Da Rendsburg-slaverne kom til Mejlby i 1848
I 1848

var der problemer mellem Danmark og Slesvig-Holsten, som ville løsrives fra Danmark. Megen politisk uro og rygter. Sagen udviklede sig hen over marts måned, og på et tidspunkt forlyder det omkring Christiansfeld, at pøbelen fra Holsten, som bl.a. bestod af 800 slaver (=tugthusfanger), der var sluppet ud, var på vej op igennem Jylland, hvor de plyndrede byer og brændte dem ned.

Time for time spredte rygterne sig længere op i Jylland, og de når faktisk hele vejen til Hjørring. Uden at der er et gran sandhed i dem. I bogen "Slavekrigen i Jylland 1848", skriver Torsten Friis om, hvad der sker, da rygterne rammer Mejlby.

I den lille by Brorstrup øst for Års havde degn og skolelærer Brøgger lige givet eleverne fri, da hans nabo, sognefoged Ryge kom ind. Han kunne fortælle, at forpagter Konradsen fra Kyø var komme kørende alt hvad remmer og tøj kunne holde. Han havde været på Fastrupslund, og der fået oplyst, at tyskerne havde lukket slaverne i Rendsburg ud, og at de nu, plyndrende og hærgende, var i Viborg. 

Det blev besluttet at slukke alt lys og lukke døre den aften. Brorstrup ligger ret afsides, og der var chance for, at slavehæren ikke ville opdage bebyggelsen, hvis der ikke var lys. Ryges børn løb rundt i sognet med ordren til mørklægning.

Ryge selv ville flygte til Aalborg næste morgen, men hans kone ville ikke tage af sted uden Brøggers højgravide hustru.

Næste morgen kom Ryge med oplysning om, at slavehæren var på vej, og at provsten med frue allerede var flygtet til Aalborg, men forpagter Hansen på Smorup med familie var flygtet til Hobro. 

Skolebørnene, der var kommet til e ny skoledag, blev sendt hjem, og naboens søn, Søren, red i strakt karriere af sted til Binderup ca. 5 km vest for Brorstrup for at søge oplysning om situationen der. Ryge gjorde hestevognen klar til flugt.

Søren kom hurtigt tilbage på en skumdækket hest; Der var så mange slaver, at det var "grusseligt", og Binderup brændte på alle kanter! Brøggers kone blev sammen med børnene sat på Ryges vogn.

Folkene fra Mejlby mødtes imens i Ryges gård. De fleste var bevæbnede med skovøkser, men nogle have gamle muskedonnere med flintlås. Enkelte havde grebe og forke, og Jokum mødte med en plejl, "som kom han lige fra loen".

Den enøjede smed fra Mejlby forbeholdt Ryge, at han som sognefoged ikke burde flygte. Ryge mente imidlertid, at degnen var en bedre fører – og så kørte han mod Aalborg.

Brøgger, bevæbnet med sabel og fork, lod tjenestepigen slippe dyrene fri og mønstrede derefter mandskabet. De begav sig med hastige skridt mod Lille Binderup for at komme i kamp med slaverne. Tågen lå over landskabet, så sigtbarheden var dårlig. Jens Tras fra Mejlby græd, men de andre var ved godt mod. [Jens Trads står fadder til Peder Nielsen Meilby i 1817]

Smeden syntes fremmarchen gik lige hurtigt nok. "Skal vi slås ihjel, så kan vi, Fanden flygale i mig, komme tidligt nok!" En skolelærersøn fra Ravnkilde havde fået "en bitte tår på lampen for at styrke modet", og han syntes heller ikke, der var grund til at gå så stærkt. Tempoet blev sat ned.

Ved den højtliggende korsvej ved Smorup kunne man se ud over terrænet. Flere hundrede mennesker var samlet i håb om at træffe flere folk.

Forvalter Ammidsbøl havde haft ridende bug til Høgslev mølle. De havde ingen fjender set, men fortalte at slaverne var i Viborg, og denne by brændt af. Ammidsbøl troede, det var løgn alt sammen.

Brøgger sendte et bud efter Ryges vogn – han ville have sin kone hjem igen. Buddet indhentede vognen ved Støvring kro, hvor Ryge gav brød, og fru Brøgger kom velbeholden tilbage til Brorstrup, hvor hun en uge efter fødte en søn. [Kirkebogen for Brorstrup sogn viser da også, at Christen Brøgger fødes den 5. april 1848 i Brorstrup]

Ammidsbøl skrev fra Smorup til amtmanden i Viborg; To ryttere blev sendt af sted med brevet. De kom tilbage fra Viborg om natten med besked fra amtmanden, at der ingen slaver var der, men at tyskerne havde kastet friskarer og marodører i land på vestsiden af Jylland, og at der derfor skulle holdes vagt i alle byer og udsættes vagter ved alle broer og overgange over åer. Kirkeklokker skulle bruges til alarmering.

Den nat gik degnen selv vagt i Brorstrup. En af Ryges karle kom løbende med melding om, at klokkerne ringede i Tisted og Binderup, og Brøgger ringede straks med den lille klokke i Brorstrup.

Hos foged Ryge sad forpagter Hansen fra Smorup i sofaen. Han havde vovet sig tilbage fra Hobro for at se til bedriften, men var nu hvid som en væg i hovedet og turde ikke ride tilbage til familien i Hobro ved nattetide.

Der blev sendt bud efter folk i sognet, at de skulle møde ved skolen, så snart det blev lyst. Så ville man atter marcherer mod fjenden, der syntes at være i retning af Tisted. Mandskabet mødste talstærkt.

Inden de var halvvejs mod målet blev de dog indhentet af et bud, der kunne fortælle, at det hele var en løgn.


Peder Nielsen Meilby og hans kone boede ikke i Brorstrup sogn på dette tidspunkt, men hans storebror Christen Nielsen Meilby var da i Kongens Tisted, hvor hans far og faster også var.


Når man snakker om danske ”slaver” i gamle dage, snakker man reelt om indsatte fanger i stokhuse og lignende. Følgende er f.eks. en illustration med fanger fra Københavns stokhus 1850.
Slaveoprøret i andre sogne i Jylland

Generelt om Randers-egnen
I Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund, 1907, har Engelbert Dröhse også skrevet noget om emnet i artiklen Fra Slavekrigen i 1848. Dröhse skriver bl.a.:
Her i Randers og omegn blev det dog ikke saa galt som andre steder, og uroen dæmpedes ret hurtigt.
Dröhse henviser da til en notits i Randers Avis den 1. april 1848:
Som et glædeligt Bevis paa, hvor hurtigt en Landstorm vil være bragt paa Benene her i Egnen, fortjener at anføres, at en ufrivillig Prøve allerede er sket dermed i afvigte Nat, paa den sydlige Side af Mariager Fjord. En ung Knøs, der var paa Baunevagt, antændte i aftes imellem kl. 10 og 11 ubesindigen en Baune ved Norup, i Nærheden af Hadsund; strax lyste flere; ridende Bud bleve satte i Bevægelse, og i Løbet af 2 a 3 Timer vare flere Tusinde Mennesker fra alle tilstødende Sogne, forsynede med Bøsser eller Landser og andre skarpe Vaaben, samlede paa, eller undervejs til Allarmpladsen; det Hele viste sig da at være blind Allarm. Man lærer forøvrigt heraf, hvor nødvendigt det er, at sætte paalidelige og besindige Folk til Baunerne; thi skulde det oftere gaa paa, at Folk bleve saaledes gjækkede, kunde det maaske lede til, at Iveren svækkedes.


Mellerup, Harridslev, Linde og Hørning
Foruden bogen "Slavekrigen i Jylland 1848", der også indeholder eksempler fra andre sogne end Brorstrup, kan man i Fra Randers Amt 1908 læse eksempler på slavekrigshistorier, der er fortalt til Engelbert Dröhse. Disse er naturligvis fra Randers Amt og omfatter bl.a. Mellerup, Harridslev, Linde og Hørning

 

Ajstrup sogn
I fra Himmerland og Kjær Herred årgang 1961 kan du læse en mindre beskrivelse af samme episode fra St. Aistrup i Ajstrup sogn. Den er ikke lige så detaljeret, og kun få indbyggere nævnes ved navn, men artiklen er alligevel interessant for slægtsforskere, der havde forfædre i Ajstrup i 1848.

[Hvis du er interesseret i Ajstrup sogn, bør du naturligvis også læse historien om soldaten Niels Christensen (Svendsen) Aistrup på siden Andre Gode Historier - en af Danmarks brave mænd og en rigtig helt.]


Vejle-egnen

Fra Vejle-egnens slaveoprørshistorier findes der også beskrivelse i Vejle Amts Aarbøger 1905-1906 skrevet af S. Hansen, der boede i Vejle.

 

Hansen skriver bl.a.:

”Et saadant Møde holdtes den 28nde Marts [1848] i Jelling. Om dette siger Lærer Smith i sine Optegnelser, at det var sammenkaldt af Herredsfoged Stockfleth, Pastor H. Sveistrup og andre danske Mænd i Omegnen, og der lød glødende Ord om, at hver dansk Mand skulde være paa sin Post, og der lød saadanne Ord som: Kan man skyde en Ræv, saa kan man og skyde en Tysker!

 

”Slave-Onsdag” bringer husmand Lars Jensen fra Faarupgaards Mark rygtet til Ollerup nordligst i Bredsten sogn. På Ollerup Mark møder Jensen bolsmand Søren Sørensen fra Ollerup og indlader sig i samtale med ham. Lars Jensen rider nu hen til Niels Knudsen i Ollerup, hvor han får historien bekræftet. Proprietæren, for hvem Lars Jensen er fæstebonde, er i Vejle, og han beslutter at ride til byen for at notificere ham. ”Galoperende op ad Vejle Gade udraabte han den frygtelige Efterretning og tabte sin Hovedbedækning i Farten”. Hermed var Slavekrigens Brand tændt langs hele Vejledalens Nordside, og den greb om sig med forbausende Hurtighed.

 

Hvis man mener, at det stod galt til i Bredsten sogn, var situationen endnu værre i Vejle. Lars Jensens melding spredte sig som ild, og byen lignede hurtigt en belejret by fra Trediveårskrigens tid. Selv kvinder mødte med økser og knive under forklæderne… Bevæbnede Bønder fra Omegnen strømmede til. Det hed sig snart, at Fjenden havde afbrændt Haraldskjær; han var altsaa meget nær. Recognoscerende Patrouiller sendtes ud i alle Retninger. Kjøbmand J. Chr. Bøegh, som var Officer i Borgervæbningen, red i fuld Uniform paa en hvis Hest i spidsen for en Afdeling ud for at undersøge Forholdene ved Haraldskjær. Her var ingen Slaver, og det forsikredes tilmed, at der heller ingen Slaver vare ved Kjeldkær. Saa nød Krigerne i Ro og Mag deres medbragte (?) Frokost og droge hjem igjen.

 

Da Bøegh kom tilbage med den overraskende Efterretning, at der ingen Slaver fandtes vestpaa, kom Lars Jensen i en slem Klemme. Det var jo klart nok nu, at han havde ladet sig kjøbe til at lokke Vejle Bys væbnede Mandskab langt ud mod Vest, for at Fjenden imidlertid uhindret kunde tage Byen i Besiddelse! Han var, hvad ”Vejle Amts Avis” den følgende Dag med et mildt Udtryk kalder ham, ”en Ven af vor Fjende”. Altsaa – i Arresthullet med ham!

 

Der fik Lars Jensen Lov til at sidde til den følgende Dag og anstille Betragtninger over, hvad man undertiden kan faa for sin Villighed.

 

Da rygtet jo er falsk, afholdes der forhør af Lars Jensen fra Faarupgaard den 30te Marts 1848. Efter afholdt Forhør over ham – et Hovedaktstykke i Slavekrigens Historie – hvor han let gjorde det klart, at han havde handlet i god Tro, blev han ”relaxeret og demitteret”.

 

Da Lars Jensen fra Ollerup oprindeligt havde fået budskabet af en rytter, som han ikke kunne sætte navn på, blev han delvist kendt skyldig i at være skyldig i udbredelsen af rygtet. Men selv om dette er sandt, kan han helt frikendes.

 

Gårdejer Iver Koed, Bredstengaarde, var i 1848 hos sine forældre i Viuf, hvor han var 17 år gammel. Han kunne huske, at man også i Viuf væbnede sig mod tugthusfangernes angreb. Den information, som borgerne i Viuf fik, hed sig, at fangerne var i Kjeldkær. Da Kjeldkær ligger et pænt stykke vej nordvest for Viuf, kan man altså konkludere, at rygtet spredtes mod syd fra nord på denne egn, og at rygtet altså kom vestfra og ikke sydfra.

 

Du kan læse meget mere om denne begivenhed i omtalt bog, bl.a. om kromanden Søren Olesen fra Tørring Kro. Ovenstående er kun uddrag.


Gadbjerg, Lindeballe og Smidstrup
I Vejle Amts Aarbøger 1905-1906 kan man i 06-udgaven læse yderligere om denne begivenhed fra Gadbjerg og Lindeballe sogne. Præsten Hans Kau har indsamlet oplysninger fra følgende personer i sognene: Enken Grethe Bæk, husmand Peder Jensen, aftægtsmand Melchior Jørgensen, rentier Jeppe Knudsen af Gadbjerg, gårdmand Peder Hansen af Smidstrup, sognefoged Christen Jensen samt aftægtsmand Thue Madsen af Lindeballe.


Historien starter: ”Det rædselsfulde Budskab, at en Flok rendsborgske Slaver (Tugthusfanger) havde afbrændt Herregaarden Kjeldkjær og nu drog skjændende og brændende mod Bredsted, kom til Lindeballe op ad Formiddagen Onsdag d. 29. Marts 1848. Det var Theilgaard Hansen, den ene af Brødrene Hansen, som den Gang ejede Gaarden Jullingsholm i Sønder Omme Sogn, der bragte Efterretningen”.

 

Ved hjælp af skolen og skolebørnene spredes budskabet hurtigt i Lindeballe og Nørskov distrikter. Kirkeklokkerne ringede, og folk forsamledes for at høre mere:

 

”Alle kunde klarlig se, at det brændte i Bredsten, ja, der var dem, der ligefrem kunde lugte det. Efter Modtagelsen af det frygtelige Budskab, styrtede enhver igjen til sit for at gemme de Kostbarheder, som man ikke vilde havde, skulde falde i Fjendens Hænder; thi at der stod frygtelige Tider for, kunde der jo ikke være tvivl om. Det hjalp slet ikke, at Per Thomsen sagde: ”Det er Løwn det hele, de kommer et saaen!”. Jørgen Udesen gravede en jærnbunden Kiste med Sølvtøj i ned i Jorden.

 

Mændene fra hele sognet samles nu til at møde fjenden:

 

”Jørgen Due fra Lindeballe Skov, der havde været Dragon, og Per Moesgaards Karl, Christen Madsen, blev udnævnte til at ride forud for at udspejde Fjendens Stilling. Jørgen Due red paa Per Moesgaards Hest, medens Christen Madsen fik Hans Christian Ravns Hoppe, naturligvis de raskeste Gangere, Byen var i Besiddelse af”.

 

Mændene finder ikke noget, men da befolkningen ikke tror på, at det er løgn, opruster man yderligere til den dag, hvor de kommer.

 

Kau fortæller også om slaget ved Slesvig, der næsten forpurrer konfirmationerne i sognene dette år. Han beretter især om Mikkel Pedersen i Gadbjerg og Thue Madsen i Lindeballe.

 

Andre, som nævnes i historierne fra 1848 er:

 

Fra Gadbjerg: Mikkel Loft, Jens Madsen, Kjesten Lerager, Wolle Haugaard, Per Mikkelsen, Poul Madsen

Fra Smidstrup: Jens Nielsens Kirstine, Maren Andersdatter, Laust Iversens kone Else Kathrine, Erik Jessen, Hans Mikkelsen karl Søren

 

Sluttelig fortæller Sine Godskesen om slavekrigen set fra Kollerup præstegård, men hun fortæller ikke rigtigt noget om beboerne i Kollerup.

 

Afsnittet her om Gadbjerg og Lindeballe er meget forkortet, så du kan med fordel låne bogen på biblioteket, hvis de vil vide mere.

I lægdsrullerne er der ingen hemmeligheder om udseende, helbred og opførsel
Under Statens arkiver finder man også nogle af de mere moderne lægdsruller, og de indeholder sjovt nok flere oplysninger om folk end de gamle ruller mellem 1790 og 1840. Her er nogle få men sjove eksempler fra 5. udskrivningskreds 1861 i tilgangsrulle 1-60, som man bl.a. kan finde i disse lægdsruller:

Opslag 17-19 Lønborg sogn:
151: Far: Thies Pedersen, søn, Jens Christian Thiesen, født i Mejlby, 30 år, formodes at være falden den 17. marts 1864.
159: Far: Anders Pedersen, søn, Peder Andersen, født i Lundborg den 13. august 1846, 67 ¼ tomme høj rettet til 68 ¼ rettet til 67 ¾, 1871: tunghør i ringe grad, krogede fingre.
88: Far: bager Peder Feddersen Hansen, søn, Niels Oksen Hansen, født i Skærbæk den 25. april 1847, 65 ½ tomme høj [1,71 m], Mangler de fleste tænder.
Opslag 19-20 Hemmet sogn:
104: Far: Christen Christensen Cirkelsen, søn, Niels Christian Christensen, født i Hemmet den 5. juli 1846, 66 ¼ tomme høj, fritstillet til udl. i 3 aar.
105: Far: Laust Christian Jessen, søn, Jes Lauritsen, født i Hemmet den 20. december 1846, ingen højde, ansent med 2 x 5 dage v. og ler. for bedrageri og falsk.
Opslag 21 Sønder Bork sogn:
82: Far: Peder Christensen Rytter, søn, Christen Pedersen, født i Skrumsager i 1844, overført til sørullen q.1. som halvbef bef n. 127.
88: Far: Anders Jensen Simonsen, søn, Laurids Peder Andersen, født i Sønder Bork Mærsk den 16. februar 1847, Sørullen R1 som heelbefaren.
91: Far: Hans Christian Jensen, søn, Jens Severin Hans Christiansen, født i Sønder Bork [Overstreget] Skrumsager den 10. oktober 1844, tarmbrok, uds pas sess 1867.
Opslag 67-68 Velling sogn:
100: Far: Hans Christian Hansgaard, søn, Ebbe Hansen [Hansgaard], født i Bundsby den 1. december 1846, 63 tommer høj, fritstillet til udl. i 3 aar.
102: Far: Jens Andersen, søn, Christian Astrup Jensen, født i Nørby den 13. marts 1847, 62 ½ tomme høj, landmand, i høj grad platfodet.
103: Far: Kynde Jensen, søn, Jens Kyndesen, født i Hedegaard Mark den 18. maj 1846, 63 tommer høj, tarmbrok, uds. Pas.
Opslag 116 Tvis sogn:
84: Far: Peder Madsen, søn, Thomas Peder Pedersen, født i Tvis Kloster Mark den 11. april 1847, 65 tommer høj, landmand, blodaarebrok.
85: Far: Iver Andersen, søn, Jens Christian Iversen, født i Stokvad den 19. april 1847, 61 ½ tomme høj, landmand, hjertesygdom.
89: Far: Erik Christensen, søn, Jens Christian Eriksen, født i Over Uglkær den 20. september 1847, 63 ¼ tomme høj, landmand, ar efter saar på benene.
Opslag 180 Nørre Lem sogn:
59: Far: Laurids Gregersen, søn, Knud Peter Lauridsen, født i Trillingshus i 1840, 64 ¼ tomme høj, deformitet af ryggen.
64: Far: Peder Nielsen, søn, Christen Nielsen, født i Futrup den 15. juni 1846, 64 tommer høj, mulig hjertesygdom ansees.
65: Far: Christen Jensen, søn, Jens Christen Jensen, født i Moskjær den 1. september 1846, 63 ¾ tomme høj, landmand, angiver smerter i knæene.
68: Far: Christen Christensen Rytter, søn, Christen Pedersen Christensen Rytter, født i ? i 1843, fra sørullen 111-1.

I tilgangsrulle 332-449 finder du f.eks.:
Opslag 4 Aars sogn:
85: Far: Niels Andersen Back, søn, Christen Nielsen [Back], født i Sjøstrup i 1846, 63 ¾ tomme høj, Confr 1861, 1869 anlæg til brok, landmand, mangler sidste led ved ?.
86: Far: Jørgen Jonathansen, søn, Christen Jørgensen, født i Giver den 11. december 1846, 60 ¼ tomme høj, 1869 fodskade, 1870 landmand.
Opslag 4 Haubro sogn:  
60: Far: Christen Pedersen, søn, Peder Christensen, født i Slemstrup den 21. december 1846, 64 tommer høj, Confr 1861, 1869 [soldateroplysninger].
61: Far: Niels Poulsen, søn, Jacob Nielsen, født i Grønnerup [Grynderup] den 13. marts 1847, 64 ½ tomme høj, landmand, død i 106 lægd, [en del bl.a. ”rettelig angaar”].

De sidste to I får her er disse, og ellers kan I jo nok få mange timer til at gå med at gennemgå lægdsrullerne:

Opslag 9: Stenild sogn:
45: Far: Christen Pedersen Husum, søn, Jens Christensen Husum, født i Vestergaard den 6. juni 1846, 1869 brystsvag.
47: Far: Christen Christensen Moth, søn, Morten Christensen [Moth], født i Boldrup den 4. september 1846, 64 ¾ tomme høj, Conf 1861, 1869 spinkel, 1870 landmand.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.12 | 10:23

"Rasmus Pedersen Skov dør den 15. juni 1782 i Fjeldsted. Han bliver altså 76 ½ år gammel." Det er nu hans enke som dør. Han døde i 1777 og begr 2/3. Skifte 26/3

...
12.11 | 21:58

Har han en bror Christen Christensen Bagi som er født o. 1713 og det er ham som bliver gift med Anne Thorsdatter 1746. Kirsten Thorsdat har jeg død 1797

...
12.11 | 21:54

Ved dåb 1743: hans bror Jens Christensen bagi,- er det ham som i 1721 bliver gift med Jespers Sørensen Møllers datter. ?

...
20.10 | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
Du kan lide denne side