Mette Marie Hassing (1797 - 1838)
8 af 16 - Mette Marie

bliver født torsdag den 23. marts 1797 i Mariager som datter af Jens Christian Jensen Hassing og Kirstine Kieldsdatter Basballe, og hun bliver hjemmedøbt den 24. marts 1797 i huset i Mariager. Præsten skriver, da dåben bekræftes i Mariager kirke onsdag den 12. april 1797:

 

1797 12. april blev Jens Hassing og hans hustru Kirstine Basballe Deres datter Mette Marie Hassings daab bekræftet i Mariager kirke. ? ? Johannes Michelsens enke i Mariager og Gregers Skræders datter Bodil i Mariager. ? fadderne Niels Mortensens sønner Peder og Anders i Tomerhuuset og Jacob Smidt ? gårdmand i Mariager. Baarnet er født den 23. marts og hjemmedøbt den 24. marts.

[Gregers Skræder hedder i virkeligheden Gregers Gregersen, og han, hustruen og datteren Bodil Gregersdatter på 24 år bor 1801 på Fuglsanggade i Mariager. Samme år bor Jacob Smidt på Kirkestræde med hustru og en datter. Niels Mortensen fra ”Tomerhuuset” eller Mariager kirkes hedehus ifølge folketællingerne er død i 1801, hvor sønnerne Peder og Anders Nielsen bor med deres mor, som er enke. ”Huset” lever af avlsbrug, så det er vist mere en gård end et hus. Det vides ikke, hvem Johannes Michelsens enke er, da han er ugift i 1787 på Kirkegaden.] 


Mette Marie Hassing flytter med familien til Skrødstrup mellem fødslen og år 1800, idet hendes far bliver degn for Hem og Sem sogne. Dette sker vist i oktober 1799.

 

Ved folketællingen i 1801 bor Mette Marie Hassing i Skrødstrup i Hem sogn sammen med forældrene, storesøsteren og lillebroren.

 

Da Mette Marie Hassing er 14 år gammel, oplever hun den sorg, at storesøsteren Ane Margrethe dør i maj 1811 i Hem. Ane Margrethe Hassing blev kun 17 år gammel.

  

Mette Marie Hassing bliver konfirmeret i 1815 i Hem kirke. Præsten skriver, at Mette Marie Jensdatter Hassing er datter af sognedegn Jens Hassing og Kirstine Kieldsdatter. For kundskaber og opførsel får Mette Marie karakteren God. Endvidere skriver præsten, at Mette Marie har haft de ”natturlige koppa”. Broren, Jens Hassing, der er født i 1800, bliver konfirmeret i Hem kirke samme dag.

 

Mette Marie Hassings far, Jens Jensen Hassing, dør fredag den 10. maj 1816 i Skrødstrup , hvor Mette Marie er 19 år gammel.

 

Mette Marie Hassing bliver gift med Christen Sørensen Fur lørdag den 11. oktober 1828 i Hem kirke. Præsten skriver, at Mette Marie Jensdatter er 31 og et halvt år, og at hun bor hos moren Kristine Basballe Hassing i Skrødstrup, der jo er enke. Troloverne er gårdmand Morten Pedersen i Skrødstrup og brudgommens stedfar Jens Sørensen, som er husmand i Skrødstrup. Mette Marie er højgravid på bryllupstidspunktet.

 

Mette Marie Hassing bliver mor til Søren Christensen Møller lørdag den 3. januar 1829 i Skrødstrup. Søren kommer i pleje hos svigermoren og stedfaren. Han dør af influenza og hjernebetændelse søndag den 19. marts 1893. Søren Møllers gravsten findes den dag i dag på Hem kirkegård.

 

Mette Marie Hassings mor, Kirstine Basballe, dør onsdag den 6. januar 1830 i Skrødstrup. Moren, der jo var enke, blev 75 år gammel.

 

Mette Marie Hassing bliver i stamtræet mor til Ane Kirstine Møller, som fødes søndag den 22. maj 1831 i Skrødstrup.

Mette Marie Hassing bliver igen mor  onsdag den 9. oktober 1833 i Skrødstrup, hvor hun får datteren Ane. Ane dør 3 år gammel tirsdag den 26. juli 1836.

Ved folketællingen i 1834 bor Mette Marie Hassing med ægtemanden, 2 børn, Ane og Ane Kirstine, samt en enke i et hus i Skrødstrup by.

Igen tirsdag den 30. december 1835 bliver Mette Marie Hassing mor. Hun føder nu sønnen Jens Christensen Møller. Lille Jens dør dog lidt over et år senere den 16. maj 1836, og han begraves den 21. maj 1836 på Hem kirkegård. Præsten skriver, at han var husmand Christen Sørensen Furs søn.

 

Sit sidste barn får Mette Marie Hassing mandag den 3. september 1838. Hun får da sønnen Jens Christensen Fur. Præsten skriver:
Barnet modtog dåben hjemme, da både det og moderen var syge.
Drengen er altså syg men dog lidt stærkere end sin mor. Den 12. januar 1839 er drengens kamp dog forbi, og han dør således kun 4 måneder gammel, dvs. 2 måneder efter sin mor.

 

Mette Marie Hassing bliver altså mor til 5 børn, hvoraf de 2 dør, hvor de er henholdsvis 1 og 3 år gamle.

 

Mette Marie Hassing kommer sig ikke efter den sidste fødsel, og hun dør 2 måneder senere fredag den 2. november 1838 i Skrødstrup, hvor hun kun er 41 år gammel. Da ”Mette Marie Jensdatter” er begravet på Hem kirkegård den 11. november 1838, skriver præsten, at hun var husmand Christen Furs kone af Skrødstrup og var 43 år gammel, men aldersangivelsen passer desværre ikke med virkeligheden.

 

Relationer: Anton Mejlby <- Nielsine Knudsen <- Ane Kirstine Møller <- Mette Marie Hassing

Mette Marie som indskrevet i Mariager kirkebog ved dåbens bekræftelse i 1797

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Else Marie | Svar 01.11.2016 17.15

Tomerhuset er Somerhuset /sommerhuset.. Else Marie

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
09.10 | 18:13

Fantastisk spændende læsning .. jeg er født i 1949 og opvokset i Fårup Stationsby med bedsteforældre i både stationsby og Gl. Fårup

...
12.08 | 23:57

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1783: Hans Jørgensen og Anna Davidsdatter får sønnen Anders døbt i Pjedsted 6. april 1783

...
12.08 | 23:55

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1782: Enkemanden Hans Jørgensen vies til David Berthelsens datter Anna Davidsdatter i Pjedsted 12. juni 1782

...
Du kan lide denne side