Familien Svendsen

Bertel Langthjem "brandede" sine ure med kunstner-navnet, som bestod af hans fornavn og navnet på gården, hvor urene blev håndlavet - næsten fra bunden af.

Familien Svendsen

Familien Svendsen er i udpræget grad præget af en uægte fødsel i København i 1861 (Carl Emil Svendsen), hvor så at sige alle nuværende kendte gener fører tilbage til Jylland, dvs. familien Evaldt/Wichmann i Kolding by, derunder familier i Viuf og Pjedsted sogne, samt adskillige familier i Saksild ved Odder og Ingerslev i Tiset sogn.

Den direkte mandlige linje fører dog via Svindinge og Langå på Østfyn til Odense.

Denne familie er udskilt som en seperat familie fra familien Sørensen, da begge er hurtige til at få børn, og derved springer led over hen over tiden - i forhold til de 3 andre hovedfamilier på hjemmesiden. Faktisk opnår de at få 5 generationer i løbet af et 100 år, dvs. en generation pr. 20 år.

Læs bl.a om:
Carl Theodor Svendsen i København, der som 19-årig fik sit første/andet? barn med en noget ældre kvinde, og som døde ganske ung.
Eller Johan Christian Evaldt, som teoretisk set kunne have haft motiv, viden og insider-viden til at påsætte branden på Koldinghus, og som i øvrigt er kendt som Koldings første trommeslager.
Læs også om Johan Christians farfar, Ewalt Wichmann, der måske var med til at dømme folk til døden midt i 1700-tallet, bl.a. efter mordet i Koldinghus.
Endelig: Der omtales også Marcus Rasmussen fra Viuf, der var ud af en Møller-familie, og som var i domstolene den ene gang efter den anden - lige som sin farbror i Bredstrup, som du jo kan læse en hel del om længere nede på denne side.

Læs også om mere generelle emner på Familien Mejlby-hovedsiden.

Hvorfor hedder de Svendsen?

Svend er et meget gammel navn, som er gået igen over generationer i familien.

Hvis vi tager Carl Emil Svendsen, som er født i 1861, er hans far Carl Theodor Svendsen, født i 1842 som søn af Niels Svendsen [og var Carl Theodor ikke født i København, havde han nok også heddet Nielsen i stedet].

Niels Svendsen er født i Svindinge i 1804 som søn af Svend Jensen, der er født 1771 i Odense. Svends far hedder Jens Svendsen, og dennes far - den første Svend - er altså nok født omkring år 1700.

Sagnet fra Svindinge

Evald Tang Kristensen har ikke alverdens sagn og historier indsamlet fra Fyn, men et af dem, som han fik i sin samling, foregår i Svindinge og handler om bjergfolk. Så dette skal naturligvis viderefortælles her:

Ved åen, der gjør skjel mellem Svindinge og Frørup, er der inde ved en mose, Voldmosen kaldet, to steder, som kaldes Skandserne. Det er levninger af klostre eller sligt, men ingen ved dog ret, hvad det er.
De består af en lille forhøjning i midten, som omgives af to små jordvolde. Nu er det hele groet over med skov, men tæt derved er ved pløjning fundet mur- og tagsten, og der skal også en gang været fundet en vindues-haspe af guld.
På det ene af stederne gik en mand i gule skindbukser med en dragt og bar vand i et par ottinger. På det andet sted gik nogle børn og legede, og så kom en lille mand ud af højen med en spids hue på, og han gik hen og tog hatten fra den ene af drengene.
Endelig var det også en gang, at manden og pigen var ude at pløje, og da kunde pigen se en lille mand gå der nede omkring, og imellem lagde han sig ned og ragede i jorden. Manden kunde intet se.
Sødinge skole.


Koldingegnens selvejerbønder

Thomas Christensen skriver i skriftet KOLDINGEGNENS SELVEJERBØNDER om nogle af de gamle slægtsnavne, der findes på egnen [Foto: Viuf kirke]:

Mange af disse bønder har på forskellig vis haft en ret betydelig position i det daværende samfund. En del af dem var måske efterkommere af den tidligere lavadel, og vi finder på et meget tidligt tidspunkt en række faste efternavne såsom Buch, Haar, Buhl, Basse, Legarth, Ravn, Høeg, Koed, Schelde, Krog osv., som havde ret betroede poster som herredsfogeder, herredsskrivere, skovfogeder, delefogeder, sognefogeder, sandemænd og almindelige tingsvidner, hvor de på forskellige måder gjorde deres indflydelse gældende.

Red: Thomas Christensen har måske ret mht. til de fleste af familierne, men Legarth-familien er nu ikke en typisk bondefamilie og nok næppe lavadel, da navnet er nyere end den tid, hvor der var lavadel. Navnet fik de ved en omskrivning af Legaard, og de fleste af dem boede vist i byerne.


Retsagen: Møller vs. Dybkjær

J.J. Ravn skriver i 1918 en masse om Jens Pedersen Møller fra Bredstrup, og historien er så interessant, at den gengives her [fotoet er fra Gammelby Mølle, som Jens Møller jo nok har passeret en del gange].

I Aarene omkring 1730 er der Røre blandt Bønderne i Sognene omkring Fredericia og i Egnen Nord og Vest for Kolding. De er ikke tilfredse med Forholdene i Kolding Rytterdistrikt, og de skriver en Klage over forskellige af disse, som de ønsker anderledes; bl.a. klager man over de højre Indfæstningspenge, Skifteomkostningerne, Ægtkørslerne, Ulvepengene og Ofret til Præster og Degne m.m. Klagen, der var underskrevne af 72 Bønder, var renskrevne af Degnene Mikkel Due i Bredstrup og Ibsen Prip i Almind, og 3 Mænd, Jens Pedersen Møller i Bredstrup, Søren Lundeman i Follerup og Sejer Lassen i Ure i Lejerskov Sogn ved Kolding udpeges som Hovedophavsmændene for Bevægelsen. Her paa Egnen synes Søren Lundeman i Follerup at have været Hovedlederen, det ses i hvert fald, at han har faaet den Bredstrup Degn til at skrive Klagen. Dette hedder nemlig, at Søren Lundeman efter Kirketjenesten i Bredstrup havde gæstet Degnen og faaet ham til at skrive den. Søren Lundeman synes dog at være sluppet saa nogenlunde fra sin Medvirken til Klagens Fremkomst, og de 2 Degne synes ogsaa at være slupne for Tiltale for deres Arbejde ved at erklære, at de ikke vidste, hvad de skrev [lige som korrupte embedsmænd i dag - redaktøren].

 

Den Mand, som Øvrigheden var mest efter i Anledning af Klagen, var vist Jens Pedersen Møller i Bredstrup. Han var Søn af Mølleren i Børkop Mølle, Peder Olufsen, og Farbroder til Niels Hansen Møller i Stovstrup; men Jens Møller fremfører ogsaa mange Klager over Øvrigheden. Jeg skal meddele nogle af dem. Man siger, at Jens Pedersen Møller var den første, der underskrev Klagen, men han gør gældende, at mange Rytterbønder før ham har underskrevet den, og det, han bl.a. har at klage over, er følgende: ”For omtrent 4 Aar siden havde Tyve brudt ind gennem Taget paa hans Stuehus ved Nattetid, og de havde gjort ham ubodelige Skade, i det de udtog alt det Forraad, han havde indkøbt til Husholdningen til dem, som skulde hjælpe ham at reparere den øde Ryttergaard, han havde antaget. Foruden Fødevarerne have Tyvene frastjaalet ham en Del Linklæder, og meget andet. Om Morgenen, efter at Tyveriet var sket, var alle de Bredstrup Bymænd forsamlede for at se, hvorledes Tyveriet var foregaaet. Man kunde se, at Tyvene havde været kørende, men hvor de var kørt hen var vanskelig at afgøre, da Jorden var frossen. Men lang Tid efter dette Tyveri, lev der stjaalet Bier hos en anden Gaardmand i Bredstrup, nemlig Jens Jensen, og Honningen af dem blev funden hos Byhyrden Christian Dybkjær i Egum. Det rygtedes tillige, at han skulde have optinget Faar, der var stjaalne i Egum.

 

Jens Pedersen Møller sendte derfor en Ansøgning, skriver han, til Birkedommer Thomas Ebbesen, og denne beordrede en Fuldmægtig, nemlig Jens Jensen i Kongsted-Torp, til at overvære en Randsagning hos Byhyrden. Men ved denne undersøgelse fandt Jens Pedersen Møller ingen af sine Sager, som han egentlig kunde kende sig ved; this vel fandt man en Skjorte, hvorpaa hans Navn kunde været syet, men som en Mandsperson, siger han, kunde han ikke saa godt vedkende sig den, der var ogsaa en Kornsæk, som muligvis var hans. I Hyrdens Hus fandtes en Del Klæder og andre Sager i en Halvkiste. Denne Kiste lod Birkedommerens Fuldmægtig forsegle, og han tog Nøglen til sig. Samme Aften, efter at Jens Pedersen Møller var gaaet til Sengs, kom Christen Dybkjær, hans Kone og 3 Gaardmænd fra Egum, nemlig Hans Jensen, Peder Bennedsen og Jens Sørensen, til ham og tilbød at ville give ham et Brændevinsredskab (en Kobberkedel), hvis han vilde holde Hyrden fri for Tiltale. Dette Brændevinstøj bragte Byhyrden saa til Jens Pedersen, og han sendte Dagen efter Modtagelsen af dette Bud til Jens Jensen i Torp og bad ham om, at han vilde lade Hyrden faa Nøglen til Halvkisten, og det skete. Nogen Tid efter, siger Jens Pedersen, lod vore Regimentsskriver os stævne til Birketinget i Viuf, og i sin Stævning angreb han vi Mænd, som have mistet vort Gods, noget haardt, at vi skulde være ”Tyvens Marschdi-Brødre”. Jens Pedersen fortæller videre, at da nu Monsjø Jens Damgaard havde ført dette Tingsvidne, lod han det bero dermed et halvt Aar, hvor det da blev indgivet udi den højlovlige Ryttersession i Kolding den 28de Oktober 1728, og der blev kendt og resulveret, at jeg skulde fra mig levere Brændevins-Redskabet til Tyvens Forplejning, naar han kom i Arrest.

 

Derpaa lod Hr. Regimentsskriveren ved sin Fuldmægtig, Monsjø-Damgaard, mig søge til Tings ommeldte Brændevinstøj fra mig at levere, og første Tingdag mødte jeg saa paa Tinget og begærede Sagen opsat i 14 Dage, og inden Udløbet af de 14 Dage indleverede jeg Brændevinstøjet i Tinghuset tillige med 5 Mark for Stævningen. Desuagtet frem for Mons. Damgaard og satte i Rette paa mig for 16 Rdl. Omkostninger, ihvorvel jeg inden anden Tingdag retted for mig og paastod, at jeg maatte være fri, efterdi Sessionskendelsen var fyldestgjort.

 

Jens Pedersen fortæller videre, at Mons. Damgaard endda vilde have flere Domme paa ham. Han dømtes saaledes til at betale 8 Rdl. i Omkostninger, og desuden idømtes han til at betale en Bøde paa 4 Rdl. til Hospitalet i Kolding, fordi man paastod, han havde brudt Seglet på Byhyrdens Kiste, men det havde han ikke gjort, det var Jens Jensen i Torp, som selv havde afleveret Nøglen til Hyrden.

 

Om denne Sag skriver Jens Pedersen videre: ”Nu havde jeg den underdanigste Mening, at efterdi Christian Dybkjær godvilligen gav mig dette Brændevinsredskab, og jeg ikke tog det selv, og den allernaadigste Lov i Pagna 469 Art. 17 tillader Bonden selv at indføre sin Sag, eftersom det var ingen Sag, der angaar Jord og Ejendom, og da tilmed den nu ofte omtalte Tyv sad udi Arrest paa Koldinghus ungefær et halvt Aars Tid, og jeg tror, han havde selv at forklage sig mod, at han kom ud igen, og fik ikke den mindste Straf paa sit Legeme, saa vidt mig er bevidst, og om Birkedommeren og Monsjø Damgaard holdt Auktion og solgte hans (min) Gaard, det kommer ikke mig fattige Rytterbonde ved. Jeg fattige Rytterbonde mistede mit Gods og maatte give mange Penge til. Jeg greb ikke Tyven, da han havde mine Koster i Hænde, der er langt anderledes Bevis, som Tingsvidnet af 23de Marts 1728 medvidere udviser, men det kom ikke i den første Dom; men vel mulig i den anden af 3dje Maj 1729, men denne Dom maatte hverken jeg eller de andre Rytterbønder udi Egum, navnlig Ebbe Nielsen og Jens Sørensen bekomme, da de havde af Hyrden bekommet for deres bortstjaalne Koster. Paa slig Maade tør vi fattige Rytterbønder ikke mere være saa dristige at søge eller randsage efter vores Gods og Koster, naar de bliver os frastjaalne, vi var ikke saa lykkelige, at vi kunde grebet og taget Tyven med vore Koster i Hænde, som udi Lovens allernaadigste Pag. 969 Art. 4 om formelder, hvorefter vi endda saa strængelig bliver dømt og søgt med videre.”

 

Jens Pedersen klager tillige over, at man lader Hyrden uantastet fortsætte med sit Tyveri; han har, siden han kom ud af Fængslet, stjaalet flere Steder paa Egnen, bl.a. hos Markus Hansen i Brædstrup og Hans Bertelsen i Stovstrup. Dybkjær bor nu i Bjært ved Kolding. Foruden denne Klage er der adskillige andre, der fremføres. Blandt andet klager han over, at Præsten i Pjedsted bruger en Eng, som al Tid har ligget til Jens Pedersens Gaard, og som han skylder af.

 

Han har haft en halv Selvejergaard i Tolstrup, før han kom til Bredstrup. Han modtog den i forfalden Stand, men fik den bragt paa Fode og solgte den, og ved Salgets Ordning klager han over, at Birkedommeren har taget for stor Betaling. Jens Pedersen har haft en Slægtning (Myndling)? i sit Hus, en ung Karl fra Brøndsted Mølle ved Navn Søren Nielsen. Han har været Formynder for ham. Søren Nielsen døde Paaskemorgen 1729, og Jens Pedersen gav ham en hæderlig og anstændig Begravelse, da han efterlod sig 5-600 Slettedaler og var en Proprietærsøn. Til begravelsen var 24 unge Karle indbudte, og Præsten fik en god Betaling for sin Ligtale. Den afdødes Arvinger klager over, at Begravelsen har kostet for meget, og det synes, som Øvrigheden har givet dem Medhold. Hvorledes denne Sag egentlig ender, ved jeg ikke. Dens Akter findes i Rigsarkivet, og der har jeg bl.a. læst og noteret ovenstaaende.

NB: Jens Pedersen Møller har ogsaa en Tid boet paa Gammelby Mølle, og der døde han Hustru. Omkostningerne i Anledning af hendes Begravelse sammenligner han med dem, han havde ved Søren Nielsens.

 

Redaktøren: Jens Pedersen Møllers gård i Bredstrup sælges i 1737 af broren fra Pjedsted, Rasmus Pedersen Møller. Jens Pedersen Møller dør nemlig den 15. maj 1735 i en alder af 61 år uden nogensinde at have fået børn. Ved hans skifte skrives der om arvingerne:

1 helbroder Rasmus Pedersen Møller, sognefoged i Piedsted
1 halvbroder Peder Hansen i Brøndsted
1 halvbroder Niels Hansen i Breininger
1 halvbroder Hans Hansen i Børcop Mølle ved Døden afgangen
1 halvsøster Giertrud Hansdatter ligesaa ved Døden afgangen

Jens Pedersen Møller er således farbror til Marcus Rasmussen i Viuf, og den som Marcus slægter på.

Ingerslev Vandmølle i Tiset sogn

Christian Heilskov skriver i Aarhus Stifts Aarbøger 1943 om forskellige vandmøller i Aarhus og Skanderborg Amter. Heilskov skriver bl.a. følgende om Ingerslev Vandmølle i Tiset sogn:

Ingerslev mølle i Tiset sogn: Ved Aarhus Aa lige ved grænsen til Blegind sogn. I 1610 nævnes ”Ingisløff mølle”. Den tilhørte 1664 kronen og var da og i 1680 fæstet af Baltzer Jørgensen. 1688 af sønnen Michel Baltzeren. I 1768 var Ingerslev Mølle stampemølle, senere blev den kornmølle, men havde dog endnu 1879 stampevæve. Den ejedes 1801 og 1810 af Knud Rasmussen, 1839 af Rasmus Sørensen, der døde 1856. Senere kom Søren Peter Sørensen til ca. 1886. Han gik fallit og flyttede til Aarhus. Efter ham fulgte Jens Fogh Nielsen til 1914, hvorefter møllen overtoges af den nuværende ejer Thorvald Jensen-Fogh. Møllen er bygget ca. 1850. Her drives en betydelig mølleindustri og kornhandel. Til vandmøllen hørt i sin tid (1859) en vindmølle, beliggende på den anden side af aaen i Blegind sogn, men den blev nedrevet omkring 1904. Tomten saas endnu i 1920’erne.

Af andre møller i artiklen skriver Heilskov om:
Poulsmølle i Viby sogn, Thorsmølle i Holme sogn, Nymølle i Holme sogn, Varna Mølle i Viby sogn, Silistria Mølle i sogn, Edslev mølle i Koldt sogn, Pindsmølle i Koldt sogn, Skovmølle/Moesgaard Mølle i Maarslet sogn, Rokballe Mølle i Beder sogn, Fulden mølle i Beder sogn, Vorbæk mølle i Saksild sogn, Assendrup mølle i Nølev sogn, Asbæk mølle i Odder sogn, Odder Stampemølle, Fillerup Overmølle i Odder sogn, Fillerup Nedermølle i Odder sogn, Skægsmølle i Odder sogn, Sandager mølle i Odder sogn, Odder Nedermølle, Tuesmølle i Odder sogn, Oudrupgaard Mølle i Hundslund sogn, Trustrup Mølle i Hundslund sogn, Glibing mølle i Hundslund sogn, Oldrup Mølle i Hundslund sogn, Sondrup Mølle i Hundslund sogn, Vadsmølle i Falling sogn, Jepsmølle i Gosmer sogn, Eskies Mølle (uvis beliggenhed).
Desuden Fuldbro mølle i Skanderup sogn, Foerlev Nymølle i Skanderup sogn, Foerlev Mølle i Skanderup sogn, Skvætmølle i Skanderup sogn, Vestermølle i Fruering sogn, Rødemølle i Fruering sogn, Gesing mølle i Fruering sogn, Herschendsgave Mølle i Fruering sogn, Hedemølle i Fruering sogn, Aldrup Mølle i Blegind sogn, Dørup mølle i Hørning sogn, Bodilmølle i Hørning sogn, Kollensmølle i Adslev sogn, Ravndals Mølle i Mjesing sogn, Illerup Mølle i Dover sogn, Svejstrup Mølle i Dover sogn, Bensmølle i Dover sogn og Knudstrup Mølle i Dover sogn.

Mændene i Saksild 1659 til 1731

Da første Saksild bylov udfærdiges i 1661, efter at have påbegyndt arbejdet i 1659, underskrives af følgende mænd i Saksild [Foto: Sofies hus i Saksild]:

… oppebaaret Anno 1659 den 27de December en Rigsdaler af vores Sognepræst, hæderlig og vellærde Mand Hr. Oluf Knudsøn, som efterfølger:

Søren Jensøn og Knud Andersøn i Hovgaarden, Jens Sørensøn, Jens Olesen, ung Michel Jensøn, Rasmus Michelsøn, Rasmus Thusøn, Simon Simonsøn, Simon Jensøn, Rasmus Sørensøn, Rasmus Mortensøn, gammel Michel Jensøn, Peder Rasmussøn, Claus Andersøn, Hans Andersøn, Anders Sørensøn, ung Søren Jensøn, Terchild Nielsøn, Niels Pedersøn, Jens Sørensøn Degn

[Ved underskrivelsen af loven er der altså 19 formodentlige gårdmænd i Saksild]

Da degnen Jens Sørensøn Degn i 1672 i Saksild bylov laver afgift for morgenbøn og sang, betales afgiften af Simon Simonsøn og Simon Rasmussøn, der begge er i familie med degnen.

Der laves undervejs mellem 1661 og 1705 tillæg til Saksild bylov af 1661. I den ene omtales:

Ole Degn, Niels Smed, Peder Andersøn og Jakob Thusøn.

Da Saksild bylov er opdateret og underskrives af menige Saxild Bymænd i 1705, er der gået 66 år, og man kan formode, at en del af underskriverne er sønner af de foregående gårdmænd. Loven underskrives den 8. november 1705 af følgende, som er boende i byen:

Anders Michelsøn, Peder Jenssøn, Jens Michelsøn, Michel Nielsøn, Oluf Jensøn, Erich Poulsøn, Simon Simonsøn, Peder Andersøn, Christen Erichsøn, Erich Pedersøn, Peder Rasmussøn, Niels Michelsøn, Søren Thusøn, Peder Sørensøn, Jørgen Michelsøn, Jens Sørensøn Degn, Niels Nielsøn, Søren Jørgensøn, Jens Rasmussøn, Mogens Knudsøn, Søren Mortensøn og Rasmus Ibsøn.

[Ved underskrivelsen af loven er der altså 21 formodentlige gårdmænd i Saksild]

På Saksild bylovs dokument fra 1705 findes underskrifterne fra de fleste af de 12 Saksild-mænd, men der mangler nogle få [de har måske ikke kunne skrive?].

Den 14. maj 1731 laver oldermanden Simon Simonsøn et tillæg til Saksild bylov, som foruden ham selv nævner: Anders Sørensøn, Jørgen Nielsøn, Peder Andersøn, Rasmus Rasmussøn, Peder Rasmussøn og Christen Erichsøn. De er alle gårdmænd, som sætter deres underskrift på dokumentet.

Den 8. oktober 1775 laves en tilføjelse til Saksild bylov, som underskrives af alle byens Bymænd. Navnene på dette dokument kendes ikke.

Du kan læse hele Saksild bylovs historie i artiklen "Bylov for Saxild By i Hads Herred. Den er meddelt af D. H. Wulff og trykt i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, VI bind 1876-77.

Biskop Hygoms visitats i Saxild 1746

Thorvald Madsen skriver i Aarhus Stifts Aarbøger 1917 om bispens visitatser i Aarhus stift i artiklen Uddrag af Aarhusbispen Hygoms Visitatsberetninger 1738 til 1764.

Om Saksild:
1741 i Saxild og Nølev: Sognepræsten Hr. Jesper Hutfeld prædikede samme Dag, men han har ikke den bedste Maade til at lægge Tilhørerne Sandhedsord ret nær paa Hjerte og var at ønske, at han med flere havde selv faaet en dybere Indsigt i Guds Riges Hemmeligheder, hvilket muligt ikke saa meget er deres som deres Læreres Skyld. I det øvrige synes han at være enfoldig og redelig. Ungdommen befandtes her, i Mangel af ordentlig Skolehold, ikke saa vel undervist som paa enkelte andre Steder, hvilket nu herefter ved Skolevæsenets Istandsættelse formodentlig bliver raadet Bod paa. Om Degnen er intet at erindre.

1746 i Saxild og Nølev: Formedelst sin Svaghed kunde Jesper Hutfeld ikke prædike, men der blev prædiket af en Candidato. Ungdommen i disse Sogne befandtes at være slettere undervist end ellers noget Steds i Herredet, hvortil blandt andet foregaves denne Aarsag, at Skolen var bleven bygget i en By og paa et Sted, som de fleste af Sognefolkene ikke var tilfredse med, hvorover de misfornøjede hidindtil haver vægret sig ved at lade deres Ungdom søge hen til før bemeldte Skole.

Rødemølle i Svindinge sogn

Johannes Olsen skriver i Svendborg Amts Aarsskrift, 1937, en artikel, der hedder Vand- og vindmøller. Olsen skriver bl.a.:

Vandmøllerne ligger for det meste smukt, der er en egen Idyl over dem og hele Landskabet. Mølleren var hyppigt en mere velstillet Mand i Samfundet, end mangen anden, ikke alene i Kraft af hans Profession, ogsaa som Følge af hans hele Stilling og de Betingelser og Forhold, som fulgte med at være Mølleejer, han drev i Reglen desuden Landbrug, Jagt og Fiskeri gav ham Lejlighed til at nyde Fordele, ikke alle kunde opnaa.
Det er derfor ikke saa underligt, athan ogsaa kunde naa at blive misundt, Folk skulde jo søge hans Mølle, og naar han passede paa, at han ikke toldede for stærkt af Bøndernes Korn, var hans Stilling ikke daarlig. De mange Folk, der havde Ærinde her, livede op i Tilværelsen, og at ikke alle Møllere var slette, som man næsten skulde tro, ved at læse i C. V. Danske Lov, hvor et Møllehus lignes ved et Krohus eller Smedehus i 21. Kapitel; thi her førtes ofte megen løs Tale, derom vidner f.eks. Indskriften over Døren paa Rødemølle i Svindinge Sogn, der er anbragt 1738:
”Herre vend Dig dog igen til os og vær Dine Tjenere naadig, opfyld os aarle med Din Naade, saa ville vi prise Dig og være glade i alle vore Dage”.

Den historiske Gudsø Mølle

Da Mette Marcusdatters farfar, Bertel Marcussen, vist har Gudsø vandmølle omkring 1640’erne, skal vi da fortælle lidt om den her. Steen Bøcher skriver i Vejle Amts Aarbøger en serie om alle møllerne i Vejle Amt, og i 1944 behandler han bl.a. Gudsø Mølle. Bøcher skriver følgende om møllen [lettere forkortet]:

Møller ligger lige nord for hovedvej 1, og vejen gik tidligere igennem møllen. Åen er opstemmet til en ret stor møllesø. Der er en ret stor frisluse. Faldet er noget over 2 meter. Vandkraften udnyttes ved tre overfaldshjul med en diameter på 1,75 meter og ca. 15 hestekræfter hver. Om sommeren er der vand nok til drift af et hjul i ca. 6 timer. Om vinteren er der vand til to hjul hele døgnet. Vandmængden siges at være aftaget noget på grund af dræning. Ved tøbruddet 1940 gik vandet over dæmningen, selv om alle hjul var i gang. Hjulene driver 4 kværne, hvoraf den ene er til sigteriet, en anden til gryn, en fransk kværn og en dynamo, der leverer elektricitet til gård og mølle (nu kun lys, tidligere også kraft). Der er stort kundemølleri, ca. 6000 tønder årligt. Desuden drives handelsmølleri med foderstoffer, sigtemel og byggryn. 1939 formaledes 2500 sække. Hele mølleriet er næsten uforandret fra århundredeskiftet.

Oplysninger om møllen i tidligere tid:
Det vides ikke, hvornår møllen er grundlagt og heller ikke, hvornår den er kommet under Kronen. Den omtales første gang 1573 i Koldinghus Lens Jordebog, hvor den hørte sammen med Skibdræt Mølle. De to møller gav tilsammen i årlig Landgilde: 2 læst 8 ørter mel og 22 ørter malt. Mølleren skulle selv holde møllen ved lige, når bortses fra bygningstømmer. Videre omtales møllen 1610 og 1622 under Koldinghus. Der var da ingen avl til.

Møllen omtales 1617, 1626 og 1633, hvor lensmanden behandler møllens landgilde. Ifølge Jordebog 1636 var møllens landgilde 16½ ørt mel og 18½ ørt malt.

1660 til 1661 var møllen ganske afbrændt. 1662 er landgilden uforandret, men der fradrages årlig 5 ørter mel og 5 ørter malt for at holde møllen ved lige. Ifølge matriklen 1664 blev møllen ansat til 24 tøner land. Landgilden var 17 ørter mel og 19 ørter malt. Der kunne avles 10 læs hø.

1686 skødede Kongen møllen til J.L. Risum til Nebbegaard. Markbogen har to beskrivelser af møllen:
”Ved Gudsø findes en mølle med 2 kværne, som drives af overfaldsvand. Den ene sten er næsten 2,5 alen bred, den anden næsten 2. Samme mølle fattes ej vand uden i stor sommertørke og hård frost. Har sit vand af hosliggende kær. Undertiden forhindres malingen af fjordens stærke indflod, som danner bagvandet, at det ej kan have sit løb. Fiskeri til møllen findes intet, efter møllerens beretning.”
Den anden siger nogenlunde det samme med tilføjer:
”Har søgning af både Brusk og Eld Herreder, nemlig af Brusk Herred, Vilstrup By, Eltang, Stenderup, endvidere af Bjert Herred og Gudsø Byer, det andet ”mollner” bekommer han fra Fridericia og Eld Herred. Skibdræt mølle er øde, som C.R. Møller skatter af.”
1724 ejedes Gudsø mølle af borgmesteren i Vejle. Ved skiftet ved hans død dette år beholdt enken denne og to andre møller. Gudsø mølle betalte da 40 Rigsdaler i årlig landgilde. Endnu i Skødet 1730 hørte møllen sammen med Skibdræt mølle, men 1769 er skødet kun på Gudsø mølle.

I 1780 finder man en indgang i Eltang-Vilstrup kirkebog, der siger, at Jørgen Hansen Brun i Gudsøe Mølle bliver viet til Marie Michelsdatter af Schousgaard.

I 1786 skriver de Hofmann om møllen: I Gudsø en anseelig vandmølle. Der kunne lægges en bro over åen, hvor landevejen går, men ville koste meget.

Andre folk, der var i Saksild eller Nølev kirke

Folk fra Assendrup i Nølev eller Vedslet sogn
Circum 1702: Niels Smed af Assendrup er fadder, da Ole Jensen og Anne Jensdatter af Saksild får døbt sønnen Jens Olesen.
Sexagesima 1704: Niels Smed af Assendrup er fadder, da Ole Jensen og Anne Jensdatter af Saksild får døbt sønnen Jens Olesen.

Den 28. april 1713: Søren Fodes kone af Assendrup er gudmor, da Simon Thurøe af Saksild får døbt datteren Anne Simonsdatter Thurøe. Jacob Thurøe af Saksild er fadder med Hans Mortensens kone af Sveigaard.
Fest Circum 1723: Karen Simonsdatter af Assendrup er fadder, da Rasmus Madsen af Rude får døbt datteren Karen Rasmusdatter.
4. advent 1748: Anders Jørgensen af Assendrup er fadder, da Søren Knudsen af Rude i Saksild sogn får døbt sønnen Knud Sørensen.
23 p Trin 1748: Rasmus Christensen af Assendrup er fadder, da Simon Olufsen af Rude får døbt sønnen Jørgen David Simonsen.
8 p Trin 1754: Anders Burd og Ove Simonsen af Assendrup er faddere, da Søren Hansen af Rude i Saksild sogn får døbt sønnen Søren Sørensen.
1. søndag efter H3K 1775: Morten Nielsen og Kirsten Jensdatter af Assendrup får døbt sønnen Ole Mortensen. Simon Nielsens kone af Assendrup er fadder.
Septuagesima 1775: Husmand Michel Nielsen og Anne Nielsdatter af Assendrup får døbt datteren Margaretha Michelsdatter.

Folk fra Norsminde [i Saksild eller Malling sogn]:
Viridium 1755: Konen på Norsminde Kro er gudmor, da Rasmus Nielsen af Kysing får døbt datteren Maren Rasmusdatter. Søren Nielsen Bidsgaard af Kysing er fadder.
Den 15. juli 1793: Hans Bech i Norsminde er fadder, da Laurs Nørup og Kirsten Nielsdatter får døbt sønnen Anders Laursen Nørup.


Folk fra Sander og Nølev sogn
Den 24. marts 1705: Jacob Nørgaard af Nølev troloves til Kiersten Ingildsdatter af Kysing.
Fest Circum 1723: Simon Overgaard af Nølev er fadder, da Rasmus Madsen i Rude får døbt datteren Karen Rasmusdatter.
Den 5. september 1723: Simon Simonsen af Nølev er fadder, da Erich Erichsen af Saksild får døbt datteren Anne Erichsdatter.
8 p Trin 1754: Anne Pedersdatter af Sander i Nølev sogn er fadder, da Søren Hansen i Rude i Saksild sogn får døbt sønnen Søren Sørensen.

Folk fra Morsholt i Odder sogn
Fer 2 pasch 1755: Rasmus Mogensen af Morsholt i Odder sogn er fadder, da Rasmus Nielsen Hyrde af Rude i Saksild sogn får døbt datteren Kirsten Rasmusdatter.

Folk fra Odder:

7 p. Trin 1701: Knud Jørgensen af Odder vies til Kiersten Rasmusdatter af Assendrup.
16 p Trin 1701: Søren Nielsens kone af Odder er gudmor, og Søren Nielsen selv fadder, da Søren Michelsen og Anne Poulsdatter i Rude får døbt sønnen Jørgen Sørensen.
Oculi 1702: Knud Jørgensen af Odder står fadder, da Rasmus Kromand i Assendrup får døbt sønnen Søren Rasmussen.
16 p Trin 1703: Søren Schou af Odder er fadder, da Thomas Thomsen i Assendrup får døbt datteren Mette Thomasdatter.
Den 8. februar 1704: Hans Adam Hartels af Odder troloves til Maren Rasmusdatter af Saksild.
Den 18. maj 1704: Erich Nielsen af Bisgaard i Odder troloves til Karen Michelsdatter af Rude.
Den 10. maj 1713: Mette Margrethe Lyngbye af Odder, som er Bierts kone, er gudmor, og Christen Bytrup i Odder er fadder, da Ole Degn i Saksild får døbt sønnen Casten Olesen.
Den 19. juli 1713: Mogens Møller af Odder er fadder, da Niels Kiileng får døbt datteren Karen Nielsdatter Kiileng.
13 p Trin 1714: Cathrine Christensdatter af Odder, som fødte et dødfødt barn i Rude hos Søren Michelsen, får begravet sit barn.
Den 25. september 1714: Søren Christensen af Assendrup absolveres efter en affære med Cathrine Christensdatter, rytter kone af Odder.
Den 8. januar 1723: Jørgen Davidsen af Odder er forlover, da Mogens Rasmussen af Hylken troloves til Karen Hansdatter af Kysing.
Den 6. marts 1748: Knud Møller af Odder er fadder, da Ole Degn i Saksild får døbt sønnen Jørgen Olesen [Olufsen].
Judica 1754: Michel Jensen af Odder er fadder, da Niels Jensen af Kysing får døbt datteren Berethe Nielsdatter. Anders Jensen af Kysing er også fadder.
11 p Trin 1754: Peder Jørgensen af Odder er fadder, da Marthin Hansen i Saksild får døbt datteren Maren Marthinsdatter. Niels Mathiesen og Kirsten Knudsdatter af Saksild er faddere.
Nytårsdag 1764: Jens Christensen fra Odder er fadder, da Søren Andersen i Assendrup får døbt sønnen Niels Sørensen.
12 p Trini 1765: Sadelmager Hans Pedersen Thornfeldt i Odder er fadder, da Jens Rasmussen i Nølev får døbt sønnen Peder Jensen. Samme dag troloves Hans Pedersen Thorenfeldt af Odder til Kiersten Michelsdatter.

Folk fra Tvenstrup i Odder sogn:
Den 15. marts 1747: Johanne Andersdatter fra Tvenstrup er gudmor, og Rasmus Schæg fra Tvenstrup er fadder, da Peder Bonde i Saksild får døbt datteren Anne Pedersdatter Bonde.
1. advent 1757: Hustruen til Rasmus Slæj i Tvenstrup er fadder, da Erich Christensen i Saksild får døbt datteren Karen Erichsdatter.
18 p Trin 1793: Rasmus Pedersen af Tvenstrup er fadder, da Niels Madsen og Maren Sørensdatter i Nølev får døbt datteren Mariane Nielsdatter.


Folk fra Snærild i Odder sogn:

Den 12. juni 1761: I Nølev vies Rasmus Rasmussen af Snærild og Mette Madsdatter i Nøelef
Den 18. oktober 1765: Frands Jensen af Snærild troloves til Anne Olesdatter i Nøelef.

Folk fra Svorbæk i Odder sogn:
Visitationens 1701: Simon Sørensen af Svorrebech vies til Maren Madsdatter af Saksild.
Den 1. januar 1714: Søren Nielsens kone af Svorbæk er gudmor, da Simon Michelsen i Rude får døbt sønnen Niels Simonsen.
5 p Pasch 1749: Eschild Christensen af Svorbæk er fadder, da Søren Bidsgaard af Kysing får døbt sønnen Rasmus Sørensen Bidsgaard. Det er Laus Christensen af Nølev også.
13 p Trinit 1765: Eschild Christensen og hans søn af Svorbech er faddere, da Mads Sørensen i Nølev får døbt sønnen Søren Madsen. Gudmor er Mads Sørensens søster fra Svorbech.
Den 19. august 1793: Christen Eskildsen af Svorbach er fadder, da Ole Christensen og Johanne Madsdatter i Nølev får døbt datteren Mariane Olesdatter.
Den 17. august 1793: Jørgen Madsen fra Svorbæk er fadder, da Jacob Rasmussen og Maren Sørensdatter i Assendrup får døbt sønnen Mads Jacobsen.


Folk fra Fillerup i Odder sogn:
Invocavit 1748: Jens Pedersen af Fillerup i Odder sogn er fadder, da Søren Hiulmand i Saksild får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Fest Ascens 1749: Søren Winther af Fillerup
i Odder sogn er fadder, da Søren Pedersen i Saksild får døbt datteren Giertrud Sørensdatter.

Folk fra Ørting sogn
3 p H3K 1776: Maren Bertelsdatter af Ørting er gudmor i Nølev kirke, da Peder Jensen og Mette Nielsdatter af Nølev får døbt datteren Marie Anne Pedersdatter.

Folk fra Randlev sogn:
3 advent 1701: Peder Rasmussen af Randlev er fadder, da Michel Nielsen og Anne Knudsdatter af Saksild får døbt datteren Maren Michelsdatter.
13 p Trinit 1704: Peder Rasmussen af Randlev er fadder, da Erich Pedersen får døbt sønnen Hans Erichsen.
13 p Trin 1747: Gunner Langberg, Anders Langbierg og Bent Langberg af Randlev er alle faddere, da Hans Sørensen soldat får døbt datteren Sara Hansdatter.
3 p pasch 1749: Jens Bierregaard af Randlev er fadder, da Niels Borre i Saksild får døbt sønnen Niels Nielsen Borre.
6 p pasch 1753: Søren Smed af Randlev er fadder, da Niels Nielsen af Kysing får døbt sønnen Niels Nielsen.
16 p Trin 1753: Christopher Sørensen af Randlev er fadder, da Peder Hansen af Rude i Saksild sogn får døbt sønnen Michel Pedersen. Jens Sørensen af Saksild er fadder.
Esto Mihi 1754: Jørgen Michelsen og Peder Michelsen af Randlev er faddere, da Lauritz Nielsen af Rude i Saksild sogn får døbt datteren Anne Lauritzdatter.
3 p H3K 1776: Michel Rasmussen af Randlev er fadder i Nølev kirke, da Peder Jensen og Mette Nielsdatter af Nølev får døbt datteren Marie Anne Pedersdatter.


Folk fra Rørt i Bjerager sogn
5 p pasch 1704: Søren Lauridsen soldat af Rørt i Bjerager sogn troloves til Maren Madsdatter af Rude.
Den 14. februar 1715: Johanne Andersdatter af Rørt er fadder, da Peder Jensen af Saksild får døbt datteren Anne Pedersdatter.
3 p pasch 1748: Rasmus Michelsen fra Rørt i Bjerager sogn er fadder, da Peder Pedersen i Saksild får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Den 18. december 1748: Stephen Væver af Rørt i Bjerager sogn er fadder, da Hans Andersen i Kysing får døbt sønnen Anders Hansen.
18 p Trin 1749: Poul Rasmussen af Rørt i Bjerager sogn er fadder, da Anders Jensen i Kysing får døbt datteren Else Johanne Andersdatter.
5 p Trin 1754: Rasmus Michelsen af Rørt i Bjerager sogn er fadder, da Peder Pedersen i Saksild får døbt sønnen Michel Pedersen.

Folk fra Boulstrup i Bjerager sogn:
Fest Omnium 1713: Rasmus Jørgensen af Boulstrup er fadder, da Simon Andersen i Rude får døbt sønnen Anders Simonsen.
Den 18. december 1748: Morten Andersen af Boulstrup [i Bjerager sogn] er fadder, da Hans Andersen i Kysing får døbt sønnen Anders Hansen.
4 advent 1748: Peder Thomsen af Boulstrup er fadder, da Søren Knudsen i Rude i Saksild sogn får døbt sønnen Knud Sørensen.
5 p Epiph 1775: Maren Sørensdatter af Boulstrup er gudmor, da skoleholder Hans Jørgensen og Maren Thomasdatter i Rude får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 17. august 1793: Niels Rasmussen fra Boulstrup er fadder, da Jacob Rasmussen og Maren Sørensdatter i Assendrup får døbt sønnen Mads Jacobsen.

Folk fra Hylken i Bjerager sogn:

Den 8. januar 1723: Mogens Rasmussen af Hylken troloves til Karen Hansdatter af Kysing.
1 p pasch 1745: Niels Jensen fra Hylken er fadder, da Ole Jensen i Kysing får døbt datteren Maren Olesdatter. Jens Rasmussen, Peder Rudgaard og Mette Knudsdatter fra Kysing er de andre faddere.
Den 10. november 1745: Niels Jensen af
Hylken i Bjerager sogn er fadder, da Peder Rudgaard i Kysing får døbt datteren Maren Pedersdatter Rudgaard. Mette Erichsdatter af Rude er også fadder.
11 p Trin 1747: Niels Jensen fra Hylken i Bjerager sogn er fadder, da Ole Jensen i Kysing får døbt sønnen Jens Olesen.

21 p Trin 1761: Hustruen til Hans Sørensen af Hylken er fadder, da Michel Ingildsen får sønnen Ingild Michelsen. [må være det gamle vikingenavn Ingiald, der har overlevet i 700 år via opkaldelse]. Den lille Ingild dør 6 år gammel.

Folk fra Dyngby i Bjerager sogn:
Den 27. marts 1704: Søren Pedersen af Dyngby troloves til Berethe Madsdatter af Rude.
Sexagesima 1715: Kirsten Rasmusdatter af Dyngby er gudmor, da Rasmus Madsen af Rude får døbt datteren Kirsten Rasmusdatter.
Den 8. oktober 1745: Rasmus Sørensen af Dyngby vies til Anne Jensdatter af Kysing.
Den 6. november 1748: Rasmus Frantzen og Anne Cathrine Pedersdatter, begge af Dyngby, bliver viet i Saksild kirke.
Den 10. april 1755: Rasmus Nielsen af Dyngby er fadder, da Michel Thomesen får døbt sønnen Simon Michelsen. Laus Nielsens hustru af Rude i Saksild sogn er gudmor.
Festo Circum 1760: Mogens Rasmussen af Dyngby er fadder, da Michel Thomsen i Rude får døbt datteren Ingeborg Michelsdatter.

Folk fra Bjerager:
3 advent 1701: Rasmus Poulsen af Bjerager er fadder, da Michel Nielsen og Anne Knudsdatter i Saksild får døbt datteren Maren Michelsdatter.
1 p Pasch 1704: Niels Michelsen af Bjerager er fadder, da Oles Simonsen i Rude får døbt sønnen Erich Olesen [Olufsen].
Den 2. november 1704: Jørgen Michelsen af Bjerager vies til Dorethe Mogensdatter af Saksild.
16 p Trin 1706: Rasmus Poulsen af Bjerager er fadder, da Christen Erichsen i Saksild får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 10. maj 1714: Karen Bertelsdatter af Bjerager er gudmor, da Hans Sørensen i Saksild Hougaard får døbt datteren Maren Hansdatter. Faddere er Anders Indgilsen, Christen Erichsen og Dynes Jensen af Saksild foruden Johanne Pedersdatter af Kysing og Maren Knudsdatter, der er gift med Simon Simonsen i Nølev.
Fer 2 Pent 1745: Erich Olufsen af Bjerager er fadder, da Simon Olufsen i Rude får døbt datteren Karen Simonsdatter.
Sexagesima 1746: Anders Nielsen fra Bjerager er fadder, da Søren Hiulmand i Saksild får døbt sønnen Jens Sørensen.
Den 18. juni 1747: Erich Olufsen af Bjerager er fadder, da Simon Olufsen i Rude får døbt datteren Johanne Simonsdatter.
Invocavit 1748: Anders Nielsen af Bjerager er fadder, da Søren Hiulmand i Saksild får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Søndagen mellem jul og nytår 1748: Erich Olufsen af Bjerager er fadder, da Rasmus Bidsgaard i Kysing får døbt sønnen Jens Rasmussen Bisgaard.
Fest Ascens 1749: Niels Sørensen af Bjerager er fadder, da Søren Pedersen i Saksild får døbt datteren Giertrud Sørensdatter.
8 p Trin 1760: Erich Ollesen af Bjerager er fadder, da Niels Ibsen i Rude får døbt sønnen Niels Nielsen Ibsen.

Folk fra Halling sogn:
Den 10. maj 1713: Ole Wessing, som er degn i Halling, er fadder, da Ole Degn i Saksild får døbt sønnen Casten Olesen.
Fest Omnium 1713: Ole Simensens kone af Halling er gudmor, og Ole Simonsen er selv fadder, da Simon Andersen i Rude får døbt sønnen Anders Simonsen.
Den 5. maj 1715: Degnekonen af Halling er gudmor, og Ole Mortensen og Søren Mortensen af Halling er faddere, da Rasmus Mortensen af Rude får døbt sønnen Peder Rasmussen.
Fest Purific 1723: Søren Mortensen og Simon Andersen af Halling er faddere, da Rasmus Mortensen af Rude får døbt datteren Margrethe Rasmusdatter.
Festo Vind 1745: Niels Pedersen fra Halling er fadder, da Rasmus Bidsgaard i Kysing får døbt sønnen Niels Rasmussen Bidsgaard. Andre faddere er Poul Jensen af Kysing, Jens Eschesen af Rude samt Anne Hansdatter af Kysing.
Sexagesima 1746: Jens Pedersen fra Halling er fadder, da Søren Gruemand i Saksild får døbt sønnen Jens Sørensen Gruemand.
26 p Trini 1747: Niels Pedersen af Halling er fadder, da Rasmus Bidsgaard i Kysing får døbt datteren Karen Rasmusdatter Bidsgaard. Mette Rasmusdatter af Kysing er fadder.
3 p pasch 1749: Niels Pedersen af Halling er fadder, da Poul Jensen i Kysing får døbt datteren Maren Poulsdatter.
Festo Forum Sanct 1754: Niels Pedersen af Halling er fadder, da Søren Bidsgaard af Kysing får døbt sønnen Søren Sørensen Bidsgaard. Rasmus Bidsgaard er også fadder.

Folk fra Dybvad Gods, Fensten, Søby og Gosmer sogn
20 p Trin 1701: Jens Rasmussen af Søby i Gosmer sogn udlægges til barnefar, da Maren Andersdatter i Saksild absolveres fra kirken.
Den 14. februar 1715: Kirsten Jensdatter, degnens kone af Gosmer, er gudmor, og Ole Degn af Gosmer er fadder, da Peder Jensen af Saksild får døbt datteren Anne Pedersdatter.
7 p Trin 1723: Michel Erichsen på Dybvad Gods er fadder, da Niels Nielsen af Saksild får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.
Den 5. september 1723: Kirsten Jensdatter, som er gift med Ole Degn af Gosmer, er gudmor, og Ole Degn er selv fadder, da Erich Erichsen af Saksild får døbt datteren Anne Erichsdatter.
Sexagesima
1746: Jens Berthelsen fra Feensteen er fadder, da Søren Gruemand i Saksild får døbt sønnen Jens Sørensen Gruemand.
24 p Trin 1754: Rasmus Sørensen af Fensten i Gosmer sogn er fadder, da Jørgen Sørensen af Saksild får døbt sønnen Søren Jørgensen. Jens Sørensen er også fadder.

Folk fra Hinnedrup i Tulstrup sogn eller Hinnerup:

Den 3. juli 1701: Søren Nielsen af Hinnerup vies til Bodil Poulsdatter af Assendrup.
Nytårsdag 1764: Kiersten Andersdatter fra Hinnedrup er gudmor, da Søren Andersen i Assendrup får døbt sønnen Niels Sørensen. Anders Christensen fra Hinnedrup står fadder. Desuden nævnes bynavnet ”Piestrup”, som jeg ikke kan gennemskue.

Folk fra Tulstrup sogn:
Den 4. september 1735: Jens Andersen Soldat af Tulstrup udlægges til barnefar, da Kiersten Olufsdatter af Saksild får et uægte barn.
17 p Trini 1769: Jacob Eslev fra Tulstrup er fadder, da Niels Bisgaard i Assendrup får døbt datteren Kiersten Nielsdatter Bisgaard.

Folk fra Torrild sogn
Den 16. september 1714: Jens Eschildsen af Torrild er fadder, da Rasmus Sørensen i Saksild får døbt sønnen Anders Rasmussen. Søren Jensen, Rasmus Jensen og Johanne Simonsdatter af Assendrup er faddere.
Den 17. oktober 1760: Niels Andersen af Torrild vies til Johanne Hansdatter af Saksild.

Folk fra Fløjstrup:

Den 21. februar 1713: Peder Sørensen af Fløistrup udlægges til barnefar, da Maren Sørensdatter af Saksild får et uægte barn.

Folk fra Onsted i Hvilsted sogn:
Den 15. oktober 1746: Peder Pedersen af Onsted vies til Anne Jensdatter [Krogh] af Saksild.
Den 20. juli 1747: Søren Andersen af Onsted vies til Berethe Jensdatter af Saksild.
Fest Ascens 1749: Peder Michelsen af Onsted er fadder, da Søren Pedersen i Saksild får døbt datteren Giertrud Sørensdatter.
2 p epiph 1758: Peder Pedersen af Onsted er fadder, da Simon Simonsen i Saksild får døbt datteren Johanne Simonsdatter, og han er jo svoger til Simon.

Folk fra Balle:

Den 1. marts 1765: Frands Jensen af Balle vies til Kiersten Jensdatter af Nøelef. Mon det er den samme Frands fra Snærild, der et ½ år senere bliver trolovet igen?
Den 7. juni 1793: Knud Pedersen fra Balle er fadder, da Niels Rasmussen og Berthe Pedersdatter i Nølev får døbt sønnen Christen Nielsen.

Folk fra Ajstrup:
Den 19. september 1734: Jens Rasmussen af Aistrup i N?herrit udlægges til barnefar, da Kiersten Jacobsdatter får et uægte barn.

Folk fra Amtrup:
Den 15. juli 1793: Michel Knudsen i Amstrup er fadder, da Laurs Nørup og Kirsten Nielsdatter får døbt sønnen Anders Laursen Nørup.

Folk fra Århus:

Den 20. maj 1703: Captain Otte Lyzou fra det Århuuske regiment udlægges til barnefar, da Maren Tyggesdatter i Nølev får et uægte barn.
Den 6. marts 1748: Hans Olufsen af Aarhuus er fadder, da Ole Degn i Saksild får døbt sønnen Jørgen Olesen [Olufsen].
11 p Trin 1748: Mads Ostenfeld fra Aarhus er gudmor?, da Peder Rude i Kysing får døbt sønnen Søren Pedersen Rude.
Den 5. august 1749: Gudmand Nielsen Rebslager fra Aars [Århus] troloves til Anne Christensdatter. Peder Andersen i Saksild er forlover sammen med Ladts [Lauridts?] Sørensen Rebslager [af Århus?].

Folk fra Vejlby:
Sexagesima 1702: Søren Nielsen af Vejlby udlægges til barnefar, da Anne Jensdatter af Nølev får døbt datteren Anne Sørensdatter. Den lille pige dør straks derefter.

Folk fra Synnedrup og Malling:

Den 14. maj 1702: Frands Pedersen af Malling er fadder, og hans hustru gudmor, da Anders Rytter i Assendrup får døbt datteren Sidsel Marie Andersdatter.
15 p Trin 1703: Maren Hansdatter af Malling er fadder, da Simon Mortensen ? af Ondrup får døbt ?
Den 20. februar 1704: Rasmus Jensen af Synnedrup i Malling sogn troloves til Anne Madsdatter af Rude.

Folk fra Mårslet:
Den 7. september 1746: Jomfru Westergaard fra Maarslet er fadder, da Ole Degn får døbt sønnen Casper Olesen. Gudmor er Anne Sørensdatter fra Kysing. Andre faddere er Jørgen Nielsen og Niels Pedersen af Saksild.

Folk fra Vinterslev:
19 p trin 1746: Hans Andersen, et fattig mand fra Vinterslev, får døbt sin søn for Thomas Hansen. Der var ingen faddere.

Folk fra Beder:

16 p Trin 1703: Anders Knudsens kone i Beder Mølle er fadder, da Thomas Thomsen i Assendrup får døbt datteren Mette Thomasdatter.

Folk fra Battrup i Tiset sogn:
Den 29. juli 1793: Ane Margrethe Knudsdatter fra Battrup er gudmor, og Søren Sørensen fra Battrup er fadder, da Ove Knudsen og Mette Rasmusdatter i Assendrup får døbt sønnen Knud Ovesen.

Folk fra Møballe og Kattrup sogn
Den 19. juli 1713: Degnekonen af Kattrup er fadder, da Niels Kiileng får døbt datteren Karen Nielsdatter Kiileng.
7 p Trin 1723: Johanne Jensdatter af Møballe er gudmor, og Jens Jensen af Møballe er fadder sammen med Christen Jensen og degnekonen af Kattrup, da Niels Nielsen af Saksild får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.
1 p Epiph 1749: Maren Jacobsdatter fra Kattrup absolveres fra kirken for uægte barn. Udlagt barnefar er Esche Simonsen.

Folk fra Ormslev
18 p Trin 1749: Hans og Terchel [Terkild] Nissen af Ormslev er faddere, da Anders Jensen i Kysing får døbt datteren Else Johanne Andersdatter. Madame Nissen er gudmor.

Folk fra Mammen
Den 17. juli 1713: Niels Jensen i Mammen udlægges til barnefar, da Kirsten Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Kirsten Nielsdatter.

Folk fra Gylling:
Den 19. august 1793: Karen Christensdatter fra Gylling er gudmor, og Anders Seiersen og Christen Hansen fra Gylling er faddere, da Ole Christensen og Johanne Madsdatter i Nølev får døbt datteren Mariane Olesdatter.

Folk fra Horsens:
Den 4. marts 1705: Hans Mortensens kæreste af Horsens er fadder, da Christen Skrædder og Maren Olufsdatter i Rude får døbt datteren Kirsten Christensdatter.

Folk fra Samsø:

11 p Trin 1747: Ole Holm fra Samsøe er fadder, da Ole Jensen i Kysing får døbt sønnen Jens Olesen

Folk fra København:
Den 25. oktober 1713: Sergent Jens Hansen i Københavns kone, Kirsten Jensdatter, får døbt datteren Ane Cathrine Jensdatter. Ægtemanden er vist død.

Diverse folk i Saksild eller Rude:
Den 14. marts 1714: Rytteren Gregorii Steymrich [Gregorius Steinrich] får døbt sønnen Laurs Gregorisen Steymrich. Gertrud Rasmusdatter, som er gift med Rasmus Madsen i Rude, er gudmor. Faddere er Søren Michelsen, Johanne Erichsdatter og Anne Christensdatter af Rude.
11 p Trin 1753: Kirstine Schulz i Saksild får døbt sit uægte barn for Jochum Martinussen. Udlagt barnefar er Martinus Pedersen, som siges at opholde sig på Sjælland. Peder Krogs kone i Saksild er gudmor.

Lidt skifter fra byen Rude under Davidsens gods i Odder 1714 til 1753

Under Øvrige arkivalier på Arkivalieronline [vælg den på forsiden af www.sa.dk], og klik Søg, finder man under Kirken, præsten, pastoratet og sognet nogle skifter fra Odder-egnen. Vælg arkivet Davidsens Gods i Saksild sogn. Nogle af de mænd og kvinder, som man kan finde i denne bog er bla.:

Opslag 3:
Den 12. juni 1714: Rytterbonden Jens Andersen i Rude er død. Vidner: Søren Jensen i Assendrup og Søren Jørgensen i Rude. Enken er Maren Rasmusdatter. Børn: Rasmus Jensen, 2 år [1712], Margaretha Jensdatter, 7 år [1707], Maren Jensdatter, 4 år [1710]. Lavværge er Rasmus Jensen fra Rude. Formynder for drengene er deres farfar, Anders Thomsen i Rude, og for pigerne, Eske Jørgensen fra Rude. Gæld til Niels Sørensen i Kysing, Niels Otsen i Odder by samt Jørgen Michelsen i Saksild. Underskrives af Søren Jørgensen, Søren Jensen, Rasmus Jensen, Anders Thomsen og Eske Jørgensen af Rude.
Opslag 6:
Den 10. juni 1722: Rasmus Madsen i Rude er død. Han var enkemand efter Giertrud Andersdatter. Børn: Knud Rasmussen, 11 år [1711], Christen Rasmussen, 7 år [1715], Mads Rasmussen, 4 år [1718]. Vidner er Rasmus Jensen af Nølev og Niels Jacobsen af Rude. Underskrives af Rasmus Jensen og Niels Jacobsen.
Opslag 8:
Den 30. marts 1724: Ungkarl Christen Michelsen af Rude er død. Vidner er Rasmus Jensen og Niels Pedersen af Rude på Jørgen Michelsens gård. Christen Michelsens morbror er Søren Jørgensen af Rude. Erich Michelsen i Odder Bisgaard nævnes. Christen har 4 brødre og 3 søstre. De er Jørgen Michelsen, Erich Michelsen, Søren Michelsens datter i Rørt [han må være død], og hun har Erich Michelsen som formynder. Der er også et broderbarn på Samsø, som Jørgen Michelsen vil betale til. Anna Michelsdatter tjener i Saksild. Simon [Sørensen] Høisgaard skal have på sine børns vegne [så hustruen må være død]. Underskrives af Simon Sørensen, Jørgen Michelsen, Erich Michelsen, Rasmus Jensen og Niels Pedersen af Rude.
Opslag 9:
Den 28. marts 1726: Anders Thomsen [Thomesen og Tommesen] i Rude er død. Vidner: Jens Pedersen og Niels Pedersen af Rude i Rasmus Jensen [Krag]s hus, hvor Anders Thomsen levede i aftægt. Arvinger er den afdødes søns børn [Jens Andersens]: Rasmus Jensen, 12 år [1714], Margrethe Jensdatter, 19 år [1707], Maren Jensdatter, 17 år [1709]. Deres mor, Maren Rasmusdatter, er gift med Rasmus Jensen [Krag]. Noget underskrives af Christen Jensen og Knud Engelbertsen. Nævnes: Peder Hansen Tykier og Rasmus Nielsen Niibe af Odder. Indkaldt er Rasmus Nielsen i Pøel, Jørgen Andersen Rønne i Assendrup, Rasmus Jensen Smed i Nølev og Morten Nielsen Møller i Odder, som der er gæld til. Der er også gæld til Søren Michelsens enke, Anne Christensdatter i Rude. Anders Thomsen har en bror, Thomas Thomsen, hvis datter i Assendrup, nemlig Margrethe Thomisdatter, Anders Thomsen var formynder for i forhold til skiftekontrakt af den 1. marts 1696. Noget er betalt til Oluf Christensen i Fløjstrup og Thomas Pedersen i Vaer. Jørgen Andersens børn i Assendrup. Thomas Thomsen havde 3 børn: Peder Thomsen, Kirsten Thomisdatter, Mette Thomisdatter. Nævnes Søren Olufsen i Ruden. Madame Wissing i Aarhus Mølle nævnes. Jørgen Borris nævnes. Underskrives af Rasmus Jensen Krag.
Opslag 12:
Den 25. april 1726: Søren Michelsen i Rude er død. Vidner: Rasmus Jensen og Knud Povelsen af Rude. Enken er Anne Christophersdatter. Hendes stedsøn, Jens Sørensen, har halvdelen af gården i fæste. Hans bror er Jørgen Sørensen. Gæld til: Rasmus Rasmussen i Saksild, Simon Simonsen i Saksild, Søren Ibsen i Kysing, Jens Eskesen i Rude, Erich Skræder i Rude, Michel Eskesen i Rude, Jens Michelsen i Saksild, Jens Madsen i Kysing, Oluf Degn i Saksild, Søren Olufsen i Rude, Jørgen Sørensen i Rude og Anders Brestrup. Nævnes: Niels Christensen i Rude.  Underskrives af Rasmus Jensen og Knud Pofvelsen.
Opslag 16:
Den 9. september 1728: Peder Pofvelsen [Poulsen] af Rude er død. Vidner er Jens Christensen og Jens Jensen af Rude. Enken er Karen Rasmusdatter. Gæld til Søren Ibsen i Kysing og Erich Sørensen i Rude. Underskrives af Jens Christensen og Jens Jensen.
Opslag 16:
Den 21. oktober 1728: Maren Pedersdatter, som var gift med Rasmus Mortensen i Rude er død. Børn: Morten Rasmussen, 16 år [1712], Peder Rasmussen, 12 år [1716], Anne Rasmusdatter, 15 år [1713], Maren Rasmusdatter, 10 år [1718], Margrethe Rasmusdatter, 6 år [1722]. Vidner: Jens Christensen og Jens Jensen af Rude. Gæld til Simon Olufsen i Rude og Jørgen Nielsen Soldat i Rude. Underskrives af Jens Jensen og Jens Christensen.
Opslag 17:
Den 24. januar 1729: Margrethe Nielsdatter, som var gift med Jørgen Michelsen i Rude, er død. Børn: Michel Jørgensen, 16 år [1712], Niels Jørgensen, 14 år [1714], Eske Jørgensen, 7 år [1721], Hans Jørgensen, 5 år [1723], Anne Jørgensdatter, 12 år [1716], Maren Jørgensdatter, 10 år [1718], Giertrud Jørgensdatter, 8 år [1720], Cidzel Jørgensdatter, 2 år [1726]. Vidner: Jens Christensen og Jens Jensen af Rude. Gæld til Simon Olufsen i Rude. Underskrevet af Jens Christensen og Jens Jensen.
Opslag 19:
Den 28. oktober 1729: Efter afdøde Rasmus Madsen i Rude [som dør på Samsø] for enken Kiersten Madsdatter og hendes stedbørn, Knud Rasmussen, 18 år, Christen Rasmussen, 15 år, Mads Rasmussen, 10 år, Jens Rasmussen, 6 år, Anne Rasmusdatter, 4 år, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup, vurderingsmænd Knud Pofvelsen [Poulsen] og Niels Pedersen af Rude. Jens Jensen i Rude er der på enkens vegne. Der er gæld til Jens Tinnestern i Rude, Niels Ibsen i Rude, Maren Christensdatter i Rude, Anne Sørensdatter i Rude. Underskrives af Hans Mortensen [i Fillerup], Jens Jensen [i Rude], Erich Smed [i Rude?] med initialer. Desuden af Knud Povelsen og Niels Pedersen – begge af Rude.
Opslag 20 - 21:
Den 20. februar 1732: Efter afdøde Anders Eskesen i stedfaren Jens Christensens hus i Rude for moren Maren Rasmusdatter, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Til stede er en helbror, Rasmus Eskesen, 21 år, og en helsøster, Anne Eskesdatter, 16 år, en halvbror, Michel Eskesen, halvbror, Niels Eskesen boende i Bjergager i Svejgaard, Jens Eskesen. Peder Rasmussen i Saksild [som er bror til Maren Rasmusdatter] er der på morens vegne. Vitterlighedsmænd er Jens Jensen og Simon Olufsen af Rude. I forhold til ovenstående henvises til den 5. oktober 1718 efter afdøde Eske Jørgensen, som er far til børnene. Michel, Niels, Jens og Rasmus Eskesen underskriver på egne vegne. Jens Jensen og Simon Olufsen underskriver også. Senere underskriver Peder Rasmussen og Hans Mortensen.
Opslag 23:
Den 11. november 1733: Efter afdøde Knud Povelsen [Poulsen] i Rude for enken Sidsel Sørensdatter, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Vurderingsmænd er Jens Jensen og Niels Pedersen af Rude. Til stede er sønnen Søren Knudsen, datteren Karen Knudsdatter på 32 år, og sønnen Hans Knudsen af Kysing. Søren Knudsen har fæstebrev fra 1720. Sidsel Sørensdatter og Søren Knudsen underskriver på søsters vegne.
Opslag 24:
Den 24. november 1733: Efter afdøde Rasmus Jensen i Rude for enken Maren Rasmusdatter, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Vitterlighedsmænd er Jens Jensen og Jens Pedersen af Rude. Børn: Jens Rasmussen, 17½ år, Anne Rasmusdatter, 13½ år, Karen Rasmusdatter 10½ år, og Mette Rasmusdatter 7½ år. Endvidere Margrethe Jensdatter, hendes søster, Maren Jensdatter, 22 år. Deres farbror er Jens Jensen Krog i Saksild. Der er et skiftebrev af 12. juni 1714. Margrethe Jensdatter er gift med Thomas Nielsen i Bjergager.  Der nævnes endnu et skiftebrev af 28. marts 1726. Underskrives af Thomas Nielsen, Jens Jensen [Krogh] i Saksild og Jens Rasmussen, samt vidnerne Jens Jensen og Jens Pedersen af Rude.
Opslag 28:
Den 31. juli 1734: Efter afdøde Karen Jensdatter for Jens Pedersen i Rude, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Til stede er Anne Sørensdatter af Nølev, som er en datter til Karens bror same Apellone Pedersdatter, der er enke efter Mads Michelsen i Aarhus, og er moster til Karen. Formynder er Jørgen Knudsen af Nølev. Vitterlighedsmænd er Jens Jensen og Niels Jacobsen af Rude. Der gæld til en søn af Lauritz Simonsen og hustru i Saksild, og hustruen møder op. Så er der noget med Søren Christensens, Rasmus Mortensens og Hans Sørensens jord. Noget går til Peder Jensen samt for gæld til Anders Inggildsen i Saksild. Underskrives af Hans Mortensen, Jørgen Knudsen, Jens Jensen samt Niels Jacobsen.
Opslag 29:
Den 2. august 1736: Efter afdøde Rasmus Eskesen for dennes stedfar, Jens Christensen i Rude, og mor Maren Rasmusdatter, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Til stede er Anne Eskesdatter, Michel Eskesen i Saksild samt Niels og Jens Eskesen i Bjergager Vanggaard. Vurderingsmænd er Jørgen Michelsen og Jens Jensen af Rude. I forhold til ovenstående henvises til den 5. oktober 1718 efter afdøde Eske Jørgensen, som er far til børnene.  Der er gæld til Jens Bødcher i Saksild, Søren Mortensen, Erich Smed og Hans Sørensen i Rude. Der nævnes så den gård i Snerrild, hvor Jens Jensen boede. Der henvises til skiftet den 20. februar 1732 og igen til Snerrildgaard. Underskrives af Hans Mortensen, Jens Christensen, Michel Eskesen, Niels Eskesen og Jens Eskesen, samt af Jørgen Michelsen og Jens Jensen.
Opslag 32:
Den 22. september 1739: Efter afdøde Jens Christensen i Rude for hustru Maren Rasmusdatter, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Vitterlighedsmænd er Jens Jensen og Rasmus Jensen af Rude. Til stede er Jens Christensens bror, Søren Christensen af Gylling og hans søsters mand, Thomas Rasmussen af Gylling. Jens Christensen har endnu en søster, Barbara Christensdatter, som er gift med Henrich Dehn i Vejle, samt en død søster, som med Søren Knudsen i Gylling har 5 børn, der er Christen Sørensen i Gylling, Birgithe Sørensdatter, som er gift med Hans Per Johnsen i Gylling, Dorthe Sørensdatter, som er gift med Rasmus Hansen i Endun, foruden 2 ugifte børn, Maren og Ingeborg Sørensdatter.  Maren er i Gylling, og Ingeborg er i Ørting Østergaard hos Jens Sørensen. Lavværge er Anders Sørensen i Saksild. Jens Christensens stedbørn er Anne Eskesdatter, Michel Eskesen i Nølev og Niels Eskesen af Bjergager Striegaard. En underskrift fra Vejle den 28. august 1739 af Henrich Dehnn, Søren Christensen, Thomas Rasmussen og Christen Sørensen, alle af Gylling.
Opslag 36:
Den 8. marts 1740: Efter afdøde Povel Andersen for hustru Dorthe Sørensdatter i Rude, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Vitterlighedsmænd er Niels Jacobsen og Simon Olufsen af Rude. Til stede er Povels bror, Peder Andersen i Saksild, hvis søn Peder Pedersen i Saksild er mødt op, og Mette Andersdatter, som boede på den anden side, og hvor svigersønnen Jens Jensen af Rude er mødt op [hvorfor han ikke kan være vitterlighedsvidne]. Lavværge er Dorthe Sørensdatters svoger, Jørgen Hansen af Ørting. Skyldige debitorer er Niels Andersen af Tvenstrup, Søren Christensen og Søren Olufsen i Rude. Desuden er der gæld til Johanne Pedersdatter i Kysing, som fordrer gæld hos Mette Andersdatter, Skrædderen i Kysing, som fordrer gæld hos Søren Christensen i Rude. Underskrives af Dorthe Sørensdatter, Jørgen Hansen, Peder Pedersen, Jens Jensen, Niels Jacobsen og Simon Olufsen.
Opslag 37:
Den 8. december 1740: Efter afdøde Anne Knudsdatter for ægtemanden Jørgen Michelsen i Rude, forrettet af Hans Mortensen i Fillerup. Vidner er Jens Jensen Fendsteen og Niels Jacobsen af Rude. Annes børn og arvinger er 1) Michel Rasmussen Kiærsgaard i Sahl [under Frijsenborg gods], 2) samt afdøde Peder Rasmussens børn. Disse børn er Rasmus Pedersen, Mads Pedersen og Maren Pedersdatter i Ladding, 3) samt hustruen til Niels Michelsen Dyngbye på Samsø, Maren Rasmusdatter. Jørgen Michelsen har sønnen Michel Jørgensen, som han er skyldig et halvt års løn. Underskrives af Jørgen Michelsen og Michel Rasmussen Kiersgaard, samt af Jens Jensen og Niels Jacobsen.
Opslag 40:
Den 7. november 1740: Mette Michelsdatter i Rude, hustru til Jens Jensen Fendsteen, er død. Vidner: Jørgen Michelsen og Niels Jacobsen af Rude. Børn: Michel Jensen, 13 år, Maren Jensdatter, 16 år, Mette Jensdatter, 8 år. Var skyldige: Peder Pedersen i Saksild, Anders Pedersen i Tvenstrup, Olle Christensen i Rude, Søren Ollufsen i Rude samt Jens Sørensen i Rude. Jens Jensen [Randsteen] underskriver på egne og sine børns vegne. Jørgen Michelsen og Niels Jacobsen som vitterlighedsvidner.
Opslag 44:
Den 29. juni 1743: Jens Jensen [Fendsteen] i Rude er afgået ved døden. Foretages af Otto Hansen Bang med vitterlighedsvidnerne Rasmus Jensen og Jørgen Michelsen af Rude. Enke: Ingeborg Jensdatter. Første kone var Mette Michelsdatter.  Børn: Michel Jensen, 15 år, Maren Jensdatter, 19 år, Mette Jensdatter, 11 år. Formyndere er den afdødes brødre, Jens Jensen af Rørt, for sønnen, og Povel Jensen af Kysing for døtrene. Desuden Ingeborg Jensdatters far, Jens Nielsen af Kysing, for hende. [Derefter en lang historie om børnene i forhold til deres stedmor].
Opslag 47:
Den 24. juli 1743: Er fortsættelsen i forhold til ovennævnte: Til gode: Erich Skræder i Rude og Niels Zachariasen i Aarhus. Gæld: Hans Sørensen i Rude og Oluf Christensen i Rude. Underskrives af Jens Jensen i Rørt, Povl Jensen af Kysing, vidnerne samt Ingeborg Jensdatter og Jens Nielsen af Kysing.
Opslag 49:
Den 7. april 1744: Niels Jacobsen i Rude er død. Othe Hansen Bang håndterer sagen. Vidner er Oluf Knudsen og Jørgen Michelsen af Rude. Enken er Karen Olufsdatter. Børn: Jacob Nielsen, 18 år, Oluf Nielsen, 2 år, Karen Nielsdatter, 12 år, samt Anne Nielsdatter, der er gift med Rasmus Nielsen i Kysing. For enken og børnene er lavværge: Simon Olufsen af Rude og Rasmus Nielsen af Kysing. I boet er bl.a. en kiste med bogstaver antegnet: N I S 1738. Underskrives af Karen Olufsdatter, Simon Olufsen, Rasmus Nielsen af Kysing, Jørgen Michelsen og Oluf Knudsen.
Opslag 54:
Den 18. januar 1747: Michel Nielsen i Rude er død. Othe Hansen Bang håndterer sagen. Vidner er Ole Knudsen og Rasmus Jensen af Rude. Enken er Ingeborg Jensdatter. Børn: Jens Michelsen, 2 år, og Niels Michelsen, 14 uger. Formynder: Rasmus Rasmussen af Saksild og Simon Rasmussen Tusind af Saksild. Enkens far, Jens Nielsen af Kysing, er det på hendes vegne. Gæld fra Hans Sørensen i Rude og Oluf Christensen i Rude. [Her underskriver Ingeborg Jensdatter faktisk selv med initialerne I I S].
Opslag 57:
Den 8. februar 1747: Er fortsættelsen i forhold til ovennævnte. Formyndere: Rasmus Rasmussen og Simon Tusind af Saksild samt Jens Nielsen af Kysing. Stedbørn: Mette Jensdatter, 5 år.
Den 3. januar 1748: Simon Rasmussens yngste stedsøn, Niels Michelsen, er død. Vidner: Oluf Knudsen og Rasmus Jensen af Rude. Moren er Ingeborg Jensdatter. Bror, Jens Michelsen, og halv-søster, Mette Jensdatter. Værge: Simon Rasmussen på Jens Michelsens vegne, hvis far var Michel Nielsen. Formynder: Rasmus Rasmussen af Saksild. Jens Nielsen af Kysing er formynder for Mette Jensdatter, hvis far var Jens Jensen. Underskrives af Simon Rasmussen, Oluf Knudsen, Rasmus Jensen, Rasmus Rasmussen og Jens Nielsen. Fortsætter den 18. marts 1748, hvor Jens Michelsen også er død, 3 år gammel [1745].
Opslag 61:
Den 28. marts 1749: Simon Rasmussen i Rude er død. Vidner er Simon Olufsen og Niels Pedersen af Rude. Enken er Ingeborg Jensdatter og har en søn: Michel Simonsen, som endnu ikke er fyldt 1 år [1748]. Lavværge: Jens Nielsen i Kysing. Værge for den lille dreng er hans farbror, Søren Rasmussen i Saksild. Underskrives af Søren Rasmussen af Saksild og enken.
Opslag 64:
Den 13. april 1753: Anne Olesdatter, som var gift med Rasmus Jensen i Rude, er død. Vidner: Niels Pedersen og Simon Olufsen af Rude. Børn: Jens Rasmussen, 12 år [1741], Ole Rasmussen, 9 år [1744], Rasmus Rasmussen, 5½ år [1747], Maren Rasmusdatter, 3 år [1750], Anne Rasmusdatter, ½ år [1752]. Lavværge er Michel Olesen af Nølev. Værger for børnene: For Jens Rasmussen er det Jens Rasmussen af Rude, for Ole Rasmussen er det Ingild Andersen af Saksild, for Rasmus Rasmussen er det Michel Christensen af Nølev, for Maren Rasmusdatter er det Jens Olesen af Rude, og for Anne Rasmusdatter er det Peder Andersen af Saksild. Rasmus Jensens halvbror er Jens Krog af Rude. Nævnes en søstersøn, Rasmus Thomæsen efter afdøde forældre i Bjergager, og enken er Anne Eskesdatter. Fortsætter den 21. september 1753: Boet gøres op. Underskrives af Anne Eskesdatter, Mickel Olesen, Ingel Andersen, Jens Rasmussen, Jens Olesen, Peder Andersen, Niels Pedersen og Simon Olufsen.
Opslag 3:
Den 27. februar 1777: Erich Sørensen og hans hustru Bodil Knudsdatter er begge døde hos deres søn, Søren [Erichsen] Smed i Rude. Vidner er Rasmus Sørensen og Søren Sørensen af Rude. Børn: Knud Erichsen i Kysing, Mette Erichsdatter, som er gift med Lauritz Sørensen i Malling, Søren Erichsen Smed i Rude, Niels Erichsen i Dyndby, men som er død, og som har følgende børn: Jens Nielsen, 6 år [1771], Anne Nielsdatter, 12 år [1765], Bodil Nielsdatter, 7 år [1770], Maren Nielsdatter, 3 år [1774]. Søren Erichsen er til stede på egne vegne, og Søren Hansen af Rude er til stede som formynder for børnene fra Dyndby. Knud Erichsen af Kysing og Lauritz Sørensen af Malling er ikke mødt op.
Opslag 4:
Den 20. februar 1779: Kirsten Jensdatter, som var gift med Peder Sørensen i Rude, er død. Ingen børn eller livsarvinger. Arving er derfor: Søsteren, den ugifte Karen Jensdatter, som opholder sig hos sin svoger, Stephan Christensen i Nølev, søsteren Birgitte Jensdatter, som er gift med gårdmand Stephan Christensen i Nølev, søsteren Maren Jensdatter fra Uldrup skovhus på Aaskær Mark, som er død, og som har datteren Maren Hansdatter, der er gift med skovfoged Rasmus Trustrup i Uldrup skovhus på Aaskjær Mark. Disse søskende giver fuldmagt til Stephan Christensen. Vidner er Christen Nielsen Søren Sørensen af Rude. Gæld til tjenestedrengen, til Søren Andersen for løn, til Rasmus Sørensen i Rude, til købmand Christopher Becher i Aarhus, til gårdmand Ole Friderichsen i Rude, til Karen Sørensdatter i Rude samt Karen Jensdatter i Nølev. Underskrives af Peder Sørensen, Stafen Christensen, Søren Sørensen og Christen Nielsen.
Opslag 7:
Den 8. maj 1779: Gårdmand Søren Hansen i Rude er død. Vidner: Christen Nielsen og Søren Sørensen af Rude. Enken er Johanne Pedersdatter. Børn: Peder Sørensen, 21 år [1758], Hans Sørensen, 19 år [1760], Søren Sørensen, 9 år [1770], Margrethe Sørensdatter, 24 år [1755], Anne Sørensdatter, 15 år [1764], Bodil Sørensdatter, 6 år [1773]. Lavværge: Jørgen David [Simonsen] af Rude. Formynder for børnene er deres morbrødre: Søren Pedersen af Saksild og Anders Pedersen af Nølev. Underskrives af Johanne Pedersdatter, Peder Sørensen, Hans Sørensen, Søren Pedersen, Anders Pedersen, Christen Nielsen og Søren Sørensen.
Opslag 10:
Den 18. september 1786: Aftægtsmand Peder Sørensen Bom i Rude er død. Vidner: Jørgen Davis Simonsen og Søren Sørensen af Rude. Der var en kontrakt mellem Peder Bom og gårdfæster Eske Rasmussen i Rude af 2. oktober 1779, som er underskrevet af vidnerne Christen Nielsen og Mikkel Jensen af Rude. Peder Sørensens kone er afdød [i 1779]. Ingen børn. Arvinger: Morbror, Rasmus Madsen i Rude, som er død og har efterladt sig sønnen, Jens Rasmussen, der har et hus i fæste i Sillerup by, moster, hvis navn ikke kendes, men som var gift i Assendrup og har efterladt sig en datter, hvis navn heller ikke kendes, men som var gift med Knud Nielsen i Assendrup, der også er død, og har efterladt sig børn uden at antal og navne kendes. Peder Sørensen Boms ting skal sælge på auktion. Værge for arvingerne er Peder Rosenmeyer af Skægs Mølle. Tingene på auktionen sælges til: Hans Povelsen af Rørt, Eske Rasmussen af Rude, Christen Nielsen af Rude, Anders Bondes [tjeneste]pige i Saksild, Ole Simonsen, Jørgen David [Simonsen], Søren Hansen Skrædder i Saksild, Jens Paaske i Saksild, Rasmus Krog i Rude, Christen Væver i Rude, Mikkel Jensen i Rude. Underskrifter for korrekt auktion fra Jørgen David Simonsen og Søren Sørensen. Efter auktionen møder Mikkel Thomæsens søn, Thomas Mikkelsen af Rude, op og fordrer gæld. Eske Rasmussen og hans tjenestepige, Kirsten Pedersdatter, som passede Peder Sørensen, skal også have arv, som han lovede dem før sin død. Underskrives til sidste af Peder Rosenmejer, Søren Sørensen og Jørgen David Simonsen.

Andre folk, der var i Odder kirke

Folk fra Saksild
Den 19. september 1712: Maren Nielsdatter af Odder, men som tjente i Saksild, får døbt sin uægte datter for Birgitte ?.
Fest Mich 1715: Peder Rasmussen af Saksild er fadder, da Søren Pedersen af Balle i Odder sogn får døbt sønnen Søren Sørensen.
Den 17. november 1750: Martin Hansen af Saksild bliver viet til Kirsten Pedersdatter af Odder.

Folk fra Dyndby
Trinitatis 1700: Jørgen Sørensen af Dyndby bliver viet til Karen Knudsdatter af Mørchholt.
1. Advent 1706: Peder Michelsen af Dyndby bliver viet til Maren Rasmusdatter af Ondrup.

Folk fra Skanderborg
20. juni 1708: Michel Rasmussen af Skanderborg bliver viet til Margrethe Hansdatter af Ondrup.
Den 2. oktober 1750: Jens Skou af Skanderborg bliver viet til Kirsten Kochepige ved Rodsteenseje.

Folk fra Rude og Nølev sogn
3 p Trin 1700: Niels Rasmussen af Rude bliver viet til Karen Pedersdatter af Odder.
25. marts 1705: Niels Michelsen af Rude troloves til Dorthe Jensdatter af Tvenstrup.
2 p Trin 1705: Niels Michelsen af Nølev bliver viet til Dorthe Jensdatter af Tvenstrup.
Sexagesima 1711: Jørgen Michelsen af Rude troloves til Margrethe Nielsdatter af Tvenstrup.
1 p Epiph 1717: Jacob Nielsen af Nølev er fadder, da Rasmus Christensen i Fillerup får døbt sønnen Jens Rasmussen.
9 p Trin 1719: Niels Rasmussen af Nølev bliver viet til Maren Christensdatter af Odder.
Lætare 1722: Hans Sørensen af Rude bliver viet til Ingeborg Simonsdatter af Sander.
2 p H3K 1726: Thomas Jensen af Nølev troloves til Kirsten Pedersdatter af Odder.
3 p Trin 1729: Ingild Rasmussen af Nølev troloves til Ingeborg Michelsdatter af Sander.
4 p Trin 1729: Jørgen Nielsen af Rude troloves til Anne Knudsdatter af Balle i Odder sogn.
Den 16. december 1749: Ole Skrædder af Rude troloves til Anne Rasmusdatter af Odder.

Folk fra Rørt i Bjerager sogn
Den 28. februar 1720: Rasmus Jensens hustru og datter af Rørt i Bjerager sogn er faddere, da Stephan Jensen af Odder får døbt sønnen Rasmus Stephansen.
5 p Trin 1723: Rasmus Rasmussen af Rørt vies til Maren Sørensdatter af Odder.
Den 23. januar 1747: Ole Poulsen i Rørt vies til Else Olsdatter Vævpige af Odder.

Folk fra Boulstrup i Bjerager sogn:
Den 4. november 1714: Peder Sørensen af Boulstrup vies til Maren Hesdatter af Ondrup.
Fest Bapt 1717: Niels Sørensen af Boulstrup er fadder, da Povel Hansen i Ondrup får døbt sønnen Johan Povelsen.

Folk fra Randlev
Feria ? Pasek 1706: Jørgen Jensen af Randlev vies til Karen Pedersdatter af Tvenstrup
Dom sta Trini 1708: Mogens Rasmussen af Randlev vies til Kirsten Hansdatter af Tvenstrup
4 p Trin 1716: Mogens Bonde af Randlev er fadder, da Frederich Knudsen af Fillerup får døbt sønnen Peder Fredrichsen.
2 søndag i fasten 1717: Christen Hansen af Randlev er fadder, da Niels Hansen af Odder får døbt sønnen Hans Nielsen.
19 p Trin 1718: Mads Sørensen af Randlev bliver viet til Birgitte Sørensdatter af Ondrup.
2 p epiph 1722: Jens Sørensen af Randlev vies til Johanne Jensdatter af Fillerup.
23 p Trin 1725: Niels Rasmussen af Randlev troloves til Johanne Sørensdatter af Fillerup.
Den 7. oktober 1749: Niels Sørensen af Randlev troloves til Anne Jensdatter af Ondrup.


Folk fra Assendrup i Nølev eller Vedslet sogn
3 p Trin 1702: Søren Christensen af Assendrup vies til Maren Sørensdatter af Balle
17 p Trin 1711: Søren Christensen af Assendrup vies til Anne Sørensdatter af Fillerup.
20 p Trin 1712: Søren Christensen i Assendrup er fadder, da Erich Christensen og Anne Nielsdatter i Tvenstrup får døbt sønnen Jacob Erichsen. Anne Nielsdatter begraves samme dag, og sønnen en uge efter.
3 p Epiph 1717: Søren Christensen i Assendrup er fadder, da Thomas Johnsen får døbt datteren Mette Thomasdatter.
Den 16. november 1744: Christen Jensen af Vedslet Assendrup vies til Cathrine Johansdatter.

Folk fra Grumstrup i Vedslet sogn
2 p Trin 1716: Laurits Andersen af Grumstrup [i Vedslet sogn] vies til Birgitte Rasmusdatter af Fillerup [i Odder sogn].
Den 15. februar 1726: Jens Nielsen af Grumstrup troloves til Anne Jensdatter af Skorsholt.

Folk fra Oldrup, Sondrup og Hundslund sogn
Den 20. oktober 1750: Anders Smed af Oldrup bliver viet til Maren Andersdatter af Ondrup.
Den 6. august 1751: Rasmus Pedersen af Sondrup bliver viet til Anne Stephansdatter af Odder.

Folk fra Fensten i Gosmer sogn

Søndag før Påske 1713: Jørgen Pedersen af Fensten bliver viet til Cidsel Lauritsdatter, som er kokkepige på Rodsteenseje.
11 p Trin 1725: Rasmus Rasmussen af Fensten troloves til Maren Rasmusdatter af Odder.
20 p Trin 1727: Just Martinus Løfvenhof af Fensten troloves til Kirsten Laursdatter af Rittendal.
Den 3. oktober 1749: Rasmus Jensen af Fensten troloves til Maren Christophersdatter af Ondrup.
Den 8. juni 1751: Rasmus Seiersen af Fensten bliver viet til Johanne Jensdatter ved Ratlovsdal.

Folk fra Ørting sogn
Dom 1 post Epiph 1714: Niels Rasmussen af Ørting bliver viet til Karen Andersdatter af Morsholt i Odder sogn.
1 p Epiph 1716: Jens Hartmeier af Ørting vies til Anne Jensdatter af Odder.
5 p Trin 1718: Søren Hansen af Ørting vies til Anne Sørensdatter af Odder.

Folk fra Malling sogn
3 p Epiph 1715: Jens Jensen af Malling sogn vies til Anne Jensdatter af Balle i Odder sogn.
11 p trin 1721: Rasmus Sørensen af Malling vies til Appelone Hansdatter af Odder.
Den 12. februar 1746: Søren Pedersen af Malling vies til Karen Sørensdatter Vævpige af Odder.

Folk fra Søby i Gosmer sogn
8 p Trin 1721: Jens Frantzen af Søby i Gosmer sogn bliver viet til Maren Jørgensdatter på Rathlousdal.

Folk fra Ølsted

Den 6. oktober 1744: Anders Rarup [Andreas Frandsen Raarup] af Ølsted bliver viet til Ingeborg Davidsen.

Folk fra Hvilsted
Den 11. august 1747: Jørgen Michelsen af Hvilsted bliver viet til Barbra Jensdatter i Odder.

Folk fra Krogstrup, Fensholt og Torrild sogn

Den 21. juni 1748: Ole Olesen og Johanne Andersdatter af Krogstrup bliver viet.
Den 2. oktober 1748: Jacob Rasmussen af Fensholt bliver viet til Inger Andersdatter af Balle i Odder sogn.
Den 9. marts 1752: Anders Rasmussen af Torrild bliver viet til Cathrine Pedersdatter af Fillerup.

Folk fra Drammelstrup og Astrup sogn i Århus Amt
4 p Trin 1720: Jens Michelsen af Drammelstrup i Astrup sogn er fadder, da Michel Holm af Tvenstrup får døbt sønnen Jens Michelsen Holm.

Folk fra Horsens
Den 10. marts 1727: Skipper Jens Clausen i Horsens troloves til Maren Rasmusdatter Mejer på Rattisholm.

Andre folk

Den 17. april 1714: Mons. Jens Taftenberg
bliver viet til Susanna Kønig.
Den 10. marts 1715: Peder Kaalby af Odder
bliver viet til Mette Nielsdatter?
Den 14. juni 1715: Korporal Johan Skort i Odder
bliver viet til Maren Rasmusdatter.
Den 14. april 1716: Anders Jørgensen soldat
bliver viet til Maren Jacobsdatter af Odder.
Den 25. november 1717: Johan Jacob Bellos
bliver viet til Maren Mortensdatter af Odder.
2 advent 1717: Johan Vinck
bliver viet til Karen Broch af Odder.
Den 6. juli 1718: Musketeer Davis Gros af Odder
bliver viet til Catharina Skram af Fyrehøj.
1719: Capitain Kran og jomfru Frapeaud
bliver viet.
Den 9. oktober 1719: Niels Christensen Bigum skovridder ved Dronninglund
bliver viet til Anne Jensdatter, som er kammerpige hos etatsrådinde Rathlov.
19 p Trin 1719: Peder Hansen Tykkiær
bliver viet til Kirsten Jørgensdatter af Odder.
Den 27. december 1720: Tambour Peter Henrich Temer
bliver viet til Maren Jensdatter i Odder.
2 p trin 1721: Jens Fensten og Anne Andersdatter af Snærild
bliver viet.
Sept. 1722: Ole Hansen Berg af Ondrup
bliver viet til Karen Sørensdatter af Snærild.
Fasten 1722: Peder Kejlstrup soldat vies til Maren Jensdatter i Fillerup.
Den 22. oktober 1744: Rasmus Rasmussen Schæg og Anne Erichsdatter i Tvenstrup vies.
Den 21. december 1744: Morten Hiort og Anne Jacobsdatter i Odder vies.
Den 16. august 1745: Friderich Nom og Elin Jørgensdatter af Rodsteenseje vies.
Den 22. oktober 1745: Thomas Sørensen Grauballe vies til Birgitte Høysgaard af Kattisodde.
Den 1. juni 1746: Hans Høysgaard af Tvenstrup vies til Anne Kirstine Nielsdatter.
Den 30. juli 1746: Jørgen Sørensen Hvilsted vies til Anne Hansdatter af Snærild.
Den 12. oktober 1746: Hans Møller vies til Anne Sophie Brønsted, datter af Gerth Brønsted i Skægs Mølle.

Den 12. december 1746: Rasmus Rasmussen Kieldergaard bliver viet til Anne Christensdatter af Balle i Odder sogn.
Den 2. juni 1747: Niels Nelleblad af Tingstedholms Mølle vies til Johanne Knudsdatter i Fillerup Mølle.
Den 21. november 1747: Otte Bang og Margrethe Johansdatter af Rodsteenseje vies.
Den 2. januar 1748: Theodosius Clausen og Karen Jensdatter af Fillerup vies.
Den 27. september 1748: Peder Nielsen Grib og Karen Jensdatter i Ondrup vies.
Den 28. september 1750: Niels Drejer og Mette Mortensdatter af Odder bliver viet.
Den 3. november 1750: Rasmus Kieldergaard og Anne Gammelbye af Balle i Odder sogn bliver viet.
Den 2. april 1751: Michel Hiort af Mortholt og Johanne Andersdatter af Balle i Odder sogn bliver viet.

Andre folk, der var i Bjerager og Randlev kirke

Folk fra Kysing og Saksild
2da Pasch 1755: Rasmus Smed med sin hustru af Saksild er faddere, da Rasmus Rytter af Dyngby får døbt datteren Maren Rasmusdatter. Erik Andersens datter af Dyngby er gudmor.
Qvasim 1755: Ole Jensen med sin hustru af Kysing er faddere, da Niels Thomæsen af Dyngby får døbt datteren Anne Nielsdatter.

Andre folk i Bjerager og Randlev

Fer 2 Pentec 1749: Anders Laugbierg får døbt sønnen Gunder Andersen Laugbierg. Jørgen og Morten Gundersen af Randlev er faddere.
7 p Trin 1749: Jens Fendsteen af Randlev er fadder, da Hans Sørensen af Rørt får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 15. juli 1749: Mathias Leonhart, Eskild Nielsen og Rasmus Truestrup er faddere, da Thomas Degn af Randlev får døbt datteren Apollone Thomasdatter.
21 p Trin 1749: Hustruen til Michel Hiort af Randlev er gudmor, da Niels Nielsen af Randlev får døbt sønnen Jens Nielsen.
25 p Trin 1759: Peder Jensen Munk af Dyngby får døbt sønnen Christen Pedersen Munk. Faddere er Jacob Jensen, Jacob Mogensen og Rasmus Mogensen af Hylken i Bjerager sogn.
1 p Epiph 1750: Margrethe Andersdatter Brun får døbt sin uægte søn for Oluf Tøgersen. Udlagt barnefar er en garder til fods ved navn Tøger Olufsen.
Oculi 1750: Da Peder Skolemester af Dyngby får døbt sønnen Søren Pedersen, er gudmor og faddere hustruen til Søren Vinter, Peder Thunboe, Jørgen Nyegaard, Mogens Rasmussen og Rasmus Nielsen af Dyngby.
Lætare 1750: Hustruen til Rasmus Solgaard af Randlev er gudmor, da Jørgen Gundersen får døbt sønnen Gunder Jørgensen.
Qvasim 1755: Simon Jull af Randlev er fadder, da Mogens Mortensen af Randlev får døbt datteren Maren Mogensdatter.
Jubilate 1755: Michel Eschildsen og Eric Olesen af Svejgaard er faddere, da Eschild Nielsen af Svejgaard får døbt datteren Maren Eschildsdatter.
Cantate 1755: Jacob Winther af Randlev er fadder, da Knud Sørensen af Randlev får døbt sønnen Jens Knudsen.
8 p Trin 1755: Anne Marie Mejer er gudmor, og Hans Mejer af Randlev er fadder, da Niels Bødker af Randlev får døbt datteren Sidonia Cathrina Nielsdatter.
10 p Trin 1755: Hustruen til Knud Hiort af Randlev er fadder, da Niels Nielsen af Randlev får døbt sønnen Niels Nielsen.
20 p Trin 1755: Wilhelm Hillerfeldt af Bjerager er fadder, da Niels Hansen af Bjerager får døbt datteren Johanne Nielsdatter.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.11 | 21:58

Har han en bror Christen Christensen Bagi som er født o. 1713 og det er ham som bliver gift med Anne Thorsdatter 1746. Kirsten Thorsdat har jeg død 1797

...
12.11 | 21:54

Ved dåb 1743: hans bror Jens Christensen bagi,- er det ham som i 1721 bliver gift med Jespers Sørensen Møllers datter. ?

...
20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
09.10 | 18:13

Fantastisk spændende læsning .. jeg er født i 1949 og opvokset i Fårup Stationsby med bedsteforældre i både stationsby og Gl. Fårup

...
Du kan lide denne side