bliver født tidligt i januar i 1758 i Saksild by, og hun døbes i Saksild kirke anden søndag efter nytår i 1758, dvs. søndag den 15. januar 1758. Johanne Simonsdatters far hedder
Simon Simonsen, og moren er Inger Jensdatter Krogh, som er farens anden hustru. Johanne bliver måske opkaldt efter en faster, der hedder Johanne Simonsdatter af Assedrup. Præsten skriver ved dåben, hvor nok en moster er gudmor sammen med noget andet familie:
Dom 2da Epiph døbt Simon Simonsens datter Johanne baaren af Mette Kroghs i Saxild. Fadre Olle Krogh, Saxild, Jens Krogh, Randlef, Peder Pedersen af Onsted [i Hvilsted sogn, som vist er gift med en søster til Inger Jensdatter Krogh], Simon Saxild, Anne Andersdatter Sax:[ild]
[Olle Krogh er Johanne Simonsdatters 41-årige morbror, der er døbt Oluf Krogh i 1717.]
Johanne Simonsdatters morfar, Jens Jensen Krogh, dør i Saksild sidst i november 1770 som 84-årig, og hun er altså 12 år gammel, da hun mister ham.
Johanne Simonsdatter bliver konfirmeret omkring
1774, men oplysninger om konfirmationen kendes ikke.
Johanne Simonsdatters mormor, Mette Pedersdatter, dør i oktober 1775 i Saksild, så Johanne er 17 år gammel og har nok kendt hende. Mormoren blev 83 år gammel.
Da broren Ole Simonsen og dennes hustru, Ingeborg Jensdatter af Saksild, får døbt en datter med navnet Maren Olesdatter i Saksild kirke på nytårsdag 1776, skriver præsten, at gudmor er Johanne Simonsdatter af Saksild. Faddere ved denne dåb er Mette Ingildsdatter af Saksild, Simon Nielsen af Saksild, Niels Simonsen af Saksild og Staffen Pedersen af Saksild. Dåben indskrives endnu engang senere, hvor den også udstreges, men der angives, at Johanne Simonsdatter bor i Bjerager, og Staffen Pedersen kaldes nu for Søren Pedersen af Kysing. Simon Nielsen og Niels Simonsen er erstattet af Michel Simonsen og Jørgen Davidsen.
Der vides ikke, hvad der sker med Johanne Simonsdatter mellem 1776 og 1787 eller 1789.
Johanne Simonsdatter bliver muligvis mor for første gang omkring 1787, hvor hun føder Steffen, men det vides ikke hvor henne. Det er dog ikke sikkert, at han er hendes barn, idet han måske kun er en stedsøn. Han bliver ikke født i Saksild eller København.
Johanne Simonsdatter flytter selv eller med ægtemanden til København på et eller andet tidspunkt mellem 1787 og 1789, hvor hun bliver gift.
Johanne Simonsdatter bliver nemlig gift med
Peder Erichsen [Engersløv]
den 6. maj 1789 i Skt. Nikolaj kirke i København.
Johanne Simonsdatter med familie flytter nok
til Hjortelængen 158 mellem 1789 og 1791.
Den 19. august 1791 bliver Johanne Simonsdatter mor til Anna Engersløv, selv om præsten skriver morens navn forkert og kalder hende Anna Simonsdatter. Navnet Anna/Ane stammer ikke fra hendes familie, så navnet er måske efter farmoren fra Ingerslev, som vi ikke kender.
Den 21. marts 1794 får Johanne Simonsdatter døbt en datter i Trinitatis kirke i København. Pigen bliver døbt Inger Marja Engersløw, og pigen bliver således opkaldt efter sin mormor, Inger Jensdatter Krogh af Saksild. Den 15. august 1794 dør lille Inger Maria Engersløw dog.
Den 12. august 1795 får Johanne Simonsdatter døbt en ny datter i Trinitatis kirke i København med navnet Inger Marja Engersløw.
Den 17. februar 1796 bliver Johanne Simonsdatters datter, Anna Engersløv, begravet, og hun blev 4½ år gammel.
Johanne Simonsdatter mister sin næste datter 18 dage derefter, nemlig den 7. marts 1796. Den 16. marts 1796 bliver Johannes yngste datter, Inger Maria, begravet fra Trinitatis kirke i København.