Anne Marie Jacobsdatter (1669 - 1753)

68 af 128 - Anne Marie Jacobsdatter

vides der ikke noget om, hvor hun er født, men hun er født omkring 1669. Anne Maries far, Jacob et-eller-andet, dør før 1689, hvor hendes mor får en søn med en ny ægtemand. Dette er før starten af Søften kirkebog.  Anne Marie Jacobsdatter har dog en bror, der hedder Mathias Jacobsen, som er bosiddende i Søften, idet han benævnes som morbror ved skiftet efter hendes mand i 1720. Samtidigt nævnes det, at Mathias Jacobsen er halvbror til den afdøde, Jens Christensen i Søften. Da begge bor i Søften, kunne det tænkes, at Anne Marie Jacobsdatter er født i Søften. Anne Marie har også en søster, Margrethe Jacobsdatter, der bærer hendes datter til dåben i 1711, og som bor i Voldby på dette tidspunkt. Margrethe Jacobsdatter er fadder i Søften i 1696 og 1698 sammen med Mathias Jacobsen og Maren Jacobsdatter af Søften. Matthias Jacobsen får datteren Anne Matthiasdatter i 1705, men ingen af hans søskende er faddere, og det er de heller ikke i 1708, hvor han får datteren Giertrud Matthiasdatter, eller i 1712 og 1718/1719, hvor han får døtrene Maren Matthiasdatter og Anne Kirstine Matthiasdatter. 20 p Trin 1731 er Mathias Jacobsen endnu aktiv i Søften, idet han er fadder for Rasmus Leitmayer, der får døbt en søn med navnet Grols Leitmayer, og Mathias’ hustru dør kort derfter og begraves den 7. november 1731. Mathias Jacobsens datter, Anne Matthisdatter, bliver trolovet i Søften til Niels Jensen af Sabro på kirkedagen Jubilate 1732, og parret bliver gift på Fest Johannes Baptist i 1733. Søsteren Giertrud Mattisdatter bliver trolovet 4 p Trin 1733 til Niels Jensen af Søften, og dette par bliver gift 11 p trin 1733. Niels Jensen af Søften får døbt sønnen Jens Nielsen på 16 p Trin 1733, hvor hustruen til Niels Jensen af Mundelstrup er gudmor, så dette er måske søsteren Anne Matthiasdatter, som er flyttet? Giertrud Mathisdatter er gudmor, da Niels Jensen Topholm af Søften får døbt sønnen Jens Nielsen Topholm. Niels Jensen af Søften får døbt sønnen Mathias Nielsen 23 p Trin 1735, hvor faddere ikke er angivet. Maren Matthisdatter bliver trolovet 8 p Trin 1734 til endnu en Niels Jensen af Søften, og de bliver viet 14 p Trin 1734. Matthis Jacobsens datter, Anne Kirstine Mathisdatter, bliver konfirmeret i 1737. Septuagesima 1739 får Niels Jensen Sabroe [skrevet Saubroe] af Søften døbt sønnen Matthis Nielsen Sabroe. Gudmor er hustruen til Niels Jensen Topholm. Matthias Jacobsen af Søften bliver 73 år gammel, idet han bliver begravet 8 p Trin 1742, så han er ca. født 1669 og altså på samme tid som søsteren Anne Marie.

Anne Marie Jacobsdatter bliver viet i Sabro kirke på kirkedagen Fer 2 pasch 1710 til Peder Hansen Meier, der er hyrde i Sabro på bryllupstidspunktet. Præsten skriver efterfølgende i kirkebogen:
Fer. 2 Pasch blef Peder Hansen hyrde og Marie Jachobsdatter trolofvede. Triest. Jos: Bapt:  blef de copulerede.


Anne Marie Jacobsdatter bliver som 42-årig i stamtræet mor til Anne Pedersdatter Meiermidt i juni 1711 i Sabro, idet pigen bliver døbt den 28. juni 1711 i kirken. Anne Meier bliver gift med gårdmand Jens Jørgensen af Voldby, og flytter dertil som voksen. Det vides ikke, hvornår Anne Meier dør, men hun lever i hvert fald til efter 1771.

Anne Marie Jacobsdatter bliver igen som 44-årig mor til sønnen Jacob Pedersen Meier i 1713, der opkaldes efter sin morfar, som vi ikke kender. Præsten skriver i Sabro kirkebog efter dåben den 2. februar 1713, som er kyndelmisse:
1713 Fest Purific: Mar: blev (Jacob) Peder Meier Hyrdes barn i Sabro Cristent. Fadd
Jens Pelsen              Kirsten Snechers bar barnet
Christen Nielsen        Maren Thomesdatter
Søren Povelsen        Inger Sabroe Møller Kone
Jacob Meier er i Sabro kendt som Jacob Pedersen Hyrde, Jacob Pedersen Skrædder og Jacob Skrædder. Jacob Meier er måske i sin mors hjemsogn i Søften i sine ungdomsår. En Jacob Pedersen af Søften er fadder på kirkedagen Sexagesima i 1731 for Anders Svendske, der får døbt sønnen Christen Andersen Svendske. Sammen med Anders Svendske er han også fadder på kirkedagen Qvinqvagesima 1731 for Peder Nielsen af Søften, der får døbt datteren Johanne Pedersdatter. Jacob Pedersen, bliver trolovet til Lothe (Charlotte) Pedersdatter på kirkedagen Palmarum 1740, og altså Palmesøndag, der er den 10. april 1740, i Sabro. Jacob Pedersen bliver da også gift med Charlotte. Jacob Pedersen Hyrde får døbt datteren Ane Marie Jacobsdatter i Sabro kirke på kirkedagen 13 p Trin 1750, dvs. den 23. august 1750, og hun opkaldes således efter sin farmor, Anne Marie Jacobsdatter. Jacobs hustru, Charlotte, dør og bliver begravet Purificat 1763, dvs. den 2. februar 1763, og hvor Jacob Hyrde efterfølgende bliver trolovet igen og denne gang til den noget ældre Johanne Jensdatter, som dør 70 år gammel i 1772. Charlotte Hyrdekone blev kun 44 år gammel. Jacob Pedersen Hyrde dør i januar 1778 i Sabro, hvor præsten angiver, at Jacob Hyrde er blevet begravet 66 år gammel.


På kirkedagen Jubilate 1713, som er 3. søndag efter påske og derved den 7. maj 1713, er ”Marie Peder Meiers hustru”, altså Anne Marie Jacobsdatter, fadder i Sabro kirke for Rasmus Andersen, der har fået en datter, som bliver døbt Elle Rasmusdatter. Jens Pelsens hustru, Anne, er gudmor til den lille pige. Andre faddere er Peder Pelsen, Morten Møller i Sabro Mølle samt Maren Jensdatter.

På kirkedagen Fer 2 Pentecost 1714, som er den 21. maj 1714 og altså 2. pinsedag, er Anne Marie Jacobsdatter, benævnt som ”Marie Peder Meiers hustru”, igen fadder i Sabro kirke. Denne lille pige bliver døbt Dorethe Hansdatter Ustrup, og hendes far hedder Hans Ustrup. Rasmus Pelsens hustru er gudmor, mens de andre faddere er Jens Pelsen, Søren Povelsen, Rasmus Jørgensen og Anne Pedersdatter.

På kirkedagen Fer 3 Pentecost 1715, som er den 11. juni 1715, får Anne Marie Jacobsdatter og Peder Meier Hyrde døbt en datter med navnet Maren eller Marie Pedersdatter Meier i Sabro kirke. Pigen er blevet hjemmedøbt af jordemoderen lige efter fødslen. Præsten skriver følgende:
Fer 3 Pentec: blef (Marie) Peder Meier hyrdes barn i Sabro læst over som tilforn af Jorde Morderen var hinddøbt
        Fadd
Jens Pelsen            Rasmus Pelsens hust:
Rasmus Jørgensen        bar barnet
Søren Povelsen        Kirsten Jensdatter
                             Maren Jensdatter
Maren Pedersdatter dør kun 7 uger gammel, og da hun er begravet på Sabro kirkegård den 21. juli 1715, skriver præsten følgende:
Dom 5 p: Tr: blef (Maren) hyrdens Peder Meiers barn, som døde hos Moderen, begravet. atas 7 uger

På kirkedagen 1 p Trin 1715, som er den 23. juni 1715, er Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Peder Meier hyrde, fadder i Sabro kirke for Rasmus Andersen, som får døbt en søn med navnet Friderich Rasmussen. Gudmor er Mette Kirstine Reenberg på Ajstrup, mens de andre faddere er Jens Pelsen, Søren Andersen og Maren Jensdatter.

Dend 14 febr; blef Jens Christensen i Zeuthen begrafvet anno at 41. Samme mand blef d. 7 Januarÿ i Zeuthen Kroehus Jammerligen ofverfaldet med ? og ? af en soldat nafnlig Peder Sørensen kaldt. ? ? ? Giernings skyld blef dømt fra sit lifvet ved Handberg ting.

Anne Marie Jacobsdatter efter 1720

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Peder Hansen Meier, dør den 25. februar 1720 i Sabro, hvor han kun er 37-år gammel. Der afholdes skifte efter Peder Meier den 26. marts 1720 i Sabro under Ristrup Gods, hvilket her er i kortform:
Den 26. marts 1720: Forrige hyrde Peder Hansen Meier af Sabro er død. Enken er Anne Marie Jacobsdatter. Børn: Datter, Anne Pedersdatter Meier, 9 år [1711], søn, Jacob Pedersen Meier, 6 år [1713]. Lavværge for enken er hyrden Jens Willumsen af Sabro. Formynder for børnene er deres morbror, Mathias Jacobsen af Søften. Vurderingsmænd: Jens Pelsen og Hans Sørensen Ustrup af Sabro. Der er gæld til Christen Pelsen af Sabro, Maren Nielsdatter af Sabro, Christen Nielsen, Henrich Pedersen, Rasmus Rasmussen, Peder Jensen, Frands Thomæsen, Niels Christensen, Niels Overgaard, Peder Smid og Jens Høver. Børnene loves klæder og mad, til sønnen, Jacob Pedersen er 14 år gammel, og datteren, Anne Pedersdatter er 16 år gammel. Underskrifter fra Anne Marie Jacobsdatter, Jens Willumsen, Mathis Jacobsen, Jens Pellesen samt Hans Sørensen [Ustrup].
Som afslutning på skiftet sætter de implicerede deres underskrifter, hvilket vil sige initialer, og det gør Anne Marie Jacobsdatter også.

Hyrden og lavværgen Jens Willumsen bliver gift med den 51-årige Ane Marie Jacobsdatter senere i 1720. Efter trolovelsen og brylluppet i Sabro kirke, skriver præsten:
Fer 3 Pafets: blef Jens Willumsen og Marie Jacobsdatter i Sabroe trolovede. Dom. Trim: blefer de copulerede.

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Willumsen, står fadder i Sabro kirke dom Judica 1727, hvor Jens Nielsen Snecher i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen. Jacob Christensens hustru er gudmor, mens de andre faddere er Søren Madsen, Peder Pedersens hustru samt Rasmus Jørgensens hustru.

Anne Marie Jacobsdatters halvbror, Jens Christensen i Søften, dør og begraves den 14. februar 1730, hvor han er 41 år gammel og altså født i 1689. Jens Christensen bliver overfaldet af en soldat ved navn Peder Sørensen med ? og ? den 7. januar 1730 i Søften krohus og dør, og soldaten bliver dømt til døden for sin gerning på Hadberg ting [Søften opslag 111]. Der laves efterfølgende et skifte efter Jens Christensen, hvori det nævnes, at Anne Maries halvbror, Mathias Jacobsen i Søften, er mødt op på hendes vegne, så Anne Marie må jo også være en halvsøster til Jens Christensen, idet hendes forældre må have været gift med en anden hhv. før og efter deres fælles ægteskab:
Den 24. februar 1730: Jens Christensen af Søften er død på sin gård. Enken er Kirsten Pedersdatter. Børn: Søn, Peder Jensen, 4 år [1726], datter, Maren Jensdatter, 7 år [1723], datter, Anne Jensdatter, snart 1 år [1729]. Lavværge for enken er Søren Michelsen af True. På børnenes vegne er mødt deres morbror, Rasmus Pedersen af Kollens Mølle i Adslev sogn, Skanderborg amt. Endvidere er mødt Mathias Jacobsen af Søften, som har en halv-søster [Anne Marie Jacobsdatter] til den afdøde, samt Anders Clemensen af Søften, og Peder Clemensen af Haar, der er farbrødre til Jens Christensen. Vurderingsmænd: Søren Michelsen og Hans Henrichsen af Søften. Der er gæld til: Rasmus Pedersen af Kollens Mølle, Hans Henrichsen af Søften, Hans Giellerup af Vollum, Anders Rasmussen af Søften, Peder Eskildsen af Søften, Rasmus Pedersen af Norring i Foldby sogn og Jens Pedersen af Kadsted, dvs. Kasted i Tilst sogn. Underskrives af RPSM [Rasmus Pedersen Møller], SMST [Søren Michelsen True], AKS [Anders Klemensen], PCS [Peder Clemmensen], MIS [Mathias Jacobsen], Søren Michelsen og Hans Hendrichsen. Fortsætter den 17. marts 1730: Der er gæld til Niels Jensen af Norring i Foldby sogn, Michel Rasmussen af Søften, Peder Knudsen af Søften. Der er penge til gode hos afdøde Søren Christensen af Århus. Der er gæld til Erich Møller af Aldrup Mølle og Jens Jensen af Gammelgaard. Der er et stort overskud i boet til deling mellem enken og børnene. Pengene forbliver hos moren, til sønnen er 18 år, og til pigerne er 20 år, eller til deres ægteskab. Underskrifter fra samme personer som forrige gang.

Da Anne Marie Jacobsdatter sætter sine initialer på skiftet efter ægtemanden Peder Hansen Meier i 1720.

Anne Marie Jacobsdatter efter 1730

Anne Marie Jacobsdatters søn, Jacob Pedersen alias Jacob Skrædder og Jacob Hyrde, bliver trolovet til Lothe (Charlotte) Pedersdatter på kirkedagen Palmarum 1740 i Sabro, og parret bliver viet på kirkedagen 21 p Trin 1740 i Sabro kirke, hvilket altså vil sige den 6. november 1740.

Den 20. august 1741 og kirkemæssigt kirkedagen 12 p Trin 1741 er Anne Marie Jacobsdatters nye ægtemand, Jens Willumsen, fadder i Sabro kirke for hendes søn, Jacob Pedersen Skrædder, der får døbt en søn med navnet Jens Jacobsen. Gudmor er Mette Mogensdatter, som er gift med Christen Fruegaard. Andre faddere er Jens Pelsen, Inger Gotliebsdatter, Inger Mathisdatter og Jens Frandsens hustru.
Den lille Jens Jacobsen bliver ikke så gammel, idet han bliver begravet Fer 1 Pentecost 1744, dvs. den 18. maj 1744, hvor præsten skriver, af Jacob Skrædders barn er død 2½ år gammel.

Anne Marie Jacobsdatters mand, Jens Villumsen, er nok engang fadder for hendes søn, Jacob Pedersen Skrædder, da denne får døbt hendes barnebarn Matthias Jacobsen i Sabro kirke den 8. marts 1747. Dorthe Hansdatter er gudmor for den lille Matthias. Andre faddere er Jens Pelsen, Ane Skolemester og Mette [Mogensdatter] Fruegaards [hustru].

På kirkedagen 2 p Epiph 1748, som er den 14. januar 1748, er Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, fadder i Sabro kirke for Søren Rasmussen, da denne får døbt sønnen Jens Sørensen. Gudmor er igen Dorthe Hansdatter. Andre faddere er Rasmus Jørgensen, Kirsten Rasmusdatter og Inger Gotliebsdatter, der vel alle er af Sabro.

Der er nok disputs omkring arven efter den første ægtemand, Peder Hansen Meiers død, idet sagen håndteres igen den 11. oktober 1749.

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, er igen fadder i Sabro kirke på kirkedagen Lætare 1750, som er den 8. marts 1750. Jens Villumsen gør det for Jens Høver, der får døbt datteren Maren Jensdatter Høver. Inger Gotliebsdatter er gudmor. Andre faddere er Jens Pelsen, Søren Pelsen og Peder Thomasens hustru, som alle er af Sabro.

Anne Marie Jacobsdatter får sit næste barnebarn gennem sønnen Jacob Pedersen Hyrde, da denne får døbt datteren Ane Marie Jacobsdatter i Sabro kirke på kirkedagen 13 p Trin 1750, som er den 23. august 1750. Ane Rasmusdatter af Nedergaard er gudmor. Faddere til den lille pige er Søren Pelsen, Jens Fransen, Karen Pelsen og Inger Gotliebsdatter.

På kirkedagen Cantate 1752, hvilket er den 30. april 1752, står Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, nok engang fadder i Sabro kirke. Denne gang gør han det for Povel Smed, som får døbt datteren, Maren Povelsdatter. Ane Mortensdatter af Borum er gudmor. Andre faddere er Peder Fransen, Maren i Kirkegaard og Søren Pelsens hustru. Smedens datter er dog død som spæd.

Jens Villumsen, der er gift med Anne Marie Jacobsdatter, står før hendes død endnu engang fadder i Sabro kirke på dagen Fest Visit Maria 1753. Jens gør det for Rasmus Mogensen, da denne får døbt datteren Kirsten Rasmusdatter. Ellen Rasmusdatter er gudmor, mens de andre faddere er Jens Pelsen og Mogens Møllers hustru samt Dorthe Hansdatter.

Anne Marie Jacobsdatter og Jens Willumsen får af gode grunde ikke børn sammen, da hun er for gammel til det.

Anne Marie Jacobsdatter bliver altså mor til 3 børn, som er en dreng og to piger, og deraf dør den ene pige, mens hun er ganske spæd.


Anne Marie Jacobsdatter dør i anden halvdel af november 1753, hvor hun er blevet 84 år gammel. Præsten skriver:
d 29de Nov: Jens Willumsens Kone Ane Marie Jacobsd æt: 84 aar

På kirkedagen 1. advent 1753, som er den 2. december 1753, er afdøde Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, nok engang fadder i Sabro kirke. Han er det for hendes søn af første ægteskab, Jacob Hyrde, der får døbt sønnen Jens Jacobsen. Gudmor er Johanne Boller kone. Andre faddere er Søren Rasmussen, Inger Mathiasdatter og Maren, som er hustru til Friderich Hjulmand. Denne Jens Jacobsen bliver heller ikke så gammel, idet han bliver begravet 3 år gammel på kirkedagen Rogate i 1757, dvs. den 15. maj 1757.

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Willumsen, bliver trolovet igen den 18. december 1753 til Mette Christensdatter, som han gifter sig med på kirkedagen Trinitatis 1754.

Da Jens Villumsen med sin nye hustru på kirkedagen 17 p Trin 1754, der er den 6. oktober 1754, får døbt sin første datter, bliver hun naturligvis opkaldt efter hans første hustru og kommer således til at hedde Ane Marie Jensdatter.

Ane Marie Jacobsdatters anden ægtemand, Jens Villumsen, dør i 1773, hvor han var blevet 83 år gammel. Jens Villumsens datter, som var opkaldt efter hans første hustru, ser ud til at blive voksen.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Jørgen Rasmussen <- Rasmus Jørgensen <- Jørgen Jensen <- Anne Pedersdatter Meier <- Anne Marie Jacobsdatter

Anne Marie Jacobsdatter, der også kendes som Marie Peder Meiers hustru, som indskrevet i Sabro kirkebog

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie