Mette Marie Hassing (1797 - 1838)
8 af 16 - Mette Marie Hassing

bliver født torsdag den 23. marts 1797 i Mariager by som datter af Jens Christian Jensen Hassing og Kirstine Kieldsdatter Basballe. Mette Marie Hassing bliver hjemmedøbt den 24. marts 1797 i huset i Mariager. Præsten skriver, da dåben af Mette Marie bliver bekræftet i Mariager kirke den 28. april 1797:

 

1797 28. april blev Jens Hassings og hans hustrue Kirstine Basballe Deres Daatter Mette Marie hendes Daab bekræftet i Mariager kirke. ? fadderne Johannes Michelsens Enke i Mariager og Gregers Skræders Daatter Bodil i Mariager. Mands fadderne Niels Mortensens 2de sønner Peder Nielsen og Anders Nielsen i Somerhuuset og Jacob Smidz feltbereder svend i Mariager. Baarnet er født den 23. marts og hjemmedøbt den 24. marts.
[Gregers
Skræder hedder i virkeligheden Gregers Gregersen, og han, hustruen og datteren Bodil Gregersdatter på 24 år bor 1801 på Fuglsanggade i Mariager. Samme år bor Jacob Smidt på Kirkestræde med hustru og en datter. Niels Mortensen fra ”Somerhuuset” eller Mariager kirkes hedehus ifølge folketællingerne er død i 1801, hvor sønnerne Peder og Anders Nielsen bor med deres mor, som er enke. ”Huset” lever af avlsbrug, så det er vist mere en gård end et hus. Det vides ikke, hvem Johannes Michelsens enke er, da han er ugift i 1787 på Kirkegaden.] 


Mette Marie Hassing flytter med familien til Skrødstrup mellem fødslen i 1797 og år 1800, idet hendes far bliver degn for Hem og Sem sogne. Dette sker vist i oktober 1799.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1801 bor Mette Marie Hassing i Skrødstrup i Hem sogn sammen med forældrene, storesøsteren og lillebroren.

 

Da Mette Marie Hassing er 14 år gammel, oplever hun den sorg, at hendes storesøster, Ane Margrethe, dør i maj 1811 i Hem. Ane Margrethe Hassing blev kun 17 år gammel.

  

Mette Marie Hassing bliver konfirmeret i 1815 i Hem kirke. Præsten skriver, at Mette Marie Jensdatter Hassing er datter af sognedegn Jens Hassing og Kirstine Kieldsdatter. For kundskaber og opførsel får Mette Marie karakteren God. Endvidere skriver præsten, at Mette Marie har haft de ”natturlige koppa”. Mette Maries bror, Jens Hassing, der er født i 1800, bliver konfirmeret i Hem kirke samme dag.

 

Mette Marie Hassings far, Jens Jensen Hassing, dør fredag den 10. maj 1816 i Skrødstrup , hvor Mette Marie er 19 år gammel. Da Mette Maries far bliver begravet 9 dage senere, skriver præsten, at hendes far kun blev 57 år gammel.

 

Mette Marie Hassing bliver gift med Christen Sørensen Fur lørdag den 11. oktober 1828 i Hem kirke. Præsten skriver, at Mette Marie Jensdatter er 31 og et halvt år, og at hun bor hos sin mor, Kristine Basballe Hassing i Skrødstrup, der jo er enke. Forloverne er gårdmand Morten Pedersen af Skrødstrup og brudgommens stedfar, Jens Sørensen, som er husmand i Skrødstrup. Mette Marie er højgravid på bryllupstidspunktet.

 

Mette Marie Hassing bliver lørdag den 3. januar 1829 i Skrødstrup mor til en søn, der senere bliver døbt Søren Christensen Møller. Søren kommer i pleje hos svigermoren og stedfaren. Ved folketællingen i 1840 er den 11-årige Søren plejebarn hos Else Sørensdatter True i Skrødstrup, men stedfaren ikke er hjemme. Søren Christensen Møller bliver gift med Marie Kirstine Laursdatter og får med hende flere børn. Ved FT i 1860 bor Marie og Søren på Skrødstrup Mark med børnene Marinus Sørensen Møller, som er født den 25. januar 1856, og Karen Sørensen, der er født den 4. maj 1858. Ved dåben af Marinus er Søren Christensen Møllers lillesøster, Ane Kirstine Møller, gudmor for drengen, mens familien ikke er repræsenteret, da Karen bliver døbt. Søren Christensen Møller dør af influenza og hjernebetændelse søndag den 19. marts 1893. Søren Møllers gravsten findes den dag i dag på Hem kirkegård.

Mette Marie som indskrevet i Mariager kirkebog ved dåbens bekræftelse i 1797
Mette Marie Hassing efter 1829

Mette Marie Hassings mor, Kirstine Basballe, dør onsdag den 6. januar 1830 i Skrødstrup. Mette Maries mor, der jo var enke på tidspunktet, blev 75 år gammel.

 

Mette Marie Hassing bliver i stamtræet mor til Ane Kirstine Møller, som bliver født søndag den 22. maj 1831 i Skrødstrup i Hem sogn. Ane Kirstine Møller dør søndag den 23. marts 1873, hvor hun kun er 41 år gammel, og hun overleves derfor af sin far.

Mette Marie Hassing bliver igen mor  onsdag den 9. oktober 1833 i Skrødstrup, hvor hun får en datter, som senere hen bliver døbt med navnet Ane Møller. Den lille pige dør dog 3 år gammel tirsdag den 26. juli 1836.

Ved folketællingen den 18. februar 1834 bor Mette Marie Hassing med ægtemanden og to børn, dvs. Ane Møller og Ane Kirstine Møller, samt en enke i et hus i Skrødstrup by i Hem sogn.

Igen tirsdag den 30. december 1835 bliver Mette Marie Hassing mor. Mette Marie bliver mor til en søn, der døbes Jens Christensen Møller. Lille Jens dør dog lidt over et år senere den 16. maj 1836, og han begraves den 21. maj 1836 på Hem kirkegård. Præsten skriver, at han var husmand Christen Sørensen Furs søn.

Mette Marie Hassing mister sin datter, Ane Møller, der dør den 26. juli 1836. Da hun er blevet begravet på Hem kirkegård 5 dage senere den 31. juli 1836, skriver præsten, at hun var datter af husmand Christen Sørensen Fur af Skrødstrup, samt at hun blev 3 år gammel.

 

Sit sidste barn får Mette Marie Hassing mandag den 3. september 1838. Hun bliver da mor til en søn, som i hjemmet kort efter fødslen bliver døbt Jens Christensen Fur. Præsten skriver:
Barnet modtog dåben hjemme, da både det og moderen var syge.
Drengen er altså syg men dog lidt stærkere end sin mor. Den 12. januar 1839 er drengens kamp dog forbi, og han dør således kun 4 måneder gammel, dvs. 2 måneder efter sin mor.

 

Mette Marie Hassing bliver altså mor til 5 børn, hvoraf de 2 dør, hvor de er henholdsvis 1 og 3 år gamle.

 

Mette Marie Hassing kommer sig ikke efter den sidste fødsel, og hun dør 2 måneder senere fredag den 2. november 1838 i Skrødstrup, hvor hun kun er 41 år gammel. Da ”Mette Marie Jensdatter” er begravet på Hem kirkegård den 11. november 1838, skriver præsten, at hun var husmand Christen Furs kone af Skrødstrup og var 43 år gammel, men aldersangivelsen passer desværre ikke med virkeligheden.

 

Relationer: Anton Mejlby <- Nielsine Knudsen <- Ane Kirstine Møller <- Mette Marie Hassing

Else Marie 01.11.2016 16:15

Tomerhuset er Somerhuset /sommerhuset.. Else Marie

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie