Hans Nielsen ( - )

187 af 256 - Hans Nielsen

vides der ikke noget om, hvor eller hvornår han er født, men Hans Nielsen er nok født i slutningen af 1600-tallet.

Hans Nielsen bliver ikke konfirmeret, da han var født før konfirmationernes tid.

Med hvem og hvornår Hans Nielsen bliver gift vides ikke, men han bliver gift før 1725.

Den 11. oktober 1725 afgiver Hans Nielsen halvdelen af Løgagergaard, da denne halvdel af den store gård var for vidtløftig for ham.
Anders Fredriksen, Løgager  - med Pas - fæster halvparten af Løgagergaard som beboeren paa ansøgning, Hans Nielsen, grundet gaardens vidtløftig brug er bevilget at maatte afstaa. Hkorn 4 td 2 fc 2 alb samt Skov 7 skp 1 alb, hvoraf han til indf betaler 8 Rdr. Bygningen er 24 fag hus og til besætning er der 4 b 3 k 3 ungn 4 faar vogn etc. 11 Octob 1725.


Den 18. november 1725 står Hans Nielsen af Løgagers hustru gudmor i Them kirke for en dreng, som døbes Søren Christensen, der er en søn af Christen Pedersen af Byekier. Christen Pedersen har fået tvillinger, og Sørens søster døbes for Kirsten Christensdatter, som bæres til dåben af Anders Friderichsens hustru af Løgager. Fadderne er Hans Nielsen selv af Løgager, Rasmus Christensen af Salten, Jens Christensen af Salten, Sidsel Christensdatter af Sepstrup og Johanne Nielsdatter af Gjessø [skrevet Gedsøe].

Hans Nielsen bliver i stamtræet i begyndelsen af marts 1730 far til Ane Chatrine Hansdatter i Løgager i Them sogn. Datteren bliver døbt i Them kirke den 12. marts 1730. Ane Chatrine Hansdatter dør den 29. januar 1810, og hun begraves den 4. februar 1810 på Funder kirkegård. Ane Chatrine bliver altså 80 år gammel.

Den 26. marts 1731 står Hans Nielsen fadder i Them kirke til Anders Andersen af Løgager, og denne er søn af Anders Friderich [Friderichsen]. Gudmor er Peder Poulsens hustru af Rustrup. Andre faddere er Søren Nielsen af Rustrup, Peder Nielsen af Sepstrup samt Maren Jacobsdatter og Karen Jacobsdatter af Them.

Den 29. juli 1731 får Tomas Nielsen af Gjessø med Johanne Christensdatter døbt en søn med navnet Niels Thomasen. En af fadderne til lille Niels er Hans Nielsen af Løgager. De to andre faddere er Anders Friderichsen af Løgager og Peder Nielsen af Sepstrup, og de 4 mænd kunne jo være i familie med hinanden. Det kunne de to kvindelige faddere også være, idet disse er Ane Nielsdatter af Sepstrup og Kirsten Nielsdatter af Rustrup.

Den 16. marts 1732 får Hans Nielsen af Løgager døbt en lille pige med navnet Anne Sophie Hansdatter. Efter dåben skriver præsten følgende:
16 marti: Hans Nielsen af Løgagers barn til Daaben kaldt Anne Sophie Anders Friderichsens hustru ibm [af Løgager] bar det, fadere var Anders Friderichsen af Løgager, Søren Nielsen af Rustrup, Peder Nielsen af Sebstrup, Kirsten Jensdatter af Them, og Maren Nielsdatter af Salthen
Der vides ikke mere om Anne Sophie Hansdatter.

Peder Nielsen af Sebstrup får døbt en søn for Anders Pedersen den 7. september 1732 i Them kirke. Foruden Gudmor er Ane Nielsdatter af Sebstrup. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere: Anders Friderichsen af Løgager, Anders Pedersen af Salten, Sidsel Christensdatter af Sebstrup samt Ane Nielsdatter af Gjedsøe.

Den 30. november 1732 får Tomas Nielsen af Gjedsøe døbt endnu en datter, der får navnet Karen Thomasdatter. Peder Nielsens hustru af Engesved er gudmor. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere: Anders Friderichsen af Løgager, Peder Pouelsen af Rustrup, Johanne Nielsdatter af Gjedsøe samt Anna Christensdatter af Them.

Hans Nielsen af Løgager står igen fadder i Them kirke den 3. maj 1733, og denne gang er det Anders Friderichsen af Løgager, som har fået en datter, der døbes Anne Andersdatter. Gudmor er Peder Poulsens hustru af Rustrup. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere: Søren Nielsen af Rudstrup, Jacob Friderichsen af Them, Anna Michelsdatter af Loudal samt Johanne Nielsdatter af Gjedsøe.

Den 5. juli 1733 får Hans Nielsen af Løgager døbt en søn i Them kirke. Da drengen er døbt Friderich Christian Hansen, skriver præsten:
5. July havde Hans Nielsøn af Løgager et barn til daaben, kaldet Friderich Christian, Maria Christensdatter af Funder bar det, faddere Anders Friderichsøn af Løgager, Søren Nielsøn af Salten, Søren Nielsøn af Rudstrup, Johanne Nielsdatter af Gjedsøe, Anne Jensdatter af Them.
Friderich Christian Hansen bor i Løgager i august 1758, hvor han står fadder for Bertel Nielsen af Løgagers datter Mette Bertelsdatter. Han står fadder igen i januar 1760 for Niels Rasmussen af Rudstrup, der har fået datteren Anne Nielsdatter.

Hans Nielsen af Løgager står igen fadder i Them kirke den 1. januar 1734. Det er Lauridz Christensen af Them, som får døbt en datter for Johanne Lauridzdatter. Gudmor er hustruen til Rasmus Jensen i Them. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere: Niels Lauridsen, Michel Thomæsen, Maren Hansdatter og Kirsten Jensdatter, alle af Them.

Den 7. marts 1734 står Hans Nielsen af Løgager igen fadder i Them kirke. Denne gang gør han det for Jens Erichsen i Rudstrup, der får døbt sønnen Niels Jensen. Hustruen til Peder Giedsøe er gudmor. Andre faddere er Peder Povelsen og Søren Nielsen af Rustrup, Thomas Nielsens datter, Maren [Thomasdatter] af Gjedsø samt Anna Nielsdatter af Sebstrup.

Hans Nielsen af Løgager står igen fadder i Them kirke den 28. november 1734, hvor Søren Nielsen [og Maren Pedersdatter] i Salten får døbt datteren Karen Nielsdatter. Pigen bæres til dåben af Rasmus Nielsens hustru fra Salten. De andre faddere er Laurids Løgagger af Them, Peder Madsen, Anders Madsens hustru og Kirsten Sivertsdatter, alle fra Salten.

Hans Nielsen står fadder den 30. august 1739, og han lever således der.

Hans Nielsen bliver således far til mindst 3 kendte børn.

Der vides ikke mere om Hans Nielsen, men han er død før 1787, idet han ikke forekommer ved folketællingen der.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Anne Marie Jensen Bach <- Mariane Pedersdatter Overgaard <- Anne Cathrine Marie Johansdatter <- Johan Jensen <- Anne Cathrine Hansdatter <- Hans Nielsen

Hans Nielsøn fra Løgager som indskrevet i Them sogns kirkebog.

Gården Løgager i Them sogn i 1500-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift 1967 findes en artikel af Asta Paulsen, som hedder Sivert Thomsen og hans slægt. En del af denne historie foregår i Løgager, så derfor får du den del her:

Gården Løgager lå nordligst i sognet på den sydlige rand af Funderådalen, som er grænse mellem Them og Funder sogne og mellem Vrads og Hids herreder. Den var omgivet af Løgager skov, dengang en betydelig skov, som gik i et med sognets nordlige skovområde, der strakte sig helt ind til Silkeborg slot.
Gården bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne.
Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningssted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværksbygning med murede felter og stråtag omgivet af en del andre huse, måske var der et slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagter der for at partere og nedsalte vildtet, der skulle sendes til Københavns slot.
Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587, ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager. I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sophie dertil, og de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslevgaard et blev til ”os elskelig Jacob Bertelsen” på ”vor og kronens part af tienden af Them sogn”, som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde ”kvit og frit uden afgift udi sin livstid”, fordi kongen ”havde set og forfaret”, at Jacob Bertelsen havde ”forbedre vor og kronens gård, som han påboer med bygning”, og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i, hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.

Efter Kirsten Andersdatters død giftede Jacob Bertelsen sig med Berete eller Birgitte Pedersdatter. Hun var fra Hindbjerg i Levring sogn. To af hendes brødre, Anders og Søren Pedersen fik i 1578 livsbrev på to gårde i Hindbjerg, hvoraf den ene tidligere havde været beboet af deres afdøde fader og endnu beboedes af deres moder, fri for indfæstning, ægt, arbejder og anden tynge til gengæld for, at de havde tilskødet kronen deres jordegne bondegårde i Almind i Lysgård herred.
Med Berete Pedersdatter havde Jacob Bertelsen fire børn: En datter, der rimeligvis hed Kirsten Jacobsdatter, blev gift med Peder Christensen i Hindsels. De havde en eneste søn, Christen Pedersen Nørkjær, der blev præst i Sahl, og som var morfar til den bekendte stiftsprovst i Viborg, Christen Lassen Tychonius.
En søn, Bertel Jacobsen, blev præst i Levring. En søn, Peder Jacobsen, overtog Løgager efter faren og var i nogle år delefoged i Vrads herred. Den sidste søn døde ung.
Jacob Bertelsen døde ca. 1615. I Them kirke findes nogle udskårne stolestadegavle, af hvilket en bærer årtallet 1585. De synes at have båret navne på mændene fra samtlige gårde i sognet, da de var komplette. I korbuen står en med navnet Jacob Bartelsen, desuden er hans bomærke indskåret.

I artiklen findes meget mere om Løgager end dette, men du må låne bogen på biblioteket, hvis du blev nysgerrig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 11:45

En fantastisk udførlig og god side! Jeg leder efter oplysninger om en Mogens Tollestrup, fra Skærshale, der er fadder til et par af Jeppe Madsens børn o. 1740.

...
09.10 | 18:13

Fantastisk spændende læsning .. jeg er født i 1949 og opvokset i Fårup Stationsby med bedsteforældre i både stationsby og Gl. Fårup

...
12.08 | 23:57

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1783: Hans Jørgensen og Anna Davidsdatter får sønnen Anders døbt i Pjedsted 6. april 1783

...
12.08 | 23:55

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1782: Enkemanden Hans Jørgensen vies til David Berthelsens datter Anna Davidsdatter i Pjedsted 12. juni 1782

...
Du kan lide denne side