Familien Jørgensen

Familien Jørgensen

Dette afsnit indeholder anerne til familien Jørgensen, som oprindeligt stammer fra Voldby sogn ved Hammel på den direkte mandlige linje med en gren til byen Røgen.

Der er også andre grene til Funder med Overgaard-slægten, der går tilbage til Essendrup i Levring sogn via Hindbjerg samt Elling-slægten, der gifter sig med en familie fra Løgager.

Endeligt er der en af de mange Bach-slægter, som findes i mange sogne i omegnen og bl.a. en del i Lyngå.

Læs også om mere generelle emner på Familien Mejlby-introduktionen.

Nederst på siden er der krydsreferencelister for Vitten, Sporup, Røgen, Sjelle, Sabro, Lyngå, Voldby, Hammel og Funder.

Udsigten mod syd fra Lyngå kirkegård

Hvorfor hedder de Jørgensen ?

Når familien hedder Jørgensen, er det fordi, at Jørgen er et gammelt navn, som har fulgt familien igennem mange år.

Hvis vi starter med Rasmus Jørgensen, som er født i 1872, hedder han Jørgensen, fordi hans far hedder Jørgen til fornavn.

Jørgen Rasmussen, der er født i 1810, er opkaldt efter sin farfar, Jørgen Jensen, der er født i 1742.

Jørgen Jensens far hedder Jens Jørgensen, så han er opkaldt efter sin farfar, hvor vi altså kun ved, at han hed Jørgen til fornavn. Men da Jens Jørgensen er født i 1694, er vores første "Jørgen" uden efternavn altså nok født omkring 1654 til 1664.

Så dit Jørgen i Jørgensen er altså et rigtigt gammelt navn anvendt i familien fra Voldby - altså mindst i 200 år.

Velkommen til Voldby

Små historier fra Voldby

August F. Schmidt skriver i Østjysk Hjemstavn 1954 nogle historier og bemærkninger, som han har fundet frem til om Voldby sogn.

 

A. F. Schmidt skriver, at Voldby har tidligt været beboet af mennesker. Der er fundet 7 gravhøje i sognet, som nu alle er nedlagte. Byen er antageligt anlagt i vikingetiden mellem år 800 og år 1000. Navnet Voldby indeholder i sin betydning ordet Vold, som her betyder Slette eller Græsgang, så oversat til nudansk har byen heddet ”Byen på sletten”. Navnet "Wolby" ses første gang i en tekst fra den 24. november 1424.

 

De mest kendte gårdnavne i Voldby skulle være Vejballegaard, Nygaard, Byrielsholm og Grafgaard (Gravgaard). Desuden var/er der Haldagergaard, som vises på en tegning herunder, samt Thygaarden. 

 

Kirken i Voldby er opført mellem år 1100 og år 1250. Skolen blev opført i 1814. Da byen udelukkende havde fæstebønder under Frijsenborg, betalte grevskabet for materialerne, mens bønderne selv byggede skolen. Den første lærer ansat 1819 hed Jørgen Westergaard, og han var klog og begavet. Skolen blev i 1914 erstattet af en ny skole.

 

Folketællingerne over Voldby viser følgende indbyggertal:

1769: 220

1787: 176

1801: 273

1834: 291

1840: 305

Derefter steg befolkningstallet ved hver eneste folketælling til 664 i 1901. I 1870 var der kun 2 af sognets 18 gårde, som lå inde i Voldby by.

 

Voldbys bønder var altså alle sammen fæstebønder frem til ca. 1850, og da folkeoverleveringen blev nedskrevet i 1890, var der altså en del historier, som blev fortalt tilbage fra fæstetiden.

 

A. F. Schmidt citerer en af historierne:

”Saaledes hændte det en Dag sidst i 1830’erne, at Hovfolkene høstede Havre på Maars Agre (Mors Agre) ned efter Hammel til. Saa kom Forvalteren, en Tysker ved Navn Larsen, ridende. Han tykte ikke, at en af Hovfolkene høstede godt nok, og saa trak han ham efter gammel Vane et Par over Nakken med en tyk Stok. En anden Karl fra Voldby, Lorens hed han, fandt at dette var urigtigt, holdt Høleen i Land og råbte Hurra. Saa kom de alle løbende til, baade Høstere og Optagere, knækkede paa Forvalteren, fik ham ned i en Grøft og gik hen paa ham med læppede Træsko. Han havde hvidt i Brystet, det rev de af, og han havde Ringe i hans Øren, dem rev de ogsaa af, saa Blodet flød ned ad hans Kinder. Nu bad han, om de ikke vilde levne Liv i ham, saa vilde han give fire Potter Brændevin. De lod ham da være, og han gik hjem til Gaarden. Men saa tog han sin Ridehest og red til Hammel til Birkedommeren. Der blev saa tre fængslede som Ophavsmænd. Den ene blev løsladt samme Aften, de to sad i tre Dage. Saa fik de hver en Bøde paa tyve Daler, men nu angav de, at den tredje var Ophavsmanden til det hele, og han blev da atter fængslet. Det var en Gaardmandssøn fra Voldby, og saa hængte han sig i Arresten.”

A. F. Schmidt slutter med at sige, at denne hændelse om selvtægt hos hovbønder naturligvis blev husket gennem lange tider på Voldby-egnen.

 

Det vides ikke med sikkerhed, hvem "Lorens" var, med mindre der er tale om skovfogeden Lorentz Madsen, der også er daglejer. I 1834 er han en daglejer på 32 år og kaldes Lorents Madsen. I 1840 er han skovfoged og daglejer. I 1845 er Lorentz Madsen blevet stenhugger, så han kan ikke have hængt sig selv, hvis det er ham. Han dør i øvrigt i 1868 og ca. 25 år før, at anekdoten skrives ned. 

 

En anden overlevering fra 1890’erne drejer sig om Voldbys stærke mand ved navn Christen Sø. Den ene historie lyder:

  

”Hovfolkene på Frijsenborg havde deres aarlige Sletgilder, og de skulde da havde deres visse Tønder Øl at drikke. Saa havde de en Gang Bud oppe, om de kunde faa mere. Ja, de kunde faa det, en Mand kunde bære. Saa var de jo lige saa kloge som saa, de faar Christen Sø af Sted. Han tager en Fjerrild under hver Arm og en halv Tønde i hver Haand saadan i Spundet, og saa hvade de nok til deres Gilde for det Sæt.”

 

En anden historie om Christen Sø:

 

”En Gang var Hestene kørt i Dynd med et Læs Hø i Engen. Christen stod og saa lidt paa dette. Er det noget at spilde Tid paa med de Krikker, ytrede han, hvorpaa han spændte Hestene fra og trak selv Læsset paa fast Jord igen, men hans Træsko gik i Smadder.”

 

Den sidste og meget søde historie om Christen Sø:

 

”Konen var arrig, og naar Christen Sø kom hjem, og hun var i slet Humør, traadte hun op paa hans Træsko og gav ham et par Lussinger. Han sagde blot dertil: Aa, Guj bewaares, Christiane, du er en forfærdelig Kvinde, dersom a vilde røre ved dig, saa kunde a min Salighed knuse dig.
 

Christen Søe og Kristiane Erichsdatter findes ved folketællingen over Voldby for 1845. De har da en ugift datter ved navn Maren Christensen. Han er født i Kollerup sogn i Thisted amt i 1780, og hun er født i Hammel i 1791. Christen Christensen Søe dør den 10. december 1857, så han bliver 77 år gammel. Præstens note hedder: ”Han var født i Kollerup sogn i Thy”.

 

Litteratur: August F. Schmidt: Fra Voldby sogn, Østjysk Hjemstavn, 19. årgang, 1954.

Evald Tang Kristensen har også nedskrevet en god historie fra Voldbys fortid i han værk over Jysk Almueliv. Historien er fortalt af lærer Larsens enke i Stenderup:

 

Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv.

En gang var han forlegen for penge og sagde så: ”A må se om udvej”. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved Frijsenborg og ud i skoven, hvor han vidste, der stod en del favntræ, som birkedommeren havde fået leveret. Der læsser han en halv favn på vognen og kjører rolig hen forbi birkedommerens bolig, bandt hestene og gik ind og spurgte, om ingen af dem vilde have bud til Århus. Der var jo nu tre mil til Århus, og folk havde den gang ikke så nemt ved at få bud til Kjöbstaden. Birkedommeren følger med ham ud og siger: ”Tak, tak, Jens, det var jo kjønt af dig at komme ind og tage bud med. Da har du der et kjønt læs træ, Jens” – ”Ja, havd skulde a gjøre”, siger han, ”a havde lige det læs træ og var forlegen for penge og vidste ingen anden udvej”. Så kjørte han til torvs i Århus og solgte det, den gang kjørte de jo til torvs med træ som med andre ting.

Nå, så kjørte han hjem igjen, og da han kom i nærheden af hjemmet, kjørte han ind ad en anden vej gjennem skoven, der tilhørte greven, hvor der også stod favntræ. Han læssede et godt læs igjen, og da han kom til Voldby kro, holdt han og sagde til kromanden: ” Å Søren Knudsen, du kunde vel give en sølle fattig mand en tår at drikke” . ”Hvordan er det, Jens”, siger kromanden, ”du kommer hjem fra Århus med dit træ?”. Jens Gravgård svarer i en meget ynkelig tone: ”Å, der var slet ingen handel i Århus med træ i dag, a kunde ikke få det solgt, og nu må de stakkels helmisser slæbe det hjem igjen, og a er lige forlegen”

På samme tid overnattede en pastor Hee der i kroen med sin familie. Han skulde flytte til et ny embede, og han stod og hørte mandens klage over træet. Så ynkedes han over ham og gav ham en rigsdaler. Det var ikke så lidt i den tid. Da manden var kjørt med hans træ, så siger kromanden til præsten: ”Ja, det var jo kjønt af Dem, De ynkedes over manden, men han er ellers ikke til at ynke, for a er vis på, han havde været i Århus med et læs træ, som han har stjålet, og solgt det der ude, og så har han reddet sig et læs igjen inde i en anden skov”.

Kromanden havde nemlig allerede hørt fra birkedommer Stilling, som boede i nærheden, at der havde været tyve og stjålet af hans træ om natten. Det var sådan en gemytlig birkedommer, og da kromanden siden sagde til ham, om han da ikke vilde gjøre noget ved Jens Gravgård for det, sagde han:

”Å nej, såmen vil jeg ikke, han fortjener det næsten for den snedighed, han viste ved at stjæle det og komme om ad mig med det, og det var da kjønt gjort, han kom ind og tilbød at ville tage bud med”.

 

Jens Gravgaard må være den Jens Nielsen Gravgaard, der er 67 år gammel i 1850 og bor i Hammel sogn. Han har hustru og 2 voksne børn i 1850 – en datter, som bor hjemme, og en søn, der er i armeen.

 

Søren Knudsen er 59 år i 1850 og bor på en gård i Voldby, som han er sognefoged for. På gården bor også hustruen, 3 børn, 2 plejebørn, samt 3 tjenestefolk.

 

Det vides ikke, hvem pastor Hee var.

Den gamle tegning over Haldagergaard viser, at Voldby havde storkebesøg hvert år i hvert fald frem til 1954. Måske skulle Voldby-borgerne drage til Gundsølille og lære, hvordan man får storken tilbage?

Lidt historie om Vitten

August F. Schmidt skriver også om Vitten i en avisartikel i Aarhus Amtstidende den 12. april 1962 med titlen Fra Vitten sogn.

 

Han skriver bl.a.:

 

”Landbyerne Haldum, Vitten, Brundt, Skjød, Lyngaa og Vivild er grundlagt i tiden omkring 400 til 1000 efter Kristi fødsel, og nybyggerne her har fæstet bo i et stort, sammenhængende skovland, som gennem aarhundrederne er blevet ryddet, saa kun enkelte smaaskov blev tilbage. … Den store skov i syd har man heroppe fra nord gjort indhug i, men meget er blevet staaende på strækningen fra Hinnerup og vestpaa hen forbi Tinning. … Skoven her hørte til Frijsenborg gods. …

Omtrent midt for skovens nordside har vi saa Vitten sogn, hvis navn sikkert er meget gammelt. Det blev aar 1343 skrevet Wittin. Man har ment, at sidste led var ordet tun :”indhegning”, og første led ordet vi :”helligdom”. [så oversat til nudansk har byen heddet ”Den indhegnede helligdom”].”

 

August Schmidt skriver også, at der sydligst i Præstegårdsskoven er en gammel hellig kilde, og at sagnet siger, at børn blev døbt i kilden, før landsbyens kirke blev bygget. I så tilfælde er det noget af en sagn, for kirken blev bygget så tidligt som omkring år 1200!

 

Dagmars kilde, som kilden kaldes, har fået sit navn, fordi dronning Dagmar, der var Kong Valdemar Sejrs hustru, engang skulle have drukket af kilden på en rejse fra Skanderborg. Schmidt citerer lærer J. V. Nissen-Ramten for at sige:

”Hun sad da paa en sten, som vises tæt ved kilden, med en hulhed i; den skal være dronningens sideplads. Er hulheden en nøjagtig gengivelse, har hun været temmelig svær (!)

 

Om kilden skriver Schmidt endvidere:

”Kilden søgtes langt op i det 19. aarhundrede for sit gode og meget jernholdige drikkevands skyld. Der er en betagende stemning ved Dagmars-mundet inde i skoven syd for Vitten. Træernes højtidsfulde susen og de enkelte fuglepip, som høres en sommerdag, gør et besøg her til en oplevelse, der ikke glemmes.”

 

Om befolkningstallet i Vitten skriver August Schmidt:

1801: 190

1850: 285

1901: 405

1921: 391

August F. Schmidt skriver også om Vitten-bønderne i bogen ”Fra Hoveriets Dage” fra 1957. Han skriver:

 

Folkene i Vitten gjorde Hove til Frijsenborg. ”Det var saa smaat for dem, te de havde ikke andet med dem til deres Smørrebrød end et kogt Æg, og det var de endda fire om” – altså en Overdrivelse, der alligevel indeholdt den Sandhed, at der skulde spares paa Maden. Men eller tyder Overleveringen fra Frijsenborg-egnen fra første Halvdel af forrige Aarhundrede paa, at her var Føden og Levekaarene ikke præget af særlig Fattigdom. Paa Favrskov Gods østlig for Frijsenborg lød Talen altid: ”Gud give os Hovning til vore Dødsdag, saa faar vi noget godt Smør og Ost og Brød”. Disse hoverivenlige Ord havde deres Forudsætning i, at Hovfolkene altid fik den bedste Mad med hjemmefra i hver en Hovpose, og dennes Indhold udpakkedes under Fællesspisningen og fortæredes under nærgaaende Kritik. Her blev undersøgt, meddeles det i Frijsenborg-Overleveringen, hvem der havde den bedste Mad og det bedste Øl med, og her omtaltes og drøftedes, hvem der havde den bedste Madmoder. Tjenestefolkene havde ikke mindste Barmhjertlighed overfor de tarvelige Forhold der hjemme.

Den smukke kirke i Vitten, som dog også er noget af det eneste i byen, der stadigvæk er smukt.

Generelt om hoveriet på egnen

August F. Schmidt skriver i bogen Fra Hoveriets Dage, 1957, specielt om hoveriet på egnen. Han starter med at fortælle om de forskellige "fogeder", som var tilknyttet en herregård.

 

"Ladefogeden" var ansat til at føre opsyn med hovfolkene, så de bestilte noget. I nyere historie bruges "Forvalter" om selvsamme stilling.

Ladefogeden havde måske ansat en medhjælper, og denne kaldtes for en "Purrefoged", hvor purre betød at "jage på".

"Ridefogeden" var en finere mand og basalt set en godsforvalter mht. regnskaber.
Endeligt var der "Budfogeden", der var den bonde eller husmand, der skulle sende bud til bønderne, når de skulle på arbejde på herregården. Prisen for ham var en nedsættelse af hoveriarbejde eller landgilde.

Andre betegnelser indenfor denne genre er "hovdreng", som svarede til en budfoged samt"løbefjæl", "hovfjæl" og "varefoged" foruden "bondefoged".

 

Specifikt om Frijsenborg

A.F. Schmidt skriver om Frijsenborg, hvorunder Voldby hørte:

 

" Paa Frijsenborg i Midtjylland blev af Avlsforvalter og Ladefoged taget bestemmelse om, hvor mange Folk, Heste o.s.v., der skulde tilsiges hver Hovdag. Vedtagelsen herom blev af Avlsforvalter sendt til Budfogeden (Baajfojen), hvoraf var en til hver By, og han satte sig øjeblikkelig paa en Hest, hvad enten det var ved Dag eller Nat, og foer nu omkring for efter sin medbragte Liste at Bude Folk til Hove med f.eks. en Karl og en Dreng eller Pige samt et helt Forspand.... Der gaves ingen Forberedelsesfrist mellem Tilsigelse og Udrykning. Naar Budfogeden kunde komme saa betids, at han kunde få Folkene tilsagt, forinden de om Morgenen var draget ud fra Hjemmet til deres eget Arbejde, var det tilstrækkeligt. Skete det om Natten, red Budfogeden hen foran Stuehusets Vinduer og slog med en lang Pisk et kraftigt Slag paa Vinduerne, hvorved alle de blyindfattede Ruder klirrede. "I skal komme til Hove i Morgen og møde med en Karl o.s.v."

 

Schmidt fortæller endvidere, at hvis ladefogeden var ond, kunne han finde på at sende folk hjem igen, uden at de fik noget for det. Rigtige onde ladefogeder kunne gøre dette i flere dage, så bonden aldrig fik tid til at passe sin egen gård.

 

Når man tænker på dette, er det naturligt, at der blev gjort oprør mange steder. Det mest grusomme sted i forhold til dette er Bækkeskov gods lige nord for Præstø Fjord på Sjælland. Her myrdede den danske stat 12 bønder for et oprør mod en ejer, som de slog ihjel i 1738. I samme sammenhæng skal man dog huske på, at de sjællandske bønder blev behandlet væsentligt dårligere end de jyske, men foruden Voldby har der dog været oprør i mange andre sogne i Jylland, f.eks. i Mejlby sogn nord for Århus. Med hensyn til Bækkeskov-affæren er det frygtelige, at den psykopatiske godsejer, Knud Ahasverus Becker, stadigvæk den dag i dag - i år 2011 - mindes med en mindetavle indenfor i Everdrup kirke, som Bækkeskov hørte under. Efter min mening: Skandaløst! En moderne version af et sådan oprør findes i Gendarm-slaget i Brønderslev i 1880'erne - en af årsagerne til, at Socialdemokratiet blev oprettet. Der er skrevet en hel bog om Gendarm-slaget i Brønderslev, som man kan låne på biblioteket. Desværre har Socialdemokratiet glemt deres rødder og er på ingen måde noget arbejderparti længere. De har glemt deres kerneværdier og er forblændet af pengene. Trist, at det var kun det, som Lorenz Madsen, bønderne fra Bækkeskov, og de brave borgere i Vendsyssel fik ud af deres anstrengelser.

Hvis du skal på slægtshistorieferie på egnen, kan vi anbefale B&B hos Ingrid Kjær på gården Bondesholm i Lyngå. Vågn op til det smukke syn af denne gamle gård.

Udskiftningen af gårde i Lyngå 1802/03

Udskiftningen af Lyngaa Marks jorder fandt sted i årene 1802 og 1803. De papirer, som blev udfærdiget i forhold til udskiftningen blev senere solgt på en auktion og købt af Peder Jensen Bonde, der ejede Bondesholm.

Den virksomme kraft i forbindelse med udskiftningen var Lyngaas præst Johannes Christian Høxbroe. Han var præst i byen fra 1797 til 1809.

Du kan læse hele udskiftningshistorien i artiklen "Udskiftningen af en Landsby paa Frijsenborg Grevskab 1802-03", skrevet af P. Ladefoged, og som er trykt i Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1936. Det følgende her fortæller kun, hvilke personer fra Lyngaa som nævnes i artiklen.

Den 7. november 1801 sendes et brev til landinspektør Sørensen på Laven Hovgaard. Dette underskrives foruden at Høxbroe af følgende:

Peder Jenssen, Peder Smed, Peder Rasmussen, Niels Pedersøn Smed, Jens Pedersøn Smed, gl. Jens Pedersøn, Peder Michelsen, Niels Braad, Niels Jensen, Jens Nielsen, Jens Rasmussen, Laurs Bank, Thomas Binder, Peder Sørensen og Jesper Mortensen – de sidste 5 er boelsmænd.

Pastor Høxbroe skriver på et andet stykke papir, hvem som ikke vil underskrive begæringen:

Chresten Braad, Laurs Jensen, Jens Thomassen, Thomas Andersen, Niels Thomassen og Rasmus Pedersen. Desuden underskrives den ikke af gårdmænd, som allerede var udflyttet. Det er Jens Bonde, Hans Thomassen og Peder Lauritsen.

Taksationen af Lyngaa Bys Jorder foretages af følgende 4 mænd: Mads Madsen fra Grumstrup, Niels Kjældsen fra Haldum, Søren Knudsen fra Foldby og Christen Ladefoged fra Vitten.

Taksationen nævner følgende personer foruden overnævnte:

Christen Brodsgaard (= Braad), Niels Brodsgaard (= Braad), Laurs Jensen, Peder Hiulmand, Peder Skiøt, Niels Ladefoged, lille Jens Pedersen, Jacob Sørensens enke, Thomas Nielsen, Hans Christian Skrædder, Christen Thomsen, Thomas Jensen, Anders Offersen, Jens Skrædder, Laurs Kiær, Hans Jensen, Jens Beiler

Ved den endelige udskiftning nævnes desuden:

Husmand Ohle Petersen, husmand Hans Christensen Skrædder, Peder Laursen

Den 13. januar 1804 klager 7 af Lyngaas mænd til kongen, og brevet underskrives af Hans Thomsen og Peder Laursen – disse 2 havde jo flyttet deres gård ud før udskiftningen sammen med Peder Bonde.

Lån årbogen på biblioteket, for der gives en masse oplysninger om de forskellige ejendomme, inklusive gårdnavne.

Den triste sten på Funder kirkegård

Undertegnede, forfatteren til denne hjemmeside, må nok indrømme, at jeg holder af at besøge kirkegårde og funderer over de menneskerskæbner, som stenene fortæller om. Hvad hedder folk, og hvem var de egentligt? Havde de de samme forfædre som en selv? Når man tager på slægtshistorieferie - og det kan jeg kraftigt anbefale andre slægtsforskere, for det giver en hel anden fornemmelse af, hvem dine forfædre var - ender man jo med at se en masse kirker og en masse kirkegårde - netop her kan man fornemme historiens vingesus, for her er der sjældent meget, som er ændret, siden din tiptiptiptip-oldefar levede i sognet.

Når man går på en kirkegård forundres man over, hvor mange børn og unge mennesker der går bort alt for tidligt - sygedomme, ulykker osv. Det er dog sjældent, at jeg er blevet så trist over en menneskeskæbne, som da jeg sidste weekend besøgte Funder Kirkeby. På denne kirkegård ligger der et gravsted med en sten, som aldrig bør slettes. Tilmed en sten, som jeg mener, burde være et sted, som alle danskere skulle besøge. Uden at måtte snakke sammen skulle de stille sig hen foran dette gravsted og denne sten og tænke på denne triste historie. En historie, som alle børn i Danmark burde kende. Alle kender Anne Frank i Holland under 2. verdenskrig, men hvem kender Anna Hansen i Skærskovhede fra begyndelse af forrige århundrede? Anna skrev sikkert ikke en dagbog, og hun levede sikkert heller ikke under nogle mærkværdige forhold, og alligevel behøver man bare at stå der og se på den sten, som blev sat for hende på kirkegården, for at føle, at man kender hende og græder over hendes skæbne.

Folketællingen over Skærskovhede 1916 viser, at Anna var den ældste i en stor børneflok på 8 børn, så hun har nok også været savnet hjemme i familien. Hvis der findes en efterkommer til en af Annas 7 søskende, hører jeg meget gerne fra dig, så vi kan fortælle resten af historien.

Derfor er dette en opfordring til dig, hvis du skal på ferie eller slægshistorieferie i Funder Kirkeby eller tæt derpå, at du kigger ind til Anna og hilser fra mig.
Til minde om Anna Hansen - datter af husmand Christian Hansen og Ane Margrethe Kristensen i Skærskovhede.

Vejen fra Funder til Løgager og Them

Harald Petersen skriver i artiklen Fra Skovlovringegnen om område sydvest for Silkeborg. Den er offentliggjort i Østjysk Hjemstavn 1973. Han skriver bl.a.:

”Bortset fra den jyske alhede er der ikke mange egne i Danmark, der forhen havde et så vildt og uberørt præg som det store Them sogns vestre halvdel. Der har dog boet mennesker her siden stenalderen; men deres liv og virke har ikke formået at præge eller omforme den vældige natur. Videnskabernes Selskabs kort fra 1787 viser, at der kun var nogle få opdyrkede pletter i det store område, gerne en 30-40 tønder land omkring to halvgårde, ca. 1/15 af det samlede areal. Resten lå hen i skov og hede. Tre eller højst fire bebyggelser kunne smykke sig med navnet landsby; de har bestået af mere end to gårde. Endnu omkring år 1900 var der store hedestrækninger, og selv på de opdyrkede marken havde lyngen en evne til vedholdende at pippe frem i brakmarken.”

Om området mellem Funder, Løgager til Them skriver Harald Petersen følgende:

”Følger man nu Funderådalen ind mod Funder station, støder man på vejen, der fra Funder går over Løgager og Gjessø til Them. Her har man overblik over de store skovstrækninger i syd og øst. En stor kullet bakke i forgrunden kaldes Banbjerg. Navnet skal nok tydes for et forbandet bjerg, et sted, hvor man skal holde sig fra, fordi der her, især ved nattetid, foregår sælsomme ting. Undertiden brænder der lys på bakken over en nedgravet skat; men skattesøgere, der forhen ville benytte sig af lejligheden, måtte flygte herfra i største skræk.

Løgager udgør i vore dage nogle få gårde og huse, endvidere en nedlagt skole; men på kortet fra 1787 er der kun en eneste gård. I Christian den Fjerdes første regeringsår boede Jacob Bertelsen på Løgagergaard. Hans navn findes på en af stolene i Them kirke. Han stammede fra hovedgården Bjerre i Åle sogn og var vistnok af adel. Jacob Bertelsen blev forlenet med Løgager, hvor han levede til 1615. Han havde jordegods andre steder og var ridefoged på Silkeborg og delefoged for Vrads Herred. På den tid var der et kongeligt jagthus i Løgager, vistnok forbundet med Løgagergaard, som var sognets betydeligste.

Jacob Bertelsen havde en datter, og da kongen gjorde sin ridefoged den ære at besøge ham, fandt han i den grad behag i datteren, at hun ni måneder efter nedkom med et barn. Christian den Fjerde har således ydet sit bidrag til at øge befolkningstallet i den øde egn. Barnet væves ind i egnens slægtsmønstre, og en stor procentdel af sognets befolkning nedstammer fra denne produktive konge. En af kongens mange efterkommere var folketingsmand Peter Sabroe.”

Harald Petersen skriver meget om andre omkringliggende steder, men du må selv på biblioteket og låne Østjysk Hjemstavn, hvis du vil vide mere.

Soldaterne i Røgen

L. Lassen fra Toustrup i Dallerup sogn syd for Røgen og Farre skriver i artiklen Dagbogsoptegnelser fra Treaarskrigens Tid en masse om årene 1848 til 51. Artiklen finder du i Aarhus Stifts Aarbøger 1917. Her er et lille uddrag:

Den 23. maj 1848:
Vejle Amt bliver nok helt ødelagt: Vintersæden nedtrædes, Vaarsæden bliver ikke lagt, Heste og Arbejdsfolk arbejder for Fjenden, Korn, Fødevarer og Kreaturer fortæres, og Beboerne begynder at flygte fra Hus og Hjem.
Den 13. juni 1848:
I Gaar var jeg i Silkeborg. Jeg hørte der, at Fjenden vilde til Nørre-Snede og tage Hævn over Beboerne der, fordi de Danske havde taget 70 tyske Husarer til Fange i Byen.
Den 30. juni 1848:
Nu har Fjenden betraadt vor By. En Afdeling Bajrere drog igennem Tourstrup, og 300 af dem er i Røgen. Hvad skal Enden blive? I Aarhus opførte Tyskerne sig dog ordenligt.
Den 1. juli 1848:
I Morges lod Fjenden sig skrække af Røgen og drog efter Skørring, saa vi blev fri denne Gang. I Linaa var i Gaar 250 Tyskere; men da de mærkede vore Folk, rejste de igen. I Kærs Mølle tog de nok rent op af Fødevare. Man siger, at de ogsaa opbrød Kister og Skabe. I Røgen tog de en Pibe, en Sølvske og 4 Tdr. Havre fra Lærer Ring.
Den 15. juli 1848:
Det var sært, at Tyskerne ikke dræbte eller skamslog Kroejer Bak i Tulstrup Kro. Som Vært er han ellers en pæn Mand, og i Kroen er alt pænt og ordentligt. Men han er en Bersærkernatur, og han hader Tyskerne til Døden. Hans Forslag er: almindelig Væbning og Landstorm. En Dag var han i Skanderborg og saa der en Dreng trække Slibestenen for nogle Bajrere, der sleb deres Sabler. Det kunde Bak ikke taale at se. ”Hwa æ de hæhr”, sagde han til Drengen, ”sto do aa trække Slibesten for Tyskernes Sabler, di ska ha te aa slaa Danskerne ihjel mæ!”. Saa tog han fat i Drengen og smed ham til Side. Tyskerne hug efter ham, men han greb en Fjæl og parerede af med den. Saa lod de ham dog gaa.

Hen paa Vinteren 1851 kom Soldaterne hjem. Der var vel fra Toustrup By 10 a 12 Karle med i Krigen. Sergent Jens Laursen var faldet. Der blev holdt en Festlighed for de hjemvendte Krigere her som overalt i Landet. Byen var smykket med Danebrogsflag. Selve Festen afholdtes hos Jens Overgaards Enke, i den Gaard, der endnu ejes af Sønnen, mangeaarig Rigsdagsmand, Niels Jensen Toustrup.

Det var stoute Karle at se: Der var Brødrene Haurum, hvoraf den ene sammen med et Par Kammerater paa Hjemrejsen gik de 13 Mil fra Fredericia til Toustrup uden anden Hvile end den, de fik i Kroen, medens de spiste. Saa var der den kønne Niels Jensen Pottemager, og den pæne Musikanter Jens Pedersen Voel, og mange flere.

Dette var kun et kort uddrag, men bestemt værd at læse!

[Red: Niels Jensen Pottemager er født i Dallerup sogn den 15. juli 1817 som søn af Jens Nielsen og Maren Mogensdatter i Toustrup. Ved folketællingen i 1845 er han ugift og bor hos pottemager Christen Andersen i Toustrup by.
Haurum-brødrene må være stedsønnerne til Peder Christensen Haurum, der er husmand på Toustrup Mark. Ved folketællingen i 1845 bor den ene søn hjemme: Søren Christensen på 19 år og altså født den 22. juni 1826 i Tovstrup i Dallerup sogn. Fem år tidligere bor den 3 år ældre Jens Christensen [født den 20. december 1823] også hos forældrene foruden den 2 år yngre Laurs Christensen – født den 15. februar 1828. Deres far er Christen Mogensen, som dør den 10. juni 1831, hvor han kun er 38 år gammel.
Jens Pedersen Voel kendes ikke.

Hvem kroejer Bak i Tulstrup Kro er, er også et spørgsmål. Ved folketællingen i 1845 hedder Kromanden i Tulstrup Rasmus Christensen, der er 60 år gammel. Ved folketællingen i 1850 hedder han Jørgen Rasmussen på 35 år, som vel er en søn af førstnævnte. Men det er jo nok den gamle Rasmus Christensen, der ikke var bange for tyskerne! Der fremkommer ingen oplysninger om, hvorfor de kaldtes Bak.]

O, Lyngaa Karle – et digt om at æde sig ihjel

Evald Tang Kristensen efterlyser vidner til et gilde som fandt sted i Lyngå, hvorefter præsten J.Z. Hyphoff døde. Denne efterlysning findes i Aarbøger for Aarhus Stift, 1913. Tang Kristensen skriver:
”At den besungne Præst, J. Z. Hyphoff, ikke aad sig ihjel paa den besungne Tid, men først døde 1826, bør føjes til som oplysende Bemærkning, men for øvrigt kan det maaske nok antages, at Manden har spist godt ved samme Lejlighed og endog har været meget utilpas derefter.”

Den omtalte historie har ført til et digt, som rektor i Aarhus, Hans Henrik Blache, skrev. Han skrev en del digte, men de fleste blev ikke trykt, da ”de vel for Størstedelen gaaede al Kjødets Gang”.

Lyngå-digtet lyder:

O, Lyngaa Karle, Piger, Køer og Faar,
o, Lyngaa Mænd, o, Lyngaa Dannekvinder!
jert Sogn har faaet et grusomt Ulivssaar,
hvis skramme først i Evigheden svinder,
O, stemmer op et Hyl, saa højt I kan,
i Stenens Sider Sørgeruner rister,
thi han er død, jer fromme Præstemand,
ja, han er død, ak, Skjæbne du est bister,
usalig den, som prima causa var,  [første årsag]
at slig en Herrens Mand gik rent til Spilde,
usalig var den So, som Grisen bar,
der stegtes til det sidste Bispegilde;
usalig var den Kokketøs, som stak
bemeldte Gris, saa den fik ondt og døde;
usalig Salat, Spinat, Tobak,
Karudser, Jordbær, Andesteg og Fløde,
Grønærter, oplagt Mælk og Randers Lax,
med alt hvad mer den Dannemand fortærte,
da bag hans Stol stod Parcen med sin Sax, [parcen er den skæbnens gudinde]
og snød kun alt for dybt ham Livets Kjærte;
ak, ofte nød sexdobbelt Vin og Mad
den salig Mand – blev stærk og stor derefter,
her som en Gris laa Døden paa hans Fad,
og tre Bouteiller oversteg hans Kræfter.

O, Lyngaa Mænd – o, ser jer smukt i Spejl,
Og ta’er ej mer til jer, end I kan bære,
selv Stræbsomhed kan blive til en Fejl,
”i Midten gaar man bedst”, er Visdoms Lære.
Nu er der Sorg i Danmarks ganske Land,
Et cimbrisk Hyl igjennem Luften hviner,
Og om en føje Tid fra Strand til Strand,
skal Himlen hylles ind i Sorggardinger,
Stiftprovstens gule Hus skal skifte Ham
og males sort fra Taget indtil Grunden,
ja, Provsten selv af Blæk en vældig Dram
skal drikke sig og farves sort om Munden.
Ras Astrup sætter op et Sørgefjæs
og sværger, han i fjorten lange Dage
vil Kjærlighed, Madeira og Klør-Es
samt al Marzettas Salighed forsage.

Paa Sødringholm Stiftprovstens fromme Bro’r
kan ej Naturen holde mer i Tømme,
han raaber Ak og Ve, og Randers Fjord
opsvulmer af hans salte Taarestrømme.
Hr. B . . . .  holde vil en Parentats
ti Aar i Rad og efter Noder kvæde
et Litani, der ret skal gjøre Stads
og bringe Strømadammen til at græde,
og jeg, som er af Sorg fordærvet plat,
naar dette Drapa jeg faar bragt til Ende,
jeg Harpen ta’r med begge Næver fat
og sønderknuser den i Gadens Rende.


Tang Kristensen skriver om Hyphoff:

Jacob Zacharias Hyphoff var ifølge Wibergs præstehistorie født i 1774 og var fra 1801 til 1809 sognepræst i Ølsted, hvorefter han blev forflyttet til Lyngå. Han blev gift 2. gang i 1818 og altså kort før det beskrevne Bispegilde. Biskoppen, som gilderne blev holdt hos, var Ole Anchersen Secher, født 1774 og død 1820. Han var sognepræst for Søften-Folby. Ras Astrup er Rasmus Gjeding Müller, sognepræst i Øster og Vester Alling og fra 1809 i Astrup, Tulstrup og Hvilsted. Hr. B. er Eggert Christopher Brüggemann, der var kapellan ved Domkirken i Aarhus. Marzetta er Lorenzo Marzetta, en italiener, der 1797 tog borgerskab i Aarhus. Han var vært i ”Kronprindsens Klub”, som du også kan læse meget mere om i årbogen.

Folk fra andre byer, der var i Funder kirke

Folk fra Sejling, Ebstrup & Resdal
Den 9. oktober 1786: Inger Christensdatter fra Seile [Sejling] er fadder, da Hans Pedersen og Mette Nielsdatter får døbt tvillingerne Kirsten og Kathrine Hansdatter.
Den 1. juni 1789: Maren Nielsdatter af Seiling står gudmor, da Christen Jensen Lemming og Anne Margrethe Nielsdatter får døbt sønnen Niels Christensen Lemming. Maren er søster til moren.
Den 15. juli 1789: Anne Rasmusdatter i Seiling står fadder, da Anders Meiersen og Maren Rasmusdatter får døbt datteren Johanne Marie Andersdatter.
[Jordmoren i Funder på dette tidspunkt er Niels Thomasens hustru, Kirsten]
Den 10. marts 1801: Karen Pedersdatter fra Resdal er gudmor, da Jens Christensen og Kirsten Erichsdatter af Eskebak får døbt sønnen Jens Nielsen. Erich Jensen af Resdal er fadder.
Den 15. februar 1802: Hr. Søren Busk fra Seile er fadder, da Hans Jensen Lemming og Inger Pedersdatter får døbt datteren Maren Hansdatter Lemming.
Den 3. juni 1802: Niels Nielsen af Seiling er fadder, da Jens Madsen og Mette Nielsdatter i Funder får døbt sønnen Mads Jensen.
Den 3. juni 1802: Anne Margrethe Michelsdatter af Ebstrup er gudmor, da Jens Madsen og Mette Nielsdatter i Funder får døbt sønnen Mads Jensen.
Den 27. juni 1802: Anne Andersdatter fra Seile er gudmor, da Peder Nielsen og Else Nielsdatter i Funder får døbt sønnen Niels Pedersen.
Den 19. juli 1804: Niels Nielsen af Seiling er fadder, da gaardmanden Jens Madsen og hustru Mette Nielsdatter får døbt sønnen Christen Jensen.

Folk fra Serup sogn
Den 3. juni 1802: Jens Erichsens kone af Seerup er gudmor, da Niels Christensen Elling og Kiersten Erichsdatter af Eschebach får døbt sønnen Jens Nielsen Elling.

Folk fra Them sogn, Gjedsø, Sepstrup & Hjortsballe
Den 17. marts 1747: Mette Andersdatter af Them sogn er gudmor, da Jens Christensen i Funder får døbt datteren Maren Jensdatter.
Den 19. oktober 1749: Anne Nielsdatter af Giessøe er gudmor, og Søren Nielsen af Giessøe er fadder, da Christen Huusnis og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 18. januar 1750: Karen Nielsdatter af Them er gudmor, da Peder Pedersen Virklund og Maren Pedersdatter får døbt datteren Kiersten Pedersdatter [Virklund].
Den 26. juli 1750: Anne Pedersdatter af Hiortsballe står gudmor, da Niels Nielsen og Maren Pedersdatter får døbt sønnen Jens Nielsen.
Den 9. juni 1788: Anne Nielsdatter af Giedsøe i Themb sogn er gudmor, da Anders Jensen Bierreskou og hustru får døbt datteren Johanne Andersdatter Bierreskou.
Den 27. februar 1791: Rasmus Jensens hustru af Bø?lund i Themb sogn står gudmor, da Niels Nielsen og Kirsten Nielsdatter får døbt datteren Zidsel Kirstine Nielsdatter.
Den 5. juni 1791: Mariane Andersdatter af Sepstrup står gudmor, da Jens Jensen Bierreskou får døbt sønnen Peder Jensen Bierreskou.
Den 27. januar 1792: En kone af Giedsøe i Themb sogn, Mette Marie Pedersdatter bar barnet. Fadder er den gamle Niels Gjedsøe, da Anders Bierreskov og hustru Johanne får døbt sønnen Niels Andersen Bierreskov.
Den 20. december 1803: Mette Christensdatter fra Asklev i Themb sogn er gudmor, da Rasmus Christensen og Kiersten Rasmusdatter i Funder får døbt datteren Karen Rasmusdatter.

Folk fra Ans og Grønbæk

Den 18. september 1791: En kone fra Grønbek Sogn fra Ans Niels Andersens hustru, Johanne Kirstine var ??[gudmor], da Jens Pedersen og Karen Hendrichsdatter i Elling får døbt sønnen Thomas Jensen. Lille Thomas er født 6 dage tidligere.

Folk fra Skræ og Torning sogn
Den 13. oktober 1791: Kiersten Madsdatter af Thorning Sogn Skræe Bye står gudmor, da Christen Madsen og Karen Simonsdatter får døbt datteren Kiersten Christensdatter.

Folk fra Balle sogn, Øster Bording & Hvinningdal
19 p Trin 1785: Anders Laursens hustru i Hvinningdal er fadder, da Christen Jensen og Anne Marie Nielsdatter [eller Anne Margrethe Nielsdatter] i Funder får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 5. februar 1792: Jens Lausens hustru af Balle sogn står gudmor, da Niels Hansen og Mette Jensdatter i Funder får døbt sønnen Jens Nielsen.
Den 5. oktober 1748: Mette Jensdatter af Øster Bording står gudmor, da Christen Jensen og Else Hansdatter får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 16. maj 1800: Birgithe Nielsdatter af Balle står gudmor, da Anders Pedersen Elling og Anne Nielsdatter får døbt sønnen Niels Andersen Elling.
Den 2. juni 1800: Ungkarl Christen Nielsen fra Balle troloves til enken Mette Jensdatter af Funder. Underskrives af Jens Madsen og Anders Pedersen af Funder.
Den 19. juni 1800: Jens Larsens hustru af Balle, Giertrud Nielsdatter, er gudmor, da Jens Nielsen Wirklund og Johanne Marie Christensdatter af Naschougaard får døbt sønnen Jens Nielsen Wirklund.
Den 7. april 1802: Niels Overgaards hustru, Anne Jensdatter af Øster Bording, er gudmor, da Christen Nielsen og Mette Jensdatter får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 3. juni 1802: Anders Lausen af Hvinningdal er fadder, da Jens Madsen og Mette Nielsdatter i Funder får døbt sønnen Mads Jensen.
Den 28. november 1802: Niels Nielsen af Kiersgaard i Balle sogn troloves til Anne Hansdatter af Funder. Underskrives af Christen Lemming og Hans Andersen i Funder.
Den 1. juni 1803: Anders Andersens hustru af Øster Bording, Anne, er gudmor, da Christen Christensen og Anne Kirstine Nielsdatter af Funder får døbt datteren Margrethe Christensdatter. Anders Andersen af Øster Bording står selv fadder.
Den 5. juni 1803: Ungkarl Christen Larsen fra Vester Bording i Balle sogn troloves til Marianne Jensdatter af Elling i Funder sogn. Underskrives af Jacob Pedersen af Funder og Peder Pedersen af Kragelund.
Den 28. juni 1803: Thøger Nielsen af Balle sogn er fadder, da Anders Pedersen Elling og Anne Nielsdatter i Funder får døbt sønnen Peder Andersen Elling.
Den 21. december 1803: Da sognefogeden Jens Christensen og hustru Bodil Thomasdatter får døbt sønnen Christen Jensen, er Bodil Thomasdatters mor, Anne af Hvinningdal, gudmor.
Den 1. april 1804: Niels Christensen af Hvinningdal er fadder, da Peder Hasagger og Anne Christiansdatter får døbt sønnen Christian Pedersen Hasagger.
Den 28. maj 1804: Peder Sørensen fra Overgaard i Balle sogn er fadder, da Christian Nielsen og Maren Pedersdatter i Udflytter Funder får datteren Anne Kirstine Christiansdatter.
Den 19. juli 1804: Søren Nielsen af Balle er fadder, da gaardmanden Jens Madsen og hustru Mette Nielsdatter får døbt sønnen Christen Jensen.
Den 16. september 1804: Maren Sørensdatter af Hvinningdal er gudmor, da Michel Jensen og hustru ? Sørensdatter får døbt datteren Karen Marie Michelsdatter.
Den 30. september 1804: Da Anne Lausdatter fra Balle, tjendende på Seilegaard, får en uægte datter, døbes hun Johanne Kierstine Pedersdatter. Udlagt barnefar er Peder Nielsen af Seilegaard. Jens Sørensen af Balle står fadder.

Folk fra Bording sogn
Den 2. maj 1748: Kiersten Madsdatter af Rudkier i Bording sogn står gudmor, da Envold Hansen og Anne Erichsdatter får døbt sønnen Lars Envoldsen.

Folk fra Virklund
Den 26. juli 1750: Christen Christensen af Virklund er fadder, da Niels Nielsen og Maren Pederdatter får døbt sønnen Jens Nielsen.

Folk fra Svostrup sogn
Den 4. oktober 1801: Skoleholder Anders Sørensen fra Svostrup er fadder, da Jens Christensen Sognefoged i Abildskou får døbt datteren Anne Kirstine Jensdatter.

Folk fra Pårup og Engesvang sogn
Den 1. marts 1750: Mette Jensdatter af Paarup er gudmor, da Jens Andersen og Anne Andersdatter får døbt tvillingesønnerne Niels og Anders Jensen.
Den 24. august 1786: Anne Henrichsdatter af Paarup er fadder, da Jens Pedersen og Karen Henrichsdatter i Funder får døbt sønnen Henrich Jensen.
Den 9. november 1787: Jens Jørgensen og hustru får i Paarup hjemmedøbt datteren Anne Jensdatter. Døbt i Funder kirke den 18. november 1787.
Den 5. april 1799: Peder Pedersen og Mette Nielsine Madsdatter af Pårup vies i Funder kirke.
Den 19. juni 1800: Søren Nielsens hustru af Paarup er fadder, da Jens Nielsen Wirklund og Johanne Marie Christensdatter af Naschougaard får døbt sønnen Jens Nielsen Wirklund. Drengen dør den 27. december 1803.
Den 1. november 1803: Niels Sørensen af Paarup er fadder, da Niels Christensen og Anne Marie Pedersdatter ved Funder Kirke får døbt sønnen Christen Nielsen.

Folk fra Ry
Den 16. maj 1802: Ungkarl Andreas Wilhelmsen af Rye troloves til enken Kirsten Madsdatter af Funder. Underskrives af Christen Jensen og Christen Madsen.

Folk fra Sjelle
Den 11. februar 1806: Et uægte barn, Anders Jensen på 3 år, som er født i Sjelle, dør hos sin mormor, Maren Kredtzer


Folk fra Linå sogn
Den 29. august 1802: Christen Nielsen af Linnaae sogn troloves til Johanne Michelsdatter. Underskrives af Jørgen Halberg og Jørgen Pedersen Abildskov. Sidstnævnte troloves kort tid derefter. Ved bryluppet i november kaldes han for Christian Nielsen.


Folk fra Kragelund sogn
Den 3. juni 1802: Kirsten Pedersdatter fra Stenholt i Kragelund sogn troloves til ungkarl Rasmus Nielsen fra Funder. Underskrives af Christen Nielsen fra Steenholt og Christen Jensen fra Funder.
Den 5. juni 1803: Peder Pedersen af Kragelund skriver under, da ungkarl Christen Larsen fra Vester Bording i Balle sogn troloves til Marianne Jensdatter af Elling i Funder sogn.

Folk fra Aarhus

Den 4. maj 1800: Marie Kierstine Jensdatter, som er kommet til Funder fra Aarhus, får den uægte søn, Jens Lausen. Udlagt barnefar er Laus Frantzen. Det foregår hos Jens Huus, navnlig Jens Lausen, hvis moder var Marie Jensdatter, hidkommen fra Aarhus. [eller hvad?]. Anne Cathrine Erichsdatter af Giødvad er gudmor.

Folk fra Seiten ?
Den 1. marts 1750: Maren Larsdatter af Seiten [Salten?] er gudmor, da Jens Andersen og Anne Andersdatter får døbt tvillingesønnerne Niels og Anders Jensen.

Folk fra Silkeborg

Den 16. september 1804: Hr. Søren Busk af Silcheborg er fadder, da Michel Jensen og hustru ? Sørensdatter får døbt datteren Karen Marie Michelsdatter.

Folk fra andre sogne, der er i Hammel

Folk fra Voldby ved Hammel
Septuagesima 1792: Poul [Nielsen?] Østergaards hustru fra Woldbye står gudmor, da Søren Jensen får døbt datteren Maren Sørensdatter.

Folk fra Vadsted

Den 7. januar 1793: Anders Pedersen af Vasted står fadder, da snedker Farre får døbt datteren Else Marie ? Farre.
3 Epik 1794: Anders Pedersen af Vasted står fadder, da Niels Skomager får døbt sønnen Hans Nielsen.

Folk fra Snedstrup
6 p paaske 1793: Christen Ladefogeds hustru af Snedstrup står gudmor, da Niels Monsen får døbt sønnen Mogens Nielsen.

Folk fra Norrup
Pent. 1793: Søren Mandrups kone i Norrup står gudmor, da Jens Christensen i Hammel får døbt datteren Maren Jensdatter.

Folk fra Horn

1 p Trin 1793: Søren Kudsk’ kone af Horn står gudmor, da Anders Norrup får døbt sønnen Peder Andersen Norrup.

Folk fra Hvorslev
1 p Trin 1793: Søren Pedersens hustru af Hvorslev står gudmor, da Jens Mondrup i Hammel får døbt datteren Maren Jensdatter Mondrup. Søren Pedersen står selv fadder.

Folk fra Lyngby ved Hammel

6 p Trini 1793: Rasmus Sørensens kone fra Lyngbye står gudmor, da Søren Jensen i Hammel får døbt sønnen Søren Sørensen.

Folk fra Aptrup

9 p Trinit 1793: Bent Olesens hustru af Aptrup står gudmor, da Rasmus Olesen får døbt datteren Dorthe Rasmusdatter. Bent Olesen står selv fadder.

Folk fra Skjoldelev
17. oktober 1793: Søren Sørensen af Skioldelev bliver viet til Karen Jensdatter af Dyrhuuset.

Folk fra Anbæk

3 Epik 1794: Niels Nielsens kone i Anbech står gudmor, da Niels Skomager får døbt sønnen Hans Nielsen.

Folk fra Snorum
Septuagesima 1792: Jomfru Saabye fra Snorum står gudmor, da Jesper Skovfoged får døbt datteren Birthe Marie Jespersdatter.
21 p Trinit 1792: Hr. Lassen fra Snorum står fadder, da Niels Skomager i Hammel får døbt datteren Else Nielsdatter.
Den 7. januar 1793: Mons. Lassen fra Fuglsang og Mons. Nørlem fra Snorum står faddere, da gartner Aakier får døbt datteren Elisabeth Aakier.

Folk fra andre sogne, der er i Voldby ved Hammel

Folk fra Farre i Røgen sogn
1 p Epiph 1733: Margrethe Simonsdatter og Jens Simonsen af Farre er fadder, da Rasmus Simonsen i Voldby får døbt datteren Johanne Rasmusdatter.
2 p Epiph 1737: Lars Nielsen af Farre troloves til Elle Mortensdatter, der er datter af Morten Nielsen. De vies den 25. juni 1737.
15 p Trin 1737: Jens Simonsen af Farre er fadder, da Rasmus Simonsen i Voldby får døbt sønnen Simon Rasmussen.
2 pent 1795: Niels Mikkelsens pige af Farre står gudmor, da Peder Christensen og Ane Cathrine Christensdatter får døbt datteren Maren Pedersdatter.
Den 26. oktober 1798: Christen Pedersen fra Farre vies til enken Maren Rasmusdatter af Voldby.
9 p Trin 1804: Hustruen til Peder Sølvsteen i Farre er gudmor, da Niels Thomassen og Anna Hansdatter i Voldby får døbt sønnen Thomas Nielsen.
23 p Trin 1804: Peder Sølvsteens hustru i Farre, Anne Thomasdatter, er gudmor, da Rasmus Jørgensen og Ane Jensdatter i Voldby får døbt sønnen Jens Rasmussen.

Folk fra Møgelby i Sporup sogn

25 p Trin 1798: Peder Mikkelsen af Møgelby er fadder, da Christen Mikkelsen og Maren Nielsdatter i Voldby får døbt sønnen Peder Christensen. Rasmus Mikkelsens hustru i Hedehusene er gudmor.

Folk fra Vitten sogn

17 p Trin 1771: Rasmus Sørensen fra Vitten er fadder, da Søren Rasmussen i Voldby får døbt datteren Anne Marie Sørensdatter.
19 p Trin 1793: Jens Kieldsens hustru af Vitten står gudmor, da Jørgen Sneicher får døbt sønnen Jens Jørgensen. Drengen dør 3 uger gammel.
Almindelig bededag 1800: Karen Mogensdatter af Witten er fadder, da Niels Andersen og Karen Thomasdatter får døbt datteren Mette Nielsdatter.

Folk fra Skjoldelev i Lading sogn
2 påskedag 1733: Mogens Ovesens hustru i Skjoldelev, Anne Pedersdatter, er gudmor, da Maren Larsen i Skovhuset får døbt sin uægte datter for Margrethe ?. Anders Ovesen af Skjoldelev er fadder.
Den 5. oktober 1740: Anne Jensdatter af Skjoldelev er gudmor, da Niels Vestergaard får døbt sønnen Jens Nielsen Vestergaard.
17 p Trin 1771: Erich Nielsens kone, Anne, i Skjoldelev, står gudmor, da Søren Rasmussen får døbt datteren Anne Marie Sørensdatter. Fadderne er bl.a Jens Pelsens kone Maren [Voldby], Hans Nielsen fra Skjoldelev og Ib Rasmussen fra Skjoldelev.
23 p. Trin 1792: Peder Jensen og Morten Jensen af Skjoldelev er faddere, da Niels Caspersen får døbt sønnen Jens Nielsen.
Sexgesima 1795: Peder Jensens hustru af Skjoldelev er fadder, da Niels Caspersen og Kirsten Jensdatter får døbt sønnen Jens Nielsen.
2 p Trin 1799: Søren Sørensens hustru af Skjoldelev, Karen Jensdatter, er gudmor, da Niels Jensen og Kirsten Jensdatter i Voldby får døbt datteren Mette Nielsdatter.

Folk fra fra Hummelure og Lading sogn
15 p Trin 1748: Niels Troelsen af Ladding corpoleres til Katrine Bøckers.
22 p Trin 1793: Maren Rasmusdatter fra Ladding er gudmor, og Rasmus Johansen og Kirsten Johansdatter fra Ladding er faddere, da Christen Groesen får døbt sønnen Johannes Christensen. Drengen dør 1 år og 3 uger gammel.
2. advent 1795: Jens Mortensens hustru af Ladding er gudmor, da Christen [Rasmussen] Grosen og Bodil Johansdatter får døbt datteren Mette Marie Christensdatter.
5. søndag i fasten 1798: Mette Sørensdatter fra Ladding, Mads Rasmussens kone, er gudmor, da Niels Nielsen og Karen Jørgensdatter får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Kristi Himmelfart 1800: Kirsten Johansdatter, gift med Jens Mortensen i Ladding, er gudmor, da Christen Rasmussen Grosen og Bodild Johansdatter får døbt sønnen Jens Christensen Grosen.
1. advent 1802: Mikkel Jensens hustru af Ladding er fadder, da Christen Grosen og Bodild Johansdatter får døbt datteren Anne Johanne Christensdatter Grosen.
Den 6. juli 1804: Ungkarl Jens Mogensen af Hummelure vies til Helle Jensdatter af Voldby.

Folk fra Fajstrup i Lading sogn
22 p Trin 1793: Jacob Frandsen i Faistrup er fadder, da Christen Groesen får døbt sønnen Johannes Christensen Grosen.
Den 22. marts 1803: Niels Christensen fra Faistrup vies til Ellen Sørensdatter af Voldby.

Folk fra Sabro sogn
21 p Trin 1733: Maren Jensdatter fra Sabro public absolveres. Udlagt barnefar er en rytter fra Dronningborg gods ved navn Jens Jensen Brandenborg. Vist nok tilføjelse til dette: Fødte i Voldby, og barnet døde.
2 p Epiph 1735: Christen Davidsen af Sabro er fadder, da Nicolai Davidsen får døbt datteren Maren Nicolaisdatter.
3. advent 1740: Charlotte Pedersdatter af Sabro er gudmor, da Jens Jørgensen får døbt datteren Anne Marie Jensdatter.

Folk fra Skjød sogn
2 påskedag 1733: Niels Møller af Skjød er fadder, da Marcus Larsen i Dyrehuset får døbt sin uægte datter for Margrethe Marcusdatter. Anders Ovesen af Skjoldelev er fadder.
Fer 2 pasch 1738: Niels Møller af Skiød er fadder, da Marcus Laursen i Voldby får døbt datteren Anne Marcusdatter.

Folk fra Borum
2 p Epiph 1735: Mouritz Davidsen af Borum er fadder, da Nicolai Davidsen får døbt datteren Maren Nicolaisdatter.

Folk fra Skivholme sogn
2 p Epiph 1735: David Davidsen af Skifholm er fadder, da Nicolai Davidsen får døbt datteren Maren Nicolaisdatter.
Palmesøndag 1805: Anne Jensdatter fra Terp Mølle er gudmor, da indsidder Christen Rasmussen Grosen og Bodil Johansdatter får døbt datteren Kirsten Christensdatter Grosen.


Folk fra Sahl sogn
4 p Pasch 1735: Jens Aagaard af Sall og Kiersten Matzdatter bliver trolovet. Parret vies 2 p Trin 1735 i Voldby kirke.
Fer Visitas 1735: Peder Smed af Sahl troloves til Berit Nielsdatter i Voldby. Parret vies 8 p Trin 1735, hvor hun kaldes Birte Nielsdatter.
7 p Trin 1735: Niels Christensen af Sall troloves til Anne Frantzdatter i Voldby.

Folk fra Sjelle sogn
15 p Trin 1737: Boels Nielsdatter fra Sielløe [Sjelle] er gudmor, og Poul Troelsen af Sjelle er fadder, da Rasmus Simonsen i Voldby får døbt sønnen Simon Rasmussen.


Folk fra Framlev sogn
Reminisiere 1736: Maren Sørensdatter af Framlev er gudmor, da Rasmus Simonsen i Voldby får døbt sønnen Mogens Rasmussen.

Folk fra Skovby sogn
Fer 2 Pasch 1736: Lars Povelsen af Skovby er fadder, da Niels Jeremiassen får døbt sønnen Rasmus Nielsen.


Folk fra Tulstrup sogn ved  Århus
Fer 2 Pasch 1736: Niels Povelsen af Tulstrup er fadder, da Niels Jeremiassen får døbt sønnen Rasmus Nielsen.

Folk fra Frijsenborg, Fuglsang og Hammel sogn
Festo Visit 1733: Rasmus Smeds hustru, Margrethe, i Hammel er fadder, da Jacob Sommer får døbt datteren Karen Jacobsdatter Sommer. Christen Nederlands hustru, Ellen Michelsdatter, er gudmor.
16 p Trin 1733: Jens Larsens hustru i Hammel er gudmor, da Niels Graugaard får døbt sønnen Lars Nielsen Graugaard. Barnet dør før 20 p Trin 1733.
19 p Trin 1736: Jens Larsens hustru af Hammel er fadder, da Niels Graugaard får døbt sønnen Jens Nielsen Graugaard.
10 p Trin 1740: Karen Lyche fra Frijsenborg er gudmor, da Jens Lyche får døbt datteren Karen Jensdatter Lyche.
Domis aport Epiphan 1761: Hustruen til Niels Skovvanggaard i Hammel er gudmor, da Jens Mand får døbt sønnen Niels Jensen Mand. Den lille dreng dør kort derefter.
Septuagesima 1775: Jens Kiedskes kone fra Hammel er gudmor, da Søren Snedker får døbt datteren Barbara Sørensdatter. Pigen begraves 6 uger gammel.
12 p Trin 1777: Rasmus Madsens kone af Hammel er gudmor, da Jens Kryl får døbt sønnen Peder Jensen Kryl.
6 p Pasch 1793: Niels Skoemager af Hamel er fadder, da Hans Wæver i Voldby får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 28. november 1794: Niels Skoemager af Hamel står fadder, da Hans Wæver og Ane Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Giertrud Marie Hansdatter.
1 p Pasch 1795: Hustruen til Søren Tulstrup i Hamel er gudmor, da Jens Jensen og Kirsten Nielsdatter får døbt datteren Ane Jensdatter.
Trinitatis 1801: Hustruen til Niels Skomager i Hamel er gudmor, da Jens Pedersen og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Jens Jensen.
Skærtorsdag 1805: Anne Nielsdatter fra Fuglsang er gudmor, da indsidder Peder Christensen og Anne Cathrine Christensdatter i Voldby får døbt sønnen Frants Pedersen.

Folk fra Anbæk i Hammel sogn
4 p Pasch 1735: Dorthe Christensdatter fra Anbech er gudmor, da Jens Mand får døbt sønnen Niels Jensen Mand.
Den 9. april 1738: Kiersten Christensdatter Hof af Anbech troloves til Rasmus ? Scanderborg.
Søndag ml. nytår og H3K 1767: Niels Jespersens kone i Anbæk står gudmor, da Svend Madsen og Helle Michelsdatter får døbt sønnen Michel Svendsen.
1. Advent 1770: Niels Jespersens hustru fra Anbech står gudmor, og Niels Jespersen fra Anbech står selv fadder, da Peder Smed får døbt sønnen Mads Pedersen.
13 p Trin 1773: Niels Jespersen i Anbæk står fadder, da Svend Madsen i Voldby får døbt sønnen Niels Svendsen. Drengen dør som spæd.

Folk fra Tinning i Foldby sogn
3. søndag i fasten 1765: Poul Pedersens kone af Tinning står gudmor, da Christen Pedersen får døbt sønnen Poul Christensen.
2 påskedag 1775: Kirsten Pedersdatter fra Tinning er gudmor, da Jens Graugaard får døbt datteren Anne Jensdatter Graugaard.
Sexagesima 1777: Ellen Christensdatter fra Tinning er gudmor, da Anders Svendsen får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Jubilate 1777: Mette Jensdatter fra Tinning er gudmor, da Jens Graugaard får døbt datteren Maren Jensdatter Graugaard.

Folk fra Norring i Foldby sogn
5 p Trin 1795: Niels Smeds datter af Norring er gudmor, da Niels Jepsens datter, Maren Nielsdatter, får døbt sin uægte søn for Peder Jensen. Udlagt far er Jens Pedersen i Voldby, der dog også gifter sig med pigen i september 1795.
3 p Trin 1800: Anna Jørgensdatter, gift med Niels Andersen i Naaring, er gudmor, da Jeppe Nielsen og Maren Jakobsdatter får døbt datteren Johanne Jeppesdatter.

Folk fra Ormslev sogn
23 p Trin 1732: Mads Nielsen fra Wormslev er fadder, da Ole Jæger, skovridderen i Fuglsang, får døbt datteren Birgitte Caroline Olesdatter Jæger. Den lille pige begraves et halv år gammel.
Den 28. januar 1804: Rasmus Pedersen fra Ormslev vies til Kirsten Andersdatter af Voldby. Forlovere er Niels Jensen og Jens Laursen af Voldby. Mindre end en måned efter får parret døbt deres første barn.

Folk fra Svejstrup ved Århus
13 p Trin 1773: Svend Madsens søster, ? Madsdatter, fra Sveistrup står gudmor, da Svend Madsen i Voldby får døbt sønnen Niels Svendsen. Drengen dør som spæd.

Folk fra Spørring sogn

Den 22. juli 1796: Jens Christensen af Spørring vies til Anne Nielsdatter af Woldbye. Parret bosætter sig i Voldby.

Folk fra Skjørring sogn

Den 21. juli 1810: Simon Jørgensen fra Skjørring troloves til enken Anna Jensdatter af Voldbye. Forloverne er Hans Rasmussen fra Terp og Niels Jensen af Voldby.

Folk fra Thorsø

2. søndag i fasten 1803: Kirsten Jensdatter, som er tjenestepige hos Christen Pedersen i Thorsø, er gudmor, da Søren Jensen og Bodild Jensdatter får døbt datteren Mette Sørensdatter.

Folk fra Haar i Haldum sogn
Den 8. august 1796: Smeden Hans Christensen af Haar vies til Ane Nielsdatter af Woldbye.

Folk fra Helstrup sogn
Den 20. oktober 1804: Ungkarl Jens Rasmussen fra Helstrup vies til Kirsten Erichsdatter af Voldby. Forlovere er pigens far, Erich Christensen samt Niels Jensen af Voldby.

Folk fra Alling sogn
Den 10. november 1804: Ungkarl Jens Rasmussen fra Alling vies til Anne Marie Laursdatter af Voldby.

Folk fra Aarhus
Den 12. august 1803: Niels Pedersen fra Aarhus er forlover, da hans bror, Povel Pedersen, forloves med Maren Jensdatter af Voldby. Den anden forlover er Christen Mikkelsens søn, Mikkel [Christensen], af Voldby.

Folk fra Nymølle ved Aars
19 p Trin 1736: Margrethe Graugaard fra Nyemølle ved Aars er gudmor, og hun er farens søster, da Niels Graugaard får døbt sønnen Jens Nielsen Graugaard.

Konfirmerede fra Voldby

1797:Christen Bødkers søn, Nicolai [Christensen]; Niels Nielsens søn, Jens [Nielsen]; Morten Nielsens søn Niels [Mortensen]; Søren Christensens datter, Kristina Elisabeth Sophie [Sørensdatter]; Jens Graugaards datter, Jørgen Jensens søn, Jens [Jørgensen], Jørgen Sølvsteens stedsøn, Jens Nielsen, Christen Michelsens søn, Mikkel [Christensen] samt Søren Vævers datter, Maren [Sørensdatter] – konfirmeret i Heldam kirke 1. søndag efter påske 1797.
1798:Præsten indskriver de samme som i 1797 men også: Jens Graugaards døtre, Helle og Maren [Jensdatter Graugaard]; Christen Christensens datter, Mette Marie [Christensdatter]; Mads Andersens datter, Kirsten Marie [Madsdatter] – konfirmeret i Hammel kirke. Da der er streger under indførslerne i 1797, må den rigtige konfirmation være foregået i 1798!
1804: Jeppe Rasmussens søn Rasmus Jeppesen, Niels Jepsens stedsøn, Jens Christensen, Christen Boders datter, Anne Marie Christensdatter Boder, Morten Nielsens datter, Anne Mortensdatter.
1805: Niels Jensens slegfredssøn, Jens, Niels Jensens egen søn, Kasper Nielsen, Jens Mikkelsens søn, Mikkel Jensen, Peder Jensen Tambours søn, Jens Pedersen, Jens Christensens søn, Jens Jensen, Anders Rasmussens søn, Rasmus Andersen, Niels Skomagers datter, Mariane Nielsdatter, Morten Nielsen datter, Anne Kirstine Mortensdatter, Niels Jensens datter, Maren Nielsdatter, Jens Mikkelsens datter, Anne Jensdatter, Erik Christensens datter, Kristiane Eriksdatter, Jens Christiansens steddatter, Anne Nielsdatter.
 

Folk fra andre sogne og byer, der var i Vitten og Haldum og Hadsten

Folk fra Tinning og Foldby sogn
1706: Christen Smed i Folby er fadder, da den uægte pige Else døbes. Forældre hedder?. Rasmus Bachs hustru i Vitten er gudmor.
11 p Trinit 1706: Mons. Knudsen i Tinning er fadder, da Christen Sørensen i Vitten får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
17 p Trinit 1706: Jens Knudsen og Jens Vant i Tinning er faddere, da Christen Nielsen i Vitten får døbt datteren Tonne Christensdatter.
1709: Jens Knudsen af Tinning og Karen Jensdatter af Vitten troloves og vies.
Dom Penages 1722: Karen Hou fra Foldby er gudmor, og Maren Hou fra Tinning er fadder, da Niels Hou i Vitten får døbt sønnen Anders Nielsen Hou.
Septuagesima 1723: Hans Jessens hustru af Foldby er gudmor, Christen Michelsen af Foldby er fadder foruden Peder Michelsen af Tinning, da Jens Rasmussen Am i Vitten får døbt ? Jensen Am. Kort derefter får Peder Ustrup døbt sønnen Peder Pedersen Ustrup i Vitten.
Dom cantat 1724: Rasmus Nielsen af Tinning troloves til og vies senere til Anne Rasmusdatter af Witten.
13 p Trin 1724: Michel Christensens enke af Tinning er gudmor, og hendes søn, Peder Michelsen af Tinning, er fadder, da Niels Hou i Vitten får døbt sønnen Jacob Nielsen Hou.
12 p Trin 1725: Jens Pedersen og Peder Rasmussen af Tinning er faddere, da Peder Stald i Vitten får døbt tvillingerne Kirsten Pedersdatter Stald og Johanne Pedersdatter Stald.
4 p pasch 1727: Søren Hvas af Folby er fadder, da Niels Smid i Vitten får døbt sønnen Jens Nielsen.
8 p Trin 1729: Hustruen til Søren Hvas af Foldby er fadder, da Jens Amme får døbt Reesion Jensen Amme.
Sexagesima 1733: Michel Jensen og Peder Rasmussen af Tinning er faddere, da Peder Stold i Vitten får døbt datteren Anne Pedersdatter Stold.
1 søndag i fasten 1733: Simon Christensens kone af Folby er gudmor, da Hans Sørensen i Vitten får døbt sønnen Christen Hansen. Hustruerne til Jens Knudsen og Michel Simonsen i Foldby er faddere.
Midfaste søndag 1734: Else Michelsdatter af Tinning er gudmor, og Christen Michelsen samt Peder Michelsen fra Tinning er faddere, da Jens Am får døbt sønnen Michel Jensen Am.
18 p Trin 1736: Peder Brunt og Michel Jensen af Tinning er faddere, da Anders Hansen i Vitten får døbt datteren Kirsten Andersdatter.

16 p Trinit 1737: Michel Bertelsen og Morten Jensen af Tinning er faddere, da Jens Andersen i Vitten får døbt datteren Margrethe Jensdatter.
Midfaste 1738: Knud Povelsen, Christen Jensen og Maren Michelsdatter af Foelbye [Folby] er faddere, da Jens Sørensen i Vitten får døbt sønnen Thomas Jensen.
Den 15. februar 1739: Michel Jensen og Bertel Jensen fra Tinning er faddere, da Jens Andersen i Vitten får døbt sønnen Christen Jensen.

Prima p Epiphan 1769: Niels Smed fra Tinding er fadder, da Rasmus Bendix får døbt sønnen Jens Rasmussen Bendix.
13 p Trin 1771: Niels Smeds hustru af Tinning er gudmor, da Peder Stold får døbt datteren Kirsten Pedersdatter Stold. Jens Kieldsen og Rasmus Michelsen af Vitten er blandt fadderne.
1.
advent 1783: Else Kirstine Nielsdatter fra Tinning er gudmor, da Niels Bak skrædder får døbt sønnen Knud Nielsen bak.
14 p Trin 1784: Jørgen Andersen fra Tinding er fadder, da Ole Andersen får døbt sønnen Anders Olesen.
Fest Ann Maria 1785: Kirsten Nielsdatter af Tinding er gudmor, da Rasmus Nielsen Touholm får døbt sønnen Rasmus Rasmussen Touholm.
Den 4. juni 1814: Johanne Erhardsdatter, som tjener hos gårdmand Ole Nielsen i Tinning, er gudmor, da Maren Nielsdatter i Vitten får døbt sin uægte søn for Niels Sørensen Hvam. Udlagt barnefar er nemlig Søren Pedersen Hvamm af ?.

Folk fra Haar og Haldum sogn
2 påskedag 1704: Jesper Andersen i Haldum er fadder, da Anders Hall i Vitten får døbt sønnen Hans Andersen Hall.
Exaudi 1705: Kirsten Andersdatter, som er hustru til Christen Murer i Haldum, er gudmor, da Oluf Christensen i Vitten får døbt sønnen Christen Olufsen.
18 p Trin 1706: Kirsten Andersdatter, som er hustru til Christen Laial? i Haldum er gudmor, da Ole Christensen i Vitten får døbt datteren Johanne Olesdatter. Hans Hall i Haldum er fadder.
1720: Niels Skougfoged af Witten og Dorthe Kieldsdatter, tiendende Niels Skrifver af Haldum
2. advent 1728: Hustruen til Søren Hadsnior af Haldum er fadder, da Anders Ladekarl af Vitten får døbt sønnen Christen Andersen. Indgangen er slettet.
1. søndag i fasten 1733: Christen Trantoft og Engel Pallesdatter af Haldum er faddere, da Hans Sørensen i Vitten får døbt sønnen Christen Hansen.
H3K 1736: Maren Trantoft af Haldum er gudmor, da Laurs Sørensen i Vitten får døbt sønnen Simon Laursen.
17 p Trin 1781: Peder Skoemagers hustru af Haldum er gudmor, da Jens Pedersen Finrup? og Mariane Rasmusdatter får døbt sønnen Rasmus Jensen Finrup? [Finnerup].
Sexagesima 1782: Peder Hansen fra Haar er fadder, da bødsvend Peder Hansen får døbt sønnen Hans Pedersen.
21 p Trin 1782: Christen Lassens hustru fra Haldum er gudmor, da Peder Christensen i Vitten får døbt datteren Johanne Pedersdatter. Blandt faddere er Las Jensen og Jens Kieldsen.
14 p Trin 1784: Kirsten Andersdatter fra Haar er gudmor, og Thomas Rasmussen fra Haar er fadder, da Ole Andersen får døbt sønnen Anders Olesen.
20 p Trin 1785: Dorthe Nielsdatter fra Haar er gudmor, da Christen Mortensen får døbt sønnen Jens Christensen.
2. advent 1785: Niels Mouridsens hustru fra Haldum er gudmor, og [bødker] Søren Rasmussen fra Haar er fadder, da Anders Bødker får døbt datteren Anne Andersdatter.
15 p Trin 1786: Niels Andersens hustru [Karen Pedersdatter] fra Haar er gudmor, da Jens Pedersen får døbt datteren Inger Jensdatter. Rasmus Pedersen fra Lyngå er fadder.
19 p Trin 1786: Maren Pedersdatter fra Haar er gudmor, da Ole Andersen får døbt datteren Christiane Olesdatter. Thomas Rasmussen fra Haar er fadder.

Folk fra Sandby i Haldum sogn
2. advent 1728: Rasmus Balle og hustru af Sandby er faddere, da Anders Ladekarl af Vitten får døbt sønnen Christen Andersen. Indgangen er slettet.
25 p Trinit 1738: Hustruen til Jens Kiøge af Sandby i Haldum sogn er gudmor, da Christen Pedersen soldat får døbt datteren Margrethe Christensdatter.
Sexagesima 1782: Christen Hansen af Sandby i Haldum sogn er fadder, da bødkersvend Peder Hansen af Vitten får døbt sønnen Hans Pedersen.
4 p Trin 1782: Niels Balle af Sandby i Haldum sogn er fadder, da Hans Andersen af Haar får døbt sønnen Thomas Hansen. Rasmus Balle af Haar er også fadder.
Qvinqvagesima 1784: Anne Andersdatter af Sandby i Haldum sogn er gudmor, da Anders Christiansen af Vitten får døbt sønnen Laurs Andersen.

Folk fra Trige
6 p Pasch 1719: Niels Nielsen af Trige bliver viet til Anne degnekone af Vitten.
Den 10. oktober 1840: Husmand Mourits Andersens hustru i Trige er gudmor, da gårdmand Mads Hansen og Kjersten Frandsdatter i Haldum får døbt datteren Mariane Madsen.

Folk fra Lyngå
Dominica 1706: Mats Rasmussen af Lyngå er fadder, da Søren Krog i Vitten får døbt datteren Margrethe Sørensdatter Krog. Christen Bachs hustru i Vitten, Mette Pedersdatter, er gudmor.
1716: Mads [Matz] Rasmussen af Lyngå og Anne Andersdatter af Vitten bliver viet.
15 p Trin 1727: Niels Smed af Lyngå er fadder i Vitten, da Peder Stold får døbt sin datter for Maren Pedersdatter Stold.
2 p Trin 1736: Grethe Heersing fra Lyngå er gudmor, da Niels Smed får døbt datteren Kirsten Nielsdatter. Faddere er Michel Basse og søster Mette.
16 p Trinit 1737: Ane Andersdatter af Lyngaa er gudmor, da Jens Andersen i Vitten får døbt datteren Margrethe Jensdatter. Ane er en søster til Jens.
Feria 3 Nat 1768: Rasmus Basse fra Lyngå er fadder, da Christen Degn får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Dom Septuagesima 1770: [i Vitten: kast jord paa] saa og paa Anne Pedersdatter fra Lyngaae. gl. 81 aar
3 p Epiph 1772: Agnethe Thomasdatter af Lyngå er gudmor, da Søren Mogensen af Vitten får døbt datteren Mette Sørensdatter.
Sexagesima
1782: Johanne Christensdatter af Lyngå er gudmor, og Søren Haargaard af Lyngå er fadder, da bødkersvend Peder Hansen af Vitten får døbt sønnen Hans Pedersen.
21 p Trin 1782: Hustruen til Rasmus Witthen [Vitten] af Lyngå er gudmor, da bødker Søren Rasmussen af Haar får døbt datteren Inger Sørensdatter.
15
p Trin 1786: Rasmus Pedersen af Lyngå er fadder, da Jens Pedersen får døbt datteren Inger Jensdatter.
Den 11. april 1816: Jens Jensen Bondes hustru, Inger Pedersdatter af Bondesholm i Lyngå sogn, er fadder, da Mogens Jensen og Edel Christensdatter af Vitten får døbt sønnen Peder Mogensen.

Folk fra Hårup og Linå sogn
Jubilate 1770: Birte Jensdatter fra Hårup er gudmor, da Søren Mogensen i Vitten får døbt datteren Maren Sørensdatter.

Folk fra Voldby

6. søndag i påske 1736: Niels Rasmussen af Volbye og Giertrud Jespersdatter af Witten troloves. Han hedder vist nok rigtigt Niels Thomassen/Thomsen/Thommæsen. Giertrud Jespersdatter er moster til Anne Rasmusdatter på denne hjemmeside.
Den 11. februar 1737: Niels Rasmussens hustru af Voldby er gudmor, da Niels Jensen Bach i Vitten får døbt sønnen Michel Nielsen Bach. Niels Jensen Bach er mors farbror til Anne Rasmusdatter på denne hjemmeside.
Den 25. oktober 1840: Husmand Peder Sørensen af Voldby er fadder, da Jens Rasmussen og Ane Jensdatter i Haldum får døbt datteren Inger Marie Jensdatter.

Folk fra Hammel
1 p Trin 1700: Niels Sørensen, som er søn af Søren Bage i Hamel, og som var vogter på Norringgaard, udlægges til barnefar, da hyrdens datter Kirsten absolveres for et uægte barn.
Den 2. april 1721: Lars Nielsen af Hammel troloves og vies senere til Karen Nielsdatter af Witten.
Den 29. oktober 1814: Gårdmand Jens Christensens kone, Maren Sørensdatter i Hammel, er gudmor, da Maren Olesdatter i Vitten får døbt sin uægte søn for Ole Jensen. Udlagt barnefar er  Jens Povelsen i Todberg.
Den 28. september 1845: Husmand Peder Madsens hustru af Hammel er gudmor, da smeden Daniel Danielsen og hustru Karen Nielsdatter i Haar får døbt sønnen Peder Danielsen.

Folk fra Hadsten og Vinterslev, der i dag er en del af Hadsten by
Reminis 1726: Rasmus Møllers hustru og datter af Hadsten er faddere, da Rasmus Frandsen i Vitten får døbt datteren Anne Rasmusdatter. Gudmor er Christen Larsens hustru i Vitten.
Fest 2 pasch 1729: Hustruen til Jens Hiulmand af Hadsten er gudmor, da Christen Larsen af Vitten får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Septuagesima 1735: Ole Nielsens hustru af Hadsten er gudmor, da Christen Laursen i Vitten får døbt datteren Dorethe Christensdatter.
Den 10. februar 1737: Thomas Christensens hustru af Vinterslev er gudmor, da Christen Laursen i Vitten får døbt sønnen Christen Christensen.
Feria 3 Pasch 1767: Niels Hiulmands hustru fra Hadsteen er gudmor, da Jens Jens [Nielsen] Paderup får sønnen Jens Jensen Paderup. Blandt fadderne er Jens Kieldsen og Jens Leerberg. Farfaren er Niels Jensen Paderup, der er en bror til Jensen Bach-brødre, men hedder Paderup, da han har en bror, der hedder Niels Jensen Bach.
Feria 3 Nat 1768: Hans Basse af Hadsten Mølle er fadder, da Christen Degn får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
2 p Trin 1772: Jens Foget af Hadsten er fadder, da Thomas Nielsen af Vitten får døbt sønnen Jens Thomsen.
Jubilate
1785: Kirsten Christensdatter fra Hadsten er gudmor, da Michel Christensen Balle får døbt datteren Anne Michelsdatter Balle. Niels Thomasen af Hadsten er fadder, hvis hustru er Bodil Christensdatter.
Den 9. juli 1814: Ane Marie Michelsdatter, som tjener i Winterslev, er gudmor, da Niels Rasmussen Søbyegaard og Ane Michelsdatter i Vitten får døbt sønnen Rasmus Nielsen [Søbyegaard].
Den 12. januar 1840: Husmand Anders Jensen i Hadsten er fadder, da husfæster Dorthe Zophie Pedersdatter og Jens Sørensen i Sandby får døbt datteren Ane Jensen.
Den 24. maj 1840: Gårdmand Christen Christensens hustru i Hadsten er gudmor, da gårdmand Niels Jensen og Ane Mette Christiansdatter i Haldum får døbt datteren Kjersten Marie Nielsen.

Folk fra Sabro
5 p pasch 1727: Hr. Mader i Sabro er fadder, da Jens Smed af Vitten får døbt sønnen Mogens Jensen. Gudmor er hustruen til Ole Grundfør.
Lætare 1729: Jens Pelsen og søn af Sabro er faddere, da Peder Ulstrup af Vitten får døbt datteren Kirsten Pedersdatter Ulstrup.
H3K 1734: Jens Pelsen og søn af Sabro er faddere, da Peder Nielsen Skovfoged af Vitten får døbt sønnen Niels Pedersen. Øllegaard Høst fra ? [Niær?] er gudmor.
Mikkelsdag 1737: Anne Rasmusdatter af Sabro er gudmor, da Rasmus Sabro af Vitten får døbt sønnen Erich Rasmussen Sabro.
19 p Trin 1781: Maren Sørensdatter af Sabroe er gudmor, da Erich Rasmussen Sabro af Vitten får døbt sønnen Rasmus Erichsen.


Folk fra Søften
Den 8. april 1736: Hustruen til Søren Helstrup af Søften er gudmor, da Jørgen Skrædder af Vitten får døbt datteren Birgitte Caroline Jørgensdatter.
8 p Trin 1782: Hustruen til Jon Fransen af Søften er gudmor, da Søren Baltzersen af Haldum får døbt datteren Ingen Sørensdatter. Pigen begraves den 9. august 1782 i Haldum.


Folk fra Virring
Den 24. juli 1840: Pigen Ane Cathrine Langberg fra Virring er gudmor, da husmand Christian Langberg og Abelone Nielsdatter i Sandby får døbt datteren Gjertrud Marie Langberg.

Folk fra Vitten
22 p Trin 1727: Maren Munch i Vitten er gudmor, da Christen Farre i Vitten får døbt sønnen Peder Christensen Farre.
Reminisc 1728: Jesper Blæs får sønnen Niels Jespersen Blæs i Vitten. Hans kones søster i Fajstrup er gudmor.
Intern navit 1769: Snedker Jens Larberg i Vitten får døbt datteren Maren Jensdatter Larberg. Rasmus Skrædders hustru i Vitten er gudmor. Faddere er Rasmus Møller, Jens Skytte, Christen Haunløf [Havnlev] samt hustruerne til Jens Kieldsen og Niels Jensen, alle af Vitten.
Fest Ascens 1782: Christen Skrædders hustru af Vitten er gudmor, da Jacob Kiøge af Haldum får døbt sønnen Ole Jacobsen Kiøge.
Den 25. oktober 1840: Jens Laursens hustru i Vitten er gudmor, og Jørgen Rasmussen samt Christen Rasmussen af Vitten er faddere, da Jens Rasmussen og Ane Jensdatter i Haldum får døbt datteren Inger Marie Jensdatter.
Den 13. april 1845: Gårdmand Ole Christensen i Vitten er fadder, da indsidder Niels Christensen Balle og hustru Ane Christensdatter i Sandby får døbt sønnen Christen Peter Nielsen.
Den 9. november 1845: Husmand Jørgen Rasmussens hustru i Vitten er gudmor, da husmand Jens Rasmussen og hustru Ane Jensdatter i Haldum får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Norring
2 påskedag 1704: Fogde Søren Olufsens hustru i Norring, som hedder ? Jensdatter, er gudmor, da Anders Hall i Vitten får døbt sønnen Hans Andersen Hall [Hald].
8 p Trinit 1706: Ane Olufsdatter af Norring, som er moster til Oluf Nielsen, er gudmor til drengen, da Niels Olufsen i Vitten får døbt ham.
17 p Trinit 1706: Kirsten Dal, som er gift med Anders Dal i Norring, er fadder, da Christen Nielsen i Vitten får døbt datteren Tonne Christensdatter.
16 p Trin 1721: Jens Rasmussens hustru af Norring er fadder, da Niels Olsen i Vitten får døbt datteren Maren Nielsdatter.
11 p Trin 1725: Hustruen til Lars Pedersen af Norring er gudmor, og Maren Pedersdatter af Norring er fadder, da Christen Larsen af Vitten får døbt sønnen Christen Christensen.
5. søndag i fasten 1737: Søren Nielsen af Norring og Maren Sørensdatter af Vitten bliver trolovet. Parret bliver viet på kirkedagen 16 p Trin 1737.
Palmarum 1782: Hustruen til Rasmus Mellum Riis af Norring er gudmor, da Anders Bak [Bach] af Haldum får døbt datteren Margrethe Andersdatter Bach.
21 p Trin 1783: Jens Skytte af Norring er fadder, da Maren Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Anne Jacobsdatter. Udlagt barnefar er nemlig Jacob Lassen af Fouby? [Folby?].
Den 3. maj 1839: Karen Jensdatter, som er gift med gårdmand Niels Nielsen af Norring, er gudmor, da boelsmand Niels Jensen og Maren Pedersdatter af Sandby i Haldum sogn får døbt datteren Karen Nielsdatter.
Den 24. maj 1840: Rasmus Jensen af Norring er fadder, da gårdmand Niels Jensen og Ane Mette Christiansdatter af Haldum får døbt datteren Kjersten Marie Nielsen.

Folk fra Spørring
Fest 3 pasch 1729: Povel Christophersens hustru af Spørring er gudmor, da Jens Germandsen af Vitten får døbt sønnen Niels Jensen Germandsen.
Den 8. april 1736: Da Jørgen Skræder af Vitten får døbt datteren Birgitte Caroline Jørgensdatter, er fire søskende til hans kone fra Spørring faddere.
7 p Trin 1738: Da Jørgen Madsen Skrædder og hustruen Johanne Pedersdatter af Vitten får døbt sønnen Christen Jørgensen, er hans kones tre søskende og svoger fra Spørring faddere. Johanne Pedersdatter dør i 1742, hvor Anne Rasmusdatters morfar er formynder i arvesagen.

Folk fra Borum
Langfredag 1737: Jens Jensen i Borum udlægges til barnefar, da Charlotte Ustrup i Vitten får døbt sin uægte søn for Niels Jensen. Palle Hansens kone, Anne, er gudmor.

Folk fra Helstrup
2 p Trin 1772: Niels Foget af Helstrup er fadder, da Thomas Nielsen af Vitten får døbt sønnen Jens Thomasen.

Folk fra Brundt og Skjød i Skjød sogn

2 pentecost 1722: Maren Pedersdatter af Brundt er gudmor, da Niels Olsen Rytter får døbt sønnen Søren Nielsen.
Trinit 1725: Niels Rasmussen og Christen Rasmussen af Brundt er faddere, da Jens Germandsen i Vitten får døbt sønnen Rasmus Jensen. Jens’ mor i Sabro er gudmor.
21 p Trin 1725:Peder Christensen af Skjød er fadder, da Hans Sørensen i Vitten får døbt sønnen Søren Hansen.

Oculi 1728: Peder Pedersen af Brundt er fadder, da Rasmus Pedersen af Vitten får døbt datteren Karen Rasmusdatter. Hustruen til Jens Brunt i Vitten er fadder sammen med Rasmus Pedersens bror, Peder Pedersen af Vitten.
18 p Trin 1736: Rasmus Rasmussen fra Brundt er fadder, da Anders Hansen i Vitten får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Skærtorsdag 1737: Anne Knudsdatter af Brundt er gudmor, da Niels Thomasen i Vitten får døbt sønnen Thomas Nielsen.
Feria 3 Nat 1768: En datter til Gregers Hielm i Brundt er gudmor, da Christen Degn får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
11 p Trin 1769: Ole Ladefogeds hustru af Brundt er gudmor, da Peder Stolde får døbt datteren Anne Pedersdatter Stolde.
7 p Trin 1781: Hans Christiansens fæste kvinde fra Brundt er gudmor, da Thomas Kieldsen [og Kirsten Mortensdatter] i Vitten får døbt sønnen Laurs Thomsen. Morten Christensen fra Vitten står fadder med bl.a. Anders Christiansens hustru fra Vitten.

Folk fra Selling og Tåstrup i Ødum sogn
11 p Trin 1725: Jens Christensen og Thomas Christensen af Selling er faddere, da Christen Larsen i Vitten får døbt sønnen Christen Christensen.
Fest 2 pasch 1729: Thomas Christensen, Jens Christensen og Johanne Christensdatter af Selling er faddere, da Christen Larsen af Vitten får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
3. advent 1734: Thomas Christensens søster, Johanne Christensdatter af Selling er gudmor, da Thomas Christensen af Vitten får døbt datteren Dorethe Thomasdatter.
18 p Trin 1736: Johanne Christensdatter fra Selling er fadder, da Anders Hansen i Vitten får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
2 p påske 1739: Johanne Christensdatter fra Selling er gudmor, da Christen Laursen i Vitten får døbt sønnen Peder Christensen.
Festo Anna. Mariæ 1767: Dorethe Christensdatter af Selling er gudmor, da Laurids Snediker får døbt sønnen Christen Lauridsen. Faddere fra Vitten: Jens Christensen, Peder Christensen, Peder Skalde?, hustruen til Jens Leerberg samt Morten Christensens datter.
Jubilate 1770: Jon Jensen af Tåstrup i Ødum sogn er fadder, da Søren Mogensen af Vitten får døbt datteren Maren Sørensdatter.
3 p Epiph 1772: Mogens Sørensen af Tåstrup i Ødum sogn er fadder, da Søren Mogensen af Vitten får døbt datteren Mette Sørensdatter. Pigen begraves 9 uger gammel.

Folk fra Svejstrup
18 p Trin 1736: Mads Nielsens hustru fra Sveistrup er gudmor, da Anders Hansen i Vitten får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Fest e 1768: Jens Brundt fra Sveistrup er fadder, da Thomas Nielsen i Vitten får døbt sønnen Niels Thomsen. Blandt fadderne ses Jens Christensen og Jens Paderup af Vitten.

Folk fra Støvring
2. søndag i fasten 1791: ? Willadsen fra Støvring closter er fadder, da Anders Willadsen får døbt sønnen Villads Andersen.

Folk fra Todbjerg
Den 29. oktober 1814: Jens Povelsen i Todbjerg udlægges til barnefar, da Maren Olesdatter i Vitten får døbt sin uægte søn for Ole Jensen.

Folk fra Gedding og Tilst sogn
Den 24. marts 1816: Malene Pedersdatter i Giedding, som er datter af gårdmand Peder Andersen, er fadder, da Rasmus Jensen og Inger Michelsdatter i Vitten får døbt sønnen Michel Rasmussen.

Folk fra Grandlev
Fest Pasch 1723: Hustruen til Lars Vant i Grandlef er gudmor, da lille Rasmus Am i Vitten får døbt datteren Mette Rasmusdatter Am
.


Folk fra Grundfør

3. advent 1734: Baltzer Hansen og Michel Christensen fra Grundfør er faddere, da Thomas Christensen i Vitten får døbt datteren Dorethe Thomasdatter.
Judica 1771: Inger Nielsdatter af Grundfør er gudmor, da Jens Mogensen i Vitten får døbt sønnen Niels Jensen. Faddere er Jens Christensen, Peder Christensen, Laurids Bek, Søren Mogensen og Christen Smeds hustru, alle af Vitten.
Den 11. april 1816: Maren Rasmusdatter af Grundfør, som er datter af gårdmand Rasmus Christensen, er gudmor, da Mogens Jensen og Edel Christensdatter i Vitten får døbt sønnen Peder Mogensen.

Folk fra Vivild
Fest Pasch 1723: Svogeren Christen og hustru [? ? Am] af Vivild er faddere, da lille Rasmus Am af Vitten får døbt datteren Mette Rasmusdatter Am.
2 p Trin 1772: Kirsten Thomasdatter af Vivild er gudmor, da Thomas Nielsen af Vitten får døbt sønnen Jens Thomasen.

Epiph 1783: Anders Nielsens hustru af Vivild er gudmor, da Las Jensen af Vitten får døbt sønnen Anders Poul Lassen.
Den 18. august 1816: Gårdmand Peder Nielsens hustru, Edel Nielsdatter af Vivild, er gudmor, da Povel Michelsen og Ane Kierstine Christensdatter af Vitten får døbt Michel Povelsen.

Folk fra Ladding

1. søndag i fasten 1738: Jørgen Sørensen af Lading og Mette Rasmusdatter af Witten troloves.
10 p Trin 1783: Degnens hustru fra Lading, Inger Sophie Lied, er gudmor, da Michel Povelsen i Vitten får døbt datteren Ellen Michelsdatter.

Folk fra Skjoldelev i Ladding sogn
2. advent 1728: Jens Jespersen af Skjoldelev er fadder, da Anders Ladekarl af Vitten får døbt sønnen Christen Andersen. Indgangen er slettet.
1. advent 1734: Peder Møllers hustru fra Skjoldelev er gudmor, da Niels Brundt i Vitten får døbt sønnen Rasmus Nielsen Brundt.

Den 5. juli 1838: Ane Marie Jensdatter, som er datter af husmand Jens Pedersen i Skjoldelev, er gudmor, da gårdmand Peder Rasmussen og Ane Margrethe Andersdatter i Sandby får døbt datteren Rasmine Pedersen.

Folk fra Tovstrup i Dallerup sogn
17 p Trin 1767: Maren Sørensdatter fra Taustrup er gudmor, da Jens Nielsen i Haldum får døbt datteren Karen Jensdatter. Christen Balle fra Sandby er fadder.
Oculi 1768: Anne Mogensdatter af Tostrup er gudmor, da Jens Andersen i Sandby i Haldum sogn får døbt datteren Mette Marie Jensdatter.
Kristi Himmelfart 1769: Niels Pedersens hustru i Taastrup er gudmor, da Hans Smed i Haar får døbt sønnen Peder Hansen.
Den 28. maj 1843: Margrethe Jensdatter i Taastrup er gudmor, da gårdmand Michel Nielsen og hustru Edel Thomasdatter i Haar får døbt datteren Kjerstine Michelsen.

Folk fra Kankbølle og Hjortshøj sogn
Den 21. december 1845: Pigen Grethe Brendstrup fra Kankbølle [i Hjortshøj sogn] er gudmor, da gårdmand Rasmus Jensen Brendstrup og hustru Sidsel Sørensdatter i Haar får døbt sønnen Søren Michelsen Rasmussen Brændstrup.

Folk fra Hadbjerg sogn
Den 6. marts 1771: Dorthe Christensdatter af Hadbjerg er gudmor, da Peder Christensen i Vitten får døbt sønnen Christen Pedersen. Faddere er Christen Haunløf [Havnlev], Jens Skytte, Peder Stolde, Frans Rasmussen og Thomas Nielsens hustru, alle af Vitten.

Folk fra Lisbjerg
16 p Trin 1721: Jens Sørensen af Lisbjerg er fadder, da Niels Olsen i Vitten får døbt datteren Maren Nielsdatter.
4 a pase 1727: Søren Jensens hustru af Lisbjerg er gudmor, da Niels Smid i Vitten får døbt sønnen Jens Nielsen.
22 p Trin 1767: Christen Lassen af Lisbjerg er fadder, og hans datter er gudmor, da Søren Nielsen i Haldum får døbt sønnen Jens Sørensen. Hustruen til Jacob Kiøge i Haldum er fadder.
1 p Trin 1769: Rasmus Michelsens hustru af Lisbjerg er gudmor, da Søren Nielsen i Haldum får døbt datteren Maren Sørensdatter. Jacob Kiøge af Haldum er fadder.

Folk fra Gråmølle og Skejby sogn
26 p Trin 1782: Møllerens hustru af Gråmølle er gudmor, da Christen Ørneborg af Hinnerup i Haldum sogn får døbt datteren Dorthe Marie Christensdatter Ørneborg.

Folk fra Randers
Fest 2 pasch 1729: Mette Kirstine Christophersdatter af Randers er fadder, da Christen Larsen af Vitten får døbt datteren Kirsten Christensdatter.

Folk fra Århus

7 p Trin 1785: Sara Sørensdatter af Århus er gudmor, da Erich Rasmussen får døbt sønnen Rasmus Erichsen.

Folk fra København
15 p Trin 1721: Peder Rasmussen, en karl af København, udlægges til barnefar, da Kirsten Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Anne Pedersdatter.
Den 10. februar 1722: Capit. Lieutenant Jacob Gram af København troloves til Marie Anne Christine Sørensdatter Rømer af Vitten. De vies senere af Mag. Jens Mundelstrup fra Aarhus.

Folk fra Fuglsang
1716: Jens Nielsen af Fuglesang og Maren Jensdatter af Vitten bliver viet.

Folk fra Norge
1703: Lispet Hansdatter, hustru til Knud Nielsen, begraves. Hun var barnefødt i Christiania [Oslo] i Norge af ?forældre. Hun blev 70 år gammel.

Folk fra andre sogne, der var i Sabro

Folk fra Vitten
Reminiscere 1687: Jens Christensens hustru, Maren Nielsdatter af Vitten, er fadder, da unge Niels Ustrup får døbt sønnen Niels Nielsen Ustrup.


Folk fra Lading sogn

Festo Epiphan 1679: Las Rasmussen af Lading er fadder, da Poul Rasmussen af Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
Lætare 1693: Jens Jensen Kierchemand i Lading er fadder, da Peder Poulsen i Sabro får døbt sønnen Anders Pedersen.
2 p epiph 1700: Jens Nielsen i Lading er fadder, da Michel Hansen i Sabro får døbt datteren? Elri Michelsdatter.
Dom Remini 1705: Jens Nielsens hustru i Lading, Maren, er fadder, da Søren Jensen Møller i Sabro Mølle får døbt sønnen Jens Sørensen Møller.
Dom Oculi 1707: Rasmus Jensen og Palle Jensen af Lading er faddere, da Rasmus Thomsen i Sabro får døbt sønnen Thomas Rasmussen.
Dom Jubilate 1728: Maren Jensdatter Kirchemand af Lading er gudmor, da Laurids Thomesen af Sabro får døbt sønnen Jens Lauridsen.
Cantate 1742: Hustruen til Rasmus Balle af Lading er gudmor, da Peder Hamel [Hammel] får døbt sønnen Jens Pedersen Hammel. Faddere er Hans Balle, Rasmus Jørgensen, Mads Jensens hustru og Karen Balles [hustru].

Folk fra Skjoldelev i Lading sogn
23 p Trin 1677: Da Anne Christensdatter får døbt sin uægte søn for Peder Sørensen, fortæller præsten, at hun tjente hos Niels Sørensen i Skjoldelev, da hun blev gravid.
8 p Trin 1678: Peders hustru, Kirsten Mogensdatter, i Skjoldelev er gudmor, og Søren Jensen i Skjoldelev er fadder, da Peder Jensen i Sabro får døbt datteren Karen Pedersdatter.
Festo Armuncianis 1679: Anders Nielsen i Skjoldelev er fadder, da Jørgen Matthsen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Jørgensen.
Den 14. november 1679: Anders Nielsen i Skjoldelev er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt sønnen Jørgen Jensen Pelsen.
21 p Trin 1680: Anders Pelsen i Skjoldelev er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Karen Jensdatter Pelsen.
13 p Trin 1681: Niels Christensen i Skjoldelev er fadder, da Jens Mortensen i Sabro får døbt datteren Maren Jensdatter.
Dom SS Trinit 1682: Søren Jensens hustru, Maren Rasmusdatter, i Skjoldelev er fadder, da Peder Jensen i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter.
Dom lætare 1683: Niels Christensen i Skjoldelev er fadder, da Jens Mortensen i Sabro får døbt datteren Kirstine-Marie Jensdatter.
Lætare 1690: Peder Pallisen og Jens Jensen i Skjoldelev er faddere, da Anders Jensen i Sabro får døbt datteren Mette Andersdatter.
Remmisiere 1698: Kirsten Nielsdatter, som er hustru til Anders Pelsen i Skjoldelev, er gudmor, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Elin Jensdatter Pelsen.
2 p Trin 1698: Peder Pallesen i Skjoldelev er fadder, da Junger Larsen i Sabro Mølle får døbt sønnen Anders Jungersen.
Esto mihi 1702: Niels Skolemesters hustru i Skjoldelev, Mette, er gudmor, da Christen Nielsen Skolemester i Sabro får døbt datteren Maren Christensdatter.
Jubilate 1703: Niels Skolemester i Skjoldelev er fadder, da Christen [Nielsen] Skolemester i Sabro får døbt sønnen Jens Christensen.
4. advent 1709: Søren Nielsen i Skjoldelev er fadder, da Christen Nielsen Skolemester i Sabro får døbt datteren Maren Christensdatter.
12 p Trin 1751: Kirsten Andersdatter af Skjoldelev får døbt sin uægte søn for Christen ?. Der udlægges ikke nogen barnefar.

Folk fra Fajstrup i Lading sogn
Lætare 1693: Rasmus Holbierre i Fadstrup er fadder, da Peder Poulsen i Sabro får døbt sønnen Anders Pedersen.
2 advent 1696: Rasmus Pedersen Holbierre [Holberg] og Poul Rasmussens datter, Maren Poulsdatter, i Fajstrup er faddere, da Peder Poulsen i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter.
Festo Epiphan 1700: Rasmus Poulsen og Niels Poulsen af Fajstrup [i Lading sogn] er faddere, da Peder Poulsen i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter. Da Peder Poulsen får døbt sin næsten søn for Christen Pedersen, er Rasmus Poulsen, som tjener Hans von Lossov fadder.
16 p Trin 1703: Povel Rasmussen og Svend Pedersen af Fajstrup er faddere, da Peder Povelsen i Sabro får døbt sønnen Povel Pedersen.
12 p Trin 1751: Ane Michelsdatter af Fajstrup er gudmor, da Kirsten Andersdatter af Skjoldelev får døbt sin uægte søn for Christen ? i Sabro. Der udlægges ikke nogen barnefar.

Folk fra Hummelure i Lading sogn
3 pentecost 1691: Anders Nielsens hustru, Anne Christensdatter, i Hummelure er fadder, da Niels Nielsen i Ustrup får døbt sønnen Niels Nielsen.

Folk fra Fårup sogn
6 p Trin 1696: Thomas Rasmussens hustru, Kirsten Laursdatter, i Fårup er fadder, da Jens Pedersen Fransen i Annexgaarden i Sabro får døbt datteren Anne Jensdatter Fransen.
Dom Oculi 1702: Peder Thomasen, Rasmus Thomasen og Mette Thomasdatter af Forup [Fårup] er faddere, da Peder Kierchemand i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter Kierchemand.
7 p Trin 1702: Michel Simensen [Simonsen] i Fårup er fadder, da Jens Simensen i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen.
Fer 2 Pasch 1708: Peder Thomsens hustru i Fårup, Sidsel, er gudmor, da Peder Povelsen i Sabro får døbt sønnen Thomas Pedersen. Peder Kierchemand i Fårup er fadder.
19 p trin 1709: Niels Kierchegaards hustru i Fårup, Edel, er gudmor, da Jens Pedersen Pelsen i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen Pelsen. Faddere er Jens Pedersen Frantsen, Peder Nielsen Pelsen og Rasmus Pedersen Pelsen foruden Maren og Mette Thomasdatter.
Dom Invoc 1711: Edel, der er hustru til Niels Kierchegaard i Fårup, er gudmor, da Christen Riis i Sabro får døbt datteren Karen Christensdatter Riis. Michel Simonsen er fadder.

Folk fra Mundelstrup i Fårup sogn

17 p Trin 1680: Lauritz Christensens hustru, Karen Knudsdatter, i Munelstrup er gudmor, og Knud Lauritzen i Mundelstrup er fadder, da Niels Ofvergaard [Overgaard] får døbt sønnen Jens Nielsen Ofvergaard [Overgaard].
Dom SS Trinit 1682: Niels Jensen i Munelstrup er fadder, da Peder Jensen i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter.

Septuagesima 1683: Lauritz Christensens hustru, Karen Knudsdatter, i Mundelstrup er gudmor, da Niels Nielsen i Overgaard i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen.
4 p Epiphan 1688: Christen Christensen i Mundelstrup er fadder, da Anders Jensen i Sabro får døbt sønnen Jens Andersen.
Lætare 1690: Christen Christensens hustru, Anne Christensdatter, i Mundelstrup er gudmor, da Anders Jensen i Sabro får døbt datteren Mette Andersdatter.
Lætare 1691: Christen Christensen i Mundelstrup er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Margrete Jensdatter Pelsen.
Den 25. oktober 1694: Christen Christensens hustru, Anne Christensdatter, i Mundelstrup, er fadder, da Jens Pelsen får døbt tvillingerne Jørgen Jensen Pelsen og Lisbeth Jensdatter Pelsen.
20 p Trin 1696: Maren Jensdatter får døbt sin uægte søn for Laurs Christensen. Udlagt barnefar er Christen Laursen, mens Maren tjente i Mundelstrup hos Knud Laursen, hvor hun blev besovet.
2 advent 1696: Christen Christensens søn, Peder Christensen, i Mundelstrup er fadder, da Peder Poulsen i Sabro får døbt datteren Anne Pedersdatter.
Den 30. marts 1706: Laurids Rasmussens hustru i Mundelstrup, Anne, er gudmor, da Jens Simonsen i Sabro får døbt sønnen Jens Jensen.
Dom Oculi 1707: Laurids Rasmussens hustru i Mundelstrup, Anne, er gudmor, da Rasmus Thomsen i Sabro får døbt sønnen Thomas Rasmussen.
Fer 2 pasch 1713: Anne Sørensdatter af Mundelstrup er gudmor, da Rasmus Jørgensen i Sabro får døbt sin datter for Anne Rasmusdatter.
Dom Remin 1728: Hustruen til Niels Envoldsen i Mundelstrup er gudmor, da Søren Rasmussen i Sabro får døbt datteren Johanne Sørensdatter.
2 pent 1743: Karen Christiansdatter i Mundelstrup er gudmor, da Johanne Jensdatter får døbt sin uægte søn for Niels. Der udlægges ingen barnefar, så det vides ikke, hvad der er hans patronym.
Dom mis preni 1747: Birthe Mortensdatter af Mundelstrup troloves til Jens Jensen Pelsen af Sabro.
Dom Reminisc 1750: Johanne Nielsdatter af Mundelstrup er gudmor, og Thomas af Mundelstrup er fadder, da unge Jens Pelsen får døbt sønnen Jens Jensen Pelsen.
Johan Baptist 1750: Niels Pelsens hustru af Mundelstrup er fadder, da Søren Rasmussen i Kirkegaard får døbt sønnen Rasmus Sørensen.
7 p Trin 1750: Niels Pelsens hustru af Mundelstrup er gudmor, da Søren Pelsen får døbt sønnen Rasmus Sørensen Pelsen.

Folk fra Kvottrup i Fårup sogn
17 p Trin 1680: Maren Nielsdatter til Simon [Jensen] i Kvetrup er fadder, da Niels Ofvergaard [Overgaard] får døbt sønnen Jens Nielsen Ofvergaard [Overgaard].
Septuagesima 1683: Simon Jensen i Kvetrup er fadder, da Niels Nielsen i Overgaard i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen [Overgaard].
4 p epiphan 1688: Simon Jensen i Kvottrup i Fårup sogn er fadder, da Niels Ofvergaard [Overgaard] i Sabro får døbt datteren Anne Nielsdatter Ofvergaard [Overgaard].
Den 25. oktober 1694: Christen Christensen i Kvottrup i Fårup sogn er fadder, da Jens Pelsen får døbt tvillingerne Jørgen Jensen Pelsen og Lisbeth Jensdatter Pelsen.
Dom Rogate 1703: Anne, som er hustru til Christen Christensen i Kvottrup i Fårup sogn, er gudmor, da Jens Mortensen, en rytter ved Restrup, får døbt datteren Anne Jensdatter.
14 p Trin 1748: Mette Sørensdatter i Kvottrup i Fårup sogn er fadder, da Morten Møller får døbt datteren Inger Mortensdatter Møller.

Folk fra Søften sogn

26 p Trin 1709: Anders Rasmussen i Zeuthen [Søften] er fadder, da Hans Haring i Sabro får døbt datteren Barbara Hansdatter Haring.
Fer 2 Pentec 1728: En datter til Mathies N i Søften [Zeuthen] er gudmor, da Jens Jensen i Sabro får døbt sønnen Jens Jensen.
Festo Litan. 1744: Rytteren Rasmus Laustsen, som er barnefødt i Søften [Zeuthen], udlægges til barnefar af Cidsel Jørgensdatter, da hun får døbt sønnen Christen Rasmussen. Gudmor er Kirsten Henrichsdatter.

Folk fra Hinnerup i Haldum sogn
Judica 1740: Søren Rasmussen af Hinnerup troloves til Maren Christensdatter i Sabro.
3 p pasch 1746: Søren Møllers hustru i Hinnerup er gudmor, da Anders Møller får døbt datteren Cidsel Andersdatter Møller. Jens Frandsen og Maren Jensdatter i Sabro er fadder.
22 p Trin 1765: Enkemanden Søren Nielsen af Hinnerup troloves til enken Ellen Christensdatter af Sabro.


Folk fra Haldum sogn
Festo Epiphan 1679: Jep Nielsen i Haldum er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
Den 25. august 1679: Jep Jensen fra Hallum er fadder, da Niels Christensen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen.
Dom judica 1684: Hans Andersens hustru, Karen Jepsdatter, i Hallum er gudmor, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Edel Poulsdatter.
2 p Trin 1686: Hans Andersens hustru i Haldum [Karen Jepsdatter] er gudmor, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Edel Poulsdatter.
22 p Trin 1690: Hans Andersen i Haldum er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
6 p Trin 1696: Hans Andersen i Haldum er fadder, da Jens Pedersen Fransen i Annexgaarden i Sabro får døbt datteren Anne Jensdatter Fransen.
Festo Visit Mar 1702: Hans Andersen af Halm [Haldum] er fadder, da Jens Pedersen Pelsen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Jensen Pelsen.

Folk fra Norring, Tinning og Foldby sogn
1 Trinitatis 1708: Hans Jensens hustru i Foldby er gudmor, da Rasmus Thomsen i Sabro får døbt sønnen Jens Rasmussen.
Dom Oculi 1714: Da Søren Povelsen i Sabro får døbt sin søn Jens Sørensen, er de fleste faddere fra Tinning: Jens Michelsen, Bertel Jensen samt hustruerne til Jens Michelsen og Jens Bertelsen. Niels Overgaard i Sabro er den eneste lokale fadder.
14 p Trin 1748: Niels Eggaard i Norring Mølle og Anders Sørensen i Foldby er faddere, da Morten Møller får døbt datteren Inger Mortensdatter Møller. Edel, som er gift med Niels Eggaard i møllen, er gudmor.
5 p Epiph 1753: Mette, som er gift med Jens Thomasen af Foldby, er gudmor, da Søren Pelsen i Sabro får døbt sønnen Jens Sørensen Pelsen.


Folk fra Trige sogn
Jubilate 1712: Maren Pedersdatter af Trige er gudmor, da Peder Pelsen i Ustrup får døbt datteren Anne Pedersdatter Pelsen.

Folk fra Hammel
Festo Omn Sanct 1711: Hans Pedersen, som tjener i Hammel Præstegård, udlægges til barnefar, da Karen Jørgensdatter får døbt sin uægte datter for Kirsten Hansdatter. Hans og Karen bliver dog trolovet i Hammel.

Folk fra Marselisborg
26 p Trin 1709: Christiana Holt, som er datter af ritmester Holt på Marselisborg, er gudmor, da Hans Haring i Sabro får døbt datteren Barbara Hansdatter Haring.

Folk fra Galten sogn
Den 25. oktober 1694: Christen Thrumpeters hustru i Sønder Galten, Mette, er fadder, da Jens Pelsen får døbt tvillingerne Jørgen Jensen Pelsen og Lisbeth Jensdatter Pelsen.

Folk fra Ustrup i Sabro sogn
Oculi 1677: Niels Nielsen og hans datter Karen Nielsdatter fra Ustrup er faddere, da Søren Jensen i Sabro får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Skærtorsdag 1678: Niels Nielsen og hans søn Niels Nielsen i Ustrup er faddere, da Las Ustrup får døbt datteren Anne Lasdatter Ustrup.
Chri et epiphan 1679: Niels Nielsen, hans søn Niels Nielsen i Ustrup, og hans datter Karen Nielsdatter i Ustrup er faddere, da Las Ustrup får døbt sønnen Niels Lassen Ustrup.
+ mange flere med Niels Nielsen
6 p Trin 1696: Niels Nielsens hustru, Kirsten Christensdatter, i Ustrup er fadder, da Jens Pedersen Fransen i Annexgaarden i Sabro får døbt datteren Anne Jensdatter Fransen.
2 p Trin 1698: Niels Nielsens hustru, Kirsten Christensdatter, i Ustrup er fadder, da Junger Larsen i Sabro Mølle får døbt sønnen Anders Jungersen. Junger Møller står kort efter fadder for Niels Nielsen.
Den 2. oktober 1748: Da Christen Schørring i Ustrup får døbt datteren Magdalena Dorothea Christensdatter Schørring, er følgende ved dåbsfadet: Major og fru Reenberg på Restrup, kaptajn Lützov, junker Morten Teilmand, Edel Munch og mons. Klinge.

Folk fra Tostrup ? [måske Tovstrup i Dallerup sogn]
Den 6. juli 1742: Mads Hansen af Tostrup troloves til Karen Rasmusdatter, som er enke efter Jens Schejbye i Sabro.
Judica 1751: Niels Hansen og Rasmus Hansen af Thoustrup er faddere, da Mads Hansen får døbt sønnen Jens Madsen. Maren Rasmusdatter er gudmor.


Folk fra Lisbjerg sogn
23 p Trin 1677: Søren Nielsen fra Liisbierre udlægges til barnefar, da Anne Christensdatter får døbt sin uægte søn for Peder Sørensen.
1 advent 1713: Cathrine, som er gift med Hans Harving i Lisbjerg, er gudmor, da Christen Nielsen Skolemester i Sabro får døbt sønnen Seir Christensen. Jens Pelsen og Rasmus Jørgensen er faddere.
15 p Trin 1749: Christen Pedersen fra Lisbjerg troloves til Kirsten Christensdatter i Sabro.
7 p Trin 1750: Kirsten Christensdatter af Lisbjerg er fadder, da Søren Pelsen får døbt sønnen Rasmus Sørensen Pelsen.

Folk fra Sjelle sogn
13 p Trin 1726: Christen Byssing af Sjelle er fadder, da Jens Rasmussen i Sabro får døbt datteren Christiana Jensdatter.
Dom 2 p Epiph 1727: Else Bøssing af Sjelle er gudmor, da Jens Rasmussen i Sabro får døbt sønnen Christen Jensen og datteren Karen Jensdatter [tvillinger].

Folk fra Herskind i Skivholme sogn
19 p Trin 1681: Christen Lassen i Herskind er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt sønnen Peder Poulsen.

Folk fra Skivholme sogn
4 p Epiphan 1688: Jens Møller i Therp Mølle [i Skivholme sogn] er fadder, da Anders Jensen i Sabro får døbt sønnen Jens Andersen.

Folk fra Ormslev sogn
1 advent 1739: Jørgen Sørensen Schov af Ormslev troloves til Ane Hermandsdatter af Sabro. Parret vies den 1. oktober 1740.

Folk fra Sorring i Dallerup sogn
Den 25. oktober 1694: Laurs Andersen i Sorring er fadder, da Jens Pelsen får døbt tvillingerne Jørgen Jensen Pelsen og Lisbeth Jensdatter Pelsen.

Folk fra Tilst sogn
Festo Epiphan 1679: Rasmus Kadsted [Kasted] i Thiilst er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
Den 25. august 1679: Rasmus Kasted i Tilst er fadder, da Niels Christensen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen. Det gør Michel Jensen Roede fra Sabro også.
22 p Trin 1690: Rasmus Casted i Thiilst er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
Qvasimod 1757: Enkemanden Niels Nielsen af Tiilst troloves til Maren Christensdatter af Sabro. Forloverne er Søren Rasmussen og Niels Trugaard.

Folk fra Gedding i Tilst sogn
Festo Epiphan 1679: Mogens Christensen i Gieding er fadder, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.

Folk fra Kasted i Tilst sogn
Septuagesima 1683: Christen Jensens hustru, Maren Nielsdatter, i Kasted i Tilst sogn er fadder, da Niels Nielsen i Overgaard i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen.

Folk fra True og Brabrand sogn
Lætare 1690: Jens Christensens hustru, Maren Jensdatter, i Thrue er fadder, da Anders Jensen i Sabro får døbt datteren Mette Andersdatter.
Dom Judica 1729: Anders Simonsen af Brabrand udlægges til barnefar, da Bodil Johansdatters datter får døbt sin uægte datter for Maren Andersdatter.

Folk fra Aarhus

Den 25. august 1679: Peder Lassen i Århus er fadder, da Niels Christensen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen.
Den 30. december 1688: Hattemager Niels Filt i Aarhus udlægges til barnefar, da Søren Bødchers datter i Sabro får døbt datteren Kiersten Nielsdatter Filt, der var født i hattermagerens hus ved åen i Århus.
22 p Trin 1690: Mag. Mortens hustru i Aarhus, Sophia-Amalia, er gudmor, da Poul Rasmussen i Sabro får døbt datteren Maren Poulsdatter.
16 p Trin 1703: Laurs Lauridsen af Aars [Aarhus] er fadder, da Peder Povelsen i Sabro får døbt sønnen Povel Pedersen.
2 p Trin 1777: Skræddersvenden Christian Madsen vies til Mette Simonsdatter af Aarhus.
20 p Trin 1782: Trolovet Søren Christensen Ebbeltoft gartner af Aarhus til kokkepigen Anne Marie Jensdatter på Restrup.

Folk fra Borum sogn
Septuagesima 1677: Peder Frandtzens hustru, Maren Nielsdatter, fra Borum er gudmor, da Peder Nielsen Pelsen i Sabro får døbt datteren Mette Pedersdatter Pelsen.
Den 25. august 1679: Peder Andersens hustru, Maren Olufsdatter, fra Borum er fadder, da Niels Christensen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Nielsen.
Den 14. november 1679: Peder Frantzen i Borum er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt sønnen Jørgen Jensen Pelsen.
21 p Trin 1680: Oluf Pedersens hustru, Birethe Jensdatter, i Borum er gudmor, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Karen Jensdatter Pelsen.
19 p Trin 1680: Blind Andersens hustru, Mette Rasmusdatter, i Borum er gudmor, da Jørgen Matthsen i Sabro får døbt sønnen Rasmus Jørgensen.
4 advent 1683: Søren Pelsen i Borum er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Elin Jensen Pelsen.
10 p Trin 1687: Søren Pelsen i Borum er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen Pelsen.
Lætare 1691: Jens Pedersen i Borum er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Margrete Jensdatter Pelsen.
Remmisiere 1698: Søren Pelsen i Borum er fadder, da Jens Pelsen i Sabro får døbt datteren Elin Jensdatter Pelsen.
2 p trin 1701: Hans Nielsen, som er en rytter, der lå i Borum, udlægges til barnefar, da Birgitte Sørensdatter i Sabro får døbt datteren Mette Hansdatter.
13 p Trin 1702: Jens Christensen, som tjener hos Peder Rasmussen Ferslev i Borum, udlægges til barnefar, da Birgitte Pedersdatter, som er datter af Peder Christensen i Sabro, får døbt sønnen Christen Jensen.
22 p Trin 1740: Maren Christensdatter, som er en søster til smedens kone i Tirstrup ?, får døbt sin uægte søn for Niels Povelsen. Udlagt barnefar er Povel Christensen i Borum. Indgangen er overstreget, og præsten tilføjer, at det er overført til Borum kirkebog.
Cantate 1752: Ane Mortensdatter af Borum er gudmor, da Povel Smed får døbt datteren Maren Povelsdatter.
Invocav 1760: Enkemanden Søren Urbye af Borum troloves til Zidsel Nielsdatter af Sabro.

Folk fra Lyngbygaard og Lyngby sogn
7 p Trin 1702: Anne Erichsdatter på Lyngbygaard er gudmor, da Jens Simonsen i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen.

Folk fra Aarslev
26 p Trin 1687: Peder Jensen hos hr. Jens i Aarslev udlægges til barnefar, da Karen Nielsdatter, som nu bor hos hyrden i Sabro, får døbt sin uægte søn for Peder Pedersen.
Fest Trinit 1762: Anders Sørensen af Aarslev troloves til Maren Nielsdatter Vesterboe af Sabro.

Folk fra Selling i Ødum sogn
Søndag mellem jul og nytår 1759: Søren Christensen, som tjente hos madame Qvist i Sielling, troloves til Maren Michelsdatter af Sabro.
Den 21. juni 1763: Niels Andersen fra Sielling troloves til Maren Rasmusdatter af Sabro.

Folk fra Mariager

Fer. Circum. 1741: Peder Hansen af Mariager får døbt sin datter for Maren Pedersdatter. Forældrene kom til Sabro juleaften, da moderen giorde barsel til [hos] Hans Astrup.

Folk fra Viborg

Oculi 1697: En karl ved navn Hans Rasmussen i Viborg udlægges til barnefar, da Maren Laursdatter, Laurs Øflisens datter, får døbt sin uægte søn for Jens Hansen.
4 advent 1708: En karl ved navn Søren Nielsen i Viborg udlægges til barnefar, da Maren Jensdatter får døbt sin uægte søn for Jens Sørensen.

Folk fra Kalundborg

1 advent 1687: Niels Guldsmid i Calundborg udlægges til barnefar, da [sted]datteren til Thomas Koch i Sabro, Anne Jensdatter, får døbt sin uægte søn for Jens Nielsen [Koch].

Andre folk i Sabro
2 advent 1709: Jomfru Kirstine Marie Reenberg er gudmor, da Søren Soldat i Sabro får døbt sønnen Niels Sørensen
5 p Trin 1728: Nicolai Davidsen og Karen Hendrichsdatter af Sabro er faddere, da Thomas Dragon i Sabro får døbt datteren Maren Thomasdatter.
Miseri 1729: En datter af Peder Fandrup i Sabro er gudmor, og Rasmus Overgaard, Laurids Thomesen og Malene Christensdatter er faddere, da Peder Andersen i Sabro får døbt datteren Edel Pedersdatter.
1 p pasch 1746: Jens Clostergaard får datteren Inger Jensdatter Clostergaard. Ane Rosine, Hans Thomasens hustru, er fadder.
24 p Trin 1746: Søren Rasmussen Pelsen får døbt sønnen Jens Sørensen Pelsen. Rasmus Jørgensens datter, Maren Rasmusdatter, er gudmor. Faddere er Christen Fruegaard, Peder Mogensen, Inger Gotliebsdatter og Bolde Snedkers hustru, Johanne.
2. advent 1746: Christen Skørring får døbt datteren Charlotte Amalie Christensdatter Skørring. Blandt fadderne er Mads Schørring, Peder Giested [Giedsted] og Clemend Kudsk.
Circum 1747: Niels Høver får døbt sønnen Hans Nielsen Høver. Bodil, som er gift med Jens Høver, er gudmor. Faddere er Jens Høver, Jens Klostergaard, Ane Henrichsdatter og Charlotte Pedersdatter.
Den 27. marts 1748: Maren Christensdatter Fruegaard er gudmor, og Ane Jensdatter Justgaard er fadder, da Søren Pedersen får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Den 21. oktober 1748: Peder Bilitz får døbt sønnen Lauritz Pedersen Bilitz. Gudmor er Ane Jensdatter. Faddere er Niels Nedergaard, Birthe Mortensdatter og Jens Nielsen.
7 p Trin 1753: Søren Hvas af Sabro er fadder, da Mogens Møller får døbt datteren Ane Lisbeth Mogensdatter Møller. Bøssemagerens hustru er gudmor.

Folk fra andre sogne og byer, der var i Lyngå

Folk fra Svejstrup i Lyngå sogn
Dom 19 p Trin 1771: Mads Nielsen af Svejstrup i Lyngå sogn er fadder, da Peder Michelsen får døbt sønnen Michel Pedersen.
Dom invoc 1776: Hans Buds af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Sidsel Hansdatter. Niels Christensens hustru af Svejstrup i Lyngå sogn er fadder, mens Sidsels moster i Granslev er gudmor.
Fest annune 1776: Jens Pedersen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Peder Jensen. Søren Husagers hustru er gudmor.
3 p Trin 1776: Peder Rasmussen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
8 p Trin 1776: Niels Christensen af Svejstrup i Lyngå sogn får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.

Folk fra Vivild i Lyngå sogn

2. advent 1774: Christen Pedersen junior af Vivild får døbt datteren Anne Christensdatter. Faddere er Christen Pedersen senior og hustru, Rasmus Bach og Mogens Pedersen, alle fra Vivild.
3 p Trin 1776: Jens Pedersen af Vivild får døbt datteren Anna Jensdatter. Gudmor er Christen Pedersens hustru i Vivild. Faddere er Christen Jensen, Rasmus Balle og Mogens Pedersens hustru fra Vivild, samt Christen Braad af Lyngå.

Folk fra Voermølle i Lyngå sogn

2. advent 1774: Jesper Møllers kone udi Woer Mølle er gudmor, Christen Pedersen junior i Wivel får døbt datteren Anne Christensdatter.
3 p Trin 1776: ? Møller i Woer møller er fadder, da Peder Rasmussen i Svejstrup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Torup og Skjød sogn

2. advent 1773: Jens Kieldsen af Torup i Skjød sogn er fadder, da Peder Rasmussen i Svejstrup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Den 6. september 1811: Søren Snedker af Skjød er fadder, da enken Maren Jacobsdatter får døbt sønnen Christen Christensen, hvis far var Christen Jensen af Lyngå.
Den 16. september 1811: Søren Stæhr af Skjød er fadder, da Peder Christensen Winning og Godske Jørgensdatter i Lyngå får døbt sønnen Søren Pedersen Winning.
Den 9. januar 1812: Jens Eriksen af Skjød er fadder, da gårdmand Thomas Nielsen og Maren Andersdatter i Lyngå får døbt datteren Maren Thomasdatter.

Folk fra Voldby ved Hammel
8 p Trin 1776: Jens Rasmussens enke, Anne Pedersdatter fra Voldby, er gudmor, da Niels Christensen i Svejstrup får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.

Folk fra Tinning

Fer 2 pasch 1772: Niels Smed, Rasmus Michelsen og Jens Overgaard af Tinning er faddere, da degnen i Lyngå, Frans Diderich Koch, får døbt sønnen Frands Fransen Koch. Niels Halds kone i Lyngå står også fadder.

Folk fra Granslev
3 p Trin 1776: Peder Mogensen af Granslev er fadder, da Peder Rasmussen i Svejstrup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Essendrup
3 p Trin 1776: Anders Jensens enke fra Essendrup er gudmor, da Peder Rasmussen i Svejstrup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Hadsten
Dom Annun 1772: Niels Thomassen af Hadsten er fadder, da Niels Hald får døbt datteren Inger Nielsdatter Hald. Der er kryds henover indgangen.
Septuagesima 1773: Maren Jensdatter fra Hadsten er gudmor, da broren Peder Jensen i Lyngå får døbt datteren Maren Pedersdatter.
Den 6. september 1811: Christen Sørensen af Hadsten er fadder, da enken Maren Jacobsdatter får døbt sønnen Christen Christensen, hvis far var Christen Jensen af Lyngå.

Folk fra Haurum
Jubilate 1776: Jens Thomæsen soldat, som tjener hos lægsmanden Rasmus Nielsen i Haurum, udlægges til barnefar af Maren Jensdatter i Lyngå, da denne får døbt sin uægte datter for Maren Jensdatter.

Folk fra Øster Velling
7 p Trin 1772: Christen Dreier Skredder af Øster Velling er fadder, da Henrick Dam får døbt datteren Anne Maria Henricksdatter Dam.

Folk fra Haderslev
Den 20. december 1811: Jens Andersen Rytter ved det holstenske regiment i Haderslev udlægges til barnefar, da Maren Jensdatter af Lyngå får døbt sin uægte datter for Karen Kirstine Jensdatter.

Folk fra andre sogne, der var i Sporup og Røgen

Folk fra Røgen
Den 23. oktober 1692: Mads Pedersen og Kremer Mads af Røgen er faddere for Rasmus Hiulmands søn i Sporup ved navn Peder Rasmussen.
Den 8. juli 1693: Barbra Madsdatter af Røgen står gudmor, da Søfren Laursen i Sporup får døbt datteren Johanne Søfrensdatter.
11 p Trin 1737: Kirsten Vester af Røgen er fadder, da Rasmus Mogensen i Lyngby får døbt sønnen Kield Rasmussen i Sporup.
Den 7. april 1782: Hustruen til Søren Grønbech [Ane Christensdatter] står gudmor, da Anders Nielsen får døbt sønnen Jens Andersen.

Folk fra Møgelby i Søby sogn
Den 9. august 1778: Maren Jørgensdatter af Møgelby [i Søby sogn] er gudmor, da Niels Jensen i Røgen døbes [en søn af Jens Nielsen og Mette Jørgensdatter, da hustruen stammer fra Møgelby].
Den 15. oktober 1780: Søren Michelsens hustru af Møgelby [i Søby sogn] er gudmor, da Carl Snedker af Farre får døbt sønnen Søren Carlsen i Sporup kirke.


Folk fra Søby sogn

Den 11. marts 1781: Michel Møllers hustru fra Søbyvads Møller er gudmor, og Michel Møller selv fadder, da Jens Bach i Røgen får døbt sin datter [navnet angives ikke].
Den 15. juli 1787: Michel Møller fra Søbyevad er fadder, da Jens Bak i Oustrup får døbt sønnen Niels Jensen Bak.


Folk fra Gjern sogn
Den 5. december 1779: Anna Apolone [Nielsdatter] fra Gjern er gudmor, da Peder Lyngholm får døbt sønnen Peder Pedersen Lyngholm.


Folk fra Nårup i Gjern sogn
Den 13. juni 1779: Niels Andersens kone af Norrup [Nårup i Gjern sogn] er fadder, da Jens Bach i Oustrup i Røgen sogn får døbt sønnen Niels Jensen Bach.


Folk fra Lyngby sogn [ved Århus]
Den 28. januar 1781: Ingeborg Christensdatter af Lyngby er gudmor, da Søren Grønbek i Røgen får døbt datteren Maren Sørensdatter Grønbek.
Den 17. april 1786: Hustruen til Christen Bierregaard i Lyngby er gudmor til en af tvillingerne, da Søren Grønbek i Røgen får døbt sine drenge for Jens og Christen Sørensen Grønbek.
Den 27. august 1786: Søren Rasmussens kone af Lyngby er gudmor, da Jens Herskind i Klintrup i Røgen sogn får døbt sønnen Jens Jensen Herskind.


Folk fra Laasby sogn
Den 17. december 1780: Niels Sørensens hustru af Laasby er gudmor, da Niels Nielsen får døbt datteren Karen Nielsdatter. Faddere er Jens Michelsen, Jens Aagaard og Ane Dalbye.
Den 2. juni 1782: Niels Kieldsens kone af Laasby er gudmor, da Jens Kieldsen i Røgen får døbt datteren Johanne Jensdatter.


Folk fra Sjelle sogn
Den 3. december 1780: Birgithe Pedersdatter af Sielde er gudmor, da Peder Pedersen får døbt datteren Ana Pedersdatter. Faddere er Jens Hansen Holm, Søren Jørgensen, N. Michelsen og Peder Hougaards [tjeneste]pige.


Folk fra Voldby
Den 11. maj 1746: Jørgen [Fifes ?] i Voldbye udlægges til barnefar i Sporup, da Karen Andersdatter får døbt datteren Dorthe Jørgensdatter [Fifes ?]. Margrethe Jørgensdatter er gudmor.
Den 4. marts 1781: Jens Rasmussens søster fra Voldby [Jørgen Jensens kone, Anne Rasmusdatter] er gudmor, da Jesper Rasmussen i Farre får døbt datteren Karen Jespersdatter.

Folk fra Farre i Sporup sogn
Dom Exaude 1737: Karen Daustrup og Anna Lauritzdatter i Farre er faddere, da Rasmus Pedersen får døbt datteren Ellen Rasmusdatter i Sporup kirke.
Den 30. oktober 1746: Søren Rasmussen af Farre udlægges til barnefar, da Anne Sørensdatter får døbt datteren Kirsten Sørensdatter – nok i Sporup. Gudmor er Anne Rasmusdatter. Den lille Kirsten døbes vist først i kirken den 10. december 1746, hvor Johanne Terchilsdatter er gudmor, og Mette Andersdatter, Karen Thomasdatter, Peder Mortensen og Niels Michelsen er faddere. 
Den 4. marts 1747: Rasmus Michelsen i Farre får et barn, som dør.
Den 19. marts 1747: Anders Nielsen i Farre får datteren Maren Andersdatter. Gudmor: Ane Sørensdatter. Faddere: Mette Nielsdatter, Peder Rasmussen, Niels Jensen og Jens Nielsen.
Den 25. marts 1747: Peder Pedersen af Farre får døbt Karen Pedersdatter. Gudmor: Else Nielsdatter. Faddere: Ellin Nielsdatter, Christen Rasmussen, Giert Rasmussen og Jørgen Hendrichsen.

Den 9. april 1747: Søren Pelsen i Farre får døbt Jens Sørensen Pelsen. Gudmor: Ane Hougaard. Faddere: Ellin Nielsdatter, Peder Rasmussen, Anders Nielsen og Gregers Nielsen.
Den 16. april 1747: Niels Jensen i Farre får døbt Jens Nielsen. Gudmor: Ane Lauridtzdatter. Faddere: Karen Thomsdatter, Peder Rasmussen, Søren Nielsen og Rasmus Pedersen.
Den 23. april 1747: Jens Rasmussen i Farre får døbt Rasmus Jensen. Gudmor: Else Jørgensdatter. Faddere: Maren Thuesdatter, Jens Hendrichsen, Peder Thomsen og Søren Rasmussen.

Den 28. april 1747: Søren Stæhr får døbt datteren Ane Kirstine Sørensdatter Stæhr. Gudmor: Ane Lauridtsdatter. Faddere: Ane Rasmusdatter, Søren Rasmussen og Christen Sørensen.
Den 30. april 1747: Niels Jacobsen af Farre får døbt Berte Nielsdatter. Gudmor: Kirsten Christiansdatter. Faddere: Ane Pedersdatter, Søren Simonsen, Anders Jacobsen og Christen Jensen.
Den 18. juni 1747: Rasmus Rasmussen i Farre får døbt Niels Rasmussen. Gudmor: Karen Christensdatter. Faddere: Ane Rasmusdatter, Christen Rasmussen, Peder Pedersen og Søren Nielsen.

Den 10. september 1747: Søren Jensen i Farre får døbt Anna Sørensdatter. Gudmor: Ane Pedersdatter. Faddere: Kirsten Nielsdatter, Rasmus Nielsen, Christen Jensen og Nicolaj Larsen.
Den 2. august 1778: Michel Hansen af Farre [i Sporup sogn] er fadder, da Laust Pedersen i Røgen døbes [måske en søn af Peder Nielsen og Ane Jensdatter?].
Den 19. december 1779: Maren Michelsdatter, som er datter af Michel Jensen i Farre, får døbt sit uægte barn ved navn?. Udlagt barnefar er Christen Pedersen af Framlev [men bynavnet er streget over].

Den 16. januar 1780: Michel Hansen af Farre er fadder, da Peder Nielsen får døbt en søn [navnet angives ikke].
Den 2. april 1780: Mette Sørensdatter af Farre er gudmor, da Mogens Giørtler får døbt datteren Karen Mogensdatter.
Den 6. august 1780: Lauritz Bilet af Farre får døbt sønnen Erich Lauritzen Bilet. Rasmus Erichsen af Røgen er fadder.
Den 15. oktober 1780: Carl Snedker af Farre får døbt sønnen Søren Carlsen i Sporup kirke.

Den 19. november 1780: Søren Andersen af Farre får døbt sønnen Anders Sørensen i Sporup kirke. Gudmor: Ane Vang. Faddere: Peder Simonsen, Niels Hansen, Søren Jørgensen og Jens Voel.
Den 17. december 1780: Niels Nielsen af Farre får døbt datteren Karen Nielsdatter.
Den 11. marts 1781: Karlen Laust Christensen af Farre udlægges til barnefar til Hans Laustsen, da Giertrud Andersdatter af Farre får døbt sin uægte søn. Ved folketællingen i 1787 kaldes drengen for Hans Andersen. Moren er en ugift væverske. Drengen er født i Kjellerup by under Palstrup gods.

Den 18. juni 1781: Anders Rasmussens [tjeneste]pige af Farre er gudmor, da Mogens Giørtler får døbt datteren Mette Mogensdatter.
Den 22. juli 1781: Peder Hyrdes datter af Farre, Maren Pedersdatter, hendes slegfredsdødfødte søn begraves. Moren var besvangret i Schyholme af landsoldaten Niels Hansen.
Den 29. juli 1781: Rasmus Hansen af Farre begraves 73 år gammel.
Den 2. september 1781: Da Peder Simonsen i Farre får døbt datteren Dorethe Pedersdatter, er gudmor Jacob Nielsens kone af Farre. Faddere er bl.a. Anders Rasmussen kone [Kirsten Sørensdatter], Søren Jørgensen og Jens Michelsen.

Den 7. april 1782: Da Anders Nielsen får døbt sønnen Jens Andersen, er følgende faddere fra Farre: Christen Sørensen, Jens Rasmussen, Jens Lauritzen, Niels Haurums kone samt Peder Simonsens kone.
Den 30. juni 1782: Søren Andersen i Farre får døbt sønnen Pedersen Sørensen. Gudmor er Maren Lauridsdatter af Farre. Faddere er Peder Andersen, Laurids Bilets kone, Jens Pedersens kone samt Peder Simonsen.
Den 2. juli 1782: Søren Jørgensen af Farre er fadder, da Laust Christensen i Røgen får døbt sønnen Rasmus Laustsen.
Den 1. december 1782: Hustruen til  Lauritz Smed er gudmor, da Anders Jensen af Sporupgaard får døbt datteren Karen Andersdatter.

Den 10. juli 1784: Rasmus Ladefoged fra Farre er fadder, da Lauridtz Christensen af Roegaarden i Røgen får døbt sønnen Peder Lauridtzen.
Den 20. februar 1788: Kirsten Simonsdatter fra Farre er gudmor, da Jacob Smed i Røgen får døbt sønnen Peder Jacobsen. Faddere: Jens Michelsen, Niels Lauridsen og Ane Grønbek.


Folk fra Skjoldelev i Lading sogn
Den 27. december 1746: Anna Pedersdatter af Schioldeløv er gudmor, da Mogens Hougaard får døbt sønnen Peder Mogensen Hougaard. Faddere er bl.a. Ellin Nielsdatter og Peder Hougaard.

Folk fra Lading
12 p Trin 1737: Mette Andersdatter og Endvold Jensen af Labing er faddere, da Søren Jensen i Farre får døbt sønnen Envold Sørensen i Sporup kirke.

Folk fra Skjørring
16 p Trin 1738: Jens Jørgensen i Skiøring er fadder, da Søren Læth i Ougstrup får døbt sønnen Peder Sørensen Læth.

Folk fra Svostrup sogn
16 p Trin 1738: Niels Jensen i Svostrup er fadder, da Søren Læth i Ougstrup får døbt sønnen Peder Sørensen Læth.

Folk fra Skorup sogn
Den 27. august 1781: Niels Johansens steddatter fra Skorup er gudmor, da Christen [Nielsen] Sahl får døbt sønnen Niels Christensen Sahl.


Folk fra Tovstrup i Dallerup sogn
Den 2. august 1778: Olle Jensens kone af Thaustrup [i Dallerup sogn] er gudmor, da Laust Pedersen i Røgen døbes [måske en søn af Peder Nielsen og Ane Jensdatter?].
Den 12. april 1781: Anna Rasmusdatter af Toustrup [i Dallerup sogn] er gudmor, da Anders Rasmussen i Røgen får døbt sønnen Jens Andersen.
Den 15. juni 1783: Maren Jensdatter fra Toustrup [i Dallerup sogn] er fadder, da Anders Rasmussen i Røgen får døbt datteren Else Andersdatter.
Den 4. september 1788: Mette Sørensdatter fra Toustrup [i Dallerup sogn] er gudmor, da Jens Sørensen Møller får døbt sønnen Simon Jensen Møller.

Folk fra Faarvang og Trust i Tvilum sogn

Den 20. januar 1782: Jens Pedersens kone af Faarvang er gudmor, da Peder Lyngholm får døbt datteren Maren Pedersdatter Lyngholm.
Den 15. oktober 1786: Peder Sørensens kone af Truust [i Tvilum sogn] er gudmor, da Niels Ladefoged i Lyckehuuset i Røgen sogn får døbt datteren Elin Maria Nielsdatter. Lars Christensen af Rodgaard i Røgen er en af fadderne.


Folk fra Herskind i Skivholme sogn
Den 27. oktober 1778: Zidsel Sørensdatter af Herschin er gudmor, da Jørgen Rasmussen og Maren Sørensdatter får døbt sønnen Søren Jørgensen i Røgen.

Folk fra andre sogne, der var i Sjelle

Folk fra Skjørring
Oculi 1733: Jens Jørgensen og Thomas Pedersen af Schiørring er faddere, da Jens Rasmussen får døbt datteren Maren Jensdatter.
Baptist 1733: Simon Fransen af Schiør[ring] er fadder, da Rasmus Rasmussen får døbt sønnen Søren Rasmussen.
11 p Trin 1733: Jens Mortensen af Schiør[ring] troloves til Anne Pedersdatter af Sjelle.
Misencordia 1734: Ungkarlen Lauritz Christensen af Schiørring begraves.
11 p Trin 1736: Karen Pedersdatter af Schiørring er gudmor, da Jacob Knub får døbt datteren Sidsel Jacobsdatter Knub.


Folk fra Borum
1 advent 1727: Niels Jensen af Borum er fadder, da Christen Rasmussen får døbt datteren Maren Christensdatter.

Folk fra Skovby
1 advent 1727: Jens Jensen af Skovby er fadder, da Christen Rasmussen får døbt datteren Maren Christensdatter.
21 p Trin 1728: Karen Pedersdatter af Schouby er fadder, da Jens Pedersen får døbt datteren Kirsten Jensdatter.


Folk fra Skivholme
1 p pasch 1727: Jens Jensen af Schifholm troloves til Anne Hansdatter af Sjelle.

Folk fra Herskind i Skivholme sogn
3 p pasch 1727: Anne Balle af Hersken [Herskind] er gudmor, da Niels Jensen får døbt sønnen Jens Nielsen. Niels Jensen af Hersken er fadder.
20 p Trin 1727: Michel Sørensen af Herskind [Hersken] er fadder, da Rasmus Rasmussen får døbt sønnen Jens Rasmussen. Michel flytter senere til Århus, hvor han er 1733. Hustruen til Svend Herscsen [Herskind] af Aarhus er gudmor ved dåben i 1727
Festo Ascentionis Christi 1728: Mette Pibbels af Herseen [Herskind] er gudmor, da Peder Søfrensen Ladefoged får døbt sønnen Søfren Pedersen.

Folk fra Stjær
1 p Epiph 1737: Maren Thoersdatter af Stjær er gudmor, og Hans Jensen af Stjær er fadder, da Peder Lassen får døbt sønnen Hans Pedersen.

Folk fra Lillering
Festo Vipt Mariæ 1728: Rasmus Rasmussen af Lillering troloves til Mette Christensdatter af Sjelle. De vies 23 p Trin 1728.
19 p Trin 1734: Mette Christensdatter af Lillering er gudmor, da Rasmus Christensen får døbt datteren Maren Rasmusdatter.

Folk fra Brabrand
1 p Pasch 1735: Anne Jensdatter, der er kommet fra Brabrand, public absolveres.

Folk fra Hammel
1 p Pasch 1735: Friderich Pedersen, der er født i Hammel, udlægges til barnefar af Anne Jensdatter, da hun absolveres fra kirken. Han er efterfølgende rejst til Sjælland [Sedland].

Folk fra Søby og Søbyvad
6 p Trin 1728: Niels Frandsen af Søbyvad troloves til Karen Hendrichsdattter. De vies 11 p Trin 1728.
23 p Trin 1728: Rytteren Hans Pedersen ved Søbygaard udlægges til barnefar, da Maren Ibsdatter får døbt sin uægte søn for Niels Hansen. Besvangrelsen foregik i True i Brabrand sogn, hvor hun tjente.

Folk fra Gjern
21 p Trin 1727: Anders Olufsen af Giern vies til Maren Hendrichsdatter af Sielle.

Folk fra Sabro
5qvagesima 1728: Rasmus Christensen af Sabro er fadder, da Søfren Svendsen får døbt sønnen Povel Søfrensen. Johanne Rasmusdatter er gudmor.
5qvagesima 1728: Povel Troelsen af Sabro er fadder, da Anders Soldat får døbt sønnen Lauritz Andersen. Berethe Mogensdatter er gudmor.
Esto Mihi 1738: Anne Jensdatter af Sabro public absolveres. Hun var amme hos Niels Andersen og havde lagt hans barn til døde.


Folk fra Kolt
5qvagesima 1728: Maren Michelsdatter af Kol er fadder, da Søfren Svendsen får døbt sønnen Povel Søfrensen.

Folk fra Århus
20 p Trin 1727: Hustruen til Svend Herscsen [Herskind] af Aarhus er gudmor, da Rasmus Rasmussen får døbt sønnen Jens Rasmussen. Michel Sørensen af Herskind [Hersken] er fadder.
Reminisiere 1728: En student fra Århus, Matthies Munch, udlægges til barnefar, da Else Christensdatter Byrsing absolveres fra kirken. Sønnen døbes efterfølgende for Jens Matthiesen [Munch].
Baptist 1733: Michel Hersesen [Herskind] af Århus er fadder, da Rasmus Rasmussen får døbt sønnen Søren Rasmussen.
15 p Trin 1733: Maria Michelsdatter af Aarhus er gudmor, da Jens Lyngholm får døbt sønnen Michel Jensen Lyngholm. Peder Lyngholm er fadder sammen med Mette Clausdatter og Bodil Jacobsdatter.

Folk fra Røgen
13 p Trin 1772: Anna Jensdatter fra Røgind står fadder, da Jørgen Hansen får døbt datteren Anna Jørgensdatter.

Folk fra Farre i Røgen sogn
1 advent 1727: Jens Diur vies til Karen Hansdatter af Farre.
1 advent 1735: Jens Nielsen af Farre vies til Mette Nielsdatter Holch af Sjelle.

Andre folk i Sjelle
16 p Trin 1728: Hendrich Dreyer i Sjelle er fadder, da Niels Jacobsen får døbt sønnen Jacob Nielsen. Gudmor er Giertrud Jacobsdatter, mens Elle Jacobsdatter og Povel Thorsen er faddere.

Folk fra andre sogne, der var i Søften [Zeuthen] og Foldby

Folk fra Vitten
Fest Virid 1724: Niels Olsen af Vitten er fadder, da Christen Olsen af Østerris får døbt sønnen Niels Christensen.
Trinit 1724: Jens Rasmussen af Vitten er fadder, da Christen Michelsen af Foldby får døbt sønnen Peder Christensen.
Trinit 1724: Jesper Nielsen af Vitten troloves til Anna Pedersdatter, som er datter af Peder Hansen af Foldby.


Folk fra Søften

Dom Rem 1692: Maren Christensdatter af Søften er gudmor, da hyrden i Foldby får døbt datteren Else ?
Lætare 1705: Jens Topholm af Søften får døbt datteren Maren Jensdatter Topholm. Anders Clemmensens hustru er gudmor. Faddere er Anders Rasmussen, Jens Hornslet, Søren Rasmussen og Christen Sibast, alle af Søften.
Qvinqvagesima 1705: Jens Hornslets hustru, Maren Sørensdatter, dør 72 år gammel.
15 p Trin 1725: Hustruen til Jens Topholm af Søften er gudmor, da Knud Sørensen får døbt sønnen Søren Knudsen. Faddere er Jens Christensen Sibost og Søren Frandsens hustru af Søften.
18 p Trin 1725: Jens Baltzarsens hustru af Søften er gudmor, da Rasmus Lading får døbt datteren Anne Rasmusdatter Lading. Laurs Elgaard og Olle Smid er blandt fadderne.
20 p Trin 1725: Hendrich Johansens hustru af Søften er gudmor, da Jens Nielsen får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Elef er fadder sammen med hustruerne til Jens Topholm og Jens Baltzarsen.


Folk fra Foldby

1 p Trin 1692: Maren og Karen Christensdatter i Foldby er gudmødre, da Jens Pedersen i Søften får døbt sønnen Peder Jensen. Et kryds angiver, at drengen er død som spæd.
3 p Pasch 1714: Jens Thorsen i Foldby får døbt sønnen Zacharias Jensen. Jens Knudsens hustru i Foldby er gudmor, mens faddere er Peder Hansen, Peder Møller og Hans Jacobsens hustru.

Folk fra Norring i Foldby sogn
Dom Sepl 1692: Anders Dal og Michel Pedersen af Norring er faddere i Foldby, da Michel Jensen får døbt sønnen Jens Michelsen.
Festo Purif 1692: Hans Johannesens hustru i Norring er fadder, da Las Nielsen i Foldby får døbt sønnen Christen Lassen.
Epiph 1705: Michel Pedersens hustru af Norring er fadder, da Laurids Nielsen af Riis i Foldby sogn får døbt datteren Kirsten Lauridsdatter.
Epiph 1714: Frans Rasmussen af Norring får døbt datteren Maren Fransdatter. Hustruen til Anders Dall af Norring er gudmor, mens Jens Melleriis og Jens Thomæsen af Foldby er blandt fadderne.
1 p Trin 1714: David Rytter af Norring får døbt sønnen Christian Davidsen. Peder Skrædders hustru i Norring er gudmor. Christen Truelsen hos Anders Dall er blandt fadderne.
Fest Virid 1724: Peder Skrædder i Norring er fadder, da Christen Olsen i Østerris får døbt sønnen Niels Christensen.

Folk fra Tinning i Foldby sogn
3 p Epiph 1714: Niels Hou i Tinning udlægges til barnefar, da Karen Skytte i Norring får døbt sin uægte datter for Kirsten Nielsdatter Hou. Morten Jensens hustru i Norring er gudmor.
4 p Epiph 1714: Palle Pedersen får døbt datteren Maren Pallesdatter. Lars Knudsens hustru af Tinning er gudmor, mens Bertel Jensen, som er søn af Jens Michelsen i Tinning, er blandt fadderne.
Judica 1714: Niels Hou af Tinning får døbt en søn med navnet Anders Nielsen Hou. Bertel Jensen, Jens Pedersen og Michel Christensens hustru af Tinning er faddere.
Qvasimodo 1761: Rasmus Mortensen, som er søn af Morten Jensen i Tinning, konfirmeres i Søften kirke, 16 år gammel
Qvasimodo 1761: Morten Nielsen Bonde, som er søn af Niels Bonde i Tinning, konfirmeres i Søften kirke, 18 år gammel
Qvasimodo 1761: Helle Michelsdatter, som er datter af Michel Jensen i Tinning, konfirmeres i Søften kirke, 16 år gammel
Qvasimodo 1761: Anne Christensdatter Dreyer, som er datter af Christen Dreyer [Drejer] af Tinning, konfirmeres i Søften kirke, 16 år gammel

Folk fra Trige
Epiph 1705: Ole Rasmussens hustru af Trige er gudmor, da Laurids Nielsen af Riis i Foldby sogn får døbt datteren Kirsten Lauridsdatter.

Folk fra Haldum
Fest Annun Maria 1714: Jens Buch af Haldum er fadder, da Mogens Knudsen i Tinning får døbt sønnen Povel Mogensen.
2 pentecost 1714: Rasmus Bach af Haldum er fadder, da Hans Jensen i Foldby får døbt datteren Helle Hansdatter.
Oculi 1724: Anne Rasmusdatter Bach af Haldum er gudmor, og Mads Bachs søn i Haldum er fadder, da Peder Rasmussen i Østerris får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Fest Virid 1724: Christen Sørensen i Haldum er fadder, da Christen Olsen i Østerris får døbt sønnen Niels Christensen.
Trinit 1724: Rasmus Bachs datter i Haldum er gudmor, da Christen Michelsen i Foldby får døbt sønnen Peder Christensen.

Folk fra Ladding
Fest Grat Act 1705: Hustruen til Jens Hammershøj af Ladding er fadder, da Niels Povelsen af Norring får døbt datteren Maren Nielsdatter.
2 pentecost 1714: Rasmus Jensen og Palle Jensen af Ladding er faddere, da Hans Jensen i Foldby får døbt datteren Helle Hansdatter.

Folk fra Hummelure i Ladding sogn
2 p Trin 1724: Christen Troulsens hustru af Hummelure er gudmor, da Laurs Pedersen får døbt sønnen Peder Laursen.
9 p Trin 1774: Christen Terkelsen Bødker af Hummerlure udlægges til barnefar, da Helle Nielsdatter af Norring har født en dødfødt søn.


Folk fra Skjoldelev i Ladding sogn
Fest Vindium 1705: Jens Hiulmands hustru af Skjoldelev er gudmor, og han selv fadder, da Christen Vissing i Foldby får døbt datteren Kirsten Christensdatter Vissing. Faddere er Peder Siælland, Jens Horsen og Søren Ladefoged af Foldby.

Folk fra Kongstrup og Houlbjerg sogn
Exaudi 1714: Jesper Nielsens hustru i Kongstrup er gudmor, og Peder Thomsen af Kongstrup er fadder, da Søren Ladefoged i Foldby får døbt datteren Karen Sørensdatter.

Folk fra Sjelle
6 p Trin 1774: Christian Høst på Wedelslund [i Sjelle sogn] udlægges til barnefar i Foldby, da Inger Mortensdatter Ulstrup får døbt sin uægte søn for Niels Christiansen Høst.

Folk fra Ølsted ved Århus
Epiph 1705: Niels Snedicher af Ølsted ved Århus er fadder, da Laurids Nielsen af Riis i Foldby sogn får døbt datteren Kirsten Lauridsdatter.
Fer 2 Pasch 1761: Morten Thomesen af Ølsted er fadder, da Las Thomesen af Søften får døbt sønnen Thomas Lassen. Drengen dør 9 dage gammel.


Folk fra Hadsten

8 p trin 1692: Michel Jacobsen af Hadsten er fadder, da Kros Madsen i Søften får døbt datteren Karen Krosdatter.

Folk fra Sabro
Dom Rog 1692: Povel Rasmussen i Sabro er fadder, da Peder Rasmussen i Søften får døbt datteren Kiersten Pedersdatter. Anders og Michel Rasmussen af Zeuthen er faddere.
9 p Trin 1692: Povel Rasmussen af Sabro er fadder, da Michel Rasmussen i Søften får døbt datteren Anne Michelsdatter.
3. advent 1725: Peder Smids hustru i Sabro er gudmor, da Ingvor Pedersen får døbt datteren Boel Ingvorsdatter. Jens Topholm og hustruerne til Jens Dreier og Jens Elgaard er faddere.

Folk fra Kvottrup i Fårup sogn
9 p Trin 1692: Povel Madsens hustru i Kvottrup er fadder, da Michel Rasmussen i Søften får døbt datteren Anne Michelsdatter.

Folk fra Kasted
Fer 2 Pasch 1761: Niels Thomesens kone af Kasted er gudmor, da Las Thomesen af Søften får døbt sønnen Thomas Lassen.


Folk fra Spørring
15 p Trin 1774: Povel Simonsens hustru, Marie Povelsdatter i Spørring, er gudmor, da Povel Spørring i Norring får døbt datteren Kirsten Povelsdatter Spørring.


Folk fra Borum

8 p trin 1692: Niels Madsen i Borum er fadder, da Kros Madsen i Søften får døbt datteren Karen Krosdatter.

Folk fra andre sogne, der var i Haurum og Søby

Folk fra Møgelby i Søby sogn
Den 5. august 1795: Peder Michelsen og Kirsten Jensdatter i Møgelby får døbt sønnen Michel Pedersen. Gudmor er mølleren, John Sørensens kone, i Rambis Mølle. Faddere fra Møgelby: Peder Nielsen, Niels Nielsen, Jens Leth, Henrich Mogensens kone og Niels Krags kone.
Den 5. november 1795: Niels Nielsen og Bodil Andersdatter i Møgelby får døbt sønnen Niels Nielsen. Gudmor er Jens Leths hustru. Faddere er Peder Nielsen, Søren Christensen, Peder Michelsen og Henrich Mogensen af Møgelby samt Peder Michelsens hustru.

Folk fra Svenstrup i Søby sogn
2 søndag i fasten 1779: Anders Jonsens hustru i Svenstrup er gudmor, og Peder Widstrups datter, Elisabeth Pedersdatter Widstrup af Svenstrup, er fadder, da Anders Pedersen i Vadsted i Søby sogn får døbt sønnen Envold Andersen.
Den 6. juli 1795: Jens Sørensens kone i Svenstrup er gudmor, da Jens Hansen søn i Vadsted døbes for Hans Jensen.

Folk fra Tind i Gerning sogn

21 p Trin 1778: Kirstine Nielsdatter i Tind [i Gerning sogn] er gudmor, da Thomas Poulsen i Haurum får døbt datteren Ane Thomasdatter.

Folk fra Gjern sogn

2 søndag i fasten 1779: Mikkel Hansen fra Gjern er fadder, da Anders Pedersen i Vadsted i Søby sogn får døbt sønnen Envold Andersen.

Folk fra Hammel

Den 14. oktober 1795: Jens Pedersens kone i Hammel er gudmor, da Johannes Pedersen og Mette Jensdatter i Hedehuset får døbt sønnen Christen Johannesen [Johansen]. Rasmus Pedersen i Hammel er fadder.

Folk fra Aidt sogn

Den 16. juni 1796: Søren Leths kone fra Aidt er gudmor, og Søren Leth er selv fadder, da Jens Leth og Barbara Nielsdatter får døbt datteren Maren Jensdatter Leth.

Folk fra Snorom i Haurum sogn
2 søndag i fasten 1779: Karen Marie Pedersdatter af Snorum er fadder, da Anders Pedersen i Vadsted i Søby sogn får døbt sønnen Envold Andersen.

Bemærk:

Den 20. februar 1784: Peder Michelsen af Møgelby [i Søby sogn] troloves i Gullev sogn i Viborg amt til Kirsten Jensdatter af Nøddelund.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Allan Graugaard-Jensen | Svar 09.10.2014 02.41

til Lene E. Jørgensen,
Moderen til Knud Jørgensen f. 3/6 1924 hed Birthe Katrine f. Pedersen i Søby og døde på Amtssygehuset i Hammel 26/8 1933. M.v.h. Allan.

Lene E Jørgensen | Svar 30.09.2014 23.57

Min far, Knud Jørgensen født i Hammel/Voldby 3.6.1924 - hans far Jørgen Jørgensen, moderen hed Gravgaard (måske Maren el Karen)- har du information? Tak:)

Else Marie Madsen | Svar 15.07.2014 15.48

Hej Henrik,Kom igen forbi dine sider,nu i forb. med Hans christenssen, skrædder i Lyngå, direkte stamfader 7. gen. i mit Bregendahl stamtræ..
Hilsen Else Marie

Kirsten Brodersen Cox | Svar 08.02.2014 17.03

God hjemmeside. Er I bekendt med en matrikelkort fra Voldby fra før udskiftningen. Det ældste på kms er fra efter udskiftningen.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
19.10 | 00:58

Hej , Har lige læst om Mariane Ejlertsen & Lars Pedersen Sønderbye, Dejlige oplysning især når Mariane var min 3 X tipoldemors søster

...
11.10 | 15:11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

...
Du kan lide denne side