En side mod fokus på Lyngå

O, Lyngaa Karle – et digt om at æde sig ihjel

Evald Tang Kristensen efterlyser vidner til et gilde som fandt sted i Lyngå, hvorefter præsten J.Z. Hyphoff døde. Denne efterlysning findes i Aarbøger for Aarhus Stift, 1913. Tang Kristensen skriver:
”At den besungne Præst, J. Z. Hyphoff, ikke aad sig ihjel paa den besungne Tid, men først døde 1826, bør føjes til som oplysende Bemærkning, men for øvrigt kan det maaske nok antages, at Manden har spist godt ved samme Lejlighed og endog har været meget utilpas derefter.”

Den omtalte historie har ført til et digt, som rektor i Aarhus, Hans Henrik Blache, skrev. Han skrev en del digte, men de fleste blev ikke trykt, da ”de vel for Størstedelen gaaede al Kjødets Gang”.

Lyngå-digtet lyder:

O, Lyngaa Karle, Piger, Køer og Faar,
o, Lyngaa Mænd, o, Lyngaa Dannekvinder!
jert Sogn har faaet et grusomt Ulivssaar,
hvis skramme først i Evigheden svinder,
O, stemmer op et Hyl, saa højt I kan,
i Stenens Sider Sørgeruner rister,
thi han er død, jer fromme Præstemand,
ja, han er død, ak, Skjæbne du est bister,
usalig den, som prima causa var,  [første årsag]
at slig en Herrens Mand gik rent til Spilde,
usalig var den So, som Grisen bar,
der stegtes til det sidste Bispegilde;
usalig var den Kokketøs, som stak
bemeldte Gris, saa den fik ondt og døde;
usalig Salat, Spinat, Tobak,
Karudser, Jordbær, Andesteg og Fløde,
Grønærter, oplagt Mælk og Randers Lax,
med alt hvad mer den Dannemand fortærte,
da bag hans Stol stod Parcen med sin Sax, [parcen er den skæbnens gudinde]
og snød kun alt for dybt ham Livets Kjærte;
ak, ofte nød sexdobbelt Vin og Mad
den salig Mand – blev stærk og stor derefter,
her som en Gris laa Døden paa hans Fad,
og tre Bouteiller oversteg hans Kræfter.

O, Lyngaa Mænd – o, ser jer smukt i Spejl,
Og ta’er ej mer til jer, end I kan bære,
selv Stræbsomhed kan blive til en Fejl,
”i Midten gaar man bedst”, er Visdoms Lære.
Nu er der Sorg i Danmarks ganske Land,
Et cimbrisk Hyl igjennem Luften hviner,
Og om en føje Tid fra Strand til Strand,
skal Himlen hylles ind i Sorggardinger,
Stiftprovstens gule Hus skal skifte Ham
og males sort fra Taget indtil Grunden,
ja, Provsten selv af Blæk en vældig Dram
skal drikke sig og farves sort om Munden.
Ras Astrup sætter op et Sørgefjæs
og sværger, han i fjorten lange Dage
vil Kjærlighed, Madeira og Klør-Es
samt al Marzettas Salighed forsage.

Paa Sødringholm Stiftprovstens fromme Bro’r
kan ej Naturen holde mer i Tømme,
han raaber Ak og Ve, og Randers Fjord
opsvulmer af hans salte Taarestrømme.
Hr. B . . . .  holde vil en Parentats
ti Aar i Rad og efter Noder kvæde
et Litani, der ret skal gjøre Stads
og bringe Strømadammen til at græde,
og jeg, som er af Sorg fordærvet plat,
naar dette Drapa jeg faar bragt til Ende,
jeg Harpen ta’r med begge Næver fat
og sønderknuser den i Gadens Rende.

Tang Kristensen skriver om Hyphoff:

Jacob Zacharias Hyphoff var ifølge Wibergs præstehistorie født i 1774 og var fra 1801 til 1809 sognepræst i Ølsted, hvorefter han blev forflyttet til Lyngå. Han blev gift 2. gang i 1818 og altså kort før det beskrevne Bispegilde. Biskoppen, som gilderne blev holdt hos, var Ole Anchersen Secher, født 1774 og død 1820. Han var sognepræst for Søften-Folby. Ras Astrup er Rasmus Gjeding Müller, sognepræst i Øster og Vester Alling og fra 1809 i Astrup, Tulstrup og Hvilsted. Hr. B. er Eggert Christopher Brüggemann, der var kapellan ved Domkirken i Aarhus. Marzetta er Lorenzo Marzetta, en italiener, der 1797 tog borgerskab i Aarhus. Han var vært i ”Kronprindsens Klub”, som du også kan læse meget mere om i årbogen.

Udskiftningen fra Lyngå by

Udskiftningen af Lyngaa Marks jorder fandt sted i årene 1802 og 1803. De papirer, som blev udfærdiget i forhold til udskiftningen blev senere solgt på en auktion og købt af Peder Jensen Bonde, der ejede Bondesholm.

Den virksomme kraft i forbindelse med udskiftningen var Lyngaas præst Johannes Christian Høxbroe. Han var præst i byen fra 1797 til 1809.

Du kan læse hele udskiftningshistorien i artiklen ”Udskiftningen af en Landsby paa Frijsenborg Grevskab 1802-03”, skrevet af P. Ladefoged, og som er trykt i Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1936. Det følgende her fortæller kun, hvilke personer fra Lyngaa som nævnes i artiklen.

Den 7. november 1801 sendes et brev til landinspektør Sørensen på Laven Hovgaard. Dette underskrives foruden at Høxbroe af følgende:
Peder Jenssen, Peder Smed, Peder Rasmussen, Niels Pedersøn Smed, Jens Pedersøn Smed, gl. Jens Pedersøn, Peder Michelsen, Niels Braad, Niels Jensen, Jens Nielsen, Jens Rasmussen, Laurs Bank, Thomas Binder, Peder Sørensen og Jesper Mortensen – de sidste 5 er boelsmænd.

Pastor Høxbroe skriver på et andet stykke papir, hvem som ikke vil underskrive begæringen:
Chresten Braad, Laurs Jensen, Jens Thomassen, Thomas Andersen, Niels Thomassen og Rasmus Pedersen. Desuden underskrives den ikke af gårdmænd, som allerede var udflyttet. Det er Jens Bonde, Hans Thomassen og Peder Lauritsen.

Taksationen af Lyngaa Bys Jorder foretages af følgende 4 mænd: Mads Madsen fra Grumstrup, Niels Kjældsen fra Haldum, Søren Knudsen fra Foldby og Christen Ladefoged fra Vitten.

Taksationen nævner følgende personer foruden overnævnte:
Christen Brodsgaard (= Braad), Niels Brodsgaard (= Braad), Laurs Jensen, Peder Hiulmand, Peder Skiøt, Niels Ladefoged, lille Jens Pedersen, Jacob Sørensens enke, Thomas Nielsen, Hans Christian Skrædder, Christen Thomsen, Thomas Jensen, Anders Offersen, Jens Skrædder, Laurs Kiær, Hans Jensen, Jens Beiler

Ved den endelige udskiftning nævnes desuden:
Husmand Ohle Petersen, husmand Hans Christensen Skrædder, Peder Laursen

Den 13. januar 1804 klager 7 af Lyngaas mænd til kongen, og brevet underskrives af Hans Thomsen og Peder Laursen – disse 2 havde jo flyttet deres gård ud før udskiftningen sammen med Peder Bonde.

Lån årbogen på biblioteket, for der gives en masse oplysninger om de forskellige ejendomme, inklusive gårdnavne.

Folk fra andre sogne og byer, der var i Lyngå - del 1

Folk fra Svejstrup i Lyngå sogn
Pentacost 1755: Maren Nielsdatter, som er gift med Laurits Pedersen af Svejstrup i Lyngå sogn, er gudmor, da Niels Dreyer af Lyngå får døbt sønnen Christen Nielsen Dreyer.
Dom 19 p Trin 1771: Mads Nielsen af Svejstrup i Lyngå sogn er fadder, da Peder Michelsen får døbt sønnen Michel Pedersen.
Dom invoc 1776: Hans Buds af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Sidsel Hansdatter. Niels Christensens hustru af Svejstrup er fadder, mens Sidsels moster i Granslev er gudmor.
Fest annune 1776: Jens Pedersen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Peder Jensen. Søren Husagers hustru er gudmor.
3 p Trin 1776: Peder Rasmussen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
8 p Trin 1776: Niels Christensen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.

Folk fra Vivild i Lyngå sogn
2. advent 1774: Christen Pedersen junior af Vivild får døbt datteren Anne Christensdatter. Faddere er Christen Pedersen senior og hustru, Rasmus Bach og Mogens Pedersen, som alle er af Vivild.
3 p Trin 1776: Jens Pedersen af Vivild får døbt datteren Anna Jensdatter. Gudmor er Christen Pedersens hustru af Vivild. Faddere er Christen Jensen, Rasmus Balle og Mogens Pedersens hustru fra Vivild, samt Christen Braad af Lyngå.

Folk fra Voermølle i Lyngå sogn
2. advent 1774: Jesper Møllers kone af Voermølle er gudmor, da Christen Pedersen junior af Vivild får døbt datteren Anne Christensdatter.
3 p Trin 1776: ? Møller i Woer møller er fadder, da Peder Rasmussen i Svejstrup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Brundt, Torup og Skjød sogn
Lætare 1755: Smeden to sønner, Niels og Christen af Skjød, er faddere, da Anders Haurum af Lyngå får døbt sønnen Niels Andersen Haurum.
Oculi 1756: Jens Kieldsen af Torup i Skjød sogn er fadder, da Niels Ladefoged af Lyngå får døbt datteren Malene Nielsdatter.
Fer 3 Pentecost 1756: Mette Jacobsdatter, som er datter af Jacob Jensen af Skjød, er gudmor, da Anders Henrichsen af Lyngå får døbt sønnen Niels Andersen. Niels Smed af Skjød er fadder.
Trinitatis 1757: Peder Pedersens fæstemor af Brundt er gudmor, og Niels Smed af Skjød er fadder, da Peder Nielsen af Lyngå får døbt sønnen Jens Pedersen.
9 p Trin 1757: Niels Smed af Skjød er fadder, da Anders Hauriis af Lyngå får døbt sønnen Jens Andersen Hauriis.
2. advent 1773: Jens Kieldsen af Torup i Skjød sogn er fadder, da Peder Rasmussen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Den 6. september 1811: Søren Snedker af Skjød er fadder, da enken Maren Jacobsdatter får døbt sønnen Christen Christensen, hvis far var Christen Jensen af Lyngå.
Den 16. september 1811: Søren Stæhr af Skjød er fadder, da Peder Christensen Winning og Godske Jørgensdatter af Lyngå får døbt sønnen Søren Pedersen Winning.
Den 9. januar 1812: Jens Eriksen af Skjød er fadder, da gårdmand Thomas Nielsen og Maren Andersdatter af Lyngå får døbt datteren Maren Thomasdatter.

Folk fra Lobdrup i Skjød sogn
Den 11. april 1814: Gårdmand Jesper Sørensen af Lobdrup er fadder, da gårdmand Peder Laursen af Moesgaard i Lyngå sogn får døbt sønnen Mads Pedersen.

Folk fra Vitten
Lætare 1757: Hustruen til Niels Thomasen af Vitten er gudmor, da Jens Nielsen af Lyngå får døbt datteren Maren Jensdatter.
Fer 2 pentecost 1758: Niels Thomasen samt hans hustru af Vitten er faddere, da Jens Nielsen af Lyngå får døbt sønnen Niels Jensen.
Den 3. april 1814: Karen Pedersdatter, som er gift med gårdmand Peder Smed af Vitten, og Maren Laursdatter, som er gift med Niels Bach af Vitten, er gudmødre, mens Niels Jensen Bach af Vitten er fadder, da husmand Christen Jensen Bach af Lyngå får døbt sønnen Jens Christensen Bach.

Folk fra Hammel
Den 3. april 1814: Søren Bach af Hammel er fadder, da husmand Christen Jensen Bach af Lyngå får døbt sønnen Jens Christensen Bach.

Folk fra Voldby ved Hammel
8 p Trin 1776: Jens Rasmussens enke, Anne Pedersdatter af Voldby, er gudmor, da Niels Christensen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.
Den 6. februar 1848: Ungkarl Niels Madsen af Lyngballegaard, som er søn af indsidder Mads Nielsen af Voldby, bliver viet til Mette Marie Nielsdatter af Lyngå.

Folk fra Houlbjerg sogn
Den 18. juli 1848: Margrethe Sørensdatter, som er datter af afdøde gårdmand Søren Pedersen af Houlbjerg, bliver viet til smeden Jørgen Christensen af Lyngå.

Folk fra Lerbjerg sogn
22 p Trin 1754: Hustruen til Svend Nielsen af Lerbjerg er gudmor, da Las Kieldsen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Jens Lassen.
23 p Trin 1754: Skov-Sørens hustru af Lerbjerg er gudmor, da Niels Pedersen af Lyngå får døbt sønnen Christen Nielsen. Skov-Sørens hustru er en søster til Niels Pedersens hustru.
4. advent 1754: En datter til Knud Ladefoged af Lerbjerg er gudmor, da Laurits Pedersen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Peder Lauritsen.
Circum Christi 1755: Las Pedersen, som tjener i Lerbjerg, udlægges til barnefar, da Sang-Kirsten i Lyngå får døbt sin uægte søn for Jens Lassen.
Oculi 1755: Svend Nielsen og Søren Madsen af Lerbjerg er faddere, da Mads Nielsen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Nille Marie Madsdatter.
19 p Trin 1757: En datter af Hans Væver af Lerbjerg [skrevet Laurberg] er gudmor, da Niels Dreyer af Lyngå får døbt sønnen Niels Hansen Dreyer.
Den 30. oktober 1814: Rasmus Degn og Ole Rasmussen af Lerbjerg [skrevet Laurberg] er faddere, da indsidder Niels Jensen og Kirsten Pedersdatter af Lyngå får døbt sønnen Søren Nielsen.

Folk fra Norring og Tinning i Foldby sogn
Cantate 1757: En datter til Jens Mellemriis af Norring er gudmor, og Jens Frandsen af Norring er fadder, da Hans Skrædder af Lyngå får døbt datteren Anne Hansdatter.
Fer 2 pasch 1772: Niels Smed, Rasmus Michelsen og Jens Overgaard af Tinning er faddere, da degnen i Lyngå, Frans Diderich Koch, får døbt sønnen Frands Fransen Koch. Niels Halds kone af Lyngå er også fadder.
Rogate 1787: Anne Nielsdatter af Norring er gudmor, da Knud Jensen og Margrethe Jensdatter af Lyngå får døbt sønnen Jens Knudsen.

Folk fra andre sogne og byer, der var i Lyngå - del 2

Folk fra Spørring sogn
Rogate 1787: Jørgen Christensen, Søren Budfoged og Jens Fensten af Spørring er faddere, da Knud Jensen og Margrethe Jensdatter af Lyngå får døbt sønnen Jens Knudsen.

Folk fra Kolt sogn
Reminisc 1787: Jesper Møllers hustru af Kolt Mølle er gudmor, da Peder Rasmussen og Cathrine Madsdatter af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Else Marie Pedersdatter. Niels Rasmussens hustru af Svejstrup er fadder.

Folk fra Knudstrup og Granslev sogn
Grand? 1755: En datter af Søren Skrædder af Granslev er gudmor, da Thomas Hansen af Lyngå får døbt sønnen Christen Thomæsen.
17 p Trin 1755: Niels Nielsen?s kone af Knudstrup og ? Jørgensen af Granslev er faddere, da Rasmus Møller af Lyngå får døbt sønnen Jens Rasmussen Møller.
3 p Trin 1776: Peder Mogensen af Granslev er fadder, da Peder Rasmussen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Essendrup
7 p Trin 1757: Maren Nielsdatter, som tjener hos Søren Molboe af Essendrup, er gudmor, da Jens Hansen, som har til huse hos Niels Poulsen af Svejstrup i Lyngå sogn, får døbt sønnen Søren Jensen.
3 p Trin 1776: Anders Jensens enke af Essendrup er gudmor, da Peder Rasmussen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
20 p Trin 1787: Kirsten Pedersdatter af Essendrup er gudmor, da Christen Svendsen og Inger Andersdatter af Lyngå får døbt datteren Edel Christensdatter.

Folk fra Hadsten
23 p Trin 1756: Mads Jensens hustru af Hadsten er gudmor, da Niels Pedersen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Mette Nielsdatter.
Dom Annun 1772: Niels Thomassen af Hadsten er fadder, da Niels Hald får døbt datteren Inger Nielsdatter Hald. Der er kryds henover indgangen.
Septuagesima 1773: Maren Jensdatter af Hadsten er gudmor, da broren Peder Jensen af Lyngå får døbt datteren Maren Pedersdatter.
Septuagesima 1787: Hans Nielsen af Hadsten er fadder, da Hans Pedersen og Karen Nielsdatter af Lyngå får døbt sønnen Peder Hansen. Thomas Nielsen og Jens Nielsen af Lyngå er også faddere.
Den 6. september 1811: Christen Sørensen af Hadsten er fadder, da enken Maren Jacobsdatter får døbt sønnen Christen Christensen, hvis far var Christen Jensen af Lyngå.
Den 12. oktober 1856: Anne Kirstine Nielsdatter, som er gift med husmand Niels Jensen af Hadsten, er fadder, da boelsmand Peder Erichsen og hustru Anne Kirstine Nielsdatter af Vivild Mark får døbt sønnen Niels Pedersen.
Den 19. oktober 1856: Tjenestepigen Anne Marie Nielsdatter af Hadsten er gudmor, da husmand Jens Andersen og hustru Anne Margrethe Nielsdatter af Lyngå får døbt sønnen Jens Anthon Jensen.

Folk fra Haurum
Jubilate 1776: Jens Thomæsen soldat, som tjener hos lægsmanden Rasmus Nielsen af Haurum, udlægges til barnefar af Maren Jensdatter af Lyngå, da denne får døbt sin uægte datter for Maren Jensdatter.
Den 6. marts 1814: Ane Jensdatter, som er gift med gårdmand Peder Laursen af Haurum, er gudmor, da gårdmand Niels Jensen af Lyngå får døbt sønnen Jens Nielsen.

Folk fra Halling
Reminisc 1756: Søsteren Maren Lauritzdatter af Halling er gudmor, da Jens Rasmussen og hustru af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Maren Jensdatter.

Folk fra Hinnerup i Haldum sogn
December 1755: Jomfru Adlev af Hinderup er gudmor, da degnen Herlev Lehmann af Lyngå får døbt sønnen Friderich Severin Lehmann.
Michaelis 1758: Jomfru Anne Elisabeth af Hinderup Bregaard er gudmor, da degnen i Lyngå får døbt datteren Christiana. Niels Hargaard, Stine Ring og degnens far, Hans Lassen, er faddere.

Folk fra Vadsted og Søby sogn
Den 11. april 1814: Tjenestepigen Maren Jensdatter af Vadsted er gudmor, da gårdmand Peder Laursen af Moesgaard i Lyngå sogn får døbt sønnen Mads Pedersen.
Den 13. juli 1856: Daglejeren Jürgen Heinrich Albrecht Lutterbek på Søbygaard i Søby sogn udlægges til barnefar af Maren Mogensdatter i Lyngå fattighus, da hun får døbt sin uægte søn Anthon Albrecht Lutterbek.
Den 28. september 1856: Tjenestepigen Maren Knudsdatter af Vadsted er gudmor, da husmand Peder Thomasen og hustru Inger Margrethe Jørgensdatter af Lyngå får døbt sønnen Jørgen Pedersen.

Folk fra Øster Velling
7 p Trin 1772: Christen Dreier Skrædder af Øster Velling er fadder, da Henrick Dam af Lyngå får døbt datteren Anne Maria Henricksdatter Dam.

Folk fra Kristrup sogn
21 p Trin 1787: Anna Enevoldsdatter af Kristrup er gudmor, da Anders Offersen og Anne Povelsdatter af Lyngå får døbt datteren Johanne Andersdatter.

Folk fra Laurbjerg sogn
Misericord 1787: Jens Teylbrenders hustru af Laurbjerg er gudmor, da Jens Pedersen og Anne Nielsdatter af Lyngå får døbt sønnen Jens Jensen.

Folk fra Pannerup og Trige sogn
Den 12. oktober 1856: Tjenestepigen Appelone Nielsdatter af Pannerup er gudmor, da boelsmand Peder Erichsen og hustru Anne Kirstine Nielsdatter af Vivild Mark får døbt sønnen Niels Pedersen.

Folk fra Aarhus
Den 12. november 1847: Henrik Frederik Lindberg, der er overlæge ved 3. dragonregiment i Aarhus, bliver viet til Rebekka Marie Køster, der er datter af apoteker J. J. Køster af Aarhus.

Folk fra Nørresundby
Den 28. november 1848: Snedkermester Anders Peter Anthonsen af Nørresundby bliver viet til Anne Hedevig Knudsen af Lyngå præstegård. Den ene forlover er gæstgiver Anthon Andersen af Nørresundby.

Folk fra Haderslev
Den 20. december 1811: Jens Andersen Rytter ved det holstenske regiment i Haderslev udlægges til barnefar, da Maren Jensdatter af Lyngå får døbt sin uægte datter for Karen Kirstine Jensdatter.

Folk fra Karleby
Den 27. maj 1848: Anders Pedersen, 44 år [1804], som er født i Karleby, bliver viet til Caroline Anderdatter af Lyngå.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.05 | 10:01

Kan det være Lyngby i Hellum sogn ? Kh. Else Marie

...
05.05 | 14:43

Jeg er i familie med wiltmann. Hjørring Bjarne Tørngren Christensen

...
21.04 | 16:15

Omkr. J.M. Hassing nævnes han som fadder for Niels Møllers datter Ane Marie - muligvis død. Dog nåede hun at blive min ane . ~ Søren Nielsen Bach i Fladbjerg

...
16.02 | 22:25

D.y. C. C: Bagi fæstede i 1745 Kirkeladen. Tilsyn med kirke og -gård (forhindre dyr i at komme ind). Senere betegnes han som skovfoged. Søn CCB overtager i 1779

...
Du kan lide denne side