Viuf - gårdene og beboerne
Hvad indeholder denne side?

I bogen En historisk-topografisk beskrivelse af Herslev og Viuf sogne i Brusk herred fra 1926 af J.J. Ravn beskrives de 13 gårde, der eksisterede inde i Viuf by. Du kan låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere om de enkelte gårde eller gårdmænd. Her på siden er der også indføjet oplysninger fra kirkebogen samt lidt fra omkringliggende sognes kirkebøger, hvor de omtaler Viuf.


Såfremt et menneske kan knyttes til en bestemt af de 13 gårde i byen, findes de under gårdens navn. Når man sammenligner med Pjedsted, hvor der var 27 gårde, er byen ikke en af de større. Hvis en person ikke er tilknyttet en bestemt gård, findes de i fællesafsnit nederst på siden, hvilket f.eks. er håndværkere, soldater og folk, som bor i byen med en ubekendt beskæftigelse.

Skriv til henrikmejlby@yahoo.com, hvis du har tilføjelser eller rettelser til materialet herunder.

Du er velkommen til at "stjæle" alle oplysningerne frit, men du skal naturligvis selv kontrollere dem, da der jo sikkert er nogle småfejl her og der.

Bemærk, at jeg skriver af direkte, som præsten har skrevet et navn i kirkebogen, dvs. Hans Kod, Hans Jensen Kod, Hans Koed osv. er som regel en og samme person.

Hvis du søger efter et bestemt navn på denne side via din browsers Rediger/Find, skal du altså forsøge med forskellige søgninger, f.eks. "Hans Ko", "Koed" og lignende.


Du kan alternativt vælge at kopiere al materialet ind i et Word-dokument, hvor du så selv kan manipulere med dataene.

Gård 1 - Gl. Toftegaard i Viuf
 Gård 1: Selvejergård – Gl. Toftegård
1632: Iver Taarsted
1633: Mickel Jensen Basse
1648: Michel Jensen Basse
1652: Mickel Basse
1670: Jens Mickelsen Basse til Mickel Hansen Basse, som vist er gift med førstnævntes søster
1704: Mogens Rasmussen Legarth [efternavnet var oprindeligt Leegaard] – hans forældre er gift i Kværndrup, og hans mor er født i Tanderup sogn på Fyn – hans far er byfoged i Fåborg. Hans mormor dør i Assens i 1677.
1705: Mogens Rasmussen Legarth får et barn, som døbes af jordmoren, umiddelbart før barnet dør
1709: Mogens Rasmussen Legarths første hustru dør 25 år gammel (hans anden hustru og enke dør i 1749, hvor hun er 58 år gammel)
1712: Mogens Leehgaard i Wiuf får sønnen Jens Mogensen Legardt (gudmor: jomfru Leehgaard, faddere: Jørgen Rasmussen, Lauridts Madsen og snedicher von Wilchen)
1712: I Almind står Cuerteermester Mogens Rasmussens hustru af Wüf fadder for Hans Pouelsen i Møsvraa, der får døbt sønnen Pouel Hansen
1713: Mogens Rasmussen Legarth får sønnen Frederich Mogensen Leehgard (gudmor: Hr. Nielses hustru i Gielsted i Fyen; faddere: Hr. Niels Hvalsøe, Oluf Olufsen og præstens hustru)
1715: Mogens Rasmussen Legarth får datteren Bodil Mogensdatter (gudmor: jomfru Leegard; faddere: Niels Matthias Sandager og Ingeborg Sandager – vel fra Gelsted?)
1716: Mogens [Rasmussen] Leegard får sønnen Rasmus Mogensen Leegard (gudmor: Præstens kone; faddere; Christen Bükov, Jens Andersen og Lars Madsens hustru)
1719: Mogens Rasmussen Legarth får datteren Christence Mette Johanne Mogensdatter Legarth (gudmor: Christen Bükovs hustru; faddere: Præstens svoger [Søren] Bruun og Lars Madsens hustru)
1720: Rytterbonden Mogens Leegaard af Viuf ctr. Hans Christensen af Tiufkær for skovhugst. Hans Christensens kone indfinder og retter for sig og sin mand.
1721: Mogens Rasmussen Legarth får sønnen Hans Jørgen Mogensen [Leegardt] (gudmor: Henrich ?s hustru; faddere: Jørgen [Leegardt] og Steen Rasmussen
1722: Coertermester Mogens Rasmussen af Wiuf står fadder i Almind, da Christen Simonsen Møller i Dons Mølle får døbt tvillingerne Mette og Cathrine Christensdatter Møller.
Ca. 1722: Mogens Rasmussen Legarth er i den kommission af selvejerbønder, som kæmper for deres tidligere rettigheder
1724: Mogens Rasmussen Legarth får sønnen Henrik Jørgen Mogensen
1727: Mogens Rasmussen Legarth får datteren Karen Margrethe Mogensdatter
1731: Mogens Rasmussen Legarth dør (ingen alder angives)
1738: Niels Christiansen Latrup vies til Christence Mette Johanna Mogensdatter Leegardt d. 19. juni
1738: Niels Christensen Lottrup
Ca. 1742: Hans Hartvigsen (havde også gård 13 i Viuf) - måske er det en sønnesøn til ham, der har gård 13 i Smidstrup efter 1790?
1748: Mads Nielsen Pagh – født 1715 i Trinitatis Fredericia (hustru Else Marie Madsdatter Buck af Skanderup)
1750: Mads Pahg får datteren Mette Madsdatter Pagh (gudmor: Søren Haars kone; faddere: Mads Buch, Rasmus Skovkirke? og Ellen Nielsdatter)
1752: Mads Pahg får sønnen Niels Madsen Pagh (gudmor: Mad. Kirsten ?; faddere: Holtzendorph [fra Luttergavl], Søren Haar og Susanna Legardt)
1753: Mads Pahg får sønnen Anders Madsen Pagh [gudmor: Svend Udesens hustru; faddere: Niels Rasmussen, Søren Haar og Mads Buck]
1756: Mads Pagh [Pahg] får datteren Else Kirstine Madsdatter Pagh (gudmor: Karen Vandet; faddere: Hans Marcussen, Villem Johansen, Niels Skovfoged, Susanne Legardt og Lisbet Nielsdatter)
1771: Mads Pagh får datteren ? (gudmor: Madame Hvass; faddere: Niels Buchs hustru i Nagbølle, Svens datter i Seest, Bertel Kyeds hustru i Viuf, , ? Dreyer i Dons Mølle, Lauridz Viuf i Dollerup og Søren Haar i Viuf)
1787: Marcus Madsen Pagh af Wiuf bliver i Nørup viet til Inger Kirstine Andersdatter Møller
1787: Marcus [Madsen] Paghs tjenestefolk, Peder Priis og Margrethe Olesdatter, forloves. Forlovere: Marcus Pagh og Hans Koed [egne underskrifter]
1787: 27-årige Mette Marie Pagh, datter af Mads Pagh, forloves til Laurits Struer fra Stoustrup. Forlovere: ? Thuesen og Møller
1787: Lauritz Hansen Koed (giftede sig med Paghs enke – Else Buck)
1790: Hans Nielsen (giftede sig med Paghs enke – Else Buck)
1829: S. N. Qvist (gift med Iver Koeds datter på gård 4)
1837: S. N. Qvist får datteren Ellen Kirstine Qvist – gift med Niels Terp fra Brakker
1862: Niels Terp (gift med S. N. Qvists datter Ellen Kirstine Qvist)
1925: Viggo Hansen (svigersøn til Niels Terp, der var sognefoged)
[I 1735 står Mads Pagh som trolover i Trinitatis kirke i Fredericia for Groer Pedersen og Mette Johannisdatter med egen underskrift. Han underskriver igen den 16. november 1751, da Anna Marie Pagh troloves til Johan Lindeman.]
Placeringen af Gl. Toftegaard i Viuf i 1700-tallet. Bemærk, at nord er venstre side af kortet.
Gård 2 - Gammelgaard i Viuf
Gård 2: Selvejergård – Gammelgaard i Viuf
1600: Niels Larsen og Anne Nielskone
1631: Jens Nielsen og Kirsten Nielsdatter – nok søn til Niels Larsen
1690: Michel Jensen – nok søn til Jens Nielsen
16. juli 1695: Peder Thomsen og Kirsten Michelsdatter får skøde fra Michel Jensen – nok datter og svigersøn
1698: Peder Tomsøn får sønnen Michel Pedersøn (fadder Mogens Sørensen fra gård 13 og Søren Jensen fra gård 14)
1701: Peder Tomsøn får datteren Dorethe Pedersdatter, faddere bl.a. Peder Tomsøns broder i Piedsted, Peder Kod, Peder Andersen, gudmor: Hartvigs hustru Mette Kirstine
1705: Peder Tomsøn får tvillingerne Mette Pedersdatter og Thomas Pedersen (faddere: Hans Pedersen og Søren Jensens hustruer, Else Kods, quarteermester Nome? hustru
1733: Michel Pedersen får sønnen Lauridtz Michelsen (fadder: Peder Knudsen af Haastrup)
1733: Michel Pedersens søn Lauridz begraves 9 måneder gammel
1734: Michel Pedersen får datteren Dorethe Michelsdatter - fadder Hans Hartvigsen (13) og Bodel Leegardt (1)
1735: Peder Thomsens hustru begraves 75 år gammel (født ca. 1660)
1736: Michel Pedersen får sønnen Jens Michelsen Wiuf (faddere Mads Laursen af Dollerup, Poul Laursen af Nagbøl, Peder Koed af Colding, Anders Møllers hustru af Smidstrup)
1738: Michel Pedersen får sønnen Lauritz Michelsen (gudmor: Mads Laursen af Dollerups hustru, faddere bl.a. Peder Koed, Maren Koed og Christen Hartvigsen)
1739: Michel Pedersen får en søn, Jens Michelsen (gudmor: Marie Rhode, faddere: Hans Hartvigsen, Søren Haar og Maren Skovfoged)
1741: Michel Pedersen (søn af Peder Thomsen)
1743: Michel Pedersen får sønnen Mads Michelsen (gudmor: Kirsten Nielsdatter; faddere: Mads Buch, Peder Knudsen, Jens Jørgensen og Mette Jensdatter)
1745: Michel Pedersen får datteren Mette Kirstine Michelsdatter (gudmor: Frue Heise på Rønhave, faddere: Michel Pedersen, Peder Knudsen og Marie Nielsdatter)
1748: Michel Pedersen får sønnen Thomas Michelsen (gudmor: Peder Knudsens hustru i Hostrup; faddere: Hans Hartvigsen, Søren Haar og Susanna Legardt)
1750: Michel Pedersen får datteren Else Michelsdatter (gudmor: Jørgen Krogs kone; faddere: Søren Haar, Mads Pagh og Ellen Nielsdatter [Luttergaul])
1750: Rasmus Sørensen Soel (gift med Else Anchersdatter)
1761: I Sønder Bjert bliver Rasmus Sørensen Soel af Wüf viet til Elsa Anckersdatter af Bindrup ved kongelig tilladelse
1794: Johannes Peter Ingversen bliver gift med Rasmus Soels datter Marie Lisbet [Elisabeth] Soel)
1794: Mads Michelsen fra Viuf troloves til Karen Nielsdatter Qvist fra Herslev. Forloverne er Bredahl Dreyer i Dons Mølle og Peder Hansen, sognefoged i Dons.
1795: Johannes Ingversen og Marie Lisbeth Soel får sønnen Martin Ingversen (gudmor: Præstens kone; faddere: jomfru Falch, Rasmus Anchersen, Mads Buch og Rasmus Andersens kone fra Stenderup) – i 1845 har Martin Ingversen Agersbøl Hovedgaard i Øster Snede
1797: Johannes Ingversen og hustru Lisbeth Soel får datteren Else Christine Ingversen (gudmor: jomfru Lund fra Fyn; faddere: Lieutnant Bülow fra Kolding, ”min søn Rasmus Ankersens kone fra Bastrup og min ældste datter” – vel nok præstens)
1798: Ingversens svigermor, Else Anchersdatter Soel, begraves 60 år gammel
1851: Peter M. Ingversen (søn af Johannes Ingversen)
Gård 3 - Lindegaard i Viuf
Gård 3: (hørte oprindeligt sammen med gård 4) – Selvejergård – Lindegård:
1656: Hans Nielsen Koed og Mette Pedersdatter
1690: Peder [Hansen] Koed får sønnen Peder Pedersen Koed (fadder: Michel Jensen, Pofvel Christensen, Mette Michelsdatter og Anne Jacobsdatter)

1693: Peder Kod i Vÿf får sønnen Hans Pedersen Kod (gudmor: Mette Michels daatter, fadder Michel Jensen, Søren Mogensens datter af Viuf og Peder Ifversen af Fredsted)
1696: Peder Kod får sønnen Søren Pedersen Koed (faddere Michel Jensen, Jens Kod fra gård 4, Carl Christensen, Søren Mogensens (sted)datter Mette Michelsdaatter
1697: Peder Hansen Koed
1704: Peder Hansen Koed af Wiuf tilskøder gård 6 i Tiufkær til Hans Povelsen
22. marts 1708: Jens Andersen (svigersøn til Koed og sognefoged)

1708: Jens Andersen får sønnen Peder Jensen (Leegaard, Hans Christensen, Christen Michelsens datter Giertrud og hustru, Maren Kods moster i Højslev)
1710, fol. 107, Viuf: Jens Andersen, dragon af livkompagniet søger hosbondhold på Peder Koeds selvejergård, 7-4-0-0 (red. 7 tdr.), som han har købt.

1710: De til landeværn antegnede skal synes, byfogeden skal meddele samtlige i Elbo og Holmans herreder, at de sig, ingen undtagen, ufejlbar indfinder sig på førstkommende tirsdag morgen så tidligt som dag i Smidstrup, og de af Brusk herred om onsdagen tidligt i Starup, og det enhver med sit antegnede gevær, som de står for i rullen, med kugler og krudt efter forordningens tilhold, med hvilke mandskab møder enhver sognefoged  for sit sogn med sin mandskab og med sit gevær, ligeledes og de underofficerer, som er anordnede dem at exercere, til de forbem.te ansatte tider og steder, og det såfremt nogle skulle udeblive enten af sognefogederne, underofficererne, mændene selv, deres øsnner, tjenestekarle, boels- eller husmænd, som efter forb.mte forordnings tilhold til landeværn er antegnede  ... straffes .... - og vil bestilles udi Smidstrup at møde løjtnant Peder Hansen  af Erritsø og Jens Andersen af Viuf, ligeledes indfinder sig og hr. byfoged ... - Woyda.
1710: Jens Andersen får datteren Maren Jensdatter (faddere: Hendrich Lauritzen af Bundstrup, Lauritz Madsen af Hostrup, Peder Bul af Landerupgaard, Mads Bertelsen af Eltang og Jens Koeds datter af Viuf)
1711: løjtnant Jens Andersen af Viuf, ang. nogle underofficerer ved landeværnet.

1712: Jens Andersen får sønnen Peder Jensen (gudmor: Jens Koeds hustru; faddere: Jørgen Rasmussen [Leegardt], Peder Thomsen og Qvarteermester Leegards hustru)
1713: Jens Andersen får datteren Marie Jensdatter (gudmor: Jørgen Rasmussen [Legardts] hustru; faddere: Hans Andersen, Peder Thomsen og Christen Møller)
1715: Jens Andersen af Wiuf og søskende tilskøder gård 14 i Haastrup, Smidstrup sogn, til Laurs Madsen af Haastrup.
1715: Jens Andersen får sønnen Anders Jensen (gudmor: Kirsten Michelsdatter; faddere: Peder Thomsen og Sophie Madsdatter)
1716: Jens Andersen får datteren Mette Jensdatter (gudmor: Præstens kone; faddere: Iver Bull og qvarteerm. Leegards hustru)
1719: Jens Andersen fører sag ved Kolding Birketing ang. Skovhugst. Desuden kører han en sag mod Niels Poder og Las Pedersen i Tiufkær

1720: Jens Andersen får sønnen Anders Jensen - døde
1720: Jens Andersen fører sag ved Kolding Birketing mod Knud Høg og Mads Poulsen i Tiufkær

1720: Jens Andersen har skaffet egetømmer, der skal bruges til gevaltigerhusets reperation
1720: Jens Andersen er forsvarer i retssagen mod Jens Pedersen fra Kongested, der har begået tyveri på Vejle Torv.
1720: Jens Andersen i Viuf ctr. Christen Sørensen af Tiufkær og Hans Lassen (Casper) i Viuf for skovhugst. Dom: Jens Andersen i Viuf ctr. Christen Sørensen af Tiufkær og Hans Casper i Viuf samt Christen Strangesen i Tiufkær for skovhugst. Christen Sørensen og Hans Casper har omhugget en risbøg på Jens Andersens skovskifte. Da den faldt, væltede den en anden risbøg. Christen Strangesen, som da tjente Poul Amnitsbøl i Tiufkær, kørte toppen deraf hjem til Poul Amnitsbøls gård, hvor løv og grene blev brugt til at lægge under hø og korn. Christen Sørensen og Hans Casper skal betale for hver risbøg 10 rdl. Christen Lassen og Terkel Thomsen i Tiufkær har kautioneret for Christen Sørensen; hvis hans effekter enten ikke skulle være til stede eller ikke være tilstrækkelige til betalingen, så har Jens Andersen regres over for dem. Christen Strangesen, som tilstår at have været i skoven med heste og vogn og uden tilladelse læsset risbøgtoppen, bør betale 4 rdl. i mulkt i stedet for heste og vogn, som han ved sin handling havde forbrudt.

1721: Jens Andersen får sønnen Søren Haar (gudmor: birkeskriverens kierestes søster; faddere: Jørgen Rasmussen [Leegardt] og Maren Mogensdatter [Leegardt])
Ca. 1722: Jens Andersen er i den kommission af selvejerbønder, som kæmper for deres tidligere rettigheder

1731: fol 213: Viuf sogn, Jens Andersen, ryttergård nr. 3 i krigsjordebogben, 7-4-0-0. Jens Andersen har haft ildsvåde på en del af sin ejendom, svarende til 2 tdr. Tingsvidne v. Koldinghus birketing 9/10-1731. Søger bygningshjælp. Resolutionen bevilger frihed for de 2 tdr. for portionspenge i 3 år = 24 rdr.
1733: Peder Hansen Koed dør 85 år gammel
1734: Jens Andersen får datteren Maren Jensdatter (faddere Hans Hartvigsen og Rasmus Jørgensen)
1750: Søren Haar (søn til Jens Andersen og sognefoged – gift med Mette Madsdatter)
1751: Søren Haar får datteren Maren Sørensdatter Haar (gudmor: Madame Jacobsen i Kolding; faddere: Mads Jensen og Mons. Lund)
1752: Søren Haar får sønnen Jens Sørensen Haar (gudmor: Madame Jacobsen af Colding; faddere: Mons. Dreier, Mons. Hansen og Mons. Lips foruden Susanna Legardt og Johanne Mogensdatter)
1753: sognefogeden Søren Haar indberetter druknet betler, dvs. køer (underskrift på dokumentet)

1754: Søren Haar får sønnen Peder Koed [Sørensen Haar] (gudmor: Præstens kone Karen Pedersdatter [Vandet]; faddere: Mads Pagh, Mette Kyed og Monsieur Bek)
1755: Søren Haar får sønnen Mads Sørensen Haar (gudmor Else Pagh; faddere: Mads Buk [Buch], Hans Marcussen, Jacob Farver af Kolding og Maren Holzendorph)
1771: Søren Haar får døbt datteren Marie Kirstine Sørensdatter Haar (gudmor: Madame Friborg i Kolding; faddere: Anders Hansens kone i ? Harte?, jomfru Friborg, jomfru Cathrine Maria Møller, farv[er] Sr. Jacobsen [i Kolding?], hr. Bentzon og Lauridz Viuf i Dollerup) – død i december 1771
1787: Mads Buck (sognefoged. Søn til Søren Haar)

1789: Mads Buck (sognefoged)
1801: Bucks enke Anna Soel
1820: Søren Buck
1845: ? Gerstrøm
1855: Peder Buhl
Haurballegaard og Kuglegaard i Viuf

Gård 4: Haurballegaard
1688: Jens Hansen Koed
1693: Jens Kod får datteren Dourthe Jensdatter Kod (gudmor: Mette Michels Daatter, faddere: Peder Kod, Hans Christensen, Carl Christensens hustru og Søren Mogensens datter)
1700: I Almind står Else Koeds datter af Wüf fadder i kirken til Simmen Sørrensen [Simon Sørensen] den ældres datter, der døbes Cathrine Simonsdatter
1719: Jens Koed får sønnen Mads Jensen Koed (gudmor: Quarteermester Leegardts hustru; faddere: ? Smid og Karen Gottfreds – datter eller hustru)
1720: Jens Hansen Koed dør 82 år gammel – altså født ca. 1638

1721: Hans Jensen Koed (bliver selvejergård) – gift med Maren Jeppesdatter fra Vinding
1730: Hans Kods datter Anna Hansdatter dør 1 ½ år gammel
1734: Hans Koed får sønnen Jeppe Hansen Koed - Hans Hartvigsen (13) er fadder og Bodel Leegardt (1)
1738: Hans Jensen Koed får sønnen Jacob Hansen Koed (faddere bl.a. Mette Kyed, Peder Koed og Jens Andersens hustru fra gård 3)

1740: Hans Jensen Koed får datteren Anne Marie Hansdatter Koed (gudmor: Bodel Legardt, faddere: Søren Kyed, Hans Pedersen og Mads Jensens hustru)
1741: Hans Jensen Koed er formynder for et af Nikolaj Sørensen Boysens børn i Kølholt, da Nikolaj dør
1759: Hans Pedersen (Koed) – født 1719 som søn af Peder Jessen på Skærup Annexgaard og Anna Jeppesdatter (fra Vinding) - gift med Hans Jensen Koeds datter Ane Marie Koed, der er kusine

1766: I Fredsted står Hans Koed af Wiuf trolover sammen med Jens Nielsen af Fridsted, da Peter Mortensen af Fredsted forloves med Else Maria Jensdatter af Tiufkiær
1769: Hans Pedersen Koed får sønnen Iver Hansen Koed
1784: Hans [Pedersen] Koed af Wiuf er fadder i Sønder Vilstrup, da Peder Jørgensen og Dorthe Christensdatter får døbt datteren Anne Cathrine Pedersdatter.
1798: Iver Hansen [Koed] af Wiuff vies til Johanne Jonasdatter af Vilstrup i Skibet kirke [ved Vejle]
1802: Hans Pedersen Koed dør 83 år gammel
1802: Iver Hansen Koed (søn af Hans Pedersen Koed - sognefoged)

1806: Iver Hansen Koed får datteren Johanne Koed
1808: Iver Hansen Koed får datteren Mette Marie Koed – arvede Gl. Toftegaard i Viuf fra Hans Nielsen – gift med S. N. Qvist
1828: Christen Jessen - fra Steensgaard (gift med Iver Koeds datter Johanne – sognefoged)

1831: Christen Jessen får sønnen Iver Koed Kristensen
1833: Christen Jessen får datteren Karen Kristensen
1836: Christen Jessen får sønnen Jes Kristensen
1838: Iver Hansen Koed dør 69 år gammel
1840: Christen Jessen får sønnen Hans Koed Kristensen
1849: Christen Jessen får datteren Johanne Kirstine Kristensen
1877 flyttes gården Haurballegaard ud på marken

1880: Rasmus Petersen
I 1926 havde samme gård været i den samme families eje siden 1667.

 
Gård 5: Selvejergård – Kuglegaard er hovedparcellen:
1638: Søren Jensen
1652: Christen Hansen og Mette Mikelsdatter
1661: Anders Pedersen Griis

1696: Rytter Jens Nielsen hos Anders Pedersen får datteren Kirsten Jensdatter (gudmor Søren Jensens hustru på gård 14)
Måske 1697: Peder Andersen Griis

1704: Peder Andersen får datteren Mette Pedersdatter (faddere: Hans Kiøbmand, Mogens ?mester, Søren Jensens og Peder Tomsens hustruer, alle af Viuf, Christen Andersen og hustru i Øgenrup?; gudmor: Christen i Dons Mølles hustru)
1707: Peder Andersen får datteren Maren Pedersdatter

1710: Den uægte dreng Niels Pedersen døbes. Hans mor er Anne Pedersdatter, som gjorde barsel hos Oluf i Quartermesterens hus. Udlagt barnefar er Peder Nielsen, som tjener hos Hans Hendrichsen i Haderslev. Gudmor er Peder Andersens hustru, der måske er mormor.
27. juni 1713: Bertel Jespersen (gift med Griis’ enke Kirsten Sørensdatter)

1711: Peder Andersen [Griis] i Wiuf får datteren Mette Pedersdatter Griis (gudmor: Kirsten Andersdatter; faddere: Oluf Madsen, Niels Jensen og Mette Andersdatter)
1720: Bertel Jespersen den ældre i Viuf stævnes sammen med sin bror Hans Jespersen i Varde i birketinget af Hans og Bertel Jespersen i Stenderup
1725: Bertel Jespersen af Wif står fadder i Eltang kirke, da Hans Jespersen af Stenderup får døbt sin datter for Mette Christina Hansdatter. Andre faddere er Madame Haxen, Mons. Raklou, herr regimentskriver Haxen, Niels Christensen skovfoged, Hans Simonsen af Lildballe, Cathrine Simonsdatter af Dons samt Christen Møller af Dons Mølle.
1735: Søren Kyed troloves med Mette Pedersdatter Griis
1736: Søren Sørensen Kyed (Gift med Griis’ datter)

1736: Søren Kyed får sønnen Bertel Sørensen Kyed (faddere Søren Kyed dend ældre, Peder Koed, Hans Koeds hustru) 
1743: Søren Kyed får datteren Mette Kirstine Sørensdatter Kyed (Gudmor: Maren Pedersdatter; faddere Hans Hartvigsen og Niels Kyed)

1753: Villum Johansen fra Fredsted (gift med samme datter af Griis)

1755: I Øster Starup står Villum Johansens hustru af Wiuf gudmor for Niels Michelsen, der har fået datteren Anne Kierstine Nielsdatter.
1768: Bertel Kyed (Gift med Marcus Rasmussens datter Mette Marcusdatter)

1780: Bertel Kyeds hustru af Viuf står i Taulov gudmor for møller Thomas Winding, da denne får døbt sønnen Bertel Thomasen Winding.
I 1926 var resterne af gården stadigvæk i Kyed-familiens eje
Placeringen af Jensgaard, mens den lå i Viuf by i 1700-tallet
Jensgaard, Viufgaard og gård 8 i Viuf
Gård 6: Selvejergård – Jensgaard er hovedparcellen i Viuf:
1637: Jens Mortensen og Maren Jensdatter
1648: Iver Taarsted og Maren Hansdatter
1663: Iver Iversen
1691: Hans Iversen

1694: Hans Ifversen får sønnen Niels Hansen
26. marts 1700: Mogens Hansen
1700: Mogens Hansen får datteren Maren Mogensdatter (fadder Hans Smid, Mogens Sørensen,  Anders Pedersen, Jens Tomesens hustru og Jens Kods datter)
1701: Hans Ifversen får datteren Birgitte Hansdatter (faddere: Hans Kiøbmand, Carl Christensen, Niels Thysen – Søren Jensens hustru fra gård 14 er gudmor)
1703: Mogens Hansøn får datteren Johanne Marie Mogensdatter (faddere: Bendt Christensøn i Tørskin?, Jacob Kod, Hans Smid, Mogens yngste Broder, Kirsten Michelsdaatter, Peder Kods daatter; gudmor: Dorethe von München paa Viuf Hougaard)
1705: Hans Ifversen søn Ifver Hansen får datteren Anne Ifversdatter (faddere ???, Hans Smid, Mogens ?s hustru, Hartwig [Hansens] hustru; gudmor: Hans Kiøbmands hustru)
1708: Hans Ifversen får sønnen Ifver Hansen (faddere: Hans Kiøbmand, Mogens Sørensen, Lauridtz Sørensen og Mogens Hansen, gudmor: Hartwig [Hansens] hustru
1709: Mogens Hansen får sønnen Jens Mogensen (gudmor: Søren Jensens hustru, faddere: Mogens oc Lauridtz Sørensen, Jens Andersens oc Hartvigs hustruer samt Jens Kods datter)
1712: Mogens Hansens hustru i Viuf står fadder i Herslev, da Hans Dael får døbt datteren Kirsten Hansdatter Dahl
1720: Rytterbonden Mogens Hansen af Viuf ctr. Maren Simonsdatter for ærerørige ord. I præstens, rettens betjentes og andres nærværelse har de aftalt et forlig. Ved sidste retsmøde har hun betalt en mulkt på 2 mark og i retten lagt pengene i de fattiges bøsse. I dag afgiver hun en erklæring om, at både Mogens Hansen selv, hans hustru, deres oldemor og forfædre er ærlige og skikkelige bønderfolk, som hun ikke ved andet end godt om. Og hun kan ikke gøre rede for, hvad hun har sagt til Mogens Hansens søn Iver. - Sagen var opstået, fordi Iver en dag havde slået et af hendes børn på munden med en lille pisk. Hun havde bandet ham og sagt, at hendes oldemor ikke var løbet af med kæltringer endnu. Det skal være Mogens Hansens kones oldemor, hun har sigtet til. - Hvis hun en anden gang siger noget ondt om Mogens Hansen og hans familie, skal sagen stå hende åben for. - Maren Simonsdatters mand er Ole Lauridsen.

1727: Mads Jensen (gift med Mogens Hansens datter Maren Mogensdatter)

1734: Mads Jensen får datteren Johanne Margrethe Madsdatter (Hans Hartvigsen på gård 13 er fadder) – hun bliver gift med Las Sørensen, som har gården Fogedgaard i Jelling. Hun dør i 1804.
1748: Mathias Jensen af Wiuf bliver i Øster Starup forlovet med Kiersten Andersdaatter. Hans forlovere: Michel Pedersen og Søren Kyd [Kyed] af Wiuf
1748: Mads Jensen af Wiuf vies til Kiersten Andersdaatter af [Øster] Starup
1757: Mogens Madsen

1771: Mogens Madsen får sønnen Peder Mogensen (gudmor: Mads Paghs kone; faddere Madame Lind, Bertel Kyeds hustru, Marcus Rasmussens hustru, Søren Haar og Rasmus Soel) – død 1773
1775: Mogens Madsen får sønnen Peder Mogensen (gudmor: Christopher Iversens kone fra Kolding, faddere: Rasmus Soels kone [Else], Anne Sophie Dahl, Mads Olesen [Dahl], Jacob Hansen og Peder Kod)
1787: Mogens Madsen – 58 år gammel
1797: Hans Mogensen

1801: Hans Mogensen – selvejergaardmand – 34 år gammel – gift med Anne Christensdatter
1806: Enkemanden Hans Mogensen [af Viuf?] vies i Øster Starup til Mette Andreasdatter 
Senere har ejeren af Jensgaard været Jens Gregersen
1812: Niels Madsens hustru af Wiuff står gudmor i Øster Starup, da Mads Madsen og Mette Marie Koed får døbt datteren Kirsten Marie Madsdatter. Niels Laursen og Greis Nielsen af Wiuff står faddere.
1834: Niels Madsen
1840: Niels Madsen
1845: Niels Madsen
1850: Niels Madsen
1860: Maren Nielsdatter
Senere har ejeren af Jensgaard været Mads Nielsen
[Det må være en af disse, der fandt skatten i Viuf i 1868.
1880: Christen Ravn Jensen
1894: Theodor Kristensen Ravn får datteren Kirsten Maria Ravn – hun bliver gift i Viuf med gårdejer
1896: Theodor Kristensen Ravn får datteren Mette Marie Ravn – hun bliver 1922 gift med gårdejer i Kragelund ved Silkeborg
1925: Theodor Kristensen Ravn – var gift med Karen Marie Sørensen af Haastrup

 

Gård 7: Fæstegård – Hovedgaard (købt af Kong Frederik den II i 1579) – Nu Viufgaard i Viuf
1579: Hans Akselsen Arnfeld
1709: Jørgen Rasmussen Legarth (først gift med Mette Jensdatter fra Spesbjerggaard i Ubberud på Fyn i 1716 – Side 129)
1709: På de Viuf mænds memorial ang. Jørgen Rasmussen i bemelte Viuf, der ikke sin kørsel lige med de andre bymænd vil forrette, blev resolveret: Det er billigt, at den ene bonde bærer byrden med den anden, og især i disse tider, da så megen kørsel forefalder, hvorfor sognefogeden herved tilholdes og anbefales bemelte Jørgen Rasmussen at ansige og tilholde sin ægt at gøre lige med de andre bønder der udi byen, når det ham tilkommer at køre, og det såfremt de ikke begge vil derfor være anset, og desforuden haver sognefogeden her at indberette, af hvad årsag han så længe har siddet fri, og de andre bønder der i byen for ham har måttet køre.
1711: Jørgen Rasmussen [Legardt] af Wiuf får datteren Christense Jørgensdatter Legardt (gudmor: Jomfru Læhgaard; faddere: Mogens Rasmussen og Jens Koeds hustru)
1713: Jørgen Rasmussen [Legarth] får sønnen Rasmus Jørgensen Legarth (gudmor: jomfru Leehgard; faddere: Mogens Rasmussen [Leegardt], Peder Skovfoget og Hartvig Hansen)
1715: Jørgen Rasmussen [Legardt] får datteren Christence Jørgensdatter Legardt (gudmor: Quarteermester Legardts hustru; faddere: Mogens Leegardt og Sophie Madsdatter)
1719: Jørgen Rasmussen [Legarth] i Viuf får sønnen Jens Jørgensen (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Qvartermester [Mogens] Leegard og Bertel Jespersens hustru)
1720: Regimentskriver Rasch som forsvar for rytter og kassetjener Christen Jepsen af Viuf ctr. Poul Larsen (Boesen ?) og Christen Persen, tjenende Jørgen Rasmussen ibidem. Forlig. Jørgen Rasmussen, der er de indstævnedes husbond, lovede, at der herefter ikke skal ske Christen Jepsen nogen skade.
1721: Jørgen Rasmussen  [Leegardt] får sønnen Friderich Jørgensen Leegardt (gudmor: præstens kone; faddere: Quarteermester [Mogens] Leegardt og Birthe Skriverens kierste)
1730: Jørgen Rasmussen Leegaardt dør 57 år gammel
1730: Jørgen Legarths enke – Karen Jensdatter Broholm
1731: Rasmus Jørgensen af Wiuf bliver gift i Smidstrup kirke med Birgitte Jensdatter af Smidstrup
1731: I Almind står Rasmus Jørgensens hustru af Vüf fadder for Peder Michelsen i Almind, der har fået sønnen Peder Pedersen.
1732: Rasmus Jørgensen får sønnen Jørgen Leegardt (faddere Mogens Jensen og Michels Pedersens hustruer)

1733: Rasmus Jørgensens søn Jørgen Leegardt dør 1 år gammel
1734: Rasmus Jørgensen får datteren Bodel Rasmusdatter? (faddere Hans Hartvigsen (13) og Mogens Jensen)
1735: Peder Jensen Koed troloves til Mette Jensdatter Speedbierg
1736: Rasmus Jørgensen bliver i Ødsted kirke gift med Maren Povelsdaatter
1738: Rasmus Jørgensen får sønnen Constantin Rasmussen (faddere bl.a. Søren Kyed, Jens Speedsberg og Sophie Hartvigsdatter)

1738: Peder Jensen Koed (ved at gifte sig med enken Maren Povelsdatter)
1748: Rasmus Nielsen Skiøtte (gift med Legarths datter Susanna Legardt)
1748: Rasmus Nielsen får datteren Sidsel Rasmusdatter (gudmor: Fru jægermesterinde Bachman; faddere: Mons. Petersen, Mons. Niels Hansen Juul, Mons. Terkelsen, Madame Pank og jomfru Prabye)
1750: Rasmus Nielsen får sønnen Niels Christensen Rasmussen (gudmor: Madame Seest; faddere: Mons. Risom, Mons. Dreier og præstens kone)
1751: Rasmus Nielsen får sønnen Niels Christensen Rasmussen (gudmor: Præstens kone Karen Vandet; faddere: Skovfoged Holtzendorph (fra Luttergaul), Mads Jensen og Maren Diderichsdatter)
1752: Rasmus Nielsen får sønnen Jørgen Rasmussen (gudmor: Sara Spidberg; faddere: Steen Jørgensen, Jens Jørgensen [disse to er vist ikke fra Viuf] og Madame Holtzendorph (fra Luttergavl i Viuf)
1753: Rasmus Nielsen skriver brev om behov for træbroens reparation
1754: Rasmus Nielsen får døbt sønnen Iver Rasmussen (gudmor: Madame Veile; faddere: Mons. Bek, M. Holtzendorph og Maren Diderichsdatter)
1756: Rasmus Nielsen får sønnen Iver Rasmussen (gudmor: Christence Legardt; faddere: Søren Haar, M. Bek og Else Pagh)
1760: Rasmus Nielsen giver afkald på arv på vegne af hustruen Susanne Jørgensdatter [Legardt] i forhold til Broholm i Brylle sogn -
Side 419

1765: Hr. Hvass (gården bliver selveje og sammenlægges med nr. 12)

1766: Ras[mus] Nielsen af Wiuf er fadder i Øster Starup, da Hans Erichsen i Fredsted får døbt sønnen Rasmus Hansen.
1784: P. Petersen (Trap Danmark)

1787: Erich Madsen West
?: Jens Andersen Dons

1790: Major Ingversen
1801: Søren Peder Ingversen
1816: Rasmus Ingversen, søn af major Ingversen og afdøde hustru, konfirmeres i Kolding, født på Viufgaard den 23. marts 1801
1845: Rasmussen

Gården brænder i 1849, og der er flere forskellige ejere senere hen.
O. Nielsen skriver om gården i 1876 i artiklen Koldingegnens herregårde:
Vivgård i Viuf sogn ejedes 1579 af Hans Akselsen Arnfeld, da han udlagde den til kongen for Rosmose birk. Den synes dog ikke at have været nogen gammel hovedgård, thi der udsiges, at "før den er bleven bygget" har den udi gammel tid ydet i landgilde 6 ørter rug, 6 ørter byg, 1 tønde smør. Udsæden var 12 ørter rug, 6 ørter byg, 14 ørter havre, 20 skp. Boghvede, der avledes 240 læs hø og fededes 100 svin i skoven. I udtrykket "bygget" kunde for øvrigt ligget betydningen af forsynet med ny bygninger, så at den tidligere ikke kunde bebos af sin adelige herre men måtte bortfæstes, og da landgilden var så betydelig og ejendommen så stor, kunde dette også tyde på, at den var en gammel hovedgård, en den nævnes eller næppe som sådan.

1880: Christian Frederik Brandt – født Espe sogn, Svendborg

 

Gård 8: Intet navn kendes på denne gård i Viuf
1697: Hans Kiøbmand får datteren Maren Hansdatter (faddere: Søren Jensen, Søren Mogensens datter i Viuf og Pofvel Skredder i Aagaard, Gudmor: Pofvels hustru)
1699: Hans Kiøbmand får datteren Anne Hansdatter (fadder Søren Jensen, rytter Anders Hvest, Ifver Kiøbmand, Jens Kods søn Jacob, Søren Mogensens søn Mogens og Peder Tomsøns hustru)
1700: Hans Kiøbmand får sønnen Hans Hansen, faddere bl.a. Peder Andersen og Carl Christensen)
1703: Hans Kiøbmand får datteren Mette Hansdatter (faddere: Jep ? og Niels Jensen i Tollstrup, Niels Thomsen og Jørgen Skoemagers hustruer i Viuf; gudmor: Peder Kods ?)
1705: Hans Kiøbmand får sønnen Jens Hansen (faddere: Mogens Sørensen, Søren Jensens hustru, Peder Tomsøns hustru, Hartwig Hansens ?, alle af Viuf; gudmor: Peder Koeds datter)
1707: Hans Kiøbmand får sønnen Peder Hansen (faddere bl.a. Hans Ifversens hustru, Mogens Sørensen fra gård 12, Jens Smid, og Søren Jensøns hustru er gudmor)
1712: Hans Kiøbmand får sønnen Jeppe Hansen (gudmor: Zidsel Jensdatter i Tolstrup; faddere: Niels Jensen [i Tolstrup], Niels Sørensen og Mogens Hansens hustru)
1712: I Almind står Hans Kiubmand sammesteds [af Vüf] fadder for Hans Pouelsen i Møsvraa, der får døbt sønnen Pouel Hansen
1718: Maren Kiøbmands får den uægte datter Helvig Larsdatter – udlagt barnefar er Lars Rasmussen, som er dragon (gudmor: Johan Jørgensens hustru; faddere; Maren Jensdatter og Mette Larsdatter)
Før 1718: Hans Hansen (søn af Hans Hansen Købmand) - Ravn skriver dette, men da Hans Kiøbmands Hans først er født i år 1700, kan det næppe passe - det må være Hans Kiøbmand selv.

1720: Regimentskriver Anders Rasch ctr. Hans Hansen Købmand i Viuf. Dommen lyder: Han har ikke besået sin jord i foråret, bygningsbrøstfældighed er opgjort til 83 rdl. Han skylder både forstrækning og månedspenge, har ingen hest og kun 2 køer og 4 får. Han bør have sit fæste forbrudt og betale sin gæld.
1720: Tøger Andersen (kommer fra St. Velling Gaarden)

1731: Thøger Andersens søn begraves 1 ½ år gammel
1732: Thøger Andersen får sønnen Anders Thøgersen (fadder Michel Pedersen og Bodel Leegardt)

1750: Anders Tøgersen
1752: Anders Thøgersen får tvillingesønnerne Thomas og Thøger Andersen (for Thomas er gudmor: Madame Seest; for Thøger er gudmor: Madame Dreier. For Thomas er fadderne: Mons. Hansen, Rasmus Nielsen og Johanne Madsdatter; for Thøger er fadderne: [skovfoged]Holtzendorph fra Luttergavl og Jens Bredal)
1754: Anders Thøgersen får sønnen Jesper Andersen [gudmor: jomfru Risom; faddere: Søren Haar, Holtzendorph [fra Luttergavl] og Johanne Madsdatter]
1756: Anders Thøgersen får datteren Maren Andersdatter (gudmor: Maren Pedersdatter; faddere: Peder Kier, Peder Jørgensen, Hans Pedersen, Mette Haar og Giertrud Mogensdatter)
1798: Anders Thøgersens kone, Dorthe Thomsdatter Slagballe, dør 77 år gammel

1801: Thøger Andersen

1807: Tøger Andersen

1821: Isak Nielsen
1834: Isak Nielsen
1840: Mogens Hansen
Gården bliver efterfølgende lagt sammen med gård 11.
Alle Viufs gårde, som de lå inde i Viuf by igennem 1700-tallet
Gård 9 til 14 + Luttergavl

Gård 9 og 10: Fæstegårde i Fredsted:

Disse 2 gårde hører til Viuf by, men de ligger faktisk i Fredsted i Starup sogn. De omtales derfor ikke her men er beskrevet i bogen.

 

Gård 12: Selvejergård, hvor navnet ikke kendes i Viuf
1666: Hans Mogensen og Peder Mogensen [brødre]
1696: Mogens Hansen og Søren Ollesen i 2 halvdele [Søren Ollesen er svoger til Hans Mogensen]
1698: Søren Olufsen får sønnen Oluf Sørensen (faddere Søren Mogensens enke - måske Mogens Sørensens far?)

23. marts 1700: Mogens Hansens del skødes til Mogens Sørensen

1704: Mogens Sørensen får døbt sønnen Hans Mogensen (faddere Legaard, Anders Pedersen, Lauridtz Sørensen, Peder Tomsen og Mogens Hansen; gudmor Anne Jacobsdatter)
1705: Mogens Sørensen får sønnen Søren Mogensen (faddere: Peder Tomsen, Jens Kiøbmand, Hans Smid, Mogens Hansen, Lauridtz Sørensens hustru; gudmor: Mette Qvarteermesters, alle af Viuf)

3. november 1716: Mogens Sørensens enke skøder til Jens Udsen (eller Udesen)
1726: Jens Udsen skøder på hustruen, Dorethe Hansdatters vegne, gård 1 i Eltang til Hans Hansen og Else Hansdatter
1731: Jens Udsens dødfødte søn begraves
1732: Jens Udsen får datteren Dorthe Jensdatter (fadder: Maren Lorentsdatter af Viuf)

1734: Jens Udsens enke gifter sig først med Jens Jensen fra Egum
1737: Jens Jensen får datteren Karen Jensdatter (Mette Kyed fra gård 5 står gudmor)
Jens Jensens enke gifter sig derefter med Niels Hansen Griis

1741: Niels Hansen [Griis] troloves til Lene Pedersdatter. Underskrevet af Hans Christensen og Hans Hansen
1743: Niels Hansen får datteren Maren Nielsdatter (gudmor: Anne Jensdatter; faddere: Christopher Christophersen, Hans Hansen, Michel Pedersen og Bodel Hartvig [Hansens kone])
1745: Niels Hansen [overstreget Griis] får datteren Mette Marie Nielsdatter Griis (gudmor: Mette Kyed, faddere: Hans Hartvigsen, Marcus Rasmussen og Maren Mogensdatter)
1747: Niels Hansen får sønnen Hans Nielsen (gudmor: Mette Larsdatter; faddere: Jens Andersen, Hans Griis, Hans Koed, Maren Holtzendorph og Susanna [Legardt])
1752: Niels Grisis enke Maren Hansdatter får døbt datteren Maren Nielsdatter Griis (gudmor: præstens kone, Karen Vandet; faddere: Hans Gris, Rasmus Nielsen, Søren Haar og Else Pahg)
1753: Niels Hansen Griis’ enke gifter sig med Hans Marcussen fra Bredstrup
1753: Hans Marcussen får datteren Johanne Hansdatter [gudmor: Præstens kone, Karen Vandet; faddere: Søren Haar, Marcus Rasmussen, Hans Pedersen Koed, Mette Kyed og Birthe Clausdatter]
– de flytter til hans fødegård Karmedal i Bredstrup 3 år senere. Hans Marcussen er bror til Marcus Rasmussen på gård 13s mor Mette Marcusdatter.
1756: Hans Marcussen får døbt datteren Johanne Hansdatter (gudmor: Susanne Legardt; faddere: Rasmus Soel, M: Holtzendorph, Jeppe Hansen, Else Pagh, Mette Haar, Katrine Marie ? og Lisbet Veile)
1756: Ulrik Frederik Mikkelsen, hvorefter gården lægges under Viufgaard.

1757: Uldrich [Frederik Michelsen fra Fyn] får døbt datteren Karen Uldrichsdatter (gudmor: Susanne Legardt; faddere: Villem Sergeant?, Anne Marie [Koed] og M. Holtzendorph) – død 1758

 

Gård 13: Fæstegård og senere selvejer med ukendt navn i Viuf:

1703: Hartwig Hansen får sønnen Hans Hartwigsen (faddere: Laurits Sørensen, Søren Mogensen, Mogens Hansens og Carl Christensens hustruer, alle i Viuf; gudmor: Jens Koeds hustru)
1705: I Sønder Vilstrup vies Hartvig Hansen af Viuf til Sophie Madsdatter af Landerupgaard

1705: Mogens Sørensen men flytter vel kort efter til gård 12

1707: Hartwig Hansen får sønnen Hans Hartwigsen

1709: Hartvig Hansen får sønnen Mads Hartvigsen (gudmor: Poul Andersens hustru i Vilstrup; faddere: Christen Nielsen af Seest, Peder Bul af Landerupgaard, Mads Berk ? af Eltang samt hustruerne til Peder Skoufoged og Mogens Jensen i Viuf)

1714: Sophia Hartvigsdatter af Wiuf er fadder i [Sønder] Vilstrup, da Povel Andersen får døbt sin datter for Mette Povelsdatter.

1715: I Almind står Hartvig Hansens hustru i Vüf fadder for Søren Nielsen i Almind, der har fået datteren Maren Sørensdatter

1716: Hartvig Hansen

1720: Hartwig Hansens datter Mette dør 4 år gammel

1724: I Vilstrup står Hans Hartvigsen af Vüf fadder for Poul Andersen, der har fået datteren Else Poulsdatter

1727: Hans Hartvigsen

1735: Hans Hartwigsen troloves med Bodel Mogensdatter

1736: Hans Hartvigsen får sønnen ? (gudmor Christance Friborg)

1738: Hans Hartvigsen får tvillingesønner. Den ene dør uden dåb. Den anden er dødfødt.

1739: Hans Hartvigsen får sønnen Mogens Hansen (gudmor: Fru Muhle fra Andkjær, faddere: Niels Christiansen af Wiuf, Niels Skovfoged, Mette Michelsdatter og Jens Andersens datter)
1742: Hans Hartvigsen flytter til gård 1
1743: Marcus Rasmussen fra Møllersminde [Pjedstedgaard] i Pjedsted

1744: Marcus Rasmussen får sønnen Rasmus Marcussen – gårdmand i Vinding (læs mere om ham under Marcus Rasmussen)  (Gudmor: Maren Rasmusdatter, faddere: Ditlef Andersen, Marcus Hansen, Jens Andersen, Karen Marcusdatter og Susanna Jørgensdatter) – Ditlef Andersen er en bror til Diderich Andersen på gård 5 i Pjedsted, og han er skovfoged i Ullerup og Erritsø.

1745: Marcus Rasmussen får sønnen Diderich Marcussen (dør som spæd)

1747: Marcus Rasmussen får datteren Mette Marcusdatter

1749: Marcus Rasmussen får sønnen Diderich Marcussen – gårdmand i Vinding (læs mere om ham under Marcus Rasmussen)

1751: Marcus Rasmussen får datteren Gertrud Marcusdatter

1761: Marcus Rasmussen får sønnen Mads Marcussen

1763: Marcus Rasmussen får datteren Maren Marcusdatter

ca. 1769: Marcus Rasmussen køber gården til selveje

1771: Marcus Rasmussen får datteren Kiersten Marcusdatter

1774: Marcus Rasmussen får sønnen Peder Marcussen (dør som spæd)

1775: Marcus Rasmussen dør

1775: Marcus Rasmussens søn Peder dør ½ år efter faren

1776: Peder Hansen (gifter sig med Marcus Rasmussens enke Karen Madsdatter)

1777: Karen Madsdatter dør

Derefter Mads Madsen

1797: En del af gården ejes af Lorentz Nielsen, som går videre til svigersønnen Jens Andersen, og derefter til dennes svigersøn Johan Hansen Daugaard.

Gården bliver solgt og meget udparcelleret.

 

Gård 14: Fæstegård Annexpræstegaarden i Viuf:
1689: Søren Jensen får datteren Maren Sørensdatter
1691: Søren Jensen får datteren Mette Sørensdatter (fadder: Peder Skreders søn, Hans Kiøbmand fra gård 8)

1693: Maren Johannis Daatter i Annexgaarden får det uægte barn Niels Jørgensen. Udlagt far er Jørgen Sørensen, som tjener Jørgen Nielsen i Folderup (gudmor: Stephan Rytters hustru, fadder bl.a. Peder Skoemester, Søren Jørgensens hustru og Anders Pedersens pige (dvs. tienestepige)
1694: Søren Jensen får sønnen Hans Sørensen (gudmor: Pofvel Skreders hustru i Aagaard, faddere: Ifver Kiøbmand, Sitzel Kiøbmands, Mette Michelsdatter og Carl Christensens hustru) 

1697: Søren Jensen får datteren Mette Sørensdatter (fadder Ifver Kiøbmand)

1701: Søren Jensen får sønnen Hans Sørensen (faddere: Christen Jepsen, Hans Kiøbmand, Lauritz Sørensens Else og Maren, Peder Kods Maren, gudmor Pofvel Skredders hustru i Møsvraa)

1705: Søren Jensen får sønnen Peder Sørensen  (faddere: Peder Mortensen og hans hustru, Peder Andersen, Søren Jensens 2 sønner, Hans Kiøbmand; gudmor ?)

1712: I Almind står Søren Jensens dater [datter] af Vüf fadder for Hans Pouelsen i Møsvraa, der får døbt sønnen Pouel Hansen

1713: Niels Sørensen i Annexgaarden udlægges til barnefar, da Marie Michelsdatter får døbt sin uægte søn for Jacob Nielsen (gudmor: Mads Sørensens hustru; faddere: Povel Hiulers hustru og Anders Smids hustru)
1713: Niels Sørensen får sønnen Jeppe Nielsen (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Hans Hansen, Anne Nielsdatter og Jens Nielsens hustru)

1718: Søren Jensen

1719: Anne Clausdatter i Viuf får døbt sin uægte søn for Hans Nielsen (gudmor: Conrad Dalls hustru; faddere: Gertrud Mortensdatter og Jens Hiulers hustru. Udlagt barnefar er Niels Sørensen i Annexgaarden

1734: Christen Andersen får datteren Maren Christensdatter (Hans Hartvigsen på gård 13 er fadder)

1736: Christen Andersen får datteren ? (Faddere Bertel Jespersen (gård 5), Ifver Carlsen + Hartvigsens og Koeds hustruer)

1746: Hans Sørensen får datteren Anne Hansdatter (gudmor: Mette Jepsdatter; faddere: Søren Kyed, Hans Pedersen og Mette Larsdatter)
1747: Hans Sørensen får sønnen Peder Hansen (gudmor: Mette Larsdatter; faddere: Hans Hartvigsen, Jens Andersen og Maren Marcuses = Maren Diderichsdatter gift med Marcus Rasmussen på gård 13)

1748: Hans Sørensen
1747: Annexbonden Hans Sørensen får sønnen Søren Hansen (gudmor: Mette Sørensdatter; faddere: Mads Jensen, Søren Haar og Mette Kyed)

1771: Jakob Hansen
1771: Annexbonden Jacob Hansen får døbt sønnen Hans Jacobsen (gudmor: Anne Marie Koed; faddere Madame Lind, Else Soel, Søren Haar og Niels Madsen Pagh)

1787: Søren Hansen som svigersøn i aftægt til Jacob Hansen
1793: Lisbeth Jacobsdatter fra Annexgaarden troloves til Jens Laursen fra Vester Nebel. Forloverne er Anders Pedersen fra [Øster] Starup og Niels Jørgensen i Vester Nebel

1796: Søren Hansen

1836: Hans Sørensen

1851: Sørensens enke gifter sig med Rasmus Rasmussen

1869: Jes Kristensen - ejerskab (søn af Christen Jessen fra Haurballegaard – gift med Karen Hansen)
1872: Jes Kristensen får sønnen Rasmus Kristensen – gift med Juliane Margrethe Kring

 

Af gårde i Viuf sogn men uden for Viuf by beskrives følgende gårde i bogen: Elmegaard, Teglgaarden, Blaakærgaard, Nørremarksgaarden, Kirstinebjerg, Rouglund, Juulsgaard, Kærsgaard, Nybogaard, Skønnelund, Frødalgaard, Frødallund, Frødal, Royborg, Ravnsborg, Skanseborg, Molskærlund og Molsbjærggaard.

 

Der var også et sted, som hed Luttergavl, men den beskrives ikke i bogen. Lidt om den:

1742: Skovfoged Johan Holtsendorph troloves til Niels Skovfogeds enke, Maren.

1746: Mons: Holtsendorp får sønnen Friderich Vilhelm Holtsendorp (Gudmor: Madame Hee; faddere: Bertel Madsen, Jens Andersen, Rasmus Nielsen, Mette Kyeds og Susanna [Legarth])
1749: Holtzendorph får datteren Friderica Amalia Holtzendorph (gudmor: Præstens kone, Karen Vandet; faddere: Rasmus Nielsen [Skiøtte], Mads Pagh, Søren Haar og Dorthe Nielsdatter)

1758: Mons. Holtzendorph af Lutergavl er i Smidstrup forlover sammen med Niels Olufsen af Højen, da Anders Nielsen og Anna Lasdatter af Store Velling troloves.
1760: Mons. Holtzendorph af Luttergavl er i Smidstrup forlover sammen med Søren Schousen af Tiufkier, da Hans Nielsen og Johanne Iversdatter af Smidstrup troloves.

1763: I Øster Starup står Jomfru Holtzendorf [af Viuf] fadder for Jørgen Thullesen i Aagaard, der får døbt sønnen Jacob Jørgensen. De andre faddere er Rasmus Sørensen, Leutnant Møller og søn af Colding og Michel Thullesens hustru af Aagaard.

1767: Joen Pedersen på Nedergaard (gård 6) i Haastrup dør, og hans enke, Anna Dorthea Holtzendorf fra Luttergavl i Viuf gifter sig med Hans Peter Madsen Møller fra Smidstrup Mølle. Anna Dorthea bliver senere dræbt ved et vådeskud gennem vinduet, da hun står i soveværelset og vil i seng, siger et sagn fra Viuf.

1771: Christen Pedersen får døbt sønnen Peder Christensen (gudmor: Søren Haars hustru; faddere: Rasmus Soels hustru, Dorthea Meier for ? ?, hr. Hvass, Mads Pagh, Søren ? ved Rybech)
1774: Karen Pedersdatter får uægte søn Adolph Peder Worsøe. Udlagt barnefar: møller Ulrich Worsøe. Gudmor er Karens moster, som er Christen Pedersens kone i Luttergavl. 

1783: Johan Bødker i Lutergavl er fadder, da Morten Ulrichsen og Maren Madsdatter i Vilstrup skov [i Sønder Vilstrup sogn] får døbt sønnen Ulrich Mortensen.

1799: Peter Petersens søn, som er født i Friderichs Hospital i Kiøbenhavn, og antagen i Johan Henningsens huus Luttergavl, begraves 5 år gammel

1844: boede Mads Pedersen Dons der.

1880: Niels Sørensen – født i Smidstrup


Der vides ikke meget om Viuf kro.
1749: Første officielle bevilling gives til Mikkel Petersen

1777: Mette Mønsted, som er enke efter Niels Lind i Viuf Kro, begraves i Viuf – født 1717 i Mønsted

1778: Kromanden Lars Hansen og Else Kirstine Pagh får en søn, som døbes Hans Madsen [Larsen?]

Andre personer i Viuf før 1710
1475: Mattis Kyid i Wyiss nævnes i tingsvidne om markskel for Fredsted Mark
1648: Olle Nielsen i Wiuf skøder sin hustrus del af gård 1 til Michel Hansen Basse
1651: Hans Pedersen i Wiuf tilskøder på hustruens vegne gård 11 i Ferup til Peder Knudsen og Else Nielsdatter
1656: Christen Pedersen i Wiuf skøder sin hustrus del af gård 3 til Hans Nielsen Koed
1667: Villads Hansen i Viuf i tingbogen – se siden Skatten i Viuf
1669: Hans Pedersen i Viuf er tingsvidne – se siden Skatten i Viuf
1669: Jens Hansen i Viuf er i tingbogen – se siden Skatten i Viuf
1669: Mads Knudsen i Viuf er i tingbogen – se siden Skatten i Viuf
1688: Major Uterwig får datteren Maria Juliana Uterwig
1688: Major Ytterwig er ca. 1688 bruger af matrikel nr. 7 i Viuf by og sogn, som er ryttergodsets
1688: Stephen Jensen får datteren Ane Margrethe Stephensdatter
1689: Major Uterwig får datteren Leonora Uterwig
1689: Pofvel Christensen får sønnen Hans Pofvelsen
1689: Jens Olufsen får sønnen Oluf Jensen
1690: Lauridtz Christensen får datteren Karen Lauridtzdatter (gudmor: Peder Skreders hustru og Hans Mouritsens hustru)
1690: Peder Skolemester får sønnen Anders Pedersen (fadder Christen Ifvers og Carl Christensens hustru)
1690: Peder Clausen får sønnen Claus Pedersen
1690: Rytteren Søfren Falling får datteren Ane Søfrensdatter (fadder Christen Falling og Jochum Peiter Corporal)
1690: Pofvel Christensen får datteren Else Pofvelsdatter (fadder: Jørgen Jensen i Fredericia, Hans Peiter Corporal, Anne Michelsdatter
1690: Christen Snedcher får sønnen Lauridtz Christensen (fadder Peder Skolemester, Mogens Søfrensen, Anders Pedersen og Mette Michelsdatter)
1691: Major Uterwig har gået sønnen Gustavus Wilhelm Uterwig (er Catholiske Religion)
1692: Pofvel Christensen får sønnen Erich Pofvelsen (gudmor Mette Michels Daatter, faddere: Hans Peiter Corporal, Christen Harboe, Pofvel Christensens søster i Seest og Kirsten Michels Daatter)
1692: Thomas Hyrde får sønnen  Christen Thomsen (Gudmor: Hans Mogensens hustru, faddere: Christen Harboe, Mogens Sørensen, Søren Paarups datter og Hans Mogensens datter Kirsten)
1692: Niels Sørensen får sønnen Christen Nielsen (faddere bla. Hans Smids søn)
1693: Christen Svenssen får sønnen Lauritz Christensen (gudmor Mette Michels Daatter, fadder bl.a. Pofvel Skoemager, Anders Pedersens søn Christen på gård 5 og Mogens Sørensen fra gård 13)
1693: Peder Trold får datteren Maren Pedersdatter Trold (gudmor: Mette Michelsdatter, faddere: Hans Kiøbmand, Pofvel Nielsen og Søren Mogensens datter)
1693: Rytteren Søren Falling får datteren Else Sørensdatter (gudmor: Oluf Rytters hustru, faddere: Hans Kiøbmand, Peder Skreders hustru, Pofvel Skoemagers hustru og Søren Mogensens datter)
1694: Maren Sørensdatter får et uægte barn Jens Christiansen. Udlagt barnefar er Peder Kods rytter Christian (gudmor: Stephan Corporals hustru, Jens Kods rytter Christen og Christen Ifversens datter)
1694: 2 drenge, Lauritz og Knud, døbes, men kan ikke læse resten. Lauritz’ far hedder måske Rasmus Snedcher.
1694: Carl Christensen får Johannes(s?) Carlsen/Carlsdatter (gudmor Mette Michels Daatter, faddere: Jens Kod og Peder Kod samt Søren Mogensens hustru og søn)
1694: Peder Trold får datteren Bodel Pedersdatter (gudmor: Jens Mogensens hustru, faddere: Hans Kiøbmand, Søren Smed, Snedcherns søn og Anders Pedersens tienestepige Maren)
1694: Anne Paarup får et uægte barn Kirsten (ingen far udlægges) (gudmor: Søren Fallings hustru, faddere: Søren Falling Rytter, Hans Nielsen Trold Rytter, Hans Kiøbmand og Rasmus Snedichers hustru)
1694: Hans Mortensen udlægges til barnefar til Johanne Hyrdes daatters søn Morten Hansen
1694: Jørgen Pedersen får datteren Maren Jørgensdatter
1694: Hans Jensen får sønnen Anders Hansen
1694: Niels Sørensen får sønnen Søren Sørensen
1696: Peder Clausen får datteren Else Pedersdatter (Hans Mogensen står fadder – en søn til gård 12?)
1696: Peder Skolemester får datteren Anne Pedersdatter (Carl Christensen og Søren Jensen fra gård 14 står faddere)
1696: Peder Tygesen får sønnen Jens Pedersen (Hans Kiøbmand og Søren Mogensens datter)
1696: Peder Skrædders datter får sønnen Peder Pedersen. Udlagt far er Peder Jensen ved skrifteseddel fra Jørgen Jørgensen Hatting (faddere Carl Christensen og Søren Jensen fra gård 14)
1696: Maren Christensdatter får sønnen Søren Christiansen. Udlagt barnefar er Christian Jensen, en rytter hos Peder Kod på gård 3)
1697: Carl Christensen får sønnen Ifver Carlsen (Mogens Sørensen fra gård 13 står fadder foruden Hans Ifversen fra gård 6)
1698: Rasmus Snedcher får datteren Maren Rasmusdatter
1698: Enevold Jensen får sønnen Jens Enevoldsen
1698: Rytteren Jørgen Krøyer får sønnen Hans Jørgensen Krøyer (Peder Tomsens hustru på gård 2 står fadder foruden Peder Andersen på gård 5)
1699: Peder Nielsen i Vüf får sønnen Peder Pedersen (faddere bl.a. Jens Kods Jacob og Jens Smid)
1699: Rytteren Claus Skotte får døbt et barn (navn?) – alle faddere er ryttere – søsteren til rytteren Jens Nielsen Rytter bærer barnet til dåben
1699: Rytteren Søren P?søn får døbt sønnen Friderich Sørensøn (resten er ikke læsbar)
1699: Peder Skovløber får døbt sønnen Niels Pedersøn (faddere bl.a. : Hartvig Hansen fra gård 13 og Rasmus Snedichers hustru)
1699: Rytteren Jens Michelsen får døbt en søn for Heinrich Jensøn (fadder bl.a. Gregorius Rasmusøn Snedicher)
1700: Christen Rytter får datteren Cathrine Christensdatter den 31. marts. Der er kun en gudmor og ingen faddere.
1700: Jep Morthensen Huusmand får datteren Anne Jepsdatter.  Blandt fadderne er Christen Pedersen og Hans Kiøbmands hustru.
1700: Niels Sørensen får datteren Sidzel Nielsdatter. Blandt fadderne er Hans Smid, Kirsten Michelsdatter og Christen Pedersens hustru.
1700: Skomager Jørgen Frantzen får datteren Kirsten Jørgensdatter. Fadder bl.a. Hans Kiøbmand, Peder Andersen, Peder Tomsen på gård 2 og Else Kod(s)
1700: Peder ?mand  får sønnen Lauritz Pedersen. Fadder e.g. Pofvel Nielsen, Carl Christensen, Pofvels Skrædders hustru
1700: Carl Christensen får sønnen Anders Carlsen (faddere bl.a.  Søren Lund og Søren Jensens hustru)
1701: Peder Skovløber? får døbt sønnen Jens Pedersen (fadder: Hans Kiøbmand, Peder Andersen, Jens Pedersen,  Hartwigs hustru og Peder Kods datter Maren)
1701: Peder Morthensen får datteren ? Pedersdatter (bl.a. faddere Carl Christensen, Lauritz Sørensen, Peder Kods datter og Peder Tomsens hustru)
1701: Lauritz Skov? får datteren Maren Lauritzdatter (fadder bl.a. Peder Kod, Jens Kod og Kirsten Michelsdatter, Peder Nielsens hustru og Hans Nielsen Rytters hustru)

1701: Rytter Anders Hvest får sønnen Anders Andersen Hvest og rytter Jørgens Kroghs får datteren Anne (faddere: Pofvel Skomager, Hans Smid, Lauritz Sørensen, Peder Hvest, Kirsten Michelsdaatter, Mette Sørensdatter, Anne Kiøbmands, Peder Kods datter Maren og Hans Kiøbmand)
1701: Christen Rytter får sønnen Johan Christensen (noget med hollandsk tieneste) – faddere: Peder Andersen, Jens Kod og Jacob, Hartwigs hustru, Anders Pedersen ?s hustru – gudmor Dorethe von München)
1702: Enevold Jensen får sønnen Jørgen Enevoldsen – faddere Peder Andersen, Peder Tomsens karl, Hartwig [Hansen]s hustru, Jens Kod og Peder Kods datter)
1702: Rytteren Hans Nielsen får datteren Karen Hansdatter – faren var i hollandsk tieneste (faddere:  Hans Smid, Peder Andersen, Søren Mogensens Lauritz, Hartwig [Hansen]s hustru, Peder Trolds hustru, Anders Hvestes hustru og Peder Kods datter – gudmor Anne Jacobsdatter fra Viuf)

1702: Jep Mortensen får sønnen Christen Jepsen (faddere: Christen Pedersen og hans hustru, Jens Pedersen og Bertel Jensen i Tolstrup)
1702: Hans Smid får datteren Maren Hansdatter (faddere: Mogens Hansens, Hartwigs og Hr. Knud Jepsens hustruer samt Christen Degn – gudmor Smiddens Moder)
1702: Rasmus Snedcher får sønnen Peder Rasmussen (faddere Hans Kiøbmand, Peder Andersen, Jens og Peder Kod – gudmor Carl Christensens hustru)
1702: Jørgen (Frantzen) Skomager får datteren Malene Jørgensdatter (faddere Mogens Lauritzen, Else Kods Karl, Søren Jensen: Christen, Peder Kods datter, gudmor: Else Kods datter)

1703: Erich Pedersen, en granadeer, hvis hustru Anne Lauridtzdatter gør barsel i Viuf. Intet navn på barnet (Søren Jensens hustru er gudmor)
1703: Søren Paarup får sønnen Peder Sørensen Paarup (gudmor: Else Kods datter Mette; faddere Thomas Andersen og skoemester Carls hustru)
1703: Niels Sørensen får sønnen Jeppe Nielsen (Søren Paarup, Hartwigs Land Soldat, Hans Smid, Peder Kods Daatter, Peder Tomsen og Mogens Hansens hustruer af Viuf; gudmor: Hans Mogensens hustru)
1703: Peder Skovløber får i Viuf Skovløberhus sønnen Jens Pedersen. Faddere: Hans Madtzen og skovløberens broder i Vilstrup; gudmor: Peder Bulls hustru på Landerupgaard)
1703: Carl Christensøn får datteren Maren Carlsdatter (faddere: Peder Tomsøn, Mogens Hansøns og Mogens Sørensøns hustru, Peder Mortensen; gudmor: Peder Kods daatter Maren Pedersdatter Koed)
1703: Rasmus Snedicher får datteren Anne Rasmusdatter (faddere: Madtz Hinber?, Jørgen Skomagers og Jep Mortensens hustruer, Enevolds hustru, Sl. Hans Mogensøns hustru; gudmor: Mette ??)
1704: Hans Smid får datteren Kristine Hansdatter (faddere: Lauridtz Sørensen, Mogens Hansøn, Jens Kods og Niels Sørensens hustruer, alle af Viuf; gudmor: Carl [Christensøns] hustru)
1704: Et slefferbarn døbes (uægte): moren hedder Boel Andersdaatter, udlagt barnefar Jep Nielsen (faddere: Jeppes enke Giertrud, Thomas ? og Jørgen Skomagers hustruer)

1704: Hans Pedersen Rytter får døbt et barn ved navn? (faddere: Anders Postmester?, Grønboes compagnie; gudmor: muligvis Oluf Haars hustru?)
1704: Lauridtz Skredder får sønnen Hans Lauridtzen (faddere: Pofvel [Nielsen?] Skomager, Madtz ?, Søren Jensens hustru [fra gård 14], alle Viuf; gudmor: Peder Andersens feste?)
1704: Døbt et rytterbarn fra Gramboes compagni – pigen døbes Mette Marie Pedersdatter, faren hedder Peder ?
1704: Jørgen Michelsen får sønnen Jørgen Jørgensen (faddere: Jørgen [Frantzen] Skomager, Peder Andersen [Griis], Jens Koeds eldste datter, Niels Sørensen, Christen Colli ; gudmor: Erichs datter i Skovgaard)
1704: Thomas Andersen får datteren Maren Thomsdatter (faddere: Antoni ? af Tollstrup, Thomas Andersens søn Hans samt Pofvel Nielsens hustru)
1705: Hans Smid får datteren Dorthe Hansdatter? (gudmor: Pofvel Nielsøns hustru; faddere: Hans Smid, Mogens [Rasmussen] quarteermester, Hans Kiøbmands og skomagerens hustruer, alle af Viuf)

1705: Rasmus Rytter hos Peder Koed får sønnen Broder Rasmussen (gudmor: Peder Koeds fantter?; faddere: ? Nomesen Rytter, Hans Wei, Jens Koeds datter)
1705: Ennewold Jensøn [Enevold Jensen] får datteren Dorthe Enevoldsdatter (faddere: Hans Kiøbmand, Jørgen [Frantzen] Skomager, ? [ikke Peder]Tomsøns ? og [tieneste]pige; gudmor: Søren Jensens hustru)

1705: Lauridtz Sørensen får sønnen Søren Lauridtzen (faddere: Peder Andersen [Griis], Hans Smid, Mette Michelsdatter, Landerupgaards datter, Jens Koeds datter; gudmor: Søren Jensens hustru)
1705: Peder Skovfoged får datteren Marie Pedersdatter (gudmor: Quarteermesterens [Mogens Rasmussens] hustru; faddere angives nok under næste dåb, hvor der er 8)

1705: Samme dag som ovenstående dåb: Niels Soldater får døbt datteren Maren Nielsdatter (gudmor: Peder Andersen [Griis]s hustru; faddere: Qvarteermesteren, Peder Koed, Peder Andersen [Griis], Madtz ?, Jep Mortensen, Peder Tomsøns hustru, Jens Kods datter)

1705: Jørgen (Frantzen) Skomager får sønnen Frantz Jørgensen (faddere: Jep Mortensens hustru og søster, gudmor: Mogens Sørensens hustru)
1705: I Nørre Bjert vies Hans Pedersen Smid af Viuf til Maren Pedersdatter af Nørre Bjert
1706: Svend Skovløber får ? datteren Else Svendsdatter ? (Gudmor: Mogens Hansens, Margareta, Hartvig og hustru, Peder Kods datter; faddere: Mogens Quarteermester, Hans Kiøbmand, Hans Smid, Pofvel Nielsen og Søren Jensens datter.
1706: Søren Paarup får sønnen ? Søren Sørensen Paarup ? (Gudmor: Lauridts Sørensens rytter hustru under quarteermester Gramber; faddere: Peder Andersens hustru og Jens Kods rytter?)
1706: Da Hans Peitersen i Viuf får døbt sønnen Peder Hansen (gudmor: Mons. Smidts hustru, faddere: Pofvel Nielsen, Søren Jensen, Jens Hartvigs hustru og begge ?? paa gaarden ?)
1706: Hans [Pedersen] Smed får datteren Maren Hansdatter (faddere: Lauridtz og Mogens Sørensen, Hans Kod, Maren Kod, Antonis hustru [Antonie Jensens]; gudmor: Hartwig Hansens hustru)
1706: Arild Soldater får sønnen Lauridts Arildsøn (faddere: Lauridtz Sørensen, Rasmus Snedicher, Hans Pedersen, Søren Skouløbers hustru: gudmor: Hartwig Hansens hustru)
1706: Lauridtz Skredder får datteren Mette Lauritzdatter (faddere: Peder Skolemester, Jens Kod og Jacob Hartwigs, dvs. Jacob Hartwigsen, og Peder Andersens Jens, dvs. Jens Pedersen; gudmor: Søren Jensens hustru)
1707: Antonie Jensen får datteren Anne Antoniesdatter (faddere: Leegaard, Hans Kiøbmand, Hartwig Hansen og Peder Kods datter; gudmor: Søren Jensens hustru)
1707: Peder Andersen får datteren Maren Pedersdatter (faddere: Anders Pedersen og hans hustru, Peder Mortensen, Anne Søren Jensens og Lauridtz Sørensens hustru; gudmor: Anne Jacobsdatter)

1707: Lauritz Sørensen får datteren Margrethe Lauritzdatter (faddere Peder Mortensen, Hans Smid, Mogens Hansøns hustru og Mogens Sørensen fra gård 12, gudmor er Hartwig Hansens hustru fra gård 13)
1707: Peder Skovfoged får datteren Cathrine Marie Pedersdatter (faddere: Christen Degn og Store Lauridtz’ hustru, Ellen Madtzdatter på Landerupgaard står gudmor)
1707: Rasmus Smid får sønnen Christen Rasmussen (faddere: bl.a. Jens Smid, Madtz Snidker, Søren Jensens hustru er gudmor)

1707: Jens Smid får sønnen Clemend Jensen (gudmor: Leegaards hustru, fadder: Mogens Sørensen fra gård 12, Hans Smid og Peder Kods datter)
1707: Et Slefferbarn døbes Maren i Viuf kirke. Moren er Christen Hansen Rytters [datters?] fra Starup Sogn, der ”har ligget i qvarteer i Herslef Skuddergaard (faddere: Rasmus Smid, Peder Skovfoged, Jens Pedersen i Vork)

1707: Christian Schaff får datteren Mette Christiania Schaff (faddere bl.a. Hans Pedersen og Søren Jensens datter)
1708: Døbt Anne-Regina, som er datter af ? (faddere: Leegaard hans 2de Churatzer? og Oberstindens pige Anna Hansdatter)
1708: Curatzer Jacob Christensen får sønnen Eggert Jacobsen (gudmor: Mogens Sørensens hustru, faddere bl.a. Hans Smid)
1708: Hans Pedersen får sønnen Hans Hansen (faddere: Peder Tønnesen [Tomsen?], Peder Skovfoged og Anne Jacobsdatter; Jens Pedersøns hustrus moder er gudmor)

1708: Niels Sørensen får datteren Johanne Nielsdatter (faddere: Hartwig [Hansens] hustru, Thomas Andersen og Peder Tomsens ?; Jens Andersøns hustru er gudmor)
1708: Curatzer Johan Heitzler får datteren Marie Johansdatter Heitzler (faddere: Johan Diderich, Jacob Kleitzner, Jens Kods datter, gudmor ? – Jacob Kleitzner er måske i familie med Johan Kleisener i Aars 1770 og Klysner-familien?)
1708: Christen Pedersen får sønnen Johan Christian Christensen (faddere: Jens Pedersøn, Hans Kiøbmand, Jens Kods og Søren Jensens datter, gudmor: Maren Pofvelsdatter)
1708: Anders Smid får datteren Maren Andersdatter (faddere: Kirsten Michelsdatter og Lars Pofvelsens kone; Mette Leegaard er gudmor)
1708: Døbt ”en krybling Jørgen Christensens søn”. Drengen døbes Hans Jørgensen (gudmor: Maren Pofvelsdatter, faddere: 2 tieneste piger)
1709: Niels Sørensen af Vüf og hans søster står i Almind kirke fadder for Hans Poulsen i Møsvrå, der har fået datteren Mette Hansdatter.
1709: Curasier Thi Pedersen får døbt sønnen Hans Henrich Thisen (gudmor: jordmoderen Karen Sørensdatter, faddere: Hans Tømmersvend, Johan Diderich og Mogens Hansens hustru)
1709: Anders Smid får døbt et uægte barn for Peder. Gudmor er Anders Smids hustru. Historien fortæller ikke noget om, hvem der er forældre til dette slegfredsbarn.
1709: Lauritz Jensen Skreders barn døbes i Viuf af hr. Lorentz Bache af Kolding. Den lille pige får navnet Kiersten Lauritzdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Mogens Hansen, Hans Kod, Jens Andersen og Peder Andersens hustru, Giertrud M?)
En af de første indgange fra 1688 i Viuf. Præsten skriver: Dom: 14 Trin 1688: døbte jeg et rytter barn i Wüf nafnlig Ana Margrethe. Faderens nafn var Stephen Jensen [måske Søfren Jensen]
Andre folk i Viuf 1710 til 1729
1710: Den afdøde rytter Mads Olufsens enke i Viuf får døbt datteren Anne Madsdatter (faddere: Hartvig Hansen, Hans Pedersen, Svend Skovløber)
1710: Niels [Hansen] Soldat i Vüf får døbt datteren Maren Nielsdatter (gudmor: Jens Andersens hustru; faddere: Peder Thomsen, Jens Andersen, Svend Skovløber, ? Laufis datter, alle af Vüf)
1710: Peder Skovfoged får datteren ? (gudmor: Peder Buls hustru af Landerupgaard; faddere: Jens Andersen, Mogens Hansen, Hartvig Hansens hustru, Peder Thomsens hustru og Jens Koeds datter)
1710: Niels Christensen får datteren Anne Nielsdatter (gudmor: Sophie Madsdatter, faddere: Peder Thomsen, Stor Larses datter Birgithe [Larsdatter] og Rasmus Snedichers hustru)

1710: Hans Pedersen [nok Rytter] får sønnen Peder Hansen (gudmor: Sophie Madsdatter i Wüf; faddere: Anders Smid i Biert, Hans Lassen i Seest, Jens Kods datter i Wüf og Klaus Søfrensens hustru i Stoustrup)
1711: Rytteren Johan Bentzen i Wuf får døbt datteren Else Johansdatter (gudmor: Rytter Michel Bones hustru; faddere: [rytter] Jørgen Jørgensen og Mads Hansen fra samme rytterkompani)

1711: Povel Dragouner af Poÿlovs regiment får datteren Johanne Povelsdatter (gudmor: Hartvig Hansens hustru; faddere: Mogens Sørensen, Svend Skovløbers hustru og Jens Koeds datter)
1711: Povel Jeppesen i Wiuf får datteren Maren Povelsdatter (gudmor: Søren Jensens hustru; faddere: Niels Sørensen, Birgitte Rasmusdatter og Niels Sørensens hustru)
1711: Oluf Snediker af Wiuf får sønnen Claus Olufsen (Gudmor: Lauritz Nielsens hustru i Oddersted; faddere: Peder Thomsen, Jens Pedersen og Søren Jensens datter)
1711: Niels Hansen Soldat får sønnen Hans Nielsen (gudmor: Maren Povelsdatter; faddere: Mogens Sørensen, Hans Kiøbmand og Jens Koeds datter i Wiuf)

1712: Mads Hansen soldat får datteren Anne Madsdatter (gudmor: Magdalene Koed?; faddere: Jochum Andersen og Kirsten Povelsdatter)
1713: Oluf Larsen [Ole Lauridsen] får datteren Anne Margrethe Olufsdatter [Olesdatter] (gudmor: Mads Sørensens hustru; faddere: Hans Kiøbmand, Mads Sørensen og Lars Svensens hustru)
1713: Hans Pris får datteren Anne Hansdatter Pris (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere Niels Joensen i Fredsted, Anders Smid i [Nørre] Bjert og Jens Koeds datter)
1713: Anders Smid får sønnen Peder Andersen (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Lars Sørensen, Hans Pris og Christian Leehmeyers hustru)
1713: Hyrden i Viuf får døbt sin søn for Erich [Thomsen? – hvis søn af Thomas Hyrde] (gudmor: Maren Povelsdatter; faddere: Christen Michelsens datter og Sophie Madsdatter)
1714: Lauridts Skrædder får sønnen Peder Lauridtsen (gudmor: Maren Povelsdatter?; faddere: Jens Laursen og Sophie Madsdatter)
1714: Niels Christensen får sønnen Christen Nielsen (gudmor: Quarteermester Legardts hustru; faddere: Søren Madsen og Jens Pedersens hustru)
1714: Christen ? får datteren Anina Christensdatter (gudmor: Jens Andersens hustru; faddere: Niels Jespersen? og Sophie Madsdatter)
1714: Anne Pedersdatter får døbt sin uægte søn for Christopher ? (gudmor: Mads Sørensens hustru; fadder: Niels Christensens hustru) – præsten tilføjer: ”Barnefader blev ei udlagt!”
1714: Povel Jensen får døbt datteren Anna Povelsdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Hans Hansen og Niels Hansen)
1714: I Viuf ? Korporal Frands Klode får døbt datteren Agnete Frandsdatter Klode  NB: Fadderne Papistis?? – betyder vist katolikker
1714: Jens Nielsen får datteren Anna Jensdatter (gudmor: Mette Jensdatter; faddere: Anders Smid og Niels Sørensens hustru – fra Annexgaarden)
1714: Curasier Hans Jørgen Samuel får sønnen Christopher Hansen [Samuel] (gudmor: Madame Kirsten Borch; faddere: Melchior Hansen og Maren Sørensdatter)
1714: Curasier Christopher Wercher får sønnen Hans Thomas Christophersen Wercher (gudmor: Kirsten Michels i Pjedsted; fadder: Christopher Muhlendorf – forældrene af papistische (katolikker)
1715: Niels Christensen i Viuf får døbt datteren Anna Nielsdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Hans Persen [Pedersen] og store Larses datter)
1715: Lars Skræder får døbt datteren Lene? Larsdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Fr. Jesparsen og Maren Hansdatter)
1715: Anders Smid i Viuf får døbt sønnen Peder Andersen (gudmor: Jens Koeds datter; faddere: Jens Andersen og Maren Povelsdatter)
1716: Hans Persen [Pedersen] i Viuf får døbt datteren Maren Hansdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Anders Smid og Karen Jensdatter)
1716: Michel Sneger [Snedker] i Viuf får døbt datteren Anna Marie Michelsdatter (gudmor:Mogens Leegards kierste; faddere: Jørgen Rasmussen [Legardt] og Mette Hansdatter)
1716: Christen Bel får sønnen Søren Christensen Bel (gudmor: Anne [Hans] Kiøbmands; faddere: Anders Nielsen og Sophie Madsdatter)
1717: Johan Rasmussen får datteren Maren Johansdatter (gudmor: Qvarteerm. Legaardts hustru; faddere: Søren Andersen og Maren Kod [Koed])
1717: Lars Skræder får datteren Mette Larsdatter (gudmor: Maren Povelsdatter; faddere: Hartvig Hansen og Maren Pedersdatter)
1717: Hans Bræms får sønnen Peder Hansen Bræms (gudmor: Sr. Matthisøns hustru Friderica; faddere: Peder Smed og degnens kone)
1717: Conrad Skolemester får datteren Cathrine Sophie Conradsdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Jens Andersen og Maren Povelsdatter)
1718: Curasier Hermann Bohlman får sønnen Günther Hermansen Bohlman (”gudmor”: Corporal Günther; faddere: Anne Catharin Jensdatter): præsten skriver ”NB barn ved ?? i Viuf fødde”
1718: [Rytter] Christen Jepsen af Viuf får døbt datteren Bodild Christensdatter (gudmor: Sophie Kod; faddere: Povel Jepsen og Maren Povelsdatter)
1718: Bertel Gevallier får døbt sønnen Morten Jacob Bertelsen Gevallier (gudmor: Anne Kiøbmands; faddere: Peder Morr og flere curasierer) – Bertel Gevallier er katolsk
1718: Johan Henrich finsmed får døbt sønnen Johann Johansen (gudmor: Terkild Terkildsens hustru; faddere: Johann Cloel og Hans Peter Stegelmann, begge curasierer) – Johan Henrich er reformert

1718: Lieutnant Halvig får døbt datteren Edel Friderica Agnes Halvig (gudmor: ritmester Prathes kone; faddere: ritmester Gersdorf og oberstinder Schubert)
1718: Niels Christensen af Viuf bliver far til sønnen Christen Nielsen (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Lars Rasmussen og Maren Koed)
1718: Thomas Jensen af Viuf får døbt datteren Leene Thomasdatter (gudmor: Sophie Madsdatter; faddere: Lars Rasmussen og Anne Dorethe)
1719: Maren Madsdatter i Viuf får døbt sin uægte for Hans Hansen. Udlagt barnefar er Hans Jørgen Pottemagersvend i Kolding, hvor hun havde stået skrifte (gudmor: Hans Skræders hustru; fadder: Povel Hiuler)
1719: Kirsten Jepsdatter i Viuf får døbt sin uægte søn for Henrich Christiansen Ledding. Udlagt barnefar er curasier Christian Ledding af ritmerster Gerstorphs companie i Viuf (gudmor: Karen Christensdatter; fadder: Povel Jepsen)
1719: Lars Jensen i Viuf får døbt sønnen Povel Larsen (gudmor: Lars Sørensens hustru: faddere: Bertel Jespersen og Sophie Madsdatter)

1719: Hans Christensen af Viuf får sønnen Christen Hansen (gudmor: Voldborg skovfogdens hustru; faddere: Rasmus Snedker og Sophie Madsdatter)
1719: Følgende fra Viuf møder op ved Kolding Birketing: Birkeskriveren Just Christian Lund, Michel Schnegel og Michel Houbolt

1719: Bendix Funk af Viuf møder op ved Kolding Birketing på vegne af Regimentskriver Anders Rasch
1720: Christen Sørensen i Viuf får sønnen Thomas Christensen (gudmor: Hans Skæders hustru; faddere: Povel Hiuler og Giertrud Mogensdatter)
1720: Michel Kring i Viuf får døbt datteren Eva Sophie Michelsdatter Kring (gudmor: Quarteermester Leegardts hustru; faddere: Berte Askov? og Mette Johansdatter)
1720: Maren Hansdatter får døbt sin uægte søn for Anders Larsen – udlagt barnefar er Lars Rasmussen i Reserv ? (gudmor: Johan Jørgensens hustru; faddere: ingen)
1720: Povel Jepsen i Viuf får døbt datteren Kirsten Povelsdatter (gudmor: Christen Jepsens kone; faddere: Jens Beridder og Anne Morthensdatter)
1720: Peder Smid får døbt datteren Karen Pedersdatter (gudmor: Karen Jensdatter; faddere: Povel Hiuler og Mette Mogensdatter)
1720: Jørgen Andersen får sønnen Jens Jørgensen (gudmor: Hans Skræders hustru; faddere: Lars Sørensen og Anne Madsdatter)

1720: Hans Snidker får sønnen Jacob Hansen (gudmor: Christen Jepsens hustru; faddere: Michel Snergel og Anders Smids hustru)

1720: Laurs Jensen og Poul Olesen af Viuf foruden Jens Andersen, Michel Schnegel og Michel Haubolt fra Viuf

1720: Niels Christensen af Viuf møder op ved birketinget sammen med de forrige Viuf-mænd
1720: Afdøde skovfoged Niels Pedersens enke, som hedder Valborg Jensdatter i Viuf Skovhus, i birketinget for gæld mod flere udenbys personer
1720: Stævning mod rytter og kassetjener Christen Jepsen af Viuf, hvor regimentskriver Rasch er forsvarer.
1720: Gældsbrev fra birkeskriver Just Christian Lund til skovfoged Niels Pedersen af Viuf skovhus på 50 rdl., som han har lånt af ham. Niels Pedersen er for så vidt søn af forrige skovfoged Niels Pedersen, da faren også kaldtes Peder Nielsen. Sikke noget rod!
1721: Else Clausdatter får døbt sin uægte datter for Mette Jensdatter – udlagt barnefar er Jens Pedersen af Feerup – angivet af sognefogden (gudmor: Else Larsdatter; faddere: ingen)
1721: Hans Christensen får døbt sønnen Mads Hansen (gudmor: Jørgen Rasmussen [Leegardt]s hustru; faddere: Qvarteermester [Mogens] Leegardt og Marie Madsdatter)

1721: Birkeskriver Lund i Viuf får datteren Helene Margrethe Lund (gudmor: hustruen til regimentskriver Kasberg; faddere: amtsforvalter Voigt, Regimentskriver Kasberg, herredsfoged Sand, ritmester Riis og hustru)
1721: Thomas Slagballe i Viuf får datteren Dorthea Thomasdatter Slagballe (gudmor: Jørgen Rasmussen [Leegard]s hustru; faddere: Niels Skovfoged og birkeskriverens hustru)
1721: Niels Jørgensen ibid [i Viuf] får sønnen Peder Nielsen (gudmor: qvarteermester Leegardts hustru; faddere: Lars Rasmussen og Dorthe Jensdatter)
1721: I Almind troloves Pouel Hiuler af Wüf og Anna Hansdatter af Møsvrå. Præsten skriver, at de bliver gift i Viuf

1721: Povel Hiuler i Viuf får sønnen Søren Povelsen Hiuler (gudmor: Mette Jørgensdatter; faddere: Margrethe Leegard og Maren Fjerer)
1722: Lars Sørensen i Viuf får sønnen Søren Larsen, som straks derefter døde

1722: Peder Rasmussen i Viuf får datteren Kirsten Pedersdatter (gudmor: Sophie Hartvigsdatter; faddere: Niels Skovfoged og Dorthe Koeds)
1722: Vactmester Grutz får datteren Rebeccha Helene Grutz (gudmor: qvarteermester Leegards kiereste [Kone]; faddere: Jørgen Rasmussen [Leegardt] og Dorthe Pedersdatter)
1722: Christen Jepsen i Viuf får datteren Mette Christensdatter (gudmor: Sophie Nielsdatter; faddere: Lars Sørensen og Dorthe Koeds)
1722: Thomas Madsen i Viuf får datteren Karen Thomasdatter (gudmor: qvarteermester Leegards hustru; faddere: Lars Rasmussen og Lars Jensen)

1722: I Almind bliver Jens Jensen af Wüf viet til Maren Hansdatter af Almind

1724: Jens Pedersen af Wiuf tilskødes gård 1 i Høllund fra Peder Mortensen Orlef
1724: I Eltang står Johanne Hansdatter af Viuf fadder for Hans Hansens søn, der døbes Laurs Hansen. Maren Hansdatter af Eltang står også fadder.
1724: I Eltang står ? Jens Rasmussen Skriver ? af Wif fadder for Niels Mathiesen i Eltang, der får døbt sønnen Niels Nielsen [opslag 129]. Blandt fadderne er Hans Simonsen og Kirsten Simonsdatter af Lildballe men svær at læse.
1729: Da Anders Stephensen i Almind får begravet sønnen Hans Andersen, som blev 4 år gammel, skriver præsten, at ”som ? udi Vüf”… måske døde i Viuf?

1729: I Almind bliver Peder Isacksen, som tjener Mogens Rasmussen i Vüf, gift med Anne Christensdatter fra Møsvrå.
Anders Smid fra [Nørre] Biert og Hans Lassen fra Seest er i Viuf kirke i 1711, da Hans Pedersen får døbt sønnen Peder Hansen.
Andre personer i Viuf mellem 1730 og 1746
1730: I Almind dør Karen Madsdatter af Vüfs barn, Karen ?. Karen Madsdatter tjente Morten Henrichsen i Almind
1730: Anna Jacobsdatter dør 78 år gammel (født ca. 1652)
1730: Jacob Koed dør 57 år gammel (født ca. 1673)
1730: Lauridtz Sørensens søn Jens Lauritzen dør 1 ½ år gammel
1730: Poul Jepsens hustru dør 48 år gammel (født ca. 1682)
1731: Knud Jepsen dør 32 år gammel
1731: Poul Jepsens datter Else Poulsdatter begraves 4 år gammel
1731: Niels Jacobsens søn Jacob Nielsen begraves 2 måneder gammel
1731: Mads Sørensen begraves 71 år gammel
1731: Niels Skoufogeds hustru i Vüf står fadder i Almind, da Jens Nielsen i Møsvraa får døbt datteren Anna Maria Jensdatter.
1732: Mads Jørgensen får sønnen Sørren Madsen (Maren Poulsdatter bar, faddere Michel Pedersen og Maren Mogensdatter)
1732: Christen Christensen får datteren Karen Christensdatter (faddere: Zacharias Laursens og Jens Udsens hustruer)
1732: Anders Carlsen får datteren Maren Andersdatter (faddere: Laurs Sørensen og Anna Porup)
1733: Johan Svensen får Catharine Johansdatter (gudmor: Maren Poulsdatter)
1733: Niels Jørgensen får sønnen Anders Nielsen (gudmor Anders Carlsens hustru, fadder Rasmus Jørgensens hustru Maren Pedersdatter)
1733: Mogens Jensen får datteren Giertrud Mogensdatter (gudmor: Peder Pedersens kone af Tinghuuset, faddere: Anders Carlsen, Søren Lödusen?)
1733: Mads Jørgensen får datteren Johanna (gudmor: Bodel Leegardt, fadder Hans Hartvigsen)
1733: Laurs Smid får sønnen Peter? Laursen (gudmor: Mads Jensens kone, fadder Anders Carlsen, Christen Jepsen)
1733: Hans Skrædder får sønnen Peder Hansen (blandt fadderne Birthe Madsen af Laudrupgaard)
1733: Zacharias Laursen får sønnen Peder Zachariasen (gudmor: Peder Pedersens kone af Tinghuuset)
1733: Peder Rasmussen får sønnen Christen Pedersen (faddere Christen Hartvigsen, Mette Pedersdatter)
1734: Peder Snedikers søn dør 5 måneder gammel (Christen Pedersen?)
1734: Jens Porup får datteren Mette Jensdatter (gudmor: Jens Koeds hustru)

1734: Niels Poulsens hustru dør 60 år gammel (født ca. 1674)
1734: Peder Isacsen får datteren Anna (gudmor: Bodel Leegardt, fadder, Hans Hartvigsen)

1734: Mads Jørgensen får datteren Else Madsdatter (Hans Hartvigsen (13) er fadder og Bodel Leegardt (1))
1734: Christen Jepsen får sønnen Jeppe Christensen
1734: Maren Houbolt begraves 68 år gammel (født ca. 1666)
1734: Niels Jacobsen får datteren Dorethe Nielsdatter (faddere Hans Hartvigsen (13) og Niels Jørgensen
)
1734: Jens Eidsen begraves 48 år gammel (født ca. 1686)
1734: I Almind står Niels Skoufogts [Skovfoged] hustru af Wüf gudmor for Jens Nielsen i Møsvrå, der får døbt datteren Anna Jensdatter.
1735: Niels Andersen begraves (ingen alder angives)

1735: Peder Hansen Skipper af Flensborg troloves med Mette Pedersdatter, som [pt. arbejder] i Flensborg
1735: Jørgen Thommesen Slagter af Fredericia troloves med Maren Pedersdatter af Viuf
1735: Niels Christiansen Latrup troloves til Christence Mette Johanna Mogensdatter Leegardt

1735: Johanne Poulsdatter får en uægte søn Poul (der angives ikke en far)

1735: Peder Pedersen får datteren Bodel Maria Pedersdatter
1735: Claus Andersen får sønnen Peder Clausen (faddere Christen Hartvigsen og Rasmus Jørgensen)
1735: døbt den uægte Mads Pedersen, hvis far er Peder Mortensen fra ? på Fyn, og hvis mor er Anna Andersdatter fra Ølle Bølle sogn på Fyn (faddere Jens Sørensen og Giertrud Clausdatter fra Viuf)
1735: Niels Sørensen får sønnen Povel Nielsen
1735: Laurs Smid får sønnen Mads Laursen (gudmor Hans Koeds hustru)
1736: Niels Skovfoged får i Viuf Skovhuus datteren Giertrud Nielsdatter (faddere Jens Andersen fra gård 3 og Rasmus Jørgensen fra gård 7)
1736: Peder Pedersens datter af Viuf Tinghuus begraves 7 måneder gammel (Bodel Maria Pedersdatter)
1736: Anders ? får sønnen Niels Andersen (gudmor Michel Pedersens hustru fra gård 2)

1736: Peder S? får datteren Anne Pedersdatter (faddere Niels Skovfoged og Hans Koeds hustruer)
1736: Hjemmedøbt Anders Christiansens barn af Viuf (navn og køn?)
1736: Jens Hansen Skrædder får sønnen Christen Jensen (gudmor: Theodosius Jacobsen Lunds hustru af Store Andst)
1736: Hans Skrædder får sønnen Peder Hansen (faddere Michel Pedersens hustru fra gård 2, Mads Jensens fra gård 6 og Hartvigsens fra gård 13 deres hustruer)
1736: Maren Berildsdatter får en uægte datter Mette Hansdatter. Udlagt far: Hans Casper [Michelsen] Soldat. Gudmor Rasmus Skomagers hustru)
1736: Michel Jensen Møllers hustru dør 33 år gammel (født ca. 1703)
1736: Hans Skræders søn Peder Hansen dør 2 år og 9 måneder gammel
1736: Mogens Jensen får sønnen Jens Mogensen (gudmor Niels Skovfogeds hustru)

1736: Mads Jørgensen får datteren Johanne Madsdatter (faddere Christence og Leene Thomasdatter af Wiuf)
1736: Jens Porup får sønnen ? Just Jensen Lund (gudmor Hans Koeds hustru, fadder bl.a. Johanne Hansdatter)
1736: Niels Jacobsen får datteren Bodel Nielsdatter (gudmor Hans Hartvigsens hustru, fadder bl.a. moderens søster)
1736: Jens Christensen vies til Margareta Nielsdatter
1737: Peder Pedersen får sønnen Thomas Pedersen

1737: Niels Laursen får datteren Karen Nielsdaatter (blandt fadderne er Jens Sørensen og Johanne Hansdaatter)
1737: Hans Caspar Michelsen får datteren Mette Marie Hansdatter (gudmor: Michel Pedersens hustru på gård 2, faddere Peder Pedersens hustru af Tinghuuset, Maren Mogensdaatter, Christen Andersen på gård 14 og Anders Carlsen)
1737: Rasmus Hieronimussen får datteren Anne Marie Rasmusdatter (faddere bl.a. Anders Nielsen, Anders Carlsens hustru og Søren Bødker)
1737: Claus Møller får sønnen Jens Clausen Møller (gudmor: Johan Kaabersmids hustru af Colding, faddere bl.a. Peter Gotfriedsen Mørk af Colding, Niels Jensens hustru af Bramdrup og Jens Chroermand af Viuf)
1737: Christen Jensen får datteren Maren Christensdattter (faddere: Michel Møller, Peder Pedersen af Thinghuuset, Christen Hartvigsen, Mette Michelsdatter, Maren Skovfogeds og Leene Thomasdatter)
1737: Niels Jørgensen får sønnen Hans Nielsen (gudmor: Anders Carlsens hustru, faddere: Hans Hartvigsen fra gård 13, Søren Kyed fra gård 5, Michel Pedersens hustru fra gård 2, Hans Koeds hustru fra gård 4 og Leene Thomasdatter)
1737: Peder Hansen Griis får Anne Kirstine Pedersdatter Griis (gudmor: Mette Kyed, faddere bl.a. Søren Kyed, Anders Carlsen og Mette Michelsdatter)
1737: Laurs Smid får tvillingesønner, der døbes Morten Laursen og Jeppe Laursen (gudmødre er Mette Kyed og Leene Thomasdatter)
1738: Landsoldater Peder Madsen troloves til Karen Christensdatter. De vies den 12. juni 1738.
1738: Hans Nielsen Dorse troloves til Bodel Christensdatter. De vies den 12. november 1738.

1738: Peder Pedersen [af Thinghuuset] får sønnen Peder Pedersen (gudmor: Jomfru Riisom af Dons Mølle)

1738: Peder Madsen får sønnen Christen Pedersen (gudmor: Michel Pedersens hustru, fadder Mads Christensen)
1738: Jacob Nielsen får sønnen Mads Jacobsen (gudmor: Anders Carlsens hustru, faddere bl.a. Soffi Madsdatter og Mette Michelsdatter)
1739: I Bramdrup er Jens Hansen [Skrædder] af Wiuf fadder, da Hans Povelsen og Mette Jensdatter får døbt sønnen Jeppe Hansen. En anden fadder er Jeppe Hansen af Bramdrup
1739: Niels Skovfoged i Viuf Skovhuus får sønnen Hans Nielsen (faddere bl.a. Niels Christiansen, Mette Jørgensdatter og Leene Smeeds [velsagtens Thomasdatter]

1739: Mads Jørgensen får datteren Dorthea Madsdatter (gudmor: Mette Michelsdatter, faddere Søren Kyed, Mads Jensen, Friderich Jørgensen og Maren Skovfogedes)
1739: Niels Christiansen får sønnen Christian Nielsen (gudmor: Ingeborg Wredes, faddere: Hans Hartvigsen, Niels Skovfoged, Søren Haar, Mette Jørgensdaatter, Susanna Jørgensdatter)
1739: Peder Snediker får sønnen Christen Pedersen (gudmor: Mette Jørgensdaatter, faddere: Niels Christiansen, Niels Wrede, Søren Haar og Leene Thomasdatter)
1739: Peder Snedker udlægges til barnefar til Maren Beriders uægte datter Mette Pedersdatter (gudmor: Anders Nielsens hustru, faddere: Rasmus Skoemager, Søren Haar og Giertrud Clausdaatter)
1739: Joen Johansen får sønnen Christian Joensen (gudmor: Jens Skrædders datter Karen Jensdatter, faddere: Rasmus Skomager, Mogens Jensen, Morten Gulsmith og Peder Madsens hustru)
1739: Hans Dahl får datteren Karen Hansdatter Dahl (gudmor: Niels Poulsens hustru, faddere: Peder Griis, Anders Griis, Anders Carlsen og Christen Møllers hustru)
1739: Peder Pedersen får datteren Sidsel Cathrina Pedersdatter (gudmor:  Madam Salsow, faddere: Niels Christiansen, Friderich Jørgensen og Anne Jensdatter)
1739: Niels Jacobsen får sønnen Jacob Nielsen (gudmor: Dorthe Thomasdatter, faddere: Mads Pedersen, Hans Pedersen og Johanne Andersdatter)
1739: Mogens Jensen får datteren Dorthe Mogensdatter (gudmor: Mette Lauritzdatter, faddere: Rasmus Jørgensen, Søren Haar og Susana Jørgensdatter)

1739: Michel Jensen Møller, som stammer fra Smidstrup Mølle, fæster en gård i Viuf, da Mads Hansen overtager møllen

1740: Jens Porup får datteren Sille Jensdatter Porup (gudmor: Lene Thomasdatter, faddere: Anders ?, Morten Møller og Anne Jensdatter)
1740: Peder Madsen får sønnen Mads Pedersen (gudmor: Mette Jørgensdatter, faddere: Michel Pedersen, Mads Christensen og Lene Thomasdatter)
1740: Niels Væber får sønnen Hans Nielsen Væber (gudmor: Madame Sattrup, faddere: Jens Udsen, Hans Pedersen og Ingeborre [Ingeborg] Hansdatter)
1740: Anders Christiansen får sønnen Hans Andersen (gudmor: Ingeborre [Ingeborg] Jensdatter, faddere: Povel Jørgensen, Søren Bødcher og Mette Kyed)
1740: Christen Møller får datteren Dorthe Christensdatter Møller (gudmor: Bodel Hartvig [Hansens], faddere: Søren Kyed, Hans Pedersen, Lene Thomasdatter
1740: Anders Nielsen får datteren Karen Andersdatter (gudmor: Maren Griis, faddere: Jeppe Griis, Jep Nielsen og Anne Lucia)

1740: Lars Madsen får datteren Johanne Larsdatter (gudmor: Sidsel Skomagers, faddere: Hans Hartvigsen, Hans Pedersen og Lene Thomasdatter)
1740: Mads Jørgensen får sønnen Jørgen Madsen (gudmor: Mette Kyed, faddere: Jens Jensen, Niels Vrede og Maren Skovfoged)
1740: Niels Skovfoged får sønnen Niels Nielsen Skovfoged (gudmor: præstens kone Karen Vandet, faddere: Niels Lottrup, Søren Kyed og Bodel Legardt)
1741: Hans Pedersen troloves til Lene Thomasdatter.
1741: Jens Jepsen får sønnen Jens Jensen (gudmor: Mette Larsdatter, faddere: Mads Jensen, Søren Haar og Anne Jensdatter)

1741: Povel Bildthugger får sønnen Xstopher [Christopher] Povelsen (gudmor: Madame Lottrup, faddere: Niels Skovfoged, Lars Sørensen og Bodel Legardt)
1741: Jens Thøgersen får datteren Anne Jensdatter (gudmor: Sophie Nielsdatter, faddere: Mads Christensen, Hans Smed og Anne Christensdatter)

1741: Maren Knudsens datter døbes Dorthe ? (gudmor: Dorthe Thomasdatter, faddere: Søren Kyed, Christen Møller, Niels Hansen, Susanna Jørgensdatter og Anne Jensdatter)
1741: Niels Christiansen får datteren Karen Margrethe Nielsdatter (gudmor: Fru Muhle paa Kilsberggaard, faddere: Comi? Muhle, jomfru Høstmark og jomfru Knob)

1741: I Almind vies Morten Knudsen af Viuf til Mette Hansdatter, som er Hans Poulsens datter af Møsvraa
1742: Hans Pedersen (næppe Koed) får sønnen Peder Hansen (gudmor: Maren Mogensdatter; faddere: Michel Pedersen, Søren Haar, skovfogeden Johan Holtzendorph og Mette Kyed)
1742: Præsten over Viuf-Herslev får datteren Johanne Kirstine (gudmor: Madame Solthou, faddere: May: Ørsted, Hr. Morailler, raadmand Michelsen [af Kolding?] og jomfru Bergendahl)

1742: Peder Madsen får sønnen Jacob Pedersen (gudmor: Mette Laursdatter; faddere: Hans Hartvigsen, Mads Christensen, Jep Nielsen og Anne Jensdatter)
1742: Niels Væber får sønnen Niels Nielsen Væber (gudmor: Cathrine Nielsdatter; faddere: Hans Pedersen, Jørgen Andersen, Mads Jensen og Ingeborre [Ingeborg] Hansdatter)
1742: Peder Andreasen får en datter ved navn Aslef? Pedersdatter (gudmor: Katrine Maria Hansdatter; faddere: Niels Christiansen, Jens Andersen, Jens Pedersen og Maren Staphensdatter)
1742: Andreas Andresen får sønnen Michel Andreasen (gudmor: ?; faddere: Niels Tollestrups Kirsten, Maren Jepsdatter, Michel Pedersen og Søren Knudsen)
1742: Mads Hansen troloves til Karen Jacobsdatter. Underskrives af ? Morten Lausen ?
1742: Mads Christensen troloves til Kirsten Hansdatter. Underskrives af Bendit Sørensen og Niels Johansen
1742: Hans Madsen troloves til Johanne Nielsdatter. Underskrives af Ude Pedersen og Jens Pedersen
1742: Søren Knudsen troloves til Inger Larsdatter. Underskrives af Christen Jensen og Søren Kyed

1743: Morten Knudsen får datteren Maren Mortensdatter (gudmor: Maren Skovfogedes; faddere: Søren Kyed, Hans Rasmussen, Povel Hansen og Maren Handsdatter)
1743: Jens Porup får sønnen Jacob Jensen Porup (gudmor: Susanne Legardt; faddere: Søren Kyed, Hans Pedersen, Christence Luttrup og Anne Jensdatter)
1743: Mads Jørgensen får datteren Jahann [Johanne] Madsdatter (gudmor; Margrethe Mogensdatter; faddere: Søren Kyed, Mads Jensen, Anne Jensdatter og Bodel Hartvigsens)
1743: Lars Madsen får sønnen Jeppe Larsen (gudmor: Maren Jepsdatter; faddere: Hans Jessen, Michel Pedersen og Hans Hartvigsen)
1743: Mons. Holtsendorph får datteren Ane Dorthea Holtsendorph [Holtzendorf] (gudmor: Mademoiselle Anne Marie; faddere:  Skovfoged Rasmus, Hans Hartvigsen, Søren Kyed og Christence Luttrup) – læs om Ane Dorthea herover under gården Luttergavl.
1743: Peder [Hansen] Griis får datteren Marie Pedersdatter Griis (Gudmor: Maren Jensdatter, faddere: Hans Hartvigsen, Mads Jensen, Hans Knudsen og Mette Kyeds)
1743: Christen Jensen får døbt datteren ? Christensdatter (Gudmor: Mette Knudsdatter, faddere: Mads Jensen, Søren Knudsen, Søren Haar og Susanna Legardt)
1743: Jens ? Sørensen får datteren Mette Jensdatter? (Gudmor: Lene Pedersdatter [gift som enke i Viuf 1735], faddere: Christen Andersen, Søren Kyed, Søren Haar og Jens ? Legardt
1743: Søren Knudsen får sønnen Knud Sørensen (Gudmor: Mette Knudsdatter af Høier, faddere: Søren Haar, Mette Kyeds og Maren Jepsdatter)
1743: Laurids Jepsen af Taulov Nebel troloves til Johanne Steensdatter. Parret vies i Taulov kirke. For hende underskriver Søren Kyed og Jens Andersen af Viuf
1743: Peder Haunstrup af Kolding troloves til Anne Jensdatter i Viuf

1744: Søren Bødker får datteren Magrete Sørensdatter. Indgangen streget over og kan næsten ikke læses, men faddere er vist Søren Høyer, Peter Andersen og Kiersten Sørensdatter.
1744: Nis Thomsen [=Niels Thomsen ?] får sønnen Hans Nissen (gudmor: Mette Larsdatter, faddere: Peder [Hansen] Griis, Jep Nielsen, Anders Carlsens kone Sidsel og Maren Jepsdatter)
1744: Snedkerens rytterbarn? ? ? ?= Jens Lauritzen, som tiente på Fyn, kaldet Maren [Jensdatter ?] (Gudmor: Susanna Legardt, faddere: Peder Madsen Smed, Jens Spidsberg og Maren Jepsdatter)
1744: Peder Andresen får sønnen Jens Pedersen (Gudmor: Peder Møllers hustru Maren Stephansdatter, faddere: Jens Knudsen, Michel Pedersen, Hans Pedersen og Else Nielsdatter)
1744: Morten Knudsen får sønnen Knud Mortensen (Gudmor: Mette Nielsdatter, Faddere: Michel Hansen, Jens Buhl, Maren Hansdatter og Mette Knudsdatter)
1744: Adolph Walter troloves til Johanne Margrethe Jørgensdatter
1744: Niels Christian Wrede troloves til Ellen Hansdatter. Underskrives af Hans Hartvigsen

1745: Peder Madsen får sønnen Niels Pedersen (Gudmor: Maren Jepsdatter; faddere: Anders Carlsen, Mads Christensen og Mette Larsdatter)
1745: Mads Christensen får sønnen Christen Madsen (gudmor: Susanna Legardt, Faddere: Jens Bull, Peder [Hansen] Griis og Else Hansdatter)
1745: Niels Jacobsen får sønnen Hans Nielsen (gudmor: Maren Diderichsdatter fra gård 13, gift med Marcus Rasmussen; faddere: Michel Pedersen, Niels ? og Mette Kyeds)
1745: Hans Pedersen [næppe Koed] får sønnen Thomas Hansen (gudmor: Maren Mogensdatter, faddere: Hans Hartvigsen, Michel Pedersen, Søren Haar og Susanna Legardt)
1745: Mads Jørgensen får datteren Mette Madsdatter (gudmor: Maren ? fra Røvlvad, faddere:Michel Pedersen, Marcus Rasmussen og Marie Nielsdatter)
1745: Lars Risom får datteren Dorthe Larsdatter Risom (gudmor: Barbara Diderichsdatter, faddere: Søren Kyed, Søren Haar og Maren Knudsdatter)
1745: Niels K? i Viuf S? får døbt datteren Ingeborre [Ingeborg] Nielsdatter (gudmor: Mette Larsdatter, faddere: Søren Kyed, Niels Griis og Susanna Legardt)
1745: Søren Knudsen får døbt datteren Margrethe Sørensdatter (gudmor: Barbara Diderichsdatter, faddere: Laurs Risom, Morten Knudsen, Hans Pedersen og Maren Laursdatter)
1746: I Bramdrup troloves Peder Madsen Smid af Wiuf og Anne Jensdatter af Bramdrup. Underskrives af Hans Hartvigsen og Søren Kyed.
1746: Jes Larsen får sønnen Lars Jessen (gudmor: Sophie Michelsdatter; faddere: Nis Povelsen, Mads Knudsen og Anna Hansdatter)
1746: Johan Lorentz får datteren Anne Margrethe Johansdatter Lorentz (gudmor: Susanna Legardt; faddere: Søren Kyed, Søren Haar og Kirsten Griis) – Bemærk: Allerede i 1714 er der i Møsvrå [Eltang-Vilstrup] en lejesoldat, Johan Lorentz, der får en datter med navnet Anna Johansdatter Lorentz.
1746: Mads Jørgensen får sønnen Søren Madsen (gudmor: Madame Solthau; faddere: Jens Spidsberg, Michel Pedersen, Mads Jensen og Maren Jeppesdatter)
1746: Nis Madsen får sønnen Mads Nissen (gudmor: Maren Jepsdatter; faddere: Søren Haar og Maren Pedersdatter)
1746: Niels Væber får sønnen Hans Nielsen Væber (gudmor Susanna Legardt; faddere: Hans Hartvigsen, Mads Jensen og Ingeborre Hansdatter)
Viuf: Same 23de Juni Troloved Jørgen Thommesen slagter af Fredericia og Maren Peders datter af Viuf, Egte viede dend 1 Decembr 1735.
Andre personer i Viuf 1747 til 1759
1747: Hans Smed får sønnen Jens Hansen (gudmor: Susanna Legardt; faddere: Michel Pedersen, Søren Haar og Malene Jesdatter)
1747: Niels Jensen får sønnen Mogens Nielsen (gudmor: Mette Larsdatter; faddere: Rasmus Jørgensen, Peder Andresen og Susanna Legardt)
1747: Jens Bul [Buhl] får datteren Johanne Jensdatter Bul (gudmor: Maren Koeds; faddere: Jens Madsen, Søren Haar og Mette Larsdatter)
1747: Christen Møller får datteren Mette Christensdatter Møller (gudmor: Maren Diderichsdatter; faddere: Mads Jensen, Søren Haar og Susanna Legardt)
1747: Johan Jacobsen Skrædder får sønnen Peder Johansen (gudmor: Jens Pedersens hustru i Dons = Johanne Jepsdatter; faddere: Søren Kyed, ?, Maren Koed og Maren Pedersdatter)
1747: Peder Madsen får sønnen Niels Pedersen (gudmor: Mads Jensens hustru ved navn Maren; faddere: Hans Hartvigsen, Michel Pedersen og Lene Griis)
1747: Mads Christensen får sønnen Hans Madsen (gudmor: Susanne [Legardt]; faddere: Peder Smed, Lars Nielsen og Maren Pedersdatter)
1747: I Øster Starup står Mads Jørgensen af Wiuf forlover for Hans Jørgensen af Fredsted, der bliver forlovet med Anna Jensdaatter af [Øster] Staarup
1747: Mette Knudsdatter af Wiuf står fadder i Øster Starup for Søren Knudsen, der har fået sønnen Søren Lauritsen.
1748: Mads Jørgensen får sønnen Jens Madsen (gudmor: Sidsel Pedersdatter; faddere: Michel Pedersen, Mads Jensen, Søren Haar og Susanna Legardt)
1748: Jens Bul [Buhl] får datteren Karen Jensdatter Bul (gudmor: ? Londekone; faddere: Mads Jensen, Marcus Rasmussen, Birthe Londeman og Maren Pedersdatter)
1748: Lars Risom får datteren Anne Marie Larsdatter Risom (gudmor: Fru Heise; faddere: Søren Kyed, Villem Johansen, Jacob Pedersen og Mette Larsdatter)
1748: Peder Smed får sønnen Jens Pedersen? (gudmor: Mette Larsdatter; faddere: Søren Kyed, Mads Jensen og Maren Møller)
1749: Søren Nielsen får sønnen Niels Sørensen (gudmor: Maren Diderichsdatter; faddere: Mads Pahg [Pagh]; Peder Snedkier og Lene Griis)
1749: Rasmus Finler får sønnen Jens Rasmussen Finler (gudmor: Mette Nienskis af Kolding; faddere: Jens Andersen, Søren Kyd, Mogens Madsen og Maren Marcusdatter)
1749: Hans Pedersen (næppe Koed) får datteren Maren Hansdatter (gudmor: Dorthe Thomsdatter; faddere: Jens Andersen, Mads Jensen og Ellen Nielsdatter)
1749: Niels Vrede får sønnen Hans Nielsen Vrede (gudmor: Marie Nielsdatter; faddere: Jens Arreschou?, Michel Pedersen og Ellen Nielsdatter)
1749: Johan Jacobsen får datteren Ellen Johansdatter (gudmor: Mette Larsdatter; faddere: Søren Kyed, Søren Haar og Maren Pedersdatter)
1749: Anders Christiansen får sønnen Jørgen Andersen (gudmor: Ellen Nielsdatter i Luttergaul; faddere: Jens Andersen og Mogens Madsen)
1750: Jacob Larsen får tvillingesønnerne Christen og Lauritz Jacobsen (gudmødre: Else Pagh [Pahg] og Mette Haar; faddere: Søren Kyd [Kyed], Peder Smed, Mads Andersen, Jens Koed, Karen Pedersdatter og Maren Diderichsdatter)

1750: En aftagget soldat får sønnen Hans Christian ? (gudmor: Christine Gabrielsdatter; faddere: Johan Hendrich, Mogens Madsen og Mette Kyed)
1750: Peder Smed får datteren Anne Johanne Pedersdatter (gudmor: Mette Haar; faddere: Mads Jensen, Peder Michelsen og Lene Thomasdatter)
1750: Christen Jensen får sønnen Jens Christensen (gudmor: Mette Kyed; faddere: Marcus Rasmussen, Niels Hansen og Johanne Madsdatter)
1750: Niels Jensen får sønnen Jens Nielsen (gudmor: Mette Haar; faddere: Niels Vrede, Peder Michelsen og Lene Thomasdatter)
1750: Jens Bul [Buhl] får datteren Charlotte Jensdatter Buhl (gudmor: Ellen Nielsdatter [Luttergaul]; faddere: Michel Pedersen, Søren Haar og Mette Bull)
1750: Thomas Christensen får sønnen Jens Thomsen (gudmor: Karen Pedersdatter; faddere: Michel Pedersen, Hans Pedersen, Mette Kyed og Mette Jensdatter)
1750: Hans [Johan] Hendrich får datteren ? (gudmor: Ellen Nielsdatter [Luttergaul]; faddere: Bertel Johansen, Peder Michelsen og Johanne Madsdatter)
1750: Mads Christensen får datteren Anne Margrethe Madsdatter (gudmor: Susanna Legardt; faddere: Johan Jacobsen, Bertel Johansen og Maren Pedersdatter)
1750: Peder Madsen får datteren Karen Pedersdatter (gudmor: Else Pagh; faddere: Anders Carlsen, Søren Refsager, Jørgen Svendstrup og Ellen Hansdatter)
1751: Søren Nielsen får datteren Anne Marie Sørensdatter (gudmor: Maren Christensdatter; faddere: Peder Griis, Søren Nielsen, Anders Thøgersen og Ellen Hede)
1751: Lille Anders får sønnen Anders Andersen (gudmor: Maren Poulsdatter fra Annexgaarden; faddere: Maren Diderichsdatter, Niels Vrede og Anne Clausdatter)
1751: Rasmus Hiuler får sønnen Rasmus Rasmussen Hiuler (gudmor: Mette Haar; faddere: Anders Karlsen, Hans Pedersen og Johanne Madsdatter)
1751: Niels Jensen får datteren Anne Nielsdatter (gudmor: Kirsten Vippesen; faddere: Anders Karlsen, Hans Skræder, Jacob Hansen, Maren Tinn og Mads Pahg [Pagh])
1751: Niels Vrede får datteren Kirsten Nielsdatter Vrede (gudmor: Mads Paghs hustru, Else; faddere: Hans Pedersen, Søren Kyed og Margrethe Hansdatter)
1752: Peder Madsen får datteren Maren Pedersdatter (gudmor: Maren Christensdatter; faddere: Mads Pahg [Pagh] og Margrethe Hansdatter)
1752: Hans Skræder får sønnen Jens Hansen (gudmor: Niels Rasmussens hustru, Helle Marie; faddere: Anders Carlsen, Søren Nielsen og Maren Jepsdatter)
1752: Hans [Johan] Hendrich får døbt sønnen Christian Gabriel Hendrich (gudmor: Niels Rasmussens hustru, Helle Marie; faddere: Peder Porup og Lene Thomasdatter)
1752: Thomas Christensen får sønnen Hans Thomassen (gudmor: Madame Veile; faddere: Søren Haar, Mogens Madsen, Maren Diderichsdatter og Karen Pedersdatter)

1752: Søren Nielsen får sønnen Peder Sørensen (gudmor: Madame Veile; faddere: Søren Rebslager, Thomas Christensen, Jacob Hansen og Johanne Madsdatter)

1752: Maren Madsdatter døbes som uægte datter af Maren Pedersdatter og Mads Pedersen, som er rytter ved ? Jespersens compani og ? Regiment (gudmor: Mette Kyeds; faddere: Johan Skræder og Birthe Jens- eller Jesdatter)
1752: I Bramdrup bliver enkenmanden Søren Nissen af Wiuf trolovet til Anna Hansdatter Skow af Bramdrup. Underskrives af Mads Hansen Skov og Jep Hansen – begge er nok af Bramdrup.
1752: Søren Nielsen får sønnen Niels Sørensen (gudmor: Else Pahg; faddere: Hans Pedersen, Søren Nissen, Mads Rasmussen, Dorthe Slagballe og Maren Christensdatter)
1752: Peder Madsen Smid af Viuf står fadder i Bramdrup kirke fadder til Povel Nissens søn Nis Povelsen, der dør som spæd

1752: Peder Hansen Griis, en Viuf ægtemand, udlægges som barnefader i Bramdrup til Else Christensdatters uægte barn Kiersten Pedersdatter. Kiersten dør kort efter dåben.

1753: Rasmus Skovriders hustru af Viuf står fadder i Bramdrup kirke til Søfren Borlefs tvillinger Niels Nissen Søfrensen og Else Margrethe Søfrensdatter. Begge børn dør efter dåben.
1753: Mads Jørgensen får datteren Karen Madsdatter (gudmor: Susanna Legardt; faddere: Skovfoged Holtzendorph, Mads Pahg og Maren Diderichsdatter) – præsten skriver, at pigen dør i 1761
1753: Mads Christensen får tvillinger, hvor sønnen døbes Jeppe Madsen og datteren Anne Madsdatter (gudmor for ham er Anne Smeds af Viuf, og Jeppes faddere er: Søren Haar, Niels Rasmussen og Anne Madsdatter; gudmor for hende er Anders Nielsens hustru af Skierbek (Skærbæk), mens fadderne er Marcus Rasmussen fra gård 13, Peder Gris og Jacob Hansen)
1753: Niels Jensen får sønnen Jens Nielsen (gudmor: Maren Diderichsdatter; faddere: Hans Pedersen, Jacob Hansen og Maren Pedersdatter)

1753: Johan Skræder får døbt datteren Maren Johansdatter (gudmor: Else Pagh; faddere: Søren Haar, Peder Andresen og Mette Kyeds)
1753: Peder Jensen [nok ikke Koed] får døbt datteren Karen Pedersdatter (gudmor: Mads Paghs [tieneste]pige Maren; faddere: Søren Haar, Hans Koed og Mette Kyeds)
1753: Søren Pris får døbt sønnen Niels Sørensen Pris (gudmor: Madame Veile; faddere: Mads Jensen, Hans Pedersen, Maren Diderichsdatter og Anne Nielsdatter)
1753: Thomas Christensen får datteren Anne Marie Thomsdatter (gudmor: Madame Veile; faddere: Marcus [Rasmussen], Peder Madsen og Mette Kyed). Den lille Anne Marie dør året efter.
1753: Peder Christensen får datteren Anne Pedersdatter [gudmor: Karen Mortensdatter; faddere: Anders Carlsen, Mads Vippesen og Mogens Jensen]
1754: Anne Rasmusdatter får døbt sin uægte søn for Rasmus Mortensen. Udlagt barnefar er Morten Jensen af Revstrup Gods. Tjente med hende i Dollerup hos Mads Buck [gudmor: Mette Nielsdatter; faddere: Johan Jacobsen, Hartvig Clausen og Maren Knudsdatter]
1754: Mogens Christensen får døbt ? [gudmor: Margrethe Hansdatter; faddere: Niels Rasmussen og Jørgen Svendstrup]

1754: Mads Andersen får døbt sin datter for Maren Madsdatter [gudmor: Madame Veile; faddere: Mads Pagh, Hel Zendorph, Jørgen Auesen, Susanne (Legardt)]

1754: Christen Møller får sønnen Peder Christensen Møller [gudmor: Birthe Clausdatter; faddere: Marcus Rasmussen, Mads Jensen og Mette Pagh]
1754: Peder Madsen får tvillinger. Sønnen døbes Hans Pedersen og datteren døbes [præsten glemte at skrive navnet] (gudmødre: Else Pagh og Karen Landkilde; faddere: Søren Haar, Mads Jensen, Hans Pedersen, Sivert Hansen, Dorthe Thomasdatter og Maren Pedersdatter)

1754: Anders Karlsen [Carlsen] får datteren Maren Andersdatter (gudmor: Maren Diderichsdatter; faddere: Søren Haar, Thomas Christensen, Rasmus Jensen, Mette Kyed og Birthe Clausdatter)

1754: Anders Christian får døbt datteren Birthe Andersdatter (gudmor: Dorthe Slaugbølle; faddere: Rasmus Nielsen, Mads Pagh, Hartvig Jørgensen, Margrethe Hansdatter og Giertrud Mogensdatter)
1754: Peder Madsen får døbt sønnen Mads Pedersen (gudmor: Johanne Madsdatter; faddere: Mads Pagh, Marcus Rasmussen, Hans Pedersen, Mette Haar og Birthe Christensdatter)

1754: Niels Vrede får sønnen Hans Nielsen Vrede (gudmor: Susanne Legardt; faddere: Mads Pagh, Hans Marcussen [før flytningen til Bredstrup] og Birthe Clausdatter)

1754: M. Bech får sønnen Hans Landorph [Bech] (gudmor: Anne Landorph; faddere: M. Holst Landorph; Søren Haar, Rasmus Nielsen og Else Pagh)
1754: Skroffnichmus får døbt datteren Grete Helvig (gudmor: Johanne Madsdatter; faddere: Marcus Rasmussen, Mogens Madsen og Mette Haar)
1754: Johan Jacobsen får døbt datteren Maren Johansdatter (gudmor: Maren Pedersdatter i Dons; faddere: Søren Haar, Hans Marcussen, Bertel Johansen, Mette Kyed og Bodil Rasmusdatter)
1755: Søren Pris får sønnen Hans Sørensen Pris (gudmor: Mette Haar; faddere: Peder Gris, Hans Pedersen og Mette Kyed)
1755: Mads Christensen får sønnen Anders Madsen (gudmor: Johanne Kron; faddere: Rasmus Nielsen, Peder Smid og Margrethe Hansdatter)
1755: Niels Fogelkreister får sønnen Svenning Nielsen Fogelkreister (gudmor: Else Nielsdatter; faddere: Niels ?, Søren Christensen og  Anna Sørensdatter)
1755: Thomas Christensen får datteren Anne Marie Thomasdatter (gudmor: Karen Jensdatter af Kolding; faddere: Søren Haar, Marcus Rasmussen, Hans Pedersen og Mette Kyed)
1755: Msr. Bek får datteren Charlotte Kirstine Bek (gudmor: Præstens kone, Karen Vandet; faddere: Lieutnant Lange, Msr. Dreier, Mss. Lips og Else Pagh [Pahg])
1755: Peder Madsen får datteren Anne Pedersdatter (gudmor: Else Pagh; faddere: Søren Haar, Michel Clausen og Margrethe Basse)
1756: Mads Jørgensen får datteren Mette Madsdatter (gudmor: Anne Jensdatter; faddere: Peder Sørensen, Rasmus Nielsen, Bertel Johansen og Ellen Hansdatter). Præsten tilføjer: Død 1761
1756: Peder Madsen får datteren Mette Pedersdatter (gudmor: Mette Haar; faddere: Anders Thøgersen, Mads Pagh og Birthe Clausdatter)
1756: Anne Rasmusdatter får den uægte søn, der døbes Søren Terkelsen. Udlagt barnefar er Terkel Kiøbmand i Thorup by i Hejnsted [Hedensted?] sogn (gudmor: Maren Krinfleger; faddere: Maren Møller og Maren Christensdatter)
1756: Hans Pedersen [næppe Koed] får datteren Marie Hansdatter (gudmor: Johanne Margrethe; faddere: Søren Haar, Marcus Rasmussen og Margrethe Hansdatter)

1753: Peder Jensen [nok ikke Koed] får sønnen Jens Pedersen (gudmor: Kirsten Vippe; faddere: Mads Pagh, Povel Mogensen og Anne Madsdatter)
1756: Niels Jensen får sønnen Søren Nielsen (gudmor: Bodel Rasmusdatter; faddere: Søren Haar, Mads Andersen, Povel Mogensen og Giertrud Mogensdatter)

1756: Mads Andersen får sønnen Peder Madsen (gudmor: Lisbeth Veile; faddere: Marcus Rasmussen, Peder Snedker og Susanne Legardt)
1756: Jacob Hansen får sønnen Hans Jacobsen – præsten tilføjer ”dræbt i et mølle hiul 1770” (gudmor: Mette Haar; faddere Hans Marcussen, Niels Rasmussen og Mette Kyed)
1756: Maren Pedersdatter får den uægte datter Anne Johansdatter – udlagt barnefar er Johan Pedersen landsoldat (gudmor: Dorthe Slagballe; faddere er: Bodel Rasmusdatter og Johan Jacobsen)
1756: Jacob Skolemester får datteren Anne Jacobsdatter (gudmor: Maren Marcus [må være Marcus Rasmussens hustru Maren Diderichsdatter]; faddere: Søren Haar, Rasmus Nielsen, Niels Nielsen, Else Pagh og Barbara Sørensdatter)
1756: Niels Vrede får døbt datteren Sophie Nielsdatter Vrede (gudmor: Else Pagh; faddere: Niels Rasmussen, Søren Haar, Michel Clausen og Anne Nielsdatter)
1757: Jeppe Jacobsen får sønnen Peder Jepsen (gudmor: Mad. [Lisbet] Veile; faddere: Peder Snedker, Hans Koed og Else Pagh)
1757: Peder Christensen får sønnen Christen Pedersen (gudmor: Mette Haar; faddere: Søren Nielsen, Mogens Sørensen og Niels Pedersen)
1757: Anders Karlsen får sønnen Karl Andersen (gudmor: Anne Soel; faddere: Marcus Rasmussen, Jacob Hansen, Hans Koed, Mette Haar og Karen Hansdatter)
1757: Anders Sørensen får døbt sønnen Mads Andersen (gudmor: Johanne Jørgensdatter; faddere: Michel Hansen, Uldrich [Frederik] Michelsen, Sophie Michelsdatter og Anne Jensdatter)
1757: Peder Madsen får døbt datteren Anne Pedersdatter (gudmor: Else Pagh; faddere: Marcus Rasmussen, Mogens Madsen og Ellen Skolemesters [dvs. Jacob Skolemesters hustru])
1757: Mads Andersen får døbt sønnen Anders Madsen (gudmor: Anne ? Rasmus Sørensens hustru; faddere er Hille Maria Veile, Maren Henningsdatter, Søren Haar, Jep Jacobsen og Anne Pedersdatter)
1757: Søren Pris får datteren Mette Sørensdatter Pris (gudmor: Anne Marie Koed; faddere: Niels Rasmussen, Marcus Rasmussen og Mette Pedersdatter)

1757: I Vester Nebel står Mads Jørgensens hustru af Wiuf gudmor for Sven Arvesen, der har fået datteren Hanna Svendsdatter.

1758: I Harte-Bramdrup er Peder Smeds hustru, Anna, af Wiuf gudmor, da Poul Nissen og Dorthe Iversdatter får døbt datteren Johanne Poulsdatter.

Andre personer i Viuf efter 1760
1760: I Harte-Bramdrup er Niels Rasmussens kone, Anne Marie, af Wiuf gudmor, da Laue Poulsen og Karen Christensdatter får døbt datteren Elisabeth Lauesdatter.
1760: Niels Rasmussens hustru Anna Maria af Viuf står gudmor til Laue Poulsens datter Elizabeth Lauesdatter

1760: I Øster Starup bliver Bertel Johannsen af Wiuf gift med Else Jørgensdatter af [Vester] Nebel [opslag 96]
1760: I [Nørre] Bjert bliver enkemanden Peder Christensen af Vif gift med Dorthe Olufsdatter af Lilballe

1761: I Bramdrup bliver karlen Hartvig Jørgensen af Viuf trolovet til Anna Christensdatter, enke i Bramdrup. Underskrives af Mads Pagh på fæstemandens vegne.
1761: I Hvirring i Skanderborg amt vies Christen Rasmussen fra Viuf til Niels Jensens søster i Hornborg, Anne Jensdatter [Hvirring opslag 323]
1761: I Vester Nebel er Wilhelm Johansens hustru af Wiuf fadder for Bertel Johansen, der får døbt sønnen Jørgen Bertelsen - måske er det Villum Johansen fra gård 5 ?
1765: I Bjert bliver Hans Jørgensen af Vif viet til Maren Pofvelsdatter af [Nørre] Biert

1766: Dorel? [Dorthe] Kirst? Thomasdatter af Wiuf er gudmor i Øster Starup, da Henrich Mortensen får døbt datteren Dorthe Kirstine? Henrichsdatter.
1771: Jacob Nielsen får datteren Mette Jacobsdatter (gudmor: Else Soel; faddere: Mette Haar, Hans Pedersens hustru af Seest, Jens Nielsen i Viuf, Søren Nielsen i Viuf og Jeppe Hansen i Seest)
1771: Jørgen Nielsen får datteren Kiersten Jørgensdatter (gudmor: Else Pagh; faddere: Søren Haar, Rasmus Sørensen, Bertel Kyeds kone, Mads ?magers kone og Hans Nielsen)
1774: Niels Clausen bliver far til datteren Karen Nielsdatter (gudmor: Bertel Kyeds hustru [Mette Marcusdatter] faddere: Jacob Nielsens kone, Søren Haars pige Mette, Marcus Rasmussen og Niels Sørensen)

1774: Jørgen Nielsen Smed får sønnen Christen Jørgensen (Gudmor: Else Kirstine Pagh, faddere: Calle Nielsen, Hans Nielsen og Hans Sørensen af Tiufkier, Lorentz [Nielsen] Smeds kone og Marie Thøgersens [hustru])
1774: Jacob Porup får datteren Kiersten Jacobsdatter Porup (Gudmor: Else Soel, faddere: Else Kirstine Pagh, Søren Haars søn, Peder Koed, Peder Lorentzen og Jacob Nielsens hustru) død 1791
1774: Niels Ravn får datteren Maren Nielsdatter Ravn (gudmor: Mette Jeppesdatter, faddere: Maren Andersdatter, Karen Pedersdatter, Niels Raun i Skærup og Baltzer Jacobsen)
1774: Niels Iversen får sønnen Iver Nielsen (gudmor: Mette Bremses [hustru], faddere: Hans Peter fra Erritzøe, Thomas Skoleholder, Sørren Qvist, Lauge Nielsens kone i Erritsø, Johan Jensens datter fra Herslev)
1774: Lorentz Nielsen Smed får sønnen Niels Lorentzen (gudmor: Mads [Olesen] Dahls anden datter, Anne Sophie, faddere: Søren Haar, Hans Koed, Bertel Kyeds hustru [Mette Marcusdatter] – Samme dag blev barnets moder begravet. Barnet var hjemmedøbt af jordmoderen fra Kolding ved navn Else.
1776: I Taulov er Peder Rasmussen af Wiuf fadder, da afdøde Knud Jensen og enken Maren Pedersdatter får døbt datteren Maria Anna Knudsdatter.
1779: I Taulov er Morten Christophersen af Wiuf Mølle fadder, da Lauritz Roged og Anna Carlsdatter får døbt datteren Kierstine Maria Lauritzdatter Roge [Rohde?].
1780: Hans Hansen og Ane Marie Jacobsdatter bliver forældre til datteren Zidsel Marie Hansdatter

1780: Jacob Nielsen og Anne Andersdatter bliver forældre til datteren Mette Cathrina Jacobsdatter
1780: Hans Madsen, rytter, og Maren Pedersdatter bliver forældre til datteren Karen Hansdatter
1780: Lars Hansen Kod og Else Kirstine Pagh bliver forældre til sønnen Mads Pagh
1780: Jens Jensen og Maren Hansdatter bliver forældre til sønnen Hans Jensen
1781: I Almind står Maren Pedersdatter af Viuf fadder for Skrædder Christen Jørgensen Als og hustru Ellen Johansdatter, da de får døbt datteren Kristine Christensdatter Als.
1785: Jens Hansen Damkier forloves med Marie Jacobsdatter, begge af Wiuf. Forlovere: P. Petersen og Jens Jessen
1785: Laus Thomsen, som er Rasmus Soels karl, forloves med Margrethe Hansdatter, som er Niels Rafns enke. Forlovere P. Petersen og R. Sørensen
1785: Christen Pedersen fra Bauballe Mølle forloves med enken Stine Griis, som er 19 år ældre en ham. Forlovere: Poul Madsen Møller og Jens Jensen Wirtz. Parret bosætter sig i Viuf.
1786: Anne Madsdatter af Wiuf forloves med Niels Gris hos Jess Hansen af Bastrup
1786: Mette Buchs datter Else Buch fra Wiuf forloves til Christen Halland Landsoldat. Forlovere: Friderich Jacobsen og Peder Hansen Buch
1787: I Øster Starup troloves Iver Assessen af Wiuf med enken Malene Jacobsdatter af [Øster] Starup
1788: Niels Pedersen Grav fra Wiuf forloves med Maren Madsdatter fra Wiuf. Forloverne er Laust Koed og ?
1788: Maren Pedersdatter af Wiuf forloves med Niss Anthonisen Thideman af Schierbek [Skærbæk]. Forlovere er Thomas Nielsen og Jørgen Hansen
1789: Peder Jørgensen af Wiuf forloves med Anne Pedersdatter Henneberg. Forlover: Mads Buch
1789: I Almind bliver Niels Mogensen fra Wiuf forlovet med Christiane Berentsdatter af M[øsvraa]
1790: Sognefoged Mads Buch forloves med Rasmus Soels ældste datter, Anne Rasmusdatter Soel.
1790: Enken Kirsten Pedersdatter af Viuf forloves med Hans Nielsen af Sellerup i Gauerslund sogn
1790: Peder Pedersen Lykke bliver forlovet med Mette Marie Hansdatter i Wiuf. Forloverne er B. Buhl og Jep Jensen Møller
1790: Jacob Jensen Porup, husmand i Wiuf, forloves med Bertel Buhls [tieneste]pige i Follerup ved navn Else Marie Pedersdatter. Underskrives af Mads Buch og Rasmus Soel
1790: Enkemanden og rytteren Rasmus Olsen forloves med Mette Pedersdatter i Wiuf
1790: Enkemanden og grenadeeren Andreas Bergklyft ? Forloves med Anne Kirstine Villadsdatter af Wiuf. Underskrives af Hans Madsen og Peder ?
1790: Anders Thomsen af Gaarslev sogn forloves med Birthe Andersdatter i Wiuf. Forlovere er Niels Sørensen og Jens Thomsen
1791: Enkemanden Christen Pedersen forloves med Else Jensdatter Møller af Wiuf. Forlovere Jens Andersen og Laurs Koed.
1792: I Øster Starup bliver Niels Thomsen i Wiuf gift med Maren Olufsdatter i Aagaard
1792: Niels Pedersen Grau forloves med Anne Sophie Pedersdatter, datter af Peter Væver, efter at have holdt skifte med sin svigerfar, Mads Rytter. Forlovere er Mads Bul og Jens Hansen.
1793: Karen Pedersdatter, som er steddatter til Morten Poulsen i Wiuf, forloves til Niels Nielsen fra Stoustrup. Forloverne er Christen Hansen fra Harte og Jørgen Pedersen fra Stoudrup [Stoustrup]
1793: Jens Jessen fra Wiuf er forlover, da Marcus Pedersen Ulf i Fredsted troloves til enken Maren Christensdatter også fra Fredsted. Den anden forlover er Christen Nielsen i Fredsted.
1794: I Bredsten er Andreas Bergklüft, maler og husmand i Wiuf, forlover, da Niels Johansen, snedkersvend i Piersted, troloves til Maren Nielsdatter Buch af Kieldkiærhus. Niels Johansens anden forlover er Holger Gregersen i Kærbølling. Hendes forlovere er Thomas Clausen Buch af Søeskov og Søren Sørensen Rugballe af Kiærbølling.
1794: I Øster Starup bliver Peter [Peder] Lorentsen af Wiuf gift med Karen Sørensdatter af Boerlef [Borlev]

1794: Niels Lauritsens enke, Johanne Sørensdatter i Wiuf, forloves til Rasmus Soels karl, Hans Pedersen. Forlovere er Rasmus Soel og Hans Nielsen
1798: I Øster Starup bliver Niels Jessen af Wiuf gift med Karen Nielsdatter af Fredsted ved kongelig bemyndigelse
1801: I Øster Starup bliver Christian Pedersen af Viuf gift med Kiersten Poulsdatter af Aagaard
1806: I Øster Starup vies Jørgen Poulsen Svoger af Wiuff til Karen Jensdatter af [Vester] Nebel.
1809: I Viuf vies Gregers Nielsen af Viuf med Margrethe Henrichsdatter af Dons, angives i Almind
1810: Jørgen Iversen fra Viuf køber gården Overbygaard i Børkop – sælger den igen 1845
1818: Jacob Christensen Schow, søn af Christen Andersen Schow og Ane Kirstine af Wiuf, konfirmeres i Kolding.
1829: Peder Mortensen, husmand i Viuf skov, sætter sin underskrift i Bramdrup kirkebog (1747 til 1815) på, at Søren Mortensen må gifte sig med Mette Pedersdatter af Ammitzbøl. Søren er nok hans bror.

BEMÆRK: I Viuf-Herslev kirkebog 1734, er der en indgang på opslag 291, der er fejlplaceret. Blandt begravelser er et enkelt bryllup. Det er mellem Mads Pedersen af Lilleballe [Lilballe] og Maren Pedersdatter af Højrup. Det foregår den 16. juni 1756. Underskrifterne siger: Lauritz Jensen og Hans Hansen.
Hvad betyder Viuf?

I tidligere tider skrives bynavnet for Vyff, og omkring 1330 skrives det Wigøth. Den 15. juli 1475 skrives det Wyiss i tingsvidne. Den 15. februar 1416 skrives navnet Wiff. Den 12. november 1496 skrives det Wyffwe. Den 25. juni 1559 er det Vif. Navnet skrives Viuf første gang den 22. december 1578. Forleddet er oldnordisk ”Vé”, som betyder ”helligdom”. Endelsen ”gøth” svaret til endelsen i Thyregod, Ølgod og Vorgod. Det vides ikke helt præcist, hvad ”god” kommer af. Der gættes på, at ”god” er beslægtet med ordet Gud, hvis grundbetydning er ”den ved magiske Ord tilkaldte”. Viuf betyder altså: En ved magisk ord indviet helligdom.

 

I Pontoppidans Atlas fra 1769 skrives om Viuf sogn:

”Vyve, Annex til Herslev, bestaar af Vyve By og Luttergaul, et Skovhus. Navnet skrives eller Wiuf og Wiuff. Kirken har et lidet Spir, hvori Klokken hænger. Kalk og Disk af Sølv forgyldt er given 1705 af Oberstleutnant Johan Frederick von Münch og Fru Helena Maria Haugvitz.

 

Stenen på Viuf kirkegård over Peder Pedersen Ladegaard, der døde som 14-årig ved skibet Georg Stages forlis i Øresund den 25. juni 1905.
Viuf Tinghus

I Vejle Amts Aarbøger 1914 skriver P. Eliasen i artiklen Fra Indherrederne om Viuf Tinghus. Eliasen skriver:

Endelig nævnes Tinghuset i Viuf som Sæde for Birketinget 1718 til 1741. Birketinget holdtes i det saakaldte ”Gevaldigerens Hus”, et ældre Arresthus med en ”Fangestue”, der 1709 beskrives som ”klædt ganske om med Fyrrebrædder oven og neden fast tilslagen”. I Rummet var der Fyrrebænke med Egepæl under. Beskrivelsen af Tinghuset findes i Tingbogen 1737-48, Fol 33. Medens Tinghuset var i Viuf, begyndte en vis Mikkel Schmegel at holde Kro i Byen med alle Slags Drikkevarer, men 1723 blev det ham forbudt. Først 1749 28. juli, efter at Tingstedet var flyttet fra Viuf, fik ifølge Tingbogen Mikkel Petersen kgl. Bevilling at holde Kro og Værtshus.

Foruden de ganske sædvanlige Tingsager, der indføres i Bogen, Køb og Salg, Udmeldelse af Mænd til Skifte, Tinglæsning af alle Slags Kontrakter, navnlig Aftægtskontrakter, Syn over øde Gaarde, Broer, Skove etc. tjener tinget tillige i mange andre Retninger.

Detalje fra skatten i Viuf. Læs mere om denne på siden Skatten i Viuf
Galgebakken ved Viuf

De store Tyve endte næsten alle i Galgen, hvis man da fik Fingre i dem. Saaledes endte den Mængde Hestetyve, der nævnes i Tingbøgerne. For at opklare Hestetyverier anvendtes der mere end almindelig Energi. Omkring 1720 tillod en Retsfuldmægtig sig endog at anvende Tommeskruer overfor en 15-aarig Pige for at faa hende til at give Oplysninger i en saadan Sag fra Fuglsang Skov ved Egtved. Hestetyvene opererede undertiden i Fællesskab og fulgtes derfor ogsaa i Galgen. Engang i 1740’erne blev der i Galgen ved Viuf hængt tre Hestetyve, deriblandt Fader og Søn (Birketingsbogen 1737 til 1748, Fol. 309). Mindet om disse tre Tyve levede længe i Egnen. I nogle haandskrevne Optegnelser af Rektor E. G. Tauber fortæller denne fra en Ferierejse i September 1820: ”Vi passerer Viuf Galge, et Billede paa Justitsens Forfald. Fordum hængte i denne Galge tre Hestetyve og havde ved deres Dinglen i stærk Blæst nær skræmt Livet af Madam J. (Kuskens Moder). Men nu hænger Galgen selv og er nær ved at falde ned. Landevejen (dvs. den nuværende landevej) skal gaa over Galgebakken, og Bønderne ytrer stor Frygt for at arbejde deri.”

Kortene over rytterdistrikter 1723

P. Eliasen skriver i Vejle Amts Aarbøger 1915 artiklen Kolding Rytterdistrikt, som omhandler de kort over danske rytterdistrikter, som vel svarer til de senere matrikelkort fra ca. 1796 og opdateret ca. 1814. På siden Matrikelkort og kort er en beskrivelse af, hvordan du selv kan hente disse fantastiske matrikelkort, som indeholder navne på beboerne. Der er ikke navne på kortene fra 1723 fra rytterdistrikterne, men de viser noget om forholdet mellem fæstegårde og selvejergårde i de forskellige sogne. For eksempel er 8 % i Pjedsted selvejergårde; i Viuf er det 4 %, mens Almind har hele 43 % selvejere. Endvidere skriver Eliasen følgende om kortene:

”Landevejene er særlig interessante. Man søger forgæves afsat Galgen nordfor Viuf, men man finder den ældre Galge sønden for Bramdrup ved Vejen over Ankerhus. En anden galge er – men svagt – antydet paa en Banke mellem Eltang og Gudsøvig, hvor Banken ogsaa godt nok bærer Navnet den Dag i Dag.

   

Nogle steder er de enkelte Gaardnavne med, saaledes vesten for Vejle.

Sagnene om bjærgmændene i Viuf
Blandt Evald Tang Kristensens sagn i ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde” findes også to sagn fra Viuf. Indholdet i de to sagn ligner til fuldstændighed sagn om samme tema fra mange andre steder i Jylland, så det er et sagn, som har flyttet sig, alt efter hvor fortælleren boede:

Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud til de høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så kom bjærgmanden til syne igjen og sagde: ”Sig til Finndkind, te død er den lille Kee”.
Karlen havde nemlig med en af stenene slået et af bjærgmandens børn ihjel. Da karlen kom hjem om aftenen, fortalte han det, og så rejste den bjærgmand, der var i Hans Nielsens gård, af om natten og op til højen, men forinden skar han struben over på karlen.
Vilhelm Udesen, Ammidsbøl
[Redaktøren: Når Vilhelm snakker om Hans Nielsens gård i Viuf, må man gå ud fra, at hændelsen skulle have fundet sted på Gl. Toftegård i Viuf mellem 1790 og 1829. Det er dog kun et sagn, som Udesen har gjort levende, og der er næppe noget virkelighed i sagen. Vilhelm Udesen er født i Viuf den 30. juli 1802, og han blev skrædder i Ammitsbøl. Ved folketællingen i 1880 lever han hos sin søn i Ammitsbøl i Ødsted sogn som enkemand.]

Der er nogle høje på Viuf Mark, der kaldes Femhøje. En karl, der kjørte til Dons mølle, kom der forbi, og da dandsede de nede i højen. Så slog han en sten derned. Da kom bjærgmanden op og sagde: ”Hils Finndke, te Lill er død”.
Anders Udesen, Abildgård
[Redaktøren: Anders Udesen er født i Viuf den 30. juli 1802, og han er altså tvillingebror til Vilhelm i Ammitsbøl. Hans forældre er Ude Willadsen og Magdalene Pedersdatter. Ved folketællingen i 1850 er han husmand i Nørup på Ladegaard Mark, men hans børn er født i Gaarslev.]
Viuf under krigene 1849 og 1864
Når man som Viuf ligger lige midt på hovedvejen mellem Kolding og Vejle og ganske tæt på grænsen, som godt nok er flyttet undervejs, er det naturligt, at den lille landsby bliver præget af de forskellige krige, hvor fremmede tropper drager ind i Danmark sydfra. På siden Kolding 1730 til 1815 kan du læse lidt om krigen 1849, så her er lidt om Viuf under samme krig, da der ikke findes så meget herfra.

I Vejle Amt Aarbøger 1945 offentliggør Torben Glahn nogle breve, som herredsfoged William Stockfleth i Vejle skrev til sin hustru i 1849. Det første af disse er skrevet den 19. april 1849, dvs. dagen før slesvig holsten angreb grænsen:
Jeg var i går i Fredericia. Neergaard var så artig at kjøre Fader og mig derhen. Vi traf Hannibal [Williams bror] og kaptajn Jørgensen af Ingenieurerne var så artig at vise os om på voldene og forklare os alt på det bedste. Ingenieurerne er meget indtaget af fortificationen og mener, at fæstningen, forsvaret af 10000 mand næsten er uindtagelig.
Den 23. april:
Det er den blodigste trefning i hele krigen og vore folk styrtede som fluer. I dag morges blev Kolding angreben, og fienden uddreven ligesom han også blev angreben længere mod vest. Byen blev snart rømmet og besat af vore, men nu åbnede fienden en stærk granatild mod byen, så at den efter kort tid stod i brand og atter måtte rømmes af vore…
Mange vogne fulde af flygtninge er ankommen hertil [Vejle], uden at have reddet andet, end hvad de kunne føre med dem. I de 3 dage fienden holdt byen besat, huserede de på en infam måde. For eksempel har de hos apotekeren skåret hans datters udstyr itu lige for den unge bruds øine, og tvunget hende til at kysse dem, ligesom apotekeren selv og hans provisor har fået formelig prygl.

Da der hertil indløb efterretninger om, at Kolding stod i brand, tog jeg med Lehmann ad vejen dertil. Men da vi kom til Viuf Kro, der ligger omtrent halvvejen, var Rye allerede kommen tilbage og fienden i besiddelse af Kolding. Alle mennesker rådede da Lehmann fra at tage derhen, og han var allerede omstemt, da han pludselig forandrede mening og foer af sted. Jeg blev naturligvis i Viuf og var så heldig at treffe på den unge Gylding, som kjørte mig hertil [Vejle], da jeg ellers måtte have havt den fornøielse med min fodpost at trave hertil på mine been.
Den 25. april
Jeg tilskriver dig disse linier i håb om at brevet kan komme bort inden fienden rykker ind. Hans forposter stod i går aftes ved Højen, 1 mil sønden for byen, og jeg ved ikke, hvorvidt han i dag er rykket frem, men da jeg endnu (kl. 8 om morgenen) ser enkelte af vore poster på gaden, så antager jeg, at han ikke er rykket nærmere. Måske holder Fredericia ham noget i skak…

Stockfleths breve er rigtigt interessante, så lån årbogen for at læse resten.

I samme årbog findes Sigvard Skovs artikel Niels Kjeldsen, som jo omhandler en af de danske krigshelte, som de fleste af os kender. Her er et kort uddrag for dem, der ikke kender historien om Niels, hvis sidste begivenhed i livet starter syd for Viuf og vist nok slutter tæt på Højen Kro:


Niels Kjeldsen blev født den 4. februar 1840 som søn af gårdejer Kjeld Thomsen i Ullerup ved Give. I 1863 indkaldtes han til millitærtjeneste ved 6. dragon-regiment, der dengang havde garnison i Holsten, først i Itzehoe, siden i Altona. I uddannelsestiden var Niels Kjeldsen en tid ude af stand til at bruge højre hånd, hvorfor han lærte sig at fægte med den venstre med samme dygtighed som ellers med højre. Efter krigens udbrud indgik 6. dragon-regiment i general Hegermann-Lindencrones division og deltog med den i tilbagetoget op gennem Jylland, efter at hærens hovedstyrker var blevet indesluttet i Dybbøl-stillingen. I midten af februar stod divisionen ved Vejle og havde udstillet en række rytterfeltvagter i forpostkæde, hvoraf en i Højen Kro ca. 6 kilometer syd for Vejle. Fra denne feltvagt udsendtes den 28. februar 1864 en patrulje for at rekognoscere. Den bestod af en korporal Kruse og 6 dragoner.
Syd for landsbyen Viuf opdagedes en fremrykkende tysk rytterpatrulje på 9 mand. Korporal Kruse sendte straks en dragon tilbage til feltvagten med melding og trak sig derefter med sin patrulje nordpå og sendte fra Blaakær skov yderligere en mand til Højen.
Trods risikoen ved at rykke så tæt på de danske tropper, var preusserne alligevel fulgt efter dem. Husarerne havde tilmed fået forstærkning og forfulgte i hastigt ridt de danske dragoner, der søgte at nå frem til feltvagten. Dette lykkedes dog kun for korporalen, der red en blodhest, mens de andre dragoner, der kun red tunge landheste, ikke kunne ride fra husarerne. De to dragoner, der var bagest, overgav sig praktisk talt uden kamp, mens Niels Kjeldsen under ridtet slog kraftigt fra sig, og da han ikke ville tage mod pardon, blev han skudt ned. Den fjerde dragon blev såret af et skud i armen og måtte overgive sig.
Således lyder i al sin enkelthed historien om Niels Kjeldsens fald. Men straks efter begivenheden vidste man imidlertid at fortælle om hans heltemodige sidste kamp, hvori han efter at være såret i højre arm til slut førte sablen i venstre hånd; en kamp, som også fjenden forstod at vurdere, idet en af husarregimentets officerer om aftenen i messen på Svenssons Hotel i Kolding i en tale hyldede den tapre fjendtlige dragon, der hellere ville miste livet end tages til fange.

Sigvard Skov bruger resten af sin artikel på at diskutere, hvad der er rigtigt og forkert i denne historie. Men en god historie – Det er det!
General Rye og Viuf på godt og ondt
General Rye er jo en af de store helte i Danmarkshistorien, men dengang han svigtede Viuf og Kolding, var han ikke nogen helt ifølge ministeren. Dette kan man læse, når man læser bogen Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50 [side 534].

Efter krigshandlingerne i Kolding mellem den 20. og 29. april 1849, blev der en del omrokeringer og nye politiske beslutninger. I den forbindelse skrives der:

Endeligt gjorde Ministeren under 29. april Overcommandoen opmærksom på, at vore troppers opstilling, således som det fremgik af Arme-corpsets indberetning af 26. og 27. april, efter hans mening var alt for adsplittet. Så længe ingen rigstropper var gået over Kolding Å, forekom det ham ikke at være tilstrækkeligt grund til at adskille General Ryes corps fra de under generalens egne specielle befaling stående tropper.

Ved samme lejlighed bemærkede ministeren, at general Ryes retræte bag Vejle forekom ham aldeles umotiveret, og at det var ham uforklarligt, hvorfor denne [general Rye] havde lagt sit hovedkvarter i Williamsborg. Det havde allerede tidligere været ministeren påfaldende, at general Rye straks efter rømningen af Nordslesvig skulle tage kvarter i Viuf, mens alle militære grunde talte for, at generalen blev i Kolding.
Havde han gjort dette, ville det efter ministerens mening næppe være blevet nødvendigt at rømme Kolding den 20. april 1849.
En omstændighed, der kunne have uberegnelige følger for landet.


Selv om general Rye sådan overordnet set og specielt i Fredericia betragtes som en krigshelt, kan man vel næppe give ham samme tanker, hvis man er fra Kolding eller Viuf, som han jo svigtede med sine fejldispositioner. At Viuf by alligevel er involveret i krigen ses af sammenstødene mellem slesvigere og danskere omkring Viuf den 3. maj 1849.

Overcommandoen har besluttet den 2. maj 1849, at danskerne skal presse de slesvigere væk, der opholder sig i Almind-dalen. General Rye rykker altså fremad ifølge ordrer den 3. maj 1849 kl. 7 om morgenen. Kolonnens hovedstyrke er beordret til at rykke frem ad vejen mod Kolding og tage opstilling ½ mil nord for Almind-dalen. Tankerne er, at fjenden skal trænges så meget tilbage, at der kan opstilles danske forposter 2000 skridt syd for Almind-dalen fra højderne sydvest for Vester Nebel og til ravinen vest for Vilstrup kirke. Alle tropperne beordres til at ”bivouakere” natten mellem den 3. og 4. maj.

Da avantgarden er brudt op i forhold til den befalede tid, og nærmer sig Blaakjær skov, meldes, at fjenden rykkede frem fra Viuf. Danskerne ved, at de hurtigt må vinde skoven, og klokken halv 10 ”kommer de i engagement med de fjendtlige blænkere, som straks veg tilbage”. Fremrykningen af danskerne fortsætter, og en del af 4. reservebataljon dirigeres vest om Viuf. Da danskerne nærmer sig Viuf by, opgiver slesvigerne hurtigt byen og trækker sig tilbage sydpå. Danskerne følger efter, hvorefter de syd for Viuf modtages af granatild. Dansker svarer igen med kanoner, og general Rye giver ordre til at stoppe fremrykningen. Viuf er nu dansk igen! Om natten bivouakerer den danske hovedstyrke i den sydlige del af Viuf skov.
    
Slesvigerne mister i forbindelse med denne hændelse ved Viuf 1 officer og 2 menige. Danskerne slipper med at have 2 sårede menige soldater.

At der er krig stopper jo ikke livet for de mennesker, som bor, hvor krigshandlingerne nu engang sker:
Den 3. maj 1849 bliver der også født en lille pige i Viuf. Husmand og bødker Christoffer Jørgensen og hustru Ane Pedersdatter på Viuf Mark får denne dag en datter, der døbes Johanne Kirstine Christoffersen i Viuf kirke den 22. juli 1849.
Tre dage efter, dvs. den 6. maj 1849, får gårdmand Hans Jensen og hustru Kirsten Johansdatter på Viuf Mark også en lille pige. Denne døbes Maren Margrethe Hansen i Viuf kirke samme dag, som Johanne Kirstine døbes.
Dagen efter igen, dvs. den 7. maj 1849, dør den sindssvage Ole Madsen på 69 år, som var indlagt i kiste hos Mogens Hansen i Viuf. Han var dog nok død, uanset om der var krig eller ej, for præsten angiver, at Ole Madsen døde af drukkenskab!

Så med undtagelse af de 3 dræbte slesvigere, bliver Viuf forskånet for tab den 3. maj 1849!
Viuf som militærets hovedkvarter i 1848
I Sønderjyske årbøger, 3. række, 1937, findes artiklen Aarøsund 1848 af Frovin Jørgensen, der kort kommer ind på Viufs rolle i krigen 1848-1850. Artiklen handler jo især om krigshandlingerne omkring Aarøsund og Haderslev. Jørgensen skriver:

Klokken 4 om morgenen [den 7. juli 1848] kom en melding fra vagten, at et dampskib var i sigte. Det styrede ned til kanonbåden og opholdt sig der ca. 10 minuuter og gik så sydpå.
Det var et lille dampskib Odin, der var på vej fra Kolding til Als med en svensk oberstleutnant Harzelius og hans søn. De kom fra hovedkvarteret i Viuf, samt en del krigsfanger, der skulle udveksles. Da skibet kom på siden af vagtskibene, spurgte kaptajnen, om han kunne sejle gennem sundet. Der blev svaret, at det kunne han sikkert. Vel havde man den 2. juli haft kamp med et batteri ved Færgegården, men det var samme dag trukket bort, og flere gange i de sidste dage var skibe gået igennem uden at blive beskudt.
Odin sejlede efter den besked gennem sundet. Men da dampskibet var ud for Færgegården i en afstand af ca. 1200 skridt, gav granatkanonerne ild. Det første skud gik over, det andet tog en del af skanseklædningen, det tredje ramte kedlen, så skibet kom i fare for at synke, og skoldede maskinmesteren og en matros betydeligt. Skibet blev da sat på grund i Aarø Vig. Mandskab og passagerer sprang over bord og reddede sig i land, mens beskydningen fortsatte.

Skibet blev stående på grunden til den 21. september 1848, da det blev slæbt til Odense, hvor det hørte hjemme. Passagererne og krigsfangerne blev ført til Assens og derfra videre til Als.


I Sønderjyske årbøger, 3. række, 1938, findes artiklen Jon Thoroddsen af Steinthor Gudmundsson, som er en dagbog fra krigen skrevet af en islandsk frivillig soldat. Thoroddsen skriver blandt andet:
Den 15. juni 1848: Vi brød op og afmarcherer klokken 5 og går til Maustrup [Magstrup], en by ca. 2 mil nordvest for Haderslev, der vrimler af militærfolk. Jeg indkvarteres hos en bonde, Mads Holm, med min sektion. Om aftenen på feltvagt. Lønningsdag. Vores forposter står på hin side af Haderslev.
Den 16. juni 1848: Vores hovedkvarter er i Magstrup. Frivillig Vinding kommer tilbage og udnævnes til underofficer. Fra København kommer der ca. 30 underofficerer. De er kun studenter. Stud. Theol. Johansen indkvarteres hos samme mand som jeg.


Den 30. juni 1848: Hele armeen trækkes til Kolding. Om aftenen indkvarteres 13. bataljon i Bramdrup, ½ mil nord for Kolding. Adskillige personer af bataljonen savnes, deriblandt underkorporal Mathiesen, en tysker. Årsagen til den pludselige retirade antages, at man frygtede for, at fjenden ville angribe fra den vestlige side og således komme os i ryggen.
Den 1. juli 1848: Hovedkvarteret er i Vjuf, 1½ mil nordvest for Kolding. Stillingen nord for Kolding er udmærket, da der er et åbent terræn og velskikket for artilleri og kavaleri. Fjendtlige patruljer viser sig lige ved Dalby, ½ mil fra Kolding.
Den 2. juli 1848: Vi kommer igen til Bramdrup, til vores usle kvarter.

Den 4. juli 1848: Jeg går til Kolding om aftenen og morer mig hos Rosendal, samt beser slotsruinen.

Den 12. juli 1848: Jeg taler med skolelæren i Hostrup. En god mand, men med en temmelig underlig stemme og manerer. Jeg besøger Thorberg igen [Thoroddsens fætter] i Smidstrup.

Den 17. juli 1848: Afmarch kl. 6 til Vjuf, hvor hovedkvarteret er, og der får vi ordre at marchere til Vejle, hvor vi opholdt os fra klokken 11 til 12:30 og ventede på resten af brigaden.


Du må selv låne årbogen på biblioteket, hvis du vil læse resten af den interessante dagbog fra Thoroddsen.
Illustrationen er fra hæftet: "Et hundredårsminde om treårskrigen 1848-49-50" fra Berlingske Forlag 1948.
Konfirmerede i Viuf
1771 – opslag 11:
Niels Jensen, søn af Jens Nielsen i Tolstrup, Hans Hansen, søn af Hans Griis i Højrup, Lars Paulsen, søn af Paul Pedersen i Højrup, Jens Hansen, søn af Hans Pedersen i Viuf, Jesper Andersen, søn af Anders Thygesen i Viuf, Jens Kaisen, søn af Kai Madsen i Højrup, Hans Pallesen, søn af Palle Sørensen i Højrup, Anders Andersen, søn af Anders Christensen i Viuf, Christiane Fløy og Johanne Marie Fløy i Viuf, Kiersten Jensdatter, datter af Jens Møller i Follerup Mølle, Gye Thomasdatter, skolemesterens datter, Maren Jeppesdatter, datter af Jep Bertelsen i Tolstrup, Anne Jensdatter, steddatter til Hans Trelde i Tolstrup, Maren Andersdatter, datter af Anders Carlsen i Viuf, Maren Christensdatter, datter af Christen Jensen i Højrup, Mette Hansdatter, datter af Hans Hansen i Herslev, Anne Marie Jochumsdatter, datter af Jochum Truelsen, født i ?, nu i Viuf, Else Hansdatter, datter af Hans Møller i Herslev, Anne Hansdatter, datter af Hans Thomsen i Herslev, og Bodild Ottesdatter, datter Otte Hansen i Højrup.
1772 – opslag 11+12:
Niels Sørensen, født i Skærup, nu hos Hans Koed i Viuf, Christen Hansen, født i Skærbæk, nu hos Hans Udsen i Herslev, Maren Hansdatter Griis fra Højrup, Karen Andersdatter, datter af Anders Thygesen i Viuf, Kirsten Nielsdatter, datter af Niels Pedersen i Højrup, Mette Jeppesdatter, født i Horsted i Højen sogn, nu hos Hans Koed, Karen Nielsdatter Gerst i Herslev, Kirsten Lauridsdatter Bierg, født i Herslev, Anne Pallesdatter fra Højrup og Karen Christensdatter, hyrdens datter i Herslev, født i Erritsø.
1773 – opslag 12:
Mads Sørensen Buch, Søren Haars søn i Viuf, Niels Thomsen, husmand Thomas Andersens søn fra Viuf, Peder Nielsen, Niels Pedersens søn i Herslev, Rasmus Pedersen, som tjener hr. Hvass i Viuf, Hans Nielsen, Niels Andersens søn fra Herslev, Else Kirstine Pagh og Anne Sophie Pagh, Mads Paghs døtre fra Viuf, Anne Pedersdatter, ? Peder Madsens datter fra Viuf, Birte Andersdatter, Anders Christensens datter fra Herslev, Karen Iversdatter fra Follerup og Mette Pedersdatter, gårdmand Peder Madsens datter fra Viuf.
1774 – opslag 12:
Christian Nielsen Smidt fra Follerup, Søren Nielsen, afg. Niels Møllers søn fra Tolstrup, Christen Jensen, Jens Nielsens søn fra Højrup, Jens Thomsen, Thomas Andersens søn fra Viuf, Anders Madsen, Mads Andersens søn fra Viuf, Peder Pedersen, Peder Lykkemands søn fra Højrup, Anne Jeppesdatter, afg. Jep Bertelsens datter fra Højrup, m.fl.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jonna L. Christensen | Svar 11.10.2017 15.11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

Bente Larsen | Svar 01.05.2015 19.44

Gård nr 13 dåb 1744. navnet Ditlef er ok. Han er bror til Diderich Andersen i Pjedsted. Ditlef er skovfoged i Ullerup/Erritsø LAUES ENEMÆRKE

Jørgen C. Lættrup | Svar 02.10.2014 12.47

Vedr. Gård nr. 1 i Viuf:
1738 Der skal stå N. C. LOTTRUP ikke Sattrup, han bliver gift med Christence Legarth(så vidt jeg ved)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
19.10 | 00:58

Hej , Har lige læst om Mariane Ejlertsen & Lars Pedersen Sønderbye, Dejlige oplysning især når Mariane var min 3 X tipoldemors søster

...
11.10 | 15:11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

...
06.08 | 18:08

Hejsa. Efterlyser Jens Madsen Bodizhers af Nebstrup. søn døbt Mads 1? Nov. 1749, Vindblæs sogn, Randers amt. 1735-1777, opslag 17. www.amaliaberthels.dk

...
Du kan lide denne side