Den 23. juli 1780 er Jens Nielsen fadder i Røgen kirke
for Peder Koch af Røgen, da denne får døbt en datter med navnet Karen Pedersdatter Koch. Hustruen til Peder Lyngholm af Røgen er gudmor. De øvrige faddere er nok også fra Røgen og er Jens Pedersen, Ane Simonsdatter
og en sidste, der ikke kan læses.
Jens Nielsen får begravet endnu en søn med navnet Niels Jensen den 14. oktober 1780, hvor han angives til at være 1 år gammel, så drengen må altså være født samtidigt med storebrorens
død, hvorefter han har fået samme navn. Præsten skriver efter begravelsen:
D: 14: Oct: blev J. Nielsens Søn Niels begraven 1 Aar gl
Jens Nielsen bliver far til sin tredje søn midt i oktober 1780. Den lille dreng bliver døbt med navnet Niels Jensen i Røgen kirke den 22. oktober 1780. Da drengen er døbt,
skriver præsten følgende i kirkebogen:
Dend 22 Octob: var Jens Nielsens søn af Røgen i kirke N[omen] Niels. Suse [Gudmor] Ane Rasmusdatter. Fadd: Peder Nielsen, Jens Hansen,
L. Andersen, J. Væng
Da Jens Nielsen får sin fjerde søn med navnet Niels Jensen i 1783, må denne lille Niels være død forinden, må man gå ud fra.
Den 26. november 1780 er Jens Nielsen af Røgen
atter engang fadder i den lokale kirke. Det er Thomas Sørensen af Røgen, som har fået en datter, der bliver døbt med navnet Karen Thomasdatter. Gudmor er hustruen til Peder Koch af Røgen. Andre faddere er Margrethe Nielsdatter,
Michel Hansen og Jens Rasmussen, og disse tre er nok også af Røgen.
Midt i marts 1783
bliver Jens Nielsen af Røgen far til et sæt tvillinger, der bliver døbt hhv. Inger Jensdatter og Niels Jensen den 23. marts 1783 i Sporup kirke. Præsten skriver efterfølgende:
D 23 Marti
var Jens Nielsens 2de Børn Niels og Inger i kirken deres Suse [gudmor] Ane Sophie og Kirsten Simonsdatter: Fadd: Giertrud Væver, Niels Pedersen, Anders Sørensen Grønbek
Niels dør som spæd. Inger Jensdatter bliver konfirmeret i
Røgen kirke i 1796, hvor hun knap nok er 14 år gammel, men hun skal måske tidligt ud og tjene. Ved folketællingen i
1801 er den 17-årige Inger Jensdatter en tjenestepige på en gård i Røgen.Inger bliver den 8. december 1804 gift
med en af smedene i Røgen, nemlig Mourids Christensen, og hun får en dødfødt søn i 1805 [sagen beskrives med 1½ kirkebogside, dvs. opslag 38-40!]. Her kan du læse en afskrift af de besværlige fødsler. Den 10. juli 1807 bliver Inger og Mourids forældre til en søn, der bliver døbt Christen Mouridsen efter sin farfar den 23. august 1807 i Røgen kirke. Gudmor og faddere er fra Røgen men ikke familie til forældrene.
Inger Jensdatter får endvidere en dødfødt pige den 7. april 1809, der beskrives med knap så mange ord i forhold til jordmoren Madame Tykiær fra Hammel. Året efter den 5. marts 1810 bliver parret forældre til en levende
søn, som bliver opkaldt efter sin morfar, Jens Nielsen af Røgen, og derved får navnet Jens Mouridsen. Igen er gudmor og faddere fra Røgen men ikke familie. Ingers ægtemand, Mourids Christensen, dør i Røgen i 1833,
hvorefter der laves skifte efter ham den 3. januar 1834. I dette angives, at arvingerne er enken Inger Jensdatter samt de ugifte sønner Christen Mouridsen på 26 år og Jens Mouridsen på 23 år, som begge bor i Røgen,
dvs. Christen som smed og Jens som tjenestekarl. Ved folketællingen i 1840 bor kun Christen Mouritsen i Røgen, og han er nu gift og har fået datteren Kirsten Christensdatter. Inger dør den 7. april 1840 i Røgen, hvor præsten
skriver, at hun var enke efter smeden Mourits. Endvidere skriver præsten, at Inger blev 72 år, men hun blev nu kun 57, selv om hun angives til at være 60 år ved folketællingen samme år! Ved folketællingen 1845 bor
Christen og hustruen alene, så deres barn er nok afdød. Det samme er tilfældet ved folketællingen i 1850. Parret er væk ved folketællingen i 1855.
Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Jens Nielsen med familien i Røgen by som husfolk. Familien med 4 børn lever af almisse fra de omkringboende gårde og
husfolk:
Jens Nielsen 48 år
Gift Fattige Huusfolk og Betlere
Mette Jørgensdatter 46 år
Gift
Jørgen Jensen 15 år Ugift
Deres Børn i første ægteskab
Karen Jensdatter 13 år
Ugift Deres Børn i første ægteskab
Ane Jensdatter
11 år Ugift Deres Børn i første ægteskab
Inger Jensdatter
3 år Ugift Deres Børn i første ægteskab
Søndag den 19. april 1789 bliver Jens Nielsens to ældste børn, Jørgen Jensen og Karen Jensdatter, konfirmerede i Røgen kirke.
Da der laves hovedlægsrulle for Røgen sogn i 1789 og vel nok i november dette år, er der følgende om Jens Nielsens søn:
3: Far: Jens Nielsen, søn, Jørgen Jensen, født i Røgind, 18½ år gammel, ingen højdeangivelse, opholder sig hjemme
Søndag den 1. maj 1791 bliver Jens Nielsens datter, Anna [skrives det her] Jensdatter, konfirmeret i Røgen kirke.
Hovedlægsrullen for Røgen sogn opdateres i 1792, og denne gang finder man følgende om Jens Nielsens søn:
3: Far: Jens Nielsen,
søn, Jørgen Jensen, født i Røgind, 21½ år gammel, 63 tommer høj [1,65 m], opholder sig hjemme
Jørgen Jensens navn er udstreget af lægsrullen, og der er tilføjet dette:
Ang C84
Jens Nielsens
sidste datter, Inger Jensdatter, bliver konfirmeret i Røgen kirke søndag den 3. april 1796.
Jens Nielsen oplever, at sin sidste overlevende søn også dør før ham, hvilket sker den 17. april 1799. Præsten skriver nemlig i Røgen kirkebog, at Jens Nielsens søn, Jørgen Jensen, er død
med følgende ord:
D 17 April døde Jens Nielsens Søn i Røgen navnlig Jørgen
begraven d 21de ditto - 28½ aar
Jens Nielsen bliver altså far til 9 børn, dvs. 5 drenge og 4 piger, hvoraf de fire af drengene dør som spæd, og den femte dør som 28-årig, mens den første pige dør som lille. Altså er der kun 3, der alle er piger, som måske bliver voksne.
Jens Nielsen dør og begraves den 17. juni 1799 i Røgen. Præsten skriver, at han blev 58 år gammel, og det passer med,
at han er født i 1742.
Den 9 Juny døde huusmand i Røgen Jens Nielsen og den 17 ditto begravet - 58 Aar
Jens Nielsens hustru, Mette Jørgensdatter, flytter senere hen til
sin datter i Voldby, Ane Jensdatter. Da Jens Nielsens hustru dør 35 år senere i juli 1835 i Voldby, skriver præsten der, at Jens Nielsen var boende i Røgen.
Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Jørgen
Rasmussen <- Ane (Anna) Jensdatter <- Jens Nielsen