Jesper Christensen (1805 - 1875)
5 af 16 - Jesper Christensen
bliver født enten den 7. eller 27. april 1805 i Sem by i Sem sogn, oplyses det hhv. ved hans første lægdsoptagelse og konfirmation. Der er nemlig ingen kirkebøger for Sem i årene 1805 og 1806, så hans indskrevne dåb findes ikke. Jesper Christensens forældre er gårdejer Christen Laursen og hustru Karen Pedersdatter, som har en større gård med tilhørende jord lige syd for Havndalvej på grænsen mellem Edderup og Sem ejerlav. Det vides ikke, hvorfor han bliver døbt Jesper, men navnet findes tidligere i hans farfars familie.

Christen Laursens søn, Jesper Christensen, optages allerede på lægsrullen over Sem sogn i 1805 med disse oplysninger:
Ny 139: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, opholder sig hjemme, født den 7 april 1805

Da hovedlægsrullen over Sem sogn laves i 1806, medtages Jesper Christensen anden gang på rullen med følgende:
139 101: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 1 år, opholder sig hjemme

Der går 4 år, før hovedlægsrullen over Sem sogn igen laves, så i 1810 medtages Jesper Christensen på rullen med følgende:
101 86: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 4 år, opholder sig hjemme

I året 1813 opdateres lægsrullen over Randers Amt næste gang, og Christen Laursens søn, Jesper Christensen er nu repræsenteret med dette:
86 68: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 7 år, opholder sig hjemme

Jesper Christensen bliver vaccineret i 1814 af pastor Bergmann i Mariager købstad.

Hovedlægdsrullen over Randers Amt og Sem sogn, lægd 99, skrives den næste gang i 1816 af sognefoged Peder Pedersen af Hem. Christen Laursens søn, Jesper Christensen af Sem, er nu medtaget på rullen med følgende data:
68 53: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 10 år, opholder sig hjemme

Jesper Christensen bliver konfirmeret søndag den 18. april 1819 i Hem kirke, hvor han altså knap er fyldt 14. Pastor Bergmann i Mariager styrede sognet, fordi sognepræsten Warburg lige var blevet fyret pga. druk. Bergmann giver Jesper karakteren Meget god for både kundskaber og opførsel.

Jesper Christensen er medtaget nok engang på næste hovedlægsrulle over Sem sogn og Randers Amt, da den opdateres for 1819:
53 51: Far: Kristen Laursen, søn, Jesper Kristensen, født i Sem, 13 år, opholder sig hjemme

Da der dannes en ny hovedlægsrulle over Sem sogn i 1822, finder vi følgende om Christen Laursens søn, Jesper Christensen af Sem:
51 37: Far: Kristen Laursen, søn, Jesper Kristensen, født i Sem, 16 år, opholder sig hjemme


Lægd 99 under Randers Amt, som er Hem og Sem sogne, bliver opdateret næste gang i 1825, hvor Jesper Christense er repræsenteret med dette:
37 29: Far: Kristen Laursen, søn, Jesper Kristensen, født i Sem, 19 år, 62 tommer høj=1827, 62½ tomme høj= 1828 [1,63 m], opholder sig hjemme, Barck?, ei tiendelig Sess 1826, Artilleriet 30/6
1828


Jesper Christensens far, Christen Laursen, dør søndag den 12. november 1826 i Sem, hvor Jesper altså er 21 år gammel, men han overtager ikke gården i Sem.


Jesper Christensen er i militæret, da Randers Amt opdaterer sin hovedlægdsrulle for året 1828:
29 23: Far: Kristen Laursen, søn, Jesper Kristensen, født i Sem, 22 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig hjemme, Artillerist 1828, mødt 9 Julii


Lægd 99, som er Hem og Sem sogne, bliver i hovedudgave opdateret for lægsrulleåret 1831, og Christen Laursens søn, Jesper Christensen, er da på rullen med følgende:
23 18: Far: Kristen Laursen, søn, Jesper Kristensen, født i Sem, 25 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig hjemme, Artill 1828, mødt 9 Julii, Artill 10
Comp


Jesper Christensens mor, Karen Pedersdatter, dør mandag den 14. maj 1832 i Sem. Jesper er nu forældreløs som 27-årig.

I slutningen af 1832 forlader den 27-årige Jesper Christensen Sem sogn og drager sydpå til Gjerlev sogn, hvor han får et karlejob på en gård. Da det er Rasmus Sørensen af Edderup, som håndterer flyttesagen, må man formode, at Jesper har været karl hos ham. Præsten i Gjerlev angiver også, at den 27-årige karl er ankommen fra Edderup, men han angiver hans navn til at være Jeppe Christensen, hvilket naturligvis er forkert. Da der samtidigt ankommer en anden tjenestekarl fra Sem by, Anders Nielsen på 24 år, har de nok i fællesskab søgt sydpå.

Jesper Christensen efter 1833

Jesper Christensen bliver som 29-årig i stamtræet far til Christen Knudsen på Edderup Skovgård torsdag den 27. marts 1834. Da Christens mor, Anne Kirstine Sørensdatter, ikke vil afsløre faren til drengen, bliver Jespers første søn døbt Knudsen til efternavn og ikke Jespersen, men drengen bliver opkaldt efter sin farfar. Senere hen i livet benytter Christen Knudsen da også navnet Christen Knudsen Jespersen. Christen Knudsen dør den 11. februar 1911 på Mejeriet på Sødring Mark under Udbyhøj i Sødring sogn.  Christen Knudsen blev 76 år gammel.

 

Jesper Christensen af Sem med medtaget på hovedlægdsrullen over Hem og Sem sogne for sidste gang, da rullen skrives i 1834, idet Jesper jo er flyttet til Gjerlev sogn:
18 14: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 28 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig hjemme, Artillerist 1828, mødt 9 Julii, R/36, S: 1836 Arts 10 C, Ss 1837, 110m164 [flytter altså til Gjerlev sogn]


Den 12. oktober 1834 er Jesper Christensen i Sem kirke for at være fadder for storebroren, Laurs Christensens datter, der bliver døbt Ane Katrine Laursen. Laurs Christensen har overtaget farens gård i Sem, og han angives ved dåben som værende selvejergårdmand og sognefoged. Præsten angiver, at ungkarl Jesper Christensen af Gjerlev er fadder.


Folketællingen den 18. februar 1834 over Gjerlev sogn giver følgende oplysninger om Jesper Christensen på Nørlanggård i Stolsberg:

Jesper Christensen         29 år    Ugift       Tjenestekarl

Den 17. maj 1837 anmeldes trolovelsen til Gjerlev-præsten for parret ungkarl Jesper Christensen af Gjerlev, 33 år, og enken Mette Christensdatter af Blenstrup, 30 år. Mette og Jesper bliver viet den 30. juni 1837, hvor forloverne er Peder Svendsen af Gjerlev og Laurs Christensen af Sem, hvor sidstnævnte jo er Jespers bror.

Jesper Christensen er første gang på hovedlægdsrullen over Gjerlev sogn, da Randers Amt opdaterer den for 1837, og der er følgende data om Jesper:
164 127: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 31 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Blendstrup, Artillerist 1828, A: 1836 10 Comp, Gaardmand bevist Cirs: 1838

Den 23. marts 1838 bliver Jesper Christensen far til en søn, der bliver døbt Peder Lerke Jespersen. Da drengen er døbt i Gjerlev kirke den 29. april 1838, skriver præsten, at forældrene er gårdfæster Jesper Christensen og hustru Mette Christensdatter af Blenstrup.
Gudmor er Laust Christensens kone, Karen af Sem, fulgt af Niels Christensens kone, Maren af Torring. Faddere er Laust Christensen af Sem, Niels Christensen af Torring og Laust Jørgensen.
Peter Lerke Jespersen bliver konfirmeret i Enslev kirke den 3. april 1853. Peter Lerke Jespersen bliver viet til Kirsten Nielsdatter, som er datter af gårdmand Niels Christian Laursen og Maren Madsdatter af Blenstrup, den 11. oktober 1864. Hans far, Jesper Christensen, er den ene forlover, da parret bliver trolovet den 18. september 1864. Peter Lerke Jespersen har gården i Blenstrup i Gjerlev sogn frem til i hvert fald 1890.

Jesper Christensen af Blenstrup er den ene forlover den 6. september 1838, da tjenestekarl Peder Andersen Kragh hos Jens Vinstrup af Enslev bliver trolovet til tjenestepigen Ane Marie Pedersdatter af Blenstrup. Den anden forlover er gårdmand Christen Andersen af Blenstrup.

Den 3. november 1839 er Jesper Christensen af Blenstrup fadder i Gjerlev kirke for gårdmand Laust Christensen [dette er ikke storebroren, da denne stadigvæk bor i Sem] og Bodil Jensdatter af Vindbylund. Parret får denne dag døbt sønnen Christen Laursen. Gudmor er gårdmand Lars Skifters datter, Ane Margrethe Larsdatter Skifter, fulgt af Rasmus Jensens datter, Mette Rasmusdatter. Andre faddere er Rasmus Jensen selv samt Niels Christensen af Torring.

Ved folketællingen den 1. februar 1840 er Jesper Christensen blevet gift og har fået en gård i Blenstrup i Gjerlev sogn. Jesper har desuden fået 2 ægte børn:
Jesper Christensen            36 år     Gift        Gårdmand
Mette Christensdatter        33 år     Gift        Hans kone
Peter Lerke Jespersen         2 år     Ugift      Hans barn
Birthe Marie Jespersen        1 år     Ugift      Hans barn

Da Randers Amt opdaterer lægd 110 i 1840, finder vi følgende om Jesper Christensen af Blenstrup i Gjerlev sogn:
127 91: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 34 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Blendstrup, Artillerist 1828, A1836 10 Comp, Gaardmand


Den 2. juli 1841 er Jesper Christensen af Blenstrup den ene forlover i Gjerlev, da gårdmand og enkemand Niels Pedersen af Sem bliver trolovet til Dorthe Jensdatter af Blenstrup, som er tjenestepige hos Jesper Christensen. Hun er en datter af afdøde Jens Mannicke af Enslev. Den anden forlover er Peter Jensen, som nok også er af Blenstrup.


To år senere i 1842 er Christen Laursens søn, Jesper Christensen af Sem, derfor stadigvæk at finde under Blenstrup i Gjerlev sogn, og denne slettes endnu ikke fra lægdsrullesystemet, selv om han nu er 37 år gammel:
91 69: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 37 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Blenstrup, Artillerist 1828, A1836, 10 Comp, Gaardmand


Jesper Christensens storebror, Laurs Christensen, dør 39 år gammel i Sem den 16. november 1842. Laurs var sognefoged i Sem, hvor han kun efterlod sig datteren med navnet Ane Cathrine Laursdatter.


Den 22. januar 1843 er Jesper Christensen af Blenstrup endnu engang fadder i Gjerlev kirke for gårdmand Laust Christensen og hustru Bodil Jensdatter af Vindbyholt. Parret har denne gang fået en søn, som døbes Laust Lausten, og som er født den 13. november 1842. Gudmor er gårdmand Niels Christensens hustru, Mette, af Tørring, fulgt af Rasmus Jensens datter, Else Rasmusdatter af Enslev. Andre faddere er Niels Christensen af Tørring og Mads Christensen af Gjerlev.

Jesper Christensen af Blenstrup er forlover den 30. oktober 1844, da ungkarl Christen Christensen Knudsen og tjenestepigen Maren Thøgersdatter, som begge tjener på Racksborg hos M. Jensen, bliver trolovet. Den anden forlover ved denne lejlighed er M. Jensen. Maren Thøgersdatter er født i Gravlev sogn i Aalborg Amt og bor året efter ved folketællingen i 1845 i Mariager by hos sin svigerfar, gamle Christen Knudsen, som er født i 1774 i Døstrup i Aalborg Amt.

Da Jesper Christensen af Blenstrup sætter sin underskrift i Gjerlev kirkebog i forbindelse med sønnens trolovelse i 1864.
Jesper Christensen efter 1844
Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor familien Jesper Christensen stadigvæk på gården i Blenstrup. Datteren Birthe Marie er død, så familien består kun af :

Jesper Christensen              40 år           Gift         Gårdmand        Sem

Mette Christensdatter          38 år           Gift         Hans kone        Gjerlev

Peter Lerke Jespersen           7 år           Ugift       Hans barn         Gjerlev

Da lægd 110 opdateres i 1845 af Randers Amt over Gjerlev sogn, bliver Jesper Christensen trods sin høje alder stadigvæk ikke slettet fra rullen. Der er følgende om ham:
69 51: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 40 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Blenstrup, Artillerist 1828, s1836 ved forsk. Gaardmand

Den 13. april 1848 bliver enkemand Peter Mannike af Enslev viet til enken Maren Madsdatter af Blenstrup i Gjerlev sogn, og i forbindelsen med den forudgående trolovelse har Jesper Christensen af Blenstrup været forlover for hende. Den anden forlover er Laust Jørgensen.

Den 7. juli 1849 bliver enkemand Rasmus Nielsen af Enslev viet til pigen Ane Cathrine Pedersdatter af Enslev. Igen har Jesper Christensen af Blenstrup i Gjerlev sogn været forlover. Ved denne trolovelse har den anden forlover været Peter Poulsen.


Den 44-årige Jesper Christensen af Blenstrup slettes endeligt ved sessionen i 1850, hvilket angives, da Randers Amt opdaterer hovedlægsrullen over Gjerlev sogn i 1848 ved sessionen i 1850:
51 34: Far: Christen Laursen, søn, Jesper Christensen, født i Sem, 43 år, 62½ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Blenstrup, Artillerist 1828, s1836 Gaardmand, Afsked Sess 1850

Ved
folketællingen den 1. februar 1850 bor familien Jesper Christensen stadigvæk i Blenstrup:

Jesper Christensen                 45 år              Gift     Gårdfæster        Sem

Mette Christensdatter             43 år              Gift     Hans kone         Gjerlev

Peter Lerke Jespersen            12 år              Ugift    Hans barn        Gjerlev

[Der er desuden en tjenestepige og en tjenestekarl på gården.]

 

Den 3. april 1853 bliver Jesper Christensens søn, Peter Lerke Jespersen, konfirmeret i Enslev kirke. Præsten skriver, at den 15-årige dreng er søn af gårdfæster Jesper Christensen og hustru Mette Christensdatter af Blenstrup. Som karakterer får Peter Lerke Jespersen følgende af præsten: Godt for Kundskaber, og Meget godt for Opførsel.


Jesper Christensens søn, Peter Lerke Jespersen, medtages første gang i lægdsrullesystemet, da Randers Amt skriver en Tillægslægdsrulle i 1853 over lægd 110, som er Gjerlev sogn:
Ny 97: Far: Jesper Christensen, søn, Peder Lerke Jespersen, født i Blendstrup, født i 1838, [ingen højde], opholder sig i Blendstrup, født 18/3 1838

Da
ungkarl Andreas Nielsen Schmidt den 17. juni 1854 bliver viet til pigen Kirsten Andersdatter, er Jesper Christensen af Blenstrup i Gjerlev sogn nok engang forlover. Denne gang er den anden forlover Søren Christensen.


Da Randers Amt skriver sin hovedlægdsrulle over Gjerlev sogn i 1856, lægd 110, finder vi Jesper Christensens søn, Peter Lerke Jespersen, på rullen med følgende data:
b97 54: far: Jesper Christensen, søn, Peder Lerke Jespersen, født i Blendstrup, født i 1838, 64½ tomme høj [1,69 m], opholer sig hjeme, Spinkel, ansees, Sess 1861, Tjenestekarl, Sess 1862, spinkel, M4, LTN 487, Sess 1863, 15/12 63 beskyttet v. med 18 – 14 Jens 1859 m.a 27/63
Der er ikke mere at finde om Peter Lerke Jespersen i lægdssystemet, idet der efterfølgende kun findes tillægslægdsruller.


Ved folketællingen den 1. februar 1860 bor familien Jesper Christensen stadigvæk på gården i Blenstrup i Gjerlev sogn:

Jesper Christensen                 55 år              Gift      Gårdmand       Sem

Mette Christensdatter             53 år              Gift      Hans kone       Gjerlev

Peter Lerke Jespersen            21 år              Ugift     Hans barn       Gjerlev

Ane Marie Jespersen              43 år              Ugift ? ?

 

Tirsdag den 26. juli 1864 dør Jesper Christensens hustru, Mette Cathrine Christensdatter, og hun bliver kun 57 år gammel. Da hun er begravet på Gjerlev kirkegård en 2. august 1864, skriver præsten, at hun var gårdmand Jesper Christensens hustru af Blenstrup.

Jesper Christensen er den ene forlover, da sønnen Peter Lerke Jespersen bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter den 18. september 1864 i Gjerlev. Jesper Christensens svigerdatter er en datter af gårdmand Niels Christian Laursen og Maren Madsdatter af Blenstrup. Jesper Christensen sætter derfor sin underskrift i kirkebogen.

 

Fredag den 12. januar 1866 får Jesper Christensen et barnebarn, idet sønnen Peter bliver far til en datter, der den 21. januar 1866 i hjemmet bliver hjemmedøbt og opkaldes efter hans mor, dvs. Mette Kirstine Lerche Jespersen. Mette Kirstine bliver fremstillet i Gerlev kirke den 29. marts 1866. Gudmor er gårdmand Niels Andersens hustru af Tjørring fulgt af Mette Nielsen af Blenstrup. Faddere er gårdmændene Mathias Christensen og Laurs Jørgensen af Blenstrup samt Hans Pedersen af Stangerum i Dalbyover sogn.

 

Mon det er for koldt at tage den lille pige udendørs? I hvert fald dør Jesper Christensens barnebarn, Mette Kirstine Lerche Jespersen, 3 måneder gammel 7 dage efter fremstillingen i kirken tirsdag den 3. april 1866. Peter beskrives som indsidder, så Jesper driver stadigvæk selv gården i Blenstrup.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1870 har Jesper Christensens søn, Peter, overtaget gården i Blenstrup, og der er derfor følgende oplysninger om Jesper Christensen med familien:

Peder Lerche Jespersen         31 år        Gift               Husfader         Blenstrup Jordbruger

Kirsten Nielsdatter                 31 år        Gift               Husmoder       Blenstrup

Jesper Christensen                 64 år       Enkemand     Slægtning        Sem

[På gården er der desuden to tjenestefolk på hhv. 17 og 19 år]

 

Jesper Christensen dør søndag den 18. april 1875. Præsten skriver, at Jesper er aftægtsmand fra Blenstrup. Jesper bliver begravet fra Gerlev kirke tirsdag den 27. april 1875. Præsten skriver, at Jesper blev 70 år gammel. Han ville nu først være blevet 70 år på begravelsesdagen den 27. april 1875.

 

Jesper Christensen bliver altså far til to sønner og en datter, hvoraf den ene søn er født som uægte hjemme i Sem sogn, og den anden med hans hustru i Gerlev sogn. Og Jespers lille datter bliver aldrig voksen.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1880 har sønnen Peter Lærke Jespersen stadigvæk gården i Blenstrup i Gjerlev sogn, men han er også stadigvæk barnløs.

 

Peter Lerche Jespersen har endnu gården ved folketællingen i 1890, og parret er stadigvæk barnløs som 50-årig.

 

16 år senere i 1906 har Peter Lerche Jespersen ikke længere gården, men det vides ikke, hvad der bliver af Kirsten og Peter. Det virker som om, at de forlader sognet, da det ikke ser ud til, at Peter dør i Gjerlev sogn.

 

Relationer: Anton Mejlby <- Nielsine Knudsen <- Christen Knudsen <- Jesper Christensen

Jesper som indskrevet i Hem kirkebog ved konfirmationen, da hans dåb ikke er indskrevet

Gert Gavik 11.01.2011 23:51

Det er en superflot hjemmeside, og det ses tydeligt at der er lagt mange timers arbejde. Godt gået. Hilsen gert

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie