Jens [Nielsøn?] Vognsen (1749 - 1806)
5 af 32 - Jens Vognsen
bliver født omkring 1746 til 1749, men fødestedet kendes ikke. Jens Vognsen flytter til Rørbæk i en meget tidlig alder. Han er ikke født i Nørager/Gjesing, Farsø/Vognsild, Alstrup/Lovns, Fovlum, Gislum, Ullits, Strandby, Øls, Hørby, Døstrup, Vebbestrup eller Simested. Brorstrup, Binderup, Kongens Tisted, Stenild/Durup og Ravnkilde har ikke kirkebøger fra perioden. Hvis han ikke er født i de sogne, hvortil der ikke er kirkebøger, er han født uden for Gislum herred. Idet hans bror, Christen Vognsen, flytter til Rørbæk fra Kongens Tisted, er det dog sandsynligt, at Jens Vognsøn er født i netop Kongens Tisted.
Men… Da hans ældste søn døbes Niels Jensen Vognsen, er det sandsynligt, at han i virkeligheden hedder Jens Nielsen Vognsen, og at drengen er opkaldt efter hans far, der således hedder Niels Vognsen. Dette leder hen på, at han kunne være en søn af den Niels Vognsen, som ved matriklen i 1724 har en halv fæstegård i Hvilsom by under Nøragergaard. I øvrigt er der en Vogn med en halv ødegård i denne matrikel. Denne Niels Vognsen dør dog i 1746 i Hvilsom, og så dør Niels Vognsen altså samtidigt med, at sønnen fødes. Niels Vognsens hustru hedder Else Christensdatter, og deraf en anden søn ved navnet Christen Nielsen Vognsen. I øvrigt har Niels Vognsen af Hvilsom to brødre, der hedder hhv. Jens og Christen.
Og men... Lidt sandsynligt er det dog også, at Jens Vognsen kan være født Roum sogn i Viborg amt i 1749 som søn af Vogn Jensen. Vogn Jensen er blevet gift i Testrup kirke i 1738 med en pige fra Skedshale i Simested sogn ved navn Kirsten Erichsdatter. Vogn Jensen og Kirsten Erichsdatter er begge væk ved folketællingen i 1787. Ved dåben i Roum kirke på kirkedagen Dom 1ma Trinitatis skriver præsten:
Dom 1ma Trinitatis hafde Vogn Jensen og hustru et drenge barn i Roum Kirche døbt Jens Karen Pedersdaatter af Skiedshall bar det. Birgitte Mogensdaatter gik for hende. Niels Erichsen af Skiedshall, Christen Møller, Niels Mortensens kone af Anstrup
Jens Vognsen fra Roum har også en bror ved navn Christen Vognsen. Roum-Christen er yngre end Jens, hvorimod han i Grynderup er ældre end Jens, så på det punkt tyder det på, at det ikke er Roum-Jens Vognsen, som flytter til Rørbæk. Kirsten og Vogn får også en datter ved navn Giertrud i 1742 [228].

Jens Vognsen flytter til Rørbæk i en meget tidlig alder. Måske er han sat i pleje hos noget familie i Rørbæk, såfremt begge hans forældre er døde?


Jens Vognsen bliver konfirmeret i Rørbæk kirke på kirkedagen Dom Qvasim 1770, hvilket betyder 1. søndag efter påske, hvilket igen vil sige den 22. april 1770. Jens er altså omkring 23 år gammel, før han bliver konfirmeret. Dette må siges at være meget ualmindeligt med en konfirmation så sent. Hvis han er født i 1749, er han dog kun 20 år gammel, hvilke passer med den alder, som præsten angiver ved hans død. Hans bror, Christen Vognsen, bliver konfirmeret i Rørbæk kirke den 6. april 1767, så han må altså være ældre en Jens. 

 

Imellem 1770 og 1776 flytter Jens Vognsen fra Rørbæk til Grynderup. Præsten kalder ham for "Vognsøn", men hvis teorien om himmerlandsk navneskik passer, og Vognsen er et tillægsnavn og ikke et patronym, er dette forkert fra præstens side – han burde så hedde Jens Nielsen Vognsen.

Jens Vognsen bliver forlovet med Karen Madsdatter mandag den 27. maj 1776. Præsten skriver:
Jens Wognsen af Grÿnderup og Karen Mathsdatter af Rørbæk, trolovede. Forlovere: Christen Matthiasøn af Rørbæk og Peder Jacobsøn af Grÿnderup.[Christen Matthiasen er ikke en bror til Karen Mathsdatter, så forloverne er ikke umiddelbart i familie med ægteparret.]

Jens Vognsen bliver gift med Karen Madsdatter søndag den 14. juli 1776 i Rørbæk kirke.

Søndag den 6. april 1777 er Jens Vognsen forlover for et kommende bryllup mellem Christen Vognsen fra Kongens Tisted og enken Kirsten Andersdatter fra Grynderup. Den anden forlover er Peder Jacobsen fra Grynderup, som også var forlover for Jens. Christen og Kirsten bliver gift i Grynderup kirke den 29. juni 1777. Kirsten er 21 år ældre end Christen og skulle ifølge folketællingslisterne have fået et barn, da hun var 52 år gammel! Uden, at det kan siges med 100 % sikkerhed, må man formode, at Christen Vognsen er bror til Jens Vognsen.  

Den 20. april 1777 døbes Jens Vognsens første barn i Grynderup, og pigen får navnet Anne Jensdatter Vognsen. Anne Vognsen er nok født torsdag den 10. april 1777 i Grynderup. Præsten skriver i kirkebogen efter dåben:

d 20de ejusd: Jens Vognsøns Barns Daab /:af Grÿnderup/: confirmeret, som den 10de næstafvigte blev inddøbt og kaldet Anne. Frembaaren af Maren Madsdatter fra Rørbæk [må være pigens moster]. Testes: Peder Jacobsøn, Jens Michelsøn, Søren Jørgensøn og Christen Vognsøns fæstekone [altså Kirsten Andersdatter] alle af Grÿnderup
[Christen Vognsen kan være en bror til Jens, som er flyttet til Grynderup i 1777 fra Kongens Tisted, og han er 1 år ældre end Jens].

Datteren Anne dør dog kort efter barnedåben, og hun begraves fra Grynderup kirke den 4. maj 1777. Præsten skriver, at Anne blev 3 uger gammel med følgende:
d 4de Maii : blev bemeldte Mands kone introduceret, saa og hans Datter Anne begraven, som var 3 Uger gl:


Den 18. februar 1778 er Jens Vognsen i Grynderup kirke fadder til en dreng, der bliver døbt Niels Nielsen. Drengens far er Niels Ovesen af Grynderup. Gudmor er Gunde Nielsens hustru af Grynderup. Andre faddere er Peder Jacobsen og Jens Michelsen af Grynderup samt Niels Hansen og dennes søster Maren Hansdatter = Stokholm [er Stokholm mon en gård?].

 

Jens Vognsen bliver i stamtræet far til Niels Jensen Vognsen, der døbes i Grynderup kirke den 17. maj 1778. Niels Jensen Vognsen dør fredag den 24. november 1837, hvor præsten, at Niels var gårdmand på Grynderup Mark og blev 60 år gammel. Han bliver i virkeligheden kun 59 år.

 

Den 3. december 1778 foræres fra Grynderup kirke 2 bibler og Siwerts Sagligheds Midler ud, og sidstnævnte foræres til gårdmanden Jens Vognsen [opslag 61 i gamle kirkebog]. Siverts Sagligheds Midler er en lille hellig skrift, som blev givet til folk, som ikke var fuldt ud indlemmet i kristendommen, og den kaldes også for ”Guds Raad til Salighed”. Biblerne gives til Laust Pedersen og hans søn af Rørbæk samt til Gunde Nielsen og hans børn af Grynderup.

Indgangen fra kirkebogen med trolovelsen mellem Jens Vognsen af Grynderup og Karen Madsdatter af Rørbæk i 1776
Jens Vognsen af Grynderup fra 1780

Jens Vognsen bliver far igen tirsdag den 2. januar 1781, hvor han får datteren, der døbes Anna Kirstine Jensdatter Vognsen. Præsten skriver:

1781 den 21de Januarii blev Jens Wognsøns Barns Daab af Grÿnderup confimeret som d. 2den hujus war inddøbt Anna Kirstine, frembaaren af Jens Nielsøns kone Maren Madsdatter fra Rørbæk. Testes: Christen Wognsøn, Peder Jacobsøn, Gunde Nielsøn, alle af Grÿnderup og Maren Christensdatter af Rørbæk.

Jens Vognsens andet barn, Anne Kirstine Jensdatter, dør i Grynderup som 20-årig i april 1801 som ugift og uden børn.

Den 16. februar 1783 er Jens Vognsen i Rørbæk kirke, fordi hans hustru, Karen Madsdatters søster og hendes ægtemand, Jens Nielsen alias Jens Skrædder, får døbt sin søn for Mathias Jensen denne dag, og Karen er gudmor til sin lille nevø, der er født den 21. januar 1783. Mathias Jensen er på hovedlægsrullen over Rørbæk sogn i 1798.

Ugen efter, dvs. den 23. februar 1783, er både Jens Vognsen og hans hustru, Karen Madsdatter, faddere i Grynderup kirke, hvor et pigebarn bliver døbt med navnet Anna Jørgensdatter. Hendes far er Jørgen Nielsen af Grynderup. Gudmor er hustruen til Christen Bach. Andre faddere ved dåbsfadet denne dag er Jens Pedersen og Gunde Nielsen af Grynderup.

Den 23. november 1783 er der endnu et af Jens Vognsens børn til dåb i den lokale kirke. Det er en pige, som bliver døbt Anna Maria Jensdatter Vognsen, og som er født og hjemmedøbt onsdag den 15. oktober 1783 i Grynderup. Præsten skriver i kirkebogen efter dåben:

November af 23de Jens Vognsøns Barns Daab confirmeret, som af 15de Octob= ? ? blev inddøbt og kaldet Anna Maria., frembaaren af Christen Baches Kone i Grÿnderup, Testes Mathies Christensøn fra Rørbæk, Peder Jacobsøn, Jørgen Nielsøn og hustrue. ejusd: dato blev Jens Vognsøns Kone introduceret
Allerede den 17. december 1783 indfører præsten i kirkebogen, at han har begravet Jens Wognsens datter, Anna Maria, og at hun kun blev 7 uger gammel.

Den 19. december 1784 bliver Jens Vognsen far til en søn i Grynderup, som bliver døbt Christen Jensen Vognsen. Drengen dør som spæd den efterfølgende måned. Drengen dør i januar 1785.


Den 30. januar 1785 bliver endnu et af Jens Vognsens børn begravet på Grynderup kirkegård. Det er sønnen, der var døbt Christen Jensen Vognsen, og som var født den 19. december 1784. Christen blev kun 6 uger gammel. Præsten skriver i kirkebogen efter begravelsen:

1785 30de Januarii Blev Jens Wognsøns Barn begravet 6 uger gamel som af 19de Decemb= ?? blev inddøbt og kaldet Christen, samme dag blev hans hustru introduceret
Fire af Jens Vognsens 5 første børn er altså døde uden at efterlade arvinger.


Søndag den 10. april 1785 er Jens Vognsen fadder i Grynderup kirke til en pige, som bliver døbt Maren Jørgensdatter. Hendes far er Jørgen Nielsen, og ham har Jens været fadder for en gang tidligere i 1783. Gudmor til den lille pige er Maren Christensdatter, mens andre faddere er Jens Pedersen, Jens Bach og Ingeborg Christensdatter, som alle er af Grynderup.

Søndag den 1. maj 1785 er Jens Vognsen i Rørbæk kirke for sammen med hustruen at være faddere til Jens Nielsens dreng, der bliver døbt Christen Jensen. Drengen dør dog som spæd. Jens Nielsen af Store Rørbæk er gift med en søster til Jens Vognsens hustru. Gudmor var dog Mogens Jacobsens hustru af Store Rørbæk. Andre faddere var Christen Mathiesen af Store Rørbæk samt Peder Møller af Døstrup.

Den 2. oktober 1785 er både Jens Vognsen og hans hustru faddere i Grynderup kirke til Laurids Pedersens søn, der bliver døbt med navnet Peder Lauridsen. Gudmor er Christen Lauridsens hustru af Allestrup i Grynderup sogn. Andre faddere er Christen Mathiesen og Jakob Pedersen, som er er Grynderup.

Den 7. november 1786 drager Jens Vognsen endnu engang til Rørbæk kirke for at være fadder for Jens Nielsen, der jo er hans svoger.  Jens Nielsens søn bliver opkaldt efter den storebror, der døde året før, dvs. Christen Jensen. Ved denne dåb er gudmor hustruen til lille Jens Smed af Store Rørbæk. Andre faddere er Christen Mathiesen, Niels Illriis samt Mogens Jacobsen af Store Rørbæk.

Jens Vognsen bliver far igen den 17. december 1786, hvor hans hans hustru, Karen Madsdatter, bliver mor til endnu en søn. Denne dreng bliver også døbt Christen Jensen Vognsen som den foregående i 1784, da han bliver døbt i Grynderup kirke den 28. januar 1787. Efter dåben skriver præsten følgende i kirkebogen:
1787 d 28 January blev Jens Vognsens Barns Daab Confirmeret som forhen 1786 d 17 Decembr blev inddøbt og kaldet Christen, frembaaren af Jens Nielsens Hustrue fra Rørbech [svigerinden Maren Madsdatter], fadderne var Sophie Christensdatter, Gunder Nielsen, Laurids Pedersen, Christen Vognsen. Samme Dag blev hans Hustrue introduceret.
Ved
folketællingen i 1787 er den lille Christen registreret hos sine forældre på gården i Grynderup. Da lægdsrullen skrives i 1795, er den 8-årige Christen på rullen i Grynderup. Det vides ikke, hvor den 14-årige Christen opholder sig ved folketællingen i 1801. På lægdsrullen i 1805 opholder den 17-årige Christen Vognsen sig i Sønder Onsild i Randers Amt, hvor han vel er tjenestedreng, og der er han til 1808, hvor han ifølge lægdsrullen er tilbage i Grynderup. Lægdsrullerne fra 1808 til 1814 angiver, at Christen Jensen Vognsen er pukkelrygget og derfor ikke egnet til soldat, hvilket har givet ham et amtspas, dvs. han skal ikke ind i hæren, men han skal stå til rådighed som kusk i tilfælde af krig.Christen Jensen Vognsen bliver gift med Ane Jensdatter i Grynderup den 12. juli 1816, efter at broren, Niels Jensen Vognsen, har været forlover for ham. På fødselsdagen den 16. oktober 1816 bliver Christen Jensen Vognsens søn døbt Jens Christensen Vognsen, og Jens bliver fremstillet i kirken den 16. december 1816. Den 9. december 1827 bliver Christen Jensen Vognsen far til en søn, der døbes Søren Christensen. Den 28. juli 1830 bliver Christen Jensen Vognsen far til en dreng, der bliver døbt Mathis Christensen. Blandt fadderne er Mathis Jensen, som er farbror til ham. Den 47-årig Christen Jensen Vognsen bor med hustruen og fem børn, som alle er drenge, ved folketællingen i 1834 i et hus i Grynderup. Familien lever på dette tidspunkt af almisser.
Ved folketællingen i februar 1840 bor Kristen Jensen Vognsen med hustru Ane Jensdatter og 3 børn i Grynderup. De hjemmeboende børn er nu Søren på 13 år, Mathies på 10 år og Karen Kjerstine på 7 år. Christen Jensen Vognsen er stadigvæk et almisselem. Christen Jensen Vognsens datter, Karen Kirstine, dør 6 år gammel den 10. marts 1841.
Den 58-årige Christen Vognsen bor stadig i Grynderup og er almisselem ved folketællingen i februar 1845. Nu er det kun sønnen Mathias Christensen på 14 år, der bor hjemme. Ved folketællingen i 1850 bor Ane og den 63-årige Christen Vognsen sammen med et barnebarn i pleje. Sønnen Jens Christensen Vognsen af Dalsgaard er nemlig blevet far til en uægte søn i Vive sogn, og denne bliver opkaldt efter sin farfar og får derfor navnet Christen Jensen. Ved folketællingerne i både 1855 og 1860 bor Christen Jensen Vognsen og hustruen stadigvæk i Grynderup, hvor de har barnebarnet Christen Jensen i pleje. Christen Jensen Vognsen dør den 31. oktober 1864 i Grynderup. Præsten skriver, at han blev 78 år gammel, men han blev da vist kun 77 år. 


Ved folketællingen den 1. juli 1787 består familien Jens Vognsen af følgende på en gård i Grynderup:

Jens Vognsen                  41 år       Gift               Bonde og Gaardbeboer

Karen Madsdatter            35 år       Gift               Hans kone, madmoder

Niels Jensen                      8 år      Ugift              Barn af første ægteskab

Christen Jensen                 1 år      Ugift              Barn af første ægteskab

Anne Kirstine Jensdatter    6 år       Ugift              Barn af første ægteskab

+ en tjenestekarl, som er en "gevorben soldat", hvilket vel er en soldat med bevæbning.


Jens Vognsen er med hustruen, Karen Madsdatter, i Rørbæk kirke den 27. april 1788, hvor hans hustrus søster og svoger, Jens Skrædder, har fået en søn, som døbes Niels Jensen. Karen Madsdatter er nemlig gudmor for sin lille nevø. Niels Jensen er på hovedlægsrullen over Rørbæk sogn i 1798.


Den 23. november 1788 står Jens Vognsen igen fadder i Grynderup kirke. Det er hyrden Søren Daniels, som får døbt en datter for Kiersten Sørensdatter Daniels. Gudmor er Peder Kieldsens hustru. Andre faddere er Peder Kieldsen, Erich Samuelsen og hustru, alle af Grynderup.


Jens Vognsen står fadder den 30. november 1788 i Grynderup kirke. Det er Mette Nielsdatter, som får døbt sin uægte datter for Mette Jensdatter. Udlagt barnefar er en kræmmer fra Holsten ved navn Jens Pedersen, og utugten forgik i Aars Degnebolig. Gudmor er Mette Nielsdatters mor ved navn Mette Bierregaard. Andre faddere er Gunde Nielsen, Søren Christensen og dennes søster Sophie Christensdatter, alle fra Grynderup.

Jens Vognsens liv efter 1788
Den 13. september 1789 begraves en 5-ugers gammel dreng, som var Jens Vognsøns. Drengen var døbt Mathias Jensen Vognsen, da han blev født den 10. august 1789, og drengen opkaldes således efter sin morfar. Denne Mathias dør altså som spæd, og Jens Vognsen får da også endnu en søn med navnet Mathias året efter.

Søndag den 3. oktober 1790 får Jens Vognsen endnu en søn, som også døbes Matthias Jensen Vognsen ved hjemmedåben, og morfaren er stadigvæk opkaldt. Matthias døbes i Grynderup kirke den 7. november 1790. Han bæres til dåb af Anne Kierstine af Allestrup. Fadderne er Christen Wognsen, Søren Christensen, Jens Nielsen Skræder og Niels Gundesens kone. Matthias Jensen konfirmeres i Grynderup kirke den 21. april 1805. Matthias Jensen bliver gift i 1829 i Grynderup kirke med Ane Kirstine Nielsdatter fra Kjemtrup. Forlovere er Niels Vognsen fra Grynderup [altså Matthias’ storebror] og Søren Smed fra Kjemtrup. Gården, som Matthias Jensen og hustruen bor på fra 1834, hedder Toftegaard i Grynderup. Matthias Jensen dør den 28. marts 1875, hvor præsten skriver, at han er 84 år gammel og død af alderdom. Gården overtages i 1859 af svigersønnen Niels Jensen Gundersen, som dog dør før svigerfaren.

Jens Vognsen er den ene forlover i Grynderup, da Søren Christensen Nyrup og Mette Nielsdatter troloves den 8. maj 1791. Den anden forlover er nok Mettes far, Niels Christensen Bæch. Parret bliver viet i Grynderup kirke den 10. juli 1791.

Den 14. april 1793 er Jens Vognsen i Rørbæk kirke, hvor han står fadder for sin svigerindes søn. Maren Madsdatter og Jens Nielsen af Store Rørbæk har nemlig fået en søn, der døbes Christen Jensen. Præsten skriver godt nok ikke, at Jens Vognsen er fra Grynderup, men det er han! Gudmor til den lille dreng er Inger Jensdatter. Andre faddere er Christen Mathiesen, Niels Ilriis og Søren Ladsen.

Den 10. juni 1793 bliver endnu en af Jens Vognsens sønner født, og denne dreng døbes med det samme af jordemoderen pga. barnets svaghed og får navnet Hans Jensen Vognsen. Præsten skriver i kirkebogen:
D. 10 Junÿ blev Jens Vognsens Barn for svagheds Skyld døbt af jordemoderen og kaldet Hans ved dets daab var tilstede Christen Baches hustru Marie og Søren Jørgensens hustru Kirsten Pedersdatter
Da Jens Vognsens søn, Hans Jensen Vognsen, senere hen bliver fremstillet den 21. juli 1793 i Grynderup kirke, skriver præsten:
d: 21 Julÿ blev Jens Vognsens og Karen Madsdatters barns daab confirmeret som forhen var kaldt Hans frembaaren af Madame Ørum. Fadderne Jens Nielsen [af Rørbæk – dvs. svogeren], Christen Vognsen [farbroren], Gunde Nielsen og Anna Kirstine [Christensdatter] af Allestrup.
Den lille Hans bliver kun 2½ år gammel, og han begraves i Grynderup den 13. november 1795.


Den 8. marts 1795 står Jens Vognsen fadder i Grynderup kirke for Søren Christensen Nyrup og Mette Nielsdatter, der denne dag får døbt sønnen Christen Sørensen Nyrup. Gudmor er Kirsten Nielsdatter af Kjemtrup i Grynderup sogn. Andre faddere er Niels Christensen, Niels Gundesen og Anne Dorthe Nielsdatter.

Da der laves lægsrulle for Grynderup sogn den 12. november 1795, er Jens Vognsens tre drenge med på listen. Foruden oplysningerne om den ældste og næsten voksne søn Niels på 16 år, er der følgende oplysninger om de to mindre drenge [Hans er død og begraves 3 dage senere]:
12 10 Far: Jens Vognsen, søn, Christen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 8 år, hjemme.
13 11 Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 5 år, hjemme.


Den 15. november 1795 begraves Jens Vognsens søn Hans, og præsten skriver efterfølgende i kirkebogen:
d 15 Nov: blev Jens Vognsens søn Hans begraven gamel 2½ Aar


Den 15. maj 1796 bliver Jens Vognsen far til endnu en søn, som også bliver døbt Hans Jensen Vognsen ligesom den forrige. Præsten skriver i kirkebogen:
d: 15 Maj – Blev Jens Vognsens Barn indøbt og kaldet Hans, fød d 14 ds.

Den lille dreng bliver fremstillet i Grynderup kirke den 26. juni 1796 af Christen Mikkelsens hustru fra Durup. Præsten skriver følgende i forbindelse med fremstillingen:
d: 26 Junÿ – Blev Jens Vognsens og Karen Madsdatter Barns daab confirmeret som forhen var kaldet Hans, frembaaren af Christen Mikkelsens kone fra Durup. Faddere Niels Gundesen, Christen Vognsen [Jens Vognsens bror], Christen Mikkelsen og Niels Gundesens hustru.

Hans Jensen Vognsen er inkluderet i lægdsrullerne indtil 1820, hvor han er 23 år gammel, og hvor det er angivet, at han har fået frilod. Hans Vognsen flytter til Døstrup kort efter 1823, hvor er gift i 1834 og har en 10-årig datter og en 2-årig søn ved folketællingen i 1834.

 

Den 25. juni 1797 står Jens Vognsen fadder i Grynderup kirke. Det er Laust Pedersen og Maren Christensdatter, der har fået datteren, som døbes Kirsten Laustdatter. Gudmor er hustruen til Niels Illeriis i Rørbæk. Andre faddere er Jacob Pedersen, Jens Christensen samt Inger [Nielsdatter], som er hustru til Anders Christensen i Rørbæk.


Da der laves lægsrulle for Grynderup sogn den 12. november 1798, er Jens Vognsens fire drenge med på listen. Foruden oplysningerne om den ældste og voksne søn Niels, er der følgende oplysninger om de tre mindre drenge:
10 6 Far: Jens Vognsen, søn, Christen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 11 år, hjemme.
11 7 Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 8 år, hjemme.
39 28 Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 2 år, hjemme


I Durup kirkebog er der for den 27. december 1799 en overstreget indgang, som siger, at Jens Vognsens bror, Christen Vognsen i Grynderup, er blevet gift med Bodil Hansdatter. Indgangen slutter med at sige: Er udført i Durup sogn. Christens forrige hustru, Kirsten, er begravet 74 år gammel den 21. april 1799. Indgangen findes også uden overstregning [opslag 66]. Tredje søndag efter Påske 1800 står Christen Vognsens hustru, Bodil Hansdatter fadder i Stenild kirke, da Niels Christensen og Birgitte Hansdatter af Nørager får døbt datteren Maren Nielsdatter. Bodil og Birgitte er måske søstre?

Ved folketællingen den 1. februar 1801 består familien Jens Vognsen derfor af følgende i Grynderup by:

Jens Vognsen                     52 år    Gift                 Bonde og Gaardbeboer

Karen Madsdatter               50 år     Gift                 Hans kone, madmoder

Niels Jensen                       23 år     Ugift               Deres barn

Anne Kirstine Jensdatter      21 år     Ugift               Deres barn

Mathis Jensen                    11 år     Ugift               Deres barn

Hans Jensen                        5 år     Ugift               Deres barn

[Enken, som Christen Vognsen blev gift med, er død 1799, og ved denne folketælling bor han i Grynderup og er gift med Bodil Hansdatter, som er 22 år yngre end han, som er 54 år gammel på dette tidspunkt.]

 

Den 19. april 1801 begraves Anne Kirstine Jensdatter Wognsen. Præsten skriver efterfølgende i den gamle kirkebog:
1801 d 19 April blev Jens Vognsens datter nafn. Anne Kirstine begraven 20 aar gl.

 

Hovedlægsrullen over Grynderup sogn opdateres igen den 12. november 1801, er Jens Vognsens fire drenge med på listen. Der er følgende oplysninger om de tre mindre drenge:
6 5: Far: Jens Vognsen, søn, Kristen Jensen Vognsen, født i Grynnerup, 14 år, opholder sig hjemme
7 6: Far: Jens Vognsen, søn, Mathies Jensen Vognsen, født i Grynnerup, 11 år, opholder sig hjemme
28 20: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynnerup, 5 år, opholder sig hjemme


Den 25. juni 1802 står Jens Vognsen fadder i Grynderup kirke til Maren Pedersdatter. Denne pige er en datter af husmanden Peder Povelsen og Maren Tønesdatter. Sønnen Niels Jensen [Vognsen] står vist fadder for første gang ved samme lejlighed. Gudmor er Johanne Christensdatter Bakke fra Grynderup, datter af Christen Bakke. De andre faddere er Niels Gundesen og dennes hustru.

Den 20. januar 1805 er Jens Vognsen nok engang fadder i Grynderup kirke. Det er Jens Mogensen og Anne Dorthe Nielsdatter af Grynderup, der har fået en datter, der bliver døbt Kirsten Jensdatter. Christen Vognsens hustru er fadder ved samme lejlighed. Gudmor er Søren Nyrups hustru. De sidste faddere er Søren Christensen og Jacob Pedersen af Grynderup.


Den 30. januar 1805 opdateres hovedlægsrullen over Grynderup sogn igen, og følgende af Jens Vognsens mindste drenge med på listen:
5 3: Far: Jens Vognsen, søn, Christen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 17 år, Uts [Uegnet til soldat] Pukkelrygget, tienlig til stykkudsk sep 1807, samme tilstand sep 1808, 1808 amtsf [måske ”amtsflytning”] til S. Onsild Randers Amt mod Caution, Afgb N: 1805
6 4: Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 14 år, opholder sig hjemme, i lægdet fremstillles afgb [afgangsbevis] 1806, fremstillet og amtspas udgivet sep 1807
20 15: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 8 år, opholder sig hjemme


Den 21. april 1805 bliver Jens Vognsens søn, Mathis Jensen, konfirmeret i Grynderup kirke.

 

Den 3. juni 1805 er Jens Vognsen i Store Rørbæk kirke fadder til en søn af Jens Jensen og Maren Jensdatter, og denne lille dreng bliver også døbt Jens Jensen. Da navnet er så sjældent, formodes det, at vi snakker om Jens Vognsen fra Grynderup. Gudmor til drengen er hustruen til Christen Jensen af Torsted. De andre faddere er nok fra Store Rørbæk og er Peder Hansen og Mathis Jensen.


Den 1. september 1805 står Jens Wognsen fadder til Niels Gundersens og Mette Marie Jensdatters søn, der døbes Anders Nielsen i Grynderup kirke. Det gør han sammen med Anders Jensen, Søren Nyrup og sidstnævntes hustru.

Jens Vognsøn bliver altså far til 10 børn, hvoraf i hvert fald de 6 dør, inden de bliver voksne og selv får børn. Tilbage er der kun de 4 drenge: Niels (1778), Christen (1786), Matthias (1790) og Hans (1796).   

 

Jens Vognsøn dør tidligt i april 1806, og han bliver altså omkring 60 år gammel. Præsten skriver dog, at han kun blev 57 år , da han begraves på Grynderup kirkegård mandag den 7. april 1806:

 

D 7 April blev Jens Vognsøn begravet gammel 57


Da hovedlægsrullen over Aalborg amt, Grynderup sogn, revideres den 12. maj 1808, har Grynderup fået sit eget lægdsnummer, 114, og sognet er dermed ikke længere registreret sammen med Rørbæk. Der er følgende om Niels Jensen Vognsens yngste sønner, der nu er uden deres far:
3 3: Far: Jens Vognsen, søn, Kristen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 20 år, ingen højdeangivelse, opholder sig i Sønder Onsild, Randers Amt, 1807 ? ? uts [uegnet til soldat] tienlig til stk [stykkudsk], a.p. caut [amtspas caution] Niels Vognsen i Grynderup, tienlig til stykkudsk sep 1809
[Må betyde, at storebroren Niels Jensen Vognsen har betalt for, at han ikke skal ind.]
4 4: Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 17 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig hjemme, uts [uegnet til soldat] meget platfodet 36/10, stykkudsk comd [commanderet] 4 Jan 1810 i stedet for 27-8, An 1/10 NB, 36/10, Nov81
15 13: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 11 år, opholder sig hjemme.
[I øvrigt er der også cautioneret for Niels Gundesens to sønner, Jens og Gunde Nielsen, hvor Niels Gundesen kautionerer for den ældste, mens Niels Vognsen kautionerer for den yngste [Gunde], men begge indgange med kautioner er udkrydset igen. Der er dog afsendt amtspas til begge drenge ifølge noten, så kautionerne er måske fjernet igen, da betalingen er i orden?].


Den 1. august 1808 får broren Christen Vognsen og hustruen Bodil Hansdatter så døbt et barn i Grynderup kirke. Denne dreng døbes Jens Christensen Vognsen, og da navnet ikke er efter bedstefædrene, opkaldes han måske efter Jens Vognsen. Den ene fadder til lille Jens, er Niels Jensen Vognsen, som jo er farbror til drengen.


Den 1. maj 1811 opdateres hovedlægsrullen over Grynderup sogn, lægd 114, atter engang, og denne gang har Jens Vognsens yngste sønner følgende data:
3 3: Far: Jens Vognsen, søn, Kristen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 23 år, ingen højdeangivelse, opholder sig i Sønder Onsild [udstreget – i lægdet dvs. Grynderup], Randers Amt, 1807 pukkelrygget uts [uegnet til soldat] tienl til sk [stykkudsk], amtsp. caut [amtspas caution] Niels Vognsen i Grynderup, tienlig til stykkudsk i lægdet amtspas afgivet sess 1813
4 4: Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 20 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig corpset [er inde i militæret], 1810 meget platfodet paa høir foed. Uts [uegnet til soldat], tienl til stk [Stykkudsk], 1810 4 Jan Udcomm til artilleri corpset som stk i stedet for 27-8
13: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 14 år, opholder sig hjemme.

Hovedlægsrullen over Grynderup sogn opdateres næste gang den 1. maj 1814, og følgende af Jens Vognsens sønner er medtaget på rullen:
3 2: Far: Jens Vognsen, søn, Kristen Jensen Vognsen, født i Grynderup, 26 år, ingen højdeangivelse, opholder sig hjemme, 1807 pukkelrygget uts [uegnet til soldat], 1813 tienlig til Train kudsk
4 3: Far: Jens Vognsen, søn, Mathias Jensen Vognsen, født i Grynderup, 23 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig korpset [er inde i militæret], 1810 meget platfodet paa høyre fud Uts [uegnet til soldat], Udcommand som stk til artilerie corpset den 4 Jan 1810

12 10: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 17 år, 63 ½ tomme 1817, Svækkelse i Skulder - efter brækket kragebeen Overført Sep: 1817


Jens Vognsens sidste søn findes også i hovedlægsrullen over Ålborg Amt og Grynderup sogn, da den skrives for 1820. Der er følgende:
9 9: Far: Jens Vognsen, søn, Hans Jensen Vognsen, født i Grynderup, 23 år, 64 tommer [1,67 m], 1819 frilod S: 1823 – 2JR 4B

Relationer: Anton Mejlby <- Niels Christian Mejlby <- Ane Kirstine Vognsen <- Niels Jensen Vognsen <- Jens Vognsen

Jens Vognsen som indskrevet med "Vognsøn" ved en barnedåb i Grynderup kirkebog.

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie