Søren Albertsen (1708 - 1742)

43 af 128 - Søren Albertsen [Albretsen]

bliver født i august 1708 i Assens i Falslev sogn som søn af Albert Sørensen og Mette Olufsdatter. Selv om nogle siger, at Søren Albertsen muligvis også er kendt under navnet Søren Albertsen Raj eller Søren Raj, er dette ikke korrekt. Tillægsnavnet bruges ikke i Falslev kirkebog – kun i forhold til sønnen Sørens voksenliv, men aldrig til ham selv eller hans far. Da sønnen Søren er gift med en datter af Niels Raj, har denne Søren Sørensen Raj altså arvet ”tillægsnavnet efter sin svigerfar”, hvilket var meget normalt i gamle dage, hvis man overtog sin svigerfars gård. Men det betyder, at Søren Albertsen ikke er en del af Raj-slægten selv. Albert er i øvrigt en version af Albrecht, og begge versioner kan være anvendt afhængigt af præstens luner. Da Søren Albertsen er døbt søndag den 19. august 1708 i Falslev kirke, skriver præsten:

Dominica ii Trinit blev Albert Sørensøns barn døbt og kaldet Søren, frembaaren af Anne Mortensdatter udi Ederup. Fadderne varr: Claus Nielsen i det røde huus, Thomas Pedersen, Peder Pedersøns søn Peder, Anders Michelsen, Karen Sørensdatter, Anne Sørensdatter

Søren Albertsen bliver ikke konfirmeret, da konfirmationer endnu ikke var indført i Danmark, da han havde den rette alder.

Søren Albertsen af Assens i Falslev sogn er første gang fadder i Falslev kirke på kirkedagen 16 p Trin 1729, som er den 2. oktober 1729, idet Claus Nielsen i det røde hus i Falslev får døbt sin datter med navnet Johanne Clausdatter. Som gudmor skriver præsten: ”hendes søster fra Stangerum”, der må være en søster til pigebarnets mor eller far. Faddere er desuden Thomas Pedersen, Ch:bajs hustru, dvs. hustruen til Christen Bay, samt Peder Giedes datter, som nok alle er af Falslev.

Søren Albertsen er som 22-årig anden gang fadder i Falskev kirke på kirkedagen Druca Oculi 1730, der er den 12. marts 1730. Denne dag får Peder Snebom af Assens i Falslev sogn nemlig døbt en søn med navnet Søren Pedersen Snebom, hvor tillægsnavnet er bynavnet Snæbum. Gudmor er Niels Bajs hustru. De andre faddere er Jens Christensen, Jens Thomassens datter af Assens i Falslev sogn samt Niels Thomassens hustru.

Søren Albertsen bliver vist som 24-årig i 1732 gift med Dorthe Jensdatter, men det ser ikke ud til, at brylluppet foregår i Falslev eller Mariager kirke. Hvis parret er blevet viet i Vindblæs kirke, findes indgangen ikke længere.

Søren Albertsens far, Albert Sørensen, dør vist nok engang i løbet af 1732, men indgangen mangler helt eller kan ikke læses i den dårlige Falslev-kirkebog. Der ser ikke ud til at findes noget skifte efter faren.

Søren Albertsen bliver første gang far til en søn, der får navnet Søren Sørensen i 1734 i Assens i Falslev sogn. Da drengen er døbt i Falslev kirke på kirkedagen 5 p Epiph 1734, hvilket er søndag den 7. februar 1734, skriver pæsten:
Dea 5te post Epiphan hafde Søren Albertsen i Assens en Søn til Daaben kaldet Søren og en kone fra Stangerum bar det. Testes: Niels Homan [dvs. Homand] og hustru
Søren Sørensen bliver trolovet til Anne Raj den 29. oktober 1766, og han bliver gift med Niels Rajs datter, Anne Nielsdatter Raj, af Assens i Falslev kirke den 9. januar 1767, hvor præsten skriver:
Tirsdagen d: 29 Octobr: troelovede Søren Sørensen og Anne Nielsdatter af Falslef og copulerede 1767 d: 9 Januar:
Søren Sørensen overtager via ægteskabet svigerfarens tilnavn og gård i Assens, og han kaldes derfor som voksen for Søren Sørensen Raj. På kirkedagen Sexagesima 1778 bliver Søren Raj far til en søn, der bliver døbt Peder Sørensen Raj. 1 p Trin 1778 får Søren Raj begravet sønnen Niels på 4 måneder, hvilket vel er ”Peder”. Søren Rajs søster, Anne Sørensdatter af Edderup i Sem sogn, er fadder ved denne dåb. I 1779 får Søren Raj døbt en søn med navnet Niels Sørensen Raj. Sørens søster og svoger fra Edderup er begge faddere denne gang, men drengen dør som spæd. Året efter i 1780 får Søren Raj så en ny søn, der også bliver døbt Niels Sørensen Raj. Igen er søsteren og hendes mand fra Edderup faddere. I 1783 bliver Søren Raj far til endnu en søn, der bliver døbt Rasmus Sørensen Raj. Søsteren Anne fra Edderup er nok engang fadder. Nytårsdag 1786 får Søren Raj døbt en søn med navnet Jens Sørensen Raj. Denne gang er familien fra Edderup ikke faddere. Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Søren Sørensen med hustruen, svigermoren og 3 tjenestefolk på gården i Falslev. Det vides ikke, hvorfor deres børn ikke er registreret. I 1794 bliver Sørens Rajs søn, Niels, begravet 13 år gammel, og datter Dorthe Marie 5 dage gammel. Søren Sørensen Raj bliver begravet den 2. juni 1797 og bliver således kun 63 år gammel. Præsten skriver, at han blev 67 år samt ”En god og en redelig mand”. Ved folketællingen den 1. februar 1801 er resten af familien væk fra sognet.

Underskriften i Mariager i 1740 af Søren Albertsen, der næppe er ægte. Bemærk i øvrigt, at der står Albretsen og ikke Albertsen.

Søren Albertsen i Assens efter 1735

Søren Albertsen bliver i stamtræet far til Anne Sørensdatteri Assens i Falslev, idet hun bliver født i begyndelsen af april 1736 i Assens. Anne bliver nemlig døbt i Falslev kirke den 8. april 1736. Anne Sørensdatter dør søndag den 29. september 1811 på den ene af skovgårdene i Edderup i Sem sogn, og hun begraves 7 dage senere søndag den 6. oktober 1811 på Sem kirkegård. Præsten skriver korrekt, at Anne blev 75 år gammel.

Da Niels Bay af Assens i Falslev sogn får døbt sin datter Maren Nielsdatter Bay i Falslev kirke den ? i 1736, nævnes nok Søren Albertsen, og måske var han eller hustruen fadder ved den lejlighed. Gudmor til Maren er dog Christen Falslevs hustru af Norup i Vindblæs sogn. Det er dog før 12 p Trin 1736, hvor Melchior Andersens hustru føder et dødfødt barn, dvs. før den 19. august 1736.

Søndag den 2. december 1738 får Søren Albertsen døbt en datter, der kommer til at hedde Mette Sørensdatter. Pigen bliver altså født sidst i november 1738 i Assens i Falslev sogn. Præsten skriver, da Mette døbes i Falslev kirke:
Druca 2de Advent døbt Søren Albertsøns b[arn] i Assens kaldet Mette og fasteren i Stangerum bar det. Testes Adskillige Introd Nyt Aars Dag
Søndag den 12. august 1764 er Mette Sørensdatter af Assens gudmor til sin søsters søn i Edderup, som døbes Niels Pedersen i Sem kirke. Anden Påskedag 1772, som er torsdag den 20. april 1772, er Mette Sørensdatter af Assens atter i Sem kirke, hvor hun denne gang er gudmor for søsterens nevø, der kommer til at hedde Peder Pedersen. Den 16. august 1786 bliver Jens Christensen af Edderup i Sem sogn og Mette Sørensdatter af Assens trolovet og bliver senere gift. Denne Jens Christensen er sikkert en søn af første ægteskab til Christen Jensen Smed af Edderup, hvis anden hustru efter farens død bliver gift med Søren Pedersen af Edderup, og det er på gården hos Søren Pedersen, at Jens Christensen er vokset op.  I 1787 er den 48-årige Mette Sørensdatter gift og bosiddende i Assens med den 24-årige ægtemand, Jens Christensen. På gården er der 2 tjenestefolk.I 1801 bor Mette og Jens på samme gård med en tjenestepige. Mette Sørensdatter begraves i Falslev den 4. september 1804, hvor præsten skriver, at Jens Christensens kone er død den 30. august 1804 og begravet 65 år gammel. Mette Sørensdatter får vist aldrig børn, da hun er temmelig gammel, før hun bliver gift. Ægtemanden Jens Christensen gifter sig på ny den 26. oktober 1804 med Anne Sørensdatter i Hem kirke, og året efter i august dør deres første barn 1 måned gammel.

Søren Albertsen af Assens er i Mariager den 22. oktober 1740. Søren er da forlover for parret Jens Pedersen af Assens i Falslev sogn og Else Jensdatter af Hou i Mariager landsogn. Den anden forlover er Anders Rasmussen Bager, som nok er fra Mariager by, idet Bager-tilnavnet nok hører til i byen.

På kirkedagen 21 p Trin 1741, som er den 22. oktober 1741, får Søren Albertsen døbt sønnen Albert Sørensen, men indgangen kan knap læses. Gudmor er nok Peders søster, dvs. Peder Rajs søster. Drengen kendes nok også under navnet Albret Sørensen, da han er indført med dette navn i skiftet efter sin far, hvor Albert altså er i live.

Søren Albertsen når trods sin unge alder at blive far til to sønner og to døtre.
 
Søren Albertsen dør den 14. juli 1742, hvor han kun er 34 år gammel, men det er aldrig indskrevet i kirkebogen. Under Overgaard Gods er der dog lavet et skifte efter Søren Albertsen, der i kortform lyder som følgende:
Opslag 85: Den 14. august 1742: Søren Albertsen [Albretsen] af Assens i Falslev sogn er død. Søren døde den 14. juli 1742. Enken er Dorthe Jensdatter. Børn: Søren Sørensen [som senere får tilnavnet Raj], 8 år [1734], Anne Sørensdatter, 6 år [1736], Mette Sørensdatter, 4 år [1738], Albret [Albert] Sørensen, ¾ år [1741]. Børnenes formynder er Christen Bay, og lavværge for enken er Christen Degn. Vurderingsmænd: Thomas Nielsen og Niels Pedersen. Ingen underskrifter.
Sørens enke, Dorthe Jensdatter, gifter sig samme år med Peder Raj.

På kirkedagen 15 p Trin 1748, som er den 22. september 1748, får Peder Raj af Assens dog døbt en datter i Falslev kirke ved navn Johanne Pedersdatter Raj. Fadderlisten hedder: Søren Raj, Christen Raj og Niels Hofman. Og det kan jo næppe være Søren Albertsens søn, Søren Sørensen, der da kun er 14 år gammel og endnu ikke har Raj-tilnavnet.

Relationer: Anton Mejlby <- Nielsine Knudsen <- Christen Knudsen <- Anne Kirstine Sørensdatter <- Søren Pedersøn <- Anne Sørensdatter Raj <- Søren Albertsøn 

Indgangen fra 1708 i Falslev kirkebog, hvor Albert Sørensen i Assens får døbt sin søn for Søren Albertsen.

Else Marie 28.12.2015 13:55

Bay og Ray... Jeg har ikke fundet Søren Albertsen Bay død. Dog mener jeg hans enke, Dorthe Jørgensdt, gifter sig i 1742 med Peder Ray og får 2 børn

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie