Peder Christensen Aae (1733 - 1791)

123 af 128 - Peder Christensen Aae

bliver født i Øster Aae i Serridslev sogn midt i oktober 1733, og han bliver døbt i Serridslev kirke den 25. oktober 1733. Peder Christensen Aaes forældre er Christen Pedersen og Mette Pedersdatter i Øster Aae. Han opkaldes således efter sin farfar, som vi ellers ikke kender. Denne kunne dog være den Peder Christensen i Underaare, der samtidigt med Peders far, Christen Pedersen i Øster Aae, står fadder i 1717 for Jesper Christensen, eller den Peder Christensen i Øster Aae, der senere i 1717 står fadder. Præsten skriver efter dåben i Serridslev kirkebog:
Dom: 21 p: Trinit: døbt et Egte barn kaldet Peder, forældrene Christen Pedersen og Mette Pedersdaatter af Øster Aae, faddere Jens Pedersen i Aae, Heÿle Pedersen ibid. Citzel Jens Jacobsens Hustru af Vestre Brynderslef og Maren Christen Jensens i Schanager
Søskende til Peder Christensen Aae er Maren Christensdatter, Johanne Christensdatter, Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter. Dette oplyses, da søsteren Maren Christensdatter dør i 1796.

Peder Christensen Aae bliver nok konfirmeret omkring 1748, men der kendes ikke konfirmationer fra perioden fra Serridslev sogn.

Søndag den 6. februar 1763 bliver Peder Christensen Aaes første datter, Mette Pedersdatter Aae, begravet 4 dage gammel, så hun var født onsdag den 2. februar 1763. Der er ingen dåbsindgang på hende, men da hun har et navn, må hun være blevet hjemmedøbt før døden. Præsten skriver følgende:
Anno 1763 d: 6 Feb: beg Peder Chrestensens Aaes Datter Mette 4 dag gl
Det vides ikke, hvem der var mor til den lille pige, men da der ikke er en begravelse på en hustru mellem 1763 og 1765, er der muligvis tale om et uægte barn.


Peder Christensen Aae af Øster Aae bliver gift med pigen Karen Christensdatter Giølboe af Kalum søndag den 3. november 1765 i Serridslev kirke efter at være blevet trolovet til hende torsdag den 24. januar 1765. Præsten skriver efter forlovelsen:
D 24 Januarÿ trolov: Ungkarl Peder Christensen af Øster-Aae og pige Karen Christensdatter Giölboe i Calum. Forlovere Peder Andersen af Vester Brønderslev, Thomas Christensen af Vester-Aae
Copulerede d 3 Nov:
Familien Peder Christensen Aae får til at starte med et lejet hus inde i Serridslev by. Dette hus kaldes ”huset ved skolen”.

Peder Christensen Aae bliver i 1767 i Serridslev sogn far til en ny Mette Pedersdatter Aae. Mette opkaldes naturligvis efter sin farmor, der jo også hedder Mette Pedersdatter.

Peder Christensen Aae bliver i december 1768 i Serridslev sogn far til Christen Pedersen, som opkaldes efter sin farfar. Da Christen er blevet døbt i Serridslev kirke, skriver præsten:
Dom: 4te Adventus døbt et ægtebarn kaldet Christen forældrene Peder Christensen Aae og hustru Karen Christensdaatter i huuset ved Skolen. Faddere Christen Jensen i Calum, Jens Laursen i Melhaven, Jens Heÿlesen, Maren Sørensdaatter, Sl. Christen Pedersens Enke og Anne Christensdatter, alle af Øster Aae
[Christen Jensen i Calum er jo nok Christen Jensen Giølboe, som er drengens morfar]
Folketællingen i 1787 må angive en forkert alder på drengen, da årstallet passer med hans alder, da han dør 1837. Dette kan ikke være lig med den Christen Pedersen Aae, der i 1780 udlægges til barnefar i Jerslev sogn [opslag 427], for der er han jo kun 12 år gammel. Da Christen Pedersen Gjøl forloves den 6. april 1790 med Mette Andersdaatter, er forloverne Christen Nielsen fra Calum og Jens Jensen fra Underaare. Sidstnævnte Jens Jensen er nok ham, som med sin familie bor til leje hos familien Aae ved folketællingen i 1787. Christen Pedersen alias Christen Pedersen Gjøl, som han måske kaldes for ikke at blive forvekslet med Christen Pedersen Aae, dør den 9. marts 1837 i Serridslev, hvor præsten skriver, at han er 70 år gammel og fra Underaare og aftægtsmand i Underaare.


Mellem 1768 og 1774 flytter familien Peder Christensen Aae væk fra huset ved skolen og helt ud af Serridslev sogn, men det vides ikke hvorhen.

Omkring 1778 bliver Peder Christensen Aae far til Maren Pedersdatter, som ikke vides, hvor er født henne.

I løbet af 1778 flytter familien Peder Christensen Aae til Serridslev sogn igen, men denne gang til landsbyen Underaare.

Peder Christensen Aae efter 1778

Peder Christensen Aae bliver far til Friderich Pedersen i begyndelsen af 1779, der døbes Maria bebudelsdag i 1779, dvs. nok den 25. marts 1779. Da Friderich er døbt i Serridslev kirke, skriver præsten:
Festo Annunciacionis  Mariæ døbt et ægtebarn kaldet Friderich Forældrene Peder Christensen og hustru i Underaare. Faddere Jens Lauridtzen Melhaven, Niels Christian Underaare, Christen Christensen Calum, Maren Christensdaatter, Jens Heylesens hustru [Maren Christensdatter] i Øster Aae og Kirsten Thomsdaatter i Calum
Den lille Friderich er det ene af Peder Aaes børn, der begraves den 12. august 1781.

Peder Christensen Aae bliver i 1781 i Underaare i Serritslev sogn far til Anne Marie Pedersdatter, men hun dør som spæd. Da Anne Marie er døbt 4. søndag før påske i 1781, hvilket er den 18. marts 1781, skriver præsten:
Dom: Oculi døbt et ægtebarn kaldet Anne Marie forældrene Peder Christensen og hustru Karen Christensdaatter i Underaare. Faddere Niels Jensen Calum, ? Therkildsen Hielmsted, Knud Munch ibid., Maren Andersdaatter, Erich Olufsens hustru i Serritslef og Anne Christensdaatter Melhaven
Den lille Anne Marie er det andet af Peder Aaes børn, der begraves den 12. august 1781.

Den 12. august 1781 begraves to af Peder Christensens Aaes børn. Præsten skriver ikke børnenes navne, men den ene er en søn på 2 år, 4 måneder og 3 uger gammel, og den anden er en datter på ¼ år og 1 måned, dvs. både Friderich Pedersen og lille Anne Marie Pedersdatter er gået bort samtidigt.

Peder Christensen Aae bliver i 1784 i Underaare i Serridslev sogn far til endnu en datter, der døbes Anne Marie Pedersdatter på Kristi Himmelfartsdag i 1784, dvs. den 20. maj 1784. Præsten skriver efter barnedåben:
Festo Ascensienis Christi døbt et Ægtebarn kaldet Anne Marie Foreldrene Peder Christensen og hustru Karen Christensdaatter i Underaare. Faddere Christen Sørensen i Underaare, Lauridtz Christensen i Calum, Peder Christensen ibid. Maren Lauridtzdaatter i Serritslef og Anne Sørensdaatter i Calum
Da hun ikke er medtaget i folketællingen 1787, må man gå ud fra, at hun er død som spæd.

Da Peder Christensens søster, Maren Christensdatter, dør i Melhaven i Serritslev sogn i 1796, skrives følgende i forbindelse med skiftet under Vrejlev Klostergods:
Den 8. februar 1796: Maren Christensdatter, som var gift med Jens Laursen af Melhaven i Serritslev sogn, er død. Parret var indsiddere hos Jens Nielsen i Melhaven. Søskende: Bror: Christen Christensen af Stagsted i Sejlstrup sogn, bror, Peder Christensen af Underåre i Serritslev sogn, som er død og har efterladt sig følgende børn: Søn: Christen Pedersen af Underåre, datter, Mette Pedersdatter, som er gift med Simon Larsen af Hallund, datter: Maren Pedersdatter af Underåre [eller også var hun død og havde datter Maren], Søster, Anne el. Johanne Christensdatter af Øster Brønderslev, søster, Sidsel Christensdatter, som er enke efter Jørgen K?? af Hundelev i Jelstrup sogn, søster, Anne Christensdatter, som er gift med Christen Nielsen af Kalum i Serridslev sogn, halvsøster, Mette Christens­datter, som er gift i Vrå i Torslev sogn, og som er repræsenteret af Poul Nielsen af Melhaven.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor familien Peder Christensen Aae i Underaare i Serridslev sogn og består af følgende:
Peder Christensen             59 år     Gift         Mand    Bonde og Huusmand - har Flod i Ansigtet begge fattige og trængende
Karen Christensdatter        40 år     Gift         Hans Kone                               fattig og trængende
Maren Pedersdatter            8 år     Ugift        Deres Børn af første Ægteskab
Christen Pedersen            13 år     Ugift        Deres Børn af første Ægteskab
Jens Jensen                     31 år    Gift          hos dem opholdende               Inderste
Anne Marie Laursdatter      28 år    Gift          hos dem opholdende
Anne Marie Jensdatter        2 år     Ugift        Deres Datter af første Ægteskab
[Flod i ansigtet: En sygelig afsondring. Blodflod]

Peder Christensen Aae bliver altså far til 6 kendte børn, hvoraf vel kun 2 bliver voksne.

Peder Christensen Aae dør i januar 1791 i Underaare i Serridslev sogn, hvor han er 62 år gammel. Da han er begravet på Serridslev kirkegård den 30. januar 1791, skriver præsten:
D 30 Januarÿ begr: Peder Christensen Aae i Underaare 62 Aar gl.

Da der laves lægdsrulle over Serridslev sogn i 1795, er der ingen drenge under Peder Christensen Aae, der er opført på listen under sognet.

Peder Christensen Aae overleves af sin hustru med 6 år, idet hun først dør i februar 1797.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Ane Cathrine Christensdatter <- Christen Simonsen <- Mette Pedersdatter Aae <- Peder Christensen Aae

Peder Christensen Aae som indskrevet i Serridslev kirkebog 1733.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 15:49

Hej H. Vedr, sønnen Niels bliver han gift i Svenstrup kirke med Anne Andersdatter. Han er bosat på Alstrup Østergård, og dør her 1794. Han får mindst 10 børn

...
15.06 | 15:37

Gundi Hansen er hans svigersøn, g.m. Dorhe Pedersdatter. Dorthe dør 16.3 1841 og eferlader sig mand og 4 børn Hilsen Else Marie

...
23.05 | 10:16

Så fik vi slægtskabet konkrettiseret, og vielse og navnet på moderen.. Super

...
05.03 | 16:23

Meget spændende side - mange guldkort i min søgen.
Peder Simonsen er ikke død som antaget i forhold til lægdsrullerne - min mands familie er efterkommere

...
Du kan lide denne side