Johanne Christensdatter (1731 - 1805)

116 af 128 - Johanne Christensdatter

bliver født i Klæstrup i Jerslev sogn i slutningen af februar eller i begyndelsen af marts 1731. Hendes forældre er Christen Christensen og Johanne Pedersdatter, der er en datter af Peder Thomisen i Klæstrup og søster til Birgithe Pedersdatter, som er gift med Anders Jørgensen i Øster Brønderslev under familien Christensen. Da Johanne Christensdatter er blevet døbt i Jerslev kirke søndag den 4. marts 1731, skriver præsten:

D 4 Marts døbt et Ægte barn / Johanne / Christen Christensens og Johanne Pedersdatters i Klæstrup. Testes: Laurids Christensen, Oluf Nelsen [Nielsen], Christen Knudsen, Peder Tommesens Hustru og Christen Lauridsens Hustru, alle af Klæstrup
[Peder Tommesens Hustru, Karen Olufsdatter, er mormoren til den lille pige.]

Johanne Christensdatter har en lillesøster ved navn Maren Christensdatter, født 1717, som hun to gange står fadder for, og som bliver gift med Niels Olesen i Klæstrup. Desuden har hun måske en bror ved navn Ole Christensen i Klæstrup, Oluf Christensen født 1723, som hun står fadder for, og som bliver gift med Mette Jensdatter. Desuden har Johanne storesøsteren Karen Christensdatter, født 1728, der bliver gift med Stephen Nielsen i Klæstrup.

Johanne Christensdatter bliver konfirmeret omkring 1746, men der kendes ingen oplysninger om konfirmationen.

Johanne Christensdatter i Klæstrup står første gang fadder i Jerslev kirke den 12. juli 1761, idet Stephen Nielsen og søsteren Karen Christensdatter i Klæstrup får døbt datteren Johanne Stephensdatter, som opkaldes efter sin mormor, Johanne Pedersdatter. Andre faddere er broren Ole Christensen i Klæstrup, Jens Nielsen og Niels Stephensen i Jerslev samt Maren Jensdatter i Klæstrup.

Den 27. september 1761 står Johanne Christensdatter igen fadder i Jerslev kirke og denne gang for broren Ole Christensen og Mette Jensdatter i Klæstrup. Hendes bror får denne dag døbt datteren Karen Olesdatter. Andre faddere er Jens Møller, Jens Thomsen, Peder Christensen og Maren Jensdatter i Klæstrup.

Johanne Christensdatter er bosiddende i Klæstrup, da hun bliver trolovet med den 15 år ældre Jens Andersen i Langthjem. De bliver gift søndag den 8. januar 1764 i Jerslev kirke.

Søndag den 4. november 1764 står Johanne Christensdatter fadder til en lille pige, der døbes Anne Marie Stephensdatter. Pigens forældre er Stephen Nielsen og søsteren Karen Christensdatter i Jerslev by, og Karen er jo en søster til Johanne. Andre faddere ved dåbsfadet er Jens Nielsen i Klæstrup, Ole Christensen i Sterup, Laurs Nielsen i Jerslev samt Maren Jensdatter i Klæstrup.

Johanne Christensdatter bliver mor til Ingeborre Jensdatter, som fødes mellem den 16. og den 24. juli 1765, i Langthjem i Jerslev sogn, idet pigen døbes den 24. juli 1765 i Jerslev kirke.

Søndag den 9. november 1766 står Johanne Christensdatter fadder til en pige, som døbes Helle Olesdatter. Helles forældre er Ole Christensen og Mette Jensdatter af Klæstrup.

Johanne Christensdatter efter 1766

Johanne Christensdatters mor, Johanne Pedersdatter, dør i anden halvdel af februar 1768, hvor Johanne Christensdatter altså er omkring 37 år gammel. Johanne Pedersdatter begraves på Jerslev kirkegård den 21. februar 1768

Onsdag den 31. august 1768 får Stephen Nielsen og Karen Christensdatter i Jerslev by en søn, der døbes Mads Stephensen i Jerslev kirke, og Johanne Christensdatter står atter fadder for familien.

Søndag den 21. maj 1769 har Ole Christensen og Mette Jensdatter i Klæstrup fået en datter, der døbes Johanne Olesdatter. Som fadder til hende er naturligvis Johanne Christensdatter endnu engang.

Søndag den 1. september 1771 står Johanne Christensdatter atter fadder. Drengen døbes Christen Nielsen, og hans forældre er Niels Olesen og Maren Christensdatter i Klæstrup.

Den 23. oktober 1774 står Jens Andersens hustru af Langthjem, Johanne Christensdatter, fadder til en uægte pige, der døbes Anne Cathrine Nielsdatter. Den lille piges mor er Karen Jensdatter af Langthjem, og som udlagt barnefar er Niels Jensen, der tjener hos hr. Truels Madsens enke i Aalborg.

Den 21. maj 1778 står Jens Andersens hustru af Langthjem, hvilket jo er Johanne Christensdatter, endnu engang fadder i Jerslev kirke. Det er nu Christen Christensen og Karen Jensdatter af Langthjem, som har fået sønnen Jens Christensen.

Den 15. november 1778 står Johanne Christensdatter omtalt som Jens Andersens hustru i Langthjem atter fadder. Denne gang er det for Knud Bertelsen og Maren Nielsdatter af Jerslev, der har fået sønnen Bertel Knudsen.

Jens Andersens hustru af Langthjem, dvs. Johanne Christensdatter, er fadder i Jerslev kirke den 24. september 1780. Det er Knud Bertelsen og Maren Nielsdatter af Jerslev, der får døbt deres datter med navnet Maren Knudsdatter. Andre faddere er Jens Bertelsen, Knud Othsen, Peder Bertelsen af Jerslev og Karen Knudsdatter af Jerslev.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Johanne Christensdatter på boelstedet Langthjem i Jerslev sogn sammen med ægtemanden, datteren og den kommende svigersøn.

Johanne Christensdatter lever sammen med ægtemanden, datter og svigersøn på gården i Langthjem i Jerslev sogn indtil september 1798, hvor ægtemanden, Jens Andersen, går bort i en alder af 82 år.

Ved folketællingen den 1. februar 1801 bor Johanne Christensdatter stadigvæk hos datteren og svigersønnen på boelstedet i Langthjem i Jerslev sogn:
Langthjem 4. Familie
Bertel Sørensen                44 år     Mand                  Husmand med jord, urmager og snedker
Ingeborg Jensdatter          36 år     Hans kone
Jens Bertelsen                  15 år     Hans børn
Søren Bertelsen                 8 år     Hans børn
Johanne Christensdatter    72 år     Enke    Konens moder

Johanne Christensdatter dør selv i 1805. Johanne bliver altså 74 år gammel. Da Johanne begraves den 8. september 1805, skriver præsten:

D 8 Septbr   Begr. Enken Johanne Chrisensdatter af Langthiem    66 år

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 15:49

Hej H. Vedr, sønnen Niels bliver han gift i Svenstrup kirke med Anne Andersdatter. Han er bosat på Alstrup Østergård, og dør her 1794. Han får mindst 10 børn

...
15.06 | 15:37

Gundi Hansen er hans svigersøn, g.m. Dorhe Pedersdatter. Dorthe dør 16.3 1841 og eferlader sig mand og 4 børn Hilsen Else Marie

...
23.05 | 10:16

Så fik vi slægtskabet konkrettiseret, og vielse og navnet på moderen.. Super

...
05.03 | 16:23

Meget spændende side - mange guldkort i min søgen.
Peder Simonsen er ikke død som antaget i forhold til lægdsrullerne - min mands familie er efterkommere

...
Du kan lide denne side