Velkommen til familien Mejlby

Mejlby-familien fik sit navn i 1856, mens den boede i Kousted Kirkelade - den gule bygning ved Kousted kirke. Når man tæller Peder Nielsen Meilbys storebror Christen i Kongens Tisted med, er navnet anvendt i familien siden 1845. Foto: Bent Mejlby Ottosen

Velkommen til vores hjemmeside

Denne hjemmeside koster redaktøren en del penge, så hvis du er superglad for den, og ønsker, at den vil eksistere i lang tid i fremtiden, vil det være en kærkommen gestus, at du donerer et par kroner eller 5 med mobilepay til mobilbox 8259MK. Mobilboxen verificeres med navnet Hjemmeside.
På forhånd 1000 tak for jeres bidrag.
21-10-2022: Tusind tak for donationen på 25 kroner fra RSS.

Hvis du hører til de mennesker, der siger, at slægtsforskning er kedeligt, må jeg skuffe dig. Det eneste, der er kedeligt, er, hvis du ikke selv har nok fantasi. Jamen, hvad sjovt er der ved at kende nogle navne, hvornår folk er født og døde igen? Nej… det er måske rigtigt nok, men man kan altså få meget andet at vide om sine forfædre end lige det, men det kræver nogle gange bare lidt fantasi. Og i øvrigt er det sundt at kende noget mere til livet i Danmark før i tiden.

Man kan da ikke få at vide, hvem der var deres venner!
Jo, det sker. Når man kigger på folk, og hvem der står faddere for dem, finder man også nogle gange deres venner. For eksempel har på denne side Bertel Sørensen i Langthjem et venskab med en familie i Mølholm. De står gentagende gange faddere for hinanden, og der er intet, som tyder på, at de har familiemæssige relationer. Så de må have været venner. Fadderskaber kan også bruges til at vise, hvor meget status en familie har haft i et sogn. Har de stået faddere for mange forskellige familier, har de jo nok været populære. Står de ikke faddere for andre, er de vel mere enegængere og nogle gange ”bare tilflyttere”.

Nå, men deres personlighed kan vi da i hvert fald ikke kende 200 år efter?
Jo, det sker. Hvis man sætter sig ordentlig ind i tingene, lærer man efterhånden forskellige mønstre at kende om dem. For eksempel gifter mænd sig typisk igen, hvis de bliver enkemænd, mens de har hjemmeboende børn. De havde simpelthen et behov for, at en kvinde kunne passe børnene, mens han gik i marken eller sad på kroen. Så når man ser en mand som Niels Christensen i Mejlby, der ikke gifter sig igen, falder han ”ud fra mønsteret”. Han er lidt anderledes. Når man så kender lidt til hans egen barndom, hvor han voksede op med ”en ond stedmor”, kan man måske bedre forstå, hvorfor han ikke giftede sig igen. Han ville simpelthen ikke give sine egne børn den samme opvækst, som han selv havde fået, og derfor klarede familien selv skærene, da hans hustru gik bort.

Jamen, interesser står der i hvert fald intet om i kirkebøgerne!
Nej, men det sker alligevel, at vi lærer dem at kende. For eksempel kan man kigge på fæstebonden Marcus Rasmussen i Viuf. Han havde den eneste fæstegård i byen, men det at være bonde var vist heller ikke lige hans kop te [det var i øvrigt heller ikke Bertel Langthjems]. Når man ellers ser på, hvad Marcus fik bedrevet i livet, må man sige, at meget af det drejer sig om penge og udlån af disse. At han kommer fra en efter tiden forholdsvis velhavende familie afspejles nok i dette, og fæstegården er således kun sekundær beskæftigelse. Hans interesse var uden tvivl pengene og at få flere af dem [men hvor pokker blev de af i de følgende århundreder?].

Så… du kan nu vælge mellem at læse en spændende historie i en roman, eller du kan vælge at læse en virkelig historie, som til tider overgår historierne i romanerne. Læs videre på denne hjemmeside, hvis du tror på virkeligheden.

Dette er altså stedet, hvor du finder anerne til familien Mejlby, som har sit efternavn efter byen Mejlby i Brorstrup sogn i det vestlige Himmerland, selv om den mandlige del af familien før Mejlby stammer fra Gammelgaard i Simested by i Viborg Amt. Der er desuden oplysninger om de mange familier, som har giftet sig ind i familien, hvilket dækker en stor del af Jyllands østkyst fra Vendsyssel, ned over Randers-egnen, sydvestlige Århus, Odder og Skanderborg-egnen til Kolding by. Desuden er der nogle små forgreninger til Østfyn og København.

Slægtsforskning?...  Forestil dig, at du kommer ind i en sportshal, hvor der ligger 2 millioner puslespilsbrikker på gulvet. Blandt disse skal du finde de 10.000, som du kan samle til et samlet billede. Men du ved også, at måske 500 af disse 10.000 brikker mangler til billedet men ikke hvilke og ikke hvor. Det kan da kun være sjovt og den ultimative udfordring, så prøv det selv!

2017:
90.189 COMPUTERE, SOM ER LOGGET PÅ EN AF SIDERNE. GENNEMSNIT 1,7 SIDE PR. LOGON.
DER ER ÅBNET 156.484 SIDER I LØBET AF ÅRET.
2018:
90.926 COMPUTERE, SOM ER LOGGET PÅ EN AF SIDERNE. GENNEMSNIT 1,5 SIDE PR. LOGON. DER ER ÅBNET 138.068 SIDER I LØBET AF ÅRET.
2019:
93.032 COMPUTERE, SOM ER LOGGET PÅ EN AF SIDERNE. GENNEMSNIT 1,3 SIDE PR. LOGON. DER ER ÅBNET 124.262 SIDER I LØBET AF ÅRET.
2020:
84.324 COMPUTERE, SOM ER LOGGET PÅ EN AF SIDERNE. GENNEMSNIT 1,3 SIDE PR. LOGON. DER ER ÅBNET 105.507 SIDER I LØBET AF ÅRET.
2021:
73.663 COMPUTERE, SOM ER LOGGET PÅ EN AF SIDERNE. GENNEMSNIT 1,3 SIDE PR. LOGON. DER ER ÅBNET 98.156 SIDER I LØBET AF ÅRET.

Sidste nyt!

Denne oversigt viser, hvad der er opdateret inden for de sidste 5 uger, så du kan følge med i, om der er noget, som interesserer dig.

På selve siden er ændringen "normalt" markeret med grøn skrift, med mindre det er en meget lille ændring. Når opdateringen fjernes fra denne liste, fjernes den grønne skrift på selve siden. Undtagelsen fra denne regel er listerne med skifter, hvor ændringer ikke markeres med grønt.


6. december: Christensen: Siden Ane Cathrine Christensdatter af Hallund er opdateret om Christen til 1935.
4. december: Mejlby: Der er nu indsat flere folk fra Mejlby i Brorstrup sogn, der var udenbys indtil 1825.
3. december: Jørgensen: Siden Peder Jensen Overgaard af Funder er opdateret om barnebarnet fra 1751.
2. december: Møller: Der er indsat flere dødsattester fra Mariager Lægedistrikt, der alle er fra året 1890.
1. december: Andet: På siden er der nu indsat mere af mandskabet på skibe, der sejlede udenlands i 1790.
30. november: Svendsen: Siden med Johanne Simonsdatter af Saksild er opdateret om Erich Simon til 1845.
29. november: Mejlby: På listen er der nu indsat flere mennesker udefra, som var i Kousted i året 1866.
28. november: Knudsen: Siden med Søren Nielsen af Edderup er opdateret omkring datteren Bodil til 1853.
27. november: Christensen: Der er indsat lidt fra Aalborg byfogeds tyendeprotokol mellem 1843 og 1846.
26. november: Sørensen: Der er indsat lidt fra alimentationsjournalen over Øster Brønderslev i år 1888.
25. november: Mejlby: Siden med Karen Madsdatter af Store Rørbæk er opdateret om Christen til 1864.
24. november: Møller: Der er indsat en større opdatering til et skifte fra Kærby i Randers Amt fra 1723.
23. november: Svendsen: Siden Rasmus Pedersen Møller af Pjedsted er opdateret omkring Maren i år 1737.
22. november: Jørgensen: Der er indsat opdateringer til listen over folk, der var i Hammel i 1829 og 1830.
21. november: Dansk Vestindien: På siden er indsat flere sømænd, der døde i Dansk Vestindien i år 1786.
20. november: Sørensen: Siden med Jens Madsen af Øster Mellerup er opdateret om fæstebrevet fra 1764.
19. november: Svendsen: Der er lavet en opdatering til listen over mennesker, der var i Bjerager i 1800.
18. november: Knudsen: Siden med Søren Nielsen af Edderup er opdateret omkring hustruens far i år 1751.
15. november: Himmerlandskifter: Der er nu indsat et nyt skifte fra Sønderup sogn, der er fra året 1781.
14. november: Christensen: Listen over de mennesker, der var i Hellum sogn, er opdateret for året 1692.
13. november: Møller: Siden med Jens Mortensen Hassing af Mariager er opdateret om dåben i året 1754.
11. november: Jørgensen: Siden med listen over mennesker, der var i Fårup, er opdateret for 1815 til 1821.
10. november: Christensen: Siden Jens Pedersen af Brønden i Ørum er opdateret om datteren fra 1826.
8. november: Knudsen: Der er indsat lidt unge, der blev konfirmeret i Sem kirke pga. sygdom i året 1809.
7. november: Svendsen: På siden er indsat flere mennesker, der var i Viuf, og som er fra år 1797 og 1798.
6. november: Jørgensen: Siden Mette Jørgensdatter af Røgen er opdateret om søsterens bryllup i 1779.
5. november: Himmerlandsskifter: På siden er der indsat et nyt skifte fra Budsted i Veggerby sogn fra 1761.
4. november: Sørensen: Siden med Søren Bertelsen af Langthjem er opdateret om barnebarnet fra år 1899.
3. november: Knudsen: Der er indsat en opdatering til et skifte fra Assens i Falslev sogn, der er fra år 1743.
2. november: Jørgensen: Listen over de forskellige mennesker, der var i Sjelle, er opdateret for året 1729.
1. november: Mejlby: Siden med Niels Christian Mejlby af Kousted er opdateret med en dødsattest fra 1892.
31. oktober: Mejlby: Der er nu indsat endnu flere mennesker fra andre sogne, der var i Simested i året 1814.
30. oktober: Møller: Siden med Rasmus Pedersen Skov af Fjelsted er opdateret om barnebarnet fra år 1759.
29. oktober: Sørensen: Der er indsat flere folk til listen over mennesker udefra, som var i Jerslev i året 1732.
28. oktober: Svendsen: Der er indsat en opdatering til et skifte fra Rude i Saksild sogn, hvilket er fra år 1726.

De forskellige Mejlby- og Meilby-familier

Vores Mejlby-navn i Kousted-grenen er efter et navnebevis på navnet Mejlby dateret den 30. januar 1906, og indtil videre er alle efterkommere til Peder Nielsen Meilbys søn Niels Christian Mejlby, mens at storebroren Niels Pedersen og efterkommere ikke anvendte navnet.

Der er dog i hvert fald 4 og måske endda 5 forskellige Mejlby-familier i Danmark:

1) Vores familie fra Mejlby i Brorstrup sogn og oprindeligt fra Simested består af 2 forskellige hovedgrene, hvor navnet anvendes: Kongens Tisted-grenen under Christen Nielsen Meilby, hvor der er efterkommere med navnet Mejlby, samt Kousted-grenen, hvor den store gruppe af medlemmer, som anvender Mejlby-navnet, kommer fra og kun under Niels Christian, og som efter 2. verdenskrig deles op i de jyske grene og den sjællandske gren. Se også 3) under Meilby

2) En lige så stor familie med udspring omkring Kolind, og som vist nok ikke stammer fra Brorstrup sogn.
3) Den noget mindre Faxe Ladeplads Mejlby-familie, som er efterkommere til Christen Jespersen, som er født i Mejlby i Brorstrup sogn i 1779.
4) Den heller ikke så store familie af efterkommere til Niels Nielsen Meilbye, som er født i Vive sogn i 1839, og hvis far, Niels Nielsen, er født omkring 1808 - vist nok i Mejlby i Brorstrup sogn. Denne Niels Nielsen er ikke den samme som Niels Nielsen Meilby, da sidstnævnte bosætter sig i True i Svenstrup sogn og først er født i 1820.
--- Der findes også flere Meilby-familier, hvor navnet altså stadigvæk staves med "i" og ikke med "j". Tre af disse er indtil videre lokaliseret:
1) En lille familie, som stammer fra Ribe-egnen og vist nok fra den meget lille Mejlby-landsby dernede eller fra Mejlby nu Medelby lige syd for den nuværende dansk/tyske grænse.
2) En lille familie, som er efterkommere til Carl Marinus Meilby. Der vides dog ikke meget om, hvem Carl Marinus er.
3) En Meilby-familie, som egentligt hører til 1) under Mejlby, idet de er efterkommere til Peter Mejlby under Niels Christian Mejlby.

Hjemmesiden for Kousted-Mejlby-familien er delt op i 7 familier, hvor familien Mejlby, Knudsen og Møller gælder for alle Kousted-Mejlby-medlemmer fra 2. ægteskab, og Jørgensen, Svendsen og familierne Sørensen samt Christensen kun hører til de Mejlby-medlemmer, som er efterkommere til Karna og Anton Mejlby.

Efterkommere til Niels Christensen Meilby

Der er flere familier, som hedder enten Mejlby eller Meilby, og nogle af disse hænger sammen, og andre gør ikke. Herunder er der noget status over efterkommerne til fæstegårdmanden Niels Christensens sønner, som alle kalder sig Meilby som tilnavn. 

Efterkommere til Niels Christensen:
Til Niels Christensen, der jo var gårdmanden i Mejlby, er der 341 kendte efterkommere - især i grenene Christen Nielsen Meilby i Kongens Tisted og Peder Nielsen Meilby i Kousted, men også for Niels Nielsen Meilby i True i Svenstrup sogn og Søren Nielsen Meilby i Hostruphuse i Hørby sogn.


Efterkommere til Christen Nielsen Meilby:
** Til Mette Marie Christensdatter og Niels Hansen er der 61 kendte efterkommere, bl.a. 3 børn født efter år 2000.
Til Christen Nielsen Meilby er der 65 kendte efterkommere. 
Efterkommere til Peder Nielsen Meilby:
** Til Peter Meilby og Ane Katrine Kiilerich er der 96 efterkommere, bl.a. 10 børn, 26 børnebørn, 31 oldebørn og 29 tip-oldebørn, hvoraf de fleste tip-oldebørn er født efter år 2000 - den yngste i april 2011.
** Til Anton Mejlby og Karna Jørgensen er der 39 efterkommere, bl.a. børn født - 1 i 2019, 1 i 2013, 2 i 2009, 5 styks i 2008, 2007, 2 styks i 2006, 2005 og 2003.
** Til Karl Mejlby og Marie Clausen er der 31 efterkommere, deraf 7 børn, 15 børnebørn og 9 oldebørn, hvoraf de to yngste oldebørn er født i anden halvdel af 2010.
** Til Rosa og Marius Mejlby er der 26 efterkommere, deraf 4 børn, 7 børnebørn, 14 oldebørn og 1 tip-oldebarn, og deraf er 4 født efter år 2000, og den ene af disse er født i 2010.
** Til Thora Mejlby og Anton Thorvald Pedersen er der 7 børn og 1 barnebarn.
Til Peder Nielsen Meilby er der 260 kendte efterkommere.

Hvis du er en efterkommer til Niels Christensen [Meilby], kan du modtage en liste med de efterkommere, som er fundet.

Gode links vedr. Mejlby

Dette afsnit vil indeholde links til andre hjemmesider, som redaktøren synes er interessante og noget med en af Mejlby-familierne at gøre på den ene eller anden måde.


Linda Meilbys malerier
Kreative mennesker er guds gave til menneskeheden. Og en sådan gave har gud også givet til Mejlby-navnet. Det er Linda fra den lille Meilby-familie i Holstebro, som deler ud af sin kreativitet til glæde for os andre. [Maleriet her: "Det manglende maleri", som ikke længere mangler. Det er allerede købt af hjemmesidens redaktør, så det er ikke til salg. Men der er mange andre gode malerier, som venter på en ejer.]

Mejlby Borgerforening i Himmerland
Besøg Mejlby, se fotos og læs om, hvad der rører sig i byen 200 år efter, at Mejlby-familien opholdt sig i byen.

Hvordan man forstår relationslisten

Siderne er opstillet kronologiske inden for hver side, og derfor burde det ikke være noget problem at forstå livsforløbet for det enkelte individ [Fotoet fra Brorstrup kirke]. 

Men når nu man er mange generationer tilbage ... hvordan ses sammenhængen til nutiden? Når man er 6 generationer tilbage i tiden... hvordan er man så i familie med vedkommende?

For at lette forståelsen af dette indsættes der relationer nederst på hver side som denne: 

Relationer:
Anton Mejlby <- Niels Christian Mejlby <- Ane Kirstine Wognsen <- Niels Jensøn Wognsen <- Karen Madsdatter
 
Dette vil sige, at Karen Madsdatter er Anton Mejlbys farmors farmor, eller, hvis man starter fra Niels Christian Mejlby, er hun Niels Christians morfars mor.
 

Omkring slægtsnavne

I Jylland havde rigtigt mange familier slægtsnavne tilbage i 1600-tallet, men nogle af dem opgav i visse grene slægtsnavnet igen, f.eks. ses det i Patuel-slægten fra Sunds og Overgaard-slægten fra Levring sogn. På Sjælland var slægtsnavne mest forbeholdt familier i byerne. Forskellen er, at jyderne ofte var tvunget til at flytte langt væk fra sit fødesogn for at få noget jord. Man kunne ikke skære markerne mindre, end de allerede var, for så kunne de ikke brødføde en familie. Så hvis du hed Bach og flyttede langt væk, kunne det være, at naboerne det nye sted kendte en lokal Bach, og så kunne du få hjælp gennem slægten - omend det kunne være langt ude i familien. I visse grene til Mejlby-familien ses det også, at det er sjældent, at en person fødes og dør i samme sogn.

Sjællænderne derimod havde ikke brug for at flytte så langt væk. Deres familie var som regel i lokalsamfundet, og landsbyen var nogle gange mere "familien" end familien selv. Og hvis der blev pladsmangel, kunne man altid dele jorden mellem de 2 sønner. Så derfor har jyderne gamle slægtsnavne, mens det er et moderne fænomen på Sjælland.

Det virker som om, at Mejlby-familien ikke nogensinde har haft en slægtsnavn før 1845/1856, selv om der var andre slægter i Mejlby i Brostrup sogn som f.eks. Dalum-, Trads-, Tydsk- og Kroer-slægterne. Mejlby-familien og Trads-slægten kommer i øvrigt i familie med hinanden. Den Jens Trads, der tuder under slaveopstanden i 1848, får en søn Jens, som får en datter Ane i 1875. Ane bliver den 25. april 1896 i Brorstrup kirke gift med Hans Hansen fra Kongens Tisted, hvis mor er Mette Marie Christensdatter, og hvis far igen er Christen Nielsen Meilby. Da ægteskabet indgåes, er hans far sognefoged i Kongens Tisted, mens hendes far "kun" er husmand i Mejlby, så det er Trads-slægten, der gør et scoop her!

Fotoet er fra den sten over Lauritz Mortensøn Hassing, der ligger indenfor i Mariager kirke, og som får friske blomster lagt på stenen hver uge. Husk, at Mariager er en af Danmarks hyggeligste byer, så besøg den, hvis du aldrig har været der før, eller genbesøg den, hvis du allerede ved, hvor dejligt der er!

Lidt om Brorstrup sogn

Brorstrup sogn er et af de sogne i Danmark, hvortil der er mindst dokumentation at gå ud fra, når man laver slægtsforskning. Mejlby var den største by i sognet, Brorstrup var byen med kirken, og selve præsteboligen lå i Smorup. Denne præstegård brændte i 1846, og alle de oprindelige kirkebøger var væk. Nogle steder skrives det, at præstegården brændte, fordi præsten var sindssyg. Men mon ikke, at det nærmere var et uheld, for præsten er præst i Brorstrup i mange år derefter, og det var han vel næppe, hvis det var helt galt med hans hoved.

 

Peder Nielsen Meilbys far, Niels Christensen, er dog nu beviselig flyttet til Mejlby mellem år 1800 og 1810. På matrikelkort over Mejlby lidt før år 1800 er der 2, som hedder Niels Christensen, en gårdmand og en husmand, men vores Niels Christensen var på dette tidspunkt kun ca. 22 år, og han boede da også ved folketællingen i 1801 hjemme på Gammelgård i Simested med sin far, stedmor og små halv-søskende.

 

Familien Mejlby har altså et navn efter en by, hvor vi boede i maks. 50 år. Selv om Niels Christensen er fra Gammelgård i Simested, fik han ikke gården, da han allerede havde sin egen gård i Mejlby, da faren døde. Og dette selv om Gammelgård var en selvejer-gård langt tilbage før 1787. Hvad angår Niels Christensens kone, Mette Marie Pedersdatter, kan hun være hende, som fødes i Torup i Simested sogn. Da Peder Nielsen Meilbys svigermor, Maren Nielsdatter, også er fra Torup, er der logik nok deri. Men logikken er væk igen, fordi Niels og Mette Marie ikke bliver gift i Simested, og da man normalt i gamle dage blev gift i kvindens hjemsogns kirke, kunne det tyde på, at Mette Marie ikke er fra Simested. Mere sandsynligt er det, at Mette Marie rent faktisk er en lokal Mejlby-pige, og at det er hendes forældres gård, som familien får - en lille gård, som måske er jord, der tidligere lå til Tydsk-gården.

 

En sammenligning af folketællingen i 1834 og 1840 viser ikke, hvilken gård som familien Niels Christensen fraflyttede. De 2 folketællinger er meget forskellige med hensyn til numre, dvs. hvordan man har gået rundt. Sammenligningen viser følgende:

 

Nr

FOLKETÆLLINGEN I 1834

Nr

FOLKETÆLLINGEN I 1840

15

Jens Jensen Maale

26

Jens Jensen

19

Anders Christensen

37

Anders Christensen

20

Søren Christensen

36

Søren Christensen

21

Bendix Christensen

 

23

Mads Jensen

34

Mads Jensen

24

Christen Pedersen

24

Peder Christensen med forældre

25

Ole Pedersen

33

26

Niels Christensen

16

27

Christen Pedersen

32

Christen Pedersen

28

Christen Christensen

17

Christen Christensen

30

Niels Christensen

18

32

Jens Jensen Trads

30

Jens Jensen

33

Anders Nielsen

23

Anders Nielsen

 

Der er altså forsvundet en gård mellem 1834 og 1840, og der er helt nye beboere på 3 gårde. Familien Niels Christensen har altså boet på en af gårdene fra 1840-folketællingen 16, 18 eller 33, hvis det da ikke er på den nedlagte gård.
 

I 1834 er der 13 gårde og i 1840 12. Den nedlagte gård er måske gård 21 ved 1834-folketællingen, da Bendix Christensen bor på en gård da, men i et hus i 1840.

 

Andre præsteanekdoter

Provst Celius 1755 til 1796:

I en bøn for regn sagde han: ”Herre, du gav os regn, men den faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret.” [Jens Christensen, Ersted]

 

Også om vejret:

”I dag otte dage bad vi til dig, du himmelens og jordens Gud, du Herre over havet og vandene, vi bad, at du ville regne, - ja, du regnede – men hvordan regnede du? Det kom strint strant over bækmarken og engmade; nu beder vi, at du vil lade din Velsignelse ned i stride strømme.” [H. Brøchner]

Har du underskrifterne fra dine forfædre?

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie