Giertrud Christensdatter Bagi (1739 - 1788)

28 af 64 - Giertrud Christensdatter Bage

bliver født midt i september 1739 i Hem. Giertrud Christensdatter Bagges forældre indskrives ved dåben som Christen Christensen Bage og Malin Nielsdatter, som er bosiddende i Hem. Det vides ikke, hvem Giertrud bliver opkaldt efter. I kirkebogen indskrives familiens navn ofte som Bage eller Bagi, men den mest anvendte version i dag er vel Bagge. Da Giertrud Christensdatter Bagi er døbt i Hem kirke den 20. september 1739, dvs. kirkedagen 17 p Trinitatis 1739, skriver præsten i kirkebogen:
Dia 17de Post Trinitatis hafde Christen Christenssøn Bage i Hem et pige barn til daaben kaldet Giertrud som Peder Degns kone bar, fadre Jens Nielsøn, Jens Torssøn, Jørgen Christenssøn af Hem, Olluf Christenssøns kone, Anders Kours kone, Christen Smeds kone, Niels Vaas Mand [dvs. Niels Sørensen i Vaashuset]
[Olle Christensens kone er Ane Pedersdatter, der er en datter af Peder Andersen og dermed en søster til Karen Pedersdatter på Edderup Skovgaard i Sem sogn]


Giertrud Bages mor, Malin Nielsdatter, dør midt i juli 1743 og begraves den 25. juli 1743 på Hem kirkegård, hvor Giertrud altså endnu ikke er fyldt 4 år. Faren, Christen Bagge, gifter sig dog hurtigt igen, og Giertrud vokser op med stedmoren Kiersten Toersdatter.

Giertrud Bages konfirmation er ikke fundet, men da der mangler alle konfirmationer i Mariager kirkebog for året 1757, må man formode, at Gjertrud Christensdatter Bage er konfimeret dette år som 18-årig, idet alle omegnens unge blev konfirmeret inde i den prægtige kirke i Mariager.

Giertrud Bages far, Christen Christensen Bagi, dør den 26. februar 1762, og han bliver altså 58 år gammel. Giertrud er altså 22 år gammel, da hun mister sin far og bliver forældreløs.

Giertrud Bage bliver som 26-årig gift med enkemanden Peder Rasmussen Skou fra Fjelsted i Mariager Landsogn den 18. oktober 1765 ifølge andre slægtsforskere, men det vides ikke, hvor brylluppet foregår henne, da det ikke foregår i hverken Mariager eller hendes hjemby Hem.

Midt i juni 1766 bliver Giertrud Bage mor for første gang, idet hun føder sønnen Christen Pedersen Skou i Fjeldsted, der jo opkaldes efter hendes far. Drengen fremstilles tirsdag den 24. juni 1766 i Mariager kirke, så han er nok døbt i hjemmet først. Giertruds lille søn, Christen Skov, dør åbenbart som barn, da der er et kryds hen over indgangen i kirkebogen.

Den 18. januar 1768 får Giertrud Christensdatter Bage hjemmedøbt et barn for svagheds skyld i Fjelsted. Kønnet på barnet kendes ikke, og det dør 2 dage senere.

Den 14. august 1768 står Peder [Rasmussen] Skovs hustru, dvs. Giertrud Christensdatter Bagge, gudmor i Mariager kirke for Anders Christensen i Fjelsted. Anders får denne dag døbt sin søn for Christen Andersen. Del-gudmor er Johannes Abells tjenestepige i Fransbjerg. Faddere er Christen Laursen, Søren Skovs søn, Peder Sørensen Skov samt Niels Sørensens søn, alle af Fjelsted.

Giertrud Bage indskrevet i Hem kirkebog i 1739.

Gertrud Bagge efter 1768

Da Anne Andersdatter Hostrup dør ugift i Viborg den 18. juli 1769, skrives i skiftet, at Gertrud Christensdatter er datter af Christen Bagger og afdøde Malene Nielsdatter af Hem. Malene Nielsdatter er datter af afdøde Niels Jensen, som er farbror til Anne Andersdatter Hostrup.

Giertrud Bage bliver i stamtræet mor til Anne Pedersdatter Skov, der døbes den 21. maj 1769 i Fjelsted i Mariager sogn. Anne Pedersdatter Skov dør den 10. maj 1842 i Skrødstrup, og hun begraves på Hem kirkegård den 16. maj 1842.

Søndag den 28. juli 1771 føder Peder Rasmussen Skovs hustru, Giertrud Christensdatter Bagge, endnu en dreng, og sønnen bliver døbt Søren Pedersen Skov i Mariager kirke. Søren Pedersen Skov bliver gift i Mariager kirke i år 1800 med Kirsten Pedersen Skov fra Fjelsted. I 1814 forlader parret Fjelsted, idet Søren Skov bliver gårdmand i Skrødstrup i Hem sogn.

Den 3. oktober 1773 får Giertrud Bage, Peder Rasmusen Skovs hustru, den næste søn døbt Jens Pedersen Skov i Mariager kirke. Den lille Jens Skov dør som 3-årig i 1776.

Igen 1½ år senere midt i juli 1775 bliver Giertrud Bage mor til en søn, som bliver døbt Niels Pedersen Skov i Mariager kirke den 25. juli 1775. I 1813 bor Niels Pedersen Skov i Svenstrup i Kjellerup sogn.

Giertrud Bage får sin sidste søn omkring 1779, hvor Jens Pedersen Skov kommer til verdenen.

Giertrud Bagge står gudmor i Mariager kirke den 1. april 1782, og ægtemanden fadder, da Maren Andersdatter af Fjelsted får døbt sin uægte søn med navnet Anders Jespersen. Maren har udlagt en barnefar ved navn Jesper Pedersen, som vist nok rejste til Randers efterfølgende. Andre faddere er Niels Nielsen og Jacob Jensen af Fjelsted.

I 1783 får Peder Rasmusen Skovs hustru, Giertrud Bage, datteren Malene Pedersdatter Skov, men Malene dør i 1786.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Giertrud Bage i Fjeldsted lidt uden for Mariager sammen med ægtemanden Peder Skov, deres datter og deres 4 sønner.

Giertrud Christensdatter Bagge bliver altså mor til i alt 8 børn, hvoraf i hvert fald de 2 dør, før de bliver voksne.

Giertrud Bage dør den 24. augusts 1788 i Mariager, og hun bliver altså kun 49 år gammel.

Giertrud Bages ægtemand, Peder Rasmussen Skov, bliver gift igen den 20. oktober 1791 med Inger Sylvesterdatter, og han er gift med denne nye kone ved folketællingen i 1801 og mange år frem.

Giertruds halv-lillebror, Thor Christensen af Hem, dør den 19. september 1811, og han overlever altså sin søster med 23 år.

Relationer: Anton Mejlby<- Nielsine Knudsen <- Ane Kirstine Møller <- Christen Sørensen Fur <- Anne Pedersdatter Skov <- Giertrud Christensdatter Bage

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 22:57

Tusind tak for jeres dejlige beskrivelse af Jens Bak

...
20.02 | 14:27

Tak for et kig på denne side. Jeg har i flere dage søgt i folketællinger, kirkebøger og gamle matr. kort. Jeg er landet Kongens Thisted, Testrup og Kyneb.

...
15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
Du kan lide denne side