I august 1776 bliver Karens Giølboes søster, Johanne Christensdatter Giølboe af Kalum, trolovet i Serridslev med Niels Jensen Beck af
Vollerup i Em sogn. Forlovere er Christen Pedersen Sterup af Kalum og Anders Thomsen af Vollerup. Da søsteren og hendes ægtemand får døbt sønnen Jacob Nielsen i Em kirke på kirkedagen 24 p Trin 1776, er der ingen fra
Johannes familie, der er faddere. Da parret får døbt endnu en søn med navnet Christen Nielsen på kirkedagen Oculi 1780, er Lauritz Christensen Giølboe af Kalum faddere for dem. Igen 22 p Trin 1782 får parret døbt
en søn med navnet Jens Nielsen, og denne gang er der ingen faddere fra Johannes hjemby. Igen 4. advent 1785 får parret døbt en søn med navn Hans Nielsen og uden faddere fra morens hjemby. Johanne Christensdatter er med i folketællingen
1801, hvor sønnen Hans er eneste barn hjemme, og der vides ikke mere om hende efter dette år.
Karen Christensdatter Giølboes
far, Christen Jensen Giølboe, dør som 69-årig, og han bliver begravet den 15. december 1776 på Serridslev kirkegård.
Omkring
1778 bliver Karen Christensdatter Giølboe mor til Maren Pedersdaatter Aae, men det vides ikke, hvor denne datter er født henne.
I
løbet af 1778 flytter Karen Christensdatter Giølboes familie tilbage til Serridslev sogn igen, men denne gang til landsbyen Underaare.
Karen
Christensdatter Giølboe bliver i Underaare mor til Friderich Pedersen Aae i begyndelsen af 1779. Den lille dreng døbes Maria bebudelsdag i 1779, dvs. nok den 25. marts 1779, så han er nok født mellem den 18. og 23. marts 1779. Han
bliver kun 2 år gammel og dør i august 1781 samtidigt med sin lillesøster Anne Marie.
Den 12.
februar 1779 bliver Karen Giølboes bror, Lauridtz Christensen Giølboe af Calum, trolovet til pigen Anne Nielsdatter af Kalum. Forlovere er Jens Nielsen Kolbroe af Kalum og Jens Nielsen af Vester Aae. Den 25. juni 1780 er Lauridtz Giølboe
af Kalum forlover for parret Niels Pedersen Koch og Maren Lauridtzdatter.
Karen Christensdatter Giølboe bliver i 1781 i Underaare i Serridslev sogn mor til Anne Marie Pedersdatter Aae, men den lille pige dør som spæd. Anne Marie bliver nok født omkring midsten af marts måned,
idet hun bliver døbt 4. søndag før påske i 1781, hvilket er den 18. marts 1781.
Den 12. august 1781 bliver Karen Christensdatter
Giølboes to yngste børn, Friderich og Anne Marie, begravet samtidigt på Serridslev kirkegård, så de må være afgået ved døden inden for et kort tidsrum.
Karen Christensdatter bliver i 1784 i Serritslev sogn mor til endnu en datter, der bliver døbt Anne Marie Pedersdatter Aae. Den lille pige døbes på Kristi Himmelfartsdag i 1784, dvs. den 20. maj 1784, så
hun er født mellem den 16. og den 19. maj 1784.
Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Karen Christensdatter Giølboes familie
i Underåre i Serridslev sogn, og husets beboere består af forældrene og 2 børn samt en inderste-familie, dvs. en familie, som bor til leje hos dem.
Karen Christensdaatter Giølboes ægtemand, Peder Christensen Aae, dør som 62-årig i januar 1791 i Underåre i Serridslev sogn, og Karen er nu enke som 48-årig.
Karen Christensdatter Giølboe bliver altså mor til mindst 2 drenge og 4
piger, hvoraf den ene dreng og den ene pige aldrig bliver voksne.
Karen Christensdatter Giølboe dør i Serridslev i februar 1797, og da hun er blevet begravet på Serridslev kirkegård den 26. februar 1797, skriver præsten:
D 26de Febre: begr. Karen Christensdatter i Und:[eråre] 55 Aar gammel
Karen Giølboe overleves med
40 år af sin 5 år yngre lillebror, Lars Christensen Giølboe, der dør i Kalum den 7. december 1837, hvor han er blevet 89½ år gammel. I modsætning til Karen bliver lillebroren, der fra tid til anden kaldes Laurs,
Laust og Lauridtz, boende i Kalum igennem hele sit liv og de sidste år som enkemand hos sønnen Axel Larsen. Hans bliver far til mindst 4 børn.
Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen
<- Maren Martine Sørensen <- Ane Cathrine Christensdatter <- Christen Simonsen <- Mette Pedersdatter Aae <- Karen Christensdatter Giølboe
Karen Christensdatter Giølboe som indskrevet i Serridslev kirkebog efter dåben i 1742.