Søren Nielsen Meilby og hans efterkommere
Søren Nielsen Meilby

er den yngste af de fire Meilby-brødre, som Mette Marie Pedersdatter [Byrgesen] og Niels Christensen får. Søren bliver født den 25. juni 1823 på fæstegården i Mejlby i Brorstrup sogn, dvs. matrikel 18 i Mejlby. Drengen bliver døbt Søren Nielsen i Brorstrup kirke den 7. december 1823 og er således nok opkaldt efter sin oldefar Søren Christensen i Simested. Fadderne er Peder Børgesen, Søren Hansen, Dorthe Nielsdatter samt Anna Christensdatter af Nørager. e

[Peder Byrgesen er Sørens morfar i Mejlby, Søren Hansen = Søren Hansen Smed i Mejlby]

 

Søren Nielsen Meilby er af naturlige årsager ikke medtaget på hovedlægsrullen for Brorstrup sogn den 1. maj 1823, så han inkluderes første gang på listen, da der laves tillægsrulle i 1824. Der skrives følgende om Niels Christensens yngste søn Søren:
93: Far: Niels Christensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, født den 25. juni 1823, tilført efter ? ? og lægs tillæg

Da der skrives en ny hovedlægsrulle for Brorstrup sogn den 1. maj 1826, indskrives der følgende om Søren Nielsen Meilby:
93 68: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 2 år, hjemme


Søren Nielsen Meilby bliver vaccineret den 20. juni 1828 af lægen Lorentzen i Nibe.

 

Da hovedlægsrullen skrives for Brorstrup sogn den 1. maj 1829, indsættes der følgende om Søren Nielsen Meilby:
68 59: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 5 år, hjemme


Søren Nielsen Meilbys mor, Mette Marie Pedersdatter [Byrgesen], dør den 13. maj 1831 i Mejlby i Brorstrup sogn, hvor han således kun er 8 år gammel. Storesøsteren Kirsten Nielsdatter bliver hjemme på gården for at tage sig af sine 2 mindste brødre, indtil hun selv dør i december 1836, hvor Søren er stor nok til at klare sig selv.


Selv om Søren Nielsen Meilby nu er moderløs, optages han alligevel på hovedlægsrullen for Brorstrup sogn den 1. maj 1832, og denne gang med:
59 51: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 8 år, hjemme


Ved folketællingen den 18. februar 1834 er Søren Nielsen Meilby og to af hans søskende på gården i Mejlby:
Niels Christensen        56 år      Enkemand        Gårdmand
Kirsten Nielsdatter       22 år     Ugift                Hans barn
Niels Nielsen              14 år      Ugift                Hans barn
Søren Nielsen            11 år      Ugift                Hans barn


Da lægsrullen skrives for Brorstrup sogn den 1. maj 1835, medtages den 11-årige Søren Nielsen Meilby igen på listen og nu med følgende:
51 44: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 11 år, hjemme


Storesøsteren, som passede Søren på fæstegården, Kirsten Nielsdatter, dør i Mejlby den 29. december 1836, hvor hun er 24 år gammel, og familien bliver herefter spredt.


Søren Nielsen Mejlby bliver konfirmeret i Ravnkilde kirke 1. søndag efter [påske?] 1838. Præsten skriver i Brorstrup kirkebog, at han er søn af gårdfæster Niels Christensen og afdøde hustru Mette Marie Pedersen af Meilby. Søren får karaktererne Godt for Kundskaber og Meget godt for Opførsel. Der bekræftes, at Søren er vaccineret den 20. juni 1828 i Nibe.

Indgangen på afgangslisten, som viser, at Søren forlader Mejlby som 15-årig.
Søren Nielsen Meilby fra 1838 til 1850

Den 1. maj 1838 er Søren Nielsen Meilby atter på hovedlægsrullen for Brorstrup sogn:
44 36: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 14 år, hjemme


Samme år som storebroren Niels Nielsen Meilby forlader Mejlby, altså i 1838, drager Søren som 15-årig også væk den 4. november 1838. Også han er gårdmandssøn, skriver præsten, og han rejser ned til Wolstrup i Rørbæk sogn, hvortil storebroren Christen Nielsen Meilby rejste i 1835.


Ved folketællingen den 1. februar 1840 bor den 17-årige Søren Nielsen Meilby på Volstrup hovedgård i Rørbæk sogn:
Søren Nielsen           17 år          Ugift          Tjenstekarl


Da hovedlægsrullen for Brorstrup sogn skrives den 1. maj 1841, angives følgende oplysninger om Søren Nielsen Meilby:
36 30: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 17 år, hjemme
[Hjemme må betyde, at han opholder sig i Mejlby på dagen, hvor lægsrullen skrives]


Der skrives en ny hovedlægsrulle, som gælder til den 31. december 1843, og denne gang indeholder den noget mere information om Søren Nielsen Meilby:
30 23: Far: Niels Kristensen, søn, Søren Nielsen, født i Mejlby, 20 år, 65 ¾ tomme høj [1,72 m], hjemme,
[Hjemme må betyde, at han opholder sig i Mejlby på dagen, hvor lægsrullen skrives]
Der indsættes en længere note ud for Søren, som jeg ikke tør gætte på, hvad den fortæller, og som vises herunder.


Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor den 22-årige Søren Nielsen [Meilby] i Rørbæk sogn i Volstrup by som ugift tjenestekarl hos gård- og mølleejer Dinesen.

Søren Nielsen            22 år   Ugift           Tjenestekarl       Brorstrup

Anders Andersen        20 år  Ugift            Tjenestekarl       Brorstrup         

[Anders er født i Mejlby april 1824 og således ¾ år yngre end Søren, og Anders har jo 2 storebrødre, som hedder Søren og Christen Tydsk , der dør i hhv. slaget ved Kolding den 23. april 1849 og udfaldet fra Fredericia den 13. maj 1849. Han er søn af gårdmanden Anders Christensen [Tydsk] på gård 19 ved folketællingen i 1834. Der fødes jo aldrig en masse børn i Mejlby, så det er sandsynligt, at Anders Tydsk og Søren Meilby har leget med hinanden fra barnsben af. Ved folketællingen i 1845 er de også opført under hinanden. Anders Christensen Tydsk har stadigvæk 5 børn hjemme på gården i Mejlby + 1 barnebarn ved folketællingen i 1845. Anders Andersen Tydsk tager tilbage til Mejlby i 1848, og han overtager familien Tydsks gård på et eller andet tidspunkt før 1860, hvor han er gift og har 2 drenge. Han dør dog kun 38 år gammel i Mejlby i 1863.]


Mellem 1845 og 1850 forlader Søren Nielsen Meilby Rørbæk sogn . På afgangslisten er der i tidsrummet 2 styks Søren Nielsen, som forlader Rørbæk og begge i begyndelsen af 1846. Den ene er 22 år og den anden 21. Da Søren Nielsen Meilby jo må være 22, går vi ud fra, at det er den ældre af de 2. I så tilfælde drager han til ”Kjøbenhavn” som tjenestekarl med en attest af 2. august 1846.

 

Hvis Søren Nielsen Meilby er i København i 1846, flytter han tilbage til Jylland og måske Hobro mellem 1846 og 1850.

Noten i lægsrullen for Brorstrup sogn i 1843 for Søren Nielsen Meilby. Tekst: ?
Søren Meilby fra 1850 til 1862

Ved folketællingen den 1. februar 1850 er Søren Nielsen Meilby

ikke fundet, hverken i Aalborg eller Københavns amter. Men måske er han den Søren Nielsen, der er bryggersvend hos købmand Hans Bie i Hobro, selv om han angives som 30 år gammel og født i Fyrkilde sogn, Aalborg amt? Det kunne dog også tænkes, at han i lighed med Tydsk-brødrene er i militæret og kæmpe mod Slesvig-Holsten, men han sætter i hvert fald ikke sit liv til derved. 

 

Søren Nielsen Meilbys far, Niels Christensen, dør den 17. november 1852 i Kongens Tisted, som faren tilflyttede, efter at alle børnene havde forladt reden i Mejlby. Faren begraves fra Kongens Tisted kirke den 25. november 1852.


Det vides ikke, hvor Søren Nielsen Meilby bor henne ved folketællingen 1855, men da har købmand Hans Bie i Hobro ingen bryggersvend ved navn Søren Nielsen. Søren er heller ikke i Hørby sogn.

Den 7. november 1857 melder Søren Nielsen Meilby [uden aldersangivelse] til præsten i Hobro, at han skal til Hørby, og han er nummer 170 på afgangslisten for Hobro.


Søren Nielsen Meilby flytter til Hostruphuse den 7. november 1857 fra Hobro, skrives det på tilgangslisten i Hørby sogn. Der står, at han skal være daglejer i Hostruphuse.

 

Søren Nielsen Meilby, der er ungkarl og tjenestekarl, bliver nemlig gift i Hørby kirke den 29. november 1857 med Ane Kirstine Poulsdatter, som er 8 år yngre end Søren. Ane Kirstine Poulsdatter er født i Store Binderup den 16. august 1831 som datter af gårdmand Poul Nielsen og Martha Nielsdatter, og sidstnævnte er født i Kongens Tisted, så han gifter sig med en pige med Himmerlands-rødder ligesom sine brødre.

 

Søren kalder sig Søren Nielsen, da han får døbt en datter Mette Marie Sørensen i Hørby kirke, og pigen er født i den 2. februar 1858 i Hostruphuse. Fadderne til Mette Marie er mest fra hustruens familie, dvs. indsidder Anders Haverslevs Kone, pigen Mariane Poulsdatter i Thostrup Hougaard, indsidder Anders Haverslev, ungkarlen Christian Poulsen og Peter Poulsen, de 2 sidste fra Hobro. Mette Marie dør den 20. marts 1860, og Søren får da også en anden datter, der døbes Mette Marie.


Den 16. august 1859 bliver Søren Nielsen Meilby igen far til en dreng, der døbes Niels Sørensen i Hørby kirke. Fadderne til Niels er: husmand Christen Nørgaards kone i ?, pige Mariane Poulsdatter i Thostrup, ungkarl Niels Poulsen i Binderup, ungkarl Christen Poulsen paa Andrupgaard samt bødker Svend Jochumsen i Hobro. Niels Sørensen dør den 3. december 1859.


Søren Nielsen Meilby er i Hørby ved folketællingen den 1. februar 1860, hvor han er gift med Ane Kirstine Poulsdatter fra Binderup og bosat i Hostruphuse i Hørby sogn i et hus sammen med deres datter, Mette Marie, der endnu lever ved folketællingen. Han kaldes da Søren Nielsen Meilby officielt.

Søren Nielsen Meilby        36 år    Huuseier, dagleier     Brorstrup sogn
Ane Kirstine Poulsdatter    29 år    Hans kone              Binderup sogn
Mette Marie Sørensen        2 år    Deres barn             Hørby sogn

 

Datteren Mette Marie dør i Hostruphuse den 20. marts 1860. Da hun begraves 2 år gammel på Hørby kirkegård, skriver præsten, at hun var datter af husmand Søren Meilby i Hostruphuse.


Knap et halvt år efter tilsmiler lykken dog igen Ane Kirstine og Søren Nielsen Meilby. Den 21. september 1860 bliver Søren Nielsen Meilby far til endnu en dreng, der døbes Niels Christian Sørensen i Hørby kirke, som vel opkaldes efter farfaren på samme måde som fætteren Niels Christian Mejlby i Kousted. Fadderne til Niels Christian er husmand Henrik Andersens kone i Hostruphuse, pigen Mariane Poulsdatter i Boldrup, husmand Christian Nørgaard, husmand Hans Bay og indsidder Hans Østrup, alle af Hostruphuse.

Søren Nielsen Meilby som indskrevet i Hørby kirkebog ved dåben af et af børnene omkring 1860 til 1870
Søren Nielsen Meilby fra 1862 og derefter

Søren Nielsen Meilby får sin tredje søn den 30. november 1862, og igen indskrives han med tilnavnet Meilby. Denne søn opkaldes efter morfaren og kommer altså til at hedde Poul Sørensen, da han døbes i Hørby kirke. Fadderne er arbejdsmand Christen Faarups kone i Hobro, indsidder Niels Peter Espensens kone i ?, ungkarlene Christian Poulsen og Peder Poulsen, begge fra Hobro.


 

Der fødes en ny Mette Marie Sørensen den 31. marts 1865 i Hostruphuse, og dette er altså Sørens anden datter. Da Mette Marie er døbt, indskrives forældrene som husmand og arbejdsmand Søren Nielsen Meilby og hustru Ane Kirstine Poulsdatter i Hostruphuse. Fadderne til Mette Marie er: vognmand Christen Poulsens kone i Hobro, pigen Maren Poulsen i ?, arbejdsmand Christian Nørgaard, Anders Haverslev og Niels Peter Espensen, alle af Hostruphuse. Mette Marie Sørensen bliver som den eneste konfirmeret i Hobro kirke den 20. april 1879. Præsten skriver, at hun er datter af Søren Nielsen (Meilby), der er husmand fra Vestre Bakke, og hustru Ane Kirstine Poulsdatter. Mette Marie Sørensen bliver gift i Hobro kirke den 23. april 1891 med Laurs Jensen, der er født i Skjellerup den 24. september 1862. Forloverne er Søren Nielsen (Mejlby) og Laust Jensen. Mette Marie og Laurs flytter enten væk fra Hobro efter brylluppet, eller de får bare ingen børn.

 

Den 1. november 1867 får Søren Nielsen Meilby sin fjerde søn, der døbes Christen Sørensen, som således hedder det samme som sin oldefar og sin tiptipoldefar. Forældrene beskrives som husmand Søren Nielsen Meilby og hustru Ane Kirstine Poulsdatter, der ved fødslen er 37 år gammel. Fadderne til Christen er barnets forældre foruden pigen Marie Marcussen i Hobro, vognmand Christian Poulsen og ungkarl Peder Poulsen, også af Hobro. Christen Sørensen dør i Hostruphuse den 8. februar 1868.

 

Søren Nielsen Meilby får sin tredje datter den 6. april 1869, og hun døbes Christine Sørensen, og hun opkaldes altså efter storebroren Christen, der er død året før. Forældrene beskrives som husmand og arbejdsmand Søren Nielsen Meilby og hustru Ane Kirstine Poulsdatter i Hostruphuse. Fadderne til Christine er: Vognmand Christian Poulsens kone i Hobro, pigen Stine Christensen i Sønder Onsild, vognmand Christian Poulsen i Hobro samt husmand Christian Nørgaard i Hostruphuse.

 

Mellem april 1869 og 1870 flytter familien Meilby fra Hostruphuse i Hørby sogn og til et ukendt sted.

Det vides ikke, hvor Søren Nielsen Meilby bor ved folketællingen den 1. februar 1870, og den senere adresse Vestermarken 238 i Hobro findes ikke i 1870.

 

Mellem 1870 og 1879 flytter Søren Nielsen Meilby ind til Hobro, hvor han arbejder ved datterens konfirmation i 1879, og der bliver familien boende.

 

Familien Søren Nielsen Meilby bor nok i Hobro ved folketællingen den 1. februar 1880, men denne folketællingsliste er gået tabt.

Ved folketællingen den 1. februar 1890 bor Søren Nielsen Meilby på Vestermarken 238 i Hobro (opslag 65/66), og Søren står opført som ejer af huset. Alle børnene er væk hjemmefra, så familien består af:
Søren Nielsen (Meilby)    66 år    Brorstrup        Jernstøbermedhjelper i Hobro
Ane Kirstine Poulsen       58 år    St. Binderup
Mariane Poulsen            49 år    St. Binderup    [en søster til hans hustru]

[Det interessante i denne sammenhæng er, at Søren Nielsen Meilby ikke selv underskriver, som flere af de andre husejere gør, så han har næppe kunne skrive. Det var han dog ikke ene om.]


Den 23. april 1891 er Søren Nielsen Meilby forlover for datteren Mette Marie Sørensen, der bliver gift i Hobro kirke med Laurs Jensen fra Skjellerup, men som tjener i Hobro.


Søren Nielsen Meilby bliver enkemand den 18. januar 1895 i Vestre Bakker i Hobro. Hans hustru, Ane Kirstine Poulsdatter, dør da 63 år gammel. Præsten skriver, at hun er født i Store Binderup som datter af gårdmand Poul Nielsen og hustru Martha Marie Nielsdatter, samt at hun er gift med husejer Søren Nielsen. Ane Kirstine døde af kronisk brystlidelse. Ane Kirstines lillesøster Mariane dør også i Hobro. Hun bliver 59 år gammel.

 

Vestre Bakker nummer 238 ejes ved folketællingen 1901 ikke af Søren Nielsen Meilby.


Søren Nielsen Meilby bliver altså far til 4 drenge og 3 piger, hvoraf de 2 af drengene og den ene pige dør som spæd.

Søren Nielsen Meilby dør ikke i Hobro før 1923, så han flytter nok hen til et af børnene på sine gamle dage. Han lever i hvert fald til 1895, hvor hans hustru dør, så han bliver mindst 72 år gammel.

 

EFTERLYSNING: HVIS DU ER EN EFTERKOMMER TIL SØREN NIELSEN MEILBY, HØRER JEG MEGET GERNE FRA DIG PÅ henrikmejlby@yahoo.com.

Familien Søren Nielsen Meilby i Hostruphuse i Hørby sogn ved folketællingen i 1860

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
19.10 | 00:58

Hej , Har lige læst om Mariane Ejlertsen & Lars Pedersen Sønderbye, Dejlige oplysning især når Mariane var min 3 X tipoldemors søster

...
11.10 | 15:11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

...
Du kan lide denne side