Jens Christensen Elling får døbt sin næste datter den 17. maj 1761, som kirkemæssigt er Trinitatis 1761. Da pigen har fået
navnet Anne Jensdatter Elling, skriver præsten:
Dend 17 Maÿ, Dom Trinit, var Jens Elling og Katrine Hansd[atter]:
af Funder Kirche, deres Daatter, Anne, til Daaben. Malene Christiansdatter af Funder bar barnet, faderer Hendrich Johansen, Christen Elling [farfaren], Sidsel Kierstine Christiansdatter, Else Skiøt, Sidsel
Hansdatter
Anne Jensdatter Elling nævnes i skiftet efter sin far i 1781, hvor det angives, at hun er 19 år gammel. Der vides ikke noget om Anne efter 1781. Hun opholder sig ikke i Funder
ved folketællingen i 1787.
Kort før den 27. maj 1764 bliver Jens Christensen Elling far til sin tredje datter, der bliver døbt
Sidsel Jensdatter Elling. Præsten skriver efterfølgende i kirkebogen:
Dend 27 Maÿ , dend 5 Søndag efter Paaske, var Jens Elling
og Katrine Hansdaatter af Funder Kirche, deres Daatter, Sidsel, til Daaben. Sidsel Kierstine Christiansdaatter bar barnet, faddere Hendrich Johansen, Christian Hansen, Jens Pedersen, Else Skiøt, Karen
Nielsdaatter
Denne Sidsel Jensdatter dør åbenbart som spæd, idet Jens Elling får en ny datter ved navnet navnet Sidsel tre
år senere. Der er dog ikke fundet nogen indgang med begravelsen, idet præsten kun sjældent indskrev døde børn.
Den
21. december 1765 bliver den 64-årige Sidsel Jensdatter Elling begravet, og hun kunne med stor sandsynlighed være Jens Christensen Ellings mor.
Jens Christensen Elling bliver far til en ny datter i midten af oktober 1767, som bliver døbt Sidsel Jensdatter Elling efter sin farmor. Da den lille pige er døbt den 25. oktober 1767 i Funder kirke, skriver præsten:
Dend 25 October, dend ? 1767. Søndag efter Trinitatis var Jens Elling og Katrine Hansd[atter] af Funder Kirche, deres Daatter, Sidsel til daaben. Bodel Hansd[aatter] af Løgager bar barnet, fadere Hendrich Johansen, Peder Jørgensen, Christian Hansen, Maren Pedersdaatter, Johanne
Nielsdaatter
Sidsel Jensdatter Elling nævnes i skiftet efter sin far i 1781, hvor det angives, at hun er 14 år gammel. Der vides ikke mere om Sidsel efter 1781. Hun opholder sig ikke i Funder ved FT1787.
Jens Christensen Ellings bror, Niels Christensen Elling, bliver trolovet i Funder den 17. august 1770. Niels Elling bliver trolovet til Johanne Virchlund af Funder. Forlovere er Christen Mejesen og Jens Rask af Funder.
Jens Christensen Ellings far, Christen Elling, dør som 70-årig. Faren bliver begravet fra Funder kirke den 1. november
1770. Jens Ellings farbror, Niels Elling, bliver begravet den 2. december 1770, hvor det angives, at denne blev 66 år gammel, så han var en lillebror til faren.
Jens Christensen Elling bliver atter far midt i oktober 1770, hvor han får en datter, som senere bliver døbt Maria Kierstine Jensdatter Elling. Da pigen er døbt i Funder kirke den 17. oktober 1770, skrive
præsten:
Dend 17 October, dend 22 Søndag efter Trinitatis, var Jens Christensen Elling og Katrine Hansdaatter af Funder Kirche, deres Daatter
Maria Kierstine til Daaben. Jomfrue Ermendinger Caroline Sophia af Kragelund Præstegaard bar barnet, fadderer : Peder Jørgensen, Jens Pedersen, Peder Nielsen, Malene Christiansdaatter og Johanne
Pedersdaatter
Marie Jensdatter Elling bliver nævnt i skiftet efter sin far i 1781, hvor det angives, at hun er 9 år gammel, men hun er
dog nok 10 år. Som 16-årig bor Marie Kirstine Jensdatter Elling ved folketællingen i 1787 hos sin bror, Johan Jensen Elling, på gården i Funder. Der vides ikke noget om Marie Kirstine Elling efter 1787.
Jens Christensen Elling bliver som 44-årig far til sin anden søn og sidste barn, der bliver døbt den 22. januar 1775 i Funder kirke, hvor drengen
får navnet Hans Christian Jensen Elling og således bliver opkaldt efter sin morfar, Hans Nielsen af Løgager i Them sogn. Præsten indskriver ham i kirkebogen med:
Dend 22 Januarÿ, dend 3de Søndag efter Hellig 3 Konger var var Jens Elling og hustru Catrine Hansdaatter ved Funder Kirche, Deres Søn, Hans Christian til
Daaben. Malene Christiansdaater af Funder bar barnet, faderer Christen Jensen, Jørgen Pedersen, Peder Nielsen, Karen Hendrichsdaatter, Johanne Pedersdaatter
Den 12-årige Hans Christian Jensen Elling bor hos broren, Johan Jensen Elling, på gården i Funder ved folketællingen den 1. juli 1787, men han er ikke angivet at bo hos sin bror ved folketællingen i 1801, selv om lægdsrullen
siger det. Mellem 1795 og 1804 er Hans Christian Jensen Elling nemlig optaget i lægdsrullerne for Funder sogn, selv om fra starten af er kasseret som soldateremne pga. sine vanskabte fødder. Der vides ikke noget om Hans Christian Elling efter
1804, og han er faktisk ikke medtaget i folketællingen i 1801.
Jens Christensen Elling bliver således far til i alt 7 eller 8
børn, hvoraf de 2 eller 3 er drenge, og de resterende 5 er piger.
Jens Christensen Elling dør den 7. april 1781 i en alder af
50 år gammel. Præsten skriver, da Jens er begravet på Funder kirkegård, hvilket vist nok sker den 12. april 1781:
1781 Festo
Winistum begravet Jens Elling ved Funder Kirche do at 50
Efter Jens Christensen Ellings død i 1781 bliver der lavet følgende skifte under Sejlgårds Gods den 7. maj 1781:
Opslag 133-134: Den 7. maj 1781: Jens Elling af Funder Kirkeby er død. Enken er Anne Cathrine Hansdatter. Børn: Søn, Johannes Jensen Elling, 24 år [1757], datter, Anne Jensdatter Elling, 19 år [1761], datter, Zidsel Jensdatter Elling, 14
år [1767], datter, Marie Jensdatter Elling, 9 år [1770], søn, Hans Christian Jensen Elling, 6 år [1775]. Formynder for de umyndige børn er deres farbror, Niels Elling af Funder. Kurator for den ældste søn er dennes
fars svoger, Jens Hansen af Funder. Lavværge for enken er Jacob Pedersen af Tollund i Funder sogn. Jens Christensen Elling havde fæste og boede i den halve af Funder Kirkegaard. Vurderingsmænd: Jens Pedersen af Elling og Jørgen Pedersen
af Abildskov. Enken angiver, at hun er gammel og sygelig og gerne vil lade fæstet overgå til sin ældste søn ifølge loven på følgende vilkår: Moren og sønnen skal bo hver for sig, hvor moren skal have
en stue på 3 fag med skorsten, samt at hun skal beholde sin seng og klæder og få mad på bordet. Underskrifter fra Anne Cathrine Hansdatter, Jacob Pedersen, Johan Jensen, Jørgen Pedersen, Jacob Pedersen, Niels Elling og Jens Hansen.
[Bemærk: Der er dog også en Niels Elling, som bliver begravet i Funder den 2. december 1770, hvor han er 66 år gammel og altså født ca. 1704. Denne Niels Elling af Funder Kirke er forlover
den 27. maj 1756, da Peder Christensen af Sepstrup i Them sogn bliver trolovet til Maren Nielsdatter af Abildskov.]
Da der laves hovedlægdsrulle over Funder sogn i 1795, er der følgende om Jens Christensen Ellings søn, Hans Christian Jensen Elling:
26 23: Far: Jens Elling, søn, Hans
Jensen Elling, født i Funder, 19 år, 63½ [overstreget] 64 tommer høj [1,67 m], opholder sig i Elling, falskab Uts 97
Da hovedlægdsrullen over Funder sogn opdateres
i 1798, er der nu følgende om Jens Christensen Ellings søn, Hans Christian Jensen Elling:
23 21: Far: Jens Elling, søn, Hans Jensen Elling, født i Funder, 22 år, 64 tommer høj
[1,67 m], opholder sig i Funder Kirkeby, 97. for vanskabte fødder, Utv:
Hovedlægdsrullen over Funder sogn opdateres næste gang i år 1800, hvor følgende nu er indsat
om Jens Ellings søn, Hans Christian Jensen Elling:
21 20: Far: Jens Elling, søn, Hans Jensen Elling, født i Funder Kirke, 24 år, 64 tommer høj [1,67 m], opholder sig hjemme, 97. uts
for vanskabte fødder
Igen i 1804 bliver hovedlægdsrullen opdateret for Funder sogn, og denne gang er der dette om Hans Jensen Elling, som er søn af Jens Christensen Elling:
20 17: Far: Jens Elling, søn, Hans Jensen Elling, født i Funder Kirke, 27 år, 64 tommer høj [1,67 m], opholder sig hjemme, 1797. ufs for vanskabte fødder
Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen
<- Rasmus Jørgensen <- Anne Marie Jensen Bach <- Mariane Pedersdatter Overgaard <- Anne Cathrine Marie Johansdatter <- Johannes (Johan)
Jensen <- Jens Christensen Elling