bliver født omkring 1734, men fødestedet kendes ikke med sikkerhed. Dorthe Christensdatter er dog ikke født i Sem, så
Dorthe Christensdatter flytter til Sem omkring 1757 til 1759, hvor hun efterfølgende bliver gift med gårdmanden Laust Svendsen af Sem. Da sønnen Christen Laursen bliver døbt, er gudmoren fra Fårup, mens fadderne er fra
Fårup og Asferg, så det må formodes, at Dorthe Christensdatter er fra et af disse to sogne, hvorfra der ikke er kirkebøger fra 1734. Det bedste
gæt er, at hun er en datter af Christen Knudsen af Asferg, og at hun derfor har broren Christen Christensen Knudsen, som også kaldes Christen Knudsen eller ”lille Christen Knudsen”. Christen Knudsen,
som både kan være faren og broren, er nemlig fadder for parret flere gange. Desuden giver det så også mening, at oldebarnet, der er født uægte, bliver kaldt Christen Knudsen efter sin oldefar.
Dorthe Christensdatter bliver gift med enkemanden
Laust Svendsen på et eller andet tidspunkt mellem 1763 og 1764. Hvis de bliver gift i Asferg eller Fårup findes bryllupsindgangen ikke.
Dorthe Christensdatter
af Sem bliver i stamtræet midt i juni 1764 mor til en søn, der bliver døbtChristen Laursen. Folketællingen i 1801 viser, at Dorthe som enke opholder sig hos sønnen på familiens gård. Christen Laursen dør søndag den 12. november 1826 i Sem, og han bliver således 62½ år gammel, hvilket
præsten også angiver i kirkebogen.
Dorthe Christensdatter bliver endnu engang mor i april 1766, hvor datteren, der bliver døbt Berthe Laursdatter, kommer til verdenen. Berthe bliver døbt i Sem kirke den 4. maj 1766. Dorthes datter, Berthe Laursdatter, dør igen i
1773 som 7-årig.
I første halvdel af juni 1769 bliver Dorthe Christensdatter af Sem mor til en søn, som bliver
døbt på kirkedagen 4 p Trin 1769 i Sem kirke, hvilket er den 18. juni 1769. Da drengen har fået navnet Jørgen Laursen, skriver præsten i kirkebogen, at den ene fadder er Christen Knudsen af Asferg, der jo er en bror til Dorthe,
men det kan også teoretisk være hendes far. Da Dorthe Christensdatter 5 år senere bliver mor til en ny søn, der bliver døbt Jørgen, må man gå ud fra, at denne første af slagsen er død som spæd,
selv om indgangen ikke er fundet.
Dorthe Christensdatter bliver i Sem mor til sin anden datter, der bliver døbt Anne Laursdatter, hvilket sker midt i juli 1770. Anne Laursdatter bliver døbt i Sem kirke søndag den 21. juli 1770. Anne Laursdatter
bor hjemme hos sine forældre på gården i Sem, da folketællingen i 1787 bliver dannet, men der angives det, at hun kun er 15 år.
Dorthe Christensdatters bror, Christen Christensen Knudsen af Asferg, bliver viet til Inger
Ivarsdatter i Asferg kirke den 15. oktober 1771, men præsten angiver ikke ved trolovelsen, hvem der er forlovere, og i øvrigt er trolovelsen ikke indskrevet.
Dorthe Christensdatters datter, Berthe Laursdatter, dør midt i november 1773. Berthe bliver nemlig begravet på Sem kirkegård på kirkedagen 24 p Trin 1773, som er den 21. november 1773, hvor hun var 7½
år gammel.
Dorthe Christensdatter af Asferg og Sem som skrevet i Sem kirkebog.