Mordet i 1729 og andre gode historier
Hvad indeholder denne side?
Øverst får du den rørende historie om mordet i Hem i 1729. Det er jo en beretning, som giver os et godt billede af, hvordan livet i Danmark var dengang.

Derefter er nogle skifter fra Kjellerup gods fra Hem, Kjellerup, Svenstrup og Kærby.

Pga. pladsmangel på denne hjemmeside får du efterfølgende andre gode historier fra forholdsvis Østjylland, men er de gode nok, kan de også være fra andre egne i Danmark:

01 - Løgne-Møller sidder bagved kirkedøren og lytter med papir og blyant
02 - Da Johannes Ewald overgav sig til svig og liderlighed
03 - Hun råbte ”sikken dreng, sikken dreng”, da hun løb rundt med den nyfødte
04 - Den ene søn ville være general, men den anden var blond
05 - Og liget stod ubegravet i 5 uger pga. pengemangel
06 - Om den afdøde datter: ”Jeg var min faders tidsfordriv”
07 - Borgmesterens søn, der blev 26 uger gammel – altså dødfødt i 1630

08 - Hvad præsten købte i Grindsted efter ankomsten i 1767

Afsnittet om krudttårnet i København 1779 og den norske Meldal-familie er flyttet til hjemmesiden kamaroso.qsite.dk.


Beboerne i Odderhuset i Hem 1729

Dette er historien om et mord, som involverer to af forfædrene til Nielsine Knudsen og derved to familier, som kommer i berøring med hinanden i 1729, men som først kommer i familie med hinanden i 1859, dvs. 130 år efter begivenheden.

Nord for Skrødstrup skov og lige syd for Hou Mark lå nordligst i Hem sogn et sted, som gennem hundredvis af år var kendt som Odderhuset. Denne historie foregår i og omkring dette hus, hvor der i 1720’erne boede en smedefamilie.

Den første gang, man støder på smedefamilien fra Odderhuset i kirkebøgerne, er 2. Advent 1726. Da bliver smedens datter nemlig trolovet. Præsten skriver:
Bodem die [2. Advent] hafde og Michel Christensøn i fald og Christen Smeds datter i Oderhuuset trolofvelse
Der er dog ikke noget bryllup at finde, så det finder måske ikke sted. Og familien i Odderhuset omtales hverken før eller efter denne begivenhed, så de var ikke sociale i Skrødstrup-sammenhænge.

Odderhuset lå ret isoleret nord for skoven
Historien bag mordet i Hem
Hen på forsommeren i 1729 var der i Odderhuset i Skrødstrup en tjenestepige ved navn Karen Povlsdatter. Odderhuset beboedes ellers af smeden Christen Andersen og dennes familie, som foruden Christen bestod af hustruen Anne og børnene Jens, Anders (som var i tjeneste på Thestrups Gods), Maren på 17 år samt en lille efternøler ved navn Dorthe. Jens og Karen legede kærester, hvilket forældrene ikke kunne lide. Hen på sommeren skulle det dog vise sig, at legen fik konsekvenser, idet Karen nok var ved at få mave på.

Forældrene var nu gnavne, og morbroren og mosteren holdte sig heller ikke tilbage med at puste til Jens ved at snakke om Karens forsvindingsmuligheder samt fosterfordrivelse. Karen holdte fast på, at Jens var faren, og at hun derfor ville giftes med ham, men det ville Jens ikke. Karen flytter dog snart fra Odderhuset, idet hun får en plads på en gård i en naboby ved navn Stouby.

Den 26. september 1729 er en far ude i Hem krat og gå med sin datter, og de støder ind i det skrækkelige syn af hovedet af et dødt menneske. Det var en frugtsommelig kvinde, som blev genkendt som Karen Povlsdatter, der jo havde tjent hos smeden. Det viser sig, at Karen forsvandt fra sin plads i Stouby den 2. august 1729 og ikke var set siden.

På gården i Stouby kunne de fortælle, at Jens Christensen havde været der den 30. juli. Karen havde fortalt gårdfolkene, at Jens havde sagt til hende, at han kunne få Dalhuset i fæste, hvis han kunne skaffe nogle penge, og så ville han gifte sig med Karen og være far for deres fælles barn. Den 2. august om aftenen bad Karen om lov til at gå til Odderhuset, da hun havde skaffet nogle penge til at fæste huset med, men hun kom ikke hjem igen.

Der blev nu lavet en stævning mod hele smedefamilien med undtagelse af Dorthe foruden 58 mænd og kvinder fra Skrødstrup by, 8 fra Skrødstrup skovhuse samt 2 fra hhv. Havnshuset, Smedehuset samt Skrødstrup Mølle. Desuden blev der stævnet 6 fra Sem by og 12 fra Hem by. Alle var indkaldt for at afgive vidneudsagn. Da sagen startes, beretter Jesper Schipper, som er herredsskriver, om fundet af liget. Blandt de fire synsmænd er Søren Christensen Møller.

Schipper fortæller, hvordan liget har ligget, og hvad de har hørt om årsagen til mordet, dvs. hvad der i dag svarer til en politimands rolle (dengang fandtes der ikke noget politi).

Der kommer nu det ene vidneudsagn efter det andet startende med alle i Odderhuset, som alle mente, at alle i Odderhuset var uskyldige. Et af de vigtigste vidneudsagn kommer fra Svend Lauridsen (eller Laursen alias Laustsen) fra Sem by, som også er i slægtstræet, som denne hjemmeside handler om.

Svend Laustsøn havde da sagt til hende: "Her gaar Ordene, at der i Langsig er fundet en død Kvinde, som skulde have haft 14-15 Daler paa sig". Dertil havde smedens Anne sagt, at "det var Skarn – det var der intet om. Hun havde kun haft 7 Mark". Svend fortæller endvidere i retten, at snakken gik, at Karen skulle være dræbt af Odderhus-folkene, men at han ellers ikke kunne sige dem noget på.

Hele Odderhus-familien foruden morbroren og mosteren blev nu sat i "Bolt og Jern i Trudsholm Fangehuller", og alle beskylder nu alle i huset for at være den skyldige.

Retssagen ender med, at der afsiges følgende domme:

Jens Christensen:

"saa bør Jens Christensen for samme sin grove Miisgierning af miste Lived, naar dend høyre Haand fra hannem levende med een Øxe afhugged, dernæst Hovedet i liige Maade fra Kroppen med een Øxe at adskillis og siiden at sættis paa een Pæl og Legemet lagt paa Stegle ved Stedet, hvor Gierningen skeede.

Morbroren Michel Windelboe:

Thi bør hand effter disse Omstændigheder at lide samme Straf som Jens Christensen, nemlig Haand og Hoved med en Øxe at afhuggis, Kroppen at lægges paa Stegle.

Christen Andersen og hustruen Anne:

Dømtes begge til Kagstrygning og henholdsvis til Bremerholm og Spindehuset deres livstid at forblive.

Maren Christensdatter frikendes og er derved den eneste tilbage til at tage sig af lillesøsteren Dorthe foruden broren Anders Christensen, der jo ikke var hjemme. Jens og Michel bliver begge halshugget på Sem hede, mens hans forældre ender deres dage i et fangehus.


Krøllen på historien er, at Søren Christensen Møller, Oluf [Olle] Christensen fra Hem og Svend Laustsen [Lauridsen] kommer i familie med hinanden 130 år senere.


Olle Christensøn og Søren Christensen Møller i 1757, hvor Olles datter bliver gift med Søren Møllers sønnesøn.


Og 130 år senere, hvor Laustsøns uægte tiptip-oldesøn Christen Knudsen bliver gift med Møllers ægte tiptip-oldedatter Ane Kirstine Møller.


Og resultatet af denne forening bliver bl.a. Nielsine Knudsen, som fødes i Edderup i 1867.


En anden mulig krølle, som måske betyder noget, måske ikke, er denne, som sker 56 år senere. Den 9. april 1785 begraves der en mystisk mand i Hem, som døde i Kvottrup. Han hedder Christen Andersen Wendelboe og er en omvandrende fattig betler på 80 år. Præsten skriver, at han hørte hjemme i Mårup i Nødager sogn, som ligger på Djursland. Selv om det kan undre en, hvordan præsten kendte hans præcise alder, kan det måske godt være sandt, og så var Christen Wendelboe født i 1705 og altså 24 år i 1729. Det kan jo ikke være Christen Andersen fra Odderhuset, der må være født noget tidligere, men hvorfor vandrer denne Christen Andersen Wendelboe helt fra Djursland til Hem? Måske fordi han kendte Hem i forvejen og var i familie med Michel Windelboe samt Christen Andersens hustru, Anne Windelboe, dvs. morderens mødrene familie? Dette er naturligvis kun et gæt, men det er da en sjov tanke, hvis det er sandt, at morderens familie vender tilbage til Hem 56 år efter begivenheden!


Fra Randers Amt: Historisk Aarbog, 1920, s.92 til 112. Søren Christensen Møller er altså en af de 4 synsmænd. Olluf Christensen hedder i virkeligheden Olle Christensøn, og hans datter Ane bliver gift med Søren Christensen Møllers sønnesøn Søren Madsen Møller.
Anvendt litteratur

Beretningen kan læses i hel længde i:

Fra Randers Amt: Historisk Aarbog, 1920, s.92 til 112. Artiklen er skrevet af Christian Wammen med hjælp fra Hofman-Bang i Landsarkivet, Uddeler Møller i Kærbybro, Cand. Mag. Grüner-Nielsen og forfatteren Evald Tang Kristensen.

Der er også skrevet en roman om dette mord. De fleste af personerne i romanen er korrekte i forhold til de faktiske oplysninger om mordet, men Møller-familien i romanen er den nye Møller-familie og altså ikke Søren Christensen Møllers familie.

Romanen hedder:

Nicoline Kirkegaard: Huset i Skovbrynet, E. Jespersens Forlag, 1920

Fra Randers Amt: Historisk Aarbog, 1920, s.92 til 112. Starten på Svend Laursens vidneudsagn.
Nogle skifter fra Hem, Svenstrup, Kjellerup og Kærby
HEM
Opslag 10: Den 3. november 1723: Jens Christensen af Hem i Randers Amt er død.
Børn: Datter, Kirsten Jensdatter, datter, Mette Jensdatter, som er gift med Thøger Laursen af Hem, der giver afkald den 26. oktober 1723. Vurderingsmænd: Thomas Jørgensen af Kastbjerg og Peder Møller af Kvotrup Mølle. Arven gives til Kirsten Jensdatter med underskrifter fra vidnerne Peder Johansen Blach og sønnen Niels Thøgersen. Underskrifter fra LTS, Peder Johansen Black og Niels Thøgersen. Der er ikke noget at arve pga. huset brøstfældighed. Til sidst underskrifter fra Tomas Jørgensen og Peder Kalberg? [=Peder Møller].
Opslag 134-136: Den 17. juli 1747: Karen Poulsdatter, som var gift med gårdmand Christen Jensen Smed af Hem i Randers Amt, er død.
Børn: Mallene Christensdatter, 11 år [1736]. Vurderingsmænd: Olle Christensen og Niels Sørensen Møller af Hem.  Formynder for pigen er hendes morbror, Poul Poulsen af Nebstrup i Vindblæs sogn. Gårdens stuehus er på 9 fag. Stalden er på 13 fag. Laden er på 13 fag. Den østre længe er på 12 fag. Fortsætter den 31. juli 1747: Sagen afsluttes, idet der ikke er registreret flere indtægter eller udgifter. Ingen underskrifter.
Opslag 140-141: Den 29. oktober 1749: Anne Andersdatter, som var gift med Peder Hiuler i Brasksilien i Hem sogn i Randers Amt, er død. Børn: Datter, Anne Pedersdatter, som er gift med Niels Knudsen af Tvede, søn, Niels Pedersen, som bor i Dalhuset i Hem sogn, datter, Anne Pedersdatter, som er gift med Peder Mølgaard, datter, Ellen Pedersdatter, som tjener i Falslev, datter, Giertrud Pedersdatter, som er gift med Niels Pedersen af Hov i Mariager Landsogn, søn, Christen Pedersen, som bor i Skrødstrup i Hem sogn, datter, Maren Pedersdatter, som tjener i Jennum i Spentrup sogn. Vurderingsmænd: Niels Sørensen og Niels Madsen af Hem. Underskrifter fra Niels Sørensen og Niels Madsen.
Opslag 160-161: Den 4. marts 1753: Anne Sørensdatter, som var gift med Thomas Sørensen Fuurboe af Hem i Randers Amt, er død.
Anne Sørensdatter har en søn: Søren Karlsen, 32 år [1721], som repræsenteres af Jens Pedersen af Kastbjerg Mølle. Vurderingsmænd: Anders Pedersen Kouer og Olle Christensen af Hem.  Underskrives med ægte underskrifter af Thomas Fuurboe, Søren Karlsen, Olle Christensen og Anders Pedersen [Kour].
Opslag 117: Den 13. juli 1791: Ungkarl Michel Esbensen af Hem i Randers Amt er død. Vurderingsmænd: Niels Pedersen og Jacob Madsen af Hem. Muligvis ingen arvinger, men der snakkes om en Christen Svendsen, som vist er en bror. Underskrifter fra Niels Pedersen og Jacob Monssen.

SVENSTRUP OG TRUE
Opslag 3-5: Den 23. april 1720: Christen Poder af Svenstrup er død. Enken er Anne Christensdatter. Børn: Datter, Kirsten Christensdatter Poder, 43 år [1677], søn, Rasmus Christensen Poder, 41 år [1679], datter, Maren Christensdatter Poder, 39 år [1681], datter, Anne Marie Christensdatter Poder, 38 år [1682], datter, Elisabeth Christensdatter Poder, 37 år [1683], søn, Anders Christensen Poder, 36 år [1684], søn, Søren Christensen Poder, 21 år [1699].
Vurderingsmænd: Peder Andersen af Allestrup og Thomas Sørensen af Aunsberg. Rasmus Poder, den ældste søn, er der på vegne af alle sine søskende. Lavværge er Niels Møller af Kjellerup Mølle. Gæld til Niels Brincheterp i Hobro. Ingen underskrifter.
Opslag 16: Den 15. februar 1726: Lauridz Jørgensen i huset Lyckeholm i Svenstrup sogn er død. Enkens navn angives ikke. Børnenes navne angives ikke. Enken forbliver i huset med sine børn. Lauridz Jørgensens bror er Thomas Jørgensen. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Vurderingsmænd: Jacob Jensen og Anders Andersen af Svenstrup. Underskrifter fra Jacob Jensen og AAS [Anders Andersen].
Opslag 18-25: Den 6. oktober 1727: Jens Christensen af True i Svenstrup sogn er død i dag. Enken er Kirsten Pedersdatter [Forkert – hun underskriver sig som Kirsten Christensdatter og kaldes også dette senere]. Arvinger: Bror, Christen Christensen af True i Svenstrup sogn, søster, Anne Christensdatter.
Lavværge for enken er Christen Michelsen af Øster Kondrup. Vurderingsmænd: Lauridz Knudsen og Anders Pedersen af True. Underskrifter fra Kirsten Christensdatter, Christen Christensen, Anne Christensdatter, Anders Pedersen og Lauridz Knudsen. Fortsætter den 5. november 1727: Vurderingsmænd: Anders Andersen af Svenstrup og Niels Jensen Møller af Kjellerup Mølle. Lavværge for datteren er hr. Anders Brøndlund, fuldmægtig på Mariager kloster, samt Peder Christensen i Lycken på sin hustrus vegne og Anders Nielsen og hustru i Kottrup. Peder Christensen og Anders Nielsens hustruer må også være søstre til Jens Christensen, da de hhv. hedder Birgit Christensdatter og Maren Christensdatter. Peder Andersen og Søren Andersen [af True] skriver under på, at Christen Christensen ikke var hjemme den 22. oktober 1727. Indboet gøres op. Skødet fra Kong Christian d. 3. er dateret ”1543 nest efter St. Knud Kunnings Dag” og findes i Rasmus Christensen Smeds gemmer. Fæstebrevet er dateret den 24. april 1719. Alle søskendes moderarv er dateret den 19. juni 1724. Vidner var da Anders Pedersen og Jens Lassen af True. Underskrifter fra Peder Christensen, Christen Christensen, Anders Nielsen og Anne Christensdatter. Christen Kieldsen i Faarup nævnes omkring gæld. Løn skal betales til tjenestepigen Anne Andersdatter fra 1726. Underskrives til sidst af alle søskende og evt. ægtefæller. Fortsætter den 2. december 1727: Lavværgen er lovligt fraværende, så forpagter på Demstrup, Otte Galthen, er trådt til foruden samtlige arvinger: Christen Christensen af True, Anne Christensdatter af True, Peder Christensen fra Lyckemark på sin hustrus vegne og Maren Christensdatter af Katrup. [Anders] Brøndlund fra Mariager Kloster er lavværge for Anne Christensdatter. Rasmus Christensen af Enslev er mødt og ”producerede den kgl. skøde in originali”. Vurderingsmænd: Anders Pedersen af True og Jacob Jensen af Svenstrup. Underskrifter fra Maren Christensdatter, Anne Christensdatter, Christen Christensen, Peder Christensen, Anders Pedersen, Otto Galthen og Kirsten Pedersdatter – og nu hedder hun så ”Pedersdatter igen med underskrift”. Fortsætter den 16. december 1727: Enken kaldes stadigvæk Kirsten Pedersdatter.  Rasmus Christensen Smed af Enslev er atter mødt op som lavværge for enken, da Christen Michelsen af Øster Kondrup er lovligt fraværende, mens Brøndlund er der for Anne Christensdatter, der også er enke. Søren Andersen og Thomas Jørgensen skriver under på, at det er forkyndt for Anne Christensdatter. Enken er ikke frugtsommelig. Underskrifter fra KPD [Kirsten Pedersdatter], Rasmus Christensen Smed og Anne Christensdatter.
Opslag 36-42: Den 27. april 1728: Hans Michelsen Holst af Svenstrup Mølle er død. Enken er Maren Jensdatter Brasch. Børn: Søn, Michel Hansen Holst, 30 år [1698], som bor i København, datter, Karen Hansdatter Holst, 28 år [1700], som bor i København, søn, Jens Hansen Holst, 24 år [1704], som bor i København, datter, Maren Hansdatter Holst, 15 år [1713], som bor hos sin mor i Svenstrup. Lavværge for enken er Christen Christensen af Svenstrup Mølle.
Vurderingsmænd: Peder Christensen af Lyckens og Anders Andersen af Svenstrup. Underskrifter fra Maren Jensdatter [Brasch], Peder Christensen, Anders Andersen og Christen Christensen – sjovt nok er Maren den eneste i forsamlingen, der kan skrive selv. Fortsætter den 8. juni 1728: Hans Michelsens bror er præsten i Hirtsholm, Niels Michelsen Holst. Niels Holst i Hertzholm har bekræftet med brev af den 26. april 1728. M. Holst [Michel Hansen Holst] i København bekræfter den 4. maj 1728 via brev. Fortsætter den 20. juli 1728: Ny lavværge er hr. Hans Lauridzen, borger i Randers. Opgørelse omkring skatter. Fortsætter den 12. oktober 1728: Hans Lauridzen er lovligt fraværende, så Christen Christensen overtager jobbet som lavværge. Enkens bror er Jens Brasch til Kjellerup. Philipp Jacobi nævnes. Michel Hansen Holst har sendt et brev dateret i Slangerup den 28. september 1728. Fortsætter den 25. juni 1729: Formynderen er Niels Michelsen Holst af Hirtsholm. Fortsætter den 6. august 1728: Boet gøres op i penge mellem mor og børn. Underskrifter fra Maren Jensdatter og Christen Christensen.
Opslag 161-162: Den 6. marts 1753: Johanne Bertelsdatter, som var gift med Anders Andersen af Svenstrup er død. Børn: Søn, Anders Andersen, 36 år [1717], datter, Anne Andersdatter, som er gift med soldaten Mads Pedersen ved Holmens Plads i København, datter, Anne Andersdatter, som er gift med Peder Jensen af Skjellerup, datter, Maren Andersdatter, 25 år [1728], der er hjemme hos faren i Svenstrup, søn, Christen Andersen, 22 år [1731], som tjener i København, søn, Niels Andersen, 14 år [1739], som er hjemme hos sin far. Vurderingsmænd: Niels Nielsen af Svenstrup Mølle og Peder Friderichsen af Svenstrup. Sønnen Anders Andersen er mødt på de umyndige søskendes vegne. Uægte underskrifter fra Anders Andersen, Peder Jensen, unge Anders Andersen, Niels Nielsen Møller og Peder Friderichsen.
Opslag 96-97: Den 10. februar 1790: Jens Jacobsen Poder af Svenstrup er død. Enken er Anne Pedersdatter. Vurderingsmænd: Jens Jensen af Svenstrup Hougaard og Jens Pedersen af Svenstrup Mølle. Lavværge for enken er Peder Ollesen af Svenstrup. På arvingernes vegne er mødt Jens Christensen af Svenstrup. Uægte underskrifter fra Jens Jensen og Jens Pedersen. Fortsætter den 11. marts 1790: Arvinger: Halvbror, Christen Jacobsen, som opholder sig i Brødløs, halvsøster, Mette Jacobsdatter, som er gift med Jens Pedersen af Vester Tørslev. Lavværge er nu Michel Christensen af Svenstrup Hougaard. Ægte underskrifter fra Anne Pedersdatter, Michel Christensen, Christen Jacobsen, Jens Pedersen, Jens Pedersen og Jens Jensen.

KÆRBY

Opslag 8-10: Den 28. august 1723: Niels Nielsen Raj af Kærby er død. Enken er Karen Svendsdatter. Børn: Datter: Zitsel Nielsdatter Raj, 25 år [1698], søn, Niels Nielsen Raj, 24 år [1699], søn, Svend Nielsen Raj, 13 år [1710], datter, Dorethe Nielsdatter Raj, 10 år [1713], søn, Søren Nielsen Raj, 8 år [1715]. Lavværge: Niels Rajs bror, Esper Andersen af Kærby. Værge for umyndige børn: Rasmus Nielsen af Kærby.
Vurderingsmænd: Michel Sørensen og Knud Pedersen af Kærby. Underskrifter fra Michel Sørensen, Knud Pedersen, Esper Andersen og Rasmus Nielsen.
Opslag 12: Den 18. september 1724: Niels Nielsen Støy i Kærby er død. Enken er Karen Rasmusdatter. Lavværge for enken: Rasmus Snedker i Kærby. Arvinger: Bror, Christen Nielsen Støy af Kærby, søsterdatter, Anne Jensdatter. Vurderingsmænd: Michel Clausen og Poul Christensen Snedker af Kærby.
Opslag 17-18: Den 23. januar 1727: Michel Sørensen i Kærby er død. Enken er Johanne Jensdatter. Børn: Datter, Kirsten Michelsdatter, 21 år [1706]. Lavværge for enken er Peder Christensen Vinter af Kærby. Formynder for Kirsten er Michel Jepsen af Kærby. Vurderingsmænd: Peder Nielsen Bonde af Kærby og Svend Lauridzen af Sem.
Opslag 31-32: Den 22. august 1728: Lene Michelsdatter, som var gift med Esben Andersen af Kærby, er død. Børn: Søn, Michel Esbensen, 18 år [1710], søn, Anders Esbensen, 15 år [1713], søn, Niels Esbensen, 13 år [1715], datter, Maren Esbensdatter, 10 år [1718], søn, Jens Esbensen, 7 år [1721], datter, Kirsten Esbensdatter, 5 år [1723]. Rasmus Pedersen Vinter laver tilsyn på de umyndige børns vegne. Vurderingsmænd: Peder Nielsen [Bonde] og Knud Pedersen af Kærby. Underskrifter fra Peder Nielsen [Bonde] og KPS [Knud Pedersen] af Kærby foruden Esben Andersen med initialerne EAS.
Opslag 32-33: Den 17. september 1728: Karen Christensdatter, som var gift med Rasmus Pedersen Vinter af Kærby, er død. Børn: Søn, Christen Rasmussen Vinter, 30 år [1698], søn, Peder Rasmussen Vinter, 27 år [1701], datter, Anne Rasmusdatter Vinter, 23 år [1705], søn, Christen Rasmussen Vinter, 17 år [1711], søn, Niels Rasmussen Vinter, 13 år [1715]. Vurderingsmænd: Peder Nielsen Bonde og Jens Christensen af Kærby. Der er ingen gæld i boet. Der bliver ikke noget til arv for deling mellem far og børn, men pengene forbliver til gårdens ”conservation”. Underskrifter fra Peder Nielsen Bonde, Jens Christensen og RPS [Rasmus Pedersen Vinter].
Opslag 34: Den 23. februar 1729: Peder Andersen Skovboe af Kærby er død. Arvinger: Mor: Maren Christensdatter, søster, Giertrud Andersdatter, som er gift med Jens Knudsen af Øster Tørslev, søster, Anne Andersdatter. Vurderingsmænd: Peder Nielsen Bonde og Rasmus Pedersen Vinter af Kærby. Lavværge: Knud Pedersen af Kærby. Senere kaldes Maren Christensdatter for enken, men det må være som enke efter hans far. Underskrifter fra Peder Nielsen Bonde og Rasmus Pedersen Vinter [inkl. tillægsnavne], samt initialer AAD [Anne Andersdatter] og KPS [Knud Pedersen].
Opslag 42-44: Den 22. marts 1730: Maren Lauritzdatter Windelboe af Kærby er død.
Børn: Datter, Kirsten Christensdatter, 20 år [1710], søn, Niels Nielsen, 10 år [1720], datter, Anne Nielsdatter, 23 år [1707], som bor i Dalbyover. Vurderingsmænd: Peder Bonde og Michel Jepsen af Kærby. Lidt opgørelse over indbo. Underskrifter fra Peder Nielsen [Bonde] og Michel Jepsen. Fortsætter den 8. august 1730: Samme vurderingsmænd som før. Maren Windelboe var deliqvent hos Niels [Jensen] Huusmand.  Niels Jensens hustru tilspørges, om der er yderligere at tilføje skiftet. Børnenes farbror er Søren Andersen Kudsk af Dalbyover. Hr. Peder Lundsgaard af Hem nævnes, fordi Maren vist havde tilknytning til Hem. Niels Jensen Møller af Kjellerup Mølle og Niels Pedersen af Gunderup skriver under på, at de havde lovligt forfald. Maren Vindelboes ting sælge på auktion og købes af: datteren Kirsten Christensdatter, datteren Anne Nielsdatter, Knud Smed af Kærby, dragon Niels Nielsen, Peder Madsen Snedker, Christen Lauritzen Kotrup, Niels Andersen af Kærby, Jens Knudsen, Søren Andersen af Kjellerup og Jens Jensen.
Opslag 115-116: Den 11. juni 1746: Anne Hansdatter, som boede i et hus sammen med sin endnu levende søster i Kærby, er død. Vurderingsmænd: Peder Bonde og Peder Vinther af Kærby. Arvinger: Bror, Christen Hansen i Sem, bror, Anders Hansen i Kærby, bror, Niels Hansen, som tjener i Kærby, bror, Hans Hansen, som tjener i København, bror, Jens Hansen, som bor i Vester Tørslev og er bødker, søster, Kirsten Hansdatter, som bor i Kærby. Underskrifter fra Peder Bonde og Peder Vinther samt arvingerne AHS [Anders Hansen af Kærby], CHS [Christen Hansen af Sem], NHS [Niels Hansen af Kærby] og IHS [Jens Hansens af Vester Tørslev]. Fortsætter den 27. juni 1746: Af arvinger er følgende mødt: Christen Hansen af Sem, Anders Hansen af Kærby på egne og broren i København, Hans Hansens vegne, Niels Hansen af Kærby og Jens Hansen af Vester Tørslev på egne og søsterens vegne. Hendes ejendele skal sættes på auktion, og Hans Hansen i København siger, at ejendelene er vurderet ”så højt som det kunne være værd”. Samme underskrifter som tidligere plus KHD [Kirsten Hansdatter af Kærby].
Opslag 116-133: Den 22. maj 1746: Christen Pedersen af Kærby er død. Enken er Inger Olesdatter. Arvinger: Bror, Anders Pedersen af Skrødstrup i Hem sogn under Trudsholm gods, som er død og har efterladt sig følgende børn: søn, Peder Andersen af Skrødstrup, bror, Christen Andersen, der er soldat af Skrødstrup, datter, Karen Andersdatter, som er gift med Anders Christensen Boere af Gjerlev under Støvring gods; Søster, Anne Pedersdatter, som endnu lever og er enke efter Christen Knudsen af Udbyneder under Overgaard gods [lavværge for enken er Peder Christensen af Udbyneder], Halvbror, Anders Pedersen af Dalbyneder under Sødringholm gods, men som er død og har efterladt sig følgende børn: søn, Christen Andersen i Dalbyneder under Sødringholm, søn, Anders Andersen i Dalbyneder under Sødringholm, ----søn, Peder Andersen under Sødringholm, men som er død og har efterladt sig følgende børn: datter, Maren Pedersdatter, som er gift med Augustinus Peitersen i Øster Tørslev under Steenfelds gods, datter, Anne Pedersdatter, som tjener hos Søren Bay i Vinstrup, Christen Pedersen, der er i lære som skrædder i Dalbyneder, datter, Anne Pedersdatter, 15 år [1731], datter, Johanne Pedersdatter, 12 år [1734], datter, Kirsten Pedersdatter, 10 år [1736], formynder for børnene er deres farbror, Anders Andersen i Dalbyneder----, datter, Maren Andersdatter, som er gift med Christen Skovfoged i Raaby under Steenfelds gods, Maren Andersdatter, som er død og var gift med Thomas Madsen i Dalbyneder under Sødringholm og har efterladt sig børnene: ----søn, Mads Tomesen i Dalbyneder, datter, Christence Thomasdatter, ugift og opholder sig i Dalbyneder, datter, Maren Tomesdatter, ugift og opholder sig i Dalbyneder, datter, Anne Tomesdatter, som er gift med Peder Sørensen i Dalbyneder. Vurderingsmænd: Peder Bonde og Peder Jensen af Kærby. Til stede er Christen Andersen soldat af Skrødstrup og Anne Pedersdatters søn i Udbyneder, Peder Christensen, samt på enkens vegne, Søren Jensen Küed af Kærby. Underskrives af IOD [Inger Olufsdatter], Christen Andersen [soldat], Peder Christensen, Søren Jensen [Kyed], Peder Bunde og Peder Jensen. Fortsætter den 20. juni 1746: Vurderingsmænd: Peder Bunde og Peder Jensen af Kærby. Mødt op er Peder Andersen af Skrødstrup på egne vegne, Christen Andersen af Skrødstrup på egne vegne samt Anders Borre af Gjerlev på hustruen, Karen Andersdatters vegne. På vegne af Anne Pedersdatter i Udbyneder er mødt hendes søn, Peder Christensen i Udbyneder. For Christen Andersen, Anders Andersen og Peders Andersens børn, Maren Pedersdatter, Anne Pedersdatter, Christen Pedersen, Anne Pedersdatter den yngre og Johanne Pedersdatter  samt Kirsten Pedersdatter overværes det af Mons. Daniel Flectner af Trudsholm foruden Maren Andersdatter af Raabys vegne. Flectner deltager endvidere for Maren Andersdatters børns vegne, dvs. Mads Thomasen i Dalbyneder, Christence Tomesdatter, Maren Thomasdatter foruden Anne Thomasdatter. For enken er mødt lavværge Rasmus Smed af Enslev. Gæld: Peder Schaarups enke i Gjerlev for løn: Povel Pedersen, Anders Pedersen i Skrødstrup, Peder Andersen, Christen Jonsen, Knud Smed i Kærby, Christen Andersen i Spentrup, Peder Andersen i Stangerum, Christen Andersen i Gjerlev og Jens Poulsen i Skrødstrup. Uægte underskrifter fra Inger Olufsdatter, Rasmus Smed, Christen og Peder Andersen, Peder og Anders Christensen samt ægte fra Danniel Flectner, Peder Bunde og Peder Jensen af Kærby.
Opslag 136: Den 25. oktober 1747: Inger Olesdatter, som er enke efter Christen Pedersen af Kærby, ønsker at gifte sig igen, og mandens arvinger skal derfor indkaldes. Arvinger: Brorsøn, Peder Andersen af Skrødstrup i Hem sogn, brorsøn, Christen Andersen, som er soldat, brordatter, Karen Andersdatter, som er gift med Anders Christensen af Gjerlev under Størringgaards Gods; søster, som er gift med Christen Knudsen i Udbyneder under Overgaard Gods, halvbror, Anders Pedersen, som boede i Dalbyneder under Søringholm Gods men som er død og har efterladt: Søn, Christen Andersen i Dalbyneder, søn, Anders Andersen i Dalbyneder, Peder Andersen, som boede under Søringholm men er død og har efter sig: Datter, Maren Pedersdatter, som er gift med Augustinus Peitersen i Øster Tørslev under Stenfelds Gods, datter, Anne Pedersdatter, som tjener hos Søren Bay i Vinstrup, søn, Christen Pedersen, som er i skrædderlære i Dalbyneder, datter, Anne Pedersdatter, 15 år [1732], datter, Johanne Pedersdatter, 12 år [1735], datter, Kirsten Pedersdatter, 10 år [1737], søn, Anders Pedersen af Dalbyneder, som er død og hvis børn er: Datter, Marie Andersdatter, som er gift med Christen Skovfoged i Råby under Stenfelds Gods, datter, Maren Andersdatter, som er død, men som var gift med Thomas Madsen i Dalbyneder under Sødringsholms Gods, og har efter sig: Mads Tomesen, som bor i Dalbyneder, datter, Christense Tomesdatter, ugift og opholder sig i Dalbyneder, datter, Maren Tomesdatter, ugift, datter, Anne Tomesdatter, som er gift med Peder Sørensen i Dalbyneder. Anders Andersen i Dalbyneder er formynder for de 3 umyndige piger, Anne, Johanne og Kirsten Pedersdatter. Fortsætter den 27. oktober 1747: Jens Jensen og Anders Esbensen af Kærby erklærer, at de har indkaldt alle arvinger. Fortsætter den 14. november 1747: Nogle af arvingerne får vist udbetalt deres arv. Uægte underskrifter fra Peder Andersen, Peder Christensen, Anders Christensen og Christen Andersen. Fortsætter den 18. november 1747: Flere arvinger får udbetalt arv. Uægte underskrifter fra Peder Bunde, Peder Jensen, Anders Andersen, Christen Andersen og Christen Christensen.
Opslag 138: Den 17. oktober 1748: Husmand Anders Hansen af Kærby er død. Enken er Anne Madsdatter. Børn: Søn, Hans Andersen, 6 år [1742], datter, Kirsten Andersdatter, 3 år [1745]. Lavværge for enken er Peder Vinther. Formynder for børnene er Christen Christensen Peber af Kærby. Vurderingsmænd: Peder Bunde og Hans Christensen af Kærby. Der er gæld til Lauridz Christensen Konttrup [Kondrup] af Kærby, Peder Vinther af Kærby og Christen Madsen Møller af Kærby Mølle. Enken forbliver i huset. Ingen underskrifter.
Opslag 138-140: Den 28. april 1749: Karlen Niels Hansen af Kærby er død. Arvinger: Bror, Christen Hansen af Sem, bror, Hans Hansen af København, bror, Jens Hansen af Gettrup i Skjellerup sogn, søster, Kirsten Hansdatter, som er gift med Christen Christensen Skrædder af Kærby, bror, Anders Hansen, som er død og har efterladt sig følgende børn: Søn, Hans Andersen, 7 år [1742], datter, Kirsten Andersdatter, 4 år [1745]. Niels Hansen er død i sin svoger, Christen Christensen Skrædders hus i Kærby. Vurderingsmænd: Peder Bunde og Peder Rousing af Kærby. Fortsætter den 23. maj 1749: Formynder for Anders Hansens børn er Christen Christensen Skrædder. Hans Hansen af København er blevet gjort dødsfaldet til kende. Fortsætter den 4. juli 1749: Hans Hansen Kierbye af København har sendt et brev, hvori han bekendtgør, at han vil betale for begravelsen til fordel for sin kære søster, Kirsten Hansdatter. I stedet for at sætte Niels Hansens ejendele på auktion beholder Christen Christensen Skrædder de få ting og betaler de øvrige arvinger den sum, som tingene er vurderet til.
Opslag 141-142: Den 15. juni 1747: Kirsten Michelsdatter, som var gift med Esben Andersen af Kærby, er død. Arvinger: Esben Andersens børn fra første ægteskab med Anne Michelsdatter: Søn, Mikkel Esbensen, søn, Anders Esbensen, søn, Niels Esbensen, søn, Jens Esbensen, datter, Maren Esbensdatter, alle er myndige. Esben Andersens børn fra andet ægteskab med Kirsten Michelsdatter: Søn, Niels Esbensen, 13 år [1734], søn, Michel Esbensen, 10 år [1737], søn, Christen Esbensen, 5 år [1742], datter, Anne Esbensdatter, 7 år [1740], datter, Anne Esbensdatter, 3 år [1744], datter, Kirsten Esbensdatter, 1 år [1746]. På de umyndige børns vegne er mødt deres nærmeste slægtninge, Anders Esbensen af Kærby, Søren Jensen Knud og Svend Nielsen af Kærby samt Michel Michelsen af Sem. Vurderingsmænd: Peder Bunde og Christen Smed af Kærby. Der er fordringer fra Anders Esbensen af Kærby, Jens Christensen, Laust Skoemager, Jens Vinther, Sneker Ane, Peder Bunde, Søren Jensen, Peder Vinther, Peder Jensen, Jens Knuds enke, smeden, Jens Blok og Christen Pedersen, alle af Kærby. Desuden fra Kærby Mølle-konen, Christen Konttrup [Kondrup], Jens Nielsen, Christen Povelsen, Søren Toersen, også af Kærby. Endvidere fra Michel Michelsen af Sem, Jens Esbensen af Kærby, Søren Møller af Hem og Christen Truelsen af Gettrup i Skjellerup sogn. Underskrifter fra Peder Bunde og Christen Smed.
Opslag 158-159: Den 13. juli 1752: Dorethe Nielsdatter, som var gift med Christen Jepsen af Kærby, er død. Børn: Søn, Niels Christensen, 9 år gammel [1743], datter, Anne Christensdatter, 3 år [1749], søn, Anders Christensen, 3 uger [1752]. Formynder for børnene er deres morbror, Svend Nielsen af Kærby.
Vurderingsmænd: Peder Bunde og Peder Jensen af Kærby. Underskrifter fra Peder Bunde og Peder Jensen.
Opslag 97: Den 2. maj 1790: Maren Svendsdatter Raj, som var gift med fæstebonden Knud Jensen af Kærby, er død. Vurderingsmænd: Niels Snedcher og Christen Smed af Kærby. Det er på begæring af Svend Nielsen Ray af Kærby, der er svigerfar til Knud Jensen. Der er vist søskende til Maren Svendsdatter. Der laves en aftale mellem Svend Nielsen Ray og Knud Jensen, som indskrives. I den nævnes Niels Svendsen og svigersønnen Jens Møller af Kærby. Underskrifter fra Svend Raj, Niels Svendsen og Jens Møller.
Opslag 98-112: Den 4. juni 1789: Ungkarl Anders Nielsen af Kærby er død i Jens Nielsens hus.
Arvinger: helbror, Jens Nielsen, som boede og døde i Svenstrup og har efterladt sig følgende børn: Søn, Niels Jensen, 19 år [1770], som er hos stedfaren i Svenstrup, søn, Jens Jensen, 17 år [1772], som tjener hos Jens Rasmussen af Gjerlev, søn, Jens Jensen, 14 år, som tjener hos Jens Larsen af Svenstrup, helsøster, Anne Nielsdatter, ugift, som er hos sin bror, Jens Nielsen, her i huset, halvbror, Jens Nielsen af Kærby, halvsøster, Anne Nielsdatter, som er død og var gift med Rasmus Laursen af Thaasted og har efterladt sig følgende børn: Datter, Maren Rasmusdatter, 24 år [1765], ugift, og som opholder sig i Jens Nielsens hus i Kærby. Jens Christensen af Kærby er der på sine stedbørns vegne. Der opgøres lidt indbo. Uægte underskrifter fra Christen Svendsen, Hans Andersen og Niels Skiøtt. Fortsætter den 1. juli 1789: Vurderingsmænd: Christen Jensen og Jens Larsen af Kærby.
Opslag 113-115 + 121-122: Den 14. august 1789: Birthe Jensdatter, som var gift med Jens Grebe af Kærby, er død i sit hus. Arvinger: Halvbror, Peder Nielsen, som bor i Nørholm under Bastrup Gods, halvbror, Rasmus Nielsen, som bor i Rostrup under Villestrup Gods, halvsøster, Karen Nielsdatter, som er gift med skov Niels, dvs. Niels Nielsen af Karmdalshus i Rostrup, halvsøster, Kirsten Nielsdatter, som er gift med Christen Christensen Lidsmand af Terndrup i Lyngby sogn under Brogaards Gods. Boets ting registreres. Vurderingsmænd: Mads Jensen og Peder Kirkegaard i Kærby. Uægte underskrifter fra Mads Jensen og Peder Kirkgaard. Fortsætter den 24. september 1790: Arvingerne cementeres, idet Rasmus Nielsen af Rostrup er mødt op. Boet gøres op i værdi. Fortsætter den 6. januar 1792: Vurderingsmænd: Peder Kiergaard og Mads Jensen af Kærby. På vegne af fraværende arvinger er mødt op Niels Schiøt og Niels Svendsen af Kærby. Der har været afholdt auktion den 7. oktober 1790. Der var et rygte, at der skulle være flere arvinger, så der er efterlyst arvinger i Aalborg Jydske Aviser no. 39 i 1790, som udkom den 27. september 1790. Nye arvinger skulle melde sig inden for 1 år og 1 dag og altså før den 8. november 1791. Der snakkes om afdøde Anders Jensen i Sem, som skulle være en bror. Der snakkes om at drage til Sem, men da det ikke kan lade sig gøre samme dag, skippes det. Datoen den 29. marts 1757 nævnes, og han kaldes nu for Jens Greve af Kærby. Gæld til Anders Jensen i Kærby. Underskrifter fra Niels Skiøt, Christen Svendsen, Peder Kiergaard og Mads Jensen. 
Opslag 115-116: Den 7. oktober 1790: En omløber ved navn Kirsten er død hos Rasmus Winter af Kærby. Vurderingsmænd: Niels Svendsen og Mads Jensen af Kærby. Der er afholdt auktion over Kirstens ting. Køberne er Anders Grebe af Kærby, Poul Nielsens enke af Kærby, Christen Skrædder af Gunderup, Michel Nielsen af Kærby, Niels Hiulmand af Hem, Niels Svendsen af Kærby, Mads Jensen af Kærby, Niels Smed af Kærby og Søren Madsens enke. En del af købernes navne kan ikke læses. Underskrifter fra Christen Svendsen, Niels Svendsen, Peder Kiergaard og Mads Jensen.
Opslag 123-125: Den 20. februar 1792: Anne Nielsdatter, som var gift med gårdmand Niels Svendsen Raj af Kærby, er død. Børn: Søn, Svend Nielsen, 1½ år [1790], datter, Maren Nielsdatter, 7 uger [1792]. På børnenes vegne er mødt deres mors ?, gårdmand Niels Jensen Schiøt af Kærby. Vurderingsmænd: Jens Pedersen Raj og Jens Møller af Kærby. Gårdens fæstebrev er dateret den 25. marts 1775. Underskrifter fra Niels Svensen, Niels Jensen Skiøt, Jens Pedersøn Raj og Jens Møller. To dokumenter refereres: I fæstebrevet angives, at Niels Svendsen Ray er født i Kærby, hvor hans far var Svend Nielsen Raj. I det andet dokument af den 19. juli 1791 vedrørende Jens Olesen af Mejlby i Linde sogn angives noget om betaling af 80 Rigsdaler til Niels Svendsen og arvinger. Nævnes: Niels Sørensen Mørch af Randers.
Opslag 192-193: Den 17. januar 1797: Maren Erichsdatter, som var enke efter Erich Pedersen af Kærby Mølle, er død. Arvinger: Ingen nævnes. Der har været afholdt auktion over Marens ejendele i Kærby Mølle den 22. marts 1796. Der har være foretaget proclamen i Aalborg Aviser. Der er gæld til Niels Nørager af Gjerlev i form af en obligation for et lån af den 13. juni 1788 og med vitterlighedsvidner Niels Skiøt og Christen ?. Obligationen har været oplæst på Gjerlev Ret den 10. maj 1789 af Jacob Hasselbalch. Der er foretaget afdrag på gælden i oktober 1790 og den 11. marts 1796. Boet gøres nu op i ting. Vurderingsmænd: Peder Villadsen og Niels Svendsen af Kærby.

KJELLERUP
Opslag 48: Den 24. januar 1732: Anne Christensdatter, som var gift med Peder Andersen i Kjellerup Søehus, er død den 29. november 1731. Børn: Søn, Anders Pedersen, hos faren, datter, Karen Pedersdatter, som er gift med Niels Sørensen i Edderup, datter, Giertrud Pedersdatter, som er gift med degnen Anders Dalhof i Asferg, datter, Anne Pedersdatter, som er forlovet med Olle Christensen i Hem by, og alle er myndige. Ingen børn forlanger skifte, og lader al arv gå til deres far. Vurderingsmænd: Thomas Jørgensen i Aunsborg og Søren Josefsen i Kjellerup Skov.
Opslag 159-160: Den 4. januar 1753: Jens Pedersen i Kjellerup Mølle er død. Enken er Mette Marie Christiansdatter. Børn: Datter: Anne Marie Jensdatter, 1½ år [1751]. Vurderingsmænd: Niels Pedersen og Søren [Sørensen] Møller i Gunderup. Lavværge er enkens far: Christian Friis, degn i Øster Tørslev. Formynder for pigen er Christen Pedersen Tørslev fra Kvottrup. Der er født en lille pige for 8 uger siden [1752], der nu hedder Jensine Marie Jensdatter. Peder Gaermæster i Randers er fødeværge. Rasmus Brok i Randers nævnes. Underskrifter fra C. Friis [Christian Friis], Niels Pedersen og Søren Sørensen [Møller]

DYRBY I GASSUM SOGN
Opslag 14-15: Den 8. januar 1726: Jens Ibsen [Jepsen] i Dyrby er død. Enken er Maren Pedersdatter. Hendes datter er Karen Ibsdatter [Jepsdatter]. Vurderingsmænd: Niels Jensen Møller af Kjellerup Mølle og Peder Andersen af Kuetrup Mølle. Underskrevet af MPD [Maren Pedersdatter], Niels Jensen og PAS [Peder Andersen].
Opslag 35-36: Den 20. april 1729: Sofie Karen Mortensdatter, som var gift med Niels Thomassen i Dyrby, er død. Vurderingsmænd: Michel Lauridzen og Clemend Christensen af Dyrby. Børn: Søn, Thomas Nielsen, 9 år [1720], datter, Anne Nielsdatter, 1 ½ år [1727]. Underskrifter fra Niels Thomsen af Dyrby, Michel Lauridzen og Clemend Christensen.
Opslag 44-47: Den 18. marts 1730: Michel Laursen Vindelboe i Dyrby er død. Vurderingsmænd: Clemen Christensen og Niels Thomesen af Dyrby. Indboet gøres op. Underskrifter fra Clemen Christensen og Niels Thomesen [NTS]. Fortsætter den 6. september 1730: Samme vurderingsmænd i deliqventen Michel Lauritzen Vindelboes bolig. Der snakkes om børn og faster mand, Niels Madsen i Holmgaarde i Glenstrup sogn, som er indkaldt den 28. august 1730 ved Olle Nielsen og Niels Pedersen. Der er læst auktionsplakater i Hem, Sem, Kærby, Gassum og Spentrup. Børnenes moster er Anne Madsdatter. Købere på auktionen: Peder Jensen i Kjellerup, Niels Peber i Dyrby, smeden i Gerlev, dragon Hans Ollesen, Clemen Christensen, Jens Pedersen af Dyrby, Christen Markussen i Gassum, Johan Hofman i Gassum, Anne Peber af Dyrby, Niels Thomsen af Dyrby, Anne Madsdatter i Dyrby, Niels Nielsen i Gerlev, Sofie Christensdatter af Gassum, Niels Lang af Gerlev, Jens Madsen i Spentrup, Lauritz Andersen i Kvottrup, Christen Povelsen af Gerlev, Søren Christensen af Dyrby, Matz Vognmand af Randers, Lauritz Madsen i Hald og Søren Hougaard i Gassum. Stedets brystfældighed skal vurderes af Anders Qvottrup og Niels Sørensen af Dyrby. Der er 2 umyndige børn, som er både fader- og moderløse. Børnene er hhv. 1 ½ og ½ år gamle. Ifølge Gassum kirkebog kan man finde:
-- 3 p Epiph 1729: Michel Laursen i Kjærby får døbt datteren Kirsten Michelsdatter [=Kirsten Michelsdatter Vindelboe]
-- Jubilate 1730: Michel Laursen i Dyrby får døbt datteren Maren Michelsdatter [= Maren Michelsdatter Vindelboe]
Det må være disse to børn, der er blevet forældreløse, mens de endnu var spædbørn. Jubilate 1730 begraves Michel Laursens hustru i Dyrby, 26 år gammel. Selve begravelsen af Michel Laursen Vindelboe er ikke i kirkebogen. Begge piger ser ud til at overleve i hvert fald de første par år derefter.

GUNDERUP
Opslag 33-34: Den 29. september 1728: Peder Bols i Gunderup er død. Enken er Anne Søfrensdatter. Vurderingsmænd: Christen Jensen og Niels Pedersen af Gunderup. Børn: Søn, Niels Pedersen Bols, 30 år [1698], datter, Anne Pedersdatter Bols, 28 år [1700], Giertrud Pedersdatter Bols, 26 år [1702], søn, Peder Pedersen Bols, 24 år [1704], datter, Birgith Pedersdatter Bols, 22 år [1706], søn, Jens Pedersen Bols, 20 år [1708], søn, Jens Pedersen Bols den yngre, 17 år [1711], datter, Maren Pedersdatter Bols, 14 år [1714], datter, Anne Pedersdatter Bols, 12 år [1716]. Værge for umyndige børn: Thomas Søfrensen af Gunderup. Underskrifter fra Thomas Søfrensen [TSS], Niels Pedersen [NPS] og Christen Jensen  [CJS].

VESTER TØRSLEV
Opslag 14: Den 3. september 1725: Pigen Maren Svendsdatter af Vester Tørslev er død. Arving: Bror, Rasmus Svendsen. Der er nogle sengeklæder. Broren skal have betaling for hendes begravelse samt brændevin og tobak. Vurderingsmænd: Peder Nielsen og Søren Kremmer af Vester Tørslev.
Opslag 137: Den 6. maj 1748: Rasmus Smed af Vester Tørslev er død. Enken er Kirsten Andersdatter. Børn: Datter, Anne Rasmusdatter, 9 år [1739], datter, Maren Marie Rasmusdatter, 7 år [1741], datter, Anne Johanne Rasmusdatter, 5 år [1743], søn, Albret Rasmussen, 1 år [1747]. Vurderingsmænd: Niels Thomesen og Christen Kremmer af Vester Tørslev. Lavværge for enken er Christen Michelsen af Vester Tørslev. Børnenes værge er deres morfar: Anders Jensen Hiulmand af Skjellerup. Gæld til Morten Kirketerp i Hobro, mølleren Christen Jørgensen i Kjellerup Mølle, Bertel Pedersen Hammer i ? og Hans Jensen i Brødløs. Fortsætter den 20. maj 1748: Der er ikke opstået nye oplysninger i forbindelse med boet, og skiftet afsluttes derfor.
Opslag 157: Den 18. marts 1752: Michel Bartolomæussen [skrevet Bartolomæsen] af Vester Tørslev er død. Enken er Maren Sørensdatter. Børn: Søn, Michelsen, som bor i Vester Tørslev, datter, Giertrud Michelsdatter, som er gift med Niels Sørensen af Øster Tørslev, søn, Christen Michelsen, som boede i Vester Tørslev, men som er død og har efterladt sig følgende: Søn, Søren Christensen, 4 år [1748], datter, Maren Christensdatter, 8 år [1744], datter, Malene Christensdatter, 6 år [1746]. Lavværge for enken er Niels Michelsen Smed af Vester Tørslev. På de umyndige børns vegne er mødt deres stedfar, Christen Michelsen af Hospitalsgården i Vester Tørslev. Vurderingsmænd: Niels Tomesen og Peder Nielsen af Vester Tørslev. Gården er i alt på 38 fag. Enken forbliver på gården med guds hjælp, og da alle arvingerne er enige, afsluttes skiftet. Ingen underskrifter.
Opslag 113: Den 16. august 1790: Agnete Jacobsdatter, som var enke efter Jens Pedersen af Vester Tørslev, er død. Børn: Søn, Peder Jensen af Vester Tørslev, søn, Niels Jensen, som bor i Siurhuset. Lavværge for enken var Christen Pedersen Raj af Vester Tørslev. Sønnerne mener ikke, at det er nødvendigt at afholde skifteforretningen, og den afsluttes. Underskrifter fra Peder Jensen, Niels Jensen samt af vurderingsmændene Anders Christensen og Mads Michelsen af Vester Tørslev.
Opslag 123: Den 8. februar 1792: Dorthe Nielsdatter, som var gift med Christen Povelsen af Vester Tørslev, er død. Arvinger: Halvbror, Søren Nielsen, som tjener i Søndergaard i Valsgaard sogn, halvbror, Peder Nielsen soldat, som tjener i Negedal, helsøster, Maren Nielsdatter, som er gift med Hans Ollesen, og som tjener på Wiffertsholm [Vøvelholm], helsøster, Maren Nielsdatter, som er gift med Henrik Sørensen af Boldrup i Nørager sogn. Vurderingsmænd: Christen Nielsen og Hans Pedersen af Vester Tørslev. Alle arvinger er til stede med undtagelse af Hans Olesen. Underskrifter fra Søren Nielsen, Peder Nielsen, Hendrich Sørensen, Hans Pedersen og Christen Nielsen.
Opslag 125: Den 19. marts 1792: Gårdmand Christen Sørensen af Vester Tørslev er død. Enken er Kirsten Christensdatter. Børn: Søn, Søren Christensen, 4 år [1788], søn, Samuel Christensen, 2 år [1790], søn, Peder Christensen, ½ år [1791]. Christen Sørensens halvbror er gårdmand Jens Christensen af Kærby. Lavværge for enken er hendes bror, Christen Christensen af Vester Tørslev. Vurderingsmænd: Christen Nielsen og Michel Christensen af Vester Tørslev. Den ældste søn arver en kiste med lås og nøgle samt påskriften ”M.L.D. 1754”. Samuel arver også en kiste med lås og nøgle samt påskriften ”D.S.D. 1769”. Peder arver et gråt hængeskab med påskriften ”S.S.S. 1760”. Der er desuden er forholdsvis stor pengearv til de tre drenge. Christen Sørensen fæstede gården den 17. april 1784. Underskrifter fra Kirsten Christensdatter, Christen Christensen, Christen Nielsen og Michel Christensen.
Opslag 127: Den 19. marts 1792: Søren Christensen Alstrup af Vester Tørslev er død.
Løgne-Møller sidder bagved kirkedøren og lytter med papir og blyant
I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 4. bind, 1901, finder man en sjov historie om løsagtige kvinder, og dette medfører. Du finder den sammen med meget andet i artiklen Gamle minder af G. Fr. A. Graae og meddelt af Th. Graae. Historien foregår i 1843 og lyder:

En begivenhed fra 1843 vil jeg dog endnu lade få plads her: Både [præsten Peter Christian] la Cour i Nimtofte og jeg havde anmeldt for øvrigheden et par løsagtige kvinder, som var nedkomne med det 3de eller 4de uægte barn, og da en af mine proprietærer holdt et sådan fruetimmer i et af sine huse, blev han vred på mig. En slægtning af ham, en afskediget skolelærer, almindeligt kaldet Løgne-Møller, der nød godt af hans gæstfrihed, ville gøre sig behagelig for ham og skrev anonymt en uforskammet artikel i Jyllandsposten, hvori han på en højst ondskabsfuld måde søgte at lægge os to nabopræster for had. Vi tog nu imidlertid ingen notits deraf.
Da bemeldte fruetimmer igen blev frugtsommelig, fik vedkommende proprietær en gammel affældig husmand på 70 år sig til at gifte sig med hende kort før nedkomsten, og et par gårdmænd i Kod sogn mødte som forlovere. Den 4. november 1843 stod brylluppet i Kod kirke, og da jeg nok tænkte, at man ville give agt på hvert ord, jeg sagde, havde jeg med dette for øje skrevet brudevielse og dertil valgt som tekst Hrbr. 13, 4: ”Ægteskabet være hæderligt os alle og ægtesenge ubesmittet, men skørlevnere og horkarle skal Gud dømme”. Som jeg var i færd med at træde frem foran alteret, kom den skikkelige gamle degn, Albek, hen til mig og hviskede: ”Løgne-Møller sidder bagved kirkedøren med blyant og papir for at optegne, hvad De siger”. ”Godt”, sagde jeg, ”Jeg skal tale så langsomt og så højt, at han kan høre hvert ord”.
Proprietæren selv gik imidlertid ude på marken, rimeligvis i stor spænding. Jeg ventede at komme i avisen, og i så fald lå min tale parat til at trykkes. Men vedkommende var dog så kloge at tie med deres skam, da jeg ikke havde sagt andet, end hvad jeg kunne forsvare både for Gud og mennesker.

En anden lille proprietær, på Kragelund, blev også meget fornærmet på mig et af de følgende år, fordi jeg ikke ville konfirmere hans søn, der var meget forsømt og ingenting kunne. For at ærgre mig mødte manden i Marie Magdalene kirke på konfirmationssøndagen og stillede sig med blussende ansigt nede i kirken midt på gangen, da børnene trådte ud for at høres. Der stod han med korslagte arme, fortalte man, og stirrede på mig, som ville han sluge mig med øjnene. Men da jeg er nærsynet og desuden var optaget af handlingen, lagde jeg slet ikke mærke til ham, så han fik ikke noget for sin ulejlighed. Året efter blev drengen så konfirmeret af min gode nabo, la Cour, efter venskabelig overenskomst.


[Red: Ægteskabet den 4. november 1843 stod mellem enkemand Niels Jensen af Attrup på 68 år og Karen Christensdatter af Attrup Mark på 37 år. Forlovere er sognefoged Søren Abrahamsen og gårdmand Anders Pedersen af Attrup.
Barnet, som Graae henviser til, er Ditlev Philip Nielsen, som døbes den 5. juli 1844, hvor Niels Jensen angives som far, selv om han ikke er det. Også året før brylluppet, den 4. september 1742, får ugifte Karen Christensdatter døbt sønnen Sophus Peter Christensen, for hvem udlagt barnefar er ungkarl Christen Hansen af Kjerende, dvs. Kærende. Ved folketællingen i 1845 bor Niels Jensen for sig med sin husholderske, og Karen Christensdatter bor for sig med sine 2 drenge, hvor faren kun kendes til den ene. Ved folketællingen i 1850 lever Niels Jensen stadigvæk som 76 årig, hvor der på folketællingslisten skrives, at ” Konen lever forskildt i et Huus”. Niels var i øvrigt født i Farre sogn.
Hvem er så den rigtige far til Ditlev Philip Nielsen? Umiddelbart kunne man jo godt tro, at den rigtige far er Ancher Jørgen Secher på Vedøe Hovedgaard, der i 1840 er en ugift avlingsforvalter og i 1845 en gift Bestyrer af hovedgården uden børn. Men det kan jo kun være et gæt, da Graae ikke tør sætte navn på ham.

Hvem Løgne-Møller egentligt er, vides ikke, da der på tidspunktet ikke findes nogen ”Møller” i Koed sogn.

Hvilken dreng, der konfirmeres i Nimtofte som følge den venskabelige overenskomst, vides ikke med sikkerhed. Den eneste fra Kragelund i Marie Magdalene sogn, som nævnes i Nimtofte er Frederik Bendix Aastrup af Kragelund. La Cour giver dog denne dreng karaktererne Meget gode kundskaber og God opførsel, men dette er måske en del af forliget? Frederik er søn af propritair Rasmus Hansen Aastrup og hustru Bodil Marie Holm på Kragelund, og han er født i Randers den 1. april 1831 og konfirmeres i Nimtofte i 1846.]

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere af G. Fr. A. Graae.
Da Johannes Ewald overgav sig til svig og liderlighed
I Personalhistorisk tiddskrift, 3. række, 5. bind, 1896, finder man artiklen Spredte optegnelser af komponisten Poul Rasmussen, meddelt af professor Nic. Bøgh. Der er mange sjove historier om folk i København omkring 1797, f.eks. om Balthasar Bang, Jørgen v. Schow, Johan Bartholin Eichel, Bolette Marie Graae, Hans Holm, borgmestersøn fra Odense, samt Ludvig Christian Knap. Men her får du kun et lille udsnit om Johanne Ewald, som fortæller en anden historie om ham, end vi normalt hører:

Johannes Ewald … levede sine sidste år i usle omstændigheder. En ungdomsbekendt Baden [Torkild Baden 1734-1805], som havde været forvalter over Bernstorffs gods, nu landsdommer her i Sjælland, fandt ham engang nøgen og forladt boende på et loft i Sct. Gertrudsstrøde. Han købte ham klæder, og overtalte ham til at følge med ud på hans gård, Rygaard uden for Lundehuset, hvor nu Eggers bor. Der levede han et helt år uden svir og brændevin og var et skikkeligt menneske. Men da han engang kom herind og hævede nogle penge, 60 Rigsdaler, overgav han sig ganske til svir og liderlighed, og man fandt ham efter nogle dage på … i smågaderne. Han ville ikke mere hen til Baden. En procurator Toftgaard skaffede ham… efter at have solt de 400 sidste eksemplarer af Adam og Eva til Pelt for henimod 100 Rigsdaler. Siden lå han nogle år i Rungsted ved stranden hos en skikkelig kromand Jacobsen. Den sidste tid lå han herinde som en Lazarus, næsten cirkelrund af contraction; men sjælen var kraftfuld til det sidste.
Han døde i Skindergaden. Det gjorde stor bevægelse i byen: Ewald er død!
Rygradden måtte knækkes, for at han kunne komme i kisten. Liget blev ført ud til Kanikkestræde, og derfra gik ligbægiængelsen forbi Regentsen til runde Kirkes gård ved kirkens østende.

Hvis du vil læse mere om livet i København omkring år 1800, kan det anbefales, at du læser Poul Rasmussen – historien om Ludvig Christian Knap er i hvert fald også ganske interessant.
Hun råbte ”sikken dreng, sikken dreng”, da hun løb rundt med den nyfødte
I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, kan man finde artiklen Etatsråd Knud Nicolai Knudsens ungdomserindringer meddelt ved Sofus Elvius. Der er mange sjove småfortællinger, som du kan læse, hvis du låner bogen på biblioteket for at få det hele, men her er det lille afsnit, som trods alt er mest fascinerende. Knud N. Knudsen, søn af skipper Peter Knudsen i København, skriver nemlig om sin fødsel:

Et eneste lyspunkt fra denne periode faldt dog i min lod. Den mand, der hade købt huset nr. 22 i Gothersgade [i København] var en såkaldt ”tracteur”, Johannes Lange. Han og hans hustru havde været faddere ved min dåb. Deres ægteskab var barnløst, og hun, der havde været til stede ved min fødsel, havde i forrykt henrykkelse, mens der blev sørget for mor, snappet mig i sit forklæde og var løbet ad køkkentrappen huset rundt for under råbet ”Sikken dreng, sikken dreng”, at vise mig frem for alle folk på første sal og i stueetagen, som begge benyttedes af Langes, og først da jeg savnedes, blev hun hentet op med mig. Dette var den første alvorlige prøve på, hvad min fysiske konstitution duede til – en sådan præsentationstour en kold oktoberdag ville vist for mangt et andet barn have været aldeles ødelæggende. Men hos mig syntes blot følgen af have været en to måneders øjenbetændelse samt tabet af det sorte krøllede hår, hvormed jeg var født. Men denne Madame Lange, der – som sagt – ingen børn havde, vedblev stadig at elske mig, og da jeg blev så stor, at man kunne lade mig gå på egen hånd, var det en extrasvir for mig at besøge Langes. Her var billiard og beværtning i stuen og middagsspisning eller bestilte soupeer på første sal; altså for mig et rigtigt godt madsted.

Da Knud Knudsen er født den 21. oktober 1807 i København, foregår denne sjove episode altså dette år. Hans mor hed i øvrigt Ulricha Kjær, der var datter af handskemager og feldbereder Nicolai Kjær i Christiania [Oslo]. Den Lange-familie, historien bl.a. handler om, må være denne fra folketællingen i 1801:
Johannes Lange             39      Gift       -                          Billardholder     
Charlotte Amalia Frisch     35     Gift       hans Kone         
Regine Cathrine Frisch      12     Ugift     af deres familie ?? Søsterdatter
Den ene søn ville være general, men den anden var blond
I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, kan man finde artiklen Uddrag af breve fra A. de Saint-Aubain meddelt ved Selma Jessen. Der er mange sjove ting fra tiden omkring 1848 til 1865, men den sjoveste del foregår dog i 1849 i et brev fra den 21. januar 1849. Selma Jessen citerer:

Fru Bille [enke efter Gehm. Statsminister, admiral Bille] kalder Tsch. [Tscherning] ”et skadeligt dyr”. Det værste er, at der er mange af samme mening, og han er intet mindre end yndet i nogen som helst kreds. Det gør mig ondt, men han vil jo selv ikke have det bedre… Marie Handschuh besøgte mig i går. Jeg skal skaffe hendes ældste søn ind i Armeen. Han har ambition og vil gerne være general, men da han ikke kan blive det straks, nøjes han for det første med at stille for en soldat og få 200 rigsdaler for sit menneskekød.

Saint-Aubain skriver i bedste ADHD-stil, og der er ikke mere om familien Handschuh og deres børn i dette brev, men han fortsætter så historien i det næste brev af 13. oktober 1849:

For idet mindste at få en af disse fælles, skynder jeg mig at meddele Dem at vore mangeårige bestræbelser for huset Handschuh endelig er blevne kronede med det lykkelige udfald, som jeg stadig har ventet på, thi jeg kunne ikke bekvemme mig til at tro, at forsynet intet skulle have i sinde med de mange små ulejligheder. Det havde havt, snart med at conservere de vigtigste ord og tal på en gammel døbeattest for den ædende muggenhed i Almindelige Hospitals såkaldte Arkivkælder, snart med at bevare en afbrudt protection ved at hænge den bagpå Tuteins plankeværk på et rustent nøglesøm, snart ved at sende en forvorpen drejersvend udenlands, og lade hans naturlige tilbøjelighed til at dreje sine medmennesker knapper tjene til det tilsigtede øjemed. Det er langt om længe lykkedes min ven Delong at formå Rigaud til at gøre et decideret skridt til en Handschuhske families fordel.

Et brev fra Rigaud, hvori han tilbyder at tage en af de Handschuhske sønner i alder af 12-14 år til sig og siger: [en lang tekst på fransk]. Jeg har afskrevet Dem dette ordret, fordi det tydeligt characteriserer den gode Rigaud og hans ikke mindre gode intentioner. Skulle De tro det, mistress Handschuh ville have foretrukket 10 rigsdaler contant for denne hjælp. Jeg har måttet tilbringe en heel søndag aften hos Handschuhs i Klerkegade, for at tale dem til raison og få dem til at indsee hvilken lykke det var.

Men omsider lykkedes det mig at få dem til at indsee, at en familie i små kår og med mange børn ikke kunne blive sammen som et knippe ræddiker. En yngling ved navn Waldemar blev udvalgt, og det som bidrog til denne ferme beslutning, var, at en klog kone engang havde spået, at en blond søn skulle uformodentlig komme på rejse og gøre sin lykke, og bemeldte Waldemar er familiens eneste blonding. Jeg slog mig til overtroens parti, erklærede spådommen for pålidelige og halvvejs opfyldt, og drengen fandtes villig til at gå i fransk tjeneste som fabrikantsøn, egentlig en aparte profession, som de færreste komme til at rejse på.


Ja, sådan kom Waldemar Handschuh nok heldigt ind i livet pga. sin hårfarve i 1849, men ville det ikke også være sådan i dag? I hvert fald har en Martin nok lettere ved at få et job i dag end en Muhammed, også selv om de har de samme kvalifikationer, eller den sorthårede har lidt bedre kvalifikationer.

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere af Saint-Aubains rørstrømske breve.

Bemærk:
Den familien Handschuh, der må være tale om, er denne fra folketællingen i 1845 på Kokkegade 453:
Christian Handschuh       45       Gift            Tøimagersvend   Saxen
Marie Lasehal                39       Gift            hans Kone         Petersborg
Nicolai Handschuh          13        deres Barn                         Kjøbenhavn
Waldemar Handschuh     10        deres Barn                        Kjøbenhavn
Edvard Handschuh          7         deres Barn                        Kjøbenhavn
Ferdinandt Handschuh     2         deres Barn                        Kjøbenhavn

Hvad der efterfølgende sker med Handschuh-familien afslører folketællingerne ikke umiddelbart. Forældrene hedder dog nok i virkeligheden: Christian Gottlieb Handschuh og Marie Theresia Luschal eller Christian Gottlob Handschuh og Marie Henriette Elisabeth Le Schall. Og sønnen Edvard Handschuh hedder Gregor Edvard Handschuh, mens Nicolai Handschuh vist hedder Johann Nicolai Theodor Handschuh.

Endvidere: Tøjmager Christian Gotlieb Handschuh og hustru Marie Teresa Leschal får konfirmeret en søn ved navn Anton Ferdinand Handschuh i Trinitatis kirke den 27. september 1857 [opslag 63], hvor familien bor på Klerkegade 422.
Og liget stod ubegravet i 5 uger pga. pengemangel
I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. bind, 1880, kan man finde artiklen En fyensk godsejer efter enevældens indførelse – bidrag til assessor Hans Knudsens livshistorie skrevet af S. Jørgensen. Den fortæller en pudsig historie om en mand, der trods født borgerligt klarede sig godt og bedre end sin herremand. Jørgensen starter historien med at sige:

Blandt de mange borgerlige født mænd, der i det 17. århundredes sidste halvdel kom i besiddelse af adelsgodser, indtager denne mand en fremragende plads. Han blev født 1630 i Viborg og var efter Farstrup [dagbog s. 127] en søn af Knud Sadelmager. Sin livsbane begyndte han som skriverdreng på Nøragergaard i Durup sogn, Gislum herred, der dengang ejedes af familien Sehested. Han blev her bekendt med den berømte Hannibal Sehested, i hvis tjeneste han kom som ridefoged. Derved fik han en god lejlighed til at erhverve sig formue, og han nyttede den så godt, at Herren kom i gæld til tjeneren. Dette forstyrrede dog ikke det gode forhold, og det var heller ikke altid på ligefrem bedragerisk vis, den tids fogeder samlede deres store formuer. Sagen var, at både herremænd og bønder havde det småt med rede penge, hvorfor fogederne, når de kunne klare skatterne, af bønderne blev betalt med naturalier, der – når fogederne benyttede tidsforholdene ret – let kunne udbringes til en langt større sum end hans kontante udlæg.

Den lidt mere pudsige historie finder man længere inde i artiklen og handler om Jochum Ernst Balthazars død på Nakkebølle:

Det var også i den nærmeste tid før den svenske krig det almindeligste, at ridefogeden tillige var forpagter af godset, enten fordi ejeren savnede lyst eller evne til at bestyre det selv, eller fordi han havde ophold andre steder. Dette var således tilfældet på Fru Kirstine Munks og hendes børns eller svigerbørns godser, og vi finder her en række fogeder: Lars Larsen i Heden, Ellen Marsvins højre hånd: Henrik Olufsen, ridefoged og forpagter på Lundegaard og Tybrind, Jochum Ernst Balthazar, der førte regimentet på Tåsinge og til sin tid var en formående mand, men som i 1679 døde på Nakkebølle, hvilken gård han havde forpagtet, i så stor fattigdom, at hans lig måtte henstå ubegravet i 5 uger, hvorfor arvingerne idømtes en bøde af 1000 rigsdaler. En købmand i Fåborg lånte endelig arvingerne 53 rigsdaler til begravelsen.

Nok for her, men lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere om Hans Knudsen [eller Henrik Olufsen]. Hans Knudsen dør den 10. december 1696 og begraves den 18. januar 1697 fra Sandager kirke. Liget flyttes senere hen til København. Hans Knudsen fik kun et barn, som blev voksen: Nicolai Windz. Denne klarer sig skidt, men hans datter, Johanne Windz bliver gift med Ernst Frederik Grabow.

Red: Der findes også andre historier om lig som står ubegravet, men som oftest er årsagen, at præsten ikke ved, om han må begrave den døde inde på kirkegården pga. synd. I gamle dage blev nogle jo også begravet lige ude på den anden side af muren. En sådan sag om et lig, der vist stod flere måneder oven på kirkegården uden at blive begravet er den om mordet på Hemming Olufsen i Præstø og Skibinge i 1717. Han døde vist i forbindelse med et slagsmål pga. druk. ”Morderen”, Søren Andersen Krog af Skibinge, bliver halshugget på Skibinge galgebakke for sin udåd. Men var Hemming Olufsen selv en synder, fordi han i fuldskab deltog i et slagsmål? I sidste ende blev Hemming dog begravet inden for kirkegårdsmuren i Skibinge. Og tak for det, for han er denne redaktørs mormors farmors farfars morfars far!
Om den afdøde datter: ”Jeg var min faders tidsfordriv”
I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. bind, 1880, kan man finde artiklen Gravskrifter fra Akers kirke skrevet af H. J. Huitfeldt. Mange af disse er faktisk temmelig interessante, så her får du lige en enkelt om Margrethe Sophia Sophia Wisløff fra København:

21) Proviant Forvalter P: Wisløffs / Daatter / Margrette Sophia / Wisløff / Fød i Kiøbenhafn d. 1 Septr / 1719 / Og døde i Christiania / Den 26 Novbr 1721 / Hendis Alder er 2 Aar / 1 Maaned 26 Dage /
Ieg var min faders tids Fordrif
Min moders Lyst og Glæde
Gud Tog mig til et bedre Lif
Der for Skal de ei Græde
Iblant Guds Engle nu ieg er
I Ævig fryd og Glæde
Vi Samlis Skal Tilsamen der
For Iesu Throne og sæde.


Andre gravskrifter omtalt i artiklen i forhold til Danmark er f.eks:
Jonas Ramus, født den 7. august 1718, søn af biskoppen over Fyns stift
Marie Otton, salige Andres Boysens hustru, født i København år 1643
Niels Sckierp, født i Mols herred i Nordjylland år 1676

Resten er vist nordmænd.

I samme bog skriver samme forfatter artiklen Gravskrifter og lignende inscriptioner fra forskjellige Norske kirke, hvor bl.a. nævnes:
Kragerø: Peder Poulsen, født i Horsens i Jylland den 23. maj 1648. Død i 1699. + hustru Anna Adler.
Onsø: Peder Debes, født i Præstkær præstegaard i Brørup sogn, Malte herred, Riber stift i Jylland den 1. august 1700 + hustru Karen Gløersen.

Borgmesterens søn, der blev 26 uger gammel – altså dødfødt i 1630
I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. bind, 1880, kan man finde artiklen Optegnelser af Lambert Jensen, Borgmester i Nyborg, skrevet af O. Nielsen efter originalen. Lambert er en meget præcis mand i sin dagbogsagtige notater over familiebegivenheder, og det ses, da han angiver, hvor gammel hans ”dødfødte” dreng var. Og ganske interessant siger Lambert, at gud skal give drengen det evige liv… selv om han aldrig havde noget rigtigt liv. Foruden denne pudsige optegnelse får du lidt mere, så du kan se, hvordan Lambert var, f.eks. er det første gang undertegnede har set, at børn i gamle dage fik penge af deres faddere i dåbsgave:

Anno 1630 den 17. juni på en torsdag klokken var imellem 7 og 8 eftermiddagen fødte min hustru et drengebarn og døde straks, var ungefærlig på sin alder 26 uger. Blev nedsat den 18. dito hos sin salig søster. Gud give dennem det evige liv.
Anno 1631 den 8. septembris en  onsdag blev min kære datter Karine Lambertsdatter født klokken 9 formiddagen, blev kristnet den 14. dito af Hr. Jesper Hansen Stampe. Hendes faddere: Thomas Brun Borgmester i Nyorg 1 Guldgylden, Hans Mortensen Rådmand 1 Guldkrone, Niels Bousen Vintapper ½ Nobel, Sidsel Peder Nielsens bar hende, 1 Nobel, Anne Niels Jensens 1 Nobel, Karine Christensdatter i Ørbæk 2 Rigsdaler. Til hendes barsel: Peder Nielsen Borgmester 1 Dukat, Jakob Lerke Rådmand, 2 Sletdaler, Bertel Hansen Rådmand 2 Rigsdaler, Hans Jensen 1 Rigsdaler, Peder Nielsen Skriver 2 Rigsdaler, Mads Pedersen 1 Rigsdaler, Peder Pedersen 1 Rigsdaler, Niels Jensen min broder 1 Rigsdaler, Hr. Henrik min svoger i Frørup 2 Rigsdaler, Frederik Jespersen min svoger 1 Guldgylden, Peder Bjørnsen 1 Sletdaler, Marine Hr. Christens i Ørbæk 2 Rigsdaler, Gertrud Klavsdatter 1 Rigsdaler, Mette Hans Skrivers 1 Rigsdaler, Anne Frederiks min søster 1 Guldgylden, Gertrud Knud Bjørnsens min søster 2 Sletdaler.

Anno 1666 den 23. novembris på Nyborg Rådstue udi samtlige mine højærede kollegers (coli deris) nærværelse, navnlig Hr. Præsident Klavs Rasch, Jakob Andersen, Knud Ulf, Søren Thomsen, Tønne Madsen og Thomas Koft, Rådmænd, desligest var også opvarede samtlige borgere og borgerske, der Hans Kongelige Majesæts nådigste benådigebrev blev forkyndt, dateret Kjøbenhavn den 29. oktobris 1666 efter min underdanigste begæring at blive entledige fra min Borgmesters bestilling, for min høje alder, svaghed og skrøbelighed ikke længere kan forestå etc., er derfore entlediget, som videre Hans Kongelige Majestæts brev indeholder.


Du må selv låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere fra borgmester Lambert Jensens hånd.
Hvad præsten købte i Grindsted efter ankomsten i 1767
I Koldingbogen 1981 finder du ”historien Fra gamle dage – en præstedagbog fra 1700-tallet” skrevet af Anker Sølling. Præsten er Christoffer Sølling, der var født den 24. april 1729 af skomager Peder Nielsen Sølling og Marie Christoffersdatter i Kolding.  Historien fortæller om Søllings liv, og følgende er et lille uddrag fra hans gerning i Grindsted, hvor dette er lidt af hans specifikation over, hvad en landsbypræst behøvede i 1767 i Grindsted:
                                                                              Rdl    Mark     Skill.
15.9 kiøbt af Provst Dahl 1 stor graa Ko 4 Aar gl.               10    4    4
Samme Dag af Thomas Plougborg tvende Stude i 5te Aar    17    2
Forhen kiøbt af Forvalter From et sorthjelmet Kvie
   Kalv ½ Aar gl.                                                           1    5    7
17.9.1767 af Madame Haagen 12 Faar                              9
28. 9 af Eve Marchall kiøbt 4 Faar                                     2    4
21.10 fra Herr Hager i Aadum 1 Slagte-Ko                         10    1
af gl. Chr. Brivoc 1 Grise so                                             2    5    1
af Knud Trasberg 1 Slagte Gris                                        2    4    8
af Mathias her til at slagte 1 Faar og 1 Gildvædder               1    5    8
af Axel i Klim 2 Gildvæddere                                            2    3    12
af Søren Mortensen 2 do                                                2    2    8
af Poul Hansen 1 Ko til at slagte                                       4    3
af Maren Jensdatter 1 do                                               4    4    8
1768 d. 5.2. kiøbt 1 sort Hoppe 3 Aar af Søren Geil            24    2    4
18. 3 af Niels Utoft 1 jerngraa Bull 5 Aar gl.                       10
22.7. kiøbt af Herr Provst Bucholtz 1 brun Hest 9 Aar          20    4
I alt købte præsten i Grindsted for 300 Rigsdaler, 5 Mark og 11 Skililng.

Hvis du vil læse mere om Christoffer Søllings liv i Kolding, København og Grindsted eller se hele regnskabet, må du låne bogen på biblioteket.
Konfirmerede i Hobro mellem 1814 og 1816
Skjellerup-bogen 1812-1813 indeholder lister over kommunikerede men det øverste afsnit af en liste kan være konfirmerede:

Opslag 5 i Hobro den 22. april 1814: Listen indeholder følgende:
Piger
Andrea Haslund, Johanne Marie Schou, Anne Margrethe Keiser, Johanne Hendriette Thedin, Karen Kirstine Nielsen, Maren Jensdatter, Ellen Andersdatter og Kirsten Friderichsdatter, nok alle af Hobro.
Drenge
Hans Pedersen, Jens Christensen, Jørgen Løve og Niels Nielsen, nok alle af Hobro.

Opslag 10 i Hobro den 1. april 1815: Listen indeholder følgende:
Piger
Kirsten Marie Albertsdatter af Skjellerup og Kirsten Kirstine Sørensdatter af Skjellerup.
Drenge
Søren Sørensen, Lars Mikkelsen, Niels Ravn, Geert Pedersen, Jens Lange og Hans Peter Thomsen, alle af Hobro, samt Christen Christensen af Skjellerup.

Opslag 16 i Hobro den 26. april 1816: Listen indeholder følgende:
Piger
Christiane Sørensen, Bolette Mikkelsen, Marie Christoffersen, Severine Pedersdatter, Ane Katrine Knudsdatter og Mette Marie Andersdatter, alle nok af Hobro.
Drenge
Peter Nicolay Kierulff, Christen Urth Schou, Peter Sørensen Tørslev, Søren Winther, Laurs Christensen og Jens Andersen, alle nok af Hobro.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Per Edgar | Svar 27.05.2013 19.14

Vi har en tur ud til Odderhus den 1.6.13 hvor vi vil fortælle historien.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 22:57

Tusind tak for jeres dejlige beskrivelse af Jens Bak

...
20.02 | 14:27

Tak for et kig på denne side. Jeg har i flere dage søgt i folketællinger, kirkebøger og gamle matr. kort. Jeg er landet Kongens Thisted, Testrup og Kyneb.

...
15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
Du kan lide denne side