Da Koldinghus brændte og anden info om Kolding omegn til 1849
Spanske soldater ankommer, og slottet brænder

Dagen før – den 12. marts 1808 – nåede de første franske soldater til Kolding. De rykkede hurtigt videre, da de spanske soldater ankom nogle få dage senere. De spanske officerer kom til at bo på slottet, mens de fleste andre soldater kom til at bo i byen hos private, fordi slottet ikke var stort nok til at kunne huse dem alle. De spanske soldater var vellidte, fordi de tilpassede sig situationen og spiste dansk mad uden at kny modsat de franske soldater. De spanske soldater var godmodige og omgængelige, og de viste klart alle, at de holdte meget af børn. I modsætning til, hvad nogle slægtsforskere hævder, kom der vist ingen blandede dansk/spanske børn til verdenen i perioden, men en del af soldaterne havde også deres egne familier med fra Toscana i Italien, hvorfra de ankom – og Kolding kirkebog indeholder da heller ingen ”sjove konstellationer” i perioden.

Spanierne kunne dog ikke klare den danske kulde. Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 opkom på slottet ild, som lagde slottet i aske. ”Man kender ikke den endelige årsag, men det formodes, at den på slottet ved prinsen ansatte spanske vagt ved uforsigtighed har afstedkommet denne ulykke”. Dette er dog en myte, som ikke holder vand. Senere forskning viser: ”At ilden opstod i det tomme rum mellem vagtstuens loft og gulvet i den ovenover liggende værelse er sikker nok, og den kan dårligt være kommet andre steder fra end skorstenen. Det er også sikkert, at man den pågældende aften havde fyret kraftigt op i vagtstuen – ikke i en kamin, som det ofte angives, men i en kakkelovn. Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”

Familien Evald i Låsbygade har haft et spektakulær syn, da slottet brændte.
Efterspil til branden
Man vidste udmærket, at mange mennesker i en bygning betød øget brandfare, så man havde tilknyttet seks af byens håndværksmestre, som også havde ansvaret for brandslukningsudstyret. De skulle hver nat, to og to på skift, gå brandvagt fra solnedgang til solopgang, og havde de passet arbejdet, som de blev betalt for, var branden måske opdaget i tide, så slottet kunne reddes.

Natten mellem den 29. marts og den 30. marts 1808 havde der dog slet ikke været nogen brandvagt på det tidspunkt, hvor ilden opstod. Den ene vagt, snedkermester Becker, var slet ikke mødt op, fordi han var blevet ramt af pludselig sygdom, men han havde glemt at sende afbud. Murermester Weile havde godt nok været på arbejde, men han var gået hjem ved 2-tiden for at få noget mad, og så blev han hjemme derefter, indtil han som de andre 5 brandvagter blev alarmeret af slottets portner om, at slottet var i brand. Det viste sig, at de 6 brandvagter havde en intern aftale om, at én brandvagt var nok, og at denne kunne gå hjem, når alle på slottet og i byen sov.

De seks brandvagter blev dog ikke straffet for svindlen. De seks håndværkere var solide borgere i Kolding, og derfor gav man spanierne skylden. Spanierne gjorde i øvrigt deres yderste for at redde, hvad reddes kunne, men ilden havde for godt fat, da man opdagede branden. De seks håndværkere var:

Snedkermester Niels Becher
Murmester Søren Jørgensen Weile
Maler Chr. O. Dyring
Kleinsmedemester Lars Knudsen
Glarmester Thomsen
Blytækker Frisch
samt Slotsportner Peder Meier

Johan Christian Evald var altså ikke en af de håndværkere, der var ansat på slottet, og han har derfor heller ikke været brandvagt.

Der har været teser om, at branden var påsat for at slå Bernadotte ihjel, som var inde i slottet. Disse har absolut ingen logisk grundlag, da Bernadottes værelse var i den modsatte fløj af, hvor branden opstod. Derfor er og vil den officielle holdingen være, at branden var tilfældig, fordi der ikke var noget politisk motiv bag branden. Og alle vidneudsagn og tekniske undersøgelser i 1808 (omend de nok var langt bagefter sammenlignet med metoderne i 2010) førte da også til, at branden var et uheld og lidt tilfældigt.



Hvis branden alligevel ikke var tilfældig men påsat, vil Johan Christian Evald nok være den første mistænkte. Der er tre grundlag for dette:

1. grundlag
Johan Christian Evalds mor dør 24 timer før branden. Det fremgår ikke af kirkebøgerne, hvorfor hun dør, men hun afgår ved døden på hospitalet i Hospitalsgade. Hun var selvfølgelig en gammel dame, dvs. 69 år gammel, så hun kan naturligvis bare være død en naturlig død. Johan Christian har vist en søster, men hun fremgår ikke direkte af Kolding kirkebøger, og han er muligvis opvokset som enebarn.

De fleste mennesker forestiller sig, at Spanierne alle boede på slottet. Det gjorde de ikke. Der boede kun officerer på slottet, mens de almindelige soldater blev indlogeret hos byens borgere. Familien Evald har altså også været tvunget til at have en eller flere spanske soldater boende og måske med medfølgende familier (en del af dem havde både kone og børn med til Danmark). De koldingensiske familier fik godt nok kompensation for at lægge husly til nogle fremmede soldater, men det har næppe været en god forretning.

Johan Christians mor, Marie Jochumsdatter, er måske død som følge af en batalje mellem familien og den indlogeret spanske soldat i bedste tante Møge-stil. Hun kunne f.eks. også tilfældigt være ramt af en spansk hest, der har sparket bagud, men dette har været for meget for den gamle dame. At moren afgår ved døden kunne være et muligt motiv for Johan Christian. De spanske soldater skulle måske bare smides ud af hans hjem og hele Kolding som en hævn. Dette ville automatisk ske og skete også, hvis slottet var væk.

2. grundlag
Johan Christian Evald var murermester, og det var hans far, Jochum Wichmann også, og det var hans farfar Ewalt Wichmann såmen også - foruden at Ewalt sad i Kolding Ting (altså datiden byråd). Et murermesterdynasti i byen fra 1730 til 1808 må naturligvis betyde, at familien Wichmann/Evald har haft deres gang på Koldinghus. Småting skulle laves fra tid til anden, og forskellige håndværkere blev tilkaldt igennem de mange år. De ville således både kende de store rum, men var også inde bag ved, hvis det var der, at slottet skulle repareres.  

Johan Christian kunne altså godt have en historisk viden om slottets indretning i alle kringelkroge og derved også om slottets svage sider. Johan Christian ville derfor måske vide, hvor det ville være mest logisk at antænde en brand, hvis der virkeligt skulle ske så megen skade, at soldaterne ville være nødt til at forlade Kolding. Branden blev ikke påsat i nærheden af Bernadotte, for ham kendte Johan Christian ikke det mindste til, og havde intet udestående med.

"Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”, siger beretningen. Vender man denne tese om, er træværket blevet antændt ved skorstenen, men skorstenen ville også tage stor skade under branden.

3. grundlag
Som håndværker har Johan Christian Evald uden tvivl kendt de andre håndværkere, der var ansat som brandvagter på slottet, bl.a. murermester Weile. Johan Christian har derfor nok også haft kendskab til, at brandvagten (den ene, der overhovedet mødte på arbejde) gik hjem, når der blev stille på slottet, og at man derfor, hvis man ventede til lidt ud på natten, kunne komme ind på slottet med sit slette forsæt. Med sit kendskab til slottet under 2. grundlag, har Johan Christian muligvis også vidst, hvordan man ubemærket kom ind og ud af slottet.

Johan Christian har altså et muligt personligt motiv til branden - de spanske soldater skulle forlade byen. Johan Christian har muligvis også haft kendskab til, hvor på slottet en sådan handling ville gøre mest skade. Og endeligt har Johan Christian helt sikkert haft viden om, at der normalt ingen brandvagter ville være til stede efter klokken 2 om natten.

Johan Christian kunne altså komme ind på slottet ved 3-tiden, sætte ild i træværket ved skorstenen, løbe hjem igen til Låsbygade, og vente på, at brandalarmen lød. Derefter ville han være nødt til at løbe tilbage til slottet og hjælpe med brandslukningen. Dette var nemlig borgerskabets pligt, og han var som murermester en del af borgerskabet.

Der er ingen, der siger, at Johan Christian Evald satte ild til Koldinghus. Dette her siger kun, at hvis branden alligevel ikke var tilfældig, ville Johan Christian baseret på ovennævnte 3 grundlag have været i stand til at påsætte branden, og hans motiv ville være - i sorg over hans mors død - der teoretisk set kunne være forårsaget af en spansk soldat - at tvinge de spanske soldater til at forlade byen.

Såfremt ovenstående ikke kun var en mulig tese men også virkeligheden, skød Johan Christian dog sig selv i foden. Det gik kraftigt ned ad bakke for Kolding efter 1808. Københavnerne (kongen og staten) ville ikke ofre penge på at genopbygge slottet - Kolding var blevet udkants-Danmark i 1808. Derfor blev den pengestrøm, der var i Kolding, også mindre og mindre. Johan Christians murermester-forretning var ikke længere i stand til at overleve, og da Johan Christian dør 5 år efter branden, er han da også kun stadstambour i Kolding ifølge den ene kirkebog, og trommeslager ifølge den anden - egentligt betød dette kun, at han gik rundt i byen og slog på en tromme for at gøre opmærksom på kongens nye love og desuden lave reklame for byens forretninger - måske kan man kalde ham Danmarks første reklameavis. 

Murermesterdynastiet i Kolding havde set sin ende, og resten af familien forlader da også byen året efter hans død - i 1815 - hvilket mange andre velhavende Kolding-familier gjorde som følge af nedgangstiderne.  


I modsætning til, hvordan man i dag ser Koldinghus, var slottet før branden kalket hvidt.
Royale besøg i Kolding 1743 til 1808

De sidste to finere besøg af den kongelige familie fandt sted på Koldinghus i henholdsvis 1743 og 1807, men slottet blev ofte benyttet af kongen tidligere.

I 1743 skal prinsesse Louise af England giftes med den danske kronprins – den senere kong Frederik den 5. På vej til brylluppet stopper prinsessen op med sit følge på Koldinghus. Indtoget i Kolding var en prægtig begivenhed. Anført af et kompagni fra borgerbevæbningen i Haderslev ankom kronprinsessen til Kolding klokken 4 om eftermiddagen den 1. december 1743. Hun mødes uden for byen af byretsstyret, embedsmænd, garnisonens officerer og 15 ”lygtere”, som holdt to tændte vokslys i hænderne. Hele byen var illumineret. Der var tre lys i alle vinduer i alle husene, og inde i stuerne var alle lysekroner og olielamper tændt. Der var march med faner og fuld musik på torvet. Da prinsessen dagen efter drager videre mod Fyn, gentager hele sceneriet sig – dog i modsat rækkefølge. Prinsessen blev fulgt det meste af vejen til Fredericia, indtil de blev afløst af delegationen fra Fredericia.

I 1766 fulgte en anden engelsk prinsesse – den 15-årige Caroline Mathilde. Hun blev gift med den senere kong Christian den 7. Som viste sig at være uhelbredelig sindssyg. Hun fik først et barn med kongen, men senere fik hun også et barn med livlægen Struensee. Hun blev derefter forvist fra landet efter skandalen.

Koldinghus får sit sidste og mest heftige besøg i 1807 – nogle få uger i august og september. København er belejret af englænderne, så kronprinsen henter sin far – den sindssyge kong Christian den 7. i København og får ham smuglet til Kolding, hvortil de ankommer den 15. august 1807. Dette er den eneste gang i historien, hvor Kolding fungerer som Danmarks hovedstad med kongefamilie og regering, som også er flygtet dertil. Der var ikke plads på det gamle slot til alle embedsmænd, så en del af dem blev indlogeret rundt omkring hos private i deres huse i byen. Forholdene på slottet var særdeles ringe. Slottet var støvet og kraftigt forsømt, og det var koldt, fugtigt og utæt, så regeringen blev mere eller mindre syge til glæde for byens apoteker. Som følge af slottets utidssvarende stand forlod kongen slottet igen den 12. september 1807, hvor residensen blev flyttet til Rendsburg. Den sindssyge konge fik derefter en rolig periode i Rendsburg, indtil de spanske soldater ankom til byen. Kongen blev forskrækket og fik et slagtilfælde, hvorefter han døde få dage senere, nemlig den 13. marts 1808.

Indsamling i Skt. Nikolaj kirke i Kolding. Man kan tydeligt se, at den har stået der siden 1793.
Mordet på Maren Sørensdatter i 1753

Tidligt på morgenen den 13. februar 1753 kommer en staldknægt ind i stalden, som ligger på bakken over for Koldinghus, og der finder han et kvindelig. Pigen er blevet stranguleret, og der er et hul i hendes tinding. Myndighederne bliver straks sat i sving, og man finder hurtigt ud af, at det drejer sig om en Maren Sørensdatter på 30 år. Maren er ansat som tjenestepige hos slagteren Jensen. Hun var kendt som en god og ærlig pige, som enhver kunne stole på ifølge hendes venner og veninder.

Maren havde et stykke tid kissemisset med Niels Kusk, fortalte veninderne, og nu var hun blevet gravid med ham. Niels Kusk havde dog hverken lyst til at blive far eller gifte sig med Maren, så hun var i en gnibepine. Niels havde spurgt Maren, om hun havde nogle penge. Hun havde sparet en del penge sammen men var nødt til at låne 2 rigsdaler af en kollega hos slagteren for at have nok penge til ham.

Da slagter Jensen bliver afhørt, fortæller han, at Maren gik ud om aftenen den 12. februar, og at hun ikke kom tilbage, før han gik til køjs.

Myndighederne tager hen til det sted, hvor Niels Kusk bor. De ville hente ham ind til afhøring foruden at undersøge hans bolig. I boligen finder de en masse blod på dynen og væggene.

Den 17. februar 1753 finder en dreng en metaldåse gemt ved huset, hvor Niels Kusk bor. Den indeholder 54 rigsdaler. Den har tilhørt Maren, fortæller folk, som kendte hende.

Niels Kusk, der er født i Egtved i 1729, kryber til bekendelse men bedyrer konstant, at han ikke slog hende ihjel for pengenes skyld. Hvis man dengang slog ihjel for penges skyld, ville domme nemlig blive mere grusom, end hvis man slog ihjel af anden årsag. Han indrømmer, at de var kærester, men at han ikke ville giftes med Maren.

Da Niels bliver dømt af det juridiske råd, hvor Ewalt Wichmann måske endnu sidder, kommer dommen til at lyde på:

Niels Kusk dømmes til at skulle knibes med gloende tænder 5 gange på 5 forskellige steder i Kolding, bl.a. i hans hjem, foran Kolding rådhus og i stalden, hvor liget af Maren blev fundet. Derefter skulle han føres ud til henrettelsespladsen, som lå uden for byporten [det er højst sandsynligt lige ude for Låsbygade, som var hovedvejen til Kolding dengang].

Niels Kusk søger ikke om benådning, og derfor bliver hans sidste ønske opfyldt – hans køres fra sted til sted, hvor han skal knibes, og derfra til henrettelsespladsen.

Den 10. april 1753 bliver Niels Kusk halshugget uden for Koldings byport. Mon ikke, at den unge Jochum (Wichmann) Evaldt også har været ude og se det?

På pladsen neden for Koldinghus ligger dette smukke hus stadigvæk til turisternes beundring
Lidt Kolding-folk fra slutningen af 1600-tallet
I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind, 1900, kan du finde artiklen Familien Beenfeldt skrevet af C. E. A. Schøller. Her skal nævnes et lille uddrag, som kan være interessant for denne sides læsere:

I-b. Anne Margrete Pedersdatter Beenfeldt, død før 1688, gift i Kolding den 11. juli 1665 med borgmester i Horsens Peder Jensen Hammel, død før 1672, der fra den 1. januar 1665 til den 1. juli 1668 var inspektør over Stjernholm Amt og ejede en del af Aarupgaard. En søn, Paul Henrik Hammel, giver 1688 afkald på 1000 slettedaler efter moren.
I-e. Margrete Pedersdatter Beenfeldt, født ca. 1655, begravet i Fredericia Trinitatis den 23. marts 1698, 44 år gammel. Gift i Kolding den 15. august 1676 med Mathias Lauritzen Lihme, begravet i Fredericia den 23. marts 1698, dvs. samme dag som hustruen, 54 år gammel. Mathias blev den 28. februar 1667 opvarter i Kongens Forgemak, den 16. april 1670 toldskriver på Toldboden, den 19. august 1671 amtsskriver i Koldinghus Amt, afskediget den 28. april 1677, i december 1678 proviantsforvalter i Fredericia. De havde kun 2 døtre, Margrete og Christine Sybille Mathiasdatter Lihme.
II. Joachim Beenfeldt, efter stamtavlen født 1612 og 1646 gift med Magdalena Reventlow, denne må være død før 1662, this den 23. januar 1662 blev Joachim i broderens hus i Kolding gift med Christina Ütrig, enke efter lieutnant Hartvig Ütrig. Den 15. februar 1657 er Joachim capitain i Niels Krabbes dragoner og kaldes ved sin vielse 1662 forhenværende kaptajn, lige som også sønnen [broren] Paul 1647. Han har derfor næppe været hollandsk oberst, som stamtavlen beretter.
IIb. Christoffer Paul Beenfeldt, født ca. 1680. død i Fredericia 1759 og begravet den 13. december 1759. Han var 1705 lakaj hos kongen, blev den 27. maj 1707 hoffourer, 1721 Præsident i Fredericia, den 3. juli 1733 cancelliråd. Gift den 5. maj 1722 (Hundborg-Jannerup kirkebog) med Anne Christine Selle, død på Ulstrup den 27. maj 1723, datter af Peter Mortensen Selle.


Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse om de mange andre Beenfeldt’er frem til midten af 1700-tallet.

Bagermester Hans Severin Kleist i Kolding i slutningen af 1700-tallet
I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, kan du finde artiklen Slægten von Kleist i Danmark ved kaptajn H. W. Harbou. Det meste af artiklen handler om den adelige von Kleist-familie, men sidste side er en Kleist-famile, som måske er sammenhørende med den adelige, og her er lidt om et par af børnene. Harbou skriver:

Lorents Petersen Kleist (søn af dansk løjtnant Peter Kleist, død 1676). Han dør ca. 1735 og er gift med Anne Christine Anderløv. Deres 6 sønner og 3 døtre er døbt i Roskilde St. Jørgens kirke.

2. Peter Nicolai Kleist, født den 1. januar 1718, døbt den 6. januar 1718, sognepræst i [Sønder] Bjert, da i Thyrstrup herred. Magister, død i Kolding den 3. april 1795. Gift 1. gang ca. 1744 med Anne Marie Krahe, datter af den forrige præst. Gift 2. gang med hendes søsterdatter, Anna Sophie Müller, død i Kolding den 26. maj 1795, 67 år gammel, datter af Godske Müller, sognepræst til Vonsild og Dalby, og Catherine Magdalene Krahe. En søn:
Hans Severin Kleist, født 1760, student 1780 fra Kolding, siden bagermester i Kolding, død der den 18. januar 1798. Gift i Kolding den 14. september 1792 med Anna Kirstine Hjelm, død i Kolding den 14. juni 1814, 68 år gammel. Hun er 2. gang gift med Anders Anker Wulfsberg, død den 4. december 1809, 56 år gammel.
4. Johannes Meller Kleist, døbt den 3. juni 1721, komsumptionsforpagter i Roskilde, 1748 ejer af Øvre Værebro Mølle i Ølstykke sogn, 1753 af Sværupgaard i Vigerslev sogn på Fyn samt af et sted i Odense, hvor han dør den 12. maj 1759. Gift 1. gang den 5. december 1748 i Roskilde med Bodil Lange, død 1751, en kræmmerdatter fra København, gift 2. gang med en vognmandsenke, Anne Marie Petersdatter Møller, død den 17. maj 1759 i Odense. 2 børn men vist ingen børnebørn.
7. Bodil Sophie Kleist, døbt den 30. marts 1728, død 1761, gift 1743 med Johannes Harder, død 1761, 1742 Sorenskriver over Lofoten og 1760 tillige over Versteraalen.
8. Søren Peter Kleist, født den 3. juli 1732, rektor ved Trondhjems kathedralskole, magister, død natten til den 13. februar 1781, ugift, legatstifter [Metropolitanskolens indbydelsesskrift 1873, s. 131]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse om den adelige von Kleist-familie, der ikke har noget med Kolding at gøre.
Kolding omkring år 1800 til 1815
Ved overgangen fra det 18. til det 19. århundrede var Kolding en lille by med kun 1672 indbyggere. Fra 1730 og til 1800 blev der kun bygget 50 huse i Kolding, hvorefter der ved århundredeskiftet var 272 huse. Fattighjælp blev givet til 40 personer i byen. Byens vigtigste erhverv er brændevinsbrænderi, og der var hele 72 borgere, som levede af at brænde og udskænke brændevin, hvor det ville have været nok med kun 20. Byen anvendte mere korn til brændevins- og ølbrygning end til mel. Af forretninger i Kolding var der 34, og da havnen manglede som følge af den tilsandede fjord, var der kun ringe skibstrafik med små både. På byjord i Kolding by, som endnu ikke var udstykket, gik køer, og postmester Limschou havde f.eks. 12.

I 1808 var der stadigvæk ikke mangel på værtshuse, idet der var 53 sådanne, inklusive købmændenes og vognmændenes skænkestuer. På posthuset, som lå på den nuværende Søndergade 5, var der naturligvis gæstgivergård, og det var på posthuset, at folk kom for at få nyheder udefra.

Den ulykkelige krig 1807 til 1814 medførte stor forarmelse i Kolding. Det gik især ud over de fastlønnede, der for den kontante del af lønnen måtte tage imod sedler, hvis værdi dalede meget stærk. Priserne steg kraftigt, da der også var en dårlig høst i 1813. Zoffmann skriver om denne sag:
Blandt borgerne drøftede man muligheden af at fastsætte maksimalpriser på sådanne nødvendigheder som brød, salt og kød samt brændevin. Da de to eligerede borgere skrædder M. Ohlsen og sadelmager M.P. Lund gik til Magistraten herom, fik de afslag. De erklærede da, at så ville de eligerede og borgerne bede kancelliet og Kongen om at få en ny Magistrat udnævnt, fordi den nuværende ikke ville efterkomme sine pligter. Borgmesteren lod da Trommen gå for at sammenkalde borgerne til rådstuemøde.
[Red: Hvis selve denne optakt foregår i 1813 og ikke i 1814, er trommeslageren Johan Christian Evald. Han dør juleaftensdag 1813, så trommeslageren er en anden, hvis det foregår i 1814.]

På borgermødet får Ohlsen og Lund ikke tilslutning fra borgerne, og borgmesteren og hans mænd overlever denne gang det mistillidsvotum, der var stillet dem i sigte. Borgmesteren suspenderes dog i 1819 på grund af en anden sag.

I Låsbygade står der den dag i dag to huse, som har stået der siden 1700-tallet. Det ene er fra 1601 og er beliggende i det, der i dag hedder Låsbygade 56.

Det andet hus er bygget i 1758 og kan udmærket være muret af murermesteren Jochum Evaldt alias Jochum Wichmann. Det er i dag beliggende på den adresse, der i dag hedder Låsbygade 61 til 65.

Litteratur: Vejle Amts Årbøger 1945 - ”Nogle gamle Kolding-stridigheder” ved P. Zoffmann.
Låsbygade 61 til 65, som i teorien kan være muret af Jochum Wichmann.
Kolding-familien, der endte på Læsø
I Personalhistorisk Tidsskrift, 96. årgang, 16. række, 4. bind, 1976, kan man læse om en Kolding-familie, som fik forgreninger til Læsø. Det er Finn H. Blædel, der har skrevet artiklen ”2 slægter Find”. I det 5. slægtsled finder man historien om Rebeche Find og Hans Christopher Neuchs. Og det er sidstnævnte, der er interessant her. Blædel skriver:

16. Rebeche Find. Hun døbes den 24. oktober 1763 i Hellested og dør den 8. august 1806 i Byrum på Læsø. Hun bliver gift første gang den 6. juli 1787 i Hellested med Hans Christopher Neuchs, som er søn af slagter i Kolding Christopher Neychs og Giertrud Hansdatter Bruun. Hans Christopher døbes den 1. juni 1752 i Kolding og dør den 29. september 1804 i Byrum på Læsø. Han er student fra København i 1771 og exam. jur. i 1785. Han bliver tolder på Læsø i 1787. Den 23. januar 1799 får han jobbet som told- og konsumtionskasserer i Præstø, men han synes ikke at have tiltrådt.

Da Hans Christopher er død i 1804, gifter Rebeche sig derefter med Peder Bech, som er søn af kromand i Vrangbæk Gregers Pedersen og Giertrud Pedersdatter, som døbes den 8. november 1778 i Vester Brønderslev og dør den 26. oktober 1864 i Byrum. Han var styrmand, kst. tolder på Læsø og senere ejer af Brarumgaard.

Du må låne tidsskriftet på biblioteket, hvis du vil læse om de andre af Find-slægterne.

Redaktøren: Forældrene til Hans Christopher Neuchs er i øvrigt blevet gift i Skt. Nicolaj kirke i Kolding den 18. januar 1752. Forloverne til brylluppet var Niels Smid og Grovsvend Peder Mortensen.

Livet i Låsbygade i Kolding 1847 til 1850
Selv om Wichmann-familien var flyttet fra Kolding, et stykke tid før denne fortælling foregår, viser historien her lidt om, hvordan livet var i Låsbygade midt i 1800-tallet, og det var såmen nok ikke ret meget anderledes 35 år tidligere, med undtagelse af krigen.

Selve navnet Låsbygade skriver August F. Schmidt om i bogen Fra Koldingegnen I, hvor han skriver:
Låsbygade har navn efter en tidligere landsby ved navn Lusby. Den 22. september 1484 skrives bynavnet Luseby. Den 21. januar 1500 er det Lwsby Gadhe. Den 2. marts 1513 er det Lusby. I 1683 ses Lusebye Tofft. Senere igen ses det som Losbye. Forleddet i navnet synes at være insektnavnet Lus.

Denne historie om livet i Låsbygade er et udpluk af artiklen En adjunktkones erindringer fra Kolding 1847 til 1849, der findes i Vejle Amts Aarbøger, 1946, og som skrevet af Kjeld Galster. Adjunktkonen er Chrestence Gudme, som er født i Tved præstegaard, der er gift med adjunkt H.J.J. Schmith.

Om turen til Kolding slutningen af august 1847 skriver fru Gudme:
Fra Snoghøj kørte vi da videre med pakkeposten. Jeg var træt af rejsen og faldt i søvn. Men da vi nåede Gudsø, vækkede min mand mig og sagde: ”Nu må du ikke sove længere, nu skal du se!”. Og da jeg ret fik øjnene op, følte jeg heller ikke trang til at sove. Hvor var det en vidunderlig dejlig morgen. Solen var lige ved at stå op; hele vejen herfra og til Kolding frembød de yndigste afvekslinger af bakke, dal, mark, skov, og hvert øjeblik kom en åbning mellem træerne, hvor havet kom spejlblankt og klart til syne. Hvor var jeg henrykt og glad over alt dette; jeg havde ingenlunde forestiller mig, at der var så smukt.

Om gadebelysning og nyheder skriver Gudme:
Kolding var den tid en meget stilfærdig by, og da særlig i den del af byen, hvor vi boede (Låsbygade). Belysningen på gaderne var der ikke; alle mennesker havde svage håndlygter, som de gik med om aftenen. Vi brugte ikke lygte, men ravede hjem i mørke, så godt vi kunne. Da København fik Gasbelysning, købte Kolding nogle hundrede af de kasserede tranlygter til at oplyse gaderne med.
Byen havde, i de første år vi var der, ingen avis. Skulle noget bekendtgøres, f.eks. auktioner, eller om nogen havde tabt noget, eller om der kom kød, flæsk, ørred osv. på torvet, så gik udråberen byen igennem, slog på tromme og oplæste bekendtgørelserne.


Om årsagen til, at man spiste tidligt i Kolding:
Ved bordet blev holdt mange taler, både alvorlige og gemytlige. Man spiste med god appetit, thi middagen holdtes meget tidligt i alle huse i byen. Heri havde rektor C. F. Ingerslev [1803-1868] del, thi han ville på ingen måde have samlet skoletid, hvilken han anså skadede drengene. Skoletiden var fra 8 til 12 og fra 2 til 6. Efter latinskolen rettede de andre skoler sig, da så mange familier havde skolesøgende børn, indrettede man måltiderne derefter. [Gudme fortæller herefter en masse of rektorens måde at være på samt omdømme blandt lærerne]

Om jyder og deres sprog:
Således at man hellere skulle købe det smør, der kom ind ad Sønderport end det ad Nørreport. Den første markedsdag, jeg var i Kolding, gik min pige ud for at købe smør til os. Hun bragte en vestjydsk bondekone hjem med. Denne havde en høj, sort mandfolkehat på hovedet og talte et for mig aldeles uforståeligt jydsk. Min pige forstod hende imidlertid og havde købt smørret af hende. Dette var meget dårligt, og da vi brugte deraf, fandt vi stykker af kartofler æltede ind deri.

Gudme fortæller derefter om Koldings 3 klubber og vinterens 3 assembler. Hun fortsætter med latinerballerne:
Latinerballerne forekom mig morsomme. Hver dreng kunne tage en dame med; ellers var kun disciplenes forældre eller værger og skolens lærere med deres familier tilstede. Byens præster og borgmester blev vel indbuden. Dansen med alle de små kavalerer gik meget livligt. Når der skulle spises, bør rektoren sin kone armen, og de gik i spidsen for toget til bords. Man sad her ved sluttet bord; men beværtningen var kun smørrebrød og kage, dertil en halv flaske rødvin til hver herre. Ved bordet holdtes mange taler; rektorens var særdeles livlige, disciplenes lidt generte.

Historien fortsætter med kongens død og om sørgeforordningen i forbindelse med denne. Og så starter krigsforberedelserne 1848:
Da det Slesvig-holstenske oprør udbrød, blev der selvfølgelig stor uro i Kolding. Vi lå jo der lige ved grænsen, først for hånden, og kunne ikke undgå stærk berøring med krigen. Den første forberedelse, man tog i Kolding, tror jeg nok var, at de forældre, der kunne gøre det, sendte deres voksne døtre bort, over til Fyen og Sjælland.

Man var meget utålmodige efter, at der skulle blive sendt danske krigsfolk til vor beskyttelse. Formodentlig for at berolige gemytterne noget, blev der sendt en Lieutenant Løvenhjelm med nogle hundrede mand. Vi hilste dette med glæde, som et tegn på, at man gjorde alvor af at holde os fjenden fra livet. Senere kom der da flere krigsfolk. Frederik VII drog igennem Kolding; en æresgarde af 200 slesvigske bønder fulgte ham til hest.


Vor nuværende Kong Christian IX, dengang en ung prinds, var chef for den særdeles smukke hestegarde – af hvilken grund disse var kommet til Kolding ved jeg ikke; men de var indkvarteret på Staldgården. Da rygtet opstod [et slag var tabt i Slesvig, og danskerne var på flugt], mente de at burde bringe sig i sikkerhed skyndsomst muligt; og det så ikke synderligt oplivende ud for os andre, at se dem styrte af sted gennem gaderne, ud af byen, med våben og kyrads i hænderne, uden at give sig tid til at trække det på.


Om den 20. april 1849:
Det var en overmåde uhyggelig dag for os. Vel var vi ikke selv udsatte for fare; men det var første dag, vi havde kampen med alle sine rædsler i vor nærhed; og vi vidste vel nok, at angrebet ikke kunne tilbageslås.
Under kampen kom toldkasserer Ehnhus ind til os med alle pengene fra Toldkassen og bad os om at gemme dem. Vi tænkte ikke på at værge os derved…


Dette skete nu under begyndelsen af kampen, da vi endnu ikke i Låsbygade mærkede synderligt andet dertil, end at vi kunne høre skydningen. Dog havde vi det ikke længere så roligt. Lazarettet lå i nærheden af vor bolig, og de sårede blev transporterede forbi vore vinduer; vi boede i stueetagen. Jeg sad ikke ved vinduet, men kunne ikke undgå at se vore sårede jægere blive båret forbi i bårer af hvidt lærred, der var syet fast på 2 stænger. Den lille Johannes Boesen, som vi havde i kost, stod ved vinduet og så derpå.


Adjuktens kone fortæller meget mere om Kolding, livet i Låsbygade og krigens rædsler, men du må låne årbogen på biblioteket, hvis du vil læse resten.

Lidt fakta: Den 20. april 1849 trækker danskerne sig tilbage nordpå og opholder sig derefter omkring Almind og Viuf. De danske generaler beslutter dog at gå til modangreb, og de angriber igen den 23. april 1849. Der blev angrebet fra to flanker: Tavlov på den ene side og Harte op mod Almind på den anden. Danskerne taber slaget. Der er tab blandt danskerne, og en af de unge mænd, der sætter livet til for Danmarks skyld denne dag, er nok Christen Andersen Tydsk alias Christen Andersen Meilbye fra Mejlby i Himmerland, som vist nok begraves i Kæmpekrigergraven i Fredericia, selv om han er en af de ukendte på begravelsestidspunktet. I selve Kolding bliver begravet 16 danske soldater.

Bliver der så født børn på det pågældende tidspunkt i Kolding? Faktisk bliver der kun født to børn i byen i løbet af de 3 værste krigsdage og faktisk resten af måneden:
Den ene er rebslagermester Jørgen Hansen Ludvigsen og hustru Gunder Marie Ankersen, som får sønnen Johan Peter Ludvigsen den 20. april 1849 i Låsbygade nr. 90, mens kriger raser. Ved folketællingen året efter bor familien stadigvæk i Kolding med 4 børn, hvoraf lille Johan Peter stadigvæk lever.
Den anden er tømmerkarl Peder Madsen og forlovede Mette Marie Hansdatter i Låsbygade no. 83, der får datteren Mette Marie Madsen. Lille Mette Marie Madsen overlever også krigen, og hun bor hos forældrene ved folketællingen 1850.
Der er ingen børn, som bliver døbt i Sct. Nicolaj kirke, mens krigshandlingerne står på i selve byen. Den første dåb efterfølgende finder sted den 3. maj 1849.

Og er der almindelige Koldingensere, der dør under krigshandlingerne? I hvert fald ikke kvinderne: Den 23. april 1849 dør husmand Knud Jensens datter, Caroline Cecilie 7 uger gammel, så det er næppe på grund af slaget. Den 24. april 1849 dør Peder Pedersens enke, Bodil Johanne Pedersdatter, og hun bliver 83 år gammel. Det vides ikke, hvem hun var, men hun ville muligvis være død med eller uden krig på grund af alderdom.

Når man kigger på mandesiderne, bliver det mere interessant. Den 23. april 1849 skriver præsten:
16 danske og 11 slesvig holst soldater falden i slaget ved Kolding
von Schindel    Major, Commandeur for 5te Lin. Batal. falden i slaget ved Kolding ved Sønderbro

Igen uden dødsdato men med begravelsesdato den 26. april 1849 skriver præsten:
2 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 27. april 1849:
Ole Henriksen         Karl for Mads Limschous Enke    
Truffen af en kugle, som han kiørte med et læs saarede Slesvig holstener

Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
9 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
Barn    Slesvig holsteners frivillig Kiøbmand    Haart saaret i slaget ved Kolding den 20. april
Dødsdato den 26. april med begravelsesdato den 30. april 1849:
Hans Erichsen        Tømmermand, gift    Død af alderdom  70 år
Dødsdato den 1. maj med begravelsesdato den 3. maj 1849:
Thomsen        Sergeant ved 1. Lin. Batal., gift    24 år
Død efter et saar, han havde fået i slaget ved Haderslev

Dødsdato ? med begravelsesdato den 3. maj 1849:
En slesvig holstensk menig
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 8. maj 1849:
11 menige fra den slesvig holstenske Armee        2 officerer, navnlig Lieut. von Ulrich
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai

Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 9. maj 1849:
7 menige, hvoriblandt efter sigende vare 2 danske
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai

Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 10. maj 1849:
Emil von Schliffen – og Grabner, Berliner    
Schliffen faldt efter den gieve ? mellem Viuf og Veile, Grabner i slaget ved Gudsøe
[Indbetales til kirken 25 rigsdaler for gravsted]

Dødsdato den 11. maj med begravelsesdato den 15. maj 1849:
Jacob Møller    Skomager Jens Møllers søn     5 ¾ år    ? (Rosenstand) efter skudsaar
[skomagermester Jens Møller og Frederikke Tvede i Reberbanen, søndre side 6, har i 1845 en søn med navnet Jacob, der da er 2 år gammel. Det er deres eneste barn på tidspunktet, og han dør som sagt som et offer for krigen 1849. I 1850 har de dog fået en datter, der hedder Maria Elisabeth Møller, og hustruen kaldes da Maria Frederikke født Frede. Det stemmer med, at hun er døbt som Marie Frederikke Frede den 28. januar 1816 som datter af begedreier? Johan Christopher Frede og Marie Elisabeth Hansdatter i Kolding.]

Listen fortsætter herefter i kirkebogen med især slesvig-holstenske soldater frem til begravelsesdatoen den 23. juli 1849, deraf flere af disse soldater, der blev såret i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Endelig er der til allersidst en sidste sådan begravelse den 8. august 1849 af en slesvig-holstensk soldat.

I Koldingbogen 1979 skriver P. Martin Møller også lidt om livet i Kolding fra den 20. april til den 23. april 1849. Møller skriver bl.a. om den 20. april:
Lieutnant Holbeck, som anførte dem, ville se, hvor fjenden var placeret, trådte op på Glarmester Thomas Thomsens trappe [på matrikel 360 og 147], hvor han blev ramt af en kugle i underlivet. Han blev bragt in til Thomsens, og doktor Ferber blev tilkaldt, men denne ville ikke følge med. Holbeck blev ført til Fredericia, hvor han døde nogle få dage senere. Matrikel 352 Helligkorsgade 20: Under (efter) gadekampen ville skomager Møllers søster gå ind i denne ejendoms forstue, men gik tilbage, da der var en stor plask blod på gulvet.

Endvidere skriver Møller:
Kampen, som var begyndt kl. 7 om morgenen, blev ved med at rase, og der blev båret flere sårede bort, det var farligt at komme i Søndergade, thi kuglerne hvinede langs ad gaden. Dette sås bedst på gæstgiver Madsens port, dvs. nuværende matrikel 314, hvori der sad mange kugler. Tre civile, som fra hjørnet af Søndergade og Rendebanen Helligkorsgade ville følge kampens gang, blev ramt i nærheden af knæet, som de må have rakt frem. Laurits Schouerlig blev ved med at bringe meldinger til og fra kaptajn Caroc, og han udførte det med raskhed og uforsagt. Både han og hesten kom uskadt derfra.

Møller fortsætter om den 23. april:
Vi blev overrasket om morgenen, da Slesvig-holstenere blæste alarm og rykkede ud for at besætte skansen nord for byen. Min yngste bror, Frederik, kom hjem og sagde, nu sprang der en granat i den gård, der nu beboes af boghandler Løding, matrikel 312 i Helligkorsgade. Han havde hørt knaldet og set en sort sky, men den gjorde ingen skade. Ligeledes kom en 6 pundig kanonkugle og traf 2. etage af boghandler Grauballes gård i Vestergade, matrikel 259.

[Red. om personerne:
Løjtnant Holbæk bliver begravet i Fredericia, hvorefter der skrives den 1. maj 1849 i H. G. Bønnelyckes dagbog: ”I Dag begravedes Lt. Holbæk og 3 Menige med stor militær Honnør”.
Ved folketællingen i 1850 er Thomas Thomasen en glarmester på 63 år med adresse i Østergade 147. Hans tjenestepige, Marie Madsdatter, er en datter af Mads Madsen og Mette Marie Larsdatter i Viuf.
Doktor Ferber er den 60-årige Carl Frederik Ferber, som ved folketællingen i 1850 bor i Torvegade 216 med sin hustru. Foruden at være læge, er han også toldbetjent.
Gæstgiver Madsen er Mads Madsen, som ved folketællingen i 1850 bor i Korsgade 241 med hustru, 4 børn og 9 tjenestefolk – de fleste fra Eltang og Taulov, men også Niels Jacobsen, født i Lem i Ringkøbing amt ca. 1818.
Boghandler Løding: hvem han er vides ikke, da den eneste lignende er Jochum Lødding, men han er stenhugger og ikke boghandler.
Boghandler Grauballe er Mads Pedersen Grauballe, der i 1850 bor i Vestergade 17. Han er født i Svostrup i Viborg amt ca. 1790 og bor sammen med en plejedatter, Johanne Kirstine Jacobsen, født ca. 1830 i Randers.]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere fra Møllers minder i Kolding under krigen i 1849.
Præsten bruger meget Bemærkningskolonnen til at fortælle om dem, der blev dræbt i krigen ved Kolding 1849, deriblandt altså 2 børn.
Et ældgammelt sagn fra Koldinghus
M. Lorensen skriver i artiklen Folkesagn og folketro for største del samlet i Nørreherred ved Grenå en masse sjove sagn. Midt iblandt disse historier fra Mols er der en enkelt, som har interesse for Kolding – nemlig historien om spøgeriet på Kolding Slot, som jo må være ældre end 1808. Lorensen skriver:

Der er mange af dem, der i tidligere tid har været soldater, som fortæller meget om spøgeriet på Kolding Slot. Der går en hertuginde eller sådan en fornem en i sine daglige klæder med et stort nøgleknippe i hånden; når skilvagten bare lod, som om han ikke så hende, gik hun ganske roligt forbi, men så han efter hende, vendte hun sig mod ham og så forfærdelig ud; men hun gjorde nok eller ingen noget.
Thuras bidrag til Kolding Latinskole
I Vejle Amts Aarbøger 1946 skriver C. Tang Petersen om Magister Albert Thura og dennes indflydelse på Kolding i artiklen En Koldingrektor fra Holberg-tiden. Her er nogle små uddrag, som handler om Kolding.

Tang Petersen skriver om Thura, efter at denne er ankommet til Kolding Latinskole fra København:

Han fordybede sig straks i det emne, han ved sin tiltrædelse allerede havde været inde på, nemlig skolens historie. Han har efterladt sig et smukt minde i en anselig foliant, som findes i skolens arkiv: Skolebog for dend Kongelige Skole udi Colding, begyndt 1724. Han fortæller om denne i skolebygningen. Den var opført midt i det 16de århundrede på Christian den IIIs Dronning Dorotheas bud. Grundstenen var lagt 1566, og var en for sin tid ret anselig bygning.

Under svenskekrigen havde den lidt meget. Kirken søgte at reparere den, men efterhånden blev det umuligt at gøre den i stand, og Thura siger om den, at den indvendige ”så ligere ud til et af fjenden ødelagt og forstyrret hus end en kongelig skole, efterdi katedre, borde og bænke i skolen enten savnedes aldeles eller var formultrede (hensmuldrede), oprådnede og i en elendig tilstand”. Da Hoffet i anledning af Pesten 1711 boede på Koldinghus, forærede Frederik den IVs søster, Prinsesse Sophie Hedevig, skolen en sum penge til nyt inventar, men få år efter var skolen så faldefærdig, at man var nødt til at flytte det nye inventar over i kirken.

Thura fortæller også i et brev, at en af de på skolen boende lærere engang under en storm i største hast måtte forlade skolen midt om natten og søge tilflugt hos en ven i nærheden. I årene 1725 til 1728 stod skolen helt forladt. Så tog bispen, sognepræst Laurits Lehe og borgmesteren Jens Riis affære, fik den gamle bygning nedrevet og en ny opført. Men man havde ingen penge og måtte bygge på kredit.

Et andet spørgsmål, som også interesserede Thura meget, var skolens bibliotek. I 1586 havde en mand ved navn Onsild Mejer begået et mord i Kolding. Han flygtede. Efter loven tilfaldt hans ejendele kongen; blandt disse var en bogsamling på ikke mindre end 253 bøger, som kongen skænkede til skolen. Det var et efter den tids forhold et meget anseligt bibliotek. Ribe Latinskoles bibliotek havde f.eks. kun 46 bøger. Da Thura tiltræder sin stilling ved latinskolen er den kun EN bog tilbage af den store samling!

Hvis du vil læse mere om Albert Thura og hans virke før, under og efter Kolding, må du læse resten i årbogen.

Konfirmerede i Kolding fra landsbyerne omkring og andre byer
Der blev i gamle dage i Kolding Sct. Nikolaj kirke konfirmeret en del unge fra landsbyerne omkring Kolding, fordi de var i lære eller i tjeneste i byen allerede på det tidspunkt, hvor de skulle konfirmeres, men der kom også unge til byen på grund af latinskolen. Præsterne var dog i perioder så venlige at fortælle, hvem de er. Så her er en liste fra opslag 347-352+ 466-484 i bogen 1751 til 1815:

Qvasimo 1752: Casten [Christensen], Christen Rasmussens søn i Almind
15 p Trin 1753: Jacob Buch, provst Jens Buchs søn i Hiarup, Henrich [Nielsen], søn af Niels Sørensen i Gudsø
17 p Trin 1754: Christen [Christensen], søn af Christen Hansen i Bramdrup, tienende Niels Hattermagers enke
Qvasimo 1755: Jens [Mortensen], søn af Morten Jensen i Vissing, Johan Daniel [Christensen], søn af Christen Rasmussen i Almind, Peder Hansen, søn af Hans Nielsen i Skærup
Qvaismo 1756: Bertel [Jensen], søn af Jens Thomsen i Skærbæk i Taulov sogn, Daniel [Marcussen], søn af Marcus Jensen i Lejrskov sogn, Anders [Sørensen], søn af afg. Søren Hansen i Sønder Vilstrup, Peder [Jacobsen], søn af afg. Jacob Simonsen i Limskov, Jep [Andersen], søn af Anders Clausen i Eltang, Karen [Nicolaysdatter], hvis far Nicolay er bonde i Seest
16 p Trin 1756: Christen [Sørensen], søn af degnen Søren Rasmussen i Thistrup, Niels [Rasmussen], søn af Rasmus Nielsen, bonde i Højrup i Stepping sogn, Haderslev amt, Christian [Larsen], søn af afg. Lars Matthiesen i Middelfart
Qvasimo 1757: Nicolaj [Hansen], søn af Hans Matsen [Madsen] i Tved, Jacob [Nielsen], søn af Niels Knudsen i Nørre Biert, Sara [Terchildsdatter], datter af afg. Terchild i Gudsø Mølle
17 p Trin 1757: Rasmus [Andersen], søn af Anders Rasmussen i Vamdrup, Ingeborg, datter af Anne Margrethe på Tugthuset i Viborg.
Qvasimo 1758: Niels [Lauritzen], søn af Lauritz Nielsen i Seest, Morten [Olesen], søn af Ole Hansen i Eltang, Hans [Pedersen], søn af Peder Nielsen i Eltang
19 p Trin 1758: Johannes [Andersen], søn af Anders Pedersen i Seest, tiener hos tolder Skyberg,
Qvasimo 1759: Jens [Poulsen], søn af Poul Nissen i Ødis Bramdrup, Jens [Jensen], søn af Jens Jensen i Sønder Vissing
16 p Trin 1759: Andreas [Thomsen Ørbech], søn af Thomas Jensen Ørbech i Nyborg [i Øster Starup sogn], hos Junghans, Anna [Poulsdatter], datter af Poul Hansen i Bølling, i Slotsmøllen
Qvasimo 1760: Friderich Christian [Friderichsen ?], søn af Anna Friderichs i Eltang, Peder [Christensen], søn af Christen Christensen i Bramdrup
18 p Trin 1760: Jacob [Hansen], søn af degnen i Veerst, Hans Lauritzen, fra latinskolen
Qvasimo 1762: Morten [Termansen], søn af degnen i Vejen, Terman Mortensen, fra latinskolen
Qvasimo 1763: Niels [Lavesen], søn af Lave [Lauge] Nielsen i Pjedsted
18 p Trin 1763: Inger [Thomasdatter], datter af Thomas Sørensen i Pjedsted
Qvasimo 1765: Christen [Hansen Brøndfeld], søn af Hans Brønfeld, bonde i Gudsø
[Derefter en del år, hvor præsten sjusker!]
Den 6. oktober 1805: Karen Hansdatter af Egtved sogn
Den 24. april 1808: Jep Hansen og Søren Hansen af Seest, Inger Pedersdatter af Tved
Den 30. september 1810: Søren Pedersen født i Bække sogn
Den 1. april 1812: Mads [Andersen], Anders Nielsens søn i Jordrup tienende ?
16 p Trin 1813: Lærde skole: Otto Voigt født på Als, 16 år, Peder Høxbroe født i Vejle, 16 år, Anton Christian Høxbroe født i Rødding, 15 år, Gordinnus Wernecke født i Kiøbenhavn, 15 år, Christopher Andreas Høst, søn af provst Høst i Smidstrup
Den 17. april 1814: Hans Hansen, søn af husmand Hans Christensen i Harte, 15 år, Gorritz Jørgensen, søn af Jørgen Jørgensen på Schouskourup i Brenderup sogn på Fyn, tienende ?, 14 år, Anne Hansine Thomsen, datter af afg. ? Thomsen, født i Grønning i ? stift, 15 år, Anne Hansdatter, datter af tømmermand Hans Jensen, født i Haderslev, 15 år, Engel Pedersdatter, datter af Peder Kieldsen, født i Heinsvig sogn, 15 år
Den 2. oktober 1814: Hans Larsen, søn af Lars Pedersen i Tved, født i Strandhuse, 15 år, Hans Christian Schou, uægte søn af Anne Hansdatter og Hans Nielsen i Flensborg, født i Sandager sogn, 17 år, Sabine Frederikke Magdalene Voigt, født i Nordborg på Als, 15 år, Elisabeth Nielsen, født på Straarup i Dalby sogn, 15 år
Fra 1815 og efterfølgende er der følgende udvalg:
Den 1. oktober 1815: Mette Regine Theillade, datter af Peder Theillade i Aarhus, 13Å6M, Anne Margrethe Kiær, datter af hr. Kiær på Ørumgaard, 15Å3M, Anne Sophie Lund, datter af Christian Frederik Lund, snedker i Ferup, 14Å5M, Peder Thuesen, søn af Thue Pedersen i Borlev, 15Å9M, Christen Jensen, stedfar er David Laas og Barbara Christensdatter ved Eltang kirke, 14Å2M, Lauritz Jensen, søn af husmand Jens Christensen af Damhuset i Bramdrup,14Å6M, Lars Buch, søn af vertshusmand Peter Koed og Mette Jensdatter i Kolding men født i Norup, 17Å
Den 21. april 1816: Carl Christian Schouboe, født i København den 18. april 1800, August Albrech Heim, født i Hjemtofte på Sjælland den 13. oktober 1801, Jens Pedersen Gaardmand, født i Horsens den 8. september 1800, Jens Andresen Hornbech, født i Haderslev den 22. januar 1802, Hans Jensen, søn af Jens Thronsen Taher og Ingeborg Svendsdatter i Nyekirke, Berthel Henningsen, født i Vester Nebel den 19. oktober 1794, søn af afdøde Henning Henningsen
Den 21. april 1816: Mette Marie Søeballe, datter af Jens Sørensen Søeballe, født i Horsens, Marie Christine Eleonora Jochumsen, datter af Johan Caspar Jochumsen, født i Haderslev, Anne Marie Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen og Inger Cathrine Sørensdatter, født i Haderslev, Lovise August Sønnichsen, datter af Sønnich Marcussen, født i Gravensteen, Henrich Christian Høyer, født i København den 17. september 1799, Peder Madsen, søn af Mads Jensen og Birthe Cathrine Jepsdatter, født i Vejle den 24. oktober 1802
Den 13. april 1817: Petrine Jørgensen, datter af købmand Christian Jürgensen og hustru Marie Christiane Harborg, født i Odense den 2. august 1801, Cathrine Magdalene Blanch, datter af Henrich David og Ane Sophia Blanch, født i Aarhus den 3. juni 1802, Karen Christensdatter, datter af husmand Christen Hansen og Ane Pedersdatter i Almind, født den 29. maj 1803, Etler Jørgensen Møller Lund, født i København den 12. december 1802, Christoffer Henningsen, søn af Henning Bertelsen, døbt i [Vester] Nebel den 14. marts 1801, Rasmus Pedersen, søn af Nis Pedersen og Ane Magd. Nielsen, født i Dalby Mølle den 2. september 1801
Den 29. marts 1818: Ane Rasmusdatter Haderup, 1803, datter af Rasmus Jørgensen og Maren Sørensdatter af Haderup, Christopher Sølling Høxbroe, den 10. juni 1803, søn af Hans Høxbroe og Claudiana Sabine Sølling i Rødding, Mads Qvistgaard Høst, den 1. december 1803 i Gjellerup sogn, søn af provst Høst og Inger Marie i Smidstrup
Den 4. oktober 1818: Peder Nissen Pedersen, den 29. november 1802, søn af Nis Pedersen Møller og Ane Magdalene [Nielsen] i Dalbye Mølle, Jacob Nielsen Haugaard, den 7. august 1803, søn af Niels Cleson og Birthe Jacobsdatter i Rødding, Ane Barbara Belt, den 16. februar 1803, datter af Evald Belt og Ane Lucie af Sønder Stenderup
Matrikelfortegnelser over Kolding by 1761 til 1791
På Kolding arkiv har de i hardcopy udgaver af matrikuleringerne 1761, 1771, 1781 og 1791. Man får lidt oplysninger om, hvilke bygninger der ligger på den enkelte matrikel, og hvor meget de anses at være værd. Dette bruges til de brandforsikringer, som ejere var tvunget til at have, så de ikke mistede alt, hvis byen brændte.

Herunder er nogle eksempler på ejendomstakseringer:
                                                         Vurderingstakst
Låsbygade 57: Rådmand Mads Paaby           670
Låsbygade 81: Jacob Satterup                     160
Østergade 126: Hans Laugesen                   110
Hellig Korsgade 140: Peder Hielm                  710
Slotsgade 183: Peder Hielm                         250
Rendebanen 179: Hans Basse                      410
Klostergade 194: Hans Poulsen Basse            190
Klostergade 210: Peder Meier                        90
Vestergade 230: Maren salige Lars Paabyes    120
Vestergade 232: Christian Risum                   570

Du må gå til kilden, dvs. de oprindelige matrikuleringer, hvis du vil vide mere om, hvad der var af bygninger på de forskellige matrikler.
Trolovelser, vielser og andre sjove navne i Sct. Nicolaj kirke i Kolding
X argenti 1646: Matz Jespersen af Sønder Stenderup troloves til Margrethe Pedersdatter
12. november 1646: Niels Nielsen Wilstrup skolemester troloves til Kirsten Pedersdatter
Amulaciat 1647: Christen Nielsen af Skanderup sogn troloves til Kirsten Hansdatter
Den 16. september 1647: Oluff Bücke fra Nagbølle troloves til Maren Eiriksdatter
Den 21. oktober 1647: Anders Andersen fra Asperup Sogn i Fyen troloves til Maren Simonsdatter
Den 21. december 1647: David Johansen Schrøder troloves til Karen Miekelsdatter
1 advent 1648: Peder Povelsen Kniffsmed troloves til Kirsten Laursdatter
Den 15. marts 1649: Matz Nielsen fra Skenderup troloves til Kirsten Pedersdatter
Den 21. marts 1649: Peder Torstensen Nørstrand troloves til Anne Miekellsdatter
Trinitatis 1649: Anders Christensen fra Nørbark i Egteved sogn troloves til Maren Nielsdatter
Joh. Bapt 1649: Hans Jensen fra Ødsted sogn troloves til Kirsten Oluffsdatter
Den 13. november 1649: Jens Jensen Schofmager fra Bramdrup troloves til Kirsten Simonsdatter
Den 1. marts 1650: Rytteren Claus Tønder troloves til Kirsten Pedersdatter
Den 1. marts 1650: Niels Madtzen Rosendall troloves til Anne Otthe Sørensensdatter
Den 13. marts 1650: Terkell Ebbesen troloves til Anne Nielsdatter
Den 17. juli 1650: Jens Jensen Raffn fra Willstrup bye troloves til Karen Pedersdatter
X Trin 1650: Nis Jensen Wistorps troloves til Dorthe Jensdatter salige Laurids Jørgensens
Den 12. marts 1651: Hans Christensen Enøe shomager troloves til Mette Miekelsdatter
Den 22. marts 1651: Søren Staffensen troloves til Birgitte Madtzdatter
24 p Trin 1651: Madtz Jensen Geising troloves til Woldborg Nielsdatter
Den 13. november 1651: Niels Povelsen Øhr troloves til Mette Udesdatter
Marts 1652: Laris Bertelsen Bugge troloves til Maren Pofvelsdatter
Den 29. april 1652: Hans Madtsen Nottke troloves til Anne Pedersdatter
4 p Trin 1652: Werner Teche von Mulefinder Mechelberg troloves til Lisbett Johansdatter
Den 6. August 1652: Madtz Madtzen Wiborg troloves til Tyre Bendtzdatter
Den 17. november 1652: Baltzar Nielsen Østrup troloves til Bodill Pedersdatter
Den 12. januar 1653: Poffvel Thomsen Selstrup troloves til Anne Andersdatter
Den 20. april 1653: Oluff Andersen Sadler troloves til Anne Mortensdatter
Den 16. september 1653: Peder Sørensen Ødis troloves til Maren salige Michel Adsersens
Den 1. december 1653: Hans Hansen Bøgsted troloves til Anne Ottsdatter
Qvat. 1654: Anders Oluffsen Smid i Almind troloves til Kirsten Jensdatter
Den 31. marts 1654: Hans Kosilis sadelmager troloves til Tinsile Poulsdatter
Den 3. januar 1655: Jens Pedersen Melbech troloves til Maren Sørensdatter salige Morten Thomsens
Den 13. februar 1655: Søren Jacobsen Medelfard [Middelfart] bliver trolovet til Maren Niels Danielsens [datter eller enke]
Den 2. maj 1655: Morten Nielsen Sherbech [Skærbæk] bliver trolovet til Mette Pedersdatter Wedsteds
Maj 1655: Niels Hansen Vinter på slottet bliver trolovet til Anne Nielsdatter salige Jørgen Hansens
21 p Trin 1655: Iver Christensen Wondsÿld [Vonsyld] bliver trolovet til Karen Jensdatter
Trin 1656: Hans Thomsen Bierte [Bjert] bliver trolovet til Karen Andersdatter
Den 22. august 1656: Hans Hansen Broch bliver trolovet til Anne Jensdatter
Den 18. september 1656: Thomas Christensen Wandel bliver trolovet til Dorthe Hansdatter
Natal 1656: Povel Hansen Wiff [Viuf] bliver trolovet til Karen Madtzdatter
Den 14. januar 1657: Iver Hansen, Borger i Frederichsodde [Fredericia], bliver trolovet til Gye Hansdatter
Den 12. juli 1657: Niels Madsen Nebel bliver trolovet til Karen Olesdatter Kattrup
17 p Trin 1657: Mouritz Christensen Wiberg
bliver trolovet til Mette Jørgensdatter

Den 23. juni 1685: Rektor Malthe Junghans får døbt sønnen Jørgen Malthesen Junghans. Rådmand Jens Chronius er fadder.
Den 5. juli 1685: Diderich Skomager får døbt sønnen Hans Diderichsen. Mette, som er gift med Lorentz Skomager, er fadder.
Den 6. juli 1685: Rådmand Morten Pedersen får døbt datteren Martha Maria Mortensdatter. Studiosus Lauridtz Brorsen er fadder, og Brorsens mor er gudmor.
Den 26. juli 1685: Peder Krejberg får døbt sønnen Søren Pedersen Krejberg. Knud Bertelsen og Anders Brorsen er faddere.
Den 30. juli 1685: Rådmand Jens Chrone får døbt sønnen Niels Jensen Chrone. Malthe Junghans er fadder.
Den 30. august 1685: Da Anders Skomager får døbt datteren Karen Andersdatter, er faddere bl.a. postmester Hans Lund, Peder Christensen Tran og Maren Pedersdatter Helt.
Den 21. januar 1687: Hans Thomesen af Vejle bliver viet til Karen Hansdatter
Den 11. april 1689: Hans Lofft bliver viet til Christense Melchior
Den 8. juli 1690: apoteker Michael Gynter bliver viet til sin fæstemø Salome
Den 29. august 1693: regimentskriver Søren Blansted bliver viet til Magrethe Catarina
Den 31. august 1693: magister Johan Dorseeus bliver viet til Doretea Anchersdatter
Den 7. marts 1695: Lauridtz Klemendsen bliver viet Kiersten Christensdatter
Den 9. februar 1696: Berent Glarmester får døbt datteren Anna Maria Berentsdatter.
Den 15. februar 1696: Giefge Matthisen Skomager får døbt datteren Margrethe Giefgesdatter. Hustruen til Jep Rye er fadder.
Den 16. februar 1696: Thomas Matthiesen får døbt datteren Dorethe Thomasdatter. Maren, som er gift med Jens Lind, er gudmor. Anna, som er gift med Bunde Marcussen, er fadder.
Den 19. februar 1696: Da Jørgen Handskemager får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter, er fadderne Jeppe Smed, Jep Lassens hustru og en datter til Jens Basse.
Den 15. marts 1696: Et barn til regimentsskriver Johan Hollænder bliver begravet.
Den 28. april 1696: Jacob Danielsen får døbt sønnen Johan Jacobsen. Gudmor er Dorethe Anchersdatter. Faddere er Johan Beier, Niels Baldsersen, Tidemand Pedersen samt hustruen til Peder Barred og Gunne Sophia Hansdatter.
Den 17. maj 1796: Erich Hummerføre får døbt sønnen Ancher Erichsen. Faddere er Niels Høyvad, Bertel Nielsen og rektor Anchers hustru.
Den 24. maj 1796: Organist Johan Peiter får døbt sønnen Martinus Johansen. Faddere er Oluf Bydfor, Claus Adolph, Helstig på slottet, og Hendrich Hansens hustru.
Den 1. juni 1796: Johannes Dorseus får døbt datteren Anna Catarina Dorseus. Anna Margrethe Anchersdatter er fadder.
Den 27. august 1796: Et barn af Søren Blomsted bliver begravet.
Den 10. november 1696: En steddatter til Mads Philip bliver begravet.
Den 15. december 17??: Niels Lomholt vies til Johanne Lucia Lund
Den 11. august 1707: Christen Mortensen Schuster af Andst vies til Anna Marlene Stridersdatter Holst.
Den 12. juli 1708: Juchum Jacobsen Snedker vies til Anna Rasmusdatter
Den 10. januar 1709: Silas Johansen vies til Ane Andersdatter
Den 11. maj 1709: Anders Troelsen vies til Mette Christensdatter
Den 13. oktober 1712: Christian Rödicher vies til Karen Larsdatter
1710-1712 mangler
Den 9. august 1713: Dideric Didericsen Busch troloves til Karen Nielsdatter.
Den 19. september 1714: Maximillian Emmanuel von Blauenfeld troloves til Maren Davidsdatter.
Den 8. januar 1715: Jens Madsen, degn i Seest, troloves til Maren Søfrensdatter.
Den 21. april 1716: Hans Christensen Kielbech troloves til Kiersten Jensdatter. Sponsor: Søfren Christensen Kielbach.
Den 28. oktober 1718: Christen Thomesen Aalstrup troloves til Johanne Tomsdatter.
Den 23. november 1719: Jochum Mejer troloves til Maren Povelsdatter.
Den 16. januar 1721: Peder Poulsen Schlumstrup troloves til Inger Pedersdatter.
Den 24. juni 1722: Johan Daniel Sadelkob troloves til Kiersten Jensdatter.
Den 19. maj 1724: Johan Johansen Chortover troloves til Anne Sørensdatter.
Den 16. september 1724: Murmester Johan Behns troloves til Mette Madsdatter.
Den 13. december 1725: Christian Schralenberg troloves til Marie Jensdatter.
Den 7. januar 1726: Lorentz Manicke troloves til Hedwig Langen.
Den 16. august 1727: Curassier [soldat] Georg Conrad Rüge troloves til Christine Margrethe Bechmans.
Den 3. Februar 1728: Ludvig Samuel Schultz troloves til Christine Nielsdatter.
Den 14. december 1728: Jørgen Haar troloves til Maren Lasdatter.
Den 7. marts 1729: Peder Basballe er forlover, da Christen Pedersen Roed troloves til Maren Jensdatter.
Den 9. oktober 1730: Trompeter Georg Nusman troloves til Anne Cathrine Gotfriedsdatter. Forlovere: Gotfried Feldbereder og Jep Lübkær.
Den 1. marts 1731: Lorentz Nielsen Tydsk troloves til Kiersten Andersdatter. Forlover: Niels Tydsk.
Den 21. februar 1733: Peder Andersen Høyer troloves til Anne Hinricsdatter. Han må være soldat, da han medbringer tilladelse fra ritmester Waltersdorff.
Den 21. marts 1734: Niels Nielsen Tydsk troloves til Anne Kirstine ?. Forlover: Hans far Niels Tydsk samt Jep Jensen Lÿbker [Lybecker].
Den 12. januar 1736: Christian Snejder [Schneider] troloves til Mette Anchersdatter. Forlovere: Johan Rammel og Johan Rix.
Den 21. maj 1737: Johan Ketler er forlover, da Niels Jensen og Maren Friderichsdatter troloves.
Den 16. marts 1738: Jochum Jacobsen Handorph troloves til Anne Hansdatter. Forlovere: Anders Thomesen og Jens Hansen.
Den 7. juni 1739: Peder Hansen Utendahl troloves til Anne Tindel?
Den 20. december 1740: Hans Christensen Hvid troloves til Kirsten Andersdatter. Forlovere: Christian Svalenberg og Henric Pottemager.
Den 23. april 1741: Peder Halwertsen Søborg troloves til Anne Clausdatter. Forlovere: Lorentz Bodemand og Michel Snedker.
Den 24. februar 1742: Anders Hansen og Marie Christine Blauenfeldt troloves.
Den 16. november 1742: Peder Jensen Hielm troloves til Anne Nielsdatter. Forlovere er Johan Adolph Møller og Hr. Flye.
Den 3. september 1743: Hans Pedersen og Andreas Torn er forlovere, da Niels Jensen troloves til Woldborg Hansdatter.
Den 9. august 1744: Andreas Lehmejer troloves til Leene Nielsdatter. Forlover: Peder Nielsen Sølling.
Den 16. september 1745: Ebbe Jensen troloves til Karen Hansdatter Lund. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Henning Zivertz og Niels Berg.
Den 20. december 1746: Christian Johan Monradus troloves til Mette Pedersdatter. Forlovere er Hans Hansen Skomager og Stephan Worbasse.
Den 26. maj 1747: Rytter Niels Michelsen Wisch troloves til Anne Margrethe Johannsdatter. Forlovere er trompeter Gundelwein og rytter Johan Wisch.
Den 6. juli 1747: Couras. Johan Henrich Rix troloves til Anna Gabriels[datter] Kruse. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Peter Gabrielsen og Christian Rix.
Den 27. juli 1747: Jørgen Jørgensen Binderup troloves til Else Lorentzdatter.
Den 24. oktober 1748: Courasier Valentin Mörgen troloves til Johanne Andersdatter. Forlovere er Anders Sadelmager og Johan Christian Kobbersmed.
Den 11. december 1749: [Skipper Poul Basses søn], Anders Poulsen Basse, troloves til Marie Christine Sørensdatter. Forlovere er Henning Hansen og [skipper] Mads Thomæsen.
Den 22. oktober 1750: Uhrmager Nicolaj Möhl troloves til Maren Hansdatter. Forlovere er bedemand Hans Jepsen og skiørtæcker Agaard.
Den 3. februar 1751: Jens Christensen Dyrborg, som er rytter ved Holsteins kompagni, udlægges til barnefar, da Maren Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Anne Kirstine Jensdatter Dyrborg. Maren, som er hustru til Carl Roxman, er del-gudmor.
Den 4. februar 1751: Bager Peder Hielm er forlover sammen med feltbereder Thomas Gottfredsen, da feltbereder Peder Sørensen troloves til Anna Larsdatter.
Den 10. juni 1751: Korporal Hans Poulsen Felding troloves til Dorothea Jensdatter. Vagtmester Møller og Raun er forlovere.
Den 25. juni 1751: Skomager Stephan Waarbasse [Vorbasse] er forlover sammen med Anders Christensen, da Thomas Nielsen og Maren Nielsdatter troloves.
Den 8. juli 1751: Peder Christensen Felding er forlover sammen med købmand Jørgen Haar, da Jens Jacobsen og Else Jepsdatter troloves.
Den 14. september 1751: Hattemager Joen Rasmussen troloves til Anna Barbara Meyer. Forlovere er Hans Henrich Fertig og hattemager Niels Jensen.
Den 30. september 1751: Christian Sørensen Hiort troloves til Anne Malene Diderichsdatter. Forlovere er slagter Ancher Nielsen og hattemager Niels Jensen.
Den 8. oktober 1751: Rytter Hans Friderich Hendrichsen troloves til Anna Maria Hendrichsdatter. Forlovere er rytter Hendrich Diderichsen og rytter Hans Nielsen.
Den 19. november 1751: Rytter Johannes Johansen Korthaus troloves til Inger Cathrine Jonasdatter. Forlovere er vagtmester Møllertz og Sørensen.
Den 3. december 1751: Glarmester Nicolaj Primon er forlover sammen med snedker Michel Nielsen, da smeden Lars Johansen troloves til Maren Pedersdatter.
Den 18. januar 1752: Hans Castensen, som er rytter ved Prüs’ kompagni, udlægges til barnefar, da Cathrine Margrethe Schrøder får døbt sin uægte søn for Peder Hansen Castensen.
Den 20. januar 1752: Rytter Johan Christian Kruse udlægges til barnefar, da Karen Lauritzdatter får døbt sin uægte datter for Else Cathrine Johansdatter Kruse. Hustruen til korporal Bøye er gudmor.
Den 10. februar 1752: Rytterne Christian Rix og Valentin Mörgen er forlovere, da rytteren Peder Kruse troloves til Zidsel Christine Pedersdatter.
Den 9. marts 1752: Rytter Jens Christensen Lancken troloves til Johanne Christensdatter. Forlovere er kvartermester Bertelsen og vagtmester Sørensen.
Den 5. maj 1752: Maleren Carl Merzroth er forlover sammen med Niels Nielsen Smid, da Key Pedersen og Maren Bertelsdatter troloves.
Den 28. september 1752: Trompeter Hans Bugislaus troloves til Margrethe Cathrine Bøgvad. Forlovere er skomagerne Niels og Anders Bøgvad.
Den 23. november 1752: Lorentz Hansen Bruun troloves til Giertrud Johannesdatter. Forlovere er bager Jens Bruun og skomager Rasmus Hansen Bruun.
Den 30. november 1752: Skipper Poul Basse og Mads Thomsen er forlovere, da Christian Jørgensen troloves til Maren Jensdatter – efter dom fra Ribe Tamberret den 20. september 1752.

Andet af interessant materiale:
Den 11. oktober 1723: Maximillians Magdalene Margrethe bliver døbt. Kan næsten kun være tale om Maximillian Blauenfeldt. Blandt fadderne er Bartelomæus Jacobsen.

Åbenbare skriftemål i Kolding
1768: Hans Basse, Anne Sørensdatter og Bodil Pedersdatter for forsømmelse af altergang, 1769: Carl Mezerath, hustru og søn Christopher [Mezerath] for samme, 1776: Karen Tønnesdatter for samme, 1785: Hans Poulsen tømmermand, hustru Maren Hansdatter, og Andreas Pedersen for samme, 1786: Mette Sophie Pedersdatter for samme, 1787: Frantz Joseph Knebbeli [Knep], parykmagersvend hos Gregorius Gørtz [Giørtz] for samme, 1789: Margrethe Roeland for samme foruden Anna [Blauenfeldt], afgangen Blauenfeldts enke, og Marie Kathrine Johan Wolfs datter, 1790: Bente Andersdatter for samme, 1791: Daniel Hirt for ?.
Lidt folk fra Lavsbøgerne fra Kolding
Hvis du blandt dine forfædre har en smed, der har tilknytning til Kolding, kan du under statens arkiver finde gode lavsbøger fra Kolding Smedelav. På www.sa.dk, vælg Øvrige samlinger, og tryk på Søg. Rul ned i listen til emnet Lavsarkiver. Rul ned i listen til Kolding, hvor der ligger lavsbøger for smedelavet, bagerlavet, handskemagerlavet og skrædderlavet blandet for årene 1684 til 1865. Herunder er nogle eksempler fra Smedelavet, bagerlavet og handskemagerlavet med links til stederne i bøgerne:

SMEDELAVET - midterbog
Den 5. oktober 1731: Hele smedelavet er forsamlet i oldermand Jens Lambertsens hus. Jep Michelsen grovsmed løsgives, og Rasmus Rasmussen har udstået sin læretid. Jeronimus Lauritsen Bødker møder i lavet med hustru og børn og får noget betalt.
1732: Johan Daniel kleinsmed får optaget sin læredreng med navnet Christen Nielsen, som er født i Vrå i Lejrskov sogn. Han skal i lære i 4 år fra 1732 til 1736. Hans far, Niels Christensen, betaler for hans læretid med rette kærlighed til sin søn. Dette bekræftes af Christopher Pedersen og Niels Hansen. Samme dag betaler skomager Laust til lavet, hvilket bevidnes af Bertel Frederichsen og Hans Hansen Skomager.
Den 25. juni 1732: Jens Sørensen Spormager betaler til smedelavet.
Den 7. oktober 1732: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Jens Spormager lover at betale. Bertel Povelsen Spormager betaler de penge, som han skylder.
Den 14. februar 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Jens Lambertsen, indskriver Johan Jepsen grovsmed sig. Johan Daniel Kleinsmed indløser sin læredreng Søren Christensen, der har været i lære i 6 år.
Den 8. april 1733: Jens Sørensen Spormager betaler i oldermandens hus, hvad han skylder.
Den 23. november 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Johan Jepsen, er lavet forsamlet, men der er ikke noget at berette.
Den 28. april 1734: I oldermandens hus bliver Jep Michelsens læredreng indskrevet, og denne hedder Oluf Pedersen. Jep Michelsen indskriver endvidere en dreng på 3¼ år, hvis far er Jens Lauritsen. Dette bevidnes af Anders Michelsen og Lauritz Jensen.

Den 21. februar 1746: [skrevet Andres] Andreas Crensen lader sin dreng, Andres Mogensen [skrevet Monsen], indskrive i Kolding Smedelav på 4 år fra 1746 til 1750. Andreas Mogensen er søn af Mogens Kieldsen [skrevet Kilsen], som bor på Eltrup gods i Jylland. Underskrevet af Hans Kidsen, som nok er Kieldsen.
Den 2. marts 1746: [skrevet Andres] Andreas Johansen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos sin far, som er Johan Jepsen Knurborg [skrevet Knurbore].
Den 1. juli 1746: Johan Friderichsen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos grovsmed Peder Halvorsen.
Den 1. juli 1746: Svend Madsen Aagaard betaler de penge, han var Kolding Smedelav skyldig.
Den 6. juli 1746: Lavet er forsamlet i oldermand Peder Halvorsens hus, hvor Peder Mortensen indskriver sin læredreng, Peder Jørgensen i Kolding Smedelav. Lavet bevilliger nemlig, at Peder Jørgensen udskrives før den tid, der var sat af til sin læretid.
Den 6. juli 1746: Christopher Møller bliver indskrevet i Kolding Smedelav.
Den 24. oktober 1746: Lavet er forsamlet, da der er en uoverensstemmelse med klejnsmed Svend Aagaard og grovsmed Peder Mortensen. Oldermand Peder Halvorsen og byfoged Baltzer Bahnsen styrer begivenhederne. Svend Aagaard mener, at Peder Mortensen skal betale ham for et eller andet. Underskrifter fra Baltzer Bahnsen, Peder Halvorsen og Peder Mortensen.
Den 29. oktober 1746: Claus Jeppesen er udlært hos Peder Halvorsen efter 4 år.
Den 26. juni 1747: Jens Sørensen Spormager bliver indskrevet i Kolding Smedelav i oldermand Peder Halvorsens hus.
Den 4. oktober 1747: Peder Mortensen udskriver sin læredreng fra Kolding Smedelav ved navn Christen Madsen, som er født ved Borsten kirke i Koldinghus Amt af ægte forældre, da han har været i lære i 4 år.
Den 27. januar 1748: Christian Bugmand får sit lærebrev fra Kolding Smedelav, da han betaler for det.
Den 29. september 1747: Der oprettes lærekontrakt mellem Jep Johansen Knurborg og drengen Niels Staffensen af Øster Starup, som er født i Brakker af ægte forældre. Drengens læretid er på 5 år. Underskrifter fra J. Harm kleinsmit og Johan Knurborg.
Den 26. juni 1748: Lavet er forsamlet i Jens Sørensen Spormagers hus, hvor Peder Halvorsen Søeborg indskriver en dreng ved navn Peder Pedersen, som er født i Bramdrup. Samtidigt indskriver Peder Mortensen en dreng ved navn Niels Christensen i lære som grovsmed på 3½ år.
Den 16. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus indskriver Johan Knorborg sin søn, Lars Johansen Knorborg.
Den 16. februar 1749: Jens Sørensen Spormager lader sin søn, Lars Jensen, indskrive i Kolding Smedelav.
Den 25. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus betales indmeldelsen af Lars Knorborg, som har været til konfirmation. Underskrives af Jens Sørensen Spormager, Peder Halvorsen og Baltzer Bahnsen.
Den 16. april 1749: Peter Mortensen indfinder sig i oldermand Jens Sørensen Spormagers hus i Kolding for at udskrive drengen Anders Mogensen [skrevet Monsen], da denne har været i smedelære siden 1746.
Den 26. juni 1749: I oldermandens hus i Kolding Smedelav indfinder Peder Halvorsen sig for at udskrive drengen Rasmus Jepsen som grovsmed, idet denne har været i lære i 5 år.
Den 28. juni 1749: Johan Knorborg udskriver sin søn, Lars Knorborg, da denne nu er udlært som grovsmed.
Den 8. oktober 1749: Jens Sørensen Spormager indskriver en dreng ved navn Hans Thomesen, som skal være i lære fra 1749 til 1754.
Den 27. januar 1750: I oldermandens hus er lavet forsamlet, idet der er en sag mod Wolf, som har lavet noget kleinsmedearbejde ulovligt og får en bøde. Underskrives af Andres Spormager.
Den 9. februar 1750: Borgmester Jens Riis indfinder sig i oldermandens hus sammen med byskriver Mads Paabye i forbindelse med sagen om Wolf, der skulle have arbejdet for Anders Spormager. Der er en lang historie på 2 sider. Underskrifter fra Jens Sørensen Spormager, Johan Knarborg, Anders Erentz Spormager, Svend Aagaard, Peder Mortensen, Mads Paaby og Johan Kleinsmit.

Den 25. juni 1761: I oldermand Peder Halvorsen Søeborgs hus udskriver klejnsmed Johan Mathiesen et lærebrev på Hans Andresen, der var indskrevet i 1755. Samtidigt indskriver Claus Jepsen en dreng ved navn Johan Andresen, som er født i Eltang, og hvis læretid går til 1764. Underskrifter fra Thomas Thyt, Anders Clausen, Peder Halvorsen og Svend Aagaard.
Den 15. marts 1762: Grovsmed Claus Jepsen kommer til oldermand Svend Aagaards hus i Kolding Smedelav for at udskrive drengen Peder Hansen, som nu er udlært til grovsmed.
Den 14. april 1762: Peder Halvorsen indskriver drengen Niels Andersen i Kolding Smedelav, som er søn af Anders Clausen i Eltang. Drengens læretid er fra januar 1762 til slutningen 1766. Vidner for indskrivning er Hans Jepsen og Mads Jepsen. Samme dag kommer Peder Mortensen og indskriver drengen Mads Hansen fra Erritsø. Drengens læretid er fra Mikkelsdag 1761 til Mikkelsdag 1764.
Den 14. november 1762: Lavet er forsamlet i oldermandens hus i Kolding Smedelav, dvs. hos Svend Aagaard, hvor man udskriver Peder Mortensens søn, Hans Pedersen, idet begge forældre er døde.
Den 8. april 1763: Claus Jeppesen indskriver drengen Jep Christensen i Kolding Smedelav, som er født af en enlig forældre i ”Losbiergfang i Siig by”?. Hans far var Christen Jepsen, og hans læretid er fra 1. januar 1763 til Skt. Hans 1766.
Den 23. juni 1763: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen Niels Jensen Wulf i Kolding Smedelav, som er født i Vejen af uægte forældre, og hans læretid er fra påske 1763 til slutningen af 1767.

Den 30. juni 1772: Jep Andersen Baalt er i oldermand Knud Sørensens hus for at udskrive læredrengen Ole Nielsen som grovsmedesvend fra Kolding Smedelav.
Den 8. februar 1773: Oldermand Knud Sørensen udskriver sin egen læredreng Jokum Quaskeniche som kleinsmed fra Kolding Smedelav. Underskrift fra Knud Sørensen.
Den 26. november 1773: Peder Halvorsen udskriver sin læredreng Jens Hansen fra Kolding Smedelav, som er født i Torup ved Bilet.
Den 26. april 1774: Jep Andersen kommer for at indskrive en læredreng Peder Nissen i Kolding Smedelav, som er født i Vester Nebel. Han skal stå i lære til påsken 1775.
Den 9. august 1775: Søren Jensen Møller er mødt op i oldermand Peder Halvorsens hus for at indskrive sig i Kolding Smedelav. Hans mesterbrev er fra Fredericia Smedelav. Underskrevet af S. Müller
Den 9. august 1775: Jep Andersen Balt grovsmed udskriver sin læredreng Peder Nielsen fra Kolding Smedelav.
Den 16. november 1775: Jep Andersen Bolt indskriver sin læredreng i Kolding Smedelav, Johan Jepsen, der skal stå i lære i 2 år.

Den 1. oktober 1783: Casper Hansen Wolmor betaler 24 skilling for indskrivning af drengen Anders Jepsen Knorborg, som er 12 år gammel. Læretiden går til den 16. maj 1785. Drengen loves med forsvarligt øl og mad. Underskrives af Casper Wolmer og drengens far, Jep Johansen Knurborg.
Den 11. oktober 1783: Overkleinsmed Kasper Wolmor klager over smeden Lars Knudsen. Underskrifter fra Jep Andersen Jost og oldermand Peder Halvorsen Søborg.
Den 13. april 1784: Peder Halvorsen Søborg udskriver drengen Jep Clausen, som er udlært grovsmed.
Den 4. november 1784: Christen Sørensen Radnis [Radner] er kommet til Kolding for at nedsætte sig som grovsmed. Hans lærebrev er fra den 8. oktober 1784. Brevet bekræftes af Jep Bolt og Casper Wolmor, begge lavsmestre i Kolding. Underskrift fra Christen Sørensen Radner.
Den 21. oktober 1784: Kleinsmed Knud Sørensen indskriver drengen Hans Larsen Bone, som er født i Casse ? i Aabenraa Amt. Læretiden er 1½ år fra 27. oktober 1784 til slutningen af 1786.
Den 1. januar 1785: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen [Magnus eller] Mogens Christian Pedersen Lund, som er søn af Peder Fransen Lund. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra drengens lærere, Gabriel Walt og Joseph Salman, samt drengens far, Peter Frandsen Lund.
Den 7. april 1785: Knud Sørensen indskriver en læredreng ved navn Johan Christian, som skal være klejnsmed. Det tager 8 år fra den 16. februar 1782 til den 16. februar 1789. Kontrakten er underskrevet for drengen af Niels Christensen Riisgaard. Desuden er der en underskrift fra Knud Sørensen.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen Radner skal betale sin opstået gæld til smedelavet fra den 8. november 1784. Underskrifter fra P. H. Søborg, Knud Sørrensen, Jep Andersen Bolt, Kasper Vollemer
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi Caspar Volmers dreng Anders Jepsen Knorboe er udlært.
Den 11. juni 1785: Knud Sørensen ind- og udskriver sin læredreng [uden navn], som har udstået sin læretid som klejnsmed på 5 år.
Den 21. juli 1785: Peder Halvorsen Søborg ind- og udskriver sin søn, Thomas Pedersen Søborg, som er udlært grovsmed efter 5 år.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi klejnsmeden Knud Sørensen udskriver sin læredreng Hans Laursen.
Den 26. april 1786: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen [Radner] indskriver en læredreng ved navn Mads Christensen, der er født i Fredericia. Mads skal stå i lære i 5½ år med begyndelse den 1. januar 1786. Underskrevet af Christen Sørensen [Radner].
Den 18. april 1788: Smedelavet er forsamlet i oldermandens hus, fordi klejnsmeden Casper Wolmer har en stridighed med smedesvenden hos Knud Sørensens enke. Der skal betales til fattigkasssen. Underskrifter fra Casper Wolmer, Lars Knudsen, Lars Alsterlev og Niels Hendrichsen.
Den 6. august 1788: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi smedesvende Lars Knudsen skal have sig mesterskøde den 11. august 1788, hvilket skal hentes i afgangen Knud Sørensens enkes hus.
Den 11. august 1788: Lars Knudsen får sit mesterskøde. Underskrives af PH Søborg, Casper Jensen Wollemer og Christen Sørensen Radner.
Den 14. august 1788: Hele Kolding smedelav er på Kolding Rådstue for at få indskrevet Lars Knudsens mesterskøde. Grovsmed Christen Sørensen overtager rollen som oldermand fra Peder Halvorsen. Underskrives af Christen Sørensen, Kasper Volmer og Lars Knudsen.
Den 1. januar 1789: I Christen Sørensens hus udskriver Peder Halvorsen sin læredreng, Christian Fransen Lund, der har stået i lære i 4 år.
1789: I Christen Sørensen Radners hus indskriver Peder Halvorsen en læredreng ved navn Ole Andersen.

BAGERLAVET

Bagerlavet er oprettet den 14. oktober 1707. I marts 1727 er følgende medlemmer af Bagerlavet i Kolding:
1 – Maren, enke efter sal. Erich Bagger, 2 – Sara, enke efter sal. Lars Brech, 3 – Ancher Michelsen, 4 – Niels Jensen, 5 – Christian Jensen, 6 – Niels Sørensen.
Stiftelsen er lavet af konferenceråd Heinrich Ernst von Kalnein [skrevet Calnein].
Lavet er stiftet under den kongelige artikel af den 23. juni 1683. Ancher Michelsen bliver bagerlavets første oldermand. Nedskrevet på Kolding rådstue den 6. marts 1727 og underskrevet af Jens Riis, Ebbe Bech og Peder Clausen Bruun.

Den 11. marts 1727: Borgmester Riis er i forrige oldermand Claus Lorentzens hus, hvor hans søn, Lorentz Clausen, som er udlært under sin mor, Sara Terkelsdatter, efter 7 år fra den 3. marts 1720. Underskrevet af oldermand Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bagger og Maren Bagers og Sara sl. Lars Bors.

Den 12. maj 1727: Christian Jensen Bager underskrifter et notat. Den 5. august 1727 underskriver Ancher Michelsen et notat.

[Uden dato mellem 1727 og 1733]: Der underskrives et notat af Lorentz Clausen Torbrygge.

Den 30. april 1733: Niels Sørensen bliver ny oldermand for Kolding Bagerlav, hvilket underskrives af Niels Sørensen, Ancher Michelsen og Niels Jensen.

Den 30. april 1733: Niels Jensen Bager bliver ny oldermand i stedet for Ancher Michelsen.

Den 22. april 1749, hvor der ikke har været aktiviteter siden den 14. maj 1733: Der kommer tre mesterbagere, Niels Jensen Finger, Niels Sørensen og Friderich Otto Møller. Desuden møder de privilegerede hvedebrødsbagere i Kolding, Peder Jepsen Hielm på vegne af sin hustru, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun. Peder Hielms hustru, Anna Nielsdatter, har sit privilegium fra den 4. januar 1743 og den 16. juni 1747. Johan Schultz har sit privilegium fra den 28. juni 1743 og den 24. marts 1747. Jens Andersen Bruun har sit privilegium fra den 19. august 1746. I maj og juni 1750 gives bevilling til 6 grovbrødsbagere, som er:
1 – Jørgen Jensen Brøger, 2 – Christen Jensen Brøger, 3 – Kirsten Kudsk, 4 – Anders Christensen, 5 – Staffen Worbasse, 6 – Jens Jensen.

Privilegierne for de tre hvedebrødsbagere, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun er nu indskrevet i Bogen for Bagerlavet i Kolding. Johan Schultz, der ikke stammer fra Kolding, har forhandlet sig til en hvedebrødsbagning indrettet gård i Kolding.

Jens Andersen Bruun og hustru overtager privilegiet efter Christian Jensen Bager, idet Jens Bruun er søstersøn til Christian Jensen. Christian Jensen har haft privilegiet i 28 år, dvs. siden 1718, og har opfostret Jens Bruun i sit hjem mht. klæder føde som følge af søsterens armod og fattigdom. Jens Andersen Bruuns overtagelse er læst for retten i Kolding torsdag den 8. december 1746. Atter læst på Kolding rådstue torsdag den 6. februar 1749. Reglerne for bagning inklusive at det er forbudt med rugbrødsbagning underskrives i Ribe den 3. juni 1750 af H. Scheel.

Den 30. juli 1750: Oldermand for bagerlavet er Niels Jensen Finger, og det er for to år. Underskrives af [ikke læsbar], D. Michelsen, H. Danielsen og P. C. Paaby.

Den 5. november 1750: Noget lægges i lodden på rådstuen. Underskrives af Niels Jensen Finger,  Niels Sørensen og Friderich Otte.

Den 13. februar 1751: Claus Lorentzen Torbrøger, der er stedsøn til Peder Hielm, indskrives for 1 år hos oldermand Niels Jensen borger og bager. Underskrives af Niels Sørensen, Niels Jensen, J. Schmidt, JA Bruun og P Hielm.

Den 14. april 1751: Kolding Bagerlav er forsamlet i Niels Jensens hus. Underskrives af Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

KOLDING PELSNER OG HANDSKEMAGERLAV – 1684-1857

Indførslerne i Handskemagerlaver er mikset hen over siderne i forhold til tidslinje, så du er nød til at kigge en større del af bogen igennem, hvis du søger efter en bestemt person. Herunder er fra opslag 9 til 14.

Den 2. juli 1735: Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Iversen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. januar 1739: Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Jensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 3. februar 1739: Hos oldermand Jep Hansen bliver Hans Jepsen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. februar 1741: Oldermand er Jep Hansen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Iversen [skrevet Ifversen].

Den 25. februar 1743: Oldermand er Jørgen Iversen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Jensen.

Den 24. april 1743: Hos oldermand Jep Hansen bliver Peder Hansen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 1. januar 1744: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Lars Paulsen. Læretiden er på 6 år.

Den 1. marts 1745: Oldermand er Jørgen Jensen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Hans Jepsen.

Den 2. januar 1750: Lars Paulsen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 25. juni 1751: Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Iver Jørgensen. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra Jørgen Iversen, Hans Jepsen og Peder Hansen.

Den 25. juni 1755: Iver Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 19. februar 1756: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Niels Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 26. februar 1759: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Johannes Pettersen. Læretiden er på 1 år.

Den 18. februar 1760: Johannes Pettersen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 18. februar 1760: Niels Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1760: Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Jens Pedersen men kaldes derefter for Jens Pettersen. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1762: Jens Pedersen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1762: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hans Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1763: Hans Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 22. april 1767: Hos oldermand Hans Jepsen bliver Niels Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 12. maj 1768: Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Terkil Matisen [Terkel Mathiesen]. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 5. oktober 1768: Hos oldermand Hans Jepsen bliver Hans Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1769: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hendrich Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og som oldermand Niels Jørgensen.

Den 12. maj 1769: Terkild Mathisen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 2. april 1771: Oldermand er Hans Jepsen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Niels Jørgensen.

Den 29. juli 1771: Afdøde handskemager Jørgen Iversens enke af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Casper Johansen. Læretiden er på 6 år.

Den 2. januar 1772: Hans Jørgensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Peder Jensen. Læretiden er på 6 år.

Den 23. november 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Pedersen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. december 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Steffensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1773: Hendrich Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og oldermand Niels Jørgensen.

KOLDING KØBMANDSLAV

Der findes også en bog fra Kolding Købmandslav, men denne dækker kun over årene 1673 til 1687. Nogle af de navne, som nævnes i lavbogen, er følgende:

1675: Oldermand er Mads Thomsen Berg. Bisiddere er Hans Hansen Mouridtz og Conradt Smidt. Værge er Peder Ibsen Lübcher. Lavets ligklæde er leveret den 18. april 1665 af Just Mortensen til Søren Lauridsen Danske efter bestilling fra den 8. januar 1661.
Klædet har da været brugt af:
Peder Hansen Helt, Jens Saur, rådmand Jens Nielsen og hans hustru, Anne Plisensdatter, Maren Friderichs, Anders Jørgensen ridefoged, Søren Bødker, Jens Povelsen, Peder Kiøbmand, Hans Jørgensen ridemester, Jens Pedersens bror, Peder Pedersen, Simon Tviver, Just Mortensen rådmand, Maren Peder Naters, Casper Høysig, Mads Tomesens hustru, Johan Bader Haupte og Jens Jepsen.
Udgifter til:
Mads Thomsen, Hans Hansen, Conradt Smidt, Henrich Reiman tolder, Johan Adolph Apotecher, Staffen Christensen, Hans Michelsen, Las Borum, Søren Lund, Jacob Hansen, Ifver Pedersen Sihre, Frandz Tarm, Mads Bager, Hartvig Kreecher, Niels Madsen og Bøsie Jørgensen.

Fra december 1673 nævnes:
Vide Bertelsen, Ifver Schild, Hans Lassen, Hans Andersen, Peder Bertelsen, bagermester Rudolph Hansen, Laver Nielsen, Jørgen Valuer, Søren Hofkremmer, Hans Bech Guldsmed, bagermester Henrich Fyrre, Baltzer Nielsen rådmand, Thomas Mortensen rådmand, Niels Andersen Falchenbjerg, Matthis Pedersen, Lauridz Koch og Lisbeth Rasmusdatter.

Den 13. marts 1674: Margrethe Henrichsdatter for sin salige mands lig. Desuden Laurs Koch og borgmester Henrich Finsens ? foruden Peder Lybchers barn, Lisbeth, som var gift med Henrich Rafn, samt Bertel Michelsen.

Således fortsætter det i de følgende år, men du må selv læse resten.

KOLDING SKRÆDDERLAV
 
Endvidere er der publiceret en lavsbog fra Kolding Skrædderlav, der dækker over årene 1704 til 1861. Dette er et mindre uddrag af denne bog:

Da lavsbogen starter er listen over alle medlemmer af lavet:
Frands Sørensen, som er indtrådt i 1690 i Kolding Skrædderlav
Thomas Christensen, som er indtrådt i 1692 i Kolding Skrædderlav
Niels Nielsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Mads Berendsen, som er indtrådt i 1697 i Kolding Skrædderlav
Hans Knudsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Jørgen Christensen, som er indtrådt i 1701 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1703 i Kolding Skrædderlav
Diderich Buch, som er indtrådt i 1713 i Kolding Skrædderlav
Hans Jørgen Wilner, som er indtrådt i 1714 i Kolding Skrædderlav
Peder Hansen, som er indtrådt i 1715 i Kolding Skrædderlav
Anders Andersen, som er indtrådt i 1717 i Kolding Skrædderlav
Søren Pedersen, som er indtrådt i 1718 i Kolding Skrædderlav
Niels Hansen, som er indtrådt i 1719 i Kolding Skrædderlav
Christen Larsen, som er indtrådt i 1722 i Kolding Skrædderlav
Iver Frantzen, som er indtrådt i 1724 i Kolding Skrædderlav
Michel Hansen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Jep Christensen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Johan Pedersen, som er indtrådt i 1728 i Kolding Skrædderlav
Jens Jensen, som er indtrådt i 1733 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Friderich Wolff, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Gabriel Pedersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Anchersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Oluf Nielsen Krag, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Madsen, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Carl Christian Tredop, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Elias Hindrichsen Møller, som er indtrådt i 1748 i Kolding Skrædderlav
Lorentz Dastrop, som er indtrådt i 1754 i Kolding Skrædderlav

Og lidt om indholdet ellers….

Den 21. april 1745: Johan Petersen får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Julius, som er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til slutningen af 1751. Der siges god for kontrakten af Christopher Neuss og Nis Jørgensen af Kolding.
Den 21. april 1745: Poul Utæyt får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Hindrichsen, der er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til påske 1748. Der siges god for kontrakten af Christoffer Neusk og Hans Neusk.
Den 25. juni 1745: Rasmus Nielsen får indskrevet sin læredreng ved navn Jens Nielsen Tayerup. Samme dato indskriver Poul Udteyt sin læredreng ved navn ved navn Hans Rasmussen Felleballe. Samme dato indskriver Michel Hansen sin læredreng ved navn Jørgen Michelsen Rask. Læretiden er fra 1745 til 1750.
Den 21. juli 1745: Gabriel Pedersen afgår som oldermand, og i stedet overtager Anders Ankersen jobbet som oldermand for Kolding Skrædderlav.
Den 8. september 1745: Søren Pedersen kommer og får skudsmål og lærebrev på sin søns vegne, nemlig Hans Sørensen.
Den 11. september 1745: Rasmus Nielsen kommer efter mødet den 11. september og vil donere en smule penge til de fattige og til selve lavet. Underskrifter fra Anders Ankersen, Hans Knudsen, Søren Pedersen, Niels Madsen,  knabe Michel Hansen, Jep Christensen, Peder Smid, Anders Madsen, Poul Uteyt og C. Christian Tredub.

Den 30. september 1762: Elias Hendrichsen får udskrevet sin læredreng ved navn Søren Hageberg. Underskrives af Peter Frantzen og Lorentz Dastrup.

Den 18. april 1786: Lavet er forsamlet i huset hos oldermanden, Niels Iversen Orm. Gabriel Valter indskriver sin læredreng med navnet Hendrich Bosse. Samtidigt lader Gabriel Valter sin forbonter, Jens Jørgensen, have overstået sin tid. Underskrifter fra Niels Iversen Orm, Michel Christensen og Peter Franzten Lund [Peder Frandsen].

Den 24. juni 1789: Som ny oldermand vælges Hans Anchersen for 7 år, hvilken efterfølgende kaldes Hans Andersen. Der er underskrifter fra A. Olsen og Michel Christensen.

Den 29. september 1789: Lavet er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Peder Toft indskriver sin læredreng med navnet Hans Olander for 8 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Peter Frantzen Lund og N. Orm.

Den 29. september 1790: Lavet er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin læredreng med navnet Jep Nielsen for 6 års læretid. Underskrifter fra Peter Frantzen Lund, Frans Jensen og Hans Anchersen.

Den 24. juni 1791: Lavet er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin søn med navnet Gabriel Walther for 2 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Michel Christensen og Frans Orm. Samtidigt overtager Michel Christensen erhvervet som oldermand.

Den 27. december 1791: Gabriel Walter kommer og indskriver Rasmus Knud Surballe, som er født i København, for 1¾ år. Rasmus Surballe har hidtidigt været i lære i København. Underskrifter fra Michel Christensen og Hans Anchersen.

Forskellige folk, der var i Taulov kirke + 1 skifte
Folk fra Skærbæk i Taulov sogn
1702: Da Knud Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Peder Knudsen, er faddere: Niels Polach af Skærbæk, Hans Skach af Strandhuse og Stephan Nielsen af Studsdal.
1704: Hustruen til Niels Rodberg i Ladegaardshuset er gudmor, da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Hansen.
1704: Niels Espensens hustru af Skærbæk i Taulov sogn er gudmor, da Peder Andersen af Studsdal får døbt datteren [skrevet Abollone] Apollone Pedersdatter.
1704: Da [skrevet Kristopher] Christopher Hob af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Christophersdatter Hob, er følgende fra Skærbæk faddere: Anders Strand, Bent Pedersen, Madz Moussen [Mads Mouritsen] og Anne Augusta Ibsdatter.
Den
15. december 1712: Jep Henning og Anders Bierg af Skærbæk i Taulov sogn er fadder, da Hans Hansen i Skærbæk får døbt datteren Anne Hansdatter.
2 p H3K 1713: Ude Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Udesen. Faddere er Niels Juul, Anders Bierg og Jep Henning af Skærbæk.
1 p H3K 1720: Niels Juul af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jørgen Nielsen Juul. Lars Nielsen af Børup, Niels Madsen af Børup og Ude Hansen i Skærbæk er faddere.
2 p Trin 1720: Da Oluf Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Olufsen, er Hendrich Hansen og Mads Iversens kone af Skærbæk blandt fadderne.
Maria Besøgelsesdag 1720: Da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Rasmus Hansen, er Hans Basse, Mads Imming og dennes kone, Mette, blandt fadderne.
7 p Trin 1720: Da Jens Qvist af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anne Marie Jensdatter Qvist, er Hans Basse og Lauge Pedersen af Skærbæk blandt fadderne.
1731:
Da Niels Basse af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Nielsen Basse, er Jep Basse af Tårup og Niels Skov af Taulov Nebel faddere.
1731: Baltzer Thomsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Baltzersen. Niels Hoppe af Skærbæk er fadder.
1740: Bertel Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Engel Bertelsdatter. Maren Andersdatter af Skærbæk er gudmor.
1740: Baltzer Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Baltzersdatter.
1740: Niels Lagaard af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anna Nielsdatter Lagaard. Jens Nau og Hans Basse er faddere.
1740: Hans Høst af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Hansen Høst. Hans Nissens hustru er gudmor.
1740: Jep Henning af Skærbæk i Taulov sogn datteren Maren Jepsdatter Henning. Hustruen til Anders Bierg er gudmor, mens Jens Stephansen og Niels Thomæsens hustru er faddere.
1755:
Christen Jensen af Skærbæk i Taulov sogn troloves til Hans Udzens datter af Gudsø.
1756: Niels Thrane, tidligere soldat, troloves til Giertrud Pedersdatter, begge af Skærbæk i Taulov sogn.
1760: Jørgen Lyng og Lauge Nielsen af Skærbæk er faddere, da Peder Madsen af Skærbæk får døbt sønnen Anders Pedersen.
1770:Viet Mads Nielsen af Snoghøj og Inger Nielsdatter af Skærbæk.

Folk fra Gudsø i Taulov sogn
1704: Hans Villadsen og hans hustru af Gudsø er gudmor og fadder, da Niels Andersen Kiær af Taulov Nebel får døbt sønnen Lauridz Nielsen Kiær.
1704: Wulf Jørgensen Møller af Gudsø er fadder, da Christen Hansen af Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1720: Conrad Dahl af Gudsø får døbt sønnen Christian Conradsen Dahl. Hans Jørgensen Møller, Jens Povelsen og Anders Kier af Gudsø er faddere.
1724: Hans Møller og Anders Jørgensen af Gudsø er blandt fadderne, da Hans Jepsen af Gudsø får døbt sønnen Jep Hansen.
1740:Terkel Hansens hustru af Gudsø Mølle er gudmor, da Hans Nielsen i Gudsø får døbt datteren Karen Hansdatter.
1740: Hans Udsen af Gudsø er fadder, da Hans Christensen af Studsdal får døbt sønnen Hans Hansen.
1745: Hans Lyng og Ane Jacobsdatter af Gudsø bliver viet.
1746: Niels Andersen og Giertrud Michelsdatter af Gudsø bliver viet.
1756:
Claus Jacobsen af Gudsø troloves til Mette Christensdatter af Skærbæk.
1757: Peder Basse troloves til Kirsten Hansdatter, begge af Gudsø.

Folk fra Oddersted i Taulov sogn
5 p Epiph 1713: Anders Bierg af Oddersted får døbt sønnen Christen Andersen Bierg. Anders Hansen af Skærbæk og Anders Hansen af Børup er faddere.
1715: Anders Nielsen Bierg af Oddersted får døbt datteren Maren Andersdatter Bierg. Gudmor er Povel Jensens kone af Taulov Nebel. Hans Krims af Holme er fadder.
Trin 1720: Da Laurs Nielsen af Oddersted får døbt sønnen Michel Laursen, er Jørgen Lauritzen og Anne Michelsdatter af Oddersted blandt fadderne.
1735:Lebolth Nielsens datter, Maren Lebolthsdatter af Oddersted, dør 8 måneder gammel.
1760: Laurs Krag af Oddersted er fadder, da Karen Bertelsdatter af Oddersted får døbt sin uægte søn for Bertel ?. Drengens far angives ikke i kirkebogen.

Folk fra Børup i Taulov sogn
Midfastesøndag 1720: Lauge Nielsen af Børup får døbt datteren Gidzel Laugesdatter. Niels Ibsen og Dorthe Povelsdatter af Børup er blandt fadderne.
Den 13. marts 1720: Niels Jepsen af Børup får døbt sønnen Hans Nielsen. Sophie Muncheberg af præstegården er en af fadderne.
5. søndag i fasten 1720: Da Anders Hansen af Børup får døbt datteren Maren Andersdatter, er Kristoffer Jepsens kone af Børup en af fadderne.
2. søndag i fasten 1728: Rasmus Nielsens datter af Børup er gudmor, da Jens Thomsen af Skærbæk får døbt sønnen Peder Jensen. Niels Nielsen af Børup og Baltzer Thomsens hustru af Skærbæk er faddere. 
Midfastesøndag 1728: Hustruen til Søren Griis af Børup er gudmor, da Niels Lauridtzen Hyrde af Børup får døbt sønnen Lauridtz Nielsen. Friderich Andersen og Niels Madsen af Børup er faddere.

1732:
Jens Pedersen Bieverschov og Maria Nielsdatter af Børup bliver viet.
1760: Niels Lauritsen af Børup får døbt sønnen Jochum Nielsen. Fadderne er Oluf Nielsen, unge Hans Nielsen, Anders Pedersen og Anna Carlsdatter af Børup.
1760: Jacob Hansen af Børup får døbt datteren Margrethe Jacobsdatter. Fadderne er Jens Eylertsen, Jep Jepsen, Hans Carlsen, Anne Olufsdatter og Laurits Nielsens hustru, alle af Børup.
1760: [skrevet Willadz] Villads Lauritsen af Børup får døbt datteren Dorothea Villadsdatter. Anna Carlsdatter af Børup er gudmor. Fadder er bl.a. Mette Hansdatter og Jens Tygesens hustru af Børup.

Folk fra Studsdal i Taulov sogn
Den 3. uge i fasten 1720: Staffen Nielsen af Studsdal får døbt sønnen Peder Staffensen. Niels Nielsen og Kathrine Eilersdatter af Skærbæk i Taulov sogn er blandt fadderne.
Septuagesima 1728: Hustruen til Anders Bierg er gudmor, da Claus Olufsen af Studsdal får døbt sønnen Niels Clausen. Faddere er bl.a. Niels Nielsen og Staffan Nielsen af Skærbæk.
Den 19. juni 1744: Niels Stephensen af Studsdal og Anne Andersdatter af Børup bliver viet.
1755: Anna Gregersdatter af [Taulov] Nebel troloves til Thue Jensen af Studsdal.
1773: Viet Bertel Jensen af Eltang og Ole Clausens enke af Studsdal.

Folk fra Nebel i Taulov sogn
1760: Lambert Mortensen af Taulov Nebel får sønnen Johan Severin Lambertsen. Anna Cappel af Taulov Nebel er gudmor, mens Dorothea Iversdatter af Holm er en af fadderne.

Folk fra Nørre Bjert

1702: Peder Kyed [skrevet Kyd] af Nørre Bjert er fadder, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Jens Hansen.
1702: Anders Madsen af Nørre Bjert er fadder, da Kield Madsen af Gudsø får døbt sønnen Michel Kieldsen.
1704: Peder Kyds hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Maren Hansdatter.
1710:
Mette Nielsdatter af Nørre Bjert er fadder, da Jørgen Michelsen af Studsdal får døbt sønnen Hans Jørgensen.
1746: Peder Iversen af Nørre Bjert bliver viet til Anne Marie Jensdatter af Skærbæk.
1762: Christian Pedersen af Nørre Bjert troloves til Apollone Pedersdatter af Skærbæk. Ved vielsen kaldes han for Christian Hansen.
1772: Trolovet enkemand Jens Nielsen Rafn af Nørre Bjert og Mette Lauritzdatter af Børup.
1777: Trolovet Hendrich Jørgensen af Nørre Bjert og Lisbeth Andersdatter af Skærbæk.
1777: Søfren Jensens hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Nielsen Basse og Kiersten Hansdatter får døbt sønnen Hans Christian Hansen Basse.
1778: Jakob Jensens kiæreste af Nørre Bjert er gudmor, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.
1780: Bertel Madsens hustru af Lundgaard ved Nørre Bjert i Eltang sogn er gudmor, da Jep Olufsen og Maren Madsdatter får døbt datteren Karen Jepsdatter.

Folk fra Erritsø
1731: Hr. Ballum af Erritsø er fadder, da degnen Jens Hærup får døbt datteren Ingeborg Jensdatter Hærup.
1731: Hustruen til Søren Kier i Erritsø er gudmor, da Søren Nielsen af Børup får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1735: Mathea Frost af Erritsø vies til Jens Hansen af Høtte.
1736: Niels Pedersen af Erritsø vies til Hans Jacobsens enke af Skærbæk.
1736: Margrethe Christensdatter af Erritsø vies til Lars Nielsen af Taarup.
1742: Maren Mortensdatter af Erritsø vies til Jep Pedersen af Gudsø.
1757: Peder Hansen Høy af Erritsø troloves til Anne Jensdatter af Taulov Nebel.
1760: Ude Hansen af Erritsø er fadder, da Christen Jensen i Gudsø får døbt sønnen Jens Christensen.
1770:
Trolovet enkemand Christen Christensen af Erritsø og Peder Madsens enke [Maren Christensdatter] af Skærbæk.
1772: Trolovet enkemanden Hans Ditlefsen af Erritsø troloves til Anna Michelsdatter af Børup.
1777: Niels Nielsen af Børup, som nu tjener i Erritsø, udlægges til barnefar af Maria Mikkelsdatter på Bjerregaard, da hun får døbt sønnen Niels Nielsen.
1778: Jens Rasmussens hustru af Erritsø er gudmor, da Hans Jørgensen og Apellone Andersdatter får døbt datteren Else Hansdatter.
1778: Peder Ivantsen af Erritsø er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.
1780: Hans Ditlefsens [Ditlevsen] hustru af Erritsø er gudmor, da Niels Hansen og Margrethe Benedicta Jensdatter i Børup får døbt datteren Maren Nielsdatter.

Folk fra Nebbegaard og Gaarslev sogn
1715: Karen Laursdatter af Nebbegaard er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.

Folk fra Brejning og Gaverslund sogn
1704: Anders Sørensen Hop af Brejning er fadder, da Jens Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Appelone Jensdatter. Jens Vogensen af Holme er fadder.

Folk fra Egum, Stallerup, Stoustrup, Trelde og Fredericia
1702: Hustruen til Hans Jørgensen i Fredericia Vandmølle er gudmor, da Niels Hansen får døbt datteren Catharina Sophia Nielsdatter.
Nytårsdag 1713: Lauritz Lyderichsens datter, Maren Lauritzdatter af Fredericia, er gudmor, da Lauritz Nielsen af Oddersted får døbt datteren Mette Lauritzdatter.
1715: Peder Michelsen af Stallerup er fadder, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1715: Mag. Hendrich Pontoppidan og Anne Borch af Fredericia er faddere, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
1724: Lauritz Bertelsens kone af Fredericia er fadder, da Morten Degn af Taulov får døbt datteren Berethe Mortensdatter. Præstekonen Susanna Muncheberg er gudmor. Andre faddere er Friderich Bredal af Holme, Povel Jensen og Hans Jensen af Taulov Nebel og Sophie Muncheberg af Taulov præstegård.
1731: Peder Pedersens kæreste af Fredericia er gudmor, da Søren Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1731: Broder Hansens datter af Fredericia er gudmor, da Bertel Nielsen i ? får døbt sønnen Niels Bertelsen.
1732: Søren Hansen Kiær, der er søn af Hans Kiær i Fredericia, er død.
1733: Christian Sejbech af Fredericia vies til Maria Christiane Olthemandsdatter af Hakkenør.
1733: Jørgen Schultz af Fredericia vies til Maria Elisabeth af Tårup.

1736: Niels Hosted af Stoustrup vies til Helvig Mortensdatter af Børup.
1741: Niels Pedersen af Stallerup vies til Elisabeth Andersdatter af Børup.
1742: Frandts Emanuelsen af Fredericia vies til Karen Basse af Skærbæk.
1744: Lauridz Jensen af Egum bliver viet til Anne Andersdatter af Oddersted.
1746: Hendrich Juul af Fredericia bliver viet til Karen Christensdatter af Skærbæk.
1756: Niels Lassen af Fredericia troloves til Maren Søfrensdatter af Oddersted
1757: En søn af Søren Madsen i Trelde vies til Maren Lund her af Nebel by
1759: Peder Nielsen af Fredericia troloves til Else Nielsdatter af Børup
1768: Viet skomagersvend Zacharias Jensen af Fredericia og Dorthe Jepsdatter af Børup.
1770: Trolovet enkemand Jens Pedersen Møller af Fredericia og Catharina Søfrensdatter Koed af Taulov præstegård.
1775: Trolovet Christian Zeebach af Fredericia og Anna Cathrine Madsdatter af Taarup. Forlovere er Valentin Seebach af Fredericia og Mads Jepsen [af Taarup].
1775: Viet Hendrich Bang af Stoustrup Til Cathrine Nielsdatter Basse af Taarup. Forlovere: Købmand Henningsen i Fredericia og provst Bang.
1776: Niels Tærkelsens hustru af Fredericia er gudmor, og Niels Jørgensen af Fredericia er fadder, da Søfren Jørgensen og Margrethe Thomædatter [Thomasdatter] af Taulov Nebel får døbt datteren Karen Søfrensdatter.
1777: Viet Peder Basse af Fredericia til Kirstine Nielsdatter Basse af Taarup.
1777: Kiøbmand Peter Basses kæreste af Fredericia er gudmor, da Peder Jensen Skou og Karen Nielsdatter i Taarup får døbt sønnen Jens Pedersen Skou. Der er hustruen til Jep Griis i Børup også.
1777: Da Hendrich Bang og Trine [Cathrine] Nielsdatter Basse af Tårup får døbt datteren Maren Hendrichsen Bang, er gudmødre hustruerne til Niels Hansen og Niels Bang i Stoustrup. Fadderne er fra Fredericia og er: Sr. Peter Bang, Kiøbmand mons. Henningsen samt mons. H. Buhl.
1777: Hans Gregersens hustru af Fredericia er gudmor, da Hans Thomsen og Mette Gregersdatter får døbt sønnen Gregers Hansen.
1777: Skipper Christian Møller af Fredericia er fadder, da Anders Jensen og Maren Christensdatter på Holt får døbt datteren Mette Andersdatter.
1778: Da Hendrich Bang i Taarup får døbt sønnen Hans Peter Hendrichsen Bang, er følgende faddere: Sr. Peter Basse af Fredericia, Niels Basse af Taarup og Niels Bangs datter af Stoustrup. Gudmødre er Peter Basses kæreste og Madam Basse, begge af Fredericia.
1779: Hans Olufsens hustru af Fredericia er fadder, da Peder Jørgensen og Dorothea Christensdatter får døbt datteren Maren Pedersdatter.
1779: Mons. S. Buhl og jomfru Dinnesen af Fredericia er faddere, da Mads Nielsen og Maren Pedersdatter i Holmehauge får døbt sønnen Niels Madsen.
1779: Villads Nielsens datter af Stallerupggard er gudmor, og Hans Hansen af Bramdrup er fadder, da Hans Jensen Aitrup og Mette Søfrensdatter får døbt sønnen Jens Hansen Aitrup.
1780: Da Hendrich Bang og Anne Cathrine Basse i Taarup får døbt sønnen Jørgen Hendrichsen Bang, er alle faddere fra Fredericia: Mons. S. Buhl, Mons. Jens Bruun, Mons. Peter Clod og jomfru Basse, men borgmester Thomsens jomfrudatter er gudmor.
1780: Tobaks fabriqveur Sr. Hans Andersen af Fredericia, Mons. Winding af Gudsø Mølle samt Jendrich Hansens hustru af Assens på Fyn er faddere, da [skipper] Johan Hendrich Rann [Rans] får datteren Anna Dorthea Johansdatter Rans.
1780: [Sadelmager] Hans Jørgensens hustru af Fredericia, [Johanne Christensdatter], er gudmor, da Povel Mikkelsen og Johanne Jensdatter i Skærbæk får døbt datteren Johanne Povelsdatter.
1780: Karen Lorentzdatter, som tjener i Stoustrup, er gudmor, da Simon Hansen og Anna Lorentzdatter i Børup får døbt tvillingerne Hans Simonsen og Maren Simonsdatter.

Folk fra Sønder Stenderup
1733: Niels Hansen fra Sønder Stenderup vies til Karen Christensdatter af Studsdal.
1761: Med tilladelse fra Sønder Stenderup er viet Hendrich Ulrichsen og Maren Lauesdatter.
1775: Trolovet Ifver Hansen af Sønder Stenderup og Kirsten Pedersdatter af Gudsøe. Forlovere er justitsråd Seidelin og kaptajn Bording.
1777: Mette Hansdatter af Sønder Stenderup er fadder, da Ifver Hansen og Kiersten Pedersdatter i Gudsø får døbt datteren Karen Anna Maria Ifversdatter.
1780: Oluf Hansen af Sønder Stenderup er fadder, da Ifver Hansen Damkiær og Kiersten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Sønder Vilstrup
1732: Jens Clausen fra [Sønder] Vilstrup vies til Maren Jensdatter fra Oddersted.
1733: Stephen Jensen fra [Sønder] Vilstrup vies til Appellone Nielsdatter af Børup.
1736: Marcus Bertelsen af [Sønder] Vilstrup vies til Karen Christensdatter af Oddersted.
1739: Christen Jensen af Sønder Vilstrup bliver viet til Elsebeth Hansdatter af Skærbæk.
1744: Sidsel Jepsdatter af Sønder Vilstrup bliver viet til Lauridz Jepsen af Kierhus i Taulov.
1756:
Jens Nielsen af Sønder Vilstrup troloves til Johanne Nisdatter af Oddersted
1758: Hans Andersen af Børup troloves til Maren Lauritzdatter af Sønder Vilstrup
1776: Las Hansen af [Sønder] Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter i Studsdal får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1776: Mikkel Hansens hustru af [Sønder] Vilstrup er gudmor, og Las Hansen af Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter i Studsdal får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1779: Jens Jepsens datter af Sønder Vilstrup er gudmor, da Hans Eriksen og Lene Lauritzdatter af Skærbæk får døbt sønnen Hendrich Hansen.
1780: Jep Olufsen af Sønder Vilstrup troloves til Maren Madsdatter af Nebel i Taulov sogn.
1780: Søren Damkiærs hustru af Sønder Vilstrup er fadder, da Ifver Hansen Damkiær og Kiersten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Kongsted og Bredstrup sogn
1710: Ude Hansen og hustruen til Jep Udsen af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udsen i Tårup får døbt datteren Margrethe Christensdatter.
1715: Jep Udsen og hans kone samt Ude Udsen af Kongsted er faddere, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1. søndag i fasten 1720: Jep Udesen og hustruen til Niels Gade i Kongsted er faddere, da Christen Udesen i Torup får døbt datteren Karen Christensdatter. Jørgen Tomesens kone i Oddersted er gudmor.
1756: Christopher Pettersen af Bredstrup troloves til Ide Sophia Hansdatter af Taarup
1757: Thomas Madsen af Kongsted troloves til Maren Jensdatter af Skærbæk
1774:
Trolovet Hans Jørgensen af Kongsted og Apollone Andersdatter af Nebel [i Taulov sogn].
1777: Jep Mikkelsen af Kongsted er fadder, da Christian Nielsen Stærk og Birthe Mikkelsdatter får døbt datteren Margrethe Christiansdatter Stærk.
1780: Søren Tyggesens hustru af Kongsted er gudmor, da Povel Hansen og Anna Maria Hansdatter på Lindgaard ved Skærbæk får døbt sønnen Hans Povelsen.

Folk fra Pjedsted
1780: Rasmus Pedersen Møllers hustru af Pjedsted er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter i Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Follerup, Højrup, Tolstrup og Herslev sogn
1715: Niels Gudum af Herslev er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
Septuagesima 1720: Mads Dahl og Anders Nielsen af Herslev er faddere, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jens Udesen. Præstekonen er gudmor.
1723: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jesper Udesen. Anders Bierg og Niels Juul af Skærbæk er også faddere.
1731: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Niels Juhl af Skærbæk får døbt datteren Maren eller Karen Nielsdatter Juhl. Hans hustru er også fadder.

1732: Anders Marthoriensen og kæreste fra Herslev bliver viet.
1733: Jens Mortensen af Herslev og Jens Hansens datter, Kiersten Jensdatter af Taarup, vies.
1741: Niels Christensen af Herslev bliver viet til Maren Lauridtzdatter af Oddersted.
1744: Anders Madsen af Herslev bliver viet til Margrethe Christensdatter af Tårup.
1744: Peder Hansen Brems af Herslev bliver viet til Maren Andersdatter af Gudsø.
1746: Kirsten Pedersdatter af Herslev bliver viet til Otte Hansen af Skærbæk.
1758:
Palle Hansen af Højrup troloves til Maren Christensdatter af Oddersted.
1760: Søren Andersen af Højrup troloves til Anna Lauritzdatter af Gudsø.
1763: Hans Thomsen af Højrup troloves til enken Mette Thyges [kone] af Børup. Ved brylluppet kaldes hun for Mette Gregersdatter.
1771: Trolovet Simon Hendrichsen af Herslev og Maren Olufsdatter af Børup. Forlovere er Niels Quist og Niels Ifversen, gårdmænd i Herslev.
1774: Trolovet Laue Christensen af Herslev med Karen Jørgensdatter af Skærbæk.
1775: Trolovet Jens Hansen af Tolstrup i Herslev sogn og Ellen Hansdatter af Nebel i Taulov sogn.
1775: Christen Pedersen af Højrup i Herslev sogn er fadder, da Laurs Andersen af Tårup får døbt sønnen Anders Laursen.
1776: 4. søndag efter H3K: Hans Juul af Herslev er fadder, da Niels Ralk væver af Skærbæk får døbt sønnen Laue Nielsen Ralk.
1777: Enkemand Povel Sørensen Heim af Herslev troloves til Kirsten Pedersdatter.
1777: Jeppe Jensen af Follerup Mølle er fadder, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.
1778: Søren Christensens hustru af Herslev er gudmor, og hustruen til Hans Juul af Herslev er fadder, da Lave Christensen og Karen Jørgensdatter af Skærbæk får døbt datteren Anna Lavesdatter. Niels Juul af Oddersted er også fadder.
1779: Trolovet Peder Christensen af Follerup til Maren Nielsdatter af Børup.
1780: Hans Nielsens hustru af Højrup er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Karen Pedersdatter.
1780: Jens Smeds hustru af Herslev Højrup er gudmor, da Christen Jensen og Maren Hansdatter i Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1780: Jep Møller af Follerup er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Viuf
Den 22. juni 1743: Johanne Steensdatter af Viuf bliver viet til Lauridtz Jepsen af Kiækhus i Taulov.

Folk fra Vinding
1777: Claus Davidsens hustru af Vinding er gudmor, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.
1780: Claus Davidsens hustru af Vinding er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Kolding
1714: Tolder Peder Hansens kone af Kolding er gudmor, da Hans Jørgensen i Gudsø Mølle får døbt datteren Anne Katrine Hansdatter. Jørgen Jørgensen af Gudsø Mølle er fadder.
1731: Da Hr. Bredal på Holmegaard får døbt datteren Anna Margrethe Sophia Bredal, er følgende faddere fra Kolding: Hr. Torbryggen, Madame Michelsen og Karen Terchelsdatters datter, hvor sidstnævnte er gudmor.
1740: Hans Degns to sønner af Kolding er faddere, da Terkel Hansen i Gudsø Mølle får døbt datteren Sara Terkelsdatter.
1741:
Iver Hansen af Kolding vies til Bredals enke på Holme.
1760: Peder Friederichsen af Kolding troloves til Petronella Lucht af Gudsø Mølle. Hendes far er degnen i Taulov.
1762: Enken Lene Jensdatter af Kolding vies til Hans Nielsen Bunde i Børup
1762: Enkemand Niels Olufsen af Kolding troloves til Marie Hansdatter af [Taulov] Nebel.
1766: Trolovet Niels Andersen af Kolding og Margrethe Baltzersdatter af Børup.
1771: Anna Justsdatter af Kolding troloves til enkemand Mads Sørensen af Nebel [i Taulov sogn].
1773: Skræddersvenden Niels Jensen fra Kolding udlægges til barnefar, da Maren Christensdatter i Oddersted får døbt sin uægte datter for Karen Nielsdatter.
1776: Trolovet skomagersvend Hans Hansen af Kolding og Mette Paasche af Børup.
1777: Trolovet skomagersvend Johan Carl Arvesen af Kolding til Dorthe Marie Pedersdatter af Taarup.
1777: Datteren til Rasmus Hansen Bruun i Kolding er gudmor, da Lorentz Bruun og Giertrud Johansdatter i Taarup får døbt sønnen Hans Lorentzen Bruun.
1778: Hr. general adjunt Waltersdorff og hospitalspræsten hr. Volqvartz af Kolding er faddere, da hr. capitain Ebell i [Taulov] Nebel får døbt sønnen Adolph Friderich Ebell.
1780: Hans Jørgen Christophersens hustru af Kolding er gudmor, da Christen Markussen og Mette Cathrine Christophersdatter i Oddersted får døbt datteren Inger Christensdatter.
1780: Maren Jørgensdatter, som tjener i Kolding, er gudmor, da Mette Jørgensdatter af Studsdal får døbt sin uægte datter for Ellen Olufsdatter. Udlagt barnefar er Oluf Sørensen, som tjener hos Mons. Welling i Kolding.

Folk fra Rådvad og Harte sogn
1733: Mads Jørgensen Buch fra Rådvad og Mette Hansdatter af Taulov Nebel bliver viet.

Folk fra Seest
1746: Peder Madsen af Seest bliver viet til Anne Sophie af Gudsø.

Folk fra Almind
1763: Christopher Staal af Almind troloves til Catharina Michelsdatter af Skærbæk.
1766: Viet Knud Rasmussen af Almind og Maren Jespersdatter af Tårup.

Folk fra Lilballe og Eltang sogn
1736: Hans Andersen af Lilballe vies til Ane Dorthe Christiansdatter af Børup.
1759: Vilhelm Brochmann af Eltang troloves til Sophia Nielsdatter Basse af Tårup
1763: Søren alias Søfren Nielsen af Lilballe troloves til Marie Michelsdatter af Børup
1776: Hr. Brockmands kæreste af Eltang er fadder, da Peder Jensen Skou i Taarup får døbt datteren Johanna Pedersdatter Skou.
1778: Peder Pedersens hustru af Lilballe i Eltang sogn er gudmor, da Bertel Jensen og Cathrine Pedersdatter i Skærbæk får døbt sønnen Peder Bertelsen.

Folk fra Bovballe Mølle, Lille Velling, Store Velling og Smidstrup sogn
1704: Da Las Pedersen af Tårup får døbt sønnen Peder Lassen, er følgende fra Smidstrup sogn: Jens Michelsen af Bouballe Mølle og hans hustru samt Peder Jensens datter, Bodil Pedersdatter.

1704: Jens Michelsen og hans hustru af Bovballe Mølle er faddere, da Anders Lauridzen af Børup får døbt datteren Else Andersdatter.
1741: Hans Hendrichsens datter af Velling er fadder, da Terkel Hansen af Gudsø Mølle får døbt datteren Sara Terkelsdatter.

Folk fra Skærup sogn
1732: Peder Christensen Qvist af Skærup bliver viet til Else Andersdatter af Børup.
1732: Peder Qvist af Skærup bliver viet til afdøde Morten Hansens datter af Taulov Nebel.
1776: Niels Madsens hustru af Skærup er gudmor, da Anders Lauritsen og Johanne Hansdatter af Skærbæk får døbt datteren Anna Andersdatter.

Folk fra Møsvrå
1760: Niels Nielsen af Møsvrå er fadder, da Christen Jensen af Gudsø får døbt sønnen Jens Christensen.
1779: Rasmus Hansen af Møsvrå er fadder, da Christen Jensen og Susanna Catharina Lorentzdatter af Gudsø får døbt datteren Ellen Christensdatter.

Folk fra Egholt og Lejrskov sogn
1735: Carl Jensen af Lejrskov bliver viet til Maren Hansdatter af Taulov Nebel.
1745: Joen Sørensen af Egholt bliver viet til Maren Andersdatter af Lilballe.

Folk fra Skanderup sogn
1764: Jep Ifversen af Skanderup bliver trolovet til Anders Thomsens enke af Holmehauge

Folk fra Egtved
1764: Peder Paasche [Påske] af Egtved sogn troloves til Anne Marie Nielsdatter af Børup

Folk fra Vonsild
1758: Niels Larsen af Børup bliver trolovet til Anne Marie Olufsdatter af Vonsild

Folk fra Agtrup og Sønder Bjert sogn
Den 23. november 1743: Hans Jørgensen af Agtrup i Sønder Bjert sogn bliver viet til Anne Kierstine Mortensdatter af Taulov Nebel.

Folk fra Middelfart
1762: Rasmus Hansen af Middelfart bliver trolovet til Susanne Nielsdatter af Hackeneur [Hagenør]
1766: Jens Hansen og Mette Cathrine Rasmusdatter hos Tønne Bloch i Middelfart.
1770: Peder Nielsen Gyde af Middelfart bliver trolovet til Margrethe Lauritzdatter af Tårup.

Folk fra Vejle
1731: Mads Hansen og hans hustru af Vejle er faddere, da Michel Hansen af Børup får døbt sønnen Hans Michelsen. Andre faddere er Peder Hansen Welling, Jep Basse af Tårup, Ditlev Andersen og Mag. Munchebergs datter, Lenora Muncheberg.

Folk fra Odense
1764: Kleinsmed Knud Hansen fra Odense troloves til Helena Nielsdatter Basse af Taarup

Andre folk i Taulov
1728: Sophie Muncheberg af Taulov præstegård er fadder, da Jens Hansen får døbt datteren Anne Jensdatter. Niels Madsen af Børup og Knud Madsen af Taulov Nebel er også faddere.
1728: Præstens hustru, Susanna Muncheberg af Taulov præstegård, er gudmor, da Søren Kordsen af Taulov Nebel får døbt sønnen Iver Sørensen. Jens Viuf, Hans Jensen og Jens Povelsen af Taulov Nebel er faddere.

1735: Jacob Buch, som er søn af hr. Sandorff, dør 5 måneder gammel.
1735: Enken til Thomas Braad af Viborg Stift dør 68 år gammel.
1764: Hendrich Marcussen af Skibstrup Mølle troloves til Anne Marie Jensdatter af Taarup
1766: Trolovet Niels Nielsen af Ammitsbøl og Susanne Cathrine Hansdatter af Nebel [i Taulov sogn].

1777: Sidsel Hansdatter får døbt tvillingerne Karen og Birthe Jensdatter. Hun er gift med en bonde fra Skanderborg-egnen og er på vej til Tønder, hvor hun er i tjeneste men uden pas!
1778: Trolovet Christen Jensen af Hønneberg til Sophia Olufsdatter af Børup.
1779: Trolovet Jørgen Hansen af Vester Gjesten til Margrethe Pedersdatter af Nebel by [i Taulov sogn].

Soldaterbørn, der er født i Taulov sogn
1702: Rytteren Johan Meier i Skærbæk får døbt datteren Marie Elsebeth Johansdatter Meier. Blandt fadderne er hustruen til Jørgen Hincheler i Egeskov.
1702: Rytter Jens Bertelsen får døbt sønnen Johan Wilhelm Jensen. Faddere: Christopher Møller, Johan Meier [Meyer] i Skærbæk og Hans Neyebaur [Neubauer] af Børup. Gudmor: Mette Madsdatter Maur.
1702: Korporal Lauridtz Seiersen af Taulov Nebel får døbt sønnen Leopold Lauridtzen. Faddere: Hans Adam Rutenkrantz, David Lorenzen af Nebel og Johan von Nidtzon af Oddersted.
1702: Rytter Hans Rosenkrantz af Nebel får døbt sønnen Joachim Hansen Rosenkrantz.
1702: Curasier Johan Arnholt får døbt sønnen Johan Peter Johansen Arnholt. Faddere: Hendrich Skriber, Michel Schultz og Jacob Skramer af Børup.
1704: Søren Nielsen Dragon af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jens Sørensen. Mads Iversen af Skærbæk er fadder sammen med Niels Jørgensen søn, Lauge Nielsen af Børup.
1710:
Korporal Krib under ritmester Donebs kompagni får døbt sønnen Johan Friderich Krib. Blandt fadderne er Jesper Povelsen og Niels Jepsen af Børup
1710: Curasier Christen Thomesen under løjtnant Lisbergs kompagni får døbt datteren Voldborg Christensdatter. Christen Hansen og Anders Bierg af Oddersted er blandt fadderne.
1710: Kornet Friderich Deutsker under ritmester Donebs kompagni får døbt sønnen Matthias Friderichsen Deutsker. Hustruen til Jens Mau er gudmor, mens Mads Mau af Skærbæk er fadder foruden Hendrich Lydersen.
1710: Landsoldat Niels Rasmussen i Tårup får døbt datteren Anne Dorthe Nielsdatter. Christen Pedersen i Studsdal er fadder sammen med f.eks. Søren Andersen Kiær i Gudsø.

1713: Korporal Johan Simonsen under Dedens kompagni i Lepsons regiment får døbt datteren Giertrud Johansdatter. Niels Madsen og Niels Storgaard af Skærbæk er faddere.
1713: Curasier Johan Wilhelm af ritmester Mims kompagni i prægardier Donebs regiment får døbt sønnen Michel Carl Johansen Wilhelm af Oddersted. Michel Rohde af Oddersted er fadder.
1780: Musqvateeren Hans Jensen og Dorthe Andersdatter liggende ved Skærbæk får døbt sønnen Jens Hansen. Blandt fadderne er sergent Nagel og sergent Heller.

Fra sa.dk under Øvrige samlinger, amter, arkiv Koldinghus Amt:
Opslag 49-57: Den 23. november 1789: Jørgen Hansen Møller i Hakkenør i Taulov sogn er død. Enken er Birthe Michelsdatter. Vurderingsmænd: Hans Iversen af Søholmegaard og Hans Jensen af Skærbæk. Lavværge er fra Taulov, hr. Jens Bruun. Arvinger: Bror, afdøde Niels Hansen, som boede i Middelfart og har efterladt 2 børn: Søn, Hans Nielsen, mesterskrædder i Bogense, søn, Jes Nielsen, som er død men boede i Assens og har efterladt sig en søn: Laurs Jessen, 11 år [1778], og som farbroren Hans Nielsen er værge for, Søster, Anna Margrethe Hansdatter, som var gift med betjent Jens Nicodemussen, som bor i Middelfart, og for denne er svigersønnen, væver Hans Christiansen af Middelfart, mødt op. Gæld til Hans Mosegaard i Vonsild fra 1788. Birthe og Jørgen er blevet trolovet i 1785. Hendes forrige mand var Christian Nielsen Stærk fra Hakkenør i Taulov sogn. Stedbørn: Niels Christiansen [Stærk], Jens Christiansen [Stærk], Anne Johanne Christiansdatter [Stærk] og Margrethe Christiansdatter [Stærk]. Nævnes fra 1785: Birgitha Margaretha Friderica Juul samt Jeppe Pedersen i Nørre Bjert. Fra 1789: Gæld til Anders Pedersen af Børup – i forbindelse med Aalgaard kaldet Giærklint. Underskrifter fra Povel Hansen Møller og Søren Bosen. Nævnes: Lauritz Nielsen af Børup, købmand [Anders] Grunnet i Kolding, Hans Basse i Taarup, Ole Smed i Børup, Søren Eenemærke i Skibdræt Mølle, [Thomas] Winding i Gudsø Mølle, Hans Jensen rebslager i Middelfart. Uægte underskrifter fra Jacob Andersen af Kongsted og Peder Udsen af Skærbæk. Derefter en del uægte underskrifter fra de involverede. Fortsætter den 7. december 1789: Anders Pedersen og Lauritz Nielsen af Børup er mødt op om anmeldte fordringer. Nye fordringer: Købmand [Jens] Brandt i Middelfart, [handelsmand] Salomon Ballin i Middelfart, [skomager] Claus Prip i Middelfart, Rasmus Hansen slagter i Middelfart, Søren Pedersen i Middelfart. Ægte underskrifter fra Jens Bruun, Hans Nielsen, Hans Christiansen, Hans Jensen og Hans Iversen.
Folk udefra, der var i Eltang og Sønder Vilstrup kirker
Folk fra Lilballe og Eltang sogn
1688: Adolph Corporal af Eltang får døbt sønnen Claus Adolphsen. Faddere er bl.a. Hans Iversen, Else Buhls og Kirsten, som er gift med Jep Basse af Eltang.
1688: Zacharias Hansen af Eltang får døbt sønnen Hans Zachariasen. Faddere er Mads Pedersen Kyd og Else Buhls af Eltang.
1688: Michel Smid af Eltang får døbt sønnen Lambert Michelsen. Fadder er bl.a. Mads Pedersen Kyd af Eltang.
Den 7. oktober 1688: Rytteren Rasmus Bødicher, som ligger i Eltang, får døbt sønnen Niels Rasmussen.
Den 9. november 1688: Rytteren Joachim Schultz [skrevet Schult], som ligger i Eltang, får døbt sønnen Joachim Joachimsen Schultz. Mads Pedersen Kyed og Peder Nielsen Rytter af Eltang er blandt fadderne.

Den 9. januar 1698: Rytter Johannes Zachariasen får døbt sønnen Zacharias Johannesen. Faddere er Jens Ibsen af Lilballe, Laurids Skrædder og Mette Giødesdatter.
1698: Herman Clausen af Lilballe får døbt datteren Karen Hermansdatter. Faddere er Niels Andersen, Jens Terchelsen, Mette Giødesdatter, Maren Terchelsdatter og Ane Jensdatter af Lilballe.
1709:
Anders Andersen Winderup og Maren Olufsdatter af Eltang
1712: Villum Clemmendsen, en rytter, og Anne Cælfier, en rytterenke af Eltang
1714: Frantz Reinert, en curasier, og Bodil Andersdatter af Eltang bliver trolovet

Den 20. november 1718: Niels Nielsen af Eltang er fadder, da Jens Nielsen af Gudsø får døbt sønnen Niels Jensen. Hans Møller af Gudsø Mølle er også fadder.
Den 8. marts 1719: Hans Hansen af Eltang er fadder, da Hans Madsen Kyed af Nørre Bjert får døbt datteren Mette Hansdatter Kyed.
1748:
Ane Thomsdatter af Lilballe bliver viet til Knud Mortensen af Hjarup
1750: Ane Pedersdatter af Lilballe vies til Niels Jespersen Qvie af Nørre Bjert
1751: Maren Christensdatter af Lilballe vies til Peder Jensen Rytter af Nørre Bjert
1755: Jens Knudsen af Eltang og Mette Andersdatter af Nørre Bjert bliver viet
1773: Da Peder Brun af Eltang får datteren Sophie Pedersdatter Brun, er faddere bl.a. Madame Bording og Jens Damkier af Nørre Stenderup.
1775: Peder Vorberg bliver viet til Karen Marcusdatter af Lilballe

Folk fra Sønder Vilstrup
1698: Mourids Povelsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Povel Mouridsen. Faddere er Anne, som er gift med Mads Iversen, Margrethe Basse og Maren, som er gift med Povel Grif af Sønder Vilstrup.
1706: Peder Pedersen Jonsen og Anne Jensdatter af Sønder Vilstrup
1708: Anders Schindler, en curasier, og Maren Nielsdatter Smid af Sønder Vilstrup
1712: Hans Castensen, en curasier, og Maren Thomasdatter af Sønder Vilstrup
1714: Christian Schvane, en curasier, og Kirsten Nielsdatter af Sønder Vilstrup
1714: Nicolaus Graff, en corporal, og Rebecca Andersdatter Bril af Sønder Vilstrup
1717: Eilred Arnold von Bobart, en corporal under major Hofmans compagnie, og Barbra Nielsdatter af Sønder Vilstrup
1751: Hans Hansen af Sønder Vilstrup bliver viet til Ane Jespersdatter af Sønder Vilstrup
1751: Michel Hansen af Sønder Vilstrup bliver viet til Ane Mouritzdatter af Sønder Vilstrup

Folk fra Højrup og Herslev sogn
Den 8. marts 1719: Peder Povelsen og Anne Hansdatter af Højrup i Herslev sogn er faddere, da Søren Mortensen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Karen Sørensdatter.

Folk fra Gudsø, Skærbæk og Studsdal og Taulov sogn
1687: Michel Johan af Gudsø er fadder, da Jens Thomsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Anders Jensen.
1688: Anders Griis’ hustru i Gudsøe er fadder, da Anders Frantzen i Gudsø får døbt datteren Anne Andersdatter.
1710: Oluf Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Maren Pedersdatter af Sønder Vilstrup
1711: Thomas Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Anne Pedersdatter af Sønder Vilstrup
1711: Hendrich Hansen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Bodil Christensdatter af Skibdræt mølle i Sønder Vilstrup sogn
1755: Peder Knudsen af Studsdal i Taulov sogn og Kirsten Mortensdatter af Sønder Vilstrup bliver trolovet
1756: Peder Christensen og Karen Jacobsdatter af Gudsø bliver viet
1767: Hans Nielsen af Gudsø og Kirsten Hansdatter af Nørre Bjert bliver viet
1770: Niels Jepsen og Karen Olesdatter af Gudsø bliver trolovet
1782: Jørgen Hansen Brun af Gudsø Mølle og Marie Michelsdatter af Schousgaard bliver viet
1785: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Almind
Den 12. januar 1698: Jørgen Madsen af Almind er fadder, da Niels Andersen i Lilballe får døbt sønnen Hans Nielsen. Maren Slott og Mette Giødesdatter af Lilballe er faddere.
1698: Hendrich Mortensen af Almind er fadder, da Søren Hansen af Nørre Stenderup får døbt sønnen Hans Sørensen. Birthe Jespersen af Nørre Stenderup er fadder.
1708:
Jens Nielsen af Almind bliver trolovet til Armgart Christoffersdatter af Lilballe
1765: Søren Christensens Niels [Sørensen?] af Almind.. ulæseligt til: Christen Jensen, Bertel Jørgensen, begge af Alminde… og mere ulæseligt

Folk fra Hesselballe og Øster Starup sogn
Den 28. september 1688: Anders Jensen af Hesselballe er fadder, da Peder Jensen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jens Pedersen.

Folk fra Kolding
Den 22. maj 1698: Soldaten Peder Borch af Kolding, hvis kæreste gjorde barsel i Eltang, får døbt datteren Margrethe Pedersdatter Borch. Faddere er rytter Simon Nielsen af Eltang, Margrethe, som er gift med rytter Ditlev Salomonsen af Eltang, og Anne Willums.

1705: Hans Andersen hos amtsforvalteren i Kolding og Kirsten Andersdatter af Eltang bliver viet.
Den 15. marts 1714: Mette Bagger af Kolding er fadder, da Jens Sørensen af Eltang får døbt sønnen Albrect Jensen.
1759: Johan Christian Jensen af Kolding og Inger Nielsdatter af Nørre Bjert bliver viet
1759: Lorentz Jensen Bastrup af Kolding og Inger Pedersdatter af Nørre Bjert
bliver viet
1761: Ditlev Johansen Grau, borger og sadelmager i Kolding, og Karen Mogensdatter af Sønder Vilstrup bliver viet
1782: Enkemanden Søren Matthiesen af Kolding og Margrethe Jørgensdatter af Nørre Bjert bliver viet
1783: Enkemanden Oluf Christensen af Kolding og Mette Hansdatter af Eltang bliver viet
1783: Jordmoderen Inger Metzrat af Kolding døber Kirsten Lauritsdatter af Lilballe, og hendes forældre er Laurits Madsen Rytter og Karen Pedersdatter.

Folk fra Seest
1712: Morten Marcussen, en smed i Seest, og Anne Jepsdatter af Nørre Bjert bliver viet

Folk fra Strandhuse i Nørre Bjert sogn
Den 28. september 1688: Mette Pedersdatter af Strandhuse i Nørre Bjert sogn er fadder, da Peder Jensen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jens Pedersen.

Folk fra Nørre Bjert
1688: Søren Nielsen Duus af Nørre Bjert får sønnen Hans Sørensen Duus. Hans Andersen Sandmand af Nørre Bjert er fadder.
1688: Løjtnant Johan Ulrich Brix af Nørre Bjert får døbt datteren Magdalena Charlotta Johansdatter Brix. Margrethe Harboe er fadder.
1688: Knud Rand af Nørre Bjert får døbt sønnen Niels Knudsen Rand. Faddere er Peder Kyed, Maren Nebel og Karen Peder Maufs af Nørre Bjert
1713: Bertel Rafn, Hans Hansen Sandmand, Matthis Madsen og Mette Nielsdatter af Nørre Bjert er faddere for Jens Christensens søn af Nørre Bjert, der døbes Anders Jensen.
1717: Niels Jespersen Grip af Nørre Bjert og Kirsten Christensdatter af Nørre Bjert bliver viet
Den 12. februar 1719: Niels Andersen Mørk af Nørre Bjert får døbt datteren Karen Nielsdatter Mørk. Hans Madsen Smid af Nørre Bjert er fadder.
Den 10. marts 1719: Anders Nielsen Mørk af Nørre Bjert er fadder, da Niels Iversen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Nielsen.
Den 22. marts 1719: Matthias Madsen og Jens Madsen af Nørre Bjert er faddere, da Christen Svendsen af Eltang får døbt datteren Sidsel Christensdatter.
Den 23. november 1740: Niels Jepsen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jep Nielsen. Niels Larsen, Lars Jørgensen og Mads Andersen af Nørre Bjert er faddere.
Den 29. marts 1741: Hans Sørensen af Nørre Bjert får døbt datteren Else Hansdatter. Hans Ulrichsen, Rasmus Ulrichsen, Johanne Pedersdatter og Peder Christensens hustru, Maren, af Nørre Bjert er faddere.
1750:
Peder Hansen Schultz af Nørre Bjert bliver viet til Dorthe Thomsdatter af Nørre Bjert.
1783: Kaptajn Peter Christian von Bay og Sophia Christina Wesenberg af Nørre Bjert bliver viet
1783: Lieutnant Johan Philip von Hindenburg og Louise Beate Johanne Wesenberg af Nørre Bjert bliver viet

Folk fra Håstrup og Smidstrup sogn
1688: Hans Terkelsen af Håstrup i Smidstrup sogn er fadder, da Povel Pedersen af Eltang får døbt datteren Kirsten Povelsdatter.
1711: Jørgen Hansen af Håstrup i Smidstrup sogn og Maren Jespersdatter Griis af Nørre Bjert bliver viet
1713: Jens Hansen af Håstrup i Smidstrup sogn og Else Jensdatter af Sønder Vilstrup bliver viet
1713: Peder Iversen af Håstrup i Smidstrup sogn og Kirsten Jespersdatter, som er datter af Jesper Griis af Nørre Bjert, bliver viet
1751: Jens Jensen af Håstrup i Smidstrup sogn bliver viet til Dorthe Mogensdatter af Sønder Vilstrup
1785: Ulrich Henrichsen af Håstrup i Smidstrup sogn er fadder, da Morten Ulrichsen og hustru, Maren Madsdatter, af Sønder Vilstrup skov får døbt datteren Anne Marie Mortensdatter.

Folk fra Skibet sogn
Den 6. juni 1740: Maren Christensdatter af Skibet Mølle er fadder, da Søren Madsen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Ane Sørensdatter.
Den 7. august 1740: Christen Møller af Skibet Mølle er fadder, da Hans Jensen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 23. oktober 1740: Rasmus Møller af Skibet Mølle er fadder, da Peder Madsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Poul Rasmussen

Folk fra Nørre Stenderup
1785: Mette Pedersdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Jørgen Jensen og Ane Hansdatter af Eltang får døbt datteren Zidsel Jørgensdatter.
1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Gotfred Pedersen og Dorte Iversdatter af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Anders Gotfredsen.
1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Jensen.
1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er faddere, da Morten Ulrichsen og hustru, Maren Madsdatter, af Sønder Vilstrup skov får døbt datteren Anne Marie Mortensdatter.

Folk fra fra Stoustrup og Fredericia
1762: Johan Christian Frimer af Fredericia og ? Christensdatter af Sønder Vilstrup bliver viet.
1782: Jacob Jensen af Stoustrup og Mette Marie Pedersdatter af Sønder Vilstrup bliver trolovet
1784: Enkemanden Rasmus Petersen Blomsterberg af Fredericia og Kirsten Sørensdatter af Nørre Bjert bliver viet.

Folk fra Vejle
1708: Thomas Jensen Furland hanskemager i Vejle og Karen Lambertsdatter af Eltang bliver viet

Folk fra Øster Snede sogn
1708: Niels Sørensen af So? i Øster Snede sogn og Karen Pedersdatter Grundet af Nørre Bjert bliver viet

Folk fra Føvling sogn
1710: Peder Hansen, en karl fra Føvling sogn, og Appollone Hansdatter Høst, som er datter af Hans Høst af Eltang, bliver trolovet

Folk fra Vonsild
1698: Maren Andersdatter af Vonsild får døbt sin søn for Anders Peitersen. Drengen er født i Nørre Bjert. Udlagt barnefar er en rytter ved navn Peiter Christian under Oluf Bassums kompagni. Gudmor er Levina Thomsdatter. Faddere er en søster til korporal sal. Joachim Meier foruden Karen Nielsdatter og Maren Andersdatter af Nørre Bjert.

Folk fra Bojskov og Tyrstrup sogn
Den 9. januar 1689: Christen Pedersen af Bojskov i Tyrstrup sogn udlægges til barnefar af Maren Rasmusdatter af Strandhuse, da denne får døbt sin uægte datter med navnet Maren Christensdatter. Gudmødre er Kirsten, som er gift med Peder Eltang af Strandhuse, og Anne, som er gift med Mads Olufsen af Strandhuse.

Andre folk i Eltang eller Sønder Vilstrup
1710: Peder Lauridsen, en gammel mand fra Fyn, og Kirsten Nielsdatter, hyrdeenke i Eltang
1710: Staffen Jørgensen af Gaarslev og Johanne Madsdatter, datter af Mads Kyed i Eltang
1711: Berndt Hese, en curasier af Eltang, og Anne Nielsdatter af Højen, bliver trolovet
1712: Hans Cordt, en curasier, og Ellen Christensdatter i Nørre Stenderup
1712: Johan Hendrich Printz, en curasier, og Anne Bertelsdatter i Nørre Stenderup
1713: Jens Justsen af Lyng i Erritsø sogn og Maren Thomasdatter af Strandhuse
1713: Thomas Sørensen og Maren Madsdatter, som tjente i præstegaarden, men som flyttede til Tiufkær
Den 26. februar 1714: Soldaten Curasier [lejesoldat] Johan Lorentz i Møsvrå får døbt datteren Anna Johansdatter Lorentz.
1714: Jochum Martin Klefte, en curasier og musicant, og Maren Madsdatter af Strandhuse
1714: Bertel Jensen i Tolstrup [i Herslev sogn] og Kirsten Madsdatter, datter af Mads Ifversen i [Sønder] Vilstrup
1715: Palle Madsen af Hørup [Højrup] og Dorethe Thomasdatter, salige Bertel Thorsens i Eltang
1715: Anders Andersen Vinderup og Maren Nielsdatter i Eltang
1716: Jens Bertelsen Høg og Kirsten Jensdatter i Strandhuse
1716: Hans Madsen Kyed og Mette Bertelsdatter i [Nørre] Bjert
1718: Jens Rasmussen Hyrde i Ammitzbøl og Maren Christensdatter, en hyrdekvinde af Stenderup
1718: Johan Albrectsen af Ferup og Kirsten Christensdatter af [Sønder] Vilstrup
1721: Jørgen Jensen af Skærbæk og Giertrud Mortensdatter af [Sønder] Vilstrup
1722: Oluf Jørgensen af Vester Nebel og ? Jensdatter af [Sønder] Vilstrup
Den 31. juli 1740: Rytter Jørgen Hagemann får døbt datteren Anna Christina Jørgensdatter Hagemann. Thomas Pedersen, Mads Pedersen og Bodil Basse af Strandhuse er faddere.
1751: Jens Hansen af [Sønder] Vilstrup og Karen Jeppesdatter af [Sønder] Stenderup
1752: Laurits Pedersen af Vester Nebel og Kirsten Jørgensdatter af Strandhuse
1752: Ebbe Olesen af Dollerup og Marie Nielsdatter af Landerupgaard
1753: Niels Hansen af Børkop og Kirsten Nielsdatter af [Sønder] Vilstrup
1753: Laus Jensen af Skoudrup og Ane Marie af Lilballe
1754: Andreas Jørgensen fra Hejls og Maren Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1755: Jens Christensen af Bramdrup og Sidsel Christensdatter af Eltang
1756: Mads Hansen af Tiufkær og Kirsten Pedersdatter af Lilballe
1757: Jens Griis af [Nørre] Biert og Karen Michelsdatter af Eltang
1757: Hans Sørensen af Børup og Marie Hansdatter af [Nørre] Biert
1758: Henric Hol[t] af [Nørre] Biert og ? Pedersdatter af Strandhuse
1759: Christopher Christophersen af Møsvraa og Johanne Erichsdatter af Lildballe
1760: Poul Pedersen af Dalby og Maren Callisdatter [Kallesdatter] af Stenderup
1762: Søren Bertelsen af Vinding og ? Hansdatter Raun af Eltang
1762: Hans Jørgen Rasmussen af Kongsted og Giertrud Hansdatter af Lilballe
1768: Rasmus Hansen af Møsvraa og Ellen Jensdatter af Vilstrup
1770: Jep Christensen af Jels og Kirsten Christensdatter, her af Strandhuse
1770: Peder Hermansen af Sønder Stenderup og Zidsel Larsdatter af [Nørre] Biert
1771: Morten Pedersen af Gelballe og Inger Jensdatter af [Nørre] Biert
1773: Søren Larsen og Maren Larsdatter af Gudsø
1773: Hartvig Pedersen af Follerup i Herslev sogn og Ellen Bertelsdatter af Landerupgaard bliver viet
1773: Da Niels Møller i Strandhuse får døbt datteren Karen Nielsdatter Møller, er faddere bl.a. Jørgen Kiowl ? af Kolding og Michel Andersen af Strandhuse.
1773: Maren Hansdatter af [Nørre] Bjert er fadder, da Mads Bertelsen i Strandhuse får døbt datteren Ane Kirstine Madsdatter. Maren Hansdatter er jordmor.
1774: Lieutnant Møllers frue af Bramdrup er fadder, da Hans Jensen i Korssøegaard får døbt sønnen Jens Hansen.
1774: Jens Christensen Krog af Gren [Grene] sogn, anmeldt til Vorbasse, udlægges til barnefar af Ellin Hansdatter, da hun får døbt sin uægte søn for Hans Jensen.
1774: Maren Frantzdatter i Ottersted [Oddersted] er fadder, da Geert Uldrich i Vilstrup får døbt datteren Dorthe Geertsdatter Ulrich.
1775: Michel Nielsen af Ammitsbøl og Maren Torsdatter af Vilstrup
1775: Jesper Nielsen af [Nørre] Bjert og Karen Margrethe af Eltang
1777: Bernt Berntsen og Kirsten Sørensdatter af [Nørre] Bjert
1777: Rasmus Andersen af Stenderup og Ane Hansdatter af Eltang
1777: Jacob Mogensen af [Nørre] Bjert og Karen Rasmusdatter? af Strandhuse
1777: Laue Hansen af ? og Else Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1777: Claus Jensen og enken Maren Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1777: Niels Willadsen af Ejstrup og Mette Christensdatter af [Nørre] Bjert
1777: Thomas Andersen og Maren Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1777: Zacharias Erichsen og Johanne Lauritsdatter af [Nørre] Bjert
1778: Anders Jacobsen af Nyborg i [Øster] Starup sogn og Maren Hansdatter af Stenderup
1778: Jacob Jensen og Mette Laursdatter af [Nørre] Bjert
1778: Jens Jørgensen og Johanna Sørensdatter af [Nørre] Bjert
1779: Johan Christian Fogt af [Øster] Starup og Maren Thomsdatter af Stenderup
1779: Anders Bertelsen og Anne Marie Jacobsdatter cop. i [Øster] Starup
1779: Ole Laursen og Karen Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1779: Christen Christensen og Margrethe Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1780: Skoleholder Nicolay Dahl og Anne Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1780: Peder Nielsen Griis af [Nørre] Bjert og Maren Jensdatter af [Sønder] Vilstrup
1780: Søren Hansen Damkiær af Stenderup og Birgitte Jensdatter af [Sønder] Vilstrup
1780: Christen Sørensen fra Viborg-kanten og Else Hansdatter Buhl af Eltang
1780: Hans Iversen fra Holm i Taulov sogn og Gunnild Lauridtzdatter af [Nørre] Bjert
1780: Hans Hansen Griis og Christiane Handsdatter Krog af [Nørre] Bjert
1780: Jens Hansen af Oddersted [i Taulov sogn] og Kirsten Joensdatter af Lilballe
1780: Jørgen Nielsen og Sara Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1780: Andreas Jørgensen og Marie Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1780: Peder Nielsen Almind og Ane Cathrina Thomasdatter af Stenderup
1781: Peder Jensen af Sellerup og Maren Bertelsdatter af Schousgaard
1782: Hans Madsen af Vinding sogn og Anne Jørgensdatter af [Nørre] Bjert
1782: Niels Andersen af Bramdrup og Karen Pedersdatter af [Sønder] Vilstrup
1783: Jens Christensen Grøn af Stallerup i Bredstrup sogn og Karen Madsdatter af Lilballe

1783: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Jacob Teubner og Johanne Jensdatter får døbt Peder Jensen Jacobsen Teubner.
1783: Maren Jacobsdatter fra Taulov er fadder, da Iver Iversen og Kirsten Jensdatter i Lundgaard får døbt sønnen Iver Iversen.
1783: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Bertel Skov og Maren Jensdatter får døbt sønnen Iver Bertelsen Skov. Det er Anne Marie Gregersdatter af [Sønder] Stenderup også.
1783: Niels Pedersens kone af Lilballe er fadder, da Lauge Pedersen og Lisbeth Kirstine Jensdatter får døbt datteren Bodil Marie Laugesdatter.
1783: Anne Marie Gregersdatter i [Sønder] Stenderup er fadder, da Niels Christensen og Karen Pedersdatter får døbt datteren Mette Nielsdatter.
1783: Johanne Dyhr af [Sønder] Stenderup er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter i [Nørre] Bjert får døbt datteren Maren Jensdatter.
1784: Else Jochumsdatter af Kolding og Kirsten Pedersdatter af [Sønder] Stenderup er faddere, da Thomas Flensburg og Karen Tygesen får døbt datteren Helena Thomasdatter Flensburg.
1784: Jens Hansen og Pernille Pedersdatter af [Sønder] Stenderup er faddere, da Hans [Nielsen] Almind og Kirsten Hansdatter får døbt sønnen Mads Hansen Almind.
1784: I Stenderup døbes ? Jensdatter barn. Hun er fra Uldum sogn og er efter utugten blevet gift med Hans Andersen af Bjerre sogn. Den lille dreng døbes Mathias Hansen. Else Jochumsen af Kolding er fadder.
1784: Jordmoderen Inger Merkerats af Kolding døber Kirsten Hansdatter i Eltang, og hun er datter er Hans Jochumsen og Ane Hansdatter i Strandhuse.
1785: Stephan Nielsen fra Haderslev og Sidsel Sørensdatter af Nørre Bjert
1785: Jep Pedersen af Skærbæk og Dorthe Marie Jørgensdatter af Nørre Bjert
1785: Palle Jensen, som tjener i Haderslev, og Marie Christensdatter i [Sønder] Stenderup
1785: Peder Jensen og Sidsel Jensdatter af Almind får døbt sønnen Peder Pedersen. Christen Jensens kone af Almind er fadder.
1785: Kirsten Madsdatter af [Sønder] Stenderup er fadder, da Niels Nielsen og Mette Christensdatter i [Nørre] Bjert får døbt datteren Mette Marie Nielsdatter.
1785: Maren Christensdatter af [Sønder] Stenderup får døbt sin uægte søn for Knud Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Knudsen, som nu er i København og tjener for en jøde. Faddere er Ane Jensdatter og Mette Jensdatter af [Sønder] Stenderup.
1785: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Hans Iversen og Gunder Lauritsdatter får døbt datteren Anne Cathrine Hansdatter.
Forskellige folk i Seest kirke [også kaldet Seested i gamle dage]
Folk fra Kolding
1757: Jens Andersen ? af Kolding vies til Dorthe Kierstine Andersdatter af Seested.
1760: Peter Hielm af Kolding vies til Ane Bull af Seest.
Den 25. marts 1781: Mad. Hielm [Kirstine Sørensdatter] og Monsr. Peder Jensen Segeberg af Kolding er faddere, da Oluf Madsen og Kirsten Olufsdatter får døbt datteren Leene Cathrine Olufsdatter.
Den 20. maj 1781: Frøken von der Licht, Mad. From [= Marie Margrethe Lund], jomfru Elisabeth Johanne Junghans og hr. Johan Carl Sager, alle fra Kolding er faddere, da Thomas Christensen på Vrandrup Hougaard får døbt sønnen Christian Thomsen.
Den 9. juni 1783: Iver Hansen Bager [Hvedebrødsbager] af Kolding er fadder, da Mads Danielsen og Margrethe Poulsdatter i Seest får døbt sønnen Poul Madsen.
Den 13. juli 1783: Madame From [= Marie Margrethe Lund] fra Kolding er fadder, da Jørgen Kiærsgaard og Ane Poulsdatter får døbt datteren Bodil Cathrine Jørgensdatter Kiærsgaard.
Den 29. august 1783: Viet Gustav Hansen [måske Johansen] og Ane Marie Davidsdatter af Kolding.
Den 27. april 1784: Viet catecet og Klokker herr Lars Wisbech af Kolding og Petronella Dorthea Humblet [Homblet] af Seest.
Den 14. januar 1785: Johan Lanken skomager af Kolding vies til Margrethe Nisdatter af Seest.
Den 5. juni 1785: Iver Feldbereder af Kolding er fadder, da Peder Randbøll og Bodild Johannesdatter får døbt sønnen Simon Pedersen Randbøll.
Den 10. oktober 1786: Peder Sørensen af Kolding vies til Mette Jepsdatter på Vranderupgaard.
Den 11. februar 1789: Jep Seest i Kolding er fadder, da Peder Jensen og Maren Jensdatter i Seest får døbt datteren Mette Kirstine Pedersdatter.
Den 8. februar 1789: Niels Jensen bagersvend i Kolding er fadder, da Anna Larsdatter fra Norge får døbt sin uægte datter for Martha Maria Hansdatter. Moren er nok fra Arendal i Norge.
Den 10. februar 1789: Capellan Johannes Blangsted af Kolding er fadder, da Seest-præsten hr. Grunnet får døbt sønnen Morten Severin Grunnet.

Den 15. december 1805: Da Maren Michelsdatter, som er i Seest sogn uden skudsmålsbog, får døbt sin uægte datter for Mariana Frandsdatter, er følgende faddere fra Kolding: Kirstine Meulengrat, Maren Rohde, H. Hansen handskemager og Niels Madsen. Udlagt barnefar er Frands Pedersen af Vorbasse sogn, der er soldat ved det Oldenborgske regiment.

Folk fra Ejstrup og Harte sogn
Den 30. marts 1806: Peder Jensen af Ejstrup i Harte sogn er fadder, da Søren Pedersen og Christiane Jensdatter får døbt datteren Mette Marie Sørensdatter. Poul Vinther er også fadder.

Folk fra Dons og Almind sogn
1762: Jens Hansen af Almind vies til Marie Jacobsdatter i Seest.
Den 7. oktober 1787: Jens Andersens kone fra Dons er fadder, da Hans Andersen og Anna Rasmusdatter får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 30 marts 1806: Christen Nielsen af Dons er fadder, da Peder Jepsen og Anna Marie Nielsdatter får døbt sønnen Niels Pedersen Grunnet. Sognepræsten i Seest Niels Grunnet dør den 6. december 1806.


Folk fra Aagaard og Øster Starup sogn
Den 30 marts 1806: Hans Nielsen af Aagaard i Øster Starup sogn er fadder, da Peder Jepsen og Anna Marie Nielsdatter får døbt sønnen Niels Pedersen Grunnet.

Folk fra Vonsild

1760: Peder Holt af Vonsild vies til Ane Knudsdatter af Seest.
1760: Christen Christensen af Vonsild vies til Karen Hagelund.
Den 19. juni 1786: Simon Laursen og hustru af Vonsild er faddere, da Niels Andersen og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Anders Nielsen. Der er Jep Andersens hustru i Seest også.

Folk fra Gelballe
1760: Niels Poulsen af Gelballe vies til Maren Hørgen.
1765: Anders Hansen af Gelballe vies til Ane Cathrine Marcusdatter på Skoutrupgaard.
Den 28. oktober 1781: Anders Lauritsen [Laugesen] af Gielballe [i Skanderup sogn] er fadder, da Mads Davidsen og Margrethe Poulsdatter [Grethe Paulsdatter] får døbt sønnen David Madsen.

Folk fra Lejrskov sogn
Den 3. februar 1782: Jes Andersens unge søster af Egholt [i Lejrskov sogn] er fadder, da hendes bror, Jess Andersen og Giertrud Pedersdatter får døbt datteren Ane Marie Jesdatter.
Den 2. marts 1806: Maren Schelde fra Lejrskov sogn er fadder, da Anders Jessen og Giertrud Jensdatter får døbt sønnen Jess Andersen. Peder Schoutrup af Seest er fadder.

Folk fra Norge
Den 8. februar 1789: Anna Larsdatter fra Norge får døbt sin uægte datter for Martha Maria Hansdatter. Udlagt barnefar er tjenestekarl Hans Christian fra Arendal i Norge.
Den 15. november 1789: Dorthea Sophia Bruun fra Hittendal ved Oslo i Norge får døbt sin uægte søn for Friderich Christian Hansen. Udlagt barnefar er en skibskarl fra Hittendal ved navn Friderich Christian Hansen. Blandt fadderne er Anna Friis og Niels Krag.

Andre folk med sjove navne og soldater i Seest
1757: Hans Aggermand vies til Mette Hansdatter
1757: Niels Christensen af Frørup sogn vies til Inger Hansdatter
1757: Søren Væver af Hiarup vies til Sophie Lauritsdatter
1759: Niels Andersen af Øster Vamdrup vies til Ane Hansdatter i Vranderup.
1759: Anders Andersen Høst vies til Kirsten Thomasdatter i Seest.
1760: Ebbe Nicolajsen af Ødis Bramdrup vies til Ane Eriksdatter af Seest.
1762: Karen Jensdatter får døbt sin uægte datter for Cathrine Marie Johansdatter Körich. Udlagt barnefar er soldaten Johan Kørich fra det Oldenborgske regiment. Da han gift sig med moren i 1764, kaldes han for Johan Joseph Knörsch.
1765: Mette Marie Paulsdatter får døbt sin uægte søn for Paul Rasmussen. Udlagt barnefar er Rasmus Madsen, der efterfølgende rejste til København.
1765: Søren Andersen Ankier, skovfoged i Sønder Stenderup, vies til Mette Marcusdatter på Skoutrupgaard.
1780: Døbt et uægte barn ved navn Elisabeth Jensdatter Bolwig. Moren er Sophia Beata Mathisen fra Fredericia, og faren er Jens Bolwig fra Nebbegaard [opsl. 228]
Den 6. marts 1781: Soldaten Christian Knabe vies til Malene Terkelsdatter.
Den 15. juni 1781: Soldaten Hans Sørensen Alsrode vies til Birthe Enevoldsdatter.
Den 2. august 1781: Soldaten Gotthart Brükner og Ane Christensdatter får døbt sønnen Frideric Gotthartsen Brükner. Faddere: Else Nielsdatter, gift med Sergent Obenhausen, foruden andre soldater og deres hustruer. Parret er viet den 2. februar i Seest, hvor det angives, at Ane Christensdatter er fra Bække.
Den 28. september 1781: Soldaten Michael Tobias og Ane Marie Lauritsdatter får døbt datteren Juliane Marie Michaelsdatter Tobias. Faddere: Karen Siøgaard, Maren Lytkesen, Ane Rasmusdatter og sergent Schütt.
Den 4. november 1781: Soldaten ? Frandsen får døbt datteren Christine Margrethe Frandsen.
Den 4. november 1781: Soldaten Johanne Koch og Kirsten Christensdatter får døbt datteren Sophia Christine Johannesdatter Koch. Blandt fadderne er Niels Pagh og sergent Fridenborg.

Den 4. november 1781: Løjtnant Borstorph og hustru Ladehof får døbt sønnen Georg Wilhelm Borstorph. Faddere: Kaptajn von der Lühe samt løjtnanterne Rakevitz, Morits og Qvestelin.
Den 19. december 1781: Sergent Schubert får døbt datteren Karen Schubert. Faddere: Madame Voydemand, Jomfru Borstorph, Madame Eilbye og Jacob Lunding.
Den 7. januar 1782: Soldaten Jørgen Andreasen og Kirsten Marie Pedersdatter får døbt sønnen Peter Jørgensen. Maren Lytkesen og Birthe Sørensdatter er gudmødre. Faddere er sergenterne Schütz, Poelich og Beenboys.
Den 16. april 1782: Soldaten Johan Ditlev Colpin vies til Birthe Sørensdatter.

Den 13. oktober 1782: Jørgen Pedersen af [Sønder] Bjert er fadder, da Hans Siøgaard og Karen Johansdatter får døbt sønnen Christen Hansen Siøgaard.
Den 21. december 1782: Soldaten Peder Grønne udlægges til barnefar af Ellen Jesdatter, da hun får døbt sin uægte datter for Marie Pedersdatter Grønne.
Den 4. juli 1783: Jørgen Hansen hanskemager af Haderslev vies til Maren Nielsdatter, datter af degnen i Seest, Niels Degn.
Den 5. juli 1783: Jørgen Kiærsgaard af Aarhus vies til Ane Paulsdatter, datter af Paul Christensen i Seest.
Den 23. november 1783: Inger, som er hustru til Anders Hansen i Nørre Stenderup, er fadder, da Hans Andersen og Ane Rasmusdatter i Seest får døbt sønnen Anders Hansen.
Konfirmeret 1784: Niels Hiulers stedsøn af Vranderup, Simon Nielsen Hiuler.
Den 5. november 1784: Jens Pedersen af Vranderup vies til enken Anne Christensdatter af Seest.
Den 13. marts 1785: Tobias Soldat og Marie Lassdatter får døbt datteren Lene Cathrine Tobiasdatter.
Den 4. april 1785: Christen Jepsen af Vranderup er fadder, da Thomas Christensen i Seest får døbt datteren Anna Thomasdatter.
Den 29. januar 1786: Rasmus Andersens kone af Stenderup er fadder, da Hans Andersen og Anna Rasmusdatter i Seest får døbt datteren Karen Hansdatter.
Den 5. juni 1786: Christen Jepsens kone af Vranderup er fadder, da Jes Møller og Mette Jensdatter får døbtdatteren Mette Kirstine Jesdatter Møller.
Den ? oktober 1787: Søren Sørensen Landerup af Holt vies til Kirsten Hansdatter af Seest.
Den 13. januar 1788: Johannes Koch og Kirsten Christensdatter får døbt sønnen Christen Johansen Koch.
Forskellige folk i Øster Starup og Vester Nebel kirker
Folk fra Borlev
1765: Peder Jensen af Aagaard vies til Anna Jørgensdatter af Borlev.
1766: Peder Jensen af Borlev er fadder, da Christen Jensen får døbt datteren Maren Pedersdatter.
1766: Dorethe Jensdatter af Borlev er gudmor, og Christen Hansen af Dons samt Thomas. Jørgensen af Højen er fadder, da Hans Hansen får døbt datteren Christiana Hansdatter.
1766: Karen Christensdatter af Borlev er fadder, da Niels Nielsen får døbt sønnen Søren Nielsen.
1766: Jens Erichsen af Borlev er fadder, da Henrich Bertelsen i Aagaard får døbt datteren Catharina Maria Henrichsdatter.
1778: Jacob Erichsen og Maren Jensdatter af Boerlef får døbt sønnen Erich Jacobsen. Dorthe Clemensdatter af gården Nyborg er gudmor. Alle fadderne er fra Borlev og er: Christen Sørensen, Niels Nielsen, Johan Smeds hustru samt Johanne Christensdatter.
1779: Niels Nielsen, Johan Pedersen, Søren Storm samt Jacob Erichsens hustru af Borlev er faddere, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.

Folk fra Herslev

1778: Søren Christensen af Herslev vies til Mette Udsdatter af Fredsted.
1778: Søren Christensens hustru [Mette Udsdatter] af Herslev er fadder, da Jørgen Pedersen og Voldborg Udsdatter får døbt sønnen Niels Jørgensen.

Folk fra Almind

1778: Christen Iversen af Almind troloves til Elisabeth Jørgensdatter af Vester Nebel.
1778: Peder Hansens hustru af Almind er gudmor, da Niels Kyd og Anna Andersdatter i Hesselballe får døbt datteren Anna Nielsdatter Kyd.


Folk fra Dons
1765: Maren Jespersdatter af Dons er gudmor, da Hans Jespersens enke får døbt sønnen Jesper Hansen.
1778: Niels Snedker af Dons er fadder, da Jens Andersen og Maria Madsdatter af Øster Starup får døbt sønnen Anders Jensen.

Folk fra Kolding
1766: Jomfru Paaby af Kolding er gudmor, da Bertel Mørk får døbt sin søn Johan Bertelsen Mørk.
1767: John Hattemagers hustru af Kolding er gudmor, da Anders Jensen får døbt datteren Maren Andersdatter.
1767: Jes Liutsen af Kolding troloves til Kirsten Olufsdatter. Forlovere: Oluf Bertelsen og Jørgen Pedersen.
1767: John Hattemager af Kolding er fadder, da Oluf Madsen får døbt sønnen Friderich Olufsen.
1779: Stine Nielsdatter af Kolding er fadder, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.

Folk fra Gelballe
1765: Jacob Olufsen af Gelballe vies til Dorethe Hansdatter af Nyborg [i Øster Starup].
1765: Christen Jørgensen af Gjelballe troloves til Anna Clemendsdatter af Nybort [i Øster Starup].

Andre folk
1765: Christen Nielsen af Bramdrup vies til Anna Jensdatter af Fredsted.
1765: Henrich Bertelsen af Oddes [Oddersted?] vies til Anna Cathrine Johannesdatter af Aagaard.
1765: Christen Madsen af Skærup vies til Maren Pedersdatter af [Vester] Nebel.
1765: Hans Jacobsen af [Vester] Nebel vies til Barbra Hansdatter af Ferup.
1765: Hendrich Mortensen af Højen vies til Margrethe Kirstine Hansdatter af [Øster] Starup.
1765: Mads Jensen af Urup troloves til Gunder Hansdatter af [Vester] Nebel.
1765: Hans Nielsens hustru af Lejrskov er gudmor, da Jørgen Thullesen får døbt sønnen Thule Jørgensen.
1765: Maria Jørgensdatter af Bølling af gudmor, og Niels Jensen af Ferup er fadder, da Peder Lassen får døbt sønnen Las Pedersen.
1766: Niels Hendrichsen af Odense vies til Maria Lisbeth Pedersdatter i Hesselballe.
1766: Hans Nielsen troloves til Jens Andersens enke af Borlev.
1766: Lars Madsen af Bauballe Mølle udlægges til barnefar, da Anne Cathrine Pedersdatter får døbt datteren Gitzel Larsdatter.
1766: Kirsten Nielsdatter af Bølling af gudmor, da Thor Madsen i [Vester] Nebel får døbt datteren Gitzel Thorsdatter. Faddere er Esben Nielsen af Ferup, Peder Ebbesen af Kolding, Peder Lassen, Jep Pedersen, Willads Povelsens hustru Maria Madsdatter af Ferup og Anna Pedersdatter af [Vester] Nebel.
1766: Christian Christensen af Flensborg udlægges til barnefar af Else Larsdatter, da hun får døbt sin uægte datter for Anna Margrethe Christiansdatter.
1766: Lars Nielsen af Fredericia vies til Sybille Hedevig Johansdatter af Nyborg [i Øster Starup]
1767: Anders Pedersen af Harte troloves til Dorthea Jensdatter.
1767: Hustruen til Søren Boerlef i Bramdrup er gudmor, da Oluf Madsen får døbt sønnen Friderich Olufsen. Faddere er Corporal Voigt, John Hattemager af Kolding, Rudolph Mickelsens hustru og Anna Andersdatter af [Øster] Starup.
1767: Maren Hansdatter af Velling er gudmor, og Niels Madsen Bull af Velling er fadder, da Mads Nielsen får døbt datteren Dorothea Madsdatter.
1778: Søren Græbesen af Fuglsang vies til Mette Hansdatter af Øster Starup.
1778: Niels Christensen Kyd af Stufderup [Stoustrup] vies til Anna Andersdatter af Hesselballe.
1778: Enkemanden Anders Christensen af Egtved troloves til Anna Bertelsdatter af Vester Nebel.
1778: Christen Hansens hustru af Harte er gudmor, da Hans Hansen og Karen Jensdatter i Aagaard får døbt datteren Mette Hansdatter.
1778: Maren Jensdatter Smed af Vinding er gudmor, da Marcus Jensen og Johanne Hansdatter af Øster Starup får døbt sønnen Jens Marcussen. Jens Hansen Viuf af Nyborg [gården], Peder Hansen af Nyborg samt Jacob Iversens hustru af Øster Starup er faddere.
1778: Da Jens Andersen og Maria Madsdatter af Øster Starup får døbt sønnen Anders Jensen, er gudmor Zissel Holgersdatter af Øster Starup, mens fadderne er: korporal Vogt, Peder Sørensen, Michel Poulsens hustru af Hostrup samt Stine Mogensdatter og Mette Andersdatter af Øster Starup.
1778: Mads Nielsens hustru af Højrup er gudmor, da Thomas Jensen og Anna Lasdatter af Aagaard får døbt datteren Margrethe Thomasdatter.

1778: Da Niels Kyd og Anna Andersdatter i Hesselballe får døbt datteren Anna Nielsdatter Kyd, er fadderne Anders Laugesen af Tiufkær og Anna Pedersdatter af Højen.
1778: Søren Pedersen af Harte er fadder, da Ole Hansen og Dorthe Pedersdatter i Vester Nebel får døbt datteren Else Maria Olesdatter.
1779: Anders Christensen af Egtved vies til Anna Bertelsdatter af Vester Nebel.
1779: Enkemanden Morten Jensen af Højen troloves til Mette Johansdatter af Fredsted.
1779: Lauritz Jensen af Raustrup [Rostrup] i Gadbjerg sogn troloves til Kirstine Iversdatter af Nygaard.
1779: Anders Pedersens hustru af Harte er fadder, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.


Soldaterbørn og ægteskaber
1766: Dragon Jacob Fisker udlægges til barnefar, da Elisabeth Eskesdatter får døbt sønnen Eske Jacobsen Fisker.
1778: Enkemand sergent Antoni Engelharth Meyer af Øster Starup vies til Anna Christensdatter af Fredsted.
1778: Enkemanden sergent [Antoni Engelharth] Meyer af Øster Starup troloves til Mette Sørensdatter af Fredsted.
Forskellige folk i Harte og Bramdrup
Folk fra Kolding
1737: Da Christen Ravn og Sidsel Stefansdatter i Bramdrup får døbt sønnen Thue Christensen Ravn, er fadderne: Iver Hansen af Kolding, Mads Buch af Roddevad, Jørgen Stephansen af Bramdrup, Hans Michel Danielsens hustru samt Jens Stephansens hustru af Kolding.
1747: Hustruerne til Jørgen Jensen og Niels Terchelsen i Kolding er faddere, da Ole Pedersen Smed og Kirsten Stephansdatter i Harte får døbt sønnen Peder Olesen.
1747: Lauge Jensen og Niels Nielsen, som begge tjener i Kolding, er faddere, da Anders Nielsen og Maren Jensdatter får døbt sønnen Niels Andersen.
1747: Andreas Marcussen, som tjener på Koldinghus, udlægges til barnefar af Maren Sørensdatter af Stubdrup, da hun får døbt sin uægte søn for Anders Andreasen.
1748: Maren Hansdatter, som tjener i Kolding, er fadder, da Peder Hansen og Apollone Joensdatter får døbt sønnen Jens Pedersen.
1749: Mons. Jens Bruun og rådmand Paabyes datter af Kolding er faddere, da Michel Christensen og Anne Berthelsdatter i Steenvad Mølle får døbt datteren Anna Michelsdatter. Andre faddere er skovrider Langsberg af Jordrup, Christen Hansen af [Sønder] Stenderup samt Anne Holst af Påby præstegård.
1750: Niels Pedersen og Kiersten Pedersdatter, som tjener i Kolding, er faddere, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter får døbt datteren Maren Andersdatter, der nok dør som spæd.
1750: Johann Svendsen af Kolding er fadder, da Peder Gydesen og Mette Bertelsdatter i Påby får døbt sønnen Gyde Pedersen. Andre faddere er Christen Svendsen i Bjert, Svend Gyddesen i Seest, Madz Jepsen i Påby præstegård samt jomfru Helvig Baunsens
.
21 p Trin 1750: Peder Nielsen, som tjener på Koldinghus, er fadder, da Willads Nielsen og Mette Hansdatter får døbt sønnen Niels Willadsen.
2. advent 1751: Rasmus Bruun af Kolding er fadder, da Knud Jensen og Karen Hansdatter i Påby får døbt datteren Anne Knudsdatter.
Sexagesima 1752: Kiersten Pedersdatter, som tjener på Koldinghus, er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter i Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
Invocavit 1752: Rasmus Olesens steddatter af Kolding er fadder, da Niels Christensen og Mette Pedersdatter i Harte får døbt datteren Zidsel Nielsdatter.
11 p Trin 1753: Jens Møller Feltskriver af Kolding er fadder, da Hans Hansen i Påby får døbt sønnen Lauge Hansen.
1754: Morten Liung i Kolding er fadder, da Anders Jensen og Maren Andersdatter i Bramdrup får døbt datteren Anna Andersdatter. Der er streg over indgang, så Anna er død som spæd
.
1754: Poul Hansen i Kolding er fadder, da Søren Nissen og Anna Hansdatter får døbt datteren Ane Sørensdatter .
1755: Mette Jørgensdatter i Kolding er fadder, da Mads Skou og Maren Jepsdatter i Bramdrup får døbt datteren Karen Madsdatter Skou .
1757: Møllerens datter i Dons, Dorthe Risom, er gudmor, da Søren Boerlef og Anne Kirstine Christensdatter får døbt datteren Mette Sørensdatter Boerlef. Fadder er Mons. Nortenberg af Kolding.
1757: Ancher Nielsen i Kolding er fadder, da Søren Nissen og Anna Hansdatter i Anchier får døbt datteren Idde Sørensdatter.
1757: Peder Mortensen af Kolding er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Hans Madsen Schou
.
1760: Anders Thomsen i Dons er fadder, da Søren Jepsen og Else Hansdatter får døbt datteren Karen Sørensdatter. Johan Bergs hustru, Inger Poulsdatter, af Vuntzel [Vonsild] er fadder foruden Ancher Nielsen i Kolding .
1760: Mons. Risom og vintapper Schultz af Kolding er faddere, da Søren Boerlef og Anna Kirstine Christendatter får døbt sønnen Søren Sørensen Boerlef.
1760: Peder Michelsens hustru i Kolding er gudmor, og Poul Hansen af Kolding er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Jeppe Madsen Schou.
15 p Trin 1774: Hans Knudsen af Kolding er fadder, da Christen Jensen og Anne Nielsdatter i Harte får døbt datteren Mette Christensdatter.

Folk fra Lejrskov sogn
1738: Da Niels Nissen i Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen, er fadderne bl.a.: Jens Pedersen Skield af Fierup [Ferup i Lejrskov sogn], Hans Hansen af Bramdrup, Hans Simonsens hustru af Lilballe samt Michel Hermandsens hustru af Jubilholm.
1742: Marie Hansdatter af Hvolbøl i Lejerskov sogn absolveres for at være blevet gravid med Jens Jensen fra Vrå [i Lejrskov sogn].
1747: Peder Jepsens hustru i Åsbøl [i Lejrskov sogn] samt Simon Andersen og Christen Christensen af Vranderup [i Seest sogn] er fadder, da Willads Nielsen og Karen Povelsdatter i Ejstrup får døbt sønnen Niels Willadsen.
1749: Knud Pedersens datter af Lejrskov er fadder, da Hans Knudsen i Ejstrup får døbt sønnen Knud Hansen.
1750: Da Anders Pedersen og Anne Christensdatter får døbt datteren Maren Andersdatter, er fadderne Hans Jørgen af Vester Gesten, Anders Christensen af Ferup [i Lejrskov sogn] og Maren Pedersdatter af Stubdrup.
15 p Trinit 1750: Kiersten Knudsdatter fra Lejrskov er fadder, da Hans Knutzen og Maren Nielsdatter i Harte får døbt sønnen Niels Hansen.
Sexagesima 1752: Anders Christensen af Ferup [i Lejrskov sogn] er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter i Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
22 p Trin 1753: Anders Christensens datter, Maren Nielsdatter af Fierup, er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter i Harte får døbt datteren Mette Andersdatter. Det er Kirsten Pedersdatter på Koldinghus også.
Trin 1775: Thule Pedersen af Ferup [i Lejrskov sogn] er fadder, da Søren Jensen og Maren Pedersdatter af Harte får døbt sønnen Johannes Sørensen. Der er Kirsten hos Christen Kruse af Harte også.
4de Epiph 1776: Else Knudsdatter, datter af Knud Jepsen i Lejrskov, er gudmor, da Jens Jensen og Mette Kirstine Andersdatter i Ejstrup får døbt datteren Maren Jensdatter.
Dom Qiul 1776: Niels Hansen fra Lejrskov er fadder, da Matthias Vinter og Malene
Hansdatter i Harte får døbt sønnen Jep Matthiasen Vinter.

Folk fra Dons
1738: Da Niels Nissen i Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen, er en af fadderne: Mons. Risom i Dons Mølle.
1743: Søren Simonsen af Dons troloves til Karen Jensdatter af Harte. Underskrives af: Jens Pallesen og Hans Laugesen.
1744: Søren Simonsen af Dons troloves til Anne Christensdatter af Bramdrup. Underskrives af Jørgen Steffensen og Mads Buck.
1744. Jens Pedersen af Dons troloves til Johanne Jepsdatter af Bramdrup. Underskrives af Jep Hansen og Anders Nielsen.
21 p Trin 1750: Anders Thomsen og Maren Hansdatter af Dons er fadder, da Willads Nielsen og Mette Hansdatter får døbt sønnen Niels Willadsen. Det er Jeppe Hansen af Bramdrup og Anne Nielsdatter af Højen-Stubdrup også.
2 p Trin 1754: Else Madsdatter i Dons, som er barnets moster, er gudmor, da Christen Enevoldsen i Harte får døbt datteren Mette Christensdatter.
1754: Jens Pedersen i Dons er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter i Bramdrup får døbt datteren Karen Madsdatter Schou. Der er streg over indgang, så Karen er død som spæd.

Andre
1707: Corporal Johan Schultz får døbt datteren Dorethe Margrethe Johansdatter Schultz.
1709: Begravet Ritmester Skubart fra Harte.
1710: Mads Jensen Møller fra Seedsteed Mølle [Seest Mølle] får døbt sønnen Jep Madsen Møller.

1715: Viet Jørgen Hansen og Mette Jensdatter Smid, som kom til Høyen.
1716: Viet Niels Andersen og Maren Christensdatter, som kom til Høyen
.
1
738: Lieutnant Koplov fra Bramdrup er fadder, da Niels Iversen og Ellen Hansdatter i Bramdrup får døbt sønnen Iver Nielsen.
1744: Jess Lauritzen af Vonsild troloves til Maren Hansdatter Herskov. Underskrives af Anders Nielsen og MPS.
1744: Jens Pedersen af Aagaard i [Øster] Starup sogn troloves til Maren Christensdatter i Harte. Underskrives af Knud Nielsen og Peder Olufsen.
1744: Knud Jepsen af Aagaard [i Øster Starup sogn] troloves til Karen Jacobsdatter af Harte. Underskrives af Anders Jensen og Niels Nielsen.
1745: Jens Povelsen fra Nagbøl i Skanderup sogn troloves til Margrethe Hansdatter af Påby i Harte sogn. Underskrives af Las Christensen og Jep Nielsen.
1745: Ude Rasmussen af Gudsø [Gudtze] i Eltang sogn troloves til Anne Christensdatter i Harte. Underskrives af Peder Nielsen og Hans Andersen Løng.
1747: Niels Jensen af Stubdrup og Karen Jacobsdatter af Aagaard [i Øster Starup sogn] er faddere, da Hans Pedersen og Maren Jacobsdatter i Harte får døbt tvillingerne Mette og Anne Hansdatter.
1748: Hans Sørensen af Bjert er fadder, da Jacob Andersen og Else Sørensdatter får døbt tvillingerne Niels Jacobsen og Kiersten Jacobsdattter.
1750: Christen Lassen Smid og Lisbeth Lasdatter af Højrup er faddere, da Niels Christensen og Mette Pedersdatter i Harte får døbt sønnen Christen Nielsen. Et kryds over indgangen fortæller nok, at lille Christen dør som spæd.
1750: Da Knud Jensen og Karen Hansdatter får døbt sønnen Jens Knudsen, er fadderne: Peder Jespersen af Bjert, Jep Nielsen af Nagbøl, Mads Jepsen i Påby præstegård og ”kiersten” til regimentskriver Seest i Dons.
1750: Karen Pedersdatter af Hesselballe er fadder, da Las Hansen Krage og Kiersten Pedersdatter får døbt datteren Kiersten Lasdatter Krage.
Festo Circum 1751: Anne Hansdatter af Store Andst er fadder, da Simon Jensen og Mette Kierstine Hansdatter i Harte får døbt datteren Maren Simonsdatter.
Invocat 1751: Da Hans Hansen og Anne Laugesdatter får døbt sønnen Lauge Hansen, er fadderne: Marcus Hansen, Hans Laugesen, Anders Ditlevsen og Willads Nielsens hustru af Stallerupgaard.
2. advent 1751: Johanne Jensdatter, som tjener hos Madame Rubec i Almind, er fadder, da Knud Jensen og Karen Hansdatter i Påby får døbt datteren Anne Knudsdatter.
9 p Trin 1752: Søren Nielsens hustru af Borlev er fadder sammen med Peder Jepsen og Niels Nielsen af [Vester] Nebel, da Hans Nielsen og Gye Pedersdatter i Rodevad får døbt datteren Mette Hansdatter.
1752: Johanne Jensdatter af Aagaard i [Øster] Starup sogn absolveres for lejermål med Hans Jørgensen Tondal, der var rytter under ritmester Antihas’ regiment under major Finechs regiment
.
Advent 1752: Jørgen Jensen og hustruen til Christen Raun af Vester Giesting [Gesten] er faddere, da Søren Jensen og Anne Christensdatter i Harte får døbt datteren Anna Sørensdatter.
Festo Virid 1752: Christen Svensen af Bjert, Svend Gydesen af Seest og Karen Berthelsdatter af Seest er faddere, da Peder Gyddesen og Mette Berthelsdatter får døbt sønnen Bertel Pedersen.
Esto mihi 1753: Peder Nielsens kone af Seest er fadder, da Willads Nielsen i Stalderupgaard får døbt sønnen Jørgen Willadsen.
11 p Trin 1753: Maria Marthe Schling og Maria Holm af Ødsted er faddere, da Hans Hansen i Påby får døbt sønnen Lauge Hansen.
23 p Trin 1753: Margrethe Pedersdatter, som er gift med Anders Jørgensen i Vester Gesten, er gudmor, da Lars Krage og Maren Pedersdatter får døbt sønnen Hans Larsen Krage.
1 advent 1753: Anders Pedersen af [Øster] Starup er fadder, da Jens Jørgensen i Ejstrup får døbt sønnen Jørgen Jensen.
1754: Sidsel Nielsdatter, Gyde Jepsens kone af Gelballe er gudmor, da Hans Nielsen og Anna Jørgensdatter får døbt sønnen Niels Hansen.
1755: Anders Thomsens kone, Maren Hansdatter i Dons, er gudmor, da Søren Jepsen og Else Hansdatter får døbt datteren Mette Sørensdatter.
1757: Peder Kyds hustru, Anne Marie Sørensdatter af [Nørre] Bjert, er gudmor, da Hans Poulsen og hustruen Dorthe får døbt datteren Maria Hansdatter
.
1759: Maren Hansdatter i Dons er gudmor, da Niels Hansen og Mette Jepsdatter får døbt sønnen Jep Nielsen. Ud for indgangen er skrevet: Død .
1
om Remin 1775: Niels Nielsens hustru af [Vester] Nebel er fadder, da Hans Nielsen og Maren Christiansdatter i Raaddevad får døbt sønnen Christian Hansen.
Dom Cantate 1775: Rasmus Sørensens hustru, [Mette Iversdatter] i Aagaard [i Øster Starup sogn] er gudmor, og Hans Jørgensen af Aagaard er fadder, da Jørgen Nielsen og Anna Iversdatter i Raaddevad får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter.
17 p Trin 1775: Maren Pedersdatter af Mejsling [i Jerlev sogn] er gudmor, da Hans Pedersen og Karen Madsdatter i Ejstrup får døbt sønnen Peder Hansen.
Esto Mihi 1776: Mette Paaskesdatter af Jordrup er fadder, da Michel Nielsen og Anna Paaskesdatter af Stubdrup får døbt sønnen Niels Michelsen.

Konfirmerede:
1737 i Bramdrup kirke: Hans Hansen, Jeppe Jensen, Jens Jensen, Maren Jørgensdatter, Ellen af Bramdrup by, Anne Nielsdatter af Stubdrup i Harte sogn.

1738 i Harte kirke: Jeppe Nielsen af Eistrup, Christen Pedersen af Brødsgaard, Kirsten Christensdatter og Johanne Jensdatter af Eistrup, Karen Jacobsdatter af Harthe, Bertel Stephansen, Povel Nissen, Karen Gregersdatter og Anne Hansdatter Skow af Bramdrup by.
1739 i Harte kirke: Søren Jensen af Harte, Lauge Jensen af Harte, Hans Nielsen og Peder Nielsen af Stallerupgaard, Peder Madsen og Anders Pedersen af Stubdrup, Henrich Jørgensen og Niels Rasmussen af Eistrup, Maren Christensdatter og Lisbeth Lauritzdatter af Harte, Maria Gydesdatter af Paaby, Margrethe Pedersdatter af Brødsgaard, Abigael Jørgensdatter af Eistrup, Lene Hansdatter af Eistrup, Anne Nielsdatter af Eistrup, Anne Madzdatter af Stubdrup og Margrethe Stephansdatter af Bramdrup.
1740 i Bramdrup kirke: Stephan Christensen, Jørgen Jepsen, Søren Jepsen, Peder Jensen, Hans Stephansen, Jens Gregersen, Mette Hansdatter og Else Nielsdatter, alle nok af Bramdrup sogn.
1740 i Harte kirke: Michel Jensen og Peder Jensen, begge af Harte, Jens Jensen af Eistrup, Jens Taagerup og Ole Pedersen af Stubdrup, Mette Jensdatter af Harte, Dorthe Christensdatter af Harte, Mette Jensdatter af Eistrup, Maren Nielsdatter af Stubdrup og Bodil Madzdatter af Stubdrup.
1741 i Harte kirke: Michel Lauritsen af Harte, Christen Lassen af Harte, Hans Pedersen af Harte, Svend Arvesen af Eistrup, Christen Jensen Buch af Stubdrup, Mette Jensdatter Buch af Stubdrup og Kirsten Nielsdatter af Eistrup.
1742 i Bramdrup kirke: Jeppe Hansen, Jeppe Nielsen, ? Hansen Skov, Jens Jensen, Hans ?, ?aren Christensdatter Ravn og Johanne Jeppesdatter.
1742 i Harte kirke: Niels Pedersen af Brødgaard, Hans Sørensen af Lynggaard, Niels Pedersen af Stubdrup, Jens Madzen af Stubdrup, Søren Christensen af Harte, Peder Svenske af Paabye, Kirsten Nielsdatter af Stubdrup, Maren Christensdatter af Stubdrup, Mette Jensdatter af Stenvad Mølle, Mette Pedersdatter af Harte, Margrethe Pedersdatter Hyrde af Eistrup og Karen Jensdatter af Eistrup.
1743 i Harte kirke: Knud Jensen af Eistrup, Niels Nielsen af Stallerupgaard, Anne Holst af Aalborg, Maren Pedersdatter af Stubdrup, Kirsten Madzdatter af Stubdrup, Else Madzdatter af Stubdrup, Kirsten Sørensdatter af Stubdrup, Anne Marie Thulesdatter af Harte, Karen Hansdatter af Paabye og Anne Thomasdatter af Roddevad.
1744 i Harte kirke: Knud Jensen af Harte, Søren Lauritzen af Harte, Lene Lauritzdatter af Harte, Dorthe Iversdatter af Harte, Anne Margrethe Michelsdatter ?? Christen Degn i Rodevad.. følgende af Bramdrup? Madz Hansen Skov, Jørgen Christensen Raun og Maren Jepsdatter.
Forskellige folk i Lejrskov og Jordrup kirker
Folk fra Kolding
Den 28. juli 1726: Rytteren fra Kolding, Hans Henrich Rabech får døbt datteren Mette Hansdatter Rabech.

Folk fra Roved og Andst sogn
Den 21. oktober 1731: Sognefoged Christen Iversens kone fra Andst er gudmor, og Mads Hansen i Roved er fadder, da Knud Sørensen får døbt datteren Anne Knudsdatter.

Folk fra Skanderup
Den 21. oktober 1731: Peder Knudsen i Skanderup er fadder, da Knud Sørensen får døbt datteren Anne Knudsdatter.

Folk fra Hesselballe og Øster Starup sogn
Den 1. juli 1731: Peder Knudsens kone i Hesselballe er gudmor, da Jep Faarkrog får døbt sønnen Niels Jepsen Faarkrog.

Folk fra Ejstrup og Harte sogn
Den 1. juli 1731: Jens Jensens kone af Ejstrup er fadder, da Jep Faarkrog får døbt sønnen Niels Jepsen Faarkrog. Anders Faarkrog og Tulle Pedersen er også faddere.

Andre folk i Lejrskov og Jordrup
Den 6. februar 1726: Afdøde Peder Friede får døbt datteren Margareta Christine Pedersdatter Friede, som døbes samme dag, som hvor morens også begraves. Hustruen Vibeche Cathrine Taulow begraves nemlig samme dag. Margrethe begraves den 1. marts 1726.
Den 17. februar 1726: Anders Jørgensen Nyemand får døbt sønnen Jørgen Andersen Nyemand.
Den 31. marts 1726: Anders Roy får døbt datteren Anne Andersdatter Roy.
Den 22. april 1726: Anders Faarkrog får døbt sønnen Hans Andersen Faarkrog.
Den 17. maj 1726: Sejer Lassen får døbt datteren Karen Sejersdatter.
Den 10. juni 1726: Joen Sørensen får døbt sønnen Søren Joensen.
Den 1. december 1726: Hyrden Tøger Johansen får døbt datteren Anne Tøgersdatter.
Den 5. august 1731: Kornet Rosenørn, som på tidspunket har kvarter i Egholt er fadder, da Mogens Madsen får døbt sønnen Jens Mogensen.


Forskellige folk i Dalby eller Fjelstrup kirke
Fjelstrup
1762: ? Pedersen af Dalby vies til Maria Hansdatter af Anslet.
1763: Matthias Jørgensen, søn af Jørgen Nielsen og Anne Marie Clemensdatter i Veflinge på Fyn, troloves til Bodil Pedersdatter, datter af afdøde Peder Knudsen og Johanne Johannesdatter af Rebæk i Dalby sogn.
1764: Friderich Winkler, søn af Johan Winckler og Anna Pedersdatter i Nijborg [Nyborg] på Fyn, troloves til Anna Andersdatter, datter af Anders Jørgensen Smed og Karen Lauritzdatter i Haue. Hans bror bliver kort efter gift i samme sogn.
1765: skoleholder Henrick Høl af Nør[re] Bjert, søn af Mauritz Høl og Charlotte Kierstine Friborg af Heinsebye på Lolland, troloves til Inger Hansdatter, datter af Hans Enevoldsen og Sara Christensdatter af Silderup
1766: Peter Andreasen af Anslet, søn af Andreas Andersen og Elisabeth Iversdatter i Fredericia, troloves til Maria Hansdatter, datter af Hans Hansen og Maren Andersdatter af Stevelt.

Dalby
1754: Hans Madzen af Skanderup troloves til Bodel Hansdatter i Dalby.
1759: Christian Haut af Vonsild troloves til Else Lauritzdatter.
1762: Christian Schneider af Kolding troloves til Anna Stilling i Dalby. Forlovere for Christian Schneider er Rasmus Pettersen Kobbersmed og Friderich Christian Møller – vel begge af Kolding.
1764: Iver Christensen af Aytrup [i Sønder Bjert sogn] troloves til Anna Marie Christensdatter

Forskellige folk i Sønder Bjert kirke
Folk fra Kolding
Den 8. marts 1745: Hans Christensen af Sønder Bjert, men født i Kolding, troloves til Susanne Christiansdatter fra Øster Starup.
Den 13. oktober 1763: Gotfried Röbel, rebslager i Kolding, troloves til Marie Mortensdatter, datter af Morten Jacobsen i Dalby. Troloverne er fra Kolding: Hans Jepsen og Hans Basse.
1766: Anders Ottosen, 19 år, søn af Otto Andersen rytter i Kolding, bliver konfirmeret.
1766: Ane Pedersdatter, 16 år, datter af Peder Feldbereder Smed i Kolding, bliver konfirmeret

Folk fra Sjøllund
Den 7. juli 1744: Anders Jepsen fra Sjøllund troloves til Anne Marie Johansdatter af Ajstrup.
1772: Kirsten Povelsdatter, 15 år, datter af Povel Bertelsen i Sjøllund, bliver konfirmeret

Folk fra Dalby

Den 26. februar 1749: Peder Bertelsen af Dalby troloves til Dorthe Johansdatter af Ajstrup.
1758: Niels Christensen af Dalby, 18 år, hvis far er Christen Nielsen, bliver konfirmeret.
Den 2. april 1765: Niels Jepsen, søn af Jep Nielsen, gårdmand i Ajstrup, og hustru Ane Magnusdatter af Dalby, og Karen Nisdatter, datter af Nis Jensen gårdmand i Ajstrup, og hustru Marie Pedersdatter. Forlovere: Nis Larsen skovfoged og Matthies Bock i Ajstrup.
1775: Jep Hansen, 18 år, søn af Hans Jepsen husmand i Dalby, bliver konfirmeret
1782: Hans Pedersen, 16 år, søn af Peder Laudsen i Rebek, Dalby sogn, bliver konfirmeret

Folk fra Hejls
Den 15. juli 1750: Erich Hansen af Hejls troloves til Maren Jensdatter af Sønder Bjert.
1758: Carl Nielsen af Hejls, 17 år, hvis far er Niels Nielsen, bliver konfirmeret
Den 11. december 1764: Jens Greigsen [Gregersen], enkemand i Hejls, og Lisbet Pedersdatter, datter af Peder Povelsen og Birgitte Simonsdatter i [Sønder] Bjert by. Forlovere er ? og Andreas Brockhaidder ? af Hejls.
Den 11. januar 1765: Jesper Iwersen, søn af Iwer Persen [Pedersen] i Hejls, og selv ungkarl af Hejls, og Karen Nisdatter, datter af Nis Nielsen gårdmand i Ajstrup og nu enke efter Michel Erichsen i [Sønder] Bjert. Forlovere er Hans Erichsen og Andreas Brockhaidder i Hejls.

Folk fra Øster Starup
Den 8. marts 1745: Susanne Christiansdatter fra Øster Starup troloves til Hans Christensen af Sønder Bjert, der dog er født i Kolding.

Folk fra Sønder Stenderup
Den 30. maj 1745: Hans Nielsen fra Sønder Stenderup troloves til Maren Madsdatter af Binderup [i Sønder Bjert sogn].
Den 18. oktober 1763: Hans Nielsen, ungkarl af Stenterup [Sønder Stenderup] og Ane Nielsdatter, datter af Niels Christensen, husmand i Sønder Bjert. En særdeles usædvanlig trolovelse, idet forlovere fra Sønder Bjert er: Simon Persen [Pedersen] og Ane Cathrine Nielsdatter – en kvinde!

Folk fra ukendt by i Jylland

Den 30. december 1744: Peder Lambret Strudsig af Jylland under Lunderup gods troloves til Dorthe Andersdatter af Rand.

Andre trolovede:
Den 19. juni 1764: Casten Andersen, søn af gårdmand i Seest Anders Vadsted, og Kirsten Jepsdatter, datter af Jep Hansen, gårdmand i Ajstrup. Forlovere er præsten Humble fra Seest, Otte Castensen Hagen skovrider fra Follerup og Povel Christensen i Seest.
Den 29. juni 1764: Simon Hansen, søn af Hans Lassen og Maren Madsdatter i Tved, og Ane Marie Nielsdatter, datter af Niels Outsen i Taps og hustru Maren Christensdatter, som er datter af Christen Christensen i Ødis Bramdrup. Forlovere er Jes Væver og Hans Mortensen i Tved.
Den 11. december 1764: Jens Greigsen [Gregersen], enkemand i Hejls, og Lisbet Pedersdatter, datter af Peder Povelsen og Birgitte Simonsdatter i [Sønder] Bjert by. Forlovere er ? og Andreas Brockhaidder ? af Hejls.
Den 4. januar 1765: Hans Persen [Pedersen], der er søn af Peder Jensen i Tved, og enkemand i Vonsild, og Cathrine Ditlevsdatter, datter af Ditlev Johnsen i Chartved og hustru Ane Hansdatter af Ajstrup. Forlovere er Morten Mortensen og Jens Wiuf, gårdmænd i Vonsild.
Den 11. januar 1765: Nis Madsen, søn af Mads Andersen, gårdmand i Sommersted, og hustru Merreth af Zimmersted, og ungkarl i Sommersted, og Kirstine Pedersdatter, datter af Peder Danielsen i Binderup og hustru Woldborg Pedersdatter, der er datter af Peder Jensen i Hejls. Forlovere fra Sommersted er: Niels Jensen og Jens Mogensen.
Den 29. januar 1765: Thomas Sørensen, søn af Søren Erichsen dragoner i Bredballe sogn og by i Jylland og hustru Kirsten Sørensdatter, datter af Søren Sørensen, og Kirstine Thulesdatter, datter af Thule Jeresen ? i Chartved og hustru Maren Jensdatter, datter af Jens Simonsen i [Sønder] Bjert. Parret forloves på Fænø, hvor hun tjener, og forlovere er Hans Hansen skovfoged og Christen Magnusen af Stenterup [Sønder Stenderup].

Andre konfirmerede:
1756: Johan Truelsen af Middelfart, 18 år gammel, hans far er Truels Hansen.
1757: Inger Christensdatter af Højrup, 19 år gammel, hendes far er Christen Povelsen i Eltang, Karen Jepsdatter af Sjølund, 16½ år gammel, hendes far er Jep Hansen, Schach Friderichsen af Fredericia, 16½ år, hans far er Friderich Rabenhorst.
1758: Bodil Sørensdatter af Daugaard i Ørum sogn i Jylland, 17 år gammel, hendes far er Søren Persen [Pedersen].
1759: Andreas Jensen af Fænø, 16 år gammel, hans far er Jens Boyesen.
1760: Marie Christophersdatter, 16 år, uægte datter af Christopher Pedersen i Norge.
1761: Peder [Per] Sørensen af Vonsild, 16 år gammel, hans far er Søren Pedersen, Ane Sophie Jensdatter, 18 år gammel, hendes far er Jens Jensen Møller ved Gram Mølle.
1762: Mette Kirstine Jensdatter fra Haderslev, 17 år gammel, hendes far er Jens Johansen fra Haderslev, ? ? , ? år gammel, hendes far er Christian Jensen af [Sønder] Stenderup
1763: Nis Hansen af Haderslev, 16½ år gammel, hans far er Hans ?
1766: Annecken Pedersdatter, 15 år, datter af Peder Holbeck slagter i Haderslev, Ane Pedersdatter, 16 år, datter af Peder Feldbereder Smed i Kolding
1767: Mette Jepsdatter, 18 år, datter af Jep Nielsen gaardmand i Nørre Bjert, Johanne Pedersdatter, 18 år, datter af Peder Nielsen af Nebel i Vorbasse sogn og som har tjent Falle Hansen i Binderup i 2½ år
1768: Else Cathrine Pedersdatter, 16 år, datter af Per [Peder] Nielsen i Dalby, Christen Thomasen [Thomsen], uden alder, søn af Thomas Christensen af Feuling by på Vejle i Jylland, Maren Sørensdatter, 17 år, datter af Søren Christensen gaardmand af Heising [Mejsling] i Jarle [Jerlev] sogn i Jylland, Povel Terkelsen, 17 år, søn af Terkel Povelsen rytter af Haderslev, tjener Peder Nielsen i Ajtrup, Hans Jensen, 16 år, søn af Jens Larsen huusmand i Zverg ? i Jylland, Jørgen Jørgensen, 16 år, søn af Jørgen Sørensen gaardmand i Nørre Bjert, tjener Jacob Sørensen i Ajtrup, Kirsten Pedersdatter, 16 år, datter af Peder Hansen gaardmand i Skærup i Jylland
1769: Sidsel Jørgensdatter, 16 år, datter af Jørgen Hansen boelsmand i Vester Gjesten sogn i Jylland, Niels Andersen, 19 år, søn af Anders Jensen huusmand i Bramdrup i Jylland
1770: Jørgen Christiansen, 16 år, søn af Christian Jørgensen boelsmand i Hvinnerup, tjener Christen Jørgensen skrædder i Binderup
1772: Ane Jensdatter, 15 år, datter af Jens Jepsen boelsmand i Grimstrup sogn i Jylland, Benedictus Hansen, formodentlig 14 år, søn af Hans Harder sørenskriver af Lofoten i Nordlandet [Norge?], opdraget i præstegården
1773: Johan Nielsen, 16 år, søn af Niels Wollesen i Sandager, Marie Hansdatter, 15 år, datter af Hans Kleen i Sattrup sogn i Angeln, og hvis stedfar Andreas Christian bor i Ajtrup, Michel Sørensen, 18 år, søn af Søren Mikkelsen husmand i Skanderup sogn, tjener Simon Budegaard i Bjert
1775: Kirsten Pedersdatter Hiort, 15 år, datter af Peder Hiort i Vonsbeck, opdraget hos Mads Høyen i Binderup i 10 år
1777: Hans Hansen, 15 år, søn af Hans Hansen i Ajstrup men født i Stenderup, Hans Hansen, 15 år, søn af Hans Jessen i Bjerg men født i Fjelstrup sogn, Christine Simonsdatter, 16 år, datter af Simon Laursen i Grønninghoved
1778: Jens Matthiesen, 16 år, søn af Matthies Diensen i Sommersted [??? Seest Mølle i Jylland], Ingeborg Pedersdatter, 16 år, datter af Peder Simonsen i Vonsild
1779: Lave Nielsen, søn af Niels Laudsen Juhl, 16 år, i Binderup men født i Skovrup i Taps sogn, Jens Jessen, 16 år, søn af Jes Tyggesen og stedsøn til Hans Nielsen fra Varmark i Stenderup sogn
1780: Lorentz Rasmussen, 16 år, søn af Rasmus Lorentzen Peber i Bjert men født i Vonsild, Anna Cathrina Simonsdatter, 15 år, datter af Simon Laudsen i Grønninghoved, tjener i Ajstrup
1782: Paul Pedersen, 16 år, søn af Peder Sørensen i Eite sogn, Jylland
1783: Kirsten Chrestensdatter, 15 år, datter af Chresten Jessen Beek i Haderslev
1784: Karen Pedersdatter, 15 år, datter af Peder Jessen i Chartved men født i Hejls
Efterfølgende er den ingen unge udefra, der konfirmeres i sognet.

Uægte børn:
1746: Henrik Steffensen, landsoldat af Øddis [Ødis Bramdrup] udlægges til barnefar af Birthe Kehlsdatter, da hun får døbt datteren Inger Henriksdatter
Forskellige folk i Taps kirke [også kaldet Orstorp]
Folk fra Sønder Stenderup
Den 4. februar 1753: Jacob Nielsen af Stenderup er fadder, da Jacob Lauritzen af Taps får døbt datteren Kiersten Jacobsdatter.
1753: Mette Laursdatter fra [Sønder] Stenderup vies til Steffen Pedersen af Orstorp
1754: Jens Lyremand af Stenderup er fadder, da Stephan Pedersen i Taps får døbt sønnen Peder Stephansen.

Folk fra Tyrstrup
1754: Jørgen Bertelsen fra Tyrstrup vies til Bodel Michelsdatter fra Orstorp
1762: Bertel Thomasen fra Tyrstrup vies til Anna Cathrine Nisdatter af Skovrup

Folk fra Ødis Bramdrup
Den 27. oktober 1754: Maren Terkelsdatter af Ødis-Bramdrup er fadder, da Søren Matthiesen får døbt datteren Maria Sørensdatter.
1766: Jes Jensen af Ødis Bramdrup, søn af Jens Terkelsen og Sitzel Jensdatter, troloves til Maria Thomasdatter, datter af Thomas Christensen og Maren Jepsdatter i Taps Uhr. Forlovere er Terkel Jensen og Johann Nicolaysen af Ødis Bramdrup [opsl.256].

Folk fra Stepping
1756: Jens Jensen af Stepping vies til Christine Michelsdatter af Orstorp
1756: Mette Jensdatter af Stepping vies til Jens Christensen Smed af Orstorp

Folk fra Torning
Den 25. marts 1753: Nis Jessen af Torning er fadder, da Nis Hiort får døbt datteren Anne Maria Nisdatter Hiort.
Den 21. januar 1754: Thomas Hansen af Torning samt Kield Jensen og Agnes Peters af Høkkelbjerg er faddere, da Jacob Jacobsen af Høkkelbierg får døbt datteren Dortea Maria Jacobsdatter.
Den 5. maj 1754: Ole Jepsen af Torning er fadder, da Simon Mattsen af Høkkelbjerg får døbt datteren Johanne Simonsdatter.


Andre folk
Den 27. maj 1753: Michel Sørensen, rytter under Brochdorfs compagnie i Kolding, udlægges til barnefar til Maren Michelsdatter, da moren Maren Matzdatter får døbt sin uægte datter.
Den 25. november 1753: Matz Michelsen fra Boermarck er fadder, da Thomas Nissen i Taps får døbt datteren Sara Thomasdatter.
2. juledag 1753: Peter Povelsen af Geil er fadder, da Christen Povelsen i Uhr får døbt datteren Anna Catrina Christensdater.
Den 24. januar 1754: Michel Michelsen af Brubeck er fadder, da Hans Hansen i Uhr får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 8. september 1754: Simon Laursen fra Grønninghoved er fadder, da Lauritz Hansen i Taps får døbt datteren Karen Lauritzdatter.
Den 13. oktober 1754: Mallene Nielsdatter af Haderslev er fadder, da Christian Christensen får døbt sønnen Peder Christiansen.
Den 20. april 1755: Johan Jacobs ved Morgensterns kompagnie i Uhr får døbt datteren Maren Johansdatter Jacobs.

1755: Peder Hansen fra Gamst vies til Kierstine Christensdatter fra Orstorp
1755: Christen Jepsen fra Frøjdrup vies til Marta Hansen i Uhr
1760: Peder Matzen af Dalby vies til Mette Nis[datter eller enke] af Uhr
1762: Peder Jensen Schmidt fra Fyn vies til Maren Pedersdatter i Uhr
1765: [Oluf] Ollef Matzen [Madsen] fra Mos i Jydland [udi Taarning], søn af Matz Matzen [Mads Madsen] og Else Nielsdatter, troloves og vies til Maren Jensdatter af Uhr, datter af Jens Hendrichsen og Anna Pedersdatter af Uhr
1765: Jens Jessen, søn af Jes Jensen og Karen Olufsdatter i Hejls, troloves til Anna Christensdatter, datter af Christen Povlsen og Rackel Jensdatter i Ostorp [Taps]. Vidner: Johan Schultz, Jes Andersen og Rasmus sognedegn i Hejls.
1765: Peder Frandsen, en skomager af Eschelund i Brørup sogn i Jydland, søn af Frands Pedersen Lund og Marie Kirstine Linderup på Brørupgaard, vies til Maren Hansdatter Koch, datter af Hans Koch og Kirstine Nisdatter i Uhr [opsl.100]
1766: Elisabeth Povlsdatter, datter af Povl Hansen og Kirsten Jensdatter i Nør Bramdrup, troloves til Jens Jensen, søn af Jens Jensen og Anna Andersdatter i Ostorp. Alle vidner er fra Taps.
1767: Peder Pedersen i Uhr, søn af Peder Christensen og Maren Pedersdatter i Vonsild, troloves til Malene Thomasdatter, datter af Thomas Christensen og Maren Jensdatter i Uhr.

Bemærk: Den 28. januar 1755 sker der i forhold til vores tid en stor sjældenhed i Ostorp, dvs. den nuværende Taps by. Jep Pedersens hustru i Taps, Maren Jeppes [hustru], føder nemlig et sæt trillinger. Og endnu mere usædvanligt sker der det, at alle tre trillinger overlever – faktisk er det en sjældenhed i datidens Danmark, at begge tvillinger overlever, når en kvinde føder tvillinger. Jep Pedersens tre små piger døbes hhv. Bodild Jepsdatter, Christine Jepsdatter og Maria Jepsdatter, da de døbes i Taps kirke den 31. marts 1755.

Historien om Jep Pedersen i Taps, som får trillinger i 1755, og hvor alle 3 piger overlever.
Forskellige folk i Sønder Stenderup kirke
[Denne kirkebog er lidt sjov i perioden, da præsten skriver ”fra Jylland”, når folk kommer nord for den daværende grænse]
1757: Christian Friderich Erichsen af Haderslev troloves til Anna Catharina Simonsdatter.
1757: Christen Jensen Jyde, rytter i Kolding, troloves til Maren Christensdatter fra Fyn.
Forskellige folk i Vejstrup eller Vonsild kirke
VEJSTRUP
1761: Peder Jensen af [Sønder] Bjert vies til Hanne Jørgensdatter af Grønninghoved
1761: Knud Johnsen af Dalby vies til Elisabeth Poulsdatter af Grønninghoved
1761: Nis Erichsen af Frørup vies til Karen Jacobsdatter af ?
1762: Hans Andersen af Ostorp [Taps] vies til Maren Iversdatter af Grønninghoved

VONSILD
1759: Jens Olufsen Bang, kongelig færgemand af Middelfart, troloves til Hedewig Maria Langeloh
1762: Niels Pedersen skoleholder af Dalby troloves til Maren Pedersdatter af Wonsild
1762: Petter Clausen guldsmed af Kolding troloves til Beege Kierstina Nielsdatter
1764: Morten Jensen af Øddis [Ødis Bramdrup] troloves til ? Lasdatter

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.12 | 10:23

"Rasmus Pedersen Skov dør den 15. juni 1782 i Fjeldsted. Han bliver altså 76 ½ år gammel." Det er nu hans enke som dør. Han døde i 1777 og begr 2/3. Skifte 26/3

...
12.11 | 21:58

Har han en bror Christen Christensen Bagi som er født o. 1713 og det er ham som bliver gift med Anne Thorsdatter 1746. Kirsten Thorsdat har jeg død 1797

...
12.11 | 21:54

Ved dåb 1743: hans bror Jens Christensen bagi,- er det ham som i 1721 bliver gift med Jespers Sørensen Møllers datter. ?

...
20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
Du kan lide denne side