Liste over ure, som er lavet af Bertel Langthjem
Lidt generelt om urmagerne i Danmark
Der blev lavet ure i Danmark før år 1700, men den første egentlige produktion begyndte at finde sted omkring dette tidspunkt. I 1700- og 1800-tallet var fabrikation af ure koncentreret omkring nogle få centre rundt omkring i Danmark, men de fleste var naturligvis fra de berømte værksteder på Bornholm, hvorfor de fleste mennesker kender til Bornholmer-urene. Der var også andre grupper af urmagere i bl.a. København, Kerteminde, Green-familien i Sønderjylland, og nordenfjords i Jylland var det mest berømte af værkstederne det i Jerslev, som Bertel Sørensen Langthjem nok var den største eksponent for.

Bertel Langthjem lavede mest standure men også et mindre antal vægure, og den samlede produktion var på ca. 170 ure. Der var også mange andre urmagere, der lavede 170 ure eller mere, men Bertel Langthjems produktion var alligevel særdeles imponerende, idet hans ure hørte til blandt de mest komplicerede af slagsen.

Meget af urene blev lavet af urmageren i Danmark, men der var også visse dele, der blev importeret fra England. Dette ved man, fordi man f.eks. har fundet de samme hjørner på et ægte Bornholmerur, som man også finder på Bertel Langthjems ur 20.

Bertel Langthjem var langt forud for sin tid på den måde, at han brandede sig selv ved at sætte sit navn på de ure, som han lavede, så man for evigt kunne genkende et Bertel Langthjem-ur. Desværre havde hans far Søfren Jensen ikke samme talent for branding, og hans ure er derfor mindre eller slet ikke genkendelige hvad angår, hvem der er mesteren for uret.

Bertel Langthjem var en multi-kunstner, og som en af de få urmagere på sin tid lavede han også selv det meste af snedker-arbejdet med at lave kasser til urene foruden at male eller direkte udsmykke kasserne.

Der var også en anden årsag til, at Bertel Langthjem var ”anderledes” end de fleste andre urmagere på sin tid. På sine kunsture satte Bertel Langthjem nemlig et sæt skiver foroven, der viste månens faser. Det var absolut ganske specielt på daværende tidspunkt.

På kunsturene var der også fremvisning af den aktuelle dato, hvilket kan ses på det hvide kunstur (uret lavet til Søren Bertelsen) lige over 6-tallet i skiven.

De fleste urmagere på Bertel Langthjems tid havde urmageriet som en mindre bi-beskæftigelse, der kun gav lidt ekstra penge hjem ved siden af et husmandssted eller landbrug, men det må formodes, at Bertel Langthjem med sin store og ”brand’et” produktion har været i stand til at blive rimeligt formuende vha. af talentet for at producere fantastiske ure.

P. M. Rørsig skriver i 1932: ”Den Jerslev’ske Mester naaede vel ikke Verdensberømmelse, men hans Urværker minder endnu i vendsysselske Hjem om hans Navn og Haandsnille og vil sikkert ogsaa gøre det i kommende Aarhundreder”.

Af andre urmagere fra Jerslev sogn kan nævnes: Søren Christensen (1807- ?), Christian Peter Hansen (1869 - ?), Jens Jensen (før 1893 – efter 1899), Niels Peter Ovesen (1847 - ?) samt Jens Rolighed Petersen (1785 – 1849). Desuden er der naturligvis Bertel Jensen (1834 – 1922), som var barnebarn til Bertel Langthjem.
Urene fra boelstedet Langthjem i Jerslev

I 1932 og i 1962 blev der forsket i Bertel Langthjem, og hvilke ure der kan tilskrives hans hånd. Disse lister blev trykt i både Vendsysselske Aarbøger 1962 og 1963, og i en avisartikel i 1932. Følgende er et sammendrag af disse artikler samt, hvis der kendes nyere oplysninger om et ur efter 1962. Det er ikke alle Bertel Langthjem-ure, som har været med på nogen liste, men følgende er tidligere beskrevet en eller flere gange:


Ur uden nummer, som nok er Bertel Langthjems mesterværk

Et ur, som aldrig tidligere har været medtaget på nogle lister, er et standur uden nummer med et noget mærkeligt udseende, idet urrammen er rød, og dog alligevel et ur, der uden tvivl kan sættes på Bertel Langthjems hånd. Uret dukkede op i 2015, hvor det står nordenfjords hos en familie, i hvis eje det havde været i mange år. På grund af højden og den hvide farve, har uret uden tvivl været bygget med henblik på at skulle stå på en hovedgård eller et gods.


Ur med værknummer 2:

Uret bærer årstallet 1785. Uret er det ældste af Bertel Langthjems ure, som er medtaget på listen fra 1932 men ikke på listen fra 1962. Uret var først ejet af Hans Christensen fra Store Nejsum og derefter Lars Solholt fra Solholt i Skjæve. Christensen og Solholt var i familie med hinanden, og begge var beslægtet med Langthjem-familien. Uret blev før 1932 restaureret, så det fremstod i sin oprindelige stil og farver. Inde i uret findes en meget gammel seddel, hvorpå det er skrevet, at uret aldrig må komme ud af familiens eje. I 1932 ejedes uret af Jacob Jacobsen i Hjørring, som stammede fra Hvidegaard, hvortil uret var købt fra Solholt. Også Jacobsen var beslægtet med de to foregående ejere. Uret findes stadigvæk i 2009 i familiens eje i Københavns-området.

Ur med værknummer 16:

Ur med 8-dages værk. Uret var i 1932 hos gårdejer Jacob Hjulskov i Øster Hjulskov ved Jerslev, og i 1962 hos Christian Hjulskov. Uret findes stadigvæk i 2013 og er derfor i samme familie uafbrudt siden slutningen af 1700-tallet, da det er gået i arv fra generation til generation. Uret står i dag i Nordsjælland. Selv om uret tidligere er beskrevet som værende et 8-døgns urværk, er dette ikke korrekt, da det er et 1-døgnsværk.

Ur med værknummer 20:

P. Rørsig skriver om ur no. 20 i Vendsyssel Tidende i 1932: ”No. 20 blev 1793 købt af en forholdsvis velsitueret Smed Peder Bertelsen i Hallund. Han døde imidlertid to Aar efter, ved hvilken lejlighed det saa godt som nye Ur vurderedes til 10 Rigsdaler, der antagelig har været den omtrentlige Købepris. En datter bragte det til Smed Jens Poulsen fra Fjedbæk i Hellenvad. Hans Hus og Smedie laa midt i Hallund By i Brugsens Have. I Smedens Stuer saa Uret Prøjserne 1864. Hans selv laa den Gang for Døden. Da Tyskerne saa den dødssyge Mand, udbrød de: Der alte Mann is sehr krank! Smed-Jens lukkede ogsaa sin Øjne, inden de fremmede Tropper var naaede over Grænsen igen. Efter et kort Ophold i den Ejendom, der senere blev Doktorbolig, flyttede nr. 20 til Dalsgaard og herfra 1919 til Villa Højager. Det tilhører Murermester N. Nielsen og viser stadig Time, Minut og Dato.”

Det fandtes i 1962 stadigvæk i omegnen af Jerslev, da uret stod i forhallen på Alderdomshjemmet i Øster Brønderslev. Dette ur har årstallet 1793 på klokhusets dør, hvilket passer meget godt med urets nummer i rækken.

Uret blev flyttet væk fra alderdomshjemmet igen mellem 1962 og 1970, måske fordi murermesteren er død, og det vides ikke, hvor uret er henne i dag.

Rundt om urskiven er der 4 hjørner med forskellige motiver fra ur til ur. Netop motivet på dette ur 20 har man også fundet på et Bornholmerur, der er fremstillet på Bornholm. Derfor mener man at vide med stor sikkerhed, at disse kunst-hjørnepartier er importeret fra England.

Bertel Langthjem-uret med værk 20, som har en fantastisk skæbne, man kan læse om i Vendsysselse Aarbøger.
Urene 21 til 45

Ur med værknummer 21:

Dette ur er næsten magen til ur 20 og var i 1932 hos Peder Christian Kræmmergaard, og i 1962 hos gårdejer Ankjær Kræmmergaard i Hellum. I 1932 skriver P. Rørsig om nummer 21: Lodderne, der er af bly, vejer henholdsvis 19 og 17 Pund, og kunde i Krigstiden have kostet ca. Hundrede Kroner, altsaa flere Gange den Sum, hele Uret oprindelig har kostet. Uret er ikke i familien Kræmmergaards eje i 2009, og det vides altså ikke, hvor uret nu er henne.

Ur med værknummer 32:

Et standur, som i 1932 var på Vestergaard hos proprietær P. Thomsen, hvor det havde stået siden sin tilblivelse. På listen fra 1962 var uret stadigvæk på Vestergaard i Hvilshøj i Øster Brønderslev sogn, hvor uret stod i smuk originalkasse, så uret havde da været i de samme stuer i godt 150 år. I 1962 var uret omgivet af flere rare gamle ting, således en bilægger fra Christian den Femtes dage og en Christian den Tredjes Bibel, som formentligt var blevet til i 1790’ernes slutning. 8-døgns ur. Mørkegrøn. Uret findes altså stadigvæk i 2010.

Ur med værknummer 34:

Uret var ikke med på listen fra 1932. Et standur, som i 1962 stod hos værkfører Lenskjold i Brønderslev. Det havde stået på en gård i Hellevad, som var brændt. Uret var så købt af en blikkenslager i Flauenskjold, som solgte det videre til Lenskjolds far, der var stationsmester i Vester Hjermitslev. Uret findes stadigvæk i 2010, idet det blev solgt den 18. september 2010 af en aktikvitetshandler i Schwering i Tyskland. Det har dog ingen urkasse længere. Det har ikke været muligt at finde frem til køberen af uret.

Ur med værknummer 35:

Et standur, som var hos købmand E. A. Wehrmann i Lønstrup i 1962. Det vides ikke, hvor dette ur er henne i dag.

Ur med værknummer 42:

Et velbevaret 8-dages standur, hvorpå der har stået 1831 (så kassen er nyere end uret). Uret var 1962 hos gårdejer Ingemann Andersen i Sønderlund i Ulsted, der havde arvet uret efter sin far, sognefoged A. Chr. Andersen i Voerså, der havde uret i 1932.

Ur med værknummer 45:

Et standur i smukt i velbevaret kasse, som ikke var med på listen i 1932. Uret var i 1962 hos fru Karen Strangen, der boede på Tersløsegaard ved Sorø i en fribolig. Hun havde arvet uret efter sin mor, der var datter af proprietær J. K. Winde i Gl. Burholt. Det var oprindeligt anskaffet af Windes bedstefar Henrik Winde, der ejede Burholt til sin død i 1817. Uret forsvandt igen fra Tersløsegaard sammen med Karen Strangen efter 1962, men var på Christianshavn i 1992, hvor en marskandiser havde fået fat i det sammen med andet, som han solgte videre, men besluttede at beholde uret selv. Uret findes stadigvæk i 2016, hvor det blev solgt og sendt til Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring, hvor det i dag står udstillet i Provstegården midt i Hjørring by.
Bertel Langthjem ur 45, mens det stadig befandt sig i København.
Urene 46 til 172

Ur med værknummer 46:

Standur fra ca. år 1800. Uret blev købt af gårdejer Christen Christensen på Vestergaard i Aalstrup i Jerslev sogn, hvor det gik i arv til sønnen Hejle Christensen. Derfra kom det til Stubdrupgaard i Øster Brønderslev, og derfra til Svanholmsminde i Skibsted. I 1932 kom det til Kjærsgaard i Hellevad, ejet af proprietær Søren Christensen. Uret blev ikke genfundet ved udarbejdelsen af listen i 1962. I 2013 er det fremkommet igen. En datter af Søren Christensen, Anna Beate Lindrup på Boller Hovedgård i Tårs, arvede uret. Hendes datter, Elise Lindrup Bie, arvede derefter uret, og uret står i dag hos en datter til denne i Salling. Uret er et typisk gårdur, dvs. det er mørkegrønt med rød kant. Uret er et 1-døgnsur, der går hver dag uden problemer.

Ur med værknummer 86:

Dette ur er hverken på 1932- eller 1962-listen, men det beskrives i 1963. Det tilhørte da Jakob Buksted i Hadsten. Dette er et solidt 8-dages værk med sekund- og datoviser samt slag- og repeteranordning. Jakob Buksted havde arvet uret fra sit barndomshjem, der var gården Buksted i Ulsted sogn, hvor det havde stået i mange slægtsled. Det vides ikke, om dette ur stadigvæk eksisterer.

Ur med værknummer 93:

Dette ur har stået på herregården Store Restrup i Himmerland, hvor det ejedes af auditør Rasmus Roulund. Da godsejeren døde, skænkede hans enke dog uret i bryllupsgave til et nygift ægtepar, hvis sønnesøn Lars Chr. Larsen i Ejersted ved Saltum havde uret i 1932. P.M. Rørsig skriver, at omkring første verdenskrig blev der budt 300 kroner for uret, men beløbet var ikke stort nok til, at det dengang blev solgt. Det vides ikke, om dette ur stadigvæk eksisterer.

  Ur med værknummer 95:

Dette ur er ikke med på listen fra 1932. Et standur med 8-dages værk og velbevaret kasse. Uret var først på Klausholm, hvorfra det kom til Ravnstrup Møllegård. Da det kom på auktion i 1890, blev uret købt til Søndergård i Trøgdrup i Hellevad sogn (som er nabogård til Klausholm), hvor det stod i 1962 hos gårdejer Mogens Johansen. I 2013 stod ure opmagasineret i et depotrum i Aalborg, hvis ejer var en ung dame, der havde arvet uret gennem sin familie. Uret blev da købt af en urmager/guldsmed i Graasten. Denne ville ikke sælge standure mere og solgte derfor til en køber i Aalborg, hvor uret står i dag. Uret har været ommalet, og har i dag en lysere grøn farve, men det har nok først været hvidt og derefter mørkegrønt.

Ur med værknummer 105:

Et af de første ure med Empirestil. Har i alle generationer tilhørt den samme familie og var i 1932 hos gårdejer Jens Bertel Jensen. I 1962 var det på samme gård hos gårdejer Knud Nørgaard Jensen i Øster Brønderslev. Fra uret forlod Bertels værksted og frem til 1962 havde uret altså ikke set andre stuer end denne gårds. Uret findes stadigvæk i 2009, og uret er altså stadigvæk i den samme families eje men ikke længere på gården.

Ur med værknummer 108:

Dette væg-ur kan ses på udstillingen i Urmuseet i Den Gamle By i Århus. Det er dog et noget særpræget ur, og det ligner bestemt ikke noget andet typisk Bertel Langthjem-ur.

Ur med værknummer 127:

Uret var i 1932 hos sognefoged Ths. Larsen i Dybvad, og uret gik stadigvæk i 1932. Uret blev ikke fundet igen, da listen i 1962 blev udarbejdet. Om uret stadigvæk findes, vides ikke.

Ur med værknummer 128:

En standur med 8-dages værk. Uret stod oprindeligt på gården Mosbak i Øster Brønderslev. Det kom derefter til Albæk og derfra til Understed, og igen derfra til Elsnab ved Ulsted, hvorfra det gik i arv til søn og sønnesøn. I 1962 var uret derfor ejet af gårdejer Jens Toft Bastholm i Elsnab. Uret findes stadigvæk i 2009 i denne families eje, men ikke på gården.

Ur med værknummer 129:

Uret minder om 128 og var i 1962 hos Peter Jensen Abildgaard i Jerslev. Der vides ikke andet om dette ur.

Ur med værknummer 133:

Uret stod midt i 1800-tallet på Hedegaard i Tårs, hvor manden en nat myrdede sin hustru i alkoven, og skriver P. Rørsig: Og selv om Uret vel nok var dybt rystet over denne uhyggelige natlige Begivenhed, havde det dog saa megen Flegma, at det ikke engang gik i staa. Og det er heller ikke dette, der har røbet det dystre Drama”. Uret blev flyttet mange gange og til tider kasseret og lagt på loftet. I 1930 kom uret i familien Ledets eje, og så blev det restaureret. Uret var derefter i Vesterhuset i Tårs. Derfra kom det i 1962 til Løkken og var hos journalisten Jørgen Ledet og dennes kone Ingrid Ledet. Uret var da omgivet af billeder af H.C. Andersen, Thorvaldsen, Grundtvig og Stauning, en barselspotte og en barselsbakke, så uret var i tilpas omgivelser. Da Jørgen og Ingrid gik bort, kom uret videre i arv i familien. Uret er altså stadigvæk i privat eje og har tilhørt den samme familie i de sidste 80 år.

Ur med værknummer 145:

Dette ur er ikke med på listen fra 1932. Uret er et døgnværksur i velbevaret kasse. Dette ur blev købt til gården Øster Tveden. Da listen i 1962 blev lavet, var uret stadigvæk på gården hos gårdejer Valdemar Tveden ved Sterup i Jerslev sogn. Ur 145 gik omkring 1990 videre i arv i familien. Det var da åremalet efter de mange år, hvor det havde stået i folkestuen på Øster Tveden. Det blev derfor restaureret af en maler, som var tilknyttet Koldinghus, og som forsøgte at genskabe de originale farver – mørkegrønt med røde kanter, som kendetegner mange Langthjem-ure. Uret er således stadigvæk i 2009 i samme families eje, som således har ejet uret igennem alle de 200 år, som uret har eksisteret.

Ur med værknummer 148:

Dette ur er ikke på nogen af de tidligere lister over Bertel Langthjem-ure fra 1932 og 1962. Det er et 1-døgnsur. Der er ingen slag i uret. Farven er mørkegrøn med røde kanter (ligesom 145). Uret er tidligere repareret hos en urmager i Hjørring. Ved sidste skifte var uret ikke i sin oprindelige kasse, men det er det igen, og uret forefindes altså i god og original stand i dag.

Ur med værknummer 152:

Dette er et urværk, som ikke er i sin oprindelige kasse. Uret blev fundet blandt noget ragelse på et loft i Stenum af muren Pedersen fra Brønderslev. Uret blev sat i stand og ejedes i 1932 af murens søn, Valdemar Pedersen, som var fodermester på Østergaard i Emb. Der findes ingen kendte oplysninger om uret og dets stand efter 1932.

Ur med værknummer 153:

Uret var i 1932 i Himmerland hos købmand J. Chr. Jensen i Haverslev, som sagde ”Det er i bedste Gang endnu”. Uret var i 1962 samme steds. Efter 1962 forefindes der ingen oplysninger om uret.

Ur med værknummer 155:

Dette ur er ikke med på listen fra 1932. Det er et urværk uden kasse, som i 1962 var hos Poul Nielsen i Rakkeby. Det er denne familie, som i 1962 nævnes for at kunne huske og derved genfortæller, hvordan Bertel Langthjem tænkte om det at lave ure og blive husket for det. Da samme i historie fortælles i 1932, er det dog tvivlsomt, om sagnet stammer fra Rakkeby-familien, eller om det kun er noget, som de har læst sig til. Hvorvidt ur 155 stadigvæk findes, vides ikke.

Ur med værknummer 158:

Dette ur er ikke med på listen fra 1932. Standur i smuk klokhus, som i 1962 ejedes af gårdejer P. Thomsen i Oddingen ved Hæstrup. Der kendes ingen oplysninger om uret efter 1962.

Ur med værknummer 160:

Dette ur er ikke med på listen fra 1932. Det er et standur, som i 1962 var hos repræsentant Vilh. Elbæk i Brønderslev. Det vides ikke, hvad der skete med uret mellem 1962 og 2012, men uret har stået i Brønderslev senest og i 2012 skiftet ejer, så det står nu på Randers-egnen hos en efterkommer til Bertel Langthjem. Man kan se, at tiderne har skiftet, og uret har en noget anden stil end de foregående ure. Når man ser på ornamenterne omkring urrammen, er disse ikke helt så perfekte som på tidligere ure, og dette vidner om, at Bertel Langthjem nok selv er gået i gang med at producerer sådanne.

Ur med værknummer 169:

Standur med 8-dages værk og fint graveret messingskive. Uret har siden 1831 stået på Pilegaards Mølle i Hellum sogn, og det er således det næst-sidste ur, som Bertel fik lavet færdigt. Indvendig i dette urs kasse er en messingplade med initialerne L.T.F. – L.L.D.H som er for Lars Thøgersen Fogtmann og Louise Larsdatter Holst, der havde Pilegaards Mølle i 1831. I 1932 tilhørte de enkefru Louise Christensen, født Fogtmann. Uret er også på listen fra 1962, hvor det var hos gårdejer Carl Fogtmann Christensen. Efter 1962 kendes der ingen oplysninger om uret.

Ur med værknummer 170:

Ur magen til 164. Dette er det sidste ur, som Søren Langthjem lavede færdigt, før han døde i 1832. Uret har smukke træudskæringer men var i 1962 sortlakeret, hvilket ikke kan have været oprindeligt. Under talkransen er en poleret messingplade med smukt graverarbejde. Uret blev købt af gårdejer Christen Jensen i Træholt i Jerslev by – en gård inde i Jerslev by, som siden er forsvundet. I 1880’erne blev uret købt til Teglgaarden i Klæstrup, og da listen i 1932 blev udarbejdet, stod uret hos gårdejer Valdemar Jacobsen på Teglgaarden i Klæstrup. Det vides ikke, hvor ure var henne i 1962 eller derefter.

Ur med værknummer 172 eller 173:

Dette ur er med på listen fra 1932, selv om det ikke er 100 % sikkert, at det er lavet af Bertel Langthjem. Det er muligvis begyndelsen på det ene kunstur, der beskrives senere. Skiven ligner nemlig ikke skiven på nogle af de andre Langthjem-ure, der kendes. Sagnet siger, at Bertel Langthjem ikke blev færdig med det sidste ur, som han var i gang med. Selve urets værk er altså lavet af Bertel, mens skiven blev lavet af en anden efter Bertels død. En lille inskription siger noget lignende: Thimen, Ilum 17. januar 1843. Uret var købt omkring 1880 på Kræmmer-Batels Auktion i Jerslev, hvorefter det stod på Rugholm ved Sterup. I 1932 tilhørte uret derimod overportør Knudsen i Sulsted. Uret bliver ikke nævnt på listen fra 1962, og der er heller ingen oplysninger tilgængelige om uret efter dette år.

Kunsture

Bertel Langthiem lavede 3 kunsture, dvs. ure, der var udsmykket på en helt anden måde end de standardiserede ure, han som regel lavede på bestilling af andre, og de var væsentligt mere kombinerede. P.M. Rørsig siger om disse ure: ”De er saaledes indrettede, at de korrigerer sig selv, dersom de paa en eller anden Maade kommer galt i slag”. Det var meningen med de 3 kunsture, at de skulle være ”arv” til børnene, dvs. der var et ur til hver af sønnerne Jens og Søren, og der var et ur til plejedatteren. Plejedatterens ur forsvandt med hende, og det tænkes, at der her kunne være tale om ur 172/173, som aldrig blev helt færdig. Men sønnernes ure var endnu kendte i 1962. Plejedatteren blev gift ind i Hjulskov-familien, som også havde ur 16, og uret er vist nok endnu i arv i generationerne efter hende.

Det ene kunstur kom med den ældste søn Jens. I 1932 var uret sammen med ur 16 hos Jakob Hjulskov i Øster Hjulskov. Bertels søns datter i Jerslev havde uret i 1962.

I 1932 skrev P. M. Rørsig om dette ur:

Det er et rent Pragtværk, baade Ur og Møbel i en Stue. Baade i det ydre og de indre er det velvedligeholdt og sikkert ubetinget det bedst bevarede af de Ure, som bærer Bertel Langthjems navn.”

Uret til Søren

Det ur, som fulgte med sønnen Søren Bertelsen, blev hos ham, indtil han døde i 1871. Da Sørens fire overlevende børn skulle arve det, kunne de ikke blive enige om, hvem der skulle arve uret, og det blev derfor besluttet at sælge uret på auktion. Det blev da købt for 82 rigsdaler af Jørgen Knudsen i Hjulskov. Det kostbare arvestykke var dengang uden kasse og blev smidt i en tørvekurv, for at køberen kunne bringe det hjem. Urets kasse er senere lavet af snedker Lars Nielsen fra Karup. Uret kan gå i 11 døgn i træk.

Uret kom siden med Jørgens søn, Knud Jørgensen, til Understed, hvor det stod i ca. 30 år. Derfra kom det med dennes søn til Lendum, hvor det stod de næste 50 år. Endeligt i 1950’erne kom det med dennes søn. Uret tilhører altså stadigvæk Jørgen Knudsens efterkommere og er derved i privat eje i en familie, der har haft det og passet godt på det gennem 140 år.

Kommentar fra hjemmesidens forfatter: Selv om uret, der var lavet til Søren Bertelsen, ikke er i en original kasse, er dette nok i dag det bedst bevarede ur fra Bertel Langthjems hånd idag. Det er uden tvivl urets heldige skæbne, at det blev solgt ud af familien efter 1871.  
 

Kunsturet, som Bertel Sørensen Langthjem lavede til sønnen Jens Bertelsen.
Faren Søfren Jensens ure
Der kendes to ure, som det menes er lavet af Søfren Jensen, selv om han ikke decideret påsatte en navneplade til ”branding” på urene i lighed med sønnen Bertel Langthjem. Det vil også være nærliggende at tro, at Bertel har lært håndværket af sin far.

Det ene ur har på navnepladen følgende tekst ”S. J. Jerslev”. Uret fandtes i 1962 på Asaagaard ved Asaa. Som fotoet viser, ligner dette ur meget de Bertel Langthjem-ure, der blev lavet til herregårde - se under ur 45.

Hvis du ved, om dette ur stadigvæk eksisterer, hører jeg gerne fra dig på
henrikmejlby@yahoo.com
Uret fra Asaagaard, der tilskrives Søfren Jensen, dvs. Bertel Langthjems far.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Claus Olesen | Svar 16.10.2016 02.34

Jeg har ur nr. 95, som jeg har købt på auktion. Højt ur 230 cm med fornyet bundstykke i gl. tid. 8 døgns. Har nok stået i lavt hus. Håber nogle har info om uret

Jacob Buksti | Svar 19.12.2015 13.29

Jeg har ur nr. 86, som jeg har arvet fra min farfar, Jacob Buksti (Buksted), med klausul om at det altid skal forblive i familien Buksti's eje. Nu i Valby

Peter Andreasen | Svar 14.12.2014 15.51

Hej, jeg har væg ur nr. 154, som jeg har arvet efter min far Johannes Sikkerlund Andreasen fra Brønderslev. er arvet gennem flere led i familien

freddy albrechtsen esbjerg | Svar 08.01.2014 11.30

jeg har ur nr.170 arvet efter min morfar.

Inger Lindrup Jeppesen | Svar 24.02.2013 20.01

ur 46. har stået hos Carl og Anna Beata Lindrup (datter af Søren Christensen), Boller Hovedgård, Tårs hvorefter Elise Lindrup Bie, Hjørring (min mor) arvede det

Inger Lindrup Jeppesen, Skive | Svar 24.02.2013 19.49

Jeg har ur nr. 46 arvet efter min oldefar Søren Christensen.

Frank Hjulskov | Svar 17.09.2011 22.58

Jeg har ur nr 16, arvet af min bedster Ida og Christian Hjulskov Øster Hjulskov. Uret er lavet af Bertel Sørensen Jerslev, min ?tip oldefar.
Mvh Frank Hjulskov

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.12 | 10:23

"Rasmus Pedersen Skov dør den 15. juni 1782 i Fjeldsted. Han bliver altså 76 ½ år gammel." Det er nu hans enke som dør. Han døde i 1777 og begr 2/3. Skifte 26/3

...
12.11 | 21:58

Har han en bror Christen Christensen Bagi som er født o. 1713 og det er ham som bliver gift med Anne Thorsdatter 1746. Kirsten Thorsdat har jeg død 1797

...
12.11 | 21:54

Ved dåb 1743: hans bror Jens Christensen bagi,- er det ham som i 1721 bliver gift med Jespers Sørensen Møllers datter. ?

...
20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
Du kan lide denne side