Skifter fra diverse byer i Himmerland

Diverse skifter fra Nørlund gods

Bemærk: Der er masser af andre skifter fra Nørlund gods på diverse sider under Familien Mejlby.

Opslag 20+24-25 og 13-14 i næste bog: Den 18. juni 1742: Lauritz Matthiesen af Stubberup Mølle i Rostrup sogn er død. Enken er Maren Envoldsdatter. Børn: Søn, Anders Laursen af København, søn, Mathias Larsen af Stubberup, søn, Jacob Larsen, 43 år [1699], som tjener hos geheimråd Ress i København, søn, Envold Larsen af Stubberup, søn, Uldrich Larsen, som nu har møllen i fæste, datter, Maren Larsdatter, som er gift med Christen Jensen af Villestrup Mølle, datter, Sidzel Larsdatter, som er gift med Jens Jensen af Stenstrup, datter, Anne Larsdatter, som er gift med Søren Madsen af Hedegaard, datter, Karen Larsdatter, som er gift med Niels Pedersen af Rostrup, datter, Else Laursdatter, 37 år [1705], som er ugift og tjener i København. Alle er til stede med undtagelse af dem, der bor eller tjener i København. Lavværge for enken er mons. Hans Aalum af Villestrup. Der er gæld til Christen Møller af Villestrup Mølle. Christen Møller betaler enkens gæld ved at få skøde på to steder i Stubberup. Vurderingsmænd: Morten Nielsen og Just Justesen af Thostrup. Underskrifter fra Christen Jensen, Niels Pedersen, Mathias Laursen, Uldrich Lauridsen, Uldrich Lauridsen Møller, Envold Lauridsen, Morten Nielsen og Just Justsen. Fortsætter den 12. oktober 1742: Vurderingsmænd: Christen Christensen af Brastrup under Nørlund Gods og Christen Andersen af Stubberup. Møllen er gennemgået den 12. og den 16. november 1742. Jacob Laursen Møller giver afkald på arv til fordel for sin ugifte søster. Det gør de andre vist også, mens Uldrich skal betale søsteren af arven, han fik af sin far. Vist ægte underskrifter fra Christen Jensen, Søren Madsen, Jens Jensen, Niels Pedersen, Mathias Lauridsen, Uldrich Laursen, Envold Lauritzen, Christen Christensen og Christen Andersen. Fortsætter den 3. november 1742: Arvingerne, der bor i København, har skrevet et brev til skifteretten. Faren er død den 26. maj 1742, og moren er død den 17. september 1742. Datteren Else Laursdatter er endnu ugift. Svogeren Christen Jensen Møller af Villestrup Mølle er værge for hende. Uægte underskrifter fra Anders Lauritzen og Jacob Lauritzen. Fortsætter den 28. maj 1743: Alle arvingerne har beset møllen. Der fordres ikke yderligere arv, da møllen ikke er i god stand. Uægte underskrifter fra Christen Jensen Møller, Mathias Lauritzen, Envold Lauritzen, Uldrich Lauritzen, Jens Jensen, Niels Pedersen og Søren Madsen.
Opslag 87: Den 5. marts 1749: Tyre Bertelsdatter, som var enke efter Peder Smed af Oplev i Gravlev sogn, er død. Børn: Datter, Birgitte Pedersdatter, datter, Anne Pedersdatter. Tyre opholdt sig den seneste tid hos sin svoger, Gude Johansen af Lundhuset i Nysum i Ravnkilde sogn, hvor hun døde den 10. februar 1749. Vurderingsmænd: Niels Kroemand af Nysum og Jens Bertelsen af Lundhuset. Boet indeholder kun 5 ting, og Gude Johansens hustru erklærer, at Tyre ikke havde andet end det. Selv om Gude Johansen har bekostet hendes begravelse, forlanger han ikke noget for dette. De få værdier i boet kan altså deles mellem de to umyndige døtre. Uægte underskrifter fra Gude Johansen, Niels Nielsen Kroemand og Jens Bertelsen.
Opslag 29-30: Den 26. maj 1753: Gårdmand Hans Sørensen af True i Vebbestrup sogn er død. Enken er Karen Andersdatter [Se skifte herunder]. Børn: Søn, Anders Hansen, 1½ år [1751], datter, Karen Hansdatter, 10 år [1742], datter, Anne Hansdatter, 8½ år [1744], datter, Maren Hansdatter, 6½ år [1746], datter, Inger Hansdatter, 5 år [1748]. Lavværge for enken er Anders Christensen af Vebbestrup. Fødselsværge for børnene er Niels Christensen Gandrup under Nørlund Gods, der er nærmeste pårørende. Vurderingsmænd: Morten Andersen og Christen Nielsen af True. Hans Sørensen er død den 27. april 1753. Gårdens rolling består af 17 fag, hvoraf delen, der vender mod vest, er en lade. Mod syd er der en lade og stald på 12 fag. Mod øst er der et hus på 7 fag. På gården er der en tjenestekarl og en tjenestedreng, der skal have løn til Mikkelsdag. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Uægte underskrifter fra Karen Andersdatter, Anders Christensen, Niels Christensen, Morten Andersen og Christen Nielsen.
Opslag 52-53: Den 17. marts 1756: Kirsten Sørensdatter, som var gift med gårdmand Christen Mogensen af Døstrup, er død. Børn: Søn, Peder Christensen, 29 år [1727], som er i hjemmet i Døstrup, datter, Kirsten Christensdatter, 19 år [1737], som er i hjemmet i Døstrup, søn, Matthias Christensen, 17 år [1739], som tjener hos Bondo Jahn af Øls. Vurderingsmænd: Niels Andersen Krog og Hans Andersen af Døstrup. De to ældste børn er til stede ved skifteforretningen. Stedet er med et stuehus på 6 fag, et hus mod syd på 6 fag samt et hus mod vest på 7 fag. Der er gæld til degnen Erich Pedersen af Døstrup, Anders Christensen af Døstrup, møllersvend Niels Christensen af Volstrup samt Jens Olesen af Døstrup. Uægte underskrifter fra Christen Mogensen, Peder Christensen, Kirsten Christensdatter, Hans Andersen og Niels Andersen. Fortsætter den 12. april 1756: Vurderingsmænd: Niels Andersen Krog og Hendrich Hendrichsen af Døstrup. Der er ikke dukket flere kreditorer op. Gælden er større end indtægterne, og der bliver ikke noget at arve. Christen Mogensen angiver, at han ikke er i stand til at beholde gården pga. alderdom og fattigdom, og han ønsker at sønnen, Peder, overtager fæstet af gården. Ny uægte underskrift fra Hendrik Hendriksen.
Opslag 60-62: Den 8. oktober 1757: Karen Andersdatter, som var gift med Christen Boedsen af True i Vebbestrup sogn, er død. Børn fra første ægteskab med Hans Sørensen: Søn, Anders Hansen, 6 år [1751], datter, Karen Hansdatter, 14 år [1743], datter, Anne Hansdatter, 12 år [1745], datter, Maren Hansdatter, 10 år [1747], datter, Inger Hansdatter, 8 år [1749]. Børn fra andet ægteskab med Christen Boedsen: Datter, Maren Christensdatter, 3 år [1753], datter, Karen Christensdatter, 3 uger [1757]. Christen Boedsen er selv formynder for sine børn. Niels Christensen af Gandrup i Vebbestrup sogn er stadigvæk formynder for Anders Hansen. Formynder for pigerne af første ægteskab er deres fasters mand, Hans Nielsen af af Finderup under Juelsens Gods. Vurderingsmænd: Morten Andersen og Povel Nielsen af True i Vebbestrup sogn. Den første ægtemand, Hans Sørensen, er død den 27. april 1753 [se skifter herover]. En del af indboet fordeles mellem de 7 børn. Den yngste af børnene opholder sig hos Christen Villadsen af Kiedelstrup [??], og der er betalt for det. Gårdens stuehus er på 13 fag, der er noget brøstfældig lige som resten af bygningerne. Laden er på 16 fag, og den østre længe er på 7 fag og er et fårehus. Gælden er større end indtægterne, og der er således ikke noget til børnene at arve. Uægte underskrifter fra Christen Boedsen, Niels Christensen, Hans Nielsen, Morten Andersen og Poul Nielsen.
Opslag 82-84: Den 2. oktober 1759: Gårdmand Jens Andersen af Ejstrup er død. Enken er Anne Sørensdatter. Børn: Søn, Anders Jensen, 12 år [1747], datter, Karen Jensdatter, 14 år [1745], datter, Else Jensdatter, 6 år [1753]. Lavværge for enken er hendes bror, Laurs Sørensen af Sønderholm. Formynder for umyndige børn er Niels Laursen af Volstrup i Rørbæk sogn, som på fædrene side er nærmeste pårørende. Vurderingsmænd: Christen Sørensen Kvist og Niels Jensen af Ejstrup. Boet bliver registreret. Gårdens stuehus er på 10 bindinger. Der er en lade på 17 bindinger, et fårehus på 8 bindinger og en stald på 5 bindinger. Der er gæld til tjenestekarlen Christen Mathiasen. Gælden er større end indtægterne, og der er således ikke noget til enken eller børnene at arve. Ægte underskrifter fra Anne Sørensdatter, Laurs Sørensen, Christen Sørensen og Niels Jensen.
Opslag 97-102: Den 24. oktober 1760: Gårdmand Poul Nielsen af True i Vebbestrup sogn er død. Enken er Mette Jensdatter. Børn: Søn, Christen Poulsen, 2 år [1758], datter, Maren Poulsdatter, 5 år [1755]. Mette Jensdatters far er Jens Nielsen af Vester Dons. Som formynder for børnene er valgt deres farfar, Niels Christensen af Gandrup i Vebbestrup sogn. Vurderingsmænd: Christen Larsen og Morten Andersen af True i Vebbestrup sogn. Gårdens stuehus er på 10 fag. Der er en lade på 8 fag og en stald på 8 fag. Der er underskud i boet og altså ikke noget til enken eller børnene at arve. Ingen underskrifter, da bogen er ødelagt, hvor de skulle være.
Opslag 107-109: Den 10. december 1760: Kirsten Pedersdatter, som var gift med Mathias Laursen af Stubberup i Aarestrup sogn, er død. Børn: Søn, Peder Mathiasen, 24 år [1736], som tjener i Stubberup Mølle, datter, Anne Mathiasdatter, 31 år [1729], datter, Maren Mathiasdatter, 29 år [1731], datter, Zidzel Mathiasdatter, 28 år [1732], datter, Kirsten Mathiasdatter, 26 år [1734], datter, Else Mathiasdatter, 20 år [1740], datter, Inger Mathiasdatter, 19 år [1741], datter, Karen Mathiasdatter, 16 år [1744]. Formynder for umyndige børn er deres far, Mathias Laursen. Vurderingsmænd: Niels Andersen og Jens Andersen af Stubberup by i Aarestrup sogn. Udgifterne er større end indtægterne, og der er ikke noget til børnene at arve. Underskrifter fra Mattias Lavrisen, Niels Andersen og Jens Andersen.
Opslag 108-110: Den 6. februar 1750: Matros Svend Pedersen af Holme ved Århus er død. Vedrører Skovhuset i Skaldborg ved Nørlund Gods, der bebos af Svend Pedersens hustru, Kirsten Pedersdatter, der forhen også boede i Aarhus. Vurderingsmænd er Jens Laursen og Jens Bach af Skårup i Ravnkilde sogn. Svend Pedersen er død i Holme ved Århus. Lavværge er Michel Jensen Skovfoged af Skaldborg. Jens Nielsen af Trads repræsenterer arvingerne på Svend Pedersens vegne. Gæld til Niels Bødker af Skårup i Ravnkilde sogn, hr. Wassard i Hobro, nogle års husleje samt Jens Laursen af Skårup. Underskrives af Michel Jensen, Jens Nielsen Trads, Jens Laursen og Jens Bak. Fortsætter den 20. november 1750: Samme vidner. Svend Pedersen er født i Århus og død og begravet i Holme. Fortsætter den 20. februar 1751: Samme vidner.
Opslag 109-113: Den 18. oktober 1760: Matrosenke Kirsten Pedersdatter i Nørlunds skovhus i Skaldborg er død. Kirsten Pedersdatter er i sin svaghedstid blevet passe af Anne Thomasdatter af Skårup i Ravnkilde sogn. Boet registreres. Vurderingsmænd: Michel Jensen Snedker af Skårup i Ravnkilde sogn og Søren Christensen Høndrup af Nysum i Ravnkilde sogn. Underskrifter fra Michel Jensen og Søren Christensen. Fortsætter den 15. november 1760: De yderligere ting, som var i boet, blev vurderet, da der blev afholdt auktion over Kirstens ting den 4. november 1760. Jens Nielsen af Trads og Niels Bødker af Ravnkilde er blevet gjort ansvarlige for huset. Der er gæld til Christen Pedersen Ladefoged ved Nørlund, og gælden er underskrevet af Jens Nielsen Giedsted, Iver Michelsen og Hans Nielsen. Der er endvidere gæld til Jens Nielsen af Trads, Anne Thomasdatter af Skårup, smeden Christen Jørgensen af Hverrestrup i Simested sogn og Niels Bødker af Ravnkilde. Underskrifter fra Michel Jensen og Søren Christensen. Fortsætter den 9. juni 1761: Der er annonceret efter arvinger i Berlingske Gazetter nr. 99, 101 og 102. Der er vist ikke dukket nogle arvinger op. Underskrifter fra Michel Jensen og Søren Christensen. Den 23. september 1761 er der betalt for publication og postpenge.
Opslag 124-140: Den 30. oktober 1760: Anne Olufsdatter Thorn, som var enke efter Uldrich Laursen Møller af Stubberup Mølle i Rostrup sogn, er død. Arvinger: Envold Laursen og Mathias Laursen af Stubberup by i Aarestrup sogn. Vurderingsmænd: Niels Andersen og Jens Andersen af Stubberup. Boet registreres, hvor der bl.a. er et fad med initialerne L.M.S.M og MEIW, et andet med C.V.S og M.N.D samt et med årstallet 1624 samt andre fine ting. Uægte underskrifter fra Niels Andersen og Jens Andersen. Fortsætter den 25. november 1760: Flere arvinger til Uldrich Laursen: Brordatter, der hedder Ane Andersdatter, af alder ungfældig, som er hos sin stedfar, Anders Laursen Møller i Vive, der er værge for hende. Uldrich Laursen har også en søster, Zidsel Laursdatter, som er gift med Jens Jensen Poulsen af Stenstrup, en søster, Ane Laursdatter, som er gift med Jens Jensen Heedegaard i Rostrup sogn, en søster, Else Laursdatter, som er gift med en mand, hvis navn ikke huskes, en søster, Karen Laursdatter, som er død men boede i Rostrup sogn, og har efterladt sig børnene: Søn, Peder Nielsen, 20 år [1740], søn, Laurs Nielsen, 16 år [1744], datter, Ane Nielsdatter, 18 år [1742], som alle 3 er hos deres far, Niels Pedersen af Rostrup by; en søster, Maren Laursdatter, som er død og har efterladt sig børnene: Søn, Peder Sørensen, myndig, søn, Laurs Sørensen, myndig, og begge opholder sig i Vendsyssel, datter, Maren Sørensdatter, som er gift med skovridder Niels Christian Brock af Villestrup. Arvinger til Anne Olufsdatter Thorn: Bror: Niels Olufsen Thorn af Krogen i Valsgård sogn, bror, Christen Olufsen Thorn, som er myndig og opholder sig i København, halvsøster, Else Cathrine Christensdatter, som er gift med præst Søren Karmarch i Rold. Flere ting i boet bliver registreret.
Opslag 142-143: Den 18. maj 1761: Niels Andersen Krog af Døstrup er død. Enken er Anne Andersdatter. Børn: Søn, Anders Nielsen Krog, 15 år [1746], søn, Mathias Nielsen Krog, 12 år [1749], datter, Mette Nielsdatter Krog, 18 år [1743], datter, Anne Nielsdatter Krog, 8 år [1753], datter, Maren Nielsdatter Krog, 5 år [1756]. Lavværge for enken er hendes bror, Jep Andersen af Finderup. Formynder for umyndige børn er deres farbror, Jens Andersen Krog af Mejlby i Brorstrup sogn. Vurderingsmænd: Morten Andersen af True i Vebbestrup sogn og Niels Christensen af Nysum i Ravnkilde sogn. Boet på den halve gård registreres. Stuehuset er på 6 fag. Der er et fårehus i den østre ende af stuehuset på 4 fag. Der er desuden en lade mod syd på 6 fag samt en lade mod øst på 14 fag. Gælden overstiger indtægterne, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Underskrifter fra Jens Andersen, Jep Andersen, Morten Andersen og Niels Christensen. [Se skiftet efter Jens Andersen Krog af Mejlby på siden Mejlby-folk omkring]
Opslag 205: Den 29. juli 1765: Anne Michelsdatter, som var gift med Byrial Mortensen af True i Vebbestrup sogn, er død. Børn: Datter: Bodil Byrialsdatter, 10 dage gammel [1765]. Byrial Mortensen mener, at han er arving efter datteren, og han nægter derfor at lade indboet registrere. Skifteforvalteren siger dog, at de to vurderingsmænd alligevel skal have deres betaling. Vurderingsmænd: Christen Boesen og Jørgen Jeppesen af True i Vebbestrup sogn. Skiftet afsluttes. Underskrifter fra Christen Boesen, Jørgen Jeppesen og Byrial Mortensen.
Opslag 217-218: Den 10. februar 1767: Maren Jacobsdatter, som var gift med Byrial Mortensen af True i Vebbestrup sogn, er død. Børn: Søn, Morten Byrialsen, 6 uger gammel [1766]. Vurderingsmænd: Jørgen Nielsen og Christen Boesen af True i Vebbestrup sogn. Maren Jacobsdatter er død den 1. januar 1767. Byrial Mortensen har fået skiftet udsat, som følge af svaghed hos drengens morfar, Jacob Madsen af Fyrkilde i Ravnkilde sogn, idet denne ikke kunne møde før nu. Drengen er sat i pleje hos sin morfar, Jacob Madsen. Enkemanden har ingen rede penge, og ud over kongelige skatter har han ingen gæld. Byrial Mortensen skal aflevere de gaver, han fik i forbindelse med giftermålet, hvilket Jacob Madsen er fornøjet med, hvilket i alt dækker over 37 rigsdaler. Underskrifter fra Byrial Mortensen, Jacob Madsen, Jørgen Nielsen og Christen Boesen.
Opslag 223-224: Den 23. april 1767: Bodil Andersdatter, som var gift med Morten Andersen af True i Vebbestrup sogn, er død. Børn fra første ægteskab med Byrial Christensen af True: Søn, Anders Byrialsen af Frederiksberg i København, 40 år [1727], søn, Christen Byrialsen af København, 39 år [1728], datter, Maren Byrialsdatter, som var gift med Jens Christensen af Store Rørbæk, men som er død og efterladt sig følgende: Søn, Byrial Jensen, 10 år [1757], som ikke vides hvor er, datter, Inger Jensdatter, 8 år [1759], som opholder sig hos Morten Andersen, datter, Karen Jensdatter, 5 år [1762], som opholder sig hos sin faster i Randers. Børn fra andet ægteskab med Morten Andersen: Søn, Byrial Mortensen, der har gården i True i Vebbestrup sogn i fæste. På vegne af umyndige og fraværende arvinger er til stede Peder Jensen af True. Vurderingsmænd: Christen Boesen og Jørgen Nielsen af True. Ægte underskrifter fra Morten Andersen, Byrial Mortensen, Christen Boesen, Jørgen Nielsen og Peder Jensen. Fortsætter den 22. maj 1767: Vurderingsmænd: Christen Boesen og Anders Andersen af True i Vebbestrup sogn. Da gården i forvejen var gået til sønnen, er boet meget lille, og der er ikke noget at arve til arvingerne. Ægte underskrifter fra Morten Andersen, Byrial Mortensen, Peder Jensen, Christen Boesen og Anders Andersen. Fortsætter den 16. februar 1768: Morten Andersen er død i mellemtiden, men der er stadigvæk ikke noget at arve. Arvingerne i København er blevet bekendtgjort omkring dødsfaldene. Ægte underskrifter fra Byrial Mortensen, Christen Boesen og Jørgen Jepsen af True i Vebbestrup sogn.
Opslag 232: Den 20. marts 1769: Maren Sørensdatter, som var gift med Envold Laursen af Stubberup i Aarestrup sogn, er død. Børn: Datter, Anne Envoldsdatter, som er gift med Jens Andersen af Stubberup under herredsfoged Fugls Gods, datter, Maren Enwoldsdatter, datter, Else Enwoldsdatter, hvor de to sidste er hjemme i stervboet. Enwold Laursen er selv værge for sine to umyndige døtre. Vurderingsmænd: Peder Christensen af Stubberup Mølle i Rostrup sogn og Christen Andersen af Stubberup i Aarestrup sogn. Allerede ved registreringen af boet blev det indset, at der er gæld i boet. Envold Laursen gav til sin ældste datters bryllup et hjemmegjort sengested og sengeklæder. Derudover er det meningen, at parret skal have en ko og fire får med lam. Ægte underskrifter fra Envold Laursen og Jens Andersen. Uægte underskrifter fra Christen Andersen og Peder Christensen.
Opslag 274: Den 27. januar 1777: Gårdmand Envold Lauridsen af Stubberup i Aarestrup sogn er død. Enken er Karen Jensdatter. Børn fra 1. ægteskab med Maren Sørensdatter: Datter: Anne Envoldsdatter, som er gift med Jens Andersen af Stubberup på herredsfoged Fugls gods, datter, Maren Envoldsdatter, som var gift med Jens Nielsen af Stenstrup under Villestrup gods, men som er død og har efterladt sig følgende 3 børn: Datter, Sennet Jensdatter, datter, Maren Jensdatter, [hvem er den sidste?]; Datter: Else Envoldsdatter, 22 år [1755], som er hjemme i stervboet. Børn fra 2. ægteskab med Karen Jensdatter: Søn: Laurids Envoldsen, 7 år [1770], datter, Maren Envoldsdatter 4 år [1773]. Lavværge for enken er Hans Sørensen af Staurslund. Jens Nielsen af Stenstrup er til stede på vegne af Anne Envoldsdatter og sine egne børn. Hans Sørensen er formynder for Else Envoldsdatter samt de to børn af andet ægteskab. Vurderingsmænd: Peder Christensen af Stubberup Mølle i Rostrup sogn og Christen Andersen af Stubberup i Aarestrup sogn. Boet bliver registreret. Gården består af et stuehus mod nord på 9 fag. Der er en stald mod øst på 8 fag samt en lade mod syd på 8 fag. Else Envoldsdatter har stadig sin arv til gode fra skiftet den 20. marts 1769. Der er gæld til enkens far, Hans Sørensen af Staurlund, Thorkild Tommesen i Krogen, enkens farbror, Mads Hastrup, Thomas i Skovhuset, hr. Kierketerp i Hobro, Jens Nielsen af Stenstrup og Jens Andersen af Stubberup. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Enken ønsker at forblive på gården. Ægte underskrift fra Karen Jensdatter, og uægte underskrifter fra Hans Sørensen, Jens Andersen, Jens Nielsen, Peder Christensen og Christen Andersen.

Diverse skifter fra Nøragergaard gods

Bemærk: Der er masser af andre skifter fra Nøragergaard gods på diverse sider under Familien Mejlby.

Opslag 33-35: Den 2. januar 1737: Boelsmand Mathis Mortensen af Døstrup er død. Enken er Kirsten Pedersdatter. Børn: Søn: Peder Mathiesen, 5 år [1732]. Lavværge for enken er Laurs Christensen af Døstrup. Formynder for sønnen er Michel Mathiesen af Døstrup. Vurderingsmænd: Niels Kieldsen og Jep Tomesen af Døstrup. Fortsætter den 1. februar 1737: Gårdens lade og stuehus er på 9 binding. Der er desuden et fårehus på 4 binding. Gårdens besætning består kun af 2 heste med trækvogn og plov. Degnen Erich Peitersen af Døstrup er til stede. Der fremlægges en skrivelse fra præsten i Øls, som siger, at 4 får og 1 lam, som tilhører præsten, var indsat hos Mathis Mortensen. Da præsten vil have dyrene tilbage, skal fodret godtgøres. Da enken ikke kan betale for de restancer, der er på stedet fra 1736 og 1737, skal hun fraflytte gården. Underskrifter fra Jep Tomesen, Niels Kieldsen, Michel Mathisen og Las Christensen.
Opslag 197: Den 21. november 1762: Kirsten Jensdatter, som var gift med Jens Jacobsen i Kyneb, er død. Vurderingsmænd: Niels Madsen af Højslev Mølle og Niels Christensen af Kyneb. Kirsten Jensdatters far er Jens Christensen Østergaard af Simested, og han er eneste arving. Skifteforretningen afholdes alligevel ikke, da Jens Østergaard giver afkald på arv.
Opslag 214-215: Den 29. oktober 1766: Maren Svendsdatter, som var gift med Christen Knudsen i Døstrup, er død. Børn: Søn, Knud Christensen, umyndig og bor hos faren. Vurderingsmænd: Søren Andersen af Døstrup og Christen Nielsen Skræder af Rørbæk. Underskrifter fra Christen Knudsen, Søren Andersen Bak og Christen Nielsen Bak.
Opslag 282-83: Den 27. januar 1785: Søren Andersen i Døstrup er død. Enken er Karen Christensdatter. Børn: Søn, Anders Sørensen, 31 år [1754], søn, Jeppe Sørensen, 28 år [1757], søn, Jens Sørensen, 16 år [1769], datter, Maren Sørensdatter, 21 år [1764]. Vurderingsmænd: Hans Andersen Muurmester og Niels Mathiasen af Døstrup. Enkens lavværge: Jens Nielsen Smed af [Store] Rørbæk. De ældste brødre er formyndere for de umyndige søskende. Underskrifter fra Karen Christensdatter, Jens Nielsen Smed, Jeppe Sørensen, Hans Andersen og Niels Mathisen.
Opslag 306-307: Den 16. februar 1790: Mette Jacobsdatter, som var gift med gårdfæster Jeppe Sørensen i Døstrup, er død. Børn: Søn, Jacob Jeppesen, 9 år [1781]. Vurderingsmænd: Ole Jensen og Jens Christensen af Døstrup. Underskrifter fra Jeppe Sørensen, Ole Jensen og Jens Christensen.

Skifter fra Restrup gods

Mariager Amt:

Opslag 3-4: Den 1. maj 1793: Inger Willadsdatter, som var gift med Niels Pedersen af Foulum i Tjele sogn, er død. Børn: Willads Nielsen, 5 uger [1793]. Tilsynsværge er drengens morfar, Willads Jensen af Foulum. Vurderingsmænd: Jens Jensen og Hans Helmuth Jacobsen af Foulum. Underskrifter fra Niels Pedersen, Jens Jensen, Hans Helmot Jacobsen og Willads Jensen.
Opslag 4-5: Den 6. august 1794: Anne Dahlsdatter, som var gift med Christen Jensen Bach af Gislum, er død. Børn: Datter, Karen Jensdatter, som er gift med Christen Michelsen af Torup i Simested sogn, datter, Dorthe Jensdatter, som er gift med Christen Sørensen af Simested. Christen Jensen Bach må altså være en stedfar til pigerne. Vurderingsmænd: Jens Christian Fabricius og Christen Jensen af Gislum. Underskrifter fra Cristen Jensøn Bach af Gislum, Cristen Søren søn af Simested, Cristen Michelsøn, Jens Fabricius og Cristen Jensen af Gislum.
Opslag 5-6: Den 28. november 1795:
Christen Pedersen Smed af Nyrup i Gislum sogn er død. Enken er Inger Andersdatter. Børn: Jeppe Christensen, 3 år [1792], Anne Christensdatter, 1 år [1794]. Lavværge for enken er Niels Larsen af Sjøstrup i Aars sogn. Børnenes formynder er deres farfar, Peder Poulsen af Sjøstrup. Vurderingsmænd: Just Christensen af Nyrup og Peder Thomassen af Gislum. Der er penge til gode hos Niels Laustsen af Nyrup Nygaard, Niels Jacobsen i et udflyttet hus i Nyrup, Niels Kræmer af Sjøstrup alias Svend Sørensen, Niels Olesen af Sjøstrup, Thomas i Kællingtand, Peder Overvad af Store Binderup samt Niels Madsen af Morum i Vognsild sogn. Der er udgifter til Peder Thomassen af Gislum, Just Christensen af Nyrup i Gislum sogn, Niels Larsen af Sjøstrup, Hans Christensen Smed af Slemstrup i Aars sogn samt i forbindelse med Christen Smeds begravelse. Underskrifter fra Niels Larsen, Peder Poulsen, Peder Thomassen og Just Christensen. Fortsætter den 12. december 1795: Formynder for umyndige børn er nu Søren Pedersen af Farstrup Mølle. Vurderingsmænd: Knud Sørensen af Gislum og Niels Christensen af Nyrup i Gislum sogn. Underskrifter fra Inger Andersdatter af Nyrup, Søren Pedersen af Farstrup Mølle, Knud Sørensen af Nyrup samt Niels Christensen af Nyrup.
Opslag 7: Den 5. juni 1804:
Johanne Larsdatter, som var gift med Laust Nielsen Snedker af Nyrup i Gislum sogn [også kaldet Laurs Snedker], er død. Ingen børn. Arvinger: Bror: Niels Larsen af Bakhuset i Rold sogn. Vurderingsmænd: Jens Christensen og Niels Jensen, som begge er gårdmænd af Gislum. Underskrifter fra Laurs Nielsen [Snedker] af Nyrup, Niels Larsen af Rold, Jens Christensen og Niels Jensen af Gislum.

Viborg Amt:
 
Opslag 5: Den 6. december 1825: Gårdmand Niels Jensen af Østerbølle by og sogn er død. Enken er Ane Christensdatter. Børn: Datter, Inger Nielsdatter, 7 år [1818], søn, Jens Christian Nielsen, 1 år [1824]. Lavværge for enken er Christen Christensen af Bygum i Østerbølle sogn. Værge for børnene er deres farbror, husmand Christen Jensen af Østrup i Vognsild sogn. Vurderingsmænd: Sognefoged Christen Mathiesen og gårdmand Jens Christensen, begge af Østerbølle. Fæstebrevet er dateret den 12. september 1815. Der er gæld til Anders Christensen af Tostrup, Christen Jensen af Østerbølle, Christen Christensen af Bygum, Anders Uldberg af Østerbølle og Anders Smed af Østerbølle. Enken angiver, at der også skyldes løn til Søren Jensen af Vesterbølle og Thomas Christensen af Østerbølle. Gælden i boet er større end indtægterne. Underskrifter med ført hånd fra Ane Christensdatter, Christen Christensen, Christen Jensen og uden ført hånd af Christen Matthisen og Jens Christensen.
Opslag 7: Den 18. december 1825: Anmeldelse: Husfæster Mads Knudsen af Østerbølle er død. Enken er Karen Christensdatter. Enken forbliver siddende i uskiftet bo.
Opslag 7-8: Den 23. december 1825: Ane Margrethe Povelsdatter, som var gift med Emanuel Mortensen af Østerbølle, er død. Børn: Datter, Bendi Emanuelsdatter, 26 år [1799], som opholder sig hjemme, søn, Paul Emanuelsen, 25 år [1800], som er ved Jydske Dragonregiment i Randers, søn, Morten Emanuelsen, 22 år [1803], som opholder sig hjemme, søn, Christen Emanuelsen, 18 år [1807], som tjener i Klotrup i Fjelsø sogn, søn, Jens Emanuelsen, 16 år [1805], som tjener i Bygum i Østerbølle sogn, søn, Emanuel Emanuelsen, 11 år [1814], som opholder sig hjemme, søn, Niels Emanuelsen, 9 år [1816], som opholder sig hjemme. Boet skal behandles i 1826. Fortsætter den 21. januar 1826:  Vurderingsmænd: Sognefoged Christen Malthesen af Østerbølle og gårdmand Jens Thomasen af Østerbølle. Faren er selv værge for datteren og sine umyndige drenge, mens kurator er Jens Christensen Skinderup af Østerbølle. Sønnen Paul skal komme hjem fra regimentet i næstkommende måned. Underskrifter fra Emanuel Mortensen, Morten Emanuelsen, Christen Emanuelsen, Bendi Emanuelsen, Jens Christensen Skindrup, Christen Maltesen og Jens Tommesen.
Opslag 8-10: Den 6. marts 1826: Gårdmand Hans Lauritzen af Fjelsø er død. Enken er Kirsten Christensdatter. Børn: Datter, Ane Kirstine Hansdatter, som er gift med gårdmand Erich Christensen af Fjelsø, datter, Maren Hansdatter, 25 år [1801], som tjener i Truelstrup, datter, datter, Ane Hansdatter, 22 år [1804], som tjener i Truelstrup, datter, Kirsten Hansdatter, 19 år [1807], som tjener på Nøragergaard, datter, Karen Hansdatter, 15 år [1811], som tjener i Truelstrup, datter, Inger Marie Hansdatter, som er hjemme på gården. Lavværge for enken er gårdmand og sognefoged Niels Sørensen Rold af Fjelsø. Erich Christensen er formynder for de umyndige børn. Vurderingsmænd: Gårdmand Niels Christensen og Christen Jensen af Fjelsø. Fortsætter den 4. april 1826: Fæstebrevet på gården er dateret den 26. november 1798. Der er gæld til Mogens Nielsen og Niels Rold af Fjelsø. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Enken overtager gården mod at love, at hun betaler gælden. Underskrifter fra Kirsten Christensdatter, Niels Sørensen Rold, Erich Christensen, Niels Christensen og Christen Jensen.

Hessel gods

Opslag 3-9: Den 10. november 1775: Peder Jensen af Tandrup i Aars sogn er død. Enken er Giertrud Jacobsdatter. Der er ingen børn. Arvinger: Søster, Mette Jensdatter, der er gift med Jens Nielsen af Hvorvarp i Ulstrup sogn under Sebber kloster. Vurderingsmænd: Jens Fadestrup og Jens Frimod af Tandrup i Aars sogn. Underskrifter fra Jens Pedersen Fadestrup og Jens Frimod. Fortsætter den 4. december 1775: Vurderingsmænd: Christen Andersen af Oustrup og og gårdmand Jens Fisker af Aars. Lavværge for enken er gårdmand Jens Pedersen af Tandrup i Aars sogn. En søsters mand, Simon Sørensen af Giver, nævnes. Thomas Pedersen Møller af Dyvads Mølle i Aars sogn nævnes. Fortsætter den 5. december 1775: Niels Laursen af Grårup i Ulstrup sogn nævnes. Hr. [Peder Ebbbesen] Gimlinge, sognepræst i Lyngaa, nævnes. Anders Jakobsen, som tjener i Giver under Simon Sørensen, nævnes. Jens Jakobsen, som tjener i stervboet, nævnes. Kiersten Jakobsdatter hos Simon Sørensen nævnes. Underskrives af Jens Pedersen af Tandrup, Jens Pedersen Fadestrup af Tandrup og Niels Laursen af Grårup. Fortsætter den 16. januar 1776: Intet nyt. Vurderingsmænd: Simon Pedersen af Tandrup og Michel Laursen af Grårup, som begge underskriver. Fortsætter den 29. januar 1776: Vurderingsmænd: Søren Poulsen og Christen Andersen af Vester Oustrup i Aars sogn. Underskrives af Jens Jakobsen af Tandrup. Peder Jensen underskriver på vegne af Anders Jakobsen. Ane Margrethe og Jørgen Hiersing, der før var sognepræst i Lyngå, nævnes. Morten og Poul Egidiusen nævnes. Jørgen Gimlinge af Skanderborg nævnes. Jens Hørning af Gimlinge nævnes. Underskrifter fra Søren Poulsen og Christen Andersen af Vester Oustrup.
Opslag 9-10: Den 15. december 1775: Enken Inger Sørensdatter af Hole i Lovns sogn er død. Børn: Søn, Søren Jensen, som tjener i Lovns, søn, Jacob Jensen, som opholder sig i Holsten, datter, Leene Jensdatter, som tjener hos Anders Andersen af Skinnerup i Thy, datter, Maren Jensdatter, som tjener på Glomstrup Gods på Mors, datter, Mette Jensdatter, som er gift med Henrich Hobolt af Thisted i Thy, datter, Ane Jensdatter, som er gift med Christopher Christensen af Gedsted, datter, Else Jensdatter, som var hos moren.
Vurderingsmænd: Morten Nielsen og Niels Andersen af Hole i Lovns sogn. Søren Jensen og Else Jensdatter er til stede. Underskrives af Morten Nielsen og Niels Andersen af Hole i Lovns sogn.
Opslag 10-13: Den 18. december 1775: Maren Nielsdatter, som var gift med gårdmand Anders Pedersen Back af Hedegaard, er død. Børn af første ægteskab: Datter, Ane Kierstine Christensdatter, som er gift med Anders Jensen af Veggergaard under Refstrup Gods. Børn af andet ægteskab: Datter, Karen Margrethe Andersdatter Back, søn, Peder Andersen Back. Vurderingsmænd: Niels Jensen og Peder Christensen af Hedegaard. Underskrifter fra Niels Jensen og Peder Christensen. Fortsættes den 11. januar 1776: Samme vurderingsmænd. Jens Christensen af Aars er udpeget som værge for børnene Karen Margrethe og Peder. Underskrives af Anders Pedersen Back, Anders Jensen og Jens Christensen samt vidnerne.
Opslag 13-14: Den 13. juni 1776: Niels Povelsen af Hestbæk i Alstrup sogn er død. Enken er Ane Jensdatter. Børn: Datter, Else Nielsdatter, datter, Benedicte Nielsdatter, datter, Ane Nielsdatter, søn, Jens Nielsen, datter, Kierstine Nielsdatter, der alle er hjemme. Vurderingsmænd: Jakob Nielsen og Christen Christensen af Hestbæk i Alstrup sogn. Underskrives af Jakop Nielsen og Christen Christensen. Fortsætter den 12. juli 1776: Lavværge er Morten Nielsen af Hole i Lovns sogn. Formynder for børnene er Jens Hendrichsen af Hole i Lovns sogn. Underskrifter fra Morten Nielsen og Jens Hendrichsen.
Opslag 14-16: Den 1. februar 1777: Husmand Niels Andersen og hustru Maren Michelsdatter af Hole i Lovns sogn er begge døde.
Arvinger til Niels Andersen: Bror, Mads Andersen af Hestbæk Mølle i Alstrup sogn. Arvinger til Maren Michelsdatter: Halvbror, Jens Andersen af Alstrup. Både manden og kone er døde den 1. februar 1777. Vurderingsmænd: Christen Sørensen og Anders Thygesen af Hole i Lovns sogn. Uægte underskrifter fra Christen Sørensen og Anders Thygesen. Fortsætter den 4. marts 1777:  Skiftet afsluttes med, at Mads Andersen og Jens Andersen selv skal dele de få ejendele, der er i boet. Vurderingsmænd: Christen Sørensen og Peder Sørensen af Hole i Lovns sogn.
Opslag 16-20: Den 3. marts 1777: Gårdmand Anders Pedersen Back af Hedegaard er død. Enken er Ane Mortensdatter. Børn fra første ægteskab: Søn, Peder Andersen Back, 17 år [1760], datter, Karen Margrethe Andersdatter Back, 19 år [1758]. Lavværge for Ane Mortensdatter er Anders Christensen Pisselhøy af Hedegaard. Værge for børnene er gårdmand Jens Fisker af Aars. Vurderingsmænd: Anders Christensen Lynderup af Hestbæk og Peder Christensen af Hedegaard. Anders Back døde den 1. marts 1777. Boet registreres. Der er lige solgt 2 stude til Jens Nielsen af Veggergaard, og der går nogle dyr hos Peder Mortensen af Hedegaard og Christen Pedersen af Lyngsø. Underskrifter fra Anders Lynderup og Peder Christensen. Fortsætter den 11. april 1777: Gårdens stuehus er på 14 fag. Huset mod vest er på 12 binding. Laden er på 16 binding. Huset mod øst er på 8 binding. Vurderingsmænd: Jens Fadestrup af Tandrup og Peder Christensen af Hedegaard. Fødselsværge for børnene er deres morbror, Christen Nielsen af Tøttrup i Sønderup sogn.

Volstrup gods

Opslag 2: Den 9. juli 1778: Peder Poulsen møder op, idet Maren Nielsdatter er afgået ved døden hos Jens Jensen Hald i gadehuset i Ulstrup. To uægte børn: Sofia Nielsdatter og Niels Spørring. Vurderingsmænd: Kield Justsen og Christen Bertelsen af Ulstrup.
Opslag 4: Den 25. januar 1779: Niels Nielsen i Krogstrup er død, og han er bror til afdøde Christen Helmin på Volstrup. Maren Nielsdatter Asferg af Volstrup nævnes. Christen Nielsen og Peder Jensen af Restrup underskriver.
Opslag 18: Juli 1798: Jens Kieldsen af Voldstrupgaard i Store Rørbæk sogn er død. Enken er Mette Larsdatter. Børn: Christen Jensen, 7 år, som er hos sin mor, datter Sophie Jensdatter, som er gift med Christen Dinesen af Volstrup. Lavværge for enken er forvalter Svendsen af Skjern Dødsanmeldelsen er lavet af Michel Kieldsen fra Lerkenfeldt og Niels Kieldsen af Gundestrup. Boet bliver registreret. Der er en obligation hos Michel Riis af Viborg, Mathias Blegvad på Skovgaard, Michel Brun af Hannerup, Morten Nielsen af Døstrup, Christen og Niels Pedersen af Døstrup, Peder Nielsen Larsen af Døstrup, og Henrich Eggertsen af Døstrup. Der er udgifter til Ferker i Nibe, Christen Andersen af Nørre Tulstrup, Knud Larsen af Stubberup, Anders Handskemager af Hammershøj, Lars Pedersen af Tindbæk, jomfru Sander af Store Rørbæk præstegård, Niels Michelsen af Bjerring og Christen Dinesen. Der skyldes løn til Peder Ring, karlene Michel, Dinnes, Niels Rytter, Peder Kudsk, Niels Røydrup, drengen Niels og pigen Karen. Der er et testament dateret den 17. januar 1794 fra Himmestrupgaard i Halds Amt i Viborg Stift, som angiver, at den længstlevende kan leve i uskiftet bo, og hvilket er indskrevet i sin fulde længde. Skødet er dateret den 21. juni 1797. Underskrifter fra Mette Laursdatter, Niels Kieldsen, A. Swendsen og Christen Dinesen. Jens Kieldsen er vist død på Volstrup i september 1795, og testamentet bekræftet i Hobro den 23. november 1796. Jordebogen angiver, at under Volstrupgaard hører Volstrup Mølle og Døstrup Mølle. Gårde, som hører under Volstrupgaard, er: I Store Rørbæk: Jens Nielsen Skrædder, Søren Christensen, Mathias Christensen, Laust Madsen, Christen Jørgensen, Laust Christiansen, Christen Smeds enke, Christen Povelsen, Søren Christensen og Johan Friderichs hus. I Grynderup: Jørgen Nielsen. I Stenild: Peder Hansen, Niels Mogensen, Christen Madsen, Søren Sørensen, husmændende Jørgen Pedersen og Jens Jacobsen. I Døstrup: Jens Knudsen, Knud Hendrichsen, Anders Hendrichsen og husbeboeren Birthe Christensdatter. I Ulstrup by i Valsgaard sogn: Jens Hald og Poul Pedersen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.07 | 02:55

hvor lå bagergården..ik' så langt fra Sem...på forhåd tak...min tipoldemor kom fra den gård og blev døbt i Sem kierke

...
15.06 | 15:49

Hej H. Vedr, sønnen Niels bliver han gift i Svenstrup kirke med Anne Andersdatter. Han er bosat på Alstrup Østergård, og dør her 1794. Han får mindst 10 børn

...
15.06 | 15:37

Gundi Hansen er hans svigersøn, g.m. Dorhe Pedersdatter. Dorthe dør 16.3 1841 og eferlader sig mand og 4 børn Hilsen Else Marie

...
23.05 | 10:16

Så fik vi slægtskabet konkrettiseret, og vielse og navnet på moderen.. Super

...
Du kan lide denne side