Kousted-historier
Hvad betyder navnet Kousted?
John Kousgård Sørensen skrev for mere en 50 år siden bogen Danske bebyggelsesnavne på –sted, og Kousted-navnet er naturligvis også analyseret af Kousgård.

Kousgård starter med at opridse de ældste nedskrivninger af byens navn. I 1403 skrives navnet Koustedt. I 1415 findes versionen Kockstedt. Den 6. august 1470 er det et eksempel på, at navnet skrives Kowstet. Og det sidste eksempel er fra den 7. december 1484, hvor byen omtales som Koffsted.

Kousgård fortæller, at ”kk” foran et ”s” på jydsk ofte bliver til en ”gh”-lyd. Dette drejer hen på, at Kockstedt nok er den mest oprindelige form.
Kousgård mener altså, at ”kokk” oprindeligt har været første led, og at det har været et mands- eller tillægsnavn, som man også ser i mange andre byer, der ender på –sted, f.eks. Sigmund i Simested. ”Kokk” som tillæg kan muligvis komme af det gammeldanske kokk, som i fynske og jydske dialekter betyder ”hane”. Andre muligheder er et andet gammeldansk ord kokk, som betød ”en lille bunke eller dynge”, sammenlignet med norsk, hvor det betyder jordklump.

Navnet Kousted har samme oprindelse som Kogsted i Vindinge sogn på Østfyn, og forleddet kokk findes i samme sogn i bynavnet Kogsbølle. Kogsted i Højst sogn har en anden oprindelse, nemlig kogg, der betyder en ”fladbundet pram”.
Tragedien på Kousted Mark i januar 1760
I Asferg-Faarup kirkebog 1757-1805 finder man en trist historie af den slags, man ikke bryder sig om at læse – historien om en dreng, som fik en trist skæbne, men i det mindste var han sammen med sin far, og forhåbentligt gik han bort før denne. Hvorfor lige denne historie er under Faarup fortæller historien dog ikke, men Herman Laursen boede måske i Faarup. Det er ikke så meget historie, man får i kirkebogen, men situationen har vel været følgende:

Herman Laursen fra Faarup har vel været i Kousted og taget sin søn med sig, da han havde et ærinde i byen den 5. januar 1760. Tingene har trukket ud, og det er måske blevet halvmørkt, før han vender hjemad med snuden mod Faarup. Han overraskes af, at et snevejr udvikler sig til en decideret snestorm, og han mister som følger deraf både kræfterne og stedsansen. Han finder nok det bedste sted i lidt læ og sætter sig og pakker sin søn så godt ind som muligt. Men frosten er hård, og lidt efter lidt mister både Herman og sønnen bevidstheden og sover ind. Familien i Faarup har vel savnet dem allerede næste dag, hvorefter man har sendt folk ud og lede mellem Kovsted og Faarup. Og der har man fundet dem på Kousted Mark – døde af kulde.

Præsten skriver om hændelsen:
1760
Faarup   Dom 1ma Post Epiph: d: 13de Januarÿ blev
Herman Laursen og Søn Laurs Hermansen
Begravet som frøs ihiel paa Kousted
Mark natten imellem d: 5te og 6te Dito [Januar]

Historien om Herman Laursen, der frøs ihjel med sin søn på Kousted Mark i januar 1760.
Om barnet, der aldrig så dagens lys
Kirkebøgerne er selvfølgeligt fyldt med en del særdeles sørgelige historier om gode mennesker, der fik en sørgelig afslutning på deres liv – ofte ufortjent og helt uden mening. Nogle gange har vi en tendens til at glemme, at vores forfædre rent faktisk VAR MENNESKER på godt og ondt. DE HAVDE ET LIV, og de tænkte og talte og spiste og hyggede sig vel også fra tid til anden. De sad ikke bare med firkantede øjne og gloede på dødsyge reality-programmer, som mange af os gør i dag, men de snakkede med hinanden, og hjalp ofte hinanden – både i familien og i lokalsamfundet.

Nogle af disse fantastiske mennesker ofrede sig i samfundets tjeneste, både bonde og præst; f.eks. de ældste drenge på Tydsk-gården i Mejlby, der kæmpede og tabte slaget i 1849 for Danmark, eller præsten i Sønder Omme, der bragte medicin ud til de syge, hvorved han selv blev syg og døde.

Andre viste bare en generel en omsorg for deres medmennesker, som vi i dag kan misunde i denne tid, hvor enhver er sig selv nærmest, hvilket vi til dels kan takke det fjendske menneskesyn, som disse bureaukrater i folketinget i høj grad præger danskerne til at have eller få, hvis de ikke har det i forvejen.

Jo, børnene døde ofte som spæde i gamle dage, og ofte røg moren med i købet. Det er så let for os bare at se på disse data som ”døde data”, men hvis du tænker nærmere efter, var der jo faktisk en ung, smuk kvinde, som havde mødt sin mand og nu glædede sig umådeligt til at få sit næste barn eller endda sit allerførste barn. Selvfølgelig har hun nok været en smule opmærksom på risikoen ved at føde, men rygerne kender også risikoen ved at ryge. Ubehagelige ting har vi jo en tendens til at gemme der i hovedet, hvor vi ikke finder det igen – og heldigvis for det, for ellers ville livet jo blive for surt.

Så næste gang du læser en indgang som denne om Johanne Nielsdatter i Raasted, bør du tænke på denne gode og sikkert hjertevarme kvinde, der skulle føde sit barn men aldrig kom i mål. Hun havde jo også en hjerne og et hjerte, og en familie, der ventede spændt på at se, hvad resultatet blev. Måske levede hendes forældre endnu, og alle så frem til en glædelig begivenhed – i de små landsbyer var det måske en nyhed, som man ventede på på alle gårde. Johanne havde jo nok født flere børn før, og hun har da også en datter med navnet Mette Michelsdatter, som er født 1739, foruden at der i familien er 5 stedbørn.

Så når en kvinde dør i barselssengen, svarer det lidt til at blive slået ihjel ved en bilulykke på vej til kirken for at blive gift. Man forstår det ikke, og det kommer vi nok heller aldrig til. Det skulle være så godt, og så blev det bare skidt.

Nå, men nu overlader jeg det til præsten, Christian Marcusen, at fortælle om Johanne Nielsdatter og hendes barn, der vist aldrig nåede at se dagslys. Historien er fra 1749-udgaven af Kousted-Raasted kirkebog og foregår den 3. december 1749 i Raasted:

D: 3de Decembr: Onsdags Prædiken –
Først prædiken i Kousted – bedt for Niels Rousing og Christen Lassens
ældste datter  -    Sidst prædiken i Raasted – og da begravet
Michel Østergaards hustru Johanne Nielsdatter /: som døde i
barselsseng og blev ikke forløst :/ udi Raasted kirkegaard. Gl. 39 aar
Hun blev ? d: 28de Nov: om formiddagen og døde samme
dags eftermiddag.


Livet uden hustruen er svært for Michel Østergaard alias Michel Pedersen, og i begyndelsen af 1750 bliver han absolveret af kirken for at have ”begangen lejermaal”, dvs. begået hor, med Maren Sørensdatter uden at være gift med hende. Hun bliver ligeledes absolveret for begangen lejermaal med Michel Pedersen [Østergaard], men hun dør den 8. april 1750, hvor præsten skriver, at ”hun døde i barselsseng med to dødfødte drengebørn”, så hun må have ventet Michel Østergaards tvillinger, der altså ikke overlevede fødslen.
Indgangen i Kousted-Raasted kirkebog i 1749 om en mand og hans 3 børn, der aldrig opnår livet.
Underskrifterne den 14. februar 1753 om Simon Sørensens død i vuggen og ikke i sengen
I gamle dage kunne kvinder, hvis spædbørn døde, mens de sov hos moderen, blive straffet alvorligt. Man skal samtidigt huske på, at man jo ikke havde radiatorer til at opvarme husene, så disse kunne være temmelig kolde om vinteren. Derfor ser man ind i mellem i de ældste kirkebøger sager, hvor kvinder bekræfter, at et spædbarn er død en normal død og ikke som følge af moderens skødesløshed med at have barnet i sengen. Det er dog yderst sjældent at se, at en kvinde skal skrive under på, at der ikke er foregået noget kriminelt.

En af de store sjældenheder i danske kirkebøger findes i Kousted kirkebog i 1753. Der er nemlig hele 4 underskrifter fra kvinder, dvs. de kunne selvfølgeligt ikke skrive, men de har selv sat deres initialer i kirkebogen. At det sker i forbindelse med en trist sag kan læses over næsten 2 hele sider i Kousteds ældste kirkebog – opslag 68 og 69. Det er Søren Simonsen og hustru, Maren Christensdatter, der mister deres søn midt om natten – han dør vist af kulde i vuggen. De tre kvinder, der er tilkaldt, er det, fordi de skal bevidne, at der ikke er foregået noget kriminelt.

Redaktøren vil dog mene, at bortset fra Giertrud Rasmusdatter, er det præsten, der ”underskriver” på vegne af de andre 3 kvinder, da de minder påfaldende meget om hinanden.

Den fulde tekst, som præsten indskriver, er [ikke alt vises i illustrationen]:
Dominca Septuagesima først prædiken i Raasted lagt jord på Søren Simonsens søn Simon som blev døbt anden juuledag
Anno 1753 dend 14de Februarÿ angav Søren Simonsen i Raasted for Sognepræsten, at hans liden søn Simon var død natten nest tilforn saaledes, at den havde nogle kulde skiønt ikke megen, og da hans hustru om natten havde giort den sin og lagt den i vuggen ville hun noget derefter føle til den, og da befandt at dens ansigt var kold, lod derpaa straks lyset tænde og saae, at den som sagt er var død, hvorpaa foran ederer, førend de tog den af stede, lod hente Niels Smids hustru, Niels Sørensens hustru  og Niels Halds hustru, som saae den ligge i vuggen og befandtes ? en opfattelse den at have ? og dem ? den troelig at være omkommen. Ydermere bekræftede forældrene at den ikke havde været lagt i seng hos moderen, og vidste da ikke anden aarsag at gøre til dens død. Til bekræftelse under deres egen hende udi Niels Halds og Niels hustru begge bemelte her i byen paafør og nærværelse, tilførte     Raasted skoele ut supra
Søren Simonsen      MCD
                           Er Maren Christensdatter Søren
                           Simonsens hustru
GMD
Er Giertrud Michelsdatter Niels Smeds hustru
                             GRD
                             Er Giertrud Rasmusdatter Niels Sørensens hustru
MCD
Er Maren Christensdatter Niels Halds hustru
Niels Hald   Niels Fisker

22 p Trin 1763 bliver Søren Simonsen far til et sæt tvillingedrenge, der døbes Simon Sørensen og Christen Sørensen. Da drengene døbes er gudmødrene: Præstens kone samt hustruen til Jens Flaade for Simon, samt Kirsten Hedegaard og Karen Morum for Christen. Fadderne kan næsten ikke læses, men nok: Christen Hedegaard, Jens Simonsen, Christen Hald, ? ?, Jens Skouboe, Christen Madsens h:[ustru] i Sveistrup, Christen Hansens Karen [Christensdatter] fra Randers.
De 4 kvinders underskrifter i Raasted i 1753, hvoraf nok kun den ene er ægte, dvs. skrevet af kvinden selv.
Sagnet om Haffred og Malfred

Der findes en gammel skillingsvise om ”liden Haffred” og den frygtelige historie, der fandt sted i Kousted sogn lang tid før, at tingene blev skrevet ned. Historien handler om en herregård, som der egentligt ikke er noget bevis på, at den fandtes, og om kærlighed, som ikke var accepteret. Sagnet er interessant, fordi det eneste tilbageværende "bevis" på eksistensen af herregården, er en bjælke i Kousted kirkelade, hvor Peder Nielsen Meilby boede lidt efter 1850, og i hvilken bygning familien Mejlby sådan set fik sit navn. Der findes et foto af Kousted Kirkelade fra omkring 1920 til 1930. Dette foto kan ses på Purhus lokalarkivs hjemmeside.

 

I den gamle bog, der hedder ”Danske Folkesagn samlede af J. M. Thiele, Kjøbenhavn 1823” står der følgende om dette sagn, som åbenbart stammer fra noget materiale, der er endnu ældre:

 

Ingvor Ingvorsen og Gjøde Lovmandsen. Pag 132 Aagaards Beskrivelse over Thye, Pag 236. ”Om denne Begivenhed haves en gammel Vise, trykt uden Aarstal, som begynder saaledes: Det Aar lokkede han Fru Haufred, tog hende med å”. Derimod findes i Anna Krabbes haandskrevne Visebog (i den kallske Samling) under No. 41 en Vise om Gjøde Loffmandsøn P. 1 – 40, som begynder: ”Det var liden Haffred, han red sig under Øe”, og behandler samme Tildragelse, dog med nogen Uoverensstemmelse i Henseende til Stedet og Navnene, hvilket ses af Anna Krabbes Overskrift, saalydende: ”Udi Rør Haldherrit ved en Bye, hedder Kousted, der hafver ligget en Herregård ved Nafn Stiensgård, paa hvilken boede en Herremand, hed Gjøde Loffmandsøn, som hafde en Datter ved Nafn Malfred; hende bad til en Herremand, hed Haffred, dog hendes Fader ikke ville Samtykke hannem hende, og hun dog hafde hannem kjær og kom ned til hannem om Aftenstund og vilde følge hannem bort, dog de naaede dennem i en Lund, ligen Vesten udi Byen, som Viser videre formelder.”

 

Historien om Malfred og Haffred bliver dog mere forståelig, når den er fortolket, hvilket den er blevet af familien Stensgård fra Kousted (som stammer fra en anden og rigtig gård i Kousted, der hedder Stensgård i byen):

 

Ovennævnte lokalhistorikere har også knyttet sagnet om den onde herremand Gjøde Lovmandsøn til herregården Stensgaard bl.a. med henvisning til J. M. Thieles ”Danmarks folkesagn.” Heri refereres sagnet i flere versioner, bl.a. en hvor herregården hedder ”Stiensgaard” og er beliggende i Kousted, Nørhald herred. Her følger en kort udgave af ”Kousted-versionen”:

 

Gjøde Lovmandsøns datter, Malfred, fik et barn uden for ægteskab med en ung, fattig adelsmand ved navn Havfred. De to unge fik sønnen Ingvar anbragt og opdraget på et hemmeligt sted; men da herremanden fik nys om det, blev han rasende og svor at ville dræbe datteren.

 

Havfred flygtede med Malfred og søgte fristed i en lille trækirke øst for byen, men herremanden fulgte efter dem med sine svende, satte ild på kirken og brændte dem inde.

 

Mange år efter, da herremanden var blevet gammel og sad alene i hallen, trådte en ung mand med dragen kårde ind. Gjøde spurgte: »Hvo er du, fremmede, der sådan bryder husfreden?«, og fik til svar: »Ej er jeg nogen fremmed, men din datters søn, som kommer for at hævne sin moder«. Herefter dræbte Ingvar den gamle mand og stak ild til gården, der sank i grus og aldrig siden blev genopbygget.

 

Historien om Malfred og Haffred er også beskrevet i Randers Amtsavis den 12. februar 1932 af P. Bugge Vegger. Der står følgende:

 

Et gammelt Sagn fortæller:

Ved Byen laa der en Gang en Herregaard ved Navn Stensgaard, vel nærmest en gammel Sørøverrede. Ejeren var en haard Herre, og det fik hans Datter at føle. Hun fik uden for Ægteskabet et Barn, hvis Fader var en ung, fattig Adelsmand.

 

I Forening fik de to unge Barnet fjernet og opdraget et Sted, der var ukendt af Datterens fader. Over denne Begivenhed blev Herremanden rasende og svor at dræbe Datteren. Datteren flygtede da ind i Kirken, som dengang jo var et Fristed. Kirken var en Trækirke og laa østen for Byen ved Lundsig. Men Herremanden fulgte efter med sine Svende, omringede Kirken, stak Ild paa samme og lod Datteren indebrænde.

 

Mange Aar gik, Herremanden var bleven gammel. Da var det en Aften, Uvejret rasede udenfor, og den gamle mand sad inde i Hallen og varmede sig ved de sidste gløder paa Ildstedet, da blev Døren aabnet, og en ung Mand traadte ind med dragen Kaarde i Haanden; den gamle Mand sagde: »Hvo er du, fremmede, der saadan bryder Husfreden?«, og fik til Svar: »Ej er jeg nogen Fremmed, men din Datters Søn, som kommer for at hævne sin Moder.« Den Fremmede dræbte den gamle Mand, tog en Brand fra Ildstedet, og idet han gik gennem Borgergaarden, smed han Branden ind i Laden, og et Øjeblik efter stod Gaarden i Brand.

Stensgaard sank i Grus for aldrig at blive bygget op mere.

 

Endnu for 40 Aar side kunne man paavise, hvor de gamle Volde havde været om Stensgaard.


Kommentar fra redaktøren:

Sagn blev jo til sagn, fordi det var historier, som blev fortalt og fortalt mellem generationer, og således kunne en historie over århundreder overleve og blive til et sagn. Oprindeligt har historien jo nok været sand, men efter flere hundreder års genfortælling fra forældre til børn, ændrer historien sig naturligt, og da man ikke har den første version i nedskreven tilstand, ved man ikke længere, hvad der var den oprindelige historie. Historien om Malfred og Haffred formodes således at være foregået i Kousted, men end ikke stedet kan man fastslå med sikkerhed. 

Hvis historien har foregået i Kousted, og hvis Malfred og Haffred døde under en ildebrand i Kousted trækirke, skal man tænke på følgende:

Kousted kirke er ligesom de fleste af disse pragtfulde bygningsværker rundt omkring i vores små landsbyer bygget i 1100-hundrede tallet og nok mellem 1140 og 1200, hvor de fleste kirker er bygget.

I så fald må sagnet om den nedbrændte trækirke altså været foregået før år 1200. Altså skulle det være en historie, som er gået fra øre til øre gennem 300 til 500 år, før den bliver nedskrevet for første gang.

Historien foregår altså på en tid, hvor Danmark dårligt nok kan karakteriseres som et rigtigt kristent land - vi snakker nærmest om efter-vikingetiden og før en fasttømmeret kristen bevidsthed. Og røver-borge samt sørøver-borge fandtes i Danmark langt efter år 1200, f.eks. var Jungshoved borg på Sydsjælland en værre sørøver-rede langt ind i 1400-tallet.

Det er dog ikke usandsynligt, at en historie kan overleve mundligt gennem flere hundreder af år.

EFTERLYSNING: HVIS DU SKULLE VÆRE I BESIDDELSE AF HELE TEKSTEN FRA SKILLINGSVISEN, MODTAGER JEG DEN GERNE.
 


Kousteds historie af M. T. Stensgaard, Purhus Lokalarkiv

Sagnet fra Kousted af P. Bugge Vegger og trykt i Randers Amtsavis den 12. februar 1932

Danmarks Folkesagn ved J. M. Thiele, Reizels forlag 1843

Årbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund 1929

 

Om slægten Bruun fra Fredericia, hvoraf en efterkommer blev præst i Kousted
I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 1. bind, 1880, finder du nogle spørgsmål fra Hiort-Lorenzen om Bruun-brødrene fra Fredericia, men han giver også nogle oplysninger om dem, så dem får du her:

Rådmand Johannes Iversen Bruun i Fredericia, født i juli 1671 og død i april 1731, fra hvem bl.a. i trejde led Justitsråd Bertel Bruun i Fredericia, født den 4. juli 1767 og død den 16. juni 1827, og brødrene, præsterne Søren Wedege Bruun til Kousted, født den 24. juli 1790 og død den 26. februar 1835, Bertel Bruun til Bjerregrav, Aalum og Thanum, født den 28. december 1801 og død den 5. februar 1846, og Herman Peter Gudme Bruun til Dover og Venge, født den 6. juli 1803 og død den 25. januar 1861, nedstammer, har ifølge Fredericia kirkebøger haft følgende brødre:
1 – Hans Iversen Bruun, død den 27. december 1685, havde en datter Gye Bruun, døbt den 3. april 1685, gift med magister Rosenberg, død i januar 1709.
2 – Knud Iversen Bruun – hustru: Maren.
3 – Anders Iversen Bruun, sognepræst til Herslev, gift den 12. juni 1688 med Maren Sørensdatter Borch – Wibergs præstehistorie I 612, no. 7.
4 – Bertel Iversen Bruun, død i januar 1700, 36 år gammel. Hustru: Anne Lucie. Sønner: Iver, født i juli 1691 og Jochum, født i august 1696.
5 – Mads Iversen, begravet den 25. juni 1716, gift den 5. juni 1690 med Inger Bøgvad, der begravedes den 8. december 1745. Sønner: Jochum døbt den 5. maj 1712 og Henrik August dødt den 30. maj 1715.
6 – Niels Iversen, der begravedes den 7. januar 1745. Gift 1. gang med Hagar Katrine Reimers, død den 2. januar 1719, 34 år, 2. gang med Maren Borch, begravet den 17. maj 1746, datter af provst Borch i Fredericia, sønner: Iver døbt den 22. januar 1717 og Anker døbt den 1. december 1730.


Så er Kousted-præstens familieforhold afklaret.
Præsterne i Kousted sogn til 1822
1538-1561: Jens Mortensen
1561-1602: Niels Maisen
1602-1654: Jens Brasch                - døde i Kousted
1654-1683: Peder Brash                - døde i Kousted
1683-1709: ? Spentrup                 - døde i Kousted
1709-1710: Dal Johan Bromaas      - døde i Aalborg
1710-1717: Lars Harlev                 - døde i Bjerregrav
1717-1724: Jens Vint Møller           - døde i Kousted
1724-1734: Jens Haselager            - døde i Kousted
1734-1786: Mogens Christian Marqvard Marcussen – præst i Kousted i 52 år, kom som 24-årig.   - døde i Kousted – sønnen Peder en måned før faren
1786-1797: Hans Christian Faber    - døde på Sjælland 1816
1797-1813: Henrich Lemmiche    
1813-1822: Christian Ludvig Sineng - flyttet til Bjerregrav 1822
1822-?      : Søren Bruun
Indgangen, hvor præstens søn begraves i 1786.
Konfirmationer i Kousted og Raasted
Konfirmationslisten for:

1749 – opslag 7: Laurs Christensen og Knud Jensen af Svenstrup, Niels Nielsen, Laust ? [skal måske være Sørensen], Margrete Kields pige [må være en tjenestepige], Maren Sørensdatter og Ellen Pedersdatter ? af Terp.
1750 – opslag 24+25: Niels Laustsens søn, Jens Nielsen, Christen Nielsen Hald, Christen Grorsen, Knud Nielsen af Svenstrup, Christen Nielsen Blegvad, Søren Vinter, Mogens Larsen, Christen Larsen Snedicher, Niels ?, ? Christensen Erps, Anders Christensen, Anne Jensdatter Morum, Maren Nielsdatter Blegvad, Maren Rasmusdatter af B[legvad], Anne Laursdatter, Giertrud Christensdatter, Anne Sørensdatter Klit, Maren Jensdatter ? og Anne Rasmusdatter.
1751 – opslag 40: Michel Jensen, Jens Jensen, Karen Jensdatter Innum, Anne Jensdatter Hald, Maren Christensdatter Vinter, Maren Christensdatter Steensgaard og Kiersten Carlsdatter ? af Raasted – i Kousted kirke.
1752 -
Ingen – muligvis Espen Christensen Vinter – opslag 55 [uklart]

1753
– opslag 73: Christen Sveistrup, Eiler Guifar, Dorethe Blegvad og Karen Jensdatter Morum – i Raasted kirke.
1753
– opslag 78: Mads Christensen af Sveistrup, Christen Flaade af Raasted, Mads Pedersen af Heedegaard, Hendrik Larsen af Kousted – i Kousted kirke.
1754
– opslag 91: Fra Kousted: ? Hansdatter, Bodild Rasmusdatter, Søren ?, Søren Pedersen; Peder Jensen af Terp; Fra Raasted: Birreth Sørensdatter og Kirsten Larsdatter; Fra Comdrup: Peter Olesen af Kondrup; Fra Sveistrup: Michel Nielsen, Gye Jensdatter, Christen Rasmussen, ? Simon Christensen og Johanne Pedersdatter – konfirmationen i Kousted kirke.
1755
– opslag 105: Jens Larsen, Michel Hansen, Christian Jensen, Maren Nielsdatter, Maren Rasmusdatter, Kiersten Jensdatter – konfirmation i Raasted kirke.
1756
– opslag 122: Præstens søn, Peder Mogensen, Johannes [Danielsen], søn af Daniel Daur, Niels Christensen Guifar, Anders Jensen, Christen Jensen Bødker, Kiersten Christensdatter af C: [Kondrup], Karen Rasmusdatter af C:, Anne Andersdatter og Maren Pedersdatter – i Kousted kirke.
1757 – opslag 135: Michel Christensen, Jens Andersen og Kirsten Christensdatter af Kousted, samt Vinter af Terp og Christen Hald, Christen Andersen og Anne Kieldsdatter af Raasted.
1758
– opslag 158: Christen Bagge, Mette Jensdatter og Mette Laursdatter har konfirmation i Raasted kirke.
1759 – opslag 166: Simon Morum, Peder Nielsen Vinter, Niels Christensen Bagge, Peder Nielsen Blegvad, Kiersten Hald, Mette Kierstine Jensdatter og Mette Nielsdatter Hald – i Raasted kirke.
1760
– opslag 179: Rasmus Heedegaard, Niels Larsen, Christen Christensen og Espen Christensen af Kousted samt Niels Knudsen af Raasted, Ellin Nielsdatter og Bireth Jensdatter af Kousted samt Kiersten Pedersdatter og Maren Marie Heilesdatter af Raasted – i Kousted kirke.
1761
– opslag 197: Christen Pedersen af Kousted, Peder Brask af Kousted, Niels Christensen af Raasted, Peder Franskmand af Bles: ?, Maren Jandatter ? af Kousted og Johan [Johanne] Kieldsdatter af Raasted – i Kousted kirke
1762
– opslag 214: Lars Pedersen, Christen Pedersen, Anne Cathrine Christensdatter, Maren Lausdatter og Zidsel Christensdatter Bielet – i Kousted kirke.
1763
– opslag 220: Præstens datter Elisabeth Marie [Marcussen], Cathrine Nielsdatter fra Hvostrup, Johan[ne] Pedersdatter Haarboe og Maren Andersdatter – i Kousted kirke.
1764-1
– opslag 232: Anders Pedersen af ? – måske Sveistrup, Peder Nielsen af Raasted, Søren ? af Raasted, Giertrud Christensdatter af Terp, Bodild Christensdatter af Sveistrup og Kiersten Nielsdatter af Blegvad – i Raasted kirke.
1764-2
– opslag 236: Jens Christensen af Kousted, Søren Kieldsen af Raasted, Lars Christensen af Raasted og Jens Jepsen af Raased – i Raasted kirke.
1765
– opslag 244: Peder Andersen tienende Christen Madsen i Sveistrup, Niels Pedersen tienende Lauge? Rei…?, Jens Badler? i præstegaarden, Kiersten Christensdatter og Maren Olufsdatter – i Kousted kirke.
1766 – opslag 258-259: Niels Steensgaard, Rasmus Nielsen, Sven Christensen, Lars Pedersen, Knud Jensen Hald, Laust Nielsen, Jens Pedersen, Knud Jensen [Knudsen], Søren Pedersen, Maren Nielsdatter Smed, Kirsten Kieldsdatter, Anne Christensdatter og Anne Nielsdatter Hald.
1767 – opslag 272: Anders Rasmussen, Maren Sørensdatter, Karen Pedersdatter, Anne Christensdatter.
1768
– opslag 284: Niels Jensen, Michel Jensen, Anders Bødker og Jørgen Mogensen fra Kousted samt Jens Kieldsen, Christen Jacobsen, Jens Ottesen og Maren Christensdatter fra Råsted.
1769 – opslag 302: Anders Christensen, Anne Jensdatter, Anne Andersdatter, Anne Jensdatter og Anne Christensdatter fra herregaards gods, Johanne Christensdatter og Giørild Mogensdatter.
1770
– opslag 311: Jens Nielsen af Ulborg Nørgaard, Niels Andersen hyrdesøn Raasted, Anne Nielsdatter af Kousted og Birreth Nielsdatter af Raasted.
1771
– opslag 323: Niels Mogensen, Albret Nielsen, Søren Andersen af Fårup, Christen Christensen af Hedegaard, Christen Sørensen af Vindum Overgaard, Kirsten Jacobsdatter af ?, Anne Margrethe Heilesdatter og Maren Christensdatter af Sveistrup – i Kovsted kirke.
1772
– opslag 335: Mads Nielsen, Espen Pedersen, Else Christensdatter og Maren Andersdatter – i Kousted kirke.
1773
– opslag 345: Hendrich Nielsen, Friderich Mogensen, Giertrud Sørensdatter, Karen Sørensdatter, Karen Pedersdatter, Anne Nielsdatter, Anne Jensdatter, Anne Christensdatter, Mette Christensdatter, Karen Michelsdatter og Maren Povelsdatter – i Raasted kirke.
1774
– nyt opslag 184: Niels Flaade, Jep Sørensen, Jens Mortensen, Niels Jensen, Jens Christensen og dito Jens Christensen, Karen Jensdatter og Else Nielsdatter – i Kousted kirke.
1775
– Nyt opslag 190: Laurs Jensen, Mikkel Nielsen, Søren Nielsen, Jens Pedersen, Jens Nielsen, Christen Jensen, Else Christensdatter, Anne Nielsdatter, Karen Jensdatter, Maren Madsdatter og Maren Nielsdatter – i Raasted kirke.
1776
– Nyt opslag 194: Christen Andersen, Peder Christensen af Sveistrup, Peder Christensen af ?, Christen som tjener hos Jens Jensen, Barbara Mogensdatter, Anne Simonsdatter, Mette Christensdatter, Anne Jensdatter og Anne som tjener hos Jens – i Kousted kirke.
1776
– Nyt opslag 196: Christen Jensen, Søren Larsen, Karen Jacobsdatter af Terpgaard – i Kousted kirke.
1777
– Nyt opslag 199: Søren Jensen, Svenning Christensen, Christen Andersen, Maren Jensdatter, Maren Mogensdatter, Mette Nielsdatter, Kirsten Christensdatter, Karen Christensdatter og Anne Marie Michelsdatter – i Kousted kirke.
1777
– Nyt opslag 201: Peder Christensen, Jens Christensen, Mette Jacobsdatter, Kirsten Jensdatter, Anne Jørgensdatter og Maren Pedersdatter – i Raasted kirke.
1778
– Nyt opslag 204: Jens Mortensen, Marcus Jensen?, Maren Jensdatter og Maren Christensdatter – i Råsted kirke.
1784
– opslag 469: Lars Jensen, Søren Nielsen, Peder Michelsen, Søren Michelsen, Christen Jensen, Peder Nielsen, Agitha Johanne Marqvard, Maren Mortensdatter, Karen Pedersdatter, Mette Knudsdatter, Anne Christensdatter, Anne Kirstine Erichsdatter og Birthe Michelsdatter – i Raasted kirke.
1785
– opslag 482: Christen Pedersen Blegvad, Karen Pedersdatter Blegvad, Thøger Pedersen, Kirsten Andersdatter og Gregers Christensen.
1786 – opslag 497: Christen Jensen, Skolemesterens i Raasted, Jens Nielsen, bromandens af Terp, Christian Christensen, tjener hos Jens Vamen i Kousted, Anders Sørensen, tjener hos Niels Guifar i Kousted, Jens Andersen, tjener Niels Vestergaards enke, Niels Sørensen, tjener Mads Bonde i Kousted; Christiane Mogensdatter Marcussen [den afdøde præsts datter], Mette Christensdatter, datter af Christen Hald, Anne Mortensdatter hos stedfaderen Peder Raadsted?, Karen Jacobsdatter, tjener Jens Sørensen i Raasted, Maren Christensdatter, tjener Blichers svoger i Vorning – konfirmation i Glenstrup kirke, da Kousted selv er uden præst.
1787
Vist ingen
1788 – opslag 528: Peder Pedersen [af Blegvad i Raasted sogn], Jens Larsen [ukendt], Jacob Christensen [muligvis en 13-årig tjenestedreng i Terp under Kousted], Ane Kirstine Michelsdatter [muligvis fra Sveistrup i Raasted] og Maren Christensdatter [nok en tjenestepige på præstegården] – i Kousted kirke.
1789 – opslag 541: Maria Mogensdatter Marcussen, Maren Espensdatter, Bendicte Axelsdatter, Rasmus Mortensen og Søren Nielsen.
1791 – opslag 562: Jens Pedersen fra Blegvad, Niels Jensen fra Sveistrup, Jens Jacobsen fra Kousted, Peder Jensen hos Knud [Nielsen] i Sveistrup, Christen Michelsen fra Sveistrup, Rasmus Christensen fra Raasted, Niels Pedersen fra Kousted [for Peder Kondrup], Anders Christensen hos Jens Skouboe i Raasted, Christen Espensen hos præsten i Kousted, Kirsten Jepsdatter fra Raasted, Maren Nielsdatter fra Kondrup, Maren Christensdatter fra Raasted, Kirsten Michelsdatter fra Sveistrup, Ane Sørensdatter tjenende i Hedegaard, Ane Nielsdatter tjenende Jens Vamin, Mette Marie Erichsdatter fra Raasted

Folk fra andre byer i Kousted og Råsted - del 1
BEMÆRK: Kirkebogen har ved mange trolovelser underskrifter fra forloverne, f.eks. Christen Kondrup, Olle Sørensen, Søren Mogensen, Mads Mogensen, Peder Nielsen Blegvad, Anders Jensen, Lars Christensen, Kield Jensen [af Gundestrup], Peder Christensen, Jens Flaade [Jens Fled], Christen Fraitrup, Christen Bonde og Christen Eystrup [1788 opsl. 536] for Rasmus Venning og ?, Søren Simonsen [underskriver bl.a. i 1754 på vegne af Magdalena Simonsdatter], Christen Jensen Vinter, Christen Eystrup, Albret Nielsen, Christen Thomassen Bødker, samt Peder Nielsen, Christen Christensen og Michel Jensen [212] for trolovelsen mellem Mads Pedersen Klit og Giertrud Christensdatter Guifar – det kaldes hun 8. p Trin, da parret er til Guds bord. Parret vies den 8. august 1762. I 1791 underskriver f.eks. Søren Brun, Peder Nielsen, Mads Bonde og Jens Sørensen, gårdmænd i Kousted, samt Jens Michelsen, husmand i Kousted.

BEMÆRK: Degnen i Kousted indskriver, når der bliver bedt for en eller anden – velsagtens når de er syge. Man kan således måske se, hvor længe en har været syg, før døden indtræffer.
Bemærk også – I begyndelsen af 1789 er der en epidemi i Raasted, idet der begraves en hulens masse børn inden for en kort periode.
 
Folk fra Asferg og Ejstrup
20. marts 1749: Mons. Hans Wilhelm Smidt af Asferg er fadder, da Lisbeth Marie i Råsted døbes. Hendes forældre er ? Mortensen ? og Sidzel?.
30. april 1749: Jomfru Anne Marie Smidt af Asferg er del-gudmor, da Niels Madsen af Terp får døbt sønnen ? Nielsen.
5. søndag efter påske 1749: Jørgen Møller af Ejstrup er fadder, da Peder Steensgaard får døbt datteren Karen Pedersdatter Steensgaard.

Den 16. marts 1758: Trolovet enkemanden Christen Sørensen af Asferg og Dorrethe Nielsdatter af Blegvad. Underskrives med egne underskrifter i Blegvad af Niels Christensen og Christen Rasmussen. Hans afdøde hustru var Karen Nielsdatter. Parret vies den 31. maj 1758 i Raasted kirke.
Den 31. marts 1758: Troloves Niels Nielsen af Asferg og Karen Rasmusdatter af Comdrup. Underskrives i Comdrup med egne underskrifter af Jens Knudsen og Christen Knudsen. 2. søndag efter påske 1758 kaldes han Niels Nielsen Knudsen af Asferg. Parret vies den 22. juni 1758 i Raasted.
22 p Trin 1758: Da skoldeholderen i Raasted, Hans Wilhelm Smidt, får døbt sønnen Hans Hansen Wilhelm [Smidt], er møllerens hustru i Eistrup del-gudmor. Forrige skoleholder i Raasted, Hermand Ollesen Nysted, dør i Råsted i påsken 1754.
Den 27. maj 1761: Anders Jensen af Asferg troloves til Maren Rasmusdatter i Kousted. Underskrives af Christen Mikkelsen og Anders Christensen. Anders Jensen får 1½ måned efter i Kousted døbt sin første datter for Anne Andersdatter. Gudmor er Bodild Hiulmands [hustru] og Dorreth Villecher?. Faddere er Peder Steensgaard, Christen Espersen, Jens Larsen, Dorreth Snidkiers [hustru].

2. søndag i påsken 1763: Mads Simonsen af Asferg troloves til Maren Hansdatter af Raasted. Parret vies 3 p Trin 1763.
Den 19. december 1788: Jens Sørensen Smed fra Asferg sogn troloves til Karen Christensdatter fra Raasted. Forlovere er Christen Madsen og Niels Pedersen, gårdmænd i Asferg. Smeden Jens Sørensen af Asferg vies til Karen Christensdatter af Kondrup 1. søndag efter påske 1789.
Maria Bebudelsesdag 1791: Hustruen til Niels Blegvad i Asferg er del-gudmor, da Jens Pedersen i Raasted får døbt datteren Kirsten Jensdatter.
2. pinsedag 1791: Da Jørgen Colding får døbt sønnen Jens Jørgensen Colding i Kousted, er gudmor Birthe [Michelsdatter?], som tjener hos Thomas [Jørgensen?] i Asferg.


Folk fra Faarup sogn og Kvottrup
Palmarum 1754: Anne Cathrine Hald af Faarup, står gudmor, da Jens Knudsen får døbt datteren Maren Jensdatter. Faddere er: Jens Flade, Søren Simonsen, Niels Knudsen, Maren Sørensdatter og Karen Hald. Da den lille Maren dør den ?, vidner Anne Flade og Christen Faitrups hustru, at barnet var død som følge af sygdom.
21 p. Trin 1754: Sørens hustru i Qvotrup er gudmor, da Christen Madsen i Svejstrup får døbt datteren Maren Christensdatter.

5 p Trin 1763: Niels Guifars hustru i Faarup er gudmor, da Niels Guifar i Kousted får døbt sønnen Jens Nielsen Guifar [Gudfar]. Del-gudmor er Maren Larsdatter i Kousted. Faddere er Mads Klit, Søren Sørensen, Jens Lassen og Christen Guifars [søn] Eiler [Christensen Guifar]. Den lille Jens er kun 6 uger gammel, da han begraves på Kousted kirkegård.

Folk fra Kondrup i Raasted sogn

5. søndag efter påske 1749: Mette Christensdatter fra Comdrup står gudmor, og Rasmus Espensen fra Comdrup står fadder, da Peder Steensgaard får døbt datteren Karen Pedersdatter Steensgaard.
Pinsedag 1749: Bedt for Peder Larsens yngste barn i Comdrup. Den lille Maren begraves kort efter, hvor præsten skriver, at hun dør i moderens og Christen Espensens hustrus nærværelse. Følgende søndag bedes i kirken for Maren Thøgersdatter og Peder Larsen i Comdrup. Men måske er hun den Maren Sørensdatter Thøgers, der dør kort efter 32 år gammel, og som var syg i 30 uger?].
Søndagen mellem Nytår og H3K 1750: Christen Thomsen af Kondrup står fadder, da Christen Smed i Raasted får døbt datteren Anne Christensdatter.
Midfaste Søndag 1751: ? Jens ? Olufsen soldat udlægges til barnefar af Maren Sørensdatter i Kousted, som absolveres. Han tjente sammen med Maren hos Christen Espersen, men han er nu hos Anders Christensen i Comdrup.
2. juledag 1752: Jens Feedders ? hustru af Comdrup er gudmor, da Søren Simonsen [Simmonsen] får døbt sønnen Simon Sørensen. Del-gudmor er Maren Vinter. Fadderne er Kield [Jensen], Peder Bagge, Christen Hansen og Søren Vinter. Læs den separate historie om drengens død herover. Søren Simonsen får senere tvillinger, som døbes Christen Sørensen og Karen Sørensdatter 2. søndag efter påske 1754.
21 p Trin 1754: Anders Sørensen af Comdrup er fadder, da Christen Madsen i Svejstrup får døbt datteren Maren Christensdatter.
22 p Trin 1756: Christen Rasmussen i Comd: [kondrup] er fadder, da Niels Hald får døbt sønnen Søren Nielsen Hald. Gudmødre er Anne Mogensdatter og Kiersten Halds [Christens hustru eller datter]. Faddere er Peder Bage [Bagge], Christen Hald og Laurs Vestergaard.
12. p Trin 1757: Absolveret Margrethe Klemendsdatter af Comdrup for uægte barn. Udlagt far er Christen Rasmussen idet hun tjente i gården der med Rasmus Espersens søn.
Den 12. marts 1762: Jens Jensen af Comdrup [Kondrup] troloves til Maren Christensdatter i Terp. Forlovere er i Terp: Peder Nielsen og Søren Christensen. Parret vies 3. pintzedag 1762 i Raasted kirke. Parret bosætter sig i Kondrup, idet Maren sammen med Maren Vinter står gudmor 2 p Trin 1762 for Mads True, der har fået sønnen Jens Madsen True.
5 p Pasche 1762: Bedt for Beneth Søegaards Børn i Comdrup.
5. søndag efter påske 1763: Bedt for Christen Espersens søn Søren [Christensen] af Comdrup.
Anden søndag i fasten 1764: Der lyses anden gang for Peder Nielsen af Blegvad og Kiersten Christensdatter af Comdrup. De troloves med kongebrev 2. onsdag i fasten, hvor han kaldes Peder Blegvad. De vies den 26. juni 1764.
21 p Trin 1764: Erich Jensen af Comdrup får døbt datteren Maren Erichsdatter. Gudmor er Søren Simonsens hustru i Raasted. Faddere er Anne Ollesdatter og Niels Skræders hustru.
4. søndag i advent 1764: Laus Jensen og Anne Sørensdatter i Comdrup troloves.
3. søndag i fasten 1765: Trolovet Jens Christensen og Anne Søegaard af Comdrup. Da de vies den 1. søndag efter påske, kalder præsten dem: Jens Christensen af Hald og Anne Søegaard.
Den 28. februar 1766: Trolovet Knud Nielsen af Sveistrup og Johanne Pedersdatter i Comdrup, som i 2. og 3. leed er beslægtede. Parret vies den 12. juni 1766.
6 p Trin 1766: Christen Jensen Ettrup af Comdrup troloves til Mette Jørgensdatter efter ?
Fastelavn 1767: Jens Pedersen Flade af Kondrup er fadder, da Knud [Nielsens] barn i Sveistrup døbes Inger Marie Knudsdatter.
Den 12. december 1767: Begravet Søren Pedersen af Comdrup, 16 aar gammel.

5. søndag i Fasten 1769: Erich Jørgensen i Comdrup får døbt sønnen Niels Erichsen. Del-gudmor er Christen Jensens hustru Inger og blandt fadderne læses Maren Sørensdatter Terp.

19 p Trin 1770: Lagt jord på Jens Hiulers søn Jens af Comdrup.
Den 19. marts 1771: Christen Jensen af Aastrup troloves til Maren Christensdatter Bødker af Kondrup. Parret vies den 5. juli 1771 i Råsted kirke, men bor nu i Bjergby i Borup sogn.
4 p Trin 1774: Jacob Smed i Komdrup får døbt sønnen Jens Jacobsen. Gudmor er Maren Christen Blegvads hustru samt hustruen til Niels Bade. Faddere er Jens Laumand, Peder Skaltz og Kiersten ? Blegvads hustru.
Seragesima 1775: Christen Snedker i Comdrup får døbt sønnen Søren Christensen. Anne Sørensdatter er gudmor. Faddere er Christen Jensen og Christen Rasmussen i Kondrup, samt Peder Jensens hustru.

8 p Trin 1775: Peder Jensen og Las Pedersen i Kondrup er faddere, da Jens Pedersen får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
2. søndag i fasten 1776: Knud [Nielsen] og Michel i Svejstrup er faddere, da Espen Vinter får døbt sønnen Christen Espensen Vinter. Jens Harboes hustru, Anne Cathrine, er gudmor.
Den 7. maj 1776: Christen Espensen i Kondrup begraves 79 år gammel.
Den 13. januar 1778: Begravet Maren Jensdatter i Kondrup, 71 år gammel.
1. søndag i fasten 1778: Jens Pedersen af Kondrup er fadder, da Knud Nielsen i Svejstrup får døbt datteren Maren Knudsdatter. Maren Bugge er gudmor. Søren Vinter og Mikkel Klit er de andre faddere. Den lille pige dør 6 uger gammel.
14 p Trin 1778: Christen Steensgaard og Anne Jensdatter af Kondrup i Råsted sogn bliver trolovet i Kongersvad Mølle.
3
p refurrectionis 1784: Niels Bennesen af Kondrup får døbt sønnen Jens Nielsen. Gudmødre er døtre til Jens Jensen og Niels Blegvad. Faddere er Peder Skaltz, Christen Dommerbye og Christen Rasmussens karl.

18. februar 1785: Anne Christensdatter af Kondrup i Råsted sogn begraves 79 år gammel. Hun var enke efter Christen Espernsen, som var gårdmand i Kondrup.
2 p Pasch 1785: Jens Jensens datter af Kondrup står gudmor, da Christen Brastrup af Råsted får døbt sønnen Rasmus Christensen Brastrup.
Juni 1785: Christen Rasmussen af Kondrup står fadder, da Christen Steensgaard i Kousted får døbt sønnen Jens Christensen Steensgaard.
18 p Trin 1785: Christen Andersen Gaardmand af Kondrup står fadder, da Jens Larsen får døbt datteren Dorthe Jensdatter. Christen Steensgaards hustru er gudmor.
Langfredag 1788: Christen Monsen [Mogensen] i Kondrup er fadder, da Christen Rasmussen i Raasted får døbt datteren Maren Christensdatter.
7 p Trin 1788: Landsoldaten Christen Nielsen af Kondrup troloves til Inger Nielsdatter af Kondrup. Hans forlover er Niels Jensen, mens hendes forlover er Christen Jensen. De vies vist den 1. august 1788.
19 p Trin 1788: Christen Rasmussen i Kondrup får begravet et dødfødt barn.
Den 21. oktober 1788: Christen Monsen fra Kondrup er forlover, da Jens Pedersen i Terp troloves til Karen Pedersdatter fra Blegvad. Hendes forlover er Peder Blegvad. De vies den 18. november 1788.
Septuagesima 1789: Anders Bennesen, Søren Snedker og morens bror Christen af Kondrup er faddere, da [indsidder] Christen Nielsen i Kondrup får døbt datteren Ane Christensdatter i Raasted kirke.
Fastelavnssøndag 1791: Marie Mogensdatter og Christen Mogensen fra Kondrup er faddere, da Peder Carlsen i Terp får døbt datteren Maren Pedersdatter.
Maria Bebudelsesdag 1791: Hustruen til Christen Jensen i Komdrup er gudmor, da Jens Pedersen i Raasted får døbt datteren Kirsten Jensdatter.

Folk fra Svejstrup i Råsted sogn
1. søndag efter H3K 1752: Niels Vinthers hustru i Sveistrup er fadder, da Christen Madsen i Raasted får døbt sønnen Niels Christensen.
Almindelig bededag 1752: Da hyrden i Sveistrup får døbt sønnen Jens ?, er gudmor Kirsten Nielsdatter [af Sveistrup]. Desuden nævnes Maren Vinter og Gye Klit, så de er nok faddere. Drengen dør kort efter, hvor præsten skriver, at der ikke blev bedt for det, fordi det døde om natten.
21 p Trin 1757: Jens Vinter i Sveistrup står fadder, da [skoleholder] Hans Wilhelm før døbt sønnen Hans Hansen Wilhelm. Andre faddere er Peder Marcussen og Peder Nielsen af Terp samt Dorreth Blegvad. Drengen begraves igen 24. p Trin.
Den 13. februar 1761: Begravet Niels Michelsen i Sveistrup, gl 72 aar 6 uger.
12 p Trin 1762: Maren Vinter i Svejstrup er del-gudmor, og Christen Madsen, Knud [Nielsen] samt Michel Nielsen i Sveistrup er faddere, da Michel Christensen [Klit] får døbt sønnen Christen Michelsen [Klit].
Den 17. oktober 1762: ”2 Michler” [dvs. Michel Christensen Klit og Michel Nielsen] og Knud [Nielsen] i Sveistrup er faddere, da Niels Morum [i Terp] får døbt datteren Kirsten Nielsdatter Morum. Hustruerne til Christen Simonsen og Christen Comdrup er gudmødre. Desuden er Jens Flade [Flaad] og Lars Vestergaards datter faddere.
Den 9. august 1765: Inger Nielsdatter af Sveistrup troloves til Christen Simonsen af Terp. Underskrives af Christen Komdrup og Peder Nielsen.
Den 29. maj 1766: Knud Lauritzen af Over Hornbech troloves til Maren Nielsdatter af Sveistrup efter caution.
Den 12. juni 1766: Knud Nielsen af Sveistrup vies til Johanne Pedersdatter [af Kondrup].
6 p Trin 1766: Knud Nielsen af Sveistrup er fadder, da Mogens Bugge får døbt sønnen Lars Mogensen Bugge. Gudmor er Lars Pedersens datter.
Den 25. juli 1766: Copuleret Knud Lauritsen [af Over Hornbæk] og Maren Nielsdatter Vinter [af Sveistrup].
Fastelavn 1767: Knud [Nielsens] barn i Sveistrup døbes Inger Marie Knudsdatter. Hustruen til Mogens Bugge er gudmor, og hustruen til Søren Simonsen er del-gudmor. Fadder er Laurs Vestergaard, Jens Pedersen Flade af Comdrup og Peder Vinter og Christen Simonsens hustru.
Den 26. juni 1767: Trolovet Peder Nielsen af Svejstrup og Kirsten Nielsdatter. Da præsten lyser for dem 3 p Trin, skriver han, at hun er fra Blegvad.
9 p Trin 1767: Knud [Nielsen] i Sveistrup står fadder for Christen Simonsen, da denne får døbt sønnen Simon Christensen. Søren Simonsens hustru er gudmor. Andre faddere er Peder Hald, Søren Kieldsen og Knud i ?strup.
2 p H3K 1768: Michel Klit i Sveistrup får døbt sønnen Peder Michelsen Klit. Gudmødre er jomfru Borup og Søren Smeds hustru. Faddere er Søren Vinter, Knud [Nielsen] og Michel ? i Sveistrup.
Maria Bebudelse 1769: Knud Nielsen i Sveistrup får døbt datteren Mette Knudsdatter. Faddere er Jens Larsen, Søren Vinther og Peder Vinther.
Septuagesima 1770: Knud Nielsen og Michel Klit i Sveistrup er faddere, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen. Gudmoder er hustruen til Søren Vinther i Hedegaard, mens Søren Simonsens hustru er del-gudmor.
13 p Trin 1770: Peder Jensen af Sveistrup er fadder, da ? Rasmus Lauritsen får døbt ?. Hustruen og en datter er begravet samme dag, så måske var det tvillinger, men navnet oplyses ikke. Rasmus Lauritsen forloves igen 21 p Trin 1770 med Dorreth Nielsdatter i Raasted.
15 p Trin 1770: Da Michel Klit i Sveistrup får døbt datteren Anne Kierstine Michelsdatter Klit, bæres hun til dåben af Mette i Kondrup og Bodild i Svejstrup.
3de søndag i fasten 1771: Da Peder Vinter i Svejstrup får datteren Johanne Pedersdatter Vinter, er Peder Blegvads hustru gudmor. Fadderne er Michel [Klit] og Knud [Nielsen] i Svejstrup samt Christen Blegvad og Peder Blegvads hustru, Maren.
Skærtorsdag 1771: Knud [Nielsen] i Sveistrup er fadder, da Jens Lassen får døbt datteren Maren Jensdatter. Gudmor er hustruen til Jens Skouboe, Anne Cathrine. Andre faddere er Niels Morum, Christen Rasmussen og Jens Pedersens hustru.
1 søndag efter påske 1771: Da Knud Nielsen i Sveistrup får døbt sønnen Niels Knudsen, er gudmor Kirsten Nielsdatter af Stangerum og Bodild Christensdatter. Faddere er Søren Vinter og Michel Klit i Sveistrup og Jens Pedersens Kirsten i Blegvad.
Fredagen tilforn for 9 p Trin 1771: Jens Nielsen af Svejstrup troloves til Bodild Christensdatter. Parret vies den 18. oktober 1771.
12 p Trin 1771: Jens Nielsens søn, Christen i Svejstrup, begraves – 12 dage gammel. Præstens 14 årige søn, David Marcusen, begraves efterfølgende søndag.
Trefoldighedsfest 1773: Knud [Nielsen] i Sveistrup er fadder for pigen, da Michel Klit får døbt sønnen Christen Michelsen Klit og datteren Kiersten Michelsdatter Klit. Hans hustru, Giertrud, er vist gudmor for pigen.
6 p Trin 1773: Birreth Thomasdatter af Svejstrup troloves til Rasmus Dyrbye af Trustrup?
14 p Trin 1773: Michel [Christensen Klit] Sveistrup er fadder, da Peder Blegvad får døbt sønnen Jens Pedersen Blegvad. Espen Møller og Christen Blegvad er også faddere.
2 p Påske 1774: Jens Nielsen i Sveistrup får døbt sønnen Niels Jensen. Peder Vinters hustru, Kirsten, er gudmor, med Maren Christensdatter. Faddere: Knud [Nielsen], Peder Vinter, Michel Klit og Kiersten Laursdatter.
Trefoldighedsfest 1774: Giertrud i Sveistrup er gudmor, da Espen Vinter får døbt datteren Giertrud Espensdatter Vinter. Faddere er Jens Vinter, Niels Frappe og Jens Skouboe.
23 p Trin 1774: Knud Nielsen i Sveistrup får døbt sønnen Peder Knudsen. Jens Skouboes hustru, Anne Cathrine er gudmor. Faddere er: Jens Pedersen, Michel Klit, Søren Vinter og Laurs Nielsen.
Den 11. november 1774: Niels Blegvads enke, Karen Pedersdatter af Sveistrup, begraves 69 år gammel.
Den 12. september 1775: Begravet Niels Christensen af Sveistrup, 24 aar gl. i Raasted
Den 24. september 1776: Johanne Vinter af Sveistrup begraves, 63 år gammel.
5 søndag efter påske 1777: Michel Klit af Svejstrup får døbt sønnen Knud Michelsens Klit.
1. søndag i fasten 1778: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Maren Knudsdatter. Søren Vinter og Michel Klit er blandt fadderne. Pigen begraves 6 uger gammel.
3. søndag efter påske 1778: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Christen Jensen.
2 p Trin 1778: Mette Knudsdatter af Svejstrup i Råsted sogn begraves 79 år gammel.
15 p Trin 1784: Knud Nielsens hustru og ?? datter af Svejstrup er faddere, da Anders Pedersen Skrædder får døbt sønnen Niels Andersen. Jens Andersen er opført ved folketællingen 1787 men han er født Trinitatis 1784. Man kan ikke få 2 børn med så kort mellemrum, så mon de er tvillinger? Niels Gregersen af Ørrild er en af fadderne til Jens.
6 p Trin 1785: Knud Nielsen og Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er faddere, da Jens Pedersen af Terp får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Rasmussen står selv fadder.
6 p Trin 1788: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Søren Vinters enke på Heedegaard får døbt datteren Maren Sørensdatter Vinter.
1. advent 1788: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Peder Carlsen får døbt sønnen Jens Pedersen. Gudmor er Barbara Mogensdatter af Hedegaard fulgt af Ane Mortensdatter af Kousted. De andre faddere er Jens Vammen af Kousted og Peder Blegvad af Blegvad.
Maria Bebudelsesdag 1791: Peder Vinter af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Jens Pedersen af Råsted får døbt datteren Kirsten Jensdatter.


Folk fra True og Svenstrup sogn
Den 26. december 1754: Peder Frederichsen fra Svenstrup skriver under i forbindelse med en sag, som vist nok handler om et skifte for hyrden Jens Jensen i Kousted. Den anden underskriver er Jens Nielsen af Kousted.
12 p Trinit 1791: Da Michel ? og hustru får døbt datteren Zidsel Michelsdatter, er gudmor Jens Enhaves ? hustru Engel [dvs. Engel Christensdatter – hustru til Jens Jensen] fra Svenstrup.

15 p Trin 1791: Maren Larsdatter fra True er gudmor, og Niels Larsen fra True [i Svenstrup sogn] er fadder, da Jens Larsen og Mette Christensdatter i Raasted får døbt datteren Birthe Marie Jensdatter.

Folk fra Handest og Glenstrup sogn
Første søndag efter trefoldighed 1752: Jens Møller af Kongerwad mølle [Kongsvad Mølle] troloves til Maren Rasmudatter af Kondrup. Forlovelsen underskrives af Christen Kierby af Borup og Jørgen Møller af Ejstrup. Parret vies i Kousted 10 p Trin 1752.
25 p Trin 1765: Lyst første gang for Christen Sørensen af Handest og Kirsten Jensdatter af Kousted. Underskrives den 20. november 1765 af ? Smed og Peder Christensen. Parret bliver viet den 11. december 1765.
Den
15. juni 1774: Madame Ursin af Glenstrup er gudmor, da præsten i Kousted, Mogens Christian Marqvard Marcussen , får døbt sin datter for Marie Mogensdatter Marcussen. Blandt fadderne er Niels Marcussen.
Den 14. oktober 1778: Christen Stensgaard bliver viet til Anne Jensdatter af Kongsvad Mølle i Glenstrup kirke.


Folk fra Klejstrup

4 p Trin 1753: Hyrdens datter, Maren ?, i Kleistrup, er gudmor, da Jens Flaade får døbt datteren Maren Jensdatter Flade. Men præsten nævner også Kirsten Klit og Christen Madsens hustru Maren, og der kan jo kun være 2 og ikke 3. Fadderne er Mogens Peder Knudsen og Christen Vinter i Fallstrup ??.
Festo Punficationes 1755: Christen Klit af Kleistrup er fadder, da Morten Jensen i Raasted får døbt sønnen Jens Mortensen. Gudmor er Søren Simonsens hustru med deltagelse af Birethe Grorsen. De andre faddere er ? Heedegaard og Niels Hald.

Folk fra Borup

Første søndag efter trefoldighed 1752: Christen Kierby af Borup er forlover, da Jens Møller af Kongerwad mølle [Kongsvad Mølle] troloves til Maren Rasmudatter af Comdrup [Kondrup].
9 p Trin 1755: Mads Mogensen og Peder Loumand i Borup er faddere, da Christen Heedegaard i Raasted får døbt datteren Bodild Christensdatter Heedegaard. Gudmødre er Maren Nielsdatter og Christen Comdrups hustru i Terp. Den lille pige begraves igen 4 uger gammel.
Septuagesima 1770: Niels Knudsen af Borup er fadder, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen.
Midfaste søndag 1774: Degnen Niels Knudsen af Borup er fadder, da Jens Skouboe skolemester får døbt datteren Kiersten Jensdatter Skouboe.
25 p Trin 1777: Degnen Niels Knudsens datter af Borup er gudmor, da Christen Brask af Råsted får døbt sønnen Søren Christensen Brask.
3 p H3K 1779: Germands hustru af Borup er gudmor, da Christen Snedker af Kondrup i Råsted sogn får døbt datteren Anne Christensdatter. Faddere er Espen Bagge, Anne Ress, Christen Jensen og Christen Blegvad.
Første
søndag efter nytår 1787: Landsoldaten Christen Nielsen, som tjener i Borup præstegaard, udlægges til barnefar af Knud Nielsens datter af Svejstrup, Inger Knudsdatter, da hun får døbt datteren Maren Christensdatter. Da pigen døbes i kirken 14 dage senere, er fadderne Peder Vinters kone, Jens Nielsens kones syster og Jens Nielsen af Svejstrup, samt Søren Hedegaard og Niels Guifar af Råsted.
24 p Trin 1787: Hustruen til Niels Bagge af Brastrup [i Borup sogn] er gudmor, da gårdmand Knud Hald får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.

Den 11. maj 1791: Anders Møller, møller i Borup, underskriver for Rasmus Fransen af Borup, da han troloves med Ane Nielsdatter af Kousted sogn. Søren Rasmussen, gårdmand i Ejstrup, underskriver på hendes vegne.
Den 24. juni 1791: Rasmus Frandsen i Borrup vies til Ane Nielsdatter af
Eystrup. Hun tjente i præstegaarden.


Folk fra Helsted i Borup sogn
1. søndag efter H3K 1752: Pouls hustru i Helsted er gudmor, da Christen Madsen i Raasted får døbt sønnen Niels Christensen.
4 søndag efter Påske 1755: Anders Madsen af Helsted troloves til Karen Pedersdatter af Raasted. Forlovere er Christen Espensen af Kondrup [Comdrup] og Niels Sørensen af Helsted. Parret vies i Raasted 3 p Trin 1755.
Den 14. marts 1760: Michel Christensen af Helsted troloves til Mette Jensdatter af Sveistrup i Mette Jensdatters morbroder salige Peder Knudsens hus. Michel Christensens moder Anne Jensdatter af Helsted ??? – Mette og Michel er vist nok beslægtede. Underskrives af Knud Larsen og Søren Pedersen. Da de vies den 30. maj 1760, kaldes de Michel Christensen og Mette Jensdatter Klit af Sveistrup. Jens Klit begraves 13 p Trin 1760 – 76 år gammel. Michel Christensen kaldes derefter Michel Klit.
12 p Trin 1762: Michel Christensen [Klit]s søster, ? Christensdatter i Helsted, står gudmor, da Michel Christensen får døbt sønnen Christen Michelsen [Klit].
Trefoldighedsfest 1773: Da Michel Klit får døbt sønnen Christen Michelsen Klit og datteren Kiersten Michelsdatter Klit, er Michels broder i Helsted, ? Christensen, fadder for pigebarnet. Da der 4 p Trin 1773 bliver der bedt for Kiersten Klit, er det ikke den lille pige, der er syg, da denne Kiersten Klit begraves 76 år gammel 5 p Trin 1773.
Fest Viridium 1785: Peder Hald fra Helsted står fadder, da Christen Hald får døbt sønnen Niels Christensen Hald.
24 p Trin 1787: Hustruen til Jens Bagge af Helsted er del-gudmor, da gårdmand Knud Hald får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.

Folk fra Bjergby i Borup sogn

Den 19. marts 1771: Christen Jensen af Aastrup troloves til Maren Christensdatter Bødker af Comdrup. Parret vies den 5. juli 1771 i Råsted kirke, men bor nu i Bjergby i Borup sogn.
1 Advent 1771: Søren Andersen af Bierbye er fadder, da Morten Rasmussen får døbt sønnen Rasmus Mortensen. Christen Jensens hustru af Kondrup er gudmor sammen med Anne Andersdatter. Andre faddere er Peder Bagge og Christen Andersen. Peder Bagge begraves 14 dage derefter.
3 p Trin 1772: Husmanden Gregers Jensen af Bjergby udlægges til barnefar, da Dorethe Sørensdatter får døbt sin uægte datter for Maren Gregersdatter. Han er meldt til Amtsstuen.
8 p Trin 1775: Mads Pedersens hustru i Bjergby er gudmor, da Jens Pedersen i Raasted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
2 p Trin 1784: Jens Knudsens datter og Søren Jensens pige, Anne Jensdatter, af Bierbye [i Borup sogn] er gudmødre, da Peder Randrup får døbt datteren Kirsten Marie Pedersdatter Randrup. Faddere er Mads Bonde, Albert Nielsen og Niels Steensgaard ??

Den 8. juni 1787: Gårdmand Niels Jensen i Bjerrebye Borup sogn vies til Christine Mogensdatter Marqvard. Underskrives af gårdmand Søren Jensen i Bjergbye og Niels Marcussen, møller i Schravad. Sidstnævnte underskriver sig egentligt med ”Marcussøn”.
2 søndag i pinsen 1788: Maren Jensdatter, datter af Jens ?? i Bierrebye, er del-gudmor, da Simon Jensen fra Raasted får døbt sønnen Niels Simonsen.
Langfredag 1788: Maren Jensdatter, Søren Vinters hustru i Bierrebye, er gudmor, da Christen Rasmussen i Raasted får døbt datteren Maren Christensdatter. Del-gudmor er Christine Mogensdatter i Bierrebye, som er gift med Niels Kiær. Mads Vinter i Bierrebye er fadder.

6 p Trin 1788: Christiana [Christiane Mogensdatter] i Bierrebye er gudmor, da enken på Heedegaard får døbt datteren Maren Sørensdatter Vinter. Søren Vinter fra Heedegaard i Raasted var begravet den 8. februar 1788 – 58 år gammel.


Folk fra Spentrup

3 maj 1750: Niels Lauritzen af Spendrup troloves til Karen Jensdatter af Raasted. Underskrives af Morten Jensen og Søren Sørensen. Parret vies den 25. juni 1750 i Raasted kirke.
3 pinsedag 1756: Hustruen til Niels Søegaard i Spendrup er gudmor, da Niels Fisker får døbt sønnen Peder Nielsen Fisker. Del-gudmor er Johan Lindes hustru – nok også fra Spentrup. Faddere er Christen Hald, Niels Hald, Christen Hansen, Bodild Larsdatter og Maren Vinter.
10 p Trin 1766: Da Rasmus Lauritsen af Raasted får døbt sønnen Niels Rasmussen, bæres han til dåben af hustruen til Niels Lauritsen i Spendrup, som er bror til barnets far.
Septuagesima 1770: Søren Skouboe i Spendrup er fadder, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen.
21 p Trin 1770: Niels Lauritsen af Spendrup er forlover, da Rasmus Lauritsen af Raasted forloves, efter 1. hustrus død, 21 p Trin 1770 med Dorreth Nielsdatter i Raasted.
Midfaste søndag 1774: Da Jens Skouboe skolemester får døbt datteren Kiersten Jensdatter Skouboe, er hans søster i Spendrup gudmor [Anne Sørensdatter?]. Espens hustru i Terp, Anne, er del-gudmor.
8 p Trin 1775: Christen Jensen af Spentrup er fadder, da Jens Pedersen af Raasted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
3. søndag efter påske 1778: Christen Lassen af Spentrup er fadder, da Thomas i Kousted får døbt datteren Karen Thomasdatter. Christen Skouboe og Peder Randrup er fadder.
Septuagesima
1785: Jens Schouboes hustru og Christen Schouboes steddatter af Spentrup er gudmødre, da skolemesteren i Kousted får døbt sønnen Søren ?. Blandt fadderne er Christen Grorsen og Søren Heedegaard. Hustruen dør i øvrigt kort efter.
26 p Trin 1785: Christen Larsen fra Spendtrup står fadder, da Thomas Pedersen i Kousted får døbt datteren Anne Marie Thomasdatter. Søren Bruuns hustru i Kousted er gudmor.

2. søndag i advent 1791: Hustruen til Jens Skouboe i Spentrup er gudmor, da Jens ? [skoleholderen Jens Sørensen] får døbt datteren Ane Cathrine Jensdatter.

Folk fra Jennum i Spentrup sogn
6 p Trin 1785: Jens Erichsen af Jennum står fadder, da Jens Pedersen i Terp får døbt sønnen Niels Jensen.
3. søndag efter H3K 1791: ? Jensdatter, som er gårdmandskone i Jennum, er gudmor og søster til Simon, da Simon Jensen i Terp får døbt sønnen Peder Simonsen
.
Folk fra andre byer i Kousted og Råsted - del 2
Folk fra Hastrup i Spentrup sogn
24 p Trin 1760: Jens Christensens datter af Hastrup er del-gudmor, da Christen Comdrup af Raasted får døbt datteren Maren Christensdatter Comdrup. Gudmor er Kiersten Heedegaard. Faddere er Søren Vinter, Niels Morum og Christen Knudsen. Maren begraves 12 dage gammel. 
Septuagesima 1769: Peder Madsen af Hastrup er fadder, da Morten ? får døbt datteren Maren Mortensdatter.

Folk fra Ølst sogn
Den 17. april 1757: Thomas Nielsen Foged af Thruestrup [Trustrup] i Ølst sogn troloves til Anne Jensdatter i Kousted. Underskrives af Jens Sørensen og Jens Pedersen fra Trustrup med initialer på hans vegne. Underskrives af Niels Rasmussen og Peder Christensen fra Kousted på hendes vegne. Den 16. september skriver præsten, at Thomas Foged af Thruestrup vies i Ølst kirke til Anne Jensdatter Riis.

Folk fra Gundestrup
Den 20. august 1788: Kirkelade Kiersten får døbt sin uægte søn for Søren Knudsen. Udlagt barnefar er nemlig Knud, der er karl hos Jacob Madsen i Gundestrup. Søren Knudsen døbes i kirken 18 p Trin 1788, hvor Kierstens søstre, Dorthe og Maren, er hhv. gudmor og del-gudmor. Faddere er Jens Pedersen, gårdmand i Terp, samt Christen Bagge og Søren Kieldsen, gårdmænd i Kousted. Kirkelade Kiersten er måske Kiersten Andersdatter?

Folk fra Hobro
Den 14. november 1751: Jens Michelsen af Hobroe troloves til Mette Christensdatter i Kousted – tjener i [Kousted] Kirkelade. Forlovernes underskrifter siger vist Christen Jochumsen, Jens ?, Niels Rasmussen og Christen Sørensen. Parret vies i Kousted søndagen efter nytår 1752.

Folk fra Hørby ved Hobro
Den 5. juli 1771: Niels Ollesen [Olesen] af Hørby troloves til Inger Jensdatter af Raasted. Parret vies i Hørby kirke.

Folk fra Over Hornbæk og Neder Hornbæk

Den 2. november 1754: Knud Mogensen fra Over Hornbæk er forloverne sammen med Niels Lauritsen fra Purhuuset, da Johan Stading fra Vejle troloves til Anne Mogensdatter af Terp. Vidner er Christen Jensen Winther og Jens Lauritsen Flade.
21 p. Trin 1754: Peder Meilbye af Hornbech er fadder, da Christen Madsen i Sveistrup får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 26. december 1754: Niels Nielsen af Hornbech troloves til hyrdeenken Karen Rasmusdatter i Kousted. Underskrives af Niels Nielsen af Hornbech og Christen Christensen af Kousted.
Den 29. maj 1766: Knud Lauritzen af Over Hornbæk bliver trolovet til Maren Nielsdatter Vinter af Svejstrup i Råsted sogn efter caution.
4 p Trin 1778: Jens Vinters hustru af Neder Hornbæk er gudmor, da Espen Vinter af Råsted får døbt sønnen Christen Espensen.
2
p Pasch 1785: Jens Vinters datter af Hornbek er del-gudmor, da Christen Brastrup af Raasted får døbt sønnen Rasmus Christensen Brastrup.
Fastelaunssøndag 1788: Anders Christensen, ? i Over Hornbech, er forlover for Mette Christensdatter fra Raasted sogn, da hun troloves til enkemanden Friderich Matiesen Smed i Kousted. Hans forlover er fæstemand Mads Bonde i Kousted [spøjst, at Bonde er fæstemand, da Bonde i sig selv betyder selvejerbonde.] Smeden Friderich Mathiesen vies til Mette den 6. juni 1788 i Raasted kirke.

Folk fra Ulstrup i Sønder Onsild sogn
Fest Viridium 1785: Søren Hald fra Ulstrup står fadder, da Christen Hald får døbt sønnen Niels Christensen Hald.

Folk fra Gjerlev
8 p Trin 1775: Jens Pedersen af Gierlev er fadder, da Jens Pedersen i Raasted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
Juni 1785: Madame Schmidt fra Gierlef er gudmor, og Hr. Schmidt står selv fadder, da Christen Steensgaard i Kousted får døbt sønnen Jens Christensen Steensgaard.

Folk fra Gassum
2 p Trin 1762: Michel Jensen af Gassum troloves til Kiersten Nielsdatter af Raasted.

Folk fra Kjærby
5 p Trin 1766: Jens Rasmussen af Kierbye troloves efter caution til Karen Jensdatter Morum af Terp.
5 p Trin 1774: Karen Morum i Kierby er gudmor, da Simon [Jensen] i Terp får døbt datteren Maren Simonsdatter. Faddere er Espen Vinter, Christen Simonsen, Christen Grorsen samt hustruerne til Peder Blegvad og Jens Skouboe.
Septuagesima 1775: Karen Morum [af Kærby] er gudmor, da Christen Simonsen i Råsted kirke får døbt sønnen Christen Christensen. Niels Sørensens datter, Anne Nielsdatter, er del-gudmor. Faddere er Knud [Nielsen] og Michel [Klit] i Sveistrup samt korporal [Christen] Handrup


Folk fra Helstrup sogn
Den 2. juli 1752: Da Peder Lauritsen af Helstrup troloves med Maren Christensdatter af Kousted, underskrives det af Anders Pedersen Møller og Peder Nielsen. Han kaldes Peder Laursen, da der lyses for parret 2. gang på kirkedagen 8 p Trin 1752. Da parret vies den 25. oktober 1752, kaldes han Peder Lausten og hun Maren Christensdatter Steensgaard.

Folk fra Nørbæk
22. november 1750: Peder Michelsen af Nørbek troloves til Anne Madsdatter Bonde. Underskrives af Anders Pedersen og Niels Madsen.
3 . pinsedag 1752 [opsl. 57]: Anne Madsdatter i Nørrebech er gudmor, og Anne Guifar er del-gudmor, da Niels Bonde og hustru Giertrud får døbt datteren Anne Nielsdatter Bonde. Faddere er Anders Bagge, Christen Lassen og Maren, som er hustru til Jens Pedersen.
23 p Trin 1753: Niels Jacobsens hustru af Nørbæk er gudmor, da Niels Bonde får døbt sønnen Mads Nielsen.
3. påskedag 1756: Niels Jacobsen og Christen Pedersen af Nørbæk er faddere, da Niels Bonde får døbt sønnen Niels Nielsen Bonde.

Folk fra Mariager
30. april 1749: Jørgen Lange og Hr. Peder ? Michelsen ? af Mariagers kloster er del-gudmor, da Niels Madsen får døbt sønnen ? Nielsen. Niels Madsens hustru hedder ? Jacoba Deichman ?
Septuagesima 1779: Madame Toxwærd af Mariager er gudmor, da Simon Jensen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Christen Simonsen.


Folk fra Sem sogn
17 p Trin 1771: Anders Jensen af Sem er fadder, da korporal Christen Handrup får døbt sønnen Poul Christensen Handrup. Samme dag får Erich Jørgensen døbt datteren Mette Marie Erichsdatter.

Folk fra Randers
21. p Trin 1749: Lars Kousxxx [Kousted?] af Randers står fadder, da Christen Larsen får døbt datteren Anne Christensdatter. Gudmor er Giermands hustru af Vinnlev.
Søndagen mellem Nytår og H3K 1750: Byskriver Madsens hustru fra Randers står gudmor, da Christen Smed i Raasted får døbt datteren Anne Christensdatter. Pigen dør kort efter dåben.
Anden Advent 1750: Jens Stabell [s hustru?] fra Randers står gudmor, da Kield ? i Raasted får døbt sønnen Jens Kieldsen.
23 p Trin 1753: Christen Madsen af Randers er fadder, da Niels Bonde får døbt sønnen Mads Nielsen.
16 p Trin 1755: Søren Bays pige i ? Randers er del-gudmor, og Albret Vognmand i Randers er fadder, da degnen, Niels Albretsen, får døbt sønnen Albret Nielsen, der senere overtager degneerhvervet efter sin far.
1757: Afdøde Niels Bondes søn, Niels Nielsens søn, døbes Niels, bæres af Mette Bonde, faddere Niels Bonde af Randers ? ? Christen Pedersen, Niels Jacobsen, Peder Bagge og Anne Christensdatter.
3 pinsedag 1759: Trolovet Christen Andersen af Randers og Karen Christensdatter af Raasted. Underskrives af Jens Christensen og Anders Christensen, begge af Randers [måske hendes bror og hans far]. Parret vies den 29. juni 1759 i Raasted kirke.
Den 11. november 1763: Erich Jørgensen af Randers troloves til Cathrine Nielsdatter i Raasted. Erich er dagleyer og logerer hos Albret Brendewiins man. Underskrives af Niels Nielsen Skreder [dvs. Skrædder] og Peder Bage [dvs. Bagge], begge af Raasted.
8 p Trin 1776: Hustruen til Christian Knap i Randers er del-gudmor, da Peder Nielsen i Raasted får døbt sønnen Niels Pedersen. Christen og Peder Blegvad er blandt fadderne.
5 p Paaske 1777: Hustruen til Christian Knap i Randers er gudmor, da Michel Klit i Sveistrup får døbt sønnen Knud Michelsen Klit.
6 p Pasch 1785: Brændeviinskarlen Anders Knudsen, som arbejder for Knud Knudsen Møller i Randers, udlægges til barnefar for Maren Christensdatters søn, Christen Andersen i Kousted. Anders angiver at være ugift, hvilket bekræftes af provst Wedege i Randers.

1 p Epiph 1786: Knud Knap af Randers står fadder, da Peder Vinter får døbt sønnen Niels Pedersen Vinter af Sveistrup. De andre faddere er Knud Nielsen af Sveistrup og Jens Flades søn, Niels Jensen Flade.
Den 30. januar 1787: Skræddersvend Jens Nielsen fra Randers troloves til Inger Nielsdatter fra Condrup. Underskrives af R. Nielsen, vicedegn i Kousted, og husmand Søren Andersen.
24 p Trin 1787: Knud [Jensen] Knap fra Randers er fadder, da gårdmand Knud Hald får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.
Septuagesima 1789: Bodil Maria, som tjener hos sr. Ove i Randers [dvs. købmand Anders Ove], er gudmor, da Christen Nielsen får døbt datteren Ane Christensdatter i Raasted. Sikkert samme pige som i 1787 var hos købmand Søren Rudolph Bay.
Den 28. januar 1791: Knud Jensen Knap fra Randers vies til Maren Espensdatter af Kousted. Christen Mogensen og Christen Jensen, som er gårdmænd i Kondrup, skriver under den 25. januar 1791.
Fastelavnssøndag 1791: Knud Knap fra Randers er fadder, da Peder Carlsen i Terp får døbt datteren Maren Pedersdatter.

12 p Trinit 1791: Da Michel ? og hustru får døbt datteren Zidsel Michelsdatter, er del-gudmor Jens Søndergaards hustru, Maren, fra Randers.

14 p Trinit 1791: Madame Vinding fra Randers er gudmor, da Thomas Pedersen får døbt datteren Ane Marie Thomsdatter.

Folk fra Stangerum i Dalbyover sogn
Alle Helgensdag 1764 [30. okt. 1764]: Niels Jensen af Stangerom troloves til Kiersten Nielsdatter af Sveistrup. Underskrives af Christen Madsen og Christen Komdrup. De vies den 16. november 1764.
21 p Trin 1767: Da Niels Morum i Raasted får døbt sønnen Jens Nielsen Morum, er hans hustrus søster, Kiersten, fra Stangerum gudmor.
6 p Trin 1785: Mette Christensdatter af Stangerum står del-gudmor, da Jens Pedersen i Terp får døbt sønnen Niels Jensen.

Folk fra Tjærby i Albæk sogn
6 p Trin 1785: Jens Rasmussens hustru af Tjærby er gudmor, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Rasmussen er selv fadder.
11 p Trin 1785: Jens Rasmussen af Tjærby er fadder, da Simon Jensen Mohrum får døbt datteren Karen Simonsdatter Morum.


Folk fra Aalum
2. juledag 1749: Maren Nielsdatter, som tjener i Wolstrup i Aalum sogn, står gudmor, da Christen Frantzen og hustruen Anne Margrete i Kousted får døbt sønnen Jacob Christensen.
Den 8. marts 1771: Trolovet Jens Christensen Smed af Aalum og Maren Sørensdatter i Kousted.

Folk fra Svinding og Venning i Ålum sogn
Den 24. november 1765: Christen Giermandsen af Venning og Maren Pedersdatter af Kousted troloves. Underskrives af Olle Sørensen og Peder Jensen. Parret vies den 31. januar 1766.
6 p Pasch 1785: Jens Christensen af Svinding er fadder, da Maren Christensdatter får døbt sin uægte søn, Christen Andersen i Kousted.

Folk fra Aastrup [i Skødstrup sogn?]
Den 19. marts 1771: Christen Jensen af Aastrup troloves til Maren Christensdatter Bødker af Comdrup.

Folk fra Øster Bjerregrav

2. juledag 1749: Jacob Pedersen fra Bjerregrav står fadder, da Christen Frantzen i Raasted får døbt sønnen Jacob Christensen.
2 p Trin 1756: Da hyrden i Raasted, [vist nok Christen Frantzen], får døbt sønnen Jens [Christensen], er hans hustrus søster fra Bierregrau gudmor. Faddere er [skoleholder] Hans [Hansen] Wilhelm [Schmidt], Peder Bagge, Heili ? og Anne Thøgers[datter eller kone]. Den lille dreng begraves 5 p Trin 1756.
Første advent 1757: Kiersten Jacobsdatter og Kiersten Christensdatter af Bieregrav er gudmødre, da Christen Fraitrup i Raasted får døbt datteren Maren Christensdatter. Faddere er Jens Laursen og Bendt Jensen.
Den 2. april 1758: Søren Pedersen Smed af Bjerregrav troloves til Anne Jensdatter Klit af Sveistrup. Underskrives i Sveistrup med egne underskrifter af Christen Jensen og Anders Christensen Winning. I den senere lysning kaldes de Søren Smed og Anne Klit. De vies den 9. juni 1758.
Sexagesima 1764: Søren Smed i Brgrav [Bjerregrav] er fadder, da Michel Klit i Raasted får døbt sønnen Søren Michelsen Klit. M[ads] Bugges hustru er gudmor sammen med Christen Madsens hustru. Andre faddere er Søren Vinter, Jens ? og Christen Hansens hustru.
Den 4. juni 1765: Trolovet Christen Andersen af Beregrau og Gye Jensdatter af Sveistrup. De vies i Raasted kirke den 25. juni 1765.
5 p Trin 1785: Maren Pedersdatter af Biergrav er fadder, da Jens Pallesen i Kousted får døbt datteren Maren Jensdatter.
5 p Trin 1786: Christen Christensen Heedegaard af Bieregrav troloves til Anne Jensdatter af Raasted af præsten fra Støvring. Hans forlover er Søren Hedegaard og hendes er Søren Nielsen, gaardmand i Raasted.
Kristi Himmelfart 1789: Hustruen til Peder Brøndum i [Øster] Bjerregrav er gudmor, da Søren Kieldsen får døbt sønnen Søren Sørensen [Kieldsen]. Christen Tomesens hustru fra ? fulgte med.


Folk fra Kristrup
Den 15. oktober 1769: Peder Jensen Hornbech af Kristrup troloves til Maren Christensdatter Vinter af Raasted. Han er enkemand efter Giertrud Pedersdatter. Underskrives af Las Nielsen og Søren Jensen. Peder Hornbech og Maren Vinter vies vist i Kristrup den 10. november 1769.
[samme dag bedes for Søfren Andersens datter Maren i (Kousted) Kirkelade.]

Folk fra Stenstrup
2. søndag i fasten 1770: Corporal Handrup [af Stenstrup] vidner sammen med Christen Simensen, at Anders Pedersen hyrdes søn i Raasted, Niels Andersen, er barnefar til Kiersten Andersdatters søn, da denne døbes Anders Nielsen i Raasted kirke. Dreng begraves 3. onsdag i fasten 1770. Niels Andersen er en ung knægt, da han blev konfirmeret vinteren før ifølge præsten.

Folk fra Tvede
Den 29. januar 1766: Lars Nielsen Blickert [Blicher] fra Tvedde troloves til præstens datter i Kousted, Elisabeth Maria Marcussen.

Folk fra Vorning ?
23 p Trin 1753: Anders Pedersen af Zvorning er fadder, da Niels Bonde får døbt sønnen Mads Nielsen.
2 søndag i fasten 1776: Niels Skræder af Vorning er fadder, da Friderich Smed i Kousted får døbt sønnen Søren Friderichsen. Mathias Hanskemager er også fadder.


Folk fra Brostrup
Den 14. maj 1773: Knud Jensen i Brostrup troloves til Giertrud Christensdatter i Terp. Parret vies den 15. juni 1773. Ugen efter vies Espen Vinter af Terp og Anne Christensdatter i Raasted.
Den 12. juli 1775: Trolovet Christen Rasmussen Brostrup til Giertrud Sørensdatter i Raasted. Parret vies den 22. august 1775.

Folk fra Randrup

Den 8. december 1773: Peder Nielsen af Randrup troloves til Anne Andersdatter i Kousted. Han kaldes efterfølgende for Peder Randrup. Parret vies den 2. marts 1774.
20 p Trin 1774: Christen Nielsens hustru af Randrup er gudmor, da Peder Randrup får døbt sønnen Niels Pedersen Randrup. Anne Bonde er del-gudmor. Faddere er Niels Randrup, Jens Væver ? Friderich Smed.


Folk fra Taanum sogn i Viborg amt:
3 p Trin 1774: [Husmanden] Hans Andersen af Taanum troloves til Ellen Nielsdatter, datter af degnen Niels Rasmussen i Kousted. Parret vies i Kousted den 6. oktober 1774.
Den 24. november 1775: Trolovet Christen Christensen af Taanum til Kiersten Larsdatter af Raasted.
Den 7. maj 1776: Christen Christensen af Taanum vies til Kiersten Larsdatter af Raasted.


Folk fra Nibe

Den 8. oktober 1752: Peder Christensen af Niibe troloves til Margrethe Sørensdatter i Kousted. Underskrives af Christen Nielsen og Christen Michelsen. En af dem kunne være brudgommens far. Da der lyses for dem tredje gang 22 p Trin 1752, kaldes hun Margrete Hiulmand, så hendes far er nok Søren Hiulmand. Da parret vies den 16. november 1752, kaldes de Peder Christensen Niibe og Margrete Sørensdatter.

Folk fra Vejle
Den 2. november 1754: Johan Stading fra Vejle troloves til Anne Mogensdatter af Terp. Forloverne er Niels Lauritsen fra Purhuuset og Knud Mogensen fra Over Hornbæk.
Bemærkninger til Kousted og Raasted kirkebog
Små bemærkninger:
 

1 - Bemærk, at på opslag 292 er en længere beskrivelse af trolovelsen den 27. december 1768 mellem Jens Jensen Hiuler, som arbejder på Dronningborggaarden, og Anne Kieldsdatter. Forloverne er Søren Simonsen af Raasted og Anders Kusk af ?. Søren Simonsen og Anders Jensen [Kusk] skriver under i kirkebogen med egne underskrifter.
2 – Bemærk, at på opslag 74 er en kort beskrivelse, som siger, at Anne Marie Hermandsdatter har fremvist en attest fra Gieses garnisionspræst, at hun var ægteviet til Henrick Kønig, en aflagde musqueter Anno 1752 den 3. november. Det er angående hendes ? af 24. april 1753, og attesten er dateret den 6. maj 1753. 14 p Trin skriver præsten [opslag 78], at han har døbt musqueterer barn af Kiøbenhafn aftarfet Henrik Kønigs søn med navnet Hans Hermand Kønig. Hustruen til Niels Rasmussen er gudmor, faddere er Giertrud Bonde, Giertrud Guifar og Niels Bødker.
3 – Bemærk, at på opslag 105 er en speciel dåb. Det er ingen mandsfaddere, hvilket præsten også angiver. Det er Olle eller Otte Dahlsen i Raasted, der får døbt sønnen Michel Ollesen eller Ottesen. Gudmor er Anne Majer. Faddere er Karen Morum, Anne Flade, Dorreth Fisker og Flades datter.
4 – Bemærk: På opslag 208 til 210 er det er meget lang historie – måske om en trolovelse - hvor følgende navne nævnes, men jeg ved ikke lige for hvad: Den 16. juni 1762: Lars Vestergaard i Raasted, degnen Niels Knudsen i Borup, præsten hr. Christen Hess i Borup, Christen Grorsen og Jens Nielsen af Raasted, skrædderen Niels Nielsen i Raasted, Kirsten Nielsdatter, Peder Laumand i Borup Mølle, fæstemanden Michel Jensen.
Underskrives af ? Christensen i Christen Grorsens nafn samt Jens Pedersen
Mere la-la-la
Underskrives i Raasted af: Peder ? og Christen Nielsen
Nå – nu kommer vi til det nederst på 210: Det er en trolovelse mellem Michel Jensen af Gassum og Kiersten Nielsdatter af Raasted.
Underskrives af Hans Nielsen og Jens Larsen.
5 – Bemærk: Den 11. september 1762 døbes præstens søn med navnet Eliezer Marqvard i Kousted, som er født den 31. august 1762. Gudmor er præstens søsterdatter Christina sammen med Elisabeth Marie. Faddere er Michel Laasbye, Peder Marcussen, Peder Blegvad og søster Kirsten samt Niels Marcussen.
6 – Bemærk: Christen Andersen Hvid og Peder Jensen Bagi sætter deres underskrifter i kirkebogen den 25. september 1767, da Søren Andersen Hvid og Anne Rasmusdatter, begge af Kousted, troloves.
7 – Bemærk: Den 11. november 1773 vies Peder Christensen Brask og Anne Kieldsdatter i Raasted kirke.
8 – Bemærk: Den 8. september 1774 er en lille ubetydelig notits fra Kousted: ”Smeden Friderich S. Matthiis” på opslag 361, og det ser ud til at være i Raasted, men... Drengen døbes dog Matthies Friderichsen den 4. oktober 1774 i Kousted kirke, hvor præsten skriver:
Døbt Friderich Smeds søn Matthies baaren af min hustru og Maren ?datter. Fadderne Peder Blegvad, Peder Randrup ? ?  Bonde
9 – Bemærk: Septuagesima 1776 får sergent Ræhr døbt en søn med navnet Lars Ræhr. Præstens kone er gudmor sammen med Peder Randrups hustru. Faddere er Niels Marcussen, Jørgen Colding og Giertrud Bonde.
10 – Bemærk: 2. advent 1776 døbes i Raasted et barn Mette. Farens navn kan ikke læses ?? Ingels Hoyermis ??. Samtidigt døbes Hendrich Hyrdes søn, Lars Hendrichsen. Præstens søn, Jonathan Marqvard Marcussen, fødes den 23. december 1776, og han begraves den 6. januar 1777.
11 – Bemærk: 3. søndag i advent 1777: Christen Grorsen får døbt sønnen Niels Christensen Grorsen. Jens Skovboes hustru er gudmor sammen med Christen Halds datter. Faddere er Christen Hald den unge, Peder Hald og Søren Kieldsen.
12 – Bemærk: 2. søndag i fasten 1778: Christen Pedersen Harboe troloves til Maren Simonsdatter af Kousted.
13 – Bemærk: 3. søndag i fasten 1778: Søren Kieldsen får døbt datteren Karen Sørensdatter. Karen Morum er gudmor, mens Mette Morum er fadder sammen med Jens Flade og Knud Hald.
14 – Bemærk: Den 24. september 1778: Søren Christensen Vinter af Hedegaard begærer trolovelse til præstens datter, Barbara Mogensdatter. Da hans mor, Kirsten Mogensdatter, er død, og arvesagen ikke afsluttet, skal hans søskende give afkald på arv, for at trolovelsen kan finde sted. Alle arvingerne er myndige og er: Rasmus Christensen af København, Christen Christensen, Anne Cathrine Christensdatter, som er gift med Jens Skouboe, og Anne Christensdatter, som er gift med Espen Christensen. Underskrifter fra Søren Christensøn Hedegord, Christen Christensøn, Jens Skouboe og Espen Christensen. Rasmus Christensen skal sende en afkaldserklæring fra København.
Skifter fra Kousted under Dronningborg Rytter gods
Opslag 20-22: Den 18. oktober 1745: Mads Christensen Bonde af Kousted er død. Enken er Anne Michelsdatter. Børn: Søn, Niels Madsen Bonde af Kousted, 42 år [1703], søn, Christen Madsen Bonde, som tjener hos Michel Christensen af Råsted, 36 år [1709], datter, Mette Madsdatter Bonde, som er gift med Christen Madsen Vognmand i Randers, datter, Maren Madsdatter Bonde, 27 år [1718], datter, Anne Madsdatter Bonde, 25 år [1720], begge hjemme i Kousted. Lavværge for enken er Christen Andersen af Asferg. Vurderingsmænd: Christen Nielsen og Niels Jensen Rousing af Kousted. Uægte underskrifter fra Christen Andersen, Niels Madsen, Christen Nielsen og Niels Jensen Rousing.
Opslag 150-152: Den 13. januar 1750: Rytterbonden Niels Jensen Rousing i Kousted by og sogn er død. Enken er Maren Madsdatter. Ingen livsarvinger. Arvinger: Bror, Christen Jensen Rousing, som tjener hos Christen Larsen i Kousted, søster, Anne Jensdatter, som bor hos Jens Rousing i Borup i Borup sogn, halvbror, Jens Rousing i Borup. Lavværge for enken er Anders Christensen af Kousted. Vurderingsmænd: Anders Bagger og Jens Jacobsen af Asferg. Gæld til mandens søsterdatter, Maren Sørensdatter i Fårup. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Uægte underskrifter fra Anders Christensen, Jens Madsen Rousing, Christen Jensen Rousing, Jens Jacobsen og Anders Jensen Bagger.
Opslag 359-362: Den 2. maj 1757: Niels Madsen i Kousted er død. Enken er Giertrud Jacobsdatter. Børn: Søn, Mads Nielsen, 3 år [1754], datter, Anne Nielsdatter, 5 år [1752]. Lavværge for enken er Christen Pedersen af Nørbæk. Børnenes formynder er Peder Michelsen af Nørbæk, da han er den nærmeste slægtning til Niels Madsen, idet han er gift med hans søster. Til stede er sognefoged Peder Lassen af Asferg med vurderingsmænd: Jens Jacobsen af Asferg og Christen Jensen [nok af Kousted]. Gården består af et stuehus på 18 fag, en stald mod vest på 23 fag, et fæhus mod nord på 20 fag og et fæhus mod øst på 9 fag. Enken er i øvrigt frugtsommelig. Arven opdeles derfor ikke, før at enken har født. Uægte underskrifter fra Christen Pedersen, Peder Mikkelsen, Jens Jacobsen og Christen Jensen Povelsen. Fortsætter den 30. november 1757: Den 14. september 1757 har Giertrud Jacobsdatter født tvillinger, der er døbt hhv. Niels Nielsen og Maren Nielsdatter. Christen Pedersen [forkert – er Peder Michelsen] af Nørbæk er ikke mødt op, så i stede vælges til ny formynder Peder Jensen af Kousted. Vurderingsmænd: Jens Jacobsen og Peder Poulsen af Asferg [forkert – er Christen Povelsen]. Overskuddet i boet deles mellem enken og de 4 børn. Uægte underskrifter fra Peder Lassen, Christen Pedersen, Peder Jensen Bagi, Jens Jacobsen og Christen Povelsen.
Opslag 149-153: Den 27. februar 1761: Anne Sørensdatter, som var gift med Mads [Pedersen] Klitte i Kousted, er død. Arvinger er søskende: Søren Sørensen Soldat, 27 år [1734], som tjener hos Christen Poulsen i Asferg, Maren Sørensdatter, 32 år [1729], som opholder sig hos Niels Gudfard [Guifar] i Faarup. Til stede er Mads Pedersen Klidt og Søren Sørensen på egne og søsterens vegne. Vurderingsmænd er Christen Rasmussen i Asferg samt Søren Christensen i Kousted. Nævnes: Maren Madsdatter. Skøde fremlægges af Søren Nielsen Griis i Helsted [i Borup sogn] fra den 7. april 1742, til enkemandens stedfar, Niels Jensen i Raasted. I skødet nævnes Niels Jensen i Kousted. Niels Sørensen af Helsted og Jens Madsen af Borup underskriver foruden Søren Nielsen Griis. Søsteren til Mads Pedersen Klit nævnes: Johanne Pedersdatter [Klit]. Peder Christensen af Husum og Kield Jensen i Gundestrup underskriver for dette afsnit. Underskrives til sidst af Mads Pedersen [Klit], Peder Ladsen [Lassen], Søren Sørensen, Christen Rasmussen og Søren Christensen – de 2 sidste underskrifter er næppe ægte.
Opslag 198-199: Den 5. januar 1762: Ungkarl Christen Rasmussen af Kousted er død. Arvinger: Mor: Anne Christensdatter, bror, Morten Rasmussen, 35 år [1726], søster, Giertrud Rasmusdatter, som er gift med Niels Sørensen i Råsted, søster, Maren Rasmusdatter, 40 år [1721], som bor hjemme, søster, Anne Rasmusdatter, 30 år [1731], som bor hjemme. Lavværge for moren er Christen Mortensen i Asferg. Formynder for umyndige børn er broren Morten Rasmussen, mens Niels Sørensen er det for hustruen Giertrud. Til stede er sognefoged Peder Lassen af Asferg med 2 vurderingsmænd: Christen Knudsen af Kousted og Søren Christensen af Asferg. Der er temmelig mange dyr på den store gård med 8 tønder hartkorn, som består af et stuehus på 19 fag i nord, en lade på 20 fag i syd, en stald på 10 fag i vest samt et fæhus på 11 fag i øst. Der er overskud i boet, som deles mellem moren og de 3 søskende. Morten Rasmussen agter at tage den gård i fæste, som hans bror er fradød og give sin mor ophold på kontrakt. Uægte underskrifter fra Peder Lassen, Christen Mortensen, Morten Rasmussen, Niels Sørensen, Christen Knudsen og Søren Christensen.

Skifter fra Kousted fra Randers Hospital
Den 21. februar 1724: Jens Lauridsen [skrevet Jens Lassen] af Kousted er død. Enken er Anne Anne Andersdatter. Børn fra første ægteskab: Søn: [skrevet Lads] Laurids Jensen, 40 år [1684], der har halvdelen af hospitalsgården i Kousted i fæste, datter, Anne Jensdatter, som er gift med Jens Ollesen af Hvidsten i Gassum sogn. Børn fra ægteskabet med Anne Andersdatter: Datter, Maren Jensdatter, 29 år [1695], som er gift med Christen Nielsen af Kousted, søn, Anders Jensen, 25 år [1699], søn, Christen Jensen, 20 år [1704], datter, Maren Jensdatter, 17 år [1707]. Lavværge for enken er hendes ældste bror, Laurids Andersen af Bjerregrav. Formynder for børnene er deres morbror, Niels Andersen af Svingelberg. Jens Lassen døde den 22. januar 1724. Han havde ingen brødre. Vurderingsmænd: Jens Nielsen og Rasmus Nielsen af Kousted. Gården har restancer til Randers Hospital mellem 1694 og 1720. Gælden overstiger indtægterne, og der er ikke noget at arve. Uægte underskrifter fra Jens Nielsen, Rasmus Nielsen, Lauridz Andersen, Ladz Jensen, Anders Jensen, Christen Jensen, Maren Jensdatter, Christen Nielsen og Niels Andersen.
image 32-35: Den 25. juni 1725: Anne Jensdatter, som var gift med Jens Nielsen af Kousted, er død. Anne og Jens havde ingen børn. Arvinger er enkens bror: Mads Jensen af Essendrup i Laurbjerg sogn. Anne Jensdatter er død den 27. maj 1725. Vurderingsmænd: Jens Pedersen og [skrevet Las] Laurids Jensen af Kousted. Der er restancer på gården til hospitalet fra 1698 til 1722. Gælden overstiger indtægterne, og der er ikke noget til Mads Jensen af arve. Ægte underskrift fra Lads Jensen og uægte underskrifter fra Jens Nielsen og Jens Pedersen.
image 60-61: Den 29. december 1741: Johanne Sørensdatter Harboe, som var gift med Peder Sørensen Harboe af Kousted, er død. Børn: Søn, Søren Pedersen, 6 år [1735], datter, Maren Pedersdatter, 3 år [1738]. Formynder for børnene er deres mors forældre: Søren Pedersen Harbo og hustru Maren Pedersdatter af Kousted. Johannes svoger er også mødt op, dvs. Anders Christensen af Kousted. Vurderingsmænd: Peder Jensen af Kondrup og [skrevet Lads] Laurids Jensen af Kousted. Johanne Harboes forældre beholder alt indbo og besætning på gården.
Image 68-75: Den 29. oktober 1749: Peder Sørensen Harboe [skrevet Haarboe] af Kousted er død. Enken er Maren Lauridsdatter [skrevet Ladsdatter]. Børn fra ægteskabet med Maren Ladsdatter: Søn, Christen Pedersen Harbo, 6 år [1743], datter, Johanne Pedersdatter Harbo, 4 år [1745], søn, [skrevet Lads] Laurids Pedersen Harbo, 1 år, [1748]. Peder Harbo var først gift med Johanne Sørensdatter [se skiftet herover] og har med hende følgende Børn: Søn, Søren Pedersen Harbo, 14 år [1735], datter, Maren Pedersdatter Harbo, 11 år [1738]. Vurderingsmænd: Peder Lauridsen [skrevet Ladsen] af Kondrup og [skrevet Lads] Laurids Jensen af Kousted. Uægte underskrifter fra Maren Ladsdatter, Peder Jensen og Lads Jensen. Forsætter den 24. november 1749: Lavværge for enken er hendes far: [skrevet Lads] Laurids Christensen. Formynder for enkens børn: Niels Madsen af Kousted for sønnen Christen og Christen Christensen af Kousted for Johanne og Laurits. Formynder for børnene af første ægteskab: Børnenes farbror, Oluf Sørensen af Fårup for Søren og Anders Christensen af Kousted for Maren. Noget af boet tilhører børnene fra første ægteskab som arv efter deres mor. Uægte underskrifter fra de tilstedeværende. Fortsætter den 22. december 1749: Der skal betales løn til gården karl, Christen Lauridsen [skrevet Ladsen]. Enken vil forblive på gården, og hun lover at forsyne både sine børn og stedbørn med klæder og føde. Uægte underskrifter fra alle.
Image 87: Den 22. november 1751: Gårdmand Jens Nielsen Gudfar af Kousted er død. Enken er Maren Pedersdatter. Børn: Søn, Peder Jensen Gudfar, 19 år [1732], søn, Niels Jensen Gudfar, 17 år [1734], datter, Anne Jensdatter Gudfar, 23 år [1428]. Lavværge for enken er Niels Jensen af Ørrild i Fårup sogn. Formynder for børnene er Christen Nielsen Gudfar af Kousted. Vurderingsmænd: Lads Jensen af Kousted og Peder Jensen af Kondrup. Gårdens stuehus er på 7 fag. Bryggerset er på 4 fag. Stalden er på 3 fag. Fårehuset er på 16 fag, og laden er på 23 fag. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Enken forbliver på gården ifølge hendes afdøde mands fæstebrev, indtil en af sønnerne kan overtage gården. Uægte underskrifter fra Maren Pedersdatter, Niels Jensen, Christen Nielsen, Lads Jensen og Peder Jensen.
Skifter fra Råsted under Dronningborg Rytter gods
Opslag 109-111: Den 27. maj 1748: Gårdmand Laurs Jensen af Råsted er død. Enken er Maren Jensdatter. Børn: Søn, Jens Laursen, 21 år [1727], hjemme, søn, Niels Laursen, 16 år [1732], som tjener hos regimentsskriver Schelde, søn, Christen Laursen, 14 år [1734], datter, Sinne Laursdatter, 18 år [1730], datter, Mette Laursdatter, 7 år [1741]. De sidste 3 er hjemme hos moren. Lavværge for enken er Jens Christensen af Råsted. Formynder for børnene er Morten Jensen af Råsted. Vurderingsmænd: Laurs Christensen og Michel Pedersen Østergaard af Råsted. Gårdens bygninger består af et stuehus på 10 fag, en lade mod øst på 8 fag samt en længe mod vest på 13 fag. Enken beholder ægtemandens fæstebrev med henblik på, at sønnen, Jens Laursen, senere hen skal overtaget stedet. Uægte underskrifter fra Maren Jensdatter, Laurs Jensen, Morten Jensen, Lars Christensen og Mikkel Pedersen Østergaard.
Opslag 148-150: Den 12. januar 1750: Johanne Nielsdatter, som var gift med Michel Pedersen af Råsted, er død. Børn fra første ægteskab med Jens Jensen Østergaard: Søn, Anders Jensen Østergaard, 13 år [1736], søn, Niels Jensen Østergaard, 11 år [1738], søn, Christen Jensen Østergaard, 9 år [1740], datter, Anne Jensdatter, 18 år [1731], datter, Ellen Jensdatter, 15 år [1734]. Børn fra andet ægteskab med Michel Pedersen: Datter: Mette Michelsdatter, 4 år [1745]. Alle er hjemme med undtagelse af den ældste datter. Formynder for Jens Østergaards børn er deres farbror, Peder Jensen af Terp i Kousted sogn. Michel Pedersen er selv værge for sin egen datter. Vurderingsmænd: Niels Hald og Lars Østergaard af Råsted. Stuehuset er på 15 fag. Der er en vestre længe på 12 fag, en nordre længe på 10 fag samt en østre længe på 10 fag. Der er gæld til Jens Flade af Råsted, Søren Simonsen af Terp i Kousted sogn og Jørgen Møller af Tistrup Mølle. Der er overskud i boet, som deles mellem enkemanden og børnene. Uægte underskrifter fra Michel Pedersen og Peder Jensen.
Opslag 24-26: 1758: Heile Thomassen af Råsted er død. Enken er Mette Marie Madsdatter. Børn: Datter, Maren Marie Heilesdatter, 13 år [1745], datter, Anne Margrethe Heilesdatter, 6 år [1752]. Lavværge for enken er hendes bror, Ove Madsen af Spentrup. Formynder for børnene er den afdødes bror, Christen Thomassen af Kondrup i Borup sogn. Nævnes: Christen Christensen i den ejendom, som Anders Christensen af Øster Kondrup i Terp i Kousted sogn har, bliver vist nok formynder i stedet. Vurderingsmænd: Peder Nielsen af Terp og Niels Christensen Hald af Råsted. Enkens bror er vist også Palle Bruun af Frederikstad i Hald i Norge. Underskrives af Ove Madsen, Christen Christensen, Peder Nielsen og Niels Christensen.
Opslag 160-162: Den 10. marts 1761: Gårdmand Niels Michelsen af Råsted er død. Enken er Mette Knudsdatter. Børn: Søn, Knud Nielsen af Råsted, 31 år [1730], søn, Michel Nielsen af Råsted, 25 år [1736], datter, Maren Nielsdatter, som er gift med Christen Madsen af Råsted, datter, Kirsten Nielsdatter, som er gift med Niels Jensen af Råsted, datter, Kirsten Nielsdatter af Råsted, 33 år [1728], datter, Inger Nielsdatter af Råsted, 28 år [1733]. Lavværge for enken er hendes svoger, Christen Madsen. Vurderingsmænd: Michel Christensen og Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn. Niels Michelsens drengeklæder fordeles mellem hans drengebørn. Gårdens stuehus er på 15 fag. Der er et fårehus mod øst på 17 fag. Laden mod syd er på 24 fag. Stalden mod vest er på 15 fag. Der er overskud i boet, som deles mellem enken og børnene. Christen Madsen giver afkald på arv på sin kones vegne. Derefter gør Niels Jensen det samme på sin kones vegne. Uægte underskrifter fra Mette Knudsdatter, Michel Nielsen, Christen Madsen, Niels Jensen, Michel Christensen og Jens Nielsen.
Opslag 247: Den 23. marts 1763: Hyrden Christen Madsen af Råsted er død. Enken er Maren Hansdatter. Børn: Datter, Anne Christensdatter, 1½ år [1761]. Lavværge for enken er Peder Nielsen af Terp i Kousted sogn. Formynder for datteren er Lars Westergaard af Råsted. Vurderingsmænd: Jens Flade og Kield Jensen af Råsted. Boet er ganske lille, og der er ikke noget at arve til enken og datteren.
Et lille udsnit af skiftet efter Heile Thomassen af Råsted i 1758.
Skifter fra Hastrup i Spentrup sogn fra Dronningborg Ryttergods
Opslag 32-33: Den 14. juni 1758: Mette Christensdatter, som var gift med Jens Christensen Giedsted af ?, er død i Hastrup i Spentrup sogn under rytterbonde, Søren Nielsens gård. Børn: Søren [kaldes derefter for Christen] Nielsen Giedsted, 28 år [1730], var soldat og er bortrømt, Mourits Jensen Giedsted, 21 år [1737], soldat, Kiersten Jensdatter Giedsted, 16 år [1742], der tjener hos Lars Sørensen i Spentrup. Jens Giedsted er formynder for sin datter. Thyge Lauritzen i Hastrup varetager sagen for den bortrømte Christen Nielsen samt Mauritz Jensen, der i dag skulle afmarchere. Sognefoged Anders Harboe af Spentrup har medtaget 2 vurderingsmænd: Søren Nielsen Bonde og Jens Pedersen tjenestekarl af Hastrup. Datteren kaldes nu for Kierstine Marie Jensdatter. Gæld til: Søren Nielsen Bonde i Hastrup, Lauritz Møller i Kullerup Mølle samt Jens Christensen i Hastrup. Underskrives af Jens Christensen Giedsted, Thyge Laursen, Søren Nielsen Bonde samt Jens Pedersen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
09.10 | 18:13

Fantastisk spændende læsning .. jeg er født i 1949 og opvokset i Fårup Stationsby med bedsteforældre i både stationsby og Gl. Fårup

...
12.08 | 23:57

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1783: Hans Jørgensen og Anna Davidsdatter får sønnen Anders døbt i Pjedsted 6. april 1783

...
12.08 | 23:55

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1782: Enkemanden Hans Jørgensen vies til David Berthelsens datter Anna Davidsdatter i Pjedsted 12. juni 1782

...
Du kan lide denne side