Niels Pedersen (1759 - 1795)

127 af 128 - Niels Pedersen

bliver født i september eller oktober 1759 i Ørum som søn af Peder Nielsen Smid og hustru Anna Nielsdatter, men selve tidspunktet mangler fra kirkebogen. Niels Pedersen er for så vidt nok opkaldt efter både sin farfar og sin morfar. Forældrene er hentet til Ørum fra Aalborg på et tidspunkt omkring 1758, hvor byen har manglet en smed, og dengang var smede i høj kurs. En del af kirkebogen omkring 1759 er altså væk, men det, vi kan læse af, hvad præsten har skrevet i kirkebogen, er:
Peder Nielsen Smid og hustru Anne Niels=Daatter, deres barn, kaldet Niels. Forældrene boer i Ørom. Mette Nielsdaatter tienedes i Kierlingbroe frembaar barnet, og Anne Hansdaatter af Ørom gick med. Faddere. Faddere var Michel Møller i møllen Rafnstrup, Niels Christensen af Kragheds Gaard, Jens Jensen af Tveden

Niels Pedersen bliver nok konfirmeret omkring 1774, men der kendes ingen oplysninger om konfirmationen.

Den 23. marts 1785 fæster Niels Pedersen et hus i Ørum, som hører under Ravnstrup Gods. Der udfærdiges et fæstebrev, som i kortform lyder:
Image 109: Den 23. marts 1785: Bonde Karl Niels Pedersen Skrædder fæster det hus i Ørum, som Anders Christensen Tæchegaard sidst beboede men er fraflyttet. Niels Pedersen er nuværende landsoldat under det Falsterske Infanteri Regiment. Indfæstningen skal betales inden Sct. Hans dag. Underskrifter fra N.P.søn [Niels Pedersen] og til vitterlighed af P.S.søn og Jens Simonsen

Den 5. april 1785 bliver den 25-årige Niels Pedersen trolovet med Giertrud Larsdatter i Ørum. Præsten skriver efter forlovelsen:
Thiyrsdagen 5te April trolovede Jeg paa Nørre Ravnstrup Ung Karl Niels Pedersøn i Ørum, Nørre Ravnstrup Gods tilhørende ? hr. Rolds Stue, pigen Giertrud Larsdatter tiendende paa gaarden N.12.1 Forloveren for fæstemanden var Christen Rold paa bemelte Gaard, og for Pigen hans Broder Peder Rold. Ægteviede den 22 Maji
[Peder Rold ejer Nørre Ravnstrup, så Christen Rold har måske gård N12?]
Giertrud Larsdatter og Niels Pedersen bliver viet i Ørum kirke den 22. maj 1785.

Niels Pedersen bliver i marts 1786 i Ørum by far i slægtstræet til Anne Cathrine Nielsdatter. Anne Cathrine Nielsdatter dør mandag den 24. april 1843, hvor hun var 57 år gammel.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 består familien af følgende i et hus i Ørum by:
Niels Pedersen                      28 år     Gift       Huusmand og Skræder
Giertrud Larsdatter                37 år     Gift       Hans kone
Anna Catharina Nielsdatter       1 år      Ugift     Hans datter af første ægteskab

Niels Pedersen og hustruen Giertrud Larsdatter får en dreng i november 1787. Drengen, som døbes Lars Nielsen, dør dog som spæd. Efter dåben indskriver præsten følgende i Ørum kirkebog:
Søndagen d: 9de Novbr: inddøbte s.p. Hr. Smidd i Ørum Niels Pedersens og Giertrud Larsdatters barn i bemelte Bye og kaldet Lars   nr. død
Hustruen Giertrud Larsdatter introduceres i Ørum kirke igen den 1. januar 1788.

Overskriften på fæstebrevet til Niels Pedersen Skrædder i Ørum i Vendsyssel 1785

Niels Pedersen i Ørum efter 1788

Første Advent 1788, som dette år er den 30. november 1788, får Niels Pedersen døbt endnu en datter i Ørum kirke, som måske er født den 11. november 1788. Efter dåben af Malene Margrethe Nielsdatter, skriver præsten følgende i kirkebogen:
Dom 1 Advent d: 30 Novbr: blev Niels Pedersøn Skræders og Giertrud Larsdatters barn døbt i Ørum kirke, som forhen d: 11 Novbr af S. J. hr. Schmidt var inddøbt og kaldet Malene Margrethe Barnevidner var Anne Nielsdatter af Kragheedsgaard: Fadderne Christen Nielsen i Kragheedsgaard, Ch. [Christen] Jensen ibid, Jens Laursen, Bondgaard i Ørum og Bodil Jensdatter ibid.
Malene Margrethe Nielsdatter bliver gift to gange. Malene Margrethe får mindst 1 barn med sin første mand, enkemanden Christen Jensen, tjenende på Nørre Raunstrup, som hun bliver gift med i Ørum den 7. juli 1811, og hvor hun er enke igen allerede i 1817. Anden gang med Jeppe Eriksen, som er husmand i Lemb by i Hellevad sogn. Malene Margrethe får mindst 4 børn med Jeppe Eriksen, som hun bliver gift med i Ørum i 1821, bl.a. tvillingerne Ane og Giertru født marts 1822 og Kristiane født ca. 1824. Ved folketællingen i 1834 bor Malene og Jeppe i Hellevad sogn med børnene og 1 barnebarn. I 1840 bor de i et hus, Jensbo, med 1 datter og 2 almisselem. I 1845 bor de i et hus, Jeriko, med en datter. I 1850 bor parret i Lemb by med 1 datter og 2 børnebørn. Det samme er gældende i 1855, selv om hun nu er indskrevet som Malene Margrethe Pedersdatter. Jeppe Eriksen dør den 28. december 1856 som husmand i Lemb, hvorefter Malene Margrethe forsvinder og er måske flyttet hen til et af børnene i et andet sogn.

Den 28. april 1790 får Niels Pedersen og Giertrud Larsdatter døbt en lille dreng i Ørum kirke. Da drengen er døbt Lars Nielsen som sin afdøde storebror, indskriver præsten følgende:
Onsdagen d 28 April blev Niels Pedersens og Giertrud Larsdatters barn i Ørum af S.P. Hr Smidd inddøbt og kaldet Lars
[Christi Himmelfarts dag] D 17 Maji hende Daabens Publication: Susier: Anne Jensdatter fra Nørre Raunstrup: Fadderne Jens Xtensen [Christensen] i Ørum, Christian Jensen i Ørum Tved, Jens Sørensen i Ørum og Ane Pedersdatter ibid.

Niels Pedersen Skrædder mister sønnen Lars Nielsen midt i juni 1794, og da drengen er begravet på Ørum kirkegård den 29. juni 1794, skriver præsten:
d: 29 Junii Niels Skreders Dr
Lars - - - - - - - - - - - - - - - - - 4 A[ar]


Niels Pedersen bliver således far til 2 kendte piger og 2 drenge, hvoraf i hvert fald den ene dør som spæd.


Niels Pedersen dør 3 år før sin far, idet han begraves fra Ørum kirke den 14. juni 1795, hvor han er 34 år gammel. Præsten skriver efter begravelsen:
d: 14 Junii Niels Skrædder
i Ørum . . . . .         35 Aar
Den 3. november 1795 laves der under Nørre Ravnstrup Gods et skifte efter Niels Pedersen Skrædder i Ørum. Det lyder [Opslag 10]:
Anno 1795 den 3de November indfandt sig i Stærvboen og Skift forvalteren Peder Rold fra Nørre Raunstrup i Overværelse af 2de Mænd, namlig Sognefogden Svend Simonsen fra Aagaard og Laurs Jensen af Ørum, for at registrere og vurdere den stærvboes tilhørende til paafølgende Skift og denting imellem enken Giertrud Laursdatter  og hændes med den Sal. afdøde Samen avlede 2 Børn: namelig Anne Katrine Nielsdatter, 9 aar, og Magdalene Margrethe Nielsdatter, 7 aar, og var da til stede enken Giertrud Laursdatter tilligemed hændes antagen Laugværge Peder Jensen Vestergaard af Ørum og paa de umyndiges Vegne var tilstede som formynder deres far-fader Peder Nielsen Smid af bemelte Ørum. Hvor da saaledes er Formfulden forrættet og posteren som følger – namlig ---
Da enken angav følgende at være stærvboen tilhørende
Et gamel Führ bord paa Foed ---------------------------------------      1 sk  8 p
2 gl Stole ---------------------------------------------------------------               8 p
1 gamel Fall Benk-----------------------------------------------------        1 sk
2de gl Sænge Dyner, 2de Puder og 1 gl blaae lærets Lagen--   1R
Nogle gamle gang Klæder-------------------------------------------   1R
2de gl kom og en Jern gryde ---------------------------------------       3 sk
1 gl hylde, 1 tin talerken og nogle andre gl. talerkener --------         1 sk
1 gl messing Lyse Stage ---------------------------------------------               8p
1 kar --------------------------------------------------------------------  4R
                                                                                       ___________
                                                        Suma Wurdering  =         7R  1sk  8 p
Skiftet fortsætter deruaf, men resten får du ikke her på nuværende tidspunkt.

Fra sommeren 1795 og frem til oktober 1798 tager Niels Pedersens enke, Giertrud Larsdatter, sig nok af sin svigerfar, Peder Nielsen Smid, der i mellemtiden er blevet en gammel mand, som lever af almisse. Han dør i slutningen af oktober 1798, og da han er begravet på Ørum kirkegård, indskriver præsten en nekrolog over denne stærke og stolte mand i kirkebogen.

Ved folketællingen den 1. februar 1801 bor Niels Pedersens enke, Giertrud Larsdatter, med sine 2 børn i et hus i Ørum by:
Giertrud Larsdatter                 50 år    Enke     Kone uden Jord, dagleier
Anna Catharina Nielsdatter      15 år    Ugift     Hendes ægte barn
Malena Magretha Nielsdatter    13 år    Ugift     Hendes ægte barn

Niels Pedersens datter, Magdalena Margretha Nielsdatter, bliver konfirmeret i 1803 i Hellevad kirke, hvor præsten skriver, at hun er datter af Niels Pedersen Skræder og Giertrud Larsdatter i Ørum by og sogn.

Niels Pedersens enke dør vist ikke i Ørum sogn, så hvad der sker med hende efterfølgende, vides ikke. Muligvis fraflytter Giertrud Larsdatter huset før den 16. september 1803, hvor der er et fæstebrev til husmand Niels Møller, der fæster det hus i Ørum by, som sal. Niels Skrædder beboede men før sin død havde afstået til Niels Møller.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Ane Cathrine Christensdatter <- Maren Jensdatter <- Anne Cathrine Nielsdatter <- Niels Pedersen

Fra Ørum kirkebog, da præsten i 1759 indskriver Peder Nielsen Smids søn Niels.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 22:57

Tusind tak for jeres dejlige beskrivelse af Jens Bak

...
20.02 | 14:27

Tak for et kig på denne side. Jeg har i flere dage søgt i folketællinger, kirkebøger og gamle matr. kort. Jeg er landet Kongens Thisted, Testrup og Kyneb.

...
15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
Du kan lide denne side