Da Rendsburg-slaverne kom til Mejlby i 1848
I 1848

var der problemer mellem Danmark og Slesvig-Holsten, som ville løsrives fra Danmark. Megen politisk uro og rygter. Sagen udviklede sig hen over marts måned, og på et tidspunkt forlyder det omkring Christiansfeld, at pøbelen fra Holsten, som bl.a. bestod af 800 slaver (=tugthusfanger), der var sluppet ud, var på vej op igennem Jylland, hvor de plyndrede byer og brændte dem ned.

Time for time spredte rygterne sig længere op i Jylland, og de når faktisk hele vejen til Hjørring. Uden at der er et gran sandhed i dem. I bogen "Slavekrigen i Jylland 1848", skriver Torsten Friis om, hvad der sker, da rygterne rammer Mejlby.

I den lille by Brorstrup øst for Års havde degn og skolelærer Brøgger lige givet eleverne fri, da hans nabo, sognefoged Ryge kom ind. Han kunne fortælle, at forpagter Konradsen fra Kyø var komme kørende alt hvad remmer og tøj kunne holde. Han havde været på Fastrupslund, og der fået oplyst, at tyskerne havde lukket slaverne i Rendsburg ud, og at de nu, plyndrende og hærgende, var i Viborg. 

Det blev besluttet at slukke alt lys og lukke døre den aften. Brorstrup ligger ret afsides, og der var chance for, at slavehæren ikke ville opdage bebyggelsen, hvis der ikke var lys. Ryges børn løb rundt i sognet med ordren til mørklægning.

Ryge selv ville flygte til Aalborg næste morgen, men hans kone ville ikke tage af sted uden Brøggers højgravide hustru.

Næste morgen kom Ryge med oplysning om, at slavehæren var på vej, og at provsten med frue allerede var flygtet til Aalborg, men forpagter Hansen på Smorup med familie var flygtet til Hobro. 

Skolebørnene, der var kommet til e ny skoledag, blev sendt hjem, og naboens søn, Søren, red i strakt karriere af sted til Binderup ca. 5 km vest for Brorstrup for at søge oplysning om situationen der. Ryge gjorde hestevognen klar til flugt.

Søren kom hurtigt tilbage på en skumdækket hest; Der var så mange slaver, at det var "grusseligt", og Binderup brændte på alle kanter! Brøggers kone blev sammen med børnene sat på Ryges vogn.

Folkene fra Mejlby mødtes imens i Ryges gård. De fleste var bevæbnede med skovøkser, men nogle have gamle muskedonnere med flintlås. Enkelte havde grebe og forke, og Jokum mødte med en plejl, "som kom han lige fra loen".

Den enøjede smed fra Mejlby forbeholdt Ryge, at han som sognefoged ikke burde flygte. Ryge mente imidlertid, at degnen var en bedre fører – og så kørte han mod Aalborg.

Brøgger, bevæbnet med sabel og fork, lod tjenestepigen slippe dyrene fri og mønstrede derefter mandskabet. De begav sig med hastige skridt mod Lille Binderup for at komme i kamp med slaverne. Tågen lå over landskabet, så sigtbarheden var dårlig. Jens Tras fra Mejlby græd, men de andre var ved godt mod. [Jens Trads står fadder til Peder Nielsen Meilby i 1817]

Smeden syntes fremmarchen gik lige hurtigt nok. "Skal vi slås ihjel, så kan vi, Fanden flygale i mig, komme tidligt nok!" En skolelærersøn fra Ravnkilde havde fået "en bitte tår på lampen for at styrke modet", og han syntes heller ikke, der var grund til at gå så stærkt. Tempoet blev sat ned.

Ved den højtliggende korsvej ved Smorup kunne man se ud over terrænet. Flere hundrede mennesker var samlet i håb om at træffe flere folk.

Forvalter Ammidsbøl havde haft ridende bug til Høgslev mølle. De havde ingen fjender set, men fortalte at slaverne var i Viborg, og denne by brændt af. Ammidsbøl troede, det var løgn alt sammen.

Brøgger sendte et bud efter Ryges vogn – han ville have sin kone hjem igen. Buddet indhentede vognen ved Støvring kro, hvor Ryge gav brød, og fru Brøgger kom velbeholden tilbage til Brorstrup, hvor hun en uge efter fødte en søn. [Kirkebogen for Brorstrup sogn viser da også, at Christen Brøgger fødes den 5. april 1848 i Brorstrup]

Ammidsbøl skrev fra Smorup til amtmanden i Viborg; To ryttere blev sendt af sted med brevet. De kom tilbage fra Viborg om natten med besked fra amtmanden, at der ingen slaver var der, men at tyskerne havde kastet friskarer og marodører i land på vestsiden af Jylland, og at der derfor skulle holdes vagt i alle byer og udsættes vagter ved alle broer og overgange over åer. Kirkeklokker skulle bruges til alarmering.

Den nat gik degnen selv vagt i Brorstrup. En af Ryges karle kom løbende med melding om, at klokkerne ringede i Tisted og Binderup, og Brøgger ringede straks med den lille klokke i Brorstrup.

Hos foged Ryge sad forpagter Hansen fra Smorup i sofaen. Han havde vovet sig tilbage fra Hobro for at se til bedriften, men var nu hvid som en væg i hovedet og turde ikke ride tilbage til familien i Hobro ved nattetide.

Der blev sendt bud efter folk i sognet, at de skulle møde ved skolen, så snart det blev lyst. Så ville man atter marcherer mod fjenden, der syntes at være i retning af Tisted. Mandskabet mødste talstærkt.

Inden de var halvvejs mod målet blev de dog indhentet af et bud, der kunne fortælle, at det hele var en løgn.


Peder Nielsen Meilby og hans kone boede ikke i Brorstrup sogn på dette tidspunkt, men hans storebror Christen Nielsen Meilby var da i Kongens Tisted, hvor hans far og faster også var.


Når man snakker om danske ”slaver” i gamle dage, snakker man reelt om indsatte fanger i stokhuse og lignende. Følgende er f.eks. en illustration med fanger fra Københavns stokhus 1850.
Slaveoprøret i andre sogne i Jylland

Generelt om Randers-egnen
I Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund, 1907, har Engelbert Dröhse også skrevet noget om emnet i artiklen Fra Slavekrigen i 1848. Dröhse skriver bl.a.:
Her i Randers og omegn blev det dog ikke saa galt som andre steder, og uroen dæmpedes ret hurtigt.
Dröhse henviser da til en notits i Randers Avis den 1. april 1848:
Som et glædeligt Bevis paa, hvor hurtigt en Landstorm vil være bragt paa Benene her i Egnen, fortjener at anføres, at en ufrivillig Prøve allerede er sket dermed i afvigte Nat, paa den sydlige Side af Mariager Fjord. En ung Knøs, der var paa Baunevagt, antændte i aftes imellem kl. 10 og 11 ubesindigen en Baune ved Norup, i Nærheden af Hadsund; strax lyste flere; ridende Bud bleve satte i Bevægelse, og i Løbet af 2 a 3 Timer vare flere Tusinde Mennesker fra alle tilstødende Sogne, forsynede med Bøsser eller Landser og andre skarpe Vaaben, samlede paa, eller undervejs til Allarmpladsen; det Hele viste sig da at være blind Allarm. Man lærer forøvrigt heraf, hvor nødvendigt det er, at sætte paalidelige og besindige Folk til Baunerne; thi skulde det oftere gaa paa, at Folk bleve saaledes gjækkede, kunde det maaske lede til, at Iveren svækkedes.


Mellerup, Harridslev, Linde og Hørning
Foruden bogen "Slavekrigen i Jylland 1848", der også indeholder eksempler fra andre sogne end Brorstrup, kan man i Fra Randers Amt 1908 læse eksempler på slavekrigshistorier, der er fortalt til Engelbert Dröhse. Disse er naturligvis fra Randers Amt og omfatter bl.a. Mellerup, Harridslev, Linde og Hørning

 

Ajstrup sogn
I fra Himmerland og Kjær Herred årgang 1961 kan du læse en mindre beskrivelse af samme episode fra St. Aistrup i Ajstrup sogn. Den er ikke lige så detaljeret, og kun få indbyggere nævnes ved navn, men artiklen er alligevel interessant for slægtsforskere, der havde forfædre i Ajstrup i 1848.

[Hvis du er interesseret i Ajstrup sogn, bør du naturligvis også læse historien om soldaten Niels Christensen (Svendsen) Aistrup på siden Andre Gode Historier - en af Danmarks brave mænd og en rigtig helt.]


Vejle-egnen

Fra Vejle-egnens slaveoprørshistorier findes der også beskrivelse i Vejle Amts Aarbøger 1905-1906 skrevet af S. Hansen, der boede i Vejle.

 

Hansen skriver bl.a.:

”Et saadant Møde holdtes den 28nde Marts [1848] i Jelling. Om dette siger Lærer Smith i sine Optegnelser, at det var sammenkaldt af Herredsfoged Stockfleth, Pastor H. Sveistrup og andre danske Mænd i Omegnen, og der lød glødende Ord om, at hver dansk Mand skulde være paa sin Post, og der lød saadanne Ord som: Kan man skyde en Ræv, saa kan man og skyde en Tysker!

 

”Slave-Onsdag” bringer husmand Lars Jensen fra Faarupgaards Mark rygtet til Ollerup nordligst i Bredsten sogn. På Ollerup Mark møder Jensen bolsmand Søren Sørensen fra Ollerup og indlader sig i samtale med ham. Lars Jensen rider nu hen til Niels Knudsen i Ollerup, hvor han får historien bekræftet. Proprietæren, for hvem Lars Jensen er fæstebonde, er i Vejle, og han beslutter at ride til byen for at notificere ham. ”Galoperende op ad Vejle Gade udraabte han den frygtelige Efterretning og tabte sin Hovedbedækning i Farten”. Hermed var Slavekrigens Brand tændt langs hele Vejledalens Nordside, og den greb om sig med forbausende Hurtighed.

 

Hvis man mener, at det stod galt til i Bredsten sogn, var situationen endnu værre i Vejle. Lars Jensens melding spredte sig som ild, og byen lignede hurtigt en belejret by fra Trediveårskrigens tid. Selv kvinder mødte med økser og knive under forklæderne… Bevæbnede Bønder fra Omegnen strømmede til. Det hed sig snart, at Fjenden havde afbrændt Haraldskjær; han var altsaa meget nær. Recognoscerende Patrouiller sendtes ud i alle Retninger. Kjøbmand J. Chr. Bøegh, som var Officer i Borgervæbningen, red i fuld Uniform paa en hvis Hest i spidsen for en Afdeling ud for at undersøge Forholdene ved Haraldskjær. Her var ingen Slaver, og det forsikredes tilmed, at der heller ingen Slaver vare ved Kjeldkær. Saa nød Krigerne i Ro og Mag deres medbragte (?) Frokost og droge hjem igjen.

 

Da Bøegh kom tilbage med den overraskende Efterretning, at der ingen Slaver fandtes vestpaa, kom Lars Jensen i en slem Klemme. Det var jo klart nok nu, at han havde ladet sig kjøbe til at lokke Vejle Bys væbnede Mandskab langt ud mod Vest, for at Fjenden imidlertid uhindret kunde tage Byen i Besiddelse! Han var, hvad ”Vejle Amts Avis” den følgende Dag med et mildt Udtryk kalder ham, ”en Ven af vor Fjende”. Altsaa – i Arresthullet med ham!

 

Der fik Lars Jensen Lov til at sidde til den følgende Dag og anstille Betragtninger over, hvad man undertiden kan faa for sin Villighed.

 

Da rygtet jo er falsk, afholdes der forhør af Lars Jensen fra Faarupgaard den 30te Marts 1848. Efter afholdt Forhør over ham – et Hovedaktstykke i Slavekrigens Historie – hvor han let gjorde det klart, at han havde handlet i god Tro, blev han ”relaxeret og demitteret”.

 

Da Lars Jensen fra Ollerup oprindeligt havde fået budskabet af en rytter, som han ikke kunne sætte navn på, blev han delvist kendt skyldig i at være skyldig i udbredelsen af rygtet. Men selv om dette er sandt, kan han helt frikendes.

 

Gårdejer Iver Koed, Bredstengaarde, var i 1848 hos sine forældre i Viuf, hvor han var 17 år gammel. Han kunne huske, at man også i Viuf væbnede sig mod tugthusfangernes angreb. Den information, som borgerne i Viuf fik, hed sig, at fangerne var i Kjeldkær. Da Kjeldkær ligger et pænt stykke vej nordvest for Viuf, kan man altså konkludere, at rygtet spredtes mod syd fra nord på denne egn, og at rygtet altså kom vestfra og ikke sydfra.

 

Du kan læse meget mere om denne begivenhed i omtalt bog, bl.a. om kromanden Søren Olesen fra Tørring Kro. Ovenstående er kun uddrag.


Gadbjerg, Lindeballe og Smidstrup
I Vejle Amts Aarbøger 1905-1906 kan man i 06-udgaven læse yderligere om denne begivenhed fra Gadbjerg og Lindeballe sogne. Præsten Hans Kau har indsamlet oplysninger fra følgende personer i sognene: Enken Grethe Bæk, husmand Peder Jensen, aftægtsmand Melchior Jørgensen, rentier Jeppe Knudsen af Gadbjerg, gårdmand Peder Hansen af Smidstrup, sognefoged Christen Jensen samt aftægtsmand Thue Madsen af Lindeballe.


Historien starter: ”Det rædselsfulde Budskab, at en Flok rendsborgske Slaver (Tugthusfanger) havde afbrændt Herregaarden Kjeldkjær og nu drog skjændende og brændende mod Bredsted, kom til Lindeballe op ad Formiddagen Onsdag d. 29. Marts 1848. Det var Theilgaard Hansen, den ene af Brødrene Hansen, som den Gang ejede Gaarden Jullingsholm i Sønder Omme Sogn, der bragte Efterretningen”.

 

Ved hjælp af skolen og skolebørnene spredes budskabet hurtigt i Lindeballe og Nørskov distrikter. Kirkeklokkerne ringede, og folk forsamledes for at høre mere:

 

”Alle kunde klarlig se, at det brændte i Bredsten, ja, der var dem, der ligefrem kunde lugte det. Efter Modtagelsen af det frygtelige Budskab, styrtede enhver igjen til sit for at gemme de Kostbarheder, som man ikke vilde havde, skulde falde i Fjendens Hænder; thi at der stod frygtelige Tider for, kunde der jo ikke være tvivl om. Det hjalp slet ikke, at Per Thomsen sagde: ”Det er Løwn det hele, de kommer et saaen!”. Jørgen Udesen gravede en jærnbunden Kiste med Sølvtøj i ned i Jorden.

 

Mændene fra hele sognet samles nu til at møde fjenden:

 

”Jørgen Due fra Lindeballe Skov, der havde været Dragon, og Per Moesgaards Karl, Christen Madsen, blev udnævnte til at ride forud for at udspejde Fjendens Stilling. Jørgen Due red paa Per Moesgaards Hest, medens Christen Madsen fik Hans Christian Ravns Hoppe, naturligvis de raskeste Gangere, Byen var i Besiddelse af”.

 

Mændene finder ikke noget, men da befolkningen ikke tror på, at det er løgn, opruster man yderligere til den dag, hvor de kommer.

 

Kau fortæller også om slaget ved Slesvig, der næsten forpurrer konfirmationerne i sognene dette år. Han beretter især om Mikkel Pedersen i Gadbjerg og Thue Madsen i Lindeballe.

 

Andre, som nævnes i historierne fra 1848 er:

 

Fra Gadbjerg: Mikkel Loft, Jens Madsen, Kjesten Lerager, Wolle Haugaard, Per Mikkelsen, Poul Madsen

Fra Smidstrup: Jens Nielsens Kirstine, Maren Andersdatter, Laust Iversens kone Else Kathrine, Erik Jessen, Hans Mikkelsen karl Søren

 

Sluttelig fortæller Sine Godskesen om slavekrigen set fra Kollerup præstegård, men hun fortæller ikke rigtigt noget om beboerne i Kollerup.

 

Afsnittet her om Gadbjerg og Lindeballe er meget forkortet, så du kan med fordel låne bogen på biblioteket, hvis de vil vide mere.

I lægdsrullerne er der ingen hemmeligheder om udseende, helbred og opførsel
Under Statens arkiver finder man også nogle af de mere moderne lægdsruller, og de indeholder sjovt nok flere oplysninger om folk end de gamle ruller mellem 1790 og 1840. Her er nogle få men sjove eksempler fra 5. udskrivningskreds 1861 i tilgangsrulle 1-60, som man bl.a. kan finde i disse lægdsruller:

Opslag 17-19 Lønborg sogn:
151: Far: Thies Pedersen, søn, Jens Christian Thiesen, født i Mejlby, 30 år, formodes at være falden den 17. marts 1864.
159: Far: Anders Pedersen, søn, Peder Andersen, født i Lundborg den 13. august 1846, 67¼ tomme høj rettet til 68¼ rettet til 67¾, 1871: tunghør i ringe grad, krogede fingre.
88: Far: bager Peder Feddersen Hansen, søn, Niels Oksen Hansen, født i Skærbæk den 25. april 1847, 65½ tomme høj [1,71 m], Mangler de fleste tænder.
Opslag 19-20 Hemmet sogn:
104: Far: Christen Christensen Cirkelsen, søn, Niels Christian Christensen, født i Hemmet den 5. juli 1846, 66¼ tomme høj, fritstillet til udl. i 3 aar.
105: Far: Laust Christian Jessen, søn, Jes Lauritsen, født i Hemmet den 20. december 1846, ingen højde, ansent med 2 x 5 dage v. og ler. for bedrageri og falsk.
Opslag 21 Sønder Bork sogn:
82: Far: Peder Christensen Rytter, søn, Christen Pedersen, født i Skrumsager i 1844, overført til sørullen q.1. som halvbef bef n. 127.
88: Far: Anders Jensen Simonsen, søn, Laurids Peder Andersen, født i Sønder Bork Mærsk den 16. februar 1847, Sørullen R1 som heelbefaren.
91: Far: Hans Christian Jensen, søn, Jens Severin Hans Christiansen, født i Sønder Bork [Overstreget] Skrumsager den 10. oktober 1844, tarmbrok, uds pas sess 1867.
Opslag 67-68 Velling sogn:
100: Far: Hans Christian Hansgaard, søn, Ebbe Hansen [Hansgaard], født i Bundsby den 1. december 1846, 63 tommer høj, fritstillet til udl. i 3 aar.
102: Far: Jens Andersen, søn, Christian Astrup Jensen, født i Nørby den 13. marts 1847, 62½ tomme høj, landmand, i høj grad platfodet.
103: Far: Kynde Jensen, søn, Jens Kyndesen, født i Hedegaard Mark den 18. maj 1846, 63 tommer høj, tarmbrok, uds. Pas.
Opslag 116 Tvis sogn:
84: Far: Peder Madsen, søn, Thomas Peder Pedersen, født i Tvis Kloster Mark den 11. april 1847, 65 tommer høj, landmand, blodaarebrok.
85: Far: Iver Andersen, søn, Jens Christian Iversen, født i Stokvad den 19. april 1847, 61½ tomme høj, landmand, hjertesygdom.
89: Far: Erik Christensen, søn, Jens Christian Eriksen, født i Over Uglkær den 20. september 1847, 63¼ tomme høj, landmand, ar efter saar på benene.
Opslag 180 Nørre Lem sogn:
59: Far: Laurids Gregersen, søn, Knud Peter Lauridsen, født i Trillingshus i 1840, 64¼ tomme høj, deformitet af ryggen.
64: Far: Peder Nielsen, søn, Christen Nielsen, født i Futrup den 15. juni 1846, 64 tommer høj, mulig hjertesygdom ansees.
65: Far: Christen Jensen, søn, Jens Christen Jensen, født i Moskjær den 1. september 1846, 63¾ tomme høj, landmand, angiver smerter i knæene.
68: Far: Christen Christensen Rytter, søn, Christen Pedersen Christensen Rytter, født i ? i 1843, fra sørullen 111-1.

I tilgangsrulle 332-449 finder du f.eks.:
Opslag 4 Aars sogn:
85: Far: Niels Andersen Back, søn, Christen Nielsen [Back], født i Sjøstrup i 1846, 63¾ tomme høj, Confr 1861, 1869 anlæg til brok, landmand, mangler sidste led ved ?.
86: Far: Jørgen Jonathansen, søn, Christen Jørgensen, født i Giver den 11. december 1846, 60¼ tomme høj, 1869 fodskade, 1870 landmand.
Opslag 4 Haubro sogn:  
60: Far: Christen Pedersen, søn, Peder Christensen, født i Slemstrup den 21. december 1846, 64 tommer høj, Confr 1861, 1869 [soldateroplysninger].
61: Far: Niels Poulsen, søn, Jacob Nielsen, født i Grønnerup [Grynderup] den 13. marts 1847, 64½ tomme høj, landmand, død i 106 lægd, [en del bl.a. ”rettelig angaar”].

De sidste to I får her er disse, og ellers kan I jo nok få mange timer til at gå med at gennemgå lægdsrullerne:

Opslag 9: Stenild sogn:
45: Far: Christen Pedersen Husum, søn, Jens Christensen Husum, født i Vestergaard den 6. juni 1846, 1869 brystsvag.
47: Far: Christen Christensen Moth, søn, Morten Christensen Moth, født i Boldrup den 4. september 1846, 64¾ tomme høj, Conf 1861, 1869 spinkel, 1870 landmand.


Interessante Panteobligationer fra Himmerland
Under Statens arkiver ligger også bøger med panteobligationer. Det kræver en del læsning, da der ikke er synderligt system i dem andet end det første bogstav i fornavnet. Her er nogle eksempler fra området til inspiration og med links til det rette sted i bogen:


Panteobligation 99 Ane Jensdatter af Nørager forskrivelse med skiftebrev efter hendes mand, Jens Michelsen, til hans 3 børn for deres far dateret den 7. juni 1806.

Panteobligation 14 Anders Christensen af Torup [er vist Toruphede i Rold sogn] forpligter sig med aftægtskontrakt til sin far, Christen Pedersen, den 20. december 1818, at levere årlige naturalske præsentationer i forhold til kontrakten.

Panteobligation 46 Anders Nielsen af Roum ved skifteslutning den 1. juli 1822 efter hans afdøde hustru Ellen Pedersdatter til hans søn, Niels Christensens mødrearv

Panteobligation 59 Ane Samuelsdatter af Store Rørbæk ved skifteslutning den 13. august 1823 efter hendes afdøde mand, Jens Jensen Kiergaard, til hendes 3 børns fædrearv. Slettes den 15. januar 1842 for to børn.

Panteobligation 41: Anders Christensen af Kongens Tisted til den almindelige enkekasse på 292 rigsdaler sølv. Afsluttet den 25. september 1851.

Panteobligation 145 Ane Christensdatter enke efter Christen Kieldal af Kongens Tisted til hendes søn, Niels Christensen Kieldal, pålydende 600 rigsdaler i sedler og i naturalier for 120 rigsdaler sedler i forbindelse med hendes ejendomme i Kongens Tisted og Bonderup dateret den 1. december 1827. Mortificeret den 20. juni 1833 og igen den 9. marts 1837, hvorefter den slettes.

Panteobligation 368 Anders Nielsen af Boldrup Mark til gårdmand Morten Christensen af Boldrup på 300 rigsdaler for Senhøhus på Boldrup Mark

Panteobligation 373 Anders Madsen Corsøe af Korsø som aftægtskontrakt til Christen Pedersen af Troulstrup af den 9. apil 1829 på 600 rigsdaler.

Panteobligation 421 Anders Madsen Corsøe af Troulstrup til aftægtsmand Niels Vognsen af Brøndum Mølle på 250 rigsdaler i debitors gård i Troulstrup af den 9. april 1829.

Panteobligation 446 Ane Margrethe, som er enke efter Mads Christensen Stenild af Boldrup til Christen Sørensen af Hvilsom på 190 rigsdaler i debitors hus i Boldrup af den 13. november 1829.

Panteobligation 10 Anders Nielsen Østergaard af Roum til Poul Nielsen Graver af Hærup Mark på 200 rigsdaler i debitors gård i Roum af den 5. juli 1830.

Panteobligation 17 Anders Nielsen af Store Rørbæk til husmand Christen Nielsen af Skårup i Ravnkilde sogn på 150 rigsdaler i debitors gård i Store Rørbæk af den 19. juni 1830.

Panteobligation 56 Anders Dyrbye af Troulstrup til Poul Sørensen af Testrup på 300 rigsdaler i debitors gård i Troulstrup af den 19. oktober 1830.

Panteobligation 90 Andreas Lausten af Østerbølle til kammeråd Svanholm på 200 rigsdaler i debitors gård i Østerbølle af den 28. december 1830.

Panteobligation 108 Anders Christensen af Kongens Tisted ved skifteslutning af den 20. september 1830 efter hans afdøde hustru for den børnene tillagte arv.

Panteobligation 110 Ane Cathrine Nielsdatter af Store Rørbæk ved skifteslutning af den 14. december 1830 efter hendes afdøde mand, Christen Pedersen Bjørn, i sin gård på Store Rørbæk Mark for den børnene tillagte arv.

Panteobligation 143 Anders Jensen af Hvam til sin far, Jens Pedersen Støttrup og hustru, og ansat til en værdi af 670 rigsdaler af den 6. juni 1831.

Panteobligation 146 Anders Jørgensen af Hvilsom som aftægtskontrakt af den 6. juli 1831 til Niels Madsen af Hvilsom.
Forligskommissionen for Gislum Herred
Fra 1796 til 1858 findes der materiale fra Forligskommissionen over Gislum herred og møderne foregik i Hobro. De første sider fra 1796 er temmelig ødelagte som følge af tidens tand. Her er et mindre uddrag over, hvad man kan finde i dette materiale, hvor det vedrører personer, som bor i byer, der behandles på denne hjemmeside.

Bemærk: Hvert link til Statens Arkiver er den første person, som nævnes på en ny side i den originale bog:

Fredag den 3. februar 1797
Madame Kieldsen på Volstrupgaard imod tre bønder, som skylder landgilde og skatter. De tre bønder er Søren Christensen og Jens Nielsen Skrædder af Store Rørbæk samt Jens Dahl af Stenild. Gårdmand Søren Christensen af Store Rørbæk tilstår, at han ifølge sin kvitteringsbog skylder 14 rigsdaler. Han lover at betale ved næste Mortensdag, og fuldmægtig Biørn på vegne af madame Kieldsen er fornøjet. Jens Nielsen Skrædders kvitteringsbog viser også, at der skyldes skatter for 1796, og han lover ligeledes at betale ved næste Mortensdag, hvorefter hr. Biørn er tilfreds. Til sidst fremstår Jens Dahl af Stenild med samme tilståelse og lover samme resultat ved næste Mortensdag, og sagen afsluttes hermed. Underskrifter fra Søren Christensen og Jens Dahl, mens den sidste underskrift fra Jens Nielsen mangler pga. bogens dårlige tilstand.

Den 10. marts 1797
Forvalter Thomesen af Nøragergaard imod to gårdmænd, som er Laurs Pedersen af Grynderup og Christen Mortensen af Boldrup i Stenild sogn, idet begge har restance i landgilde. Efter indkaldelsen havde Christen Mortensen betalt sin gæld, så kun Laurs Pedersen er mødt op. Han har restancer fra 1795 og 1796. Kommissionen giver Laurs Pedersen 14 dage kredit, men han erklærer, at han ikke kan betale alt, hvad han skylder, og at det bliver næste Mortensdag. Theil, som er mødt på Thomesens vegne, siger, at han ikke har bemyndigelse til denne løsning, og sagen udsættes derfor. Underskrift fra Larz Peedersen.

Den 17. marts 1797
Forvalter Thomesen er mødt op, mens Laurs Pedersen ikke er mødt. Forvalteren vil ikke tage imod Laurs Pedersens tilbud.

Den 24. marts 1797
Forvalter Thomesen af Nøragergaard imod to gårdmænd, som er Søren Kieldahl og Christen Væver af Kongens Tisted, idet det hævdes, at de har solgt brændevin. De to mænd er til stede og tilstår. De dømmes til hver at betale en bøde på 20 rigsdaler.

Fredag den 31. marts 1797
Den 17. marts 1797 er der indkommet en klage fra Christen Moesbæk af Alstrup Hedehus i Kongens Tisted sogn. Han er blevet kaldt ”en tyv” af natmandens kone, Karen Nielsdatter af Nørager i Durup sogn, og uden den mindste grund. Hendes mand, skorstensfejeren Hans Christian, var nærværende, da det skete. Karen Nielsdatter erklærer, at hun på ingen måde kan sige noget dårligt om Christen Moesbæk. Med denne deklaration er Christen Moesbæk fornøjet. Underskrifter fra C. Moesbæk og Hans Christian på sin kones vegne.

Den 9. juni 1797
Sagen omtales ikke her men vedrører Søren Bak af Damgaard i Farsø sogn mod Søren Mikkelsen og hans tjenestekarl Søren Mogensen.

Den 21. juli 1797
Forpagter Ibsens karl hr. Møller har indgivet en klage over en tjenestekarl i Bonderup i Kongens Tisted sogn ved navn Giver Christensen pga. fornærmende tale den 7. juli 1797. Giver Christensen dømmes til at betale 1 rigsdaler til Kongens Tisteds fattighus. Underskrift fra Giver Christensen.

Den 20. oktober 1797
Hr. Würnfeldt til Hessel har indgivet en klage den 5. oktober 1797 over skovbeboerne Hans Pedersen og Søren Christensen fra Hessel Hovedgaards skovbakker. Sagen omtales ikke yderligere her.

Den 27. oktober 1797
Hr. Hviid på Aagaard har indgivet en klage mod Peder Nielsen af Grynderup, Niels Jensen af Tamdrup og Jens Selgersen af Holmgaard, fordi de ikke vil levere sæd. Niels Jensen af Tamdrup er mødt med sin søn, Christen Nielsen. Sagen omtales ikke yderligere her.

Den 3. november 1797
Sagen fra den 20. oktober fortsætter.

Den 24. november 1797
Jacob Bach af Bonderup i Kongens Tisted sogn har gæld på rigsdaler til hans herskab. Jacob Bach nægter at betale, så sagen sendes til videre rettergang.

Den 2. februar 1798
Tjenestekarlen Morten Sørensen af Øster Hegnet har indgivet klage over færgemanden Christen Pedersen ved Hvalpsund, som har overfaldet Morten Sørensen med hug og blodige slag. Begge parter er mødt op, og ved kommissionens hjælp indgås et forlig, hvor Christen Pedersen betaler Morten Sørensen erstatning for svie og smerte. Underskrifter fra Morten Sørensen og Christen Pedersen.

Den 9. marts 1798
Niels Sørensen af Alstrup omkring ødelæggelse og svigagtig omgang i forhold til sit fæste. Niels Sørensen dømmes til at betale til hr. Würnfeldt, der er repræsenteret af birkedommer Holm fra Ullits.

Den 20. april 1798
Sagen er imod Mathias Christensen af Store Rørbæk omkring nogle bistader, som han og møllersvenden Christen Olesen af Stistrup Mølle var lige ejere af. Friderich Olesen af Stenild er til stede på vegne af Christen Olesen. Ved kommissionens hjælp indgås et forlig, hvor Mathias Christensen betaler til Friderich Olesen søndag den 22. april for staderne, hvorefter Mathias Christensen herefter er eneejer af bistaderne. Underskrifter fra Friderich Ollesen og Mathias Christensen.

Den 26. april 1798
Sagen omhandler Søren Christensen Schou imod Niels Nielsen af Hollemark og om et overfald og skældsord. Christen Madsen af Overskov og Niels Sørensen af Lynggaard har forkyndt hændelsen. Sagen udsættes, da Søren Christensen Schou ikke er mødt.
   
Den 5. maj 1798
Niels Nielsen af Hollemark [Hole Mark] og Søren Christensen af Skov [Skovgårde] i Lovns sogn er mødt op. De belæres, at de i fremtiden skal undgå lignende situationer ved at drikke mindre brændevin.
Hr. Würnfeldt til Hessel Gods imod Niels Christensen af Bregnsø i Lovns sogn, der har ladet hugge og sage nogle ege og andre træer i en lille skov, som tilhører Hessel. Sagen omtales ikke her.

Den 1. juni 1798
Sagen fra den 5. maj afsluttes uden yderligere kommentarer, da Niels Christensen af Bregnsø er afgået ved døden.

Den 6. juli 1798
Erich Nielsen imod Johannes Olesen af Durup, idet Johannes Olesen har givet skældsord imod Erich Nielsen og dennes familie. Johannes Olesen kan ikke erindre, at han har sagt således imod Erich Nielsen, og kommissionen rådgiver derfor, at parterne skal drikke mindre brændevin. Underskrifter fra Erich Nielsen og Johannes Olesen.

Den 3. august 1798
Forvalter Tommesen på Volstrup gods har indgivet en klage over Søren Bøs af Store Rørbæk, at denne skal betale sin landgilde og hoveripenge. Søren Bøs bestrider ikke, at han skal betale men vil ikke fortælle, hvornår det sker. Sagen sendes derfor til rettergang.

Den 28. september 1798
Hr. Larsen af Øster Oustrup i sagen mod selvejergårdmand Niels Mortensen af Nyrup i Gislum sogn over en panteobligation på 400 rigsdaler. Niels Mortensens gård vil blive sat på auktion, hvilket vil blive publiceret i aviser i Aalborg og Viborg. Underskrives af H. S. Lassen og Niels Mortensen.

Den 2. november 1798
Jens Sørensen af Kællingtand Mølle har indgivet en klage på vegne af sin hustru Ellen Kirstine, fordi hun er blevet antastet med skældsord og blodige slag søndag den 14. oktober af Thomas Svenningsens sønner, Christen Thomsen og Niels Thomsen af Kællingtand i Gislum sogn. Begge mænd er mødt op. Der kan ikke laves et forlig, idet Christen Thomsen benægtede, at han ville give den mindste smule til sognets fattige, uagtet at Jens Sørensen og hustru af Kællingtand Mølle tilbød ham afgørelse og forening, imod at han bøder til Gislum sogns fattige. Niels Thomesen vil heller ikke betale til sognets fattige som forlig. Jens Sørensen erklærer, at han vil sende sagen til retten med tingsvidner. Kun underskrift fra Jens Sørensen.

Den 25. januar 1799
Proprietær Würnfeldt til har indgivet en klage den 9. januar over nogle af sine bønder, der ikke har betalt deres landgilde. Gårdmændene Anders Erichsen og Jens Erichsen af Alstrup har overbragt indkaldelsen den 19. januar 1799. På vegne af Würnfeldt er mødt birkedommer Holm af Ullits. Alle de indkaldte er mødt op med undtagelse af Anders Sørensen af Overskov og Jakob Nielsen af Hestbæk. Anders Sørensen dukker dog op og lover at betale om 14 dage.

Den 29. marts 1799
Købmand Niels Christian Brix af Aalborg imod proprietær Iver Kierulf af Gunderupgaard, som har solgt rug til Brix, der ikke er blevet leveret. De to herrer bliver ikke enige, og købmand Brix erklærer, at han vil indbringe tingsvidner. Derefter erklærer hr. Kierulf, at han vil levere noget rug i Løgstør. Købmand Brix er stadigvæk ikke tilfreds. Forligskommisær købmand Sørensen lover at ville levere det samme in Natura eller tilsvarende i penge, hvorefter købmand Brix indgår forliet.

Den 3. maj 1799
Peder Qvistgaard har klaget over hans husmand, Christen Jensen Smed af Stenild, der har fraflyttet sit fæstehus og ladet en anden tage bopæl på stedet samtidigt med, at han har taget gødningen, selv om der er jord og hartkorn til huset. Både Qvistgaard og Christen Jensen Smed er mødt op. De bliver enige om, at hvis Christen Jensen Smed på hans originale fæstebrev laver en tilståelse, vil Qvistgaard frigøre ham fra hans fæstehus efter et syn. Samtidigt skal Christen Jensen Smed betale Qvistgaard med noget sædekorn. Christen Jensen Smed skal også med sin svigersøn, Christen Pedersen, sørge for, at jorden bliver pløjet og harvet. Og endeligt skal Christen Jensen og svigersønnen lade toften oplukke og indhegne. Underskrifter fra P. Qvistgaard, Christen Jensen og Christen Pedersen.

Den 10. maj 1799
Forvalter Tommesen på Nøragergaard imod udflytter Peder Andersen Erichsen af Nørager, der har lånt 20 rigsdaler af Tommesen, som han ikke har ville betale tilbage godvilligt. Peder Erichsen siger, at han godt vil betale men ikke kan inden for den tid, som Tommesen forventer. Kommisionen kan derfor ikke få parterne forenet. Sagen sendes derfor til rettergang. Underskrifter fra Tommesen og Peder Eriksen.

Den 21. juni 1799
Proprietær Iver Kierulf af Gunderupgaard mod sin fæstebonde, Christen Pedersen af Stistrup. Fuldmægtig Rehr og Christen Pedersen er mødt op. Sagen omtales ikke yderligere her.

Den 12. juli 1799
En klage fra Jens Poulsen af Durup i Stenild sogn mod tjenestekarl Niels Bach af Bonderup i Kongens Tisted sogn. Sagen handler om et eller andet omkring dennes hus ved Torsdals Mølle. Sagen afgøres ved, at Niels Bach indvilliger i at betale Jens Poulsen 4 rigsdaler.
En klage fra Niels Christensen Gislum af Ullits mod selvejer-husmand Niels Madsen af Morum i Vognsild sogn. Sagen omtales ikke yderligere her, men underskrives af Niels Gislum og Niels Madsen.

Den 26. juli 1799
En klage fra proprietær Würnfeldt over gårdfæster Hans Vognsen af Alstrup, idet denne ikke har betalt sin landgilde. Det er ikke muligt at indgå et forlig, og sagen sendes til rettergang. Underskrift fra Hans Wognsen.

Den 9. august 1799
En klage fra gårdmand Aage Jensen af Bygumgaard over Sr. Rasmus Møller af Højslev Mølle, idet Aage Jensen mener, at Rasmus Møller skylder ham noget korn. Begge parter er til stede, men kommissionen finder sagen unødvendig. Ingen underskrifter.

Den 9. august 1799
En klage fra Peder Christensen Smed af Stenild imod Laurs Basse, idet denne har solgt ham noget ødejord, som ikke findes lovlig for Jens Møller af Stenild. Alle tre parter er således blevet indkaldt. Laurs Basse siger, at han venter på svar fra landinspektør Frederich Wessenberg af Randers om vejen over Peder Smeds og Jens Møllers jorde.

Den 20. september 1799
Sagen mellem Peder Christensen Smed, Laurs Basse og Jens Møller, som alle tre er af Stenild, fortsættes. Det var aftalt, at Laurs Basse skulle skaffe fæstegårdmanden Jens Lauritzen Skrædder til Hobro og senest inden for 6 uger, så denne kunne be- eller afkræfte, om han har hørt den mundtlige handel mellem Laurs Basse og Jens Møller, som Jens Møller fik af Laurs Basse på Stenild Mark, og hvor der skulle gå en vej over den østre ende. Da Jens Laursen Skrædder er død, går Jens Møller med til, at Peder Christensen Smed må beholde retten til kørsel henover hans jordlod. Underskrifter fra Jens Pedersen Møller, Peder Christensen Smed og Laurs Basse.

Den 18. oktober 1799
En klage fra gårdmand Niels Jensen af Kællingtand i Gislum sogn over Sr. Christen Møller af Nyrup i Gislum, idet den sidste i høsttiden ulovligt og ubilligt har ? i tiendetagningen. Niels Jensen tilbyder, at det som Christen Møller skylder, kan han betale til Gislum sogns fattige, men det nægter Christen Møller. Kommissionen opgiver at kunne få et forlig. Ingen underskrifter.



Den 28. maj 1851
Enken efter købmand Uhrenholdt [hvilket nok er købmand Søren Uhrenholdt i Hobro] mødte via godsforvalter Hagen på Gandrupgaard med fuldmagt dateret den 11. maj 1851 i forhold til følgende sager om regninger:
-- Imod Amdi Hansen af Lille Rørbæk, der nu er død. For hans enke er mødt lavværgen Jesper Michelsen af Brastrup uden at være forsynet med en fuldmagt. Der laves ikke forlig, så sagen skal for retten. Ingen underskrift.
-- Imod Christen Jensen Plyndi af Skårup i Ravnkilde sogn, der er mødt op. Denne lover at betale sin gæld på 9 rigsdaler i løbet af 3 kvartaler. Underskrift fra Christian Jensen.
-- Imod Thomas Michelsen af Skårup i Ravnkilde sogn, der er mødt op. Der er intet forlig, men komissionens konklusion er, at Thomas Michelsen skal betale de 5 rigsdaler som han skylder. Underskrift fra Thomas Mikkelsen.
-- Imod Christen Pedersen Smed af Skårup i Ravnkilde sogn, der er mødt op. Der er indgået et forlig, hvor Christen Smed lover at betale de skyldte 6 rigsdaler via afdrag. Underskrift fra Christen Pedersen.
-- Imod Hans Baade af Stenild, der er mødt op. Der indgås ikke et forlig omkring de 7 rigsdaler, som Hans Baade skylder, og sagen skal for retten. Ingen underskrift.
-- Imod Christen Frederichsen Støvring af Skårup i Ravnkilde sogn, der skylder 27 rigsdaler. Der er intet forlig, og sagen sendes til retten. Ingen underskrift.
-- Imod Jørgen Christensen af Nysum, der er død. Gårdmand Søren Jensen Smed, der er gift med Jørgen Christensens enke, er mødt op. Der bliver ikke lavet noget forlig vedrørende de 10 rigsdaler, og sagen sendes til retten. Ingen underskrift.
-- Imod Hans Christoffersen af Lille Binderup. Gårdmand Hans Christoffer Sørensen er mødt op og meddeler, at der ikke findes nogen i Lille Binderup, som hedder Hans Christoffersen. Sagen sendes til retten. Ingen underskrift.
-- Imod Christen Moustsen alias Niels Mouritsen. For ham er mødt Michel Nielsen af Fyrkilde, som ikke har nogen fuldmagt. Sagen udsættes derfor til den 4. april.
-- Imod tømmermand Jens Nielsen af Mejlby i Brorstrup sogn, der er mødt op. Der kan ikke laves et forlig i forhold til de 5 rigsdaler, og sagen sendes til retten. Ingen underskrift

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.09 | 14:46

Jeg kan bare ikke finde kaptajn Anders Christensen, Åbenrå, fører af galeasen "Fortuna" i 1828. Ved I noget om ham? Christian Wammen

...
07.09 | 14:44

Jeg er vildt imponeret af denne side. Tænk sig: alle de facts, der diskes op med!Og sikken en research, der ligger bag. Sømænd på datadrys, en herlig titel!

...
24.07 | 02:55

hvor lå bagergården..ik' så langt fra Sem...på forhåd tak...min tipoldemor kom fra den gård og blev døbt i Sem kierke

...
15.06 | 15:49

Hej H. Vedr, sønnen Niels bliver han gift i Svenstrup kirke med Anne Andersdatter. Han er bosat på Alstrup Østergård, og dør her 1794. Han får mindst 10 børn

...
Du kan lide denne side