Ane Engersløv (1825 - ?)
14 af 16 - Ane Engersløv

bliver født fredag den 26. august 1825 på Hjortelængen 158 i København. Da Ane Engersløv bliver døbt i Trinitatis kirke den 29. september 1825, skriver præsten, at forældrene er brændevinsbrænder Simon Pedersen Engersløv Hjortelængen 158 og hustru Kathrine. Hustruen hedder i virkeligheden Marie Kathrine Evald. Som indskrevne faddere er der kun forældrene.

 

Mellem 1828 og 1834 flytter familien Engersløv fra København til Tårnby, men Tårnby har aldrig ført tilgangslister.

 

Ved folketællingen den 18. februar 1834, hvor Ane Engersløv er 8 år gammel, bor hun i Tårnby med forældrene, 3 søskende og mormoren, Kiersten Marcusdatter. Under opholdet i Tårnby får Ane en lillebror.

 

Allerede mellem september 1834 og december 1837 flytter familien tilbage til København fra Tårnby, idet Ane Engersløv da får en lillesøster i København. 

 

Ane Engersløv bor som 14-årig hos forældrene og 5 søskende på Hjortelængen 158, Stuen, i Sankt Annæ Vestre kvarter, ved folketællingen den 1. februar 1840 i København.
 

Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor Ane Engersløv med sin farmor, sine forældre, og sine 3 søskende på adressen Hjortelængen 158, Stuen, i København.

 

Den 22-årige Ane Engersløv mister sin far, Simon Pedersen Engersløv, den 10. august 1848, hvor han går bort kun 49 år gammel.


Ane Engersløv bor således som 23-årig ved folketællingen den 1. februar 1850 bor alene sammen med moren, der er enke, og 4 søskende på Hjortelængen 158, Stuen.

 

Ane Engersløv bliver gift med Johan Carl Vest, men brylluppet finder ikke sted i Trinitatis kirke mellem januar 1851 og februar 1855. Denne mand er den 26. december 1850 blevet far til Ludvig Carl Jensen med den ugifte Marie Jensen, mens han boede Springgade 17. Denne søn har Johan næppe bragt ind i ægteskabet. Der er ingen oplysninger at finde om Ludvig Carl Jensen ved de følgende folketællinger over København.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1855 er Ane Engersløv altså blevet gift, idet der bor en Ane Vest født Ingersløv i Hjortelængen 158, 1. sal. I familien Engersløvs hus bor der nu 74 mennesker fordelt på 12 familier og 9 enkelt-personer. Ane Engersløv er nu en gift dame på 30 år. Hendes mand hedder Johan Vest.
Johanes ?                      38 år     Skomagersvend               Kjøbenhavn
Johan Vest                     34 år     Arbejdsmand                  Kjøbenhavn
Ane Vest fød Ingerslev     30 år     Hans kone                      Kjøbenhavn

 

Ægtemanden Johan Carl Vest dør nok på et eller andet tidspunkt mellem før 1861, hvor Ane Engersløv er flyttet fra Hjortelængen 158 og til Lille Kannikestræde 5, men hans dødsfald findes ikke under Trinitatis kirke.

 

Hvor bor Ane Engersløv henne ved folketællingen den 1. februar 1860? Hun bor ikke i Lille Kannikestræde.

Hjortelængen lå delvist i Nyboder og delvist udenfor og er i dag den østlige del af Klerkegade
Ane Engersløvs første søn

Ane Engersløv føder som 36-årig sønnen Carl Emil Svendsen i Lille Kannikestræde 5 i København den 13. oktober 1861, efter at have været sammen med mureren Carl Theodor Svendsen. Denne murer er kun 19 år gammel. Ved sønnens fødsel opgives morens navn som Ane Vest f. Engersløv. Anes ægtemand, Johan Vest, er afgået ved døden.

[Hvis Lille Kannikestræde 5 svarer til den nuværende samme adresse, er huset bygget i 1840, og i dag er det et kollegium]

 

Da Ane Engersløvs søn, Carl Emil Svendsen, bliver døbt i Københavns domkirke i Vor Frue sogn den 1. august 1862, er der ikke mødt nogen familiemedlemmer op fra hverken hendes eller faren Carl Theodor Svendsens familie. Der er nemlig ikke nogen gudmor eller faddere overhovedet. Det virker altså som om, at Ane ikke længere er en accepteret del af Engersløv-familien.

 

Mellem 1861 og 1863 flytter Ane Engersløv fra Lille Kannikestræde 5 til Laxegade? 3.

Ane Engersløv som indskrevet i Vor Frue kirkebog, da den uægte søn Carl Emil Svendsen døbes uden gudmor eller faddere.
Ane Engersløvs 2. ægteskab
Ane Engersløv, som nu hedder West til efternavn, bliver dog gift med den unge knægt, der gjorde hende gravid. Den 5. juli 1863 er der bryllup i Skt. Pauls kirke, som ligger tæt på Hjortelængen og er blevet bygget lidt før 1858. Præsten skriver:
Brudgom:
Svendsen, Carl Theodor, Ungkarl
Murersvend, 21 Aar, af
Kiøbenhavn, Løngangsstræde 11
Brud:
Enken Ane West, født Engersløv
37 ¾ Aar, af
Kiøbenhavn, Laxegade 3
Forlovere: Niels Svendsen [hans far], muursvendfmd
og Ludvig Ludvigsen, Grundeier
[Løngangsstræde 11 er revet ned i 1870]

 

Ane Engersløv flytter dog fra Laxegade til Adelgade 80 med ægtemanden mellem juli 1863 og maj 1864.

Ane Engersløv bliver nemlig mor til Johan Theodor Svendsen den 24. maj 1863 på Adelgade 80, og denne dreng døbes i Sct. Pauls kirke den 3. juli 1864.

Den 11. maj 1866 dør Ane Engersløvs søn, Johan Theodor Svendsen, på Adelgade 80, og han bliver kun 2 år gammel.


Ane Engersløvs ægtemand, Carl Theodor Svendsen, dør 3 dage efter, nemlig den 14. maj 1866. Carl Theodor Svendsen begraves den 20. maj 1866, hvilket er dagen efter, at hans far, Niels Svendsen, også er død.


Da sønnen Carl Emil Svendsen bliver konfirmeret i Trinitatis kirke i København den 10. oktober 1875, skriver præsten, at Ane West født Engersløv er enke, men det virke lidt mærkeligt, da det ikke angives, at hun hedder Svendsen eller har været gift med en Svendsen – kun med en West.

 

Det vides ikke, hvad der sker med Ane Engersløv efter 1875, men hun bliver altså mindst 50 år gammel , og det er indtil videre, det sidste sikre livstegn fra hende.


Hvis Ane Engersløv kalder sig Anne Svendsen efter 1875 og lever i Adelgade 37 på et kvistværelse med sønnen ved folketællingen den 1. februar 1880, lever hun også endnu i 1880.
Anne Svendsen          54 år    Ugift       Lever af håndarbejde       København
Carl Emil Svendsen     18 år     Ugift      Arbejdsmand                   København
[Dataene passer på Carl Emil og hans mor mht. alder, men i så tilfælde kalder hans mor sig nu Svendsen til efternavn.]

Hun angiver dog, at hun kun er én gang enke. Hun dør ikke på Adelgade mellem 1880 og 1892. Hun bor heller ikke på Adelgade 37 ved folketællingen i 1890.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen   <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Carl Emil Svendsen <- Ane Engersløv

Ane Engersløv som indskrevet i Trinitatis kirkebog i København ved dåben i 1825.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lis Borgaard | Svar 17.02.2011 03.31

Enken Ane Vest bliver 1863 gift i Skt. Pouls kirke med Carl Theodor Svendsen.
ses i ft. 1880 alene med sønnen, navnet er nu Anne Svendsen.
mvh. Lis Borgaar

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.12 | 10:23

"Rasmus Pedersen Skov dør den 15. juni 1782 i Fjeldsted. Han bliver altså 76 ½ år gammel." Det er nu hans enke som dør. Han døde i 1777 og begr 2/3. Skifte 26/3

...
12.11 | 21:58

Har han en bror Christen Christensen Bagi som er født o. 1713 og det er ham som bliver gift med Anne Thorsdatter 1746. Kirsten Thorsdat har jeg død 1797

...
12.11 | 21:54

Ved dåb 1743: hans bror Jens Christensen bagi,- er det ham som i 1721 bliver gift med Jespers Sørensen Møllers datter. ?

...
20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
Du kan lide denne side