vides der ikke præcist noget om, hvor eller hvornår Niels Svendsen er født, men han er født omkring 1635. I 1668 er der en Svend
Nielsen af Hvilshøj, som er fadder til Jens Madtzens barn, Madtz Jensen, men denne Svend Nielsen er ikke Niels Svendsens far, idet Svend Nielsens søn, Niels Svendsen, bor i Hjelmsted. Niels Svendsens søskende er eventuelt Birthe og Kiersten
Svendsdatter.
Niels Svendsen kommer galt af sted, før han bliver gift. Den 1. september 1667 absolveres fra kirken nemlig Niels Svendsen
som har besvangret Johanne Jensdatter af Hvilshøj. Så han må gifte sig med pigen. Præsten skriver [opslag 186]:
D 1 Sept Public
absolveret Niels Svendsøn og Johan Jensdatter som hafde besovet hver ander i Hvilshøy hos Jep ibid. [i Hvilshøj] hvor de kom i lit ? dage
Niels Svendsen bliver derfor gift med Johanne Jensdatter i Øster Brønderslev kirke den 26. december 1667. Præsten skriver efter brylluppet, hvor parret bor i Hvilshøj:
Den 26 Dito [Dec] viedt
Niels Svendsøn og
Johanne Jensdatter
i Hvilshøy
Efter brylluppet i december 1667 og fødslen i august 1668 får Niels Svendsen boelstedet Hvolhøj i Øster Brønderslev sogn, hvilket for så vidt hører under Hvilshøj.
Den 8. august 1668 får Niels Svendsen i Hvolhøj nemlig døbt et sæt tvillingepiger. Den ene datter bliver døbt Maren Nielsdatter
og den anden Barbara Nielsdatter i Øster Brønderslev kirke, og de er vel som standard opkaldt efter mormor og farmor. Præsten skriver efterfølgende:
? ? Trinit – d – 8 – August:
Døbt Niels Svendsøns och
Johanne Jensdatters Tvillinger
i Huolhøy, noi Barbara
och Maren
Faddere
? Thomsen Anne Jensdatter
Niels Lauridtsen Kirsten Jensdatter
Peder Koch Juline Nielsdatter
? Jensøn Buold Mortensdatter
[Anne og Kirsten Jensdatter kunne være søstre til Johanne Jensdatter.]
Den ene af Niels Svendsens tvillinger overlever
ikke længe, og den 15. august 1668 bliver den ene af dem begravet, men det vides ikke, om det er Maren eller Barbara. Præsten skriver:
Dom:
10 Trinit: d 15 August begrafnet den eene aff Niels Svendsøns Tvillinger i Huolhøy.
Omkring september 1669 bliver Niels Svendsen
far til et barn, som præsten ikke får registreret, og det ved vi, fordi det lille barn dør igen efter 6½ måned.
Den
17. april 1670 bliver den sidstfødte af Niels Svendsens børn begravet. Præsten skriver efter begravelsen på Øster Brønderslev kirkegård:
Dom: Miseris: d 17 April: begrafnet Niels Svendsøns barn i Huolhøy 27 ugger
På
kirkedagen kirkedagen Festo Michaël 1672, som er den 29. september 1672, er Niels Svendsen fadder i Øster Brønderslev kirke til en søn af Bodild Svendsen og Anne Thomsdatter, som bliver døbt med navnet Svend Bodildsen. Præsten
angiver ikke, hvor Bodild Svendsen bor, men han bor nok i Hvilshøj. Andre mandsfaddere ved dåbsfadet er Niels Lauritsen og Bodild Jensen, mens kvindefadderne er Johanne Lauritsdatter, Giertrud Nielsdatter og Maren Pedersdatter.
Niels Svendsen bliver i slægtstræet far til Jens
Nielsen Hvolhøy, da denne bliver født i Hvolhøy i Øster Brønderslev sogn i september 1674. Da drengen døbes i kirken, er Anne Jensdatter nok engang fadder for parret. Det fandtes to Hvolhøy-boelsteder,
det østre og det vestre, og Niels Svendsen havde vist nok det vestre af disse boelgårde, som åbenbart lå i Øster Brønderslev sogn og ikke i Hallund sogn.
Niels Svendsens hustru, Johanne Jensdatter, dør mellem 1674 og 1677, men hendes begravelse er umiddelbart ikke at finde i kirkebogen. Der dør godt nok en Johanne Jensdatter, men hun er 84 år gammel og formodes
at være betleren fra Skjern – se siden Familien Christensen. Niels Svendsen flytter herefter til Øster Brønderslev
by.
Niels Svendsen af Øster Brønderslev bliver viet i Øster Brønderslev kirke igen den 6. maj 1677. Hans nye hustru
er den 39-årige Maren Jensdatter. Præsten skriver efter brylluppet:
Dnica Jubil: 6 Maji Niels Svendsen og Maren Jensdatter her af byen