Familien Møller fra Hem og Skrødstrup

Familien Møller fra Hem og Skrødstrup

er en oprindelig møllerfamilie og derfor en familie, som der findes data om tilbage til 1570. Selv om Skrødstrup Mølle er ude af familiens hænder tidligt, bevarer man brugen af Møller-navnet - sikkert med det formål, at familiens drenge så ikke kunne tvinges ind i militæret, da møllersønner var fritaget fra denne dont i modsætning til gårdmandssønner og husmandssønner.

Bemærk, at der findes to forskellige Møller-familier fra byen - den gamle familie, som denne side handler om, og den nye Møller-familie, som får møllen senere hen.

Tidens tand gør, at den gamle Møller-familie lidt efter lidt "synker" ned i gårdmandsstanden og senere i husmandsstanden.

Foruden en tæt tilknytning til Hem sogn igennem århundreder har familien også tilknytning til Mariager, Fjelsted i Mariager Landsogn, Haderup i Vindblæs sogn og senere til Edderup-gårdene i Sem sogn.

Læs bl.a. om:
Læs om Christen Sørensen Fur, der egentligt var en Møller, og som højst sandsynligt har set H. C. Andersen i levende live.
Læs også om skrædderen Jens Mortensen Hassing, der stod for rigtige mange bryllupper i Mariager købstad mellem 1744 og 1767 - så mange, at manden vel stadigvæk i Mariager burde være kendt som byens "Kirsten Giftekniv".

Bemærk, at du højst sandsynligt også kan finde oplysninger om Hem og Skrødstrup under Familien Knudsen, da Hem og Sem sogne i gamle dage hængte tæt sammen.

Da vejrguderne slog far og søn ihjel i Skrødstrup 1794

Kirkebøgerne før 1814 kan være svære at læse, men til gengæld kan de også indeholde de gode historier, afhængigt af præstens luner. Den mest rørende sekvens er vel nok, da præsten i Skibinge på Sydsjælland den 16. december 1718 beskriver, hvilken rædsom dag det var for ham selv, da han stod bi ved halshugningen af Søren Andersen Krog, som var kommet til at slå Hemming Olufsøn ihjel under en slåskamp i fuldskab den 29. september 1717:
Gud bevare os fra onde tancher, druchenskab og andre onde gierninger ved heri H. Aandshielp for jesu skuld; Mig var det en tung og Nöÿsom Dag;

En af de interessante sager i Hem-kirkebøgerne foregår i 1794, og selv om Hem-præsten ikke er lige så følelsesladet som Skibinge-præsten, må begivenheden dog have rystet Skrødstrup-bønderne en hel del, da vejrguderne slog til og slog far og søn ihjel på én gang under et uvejr. Præsten skriver nemlig følgende i kirkebogen:

1794 d 27de Ditto [July] Blev Huusman Niels Jensen Truelsen og hans Søn navnelig Mads af Skrødstrup begravet i Hem kirkager som Torsdagen tilforn d 24de Julÿ blev ihielslagen af Torden og Lÿnild i Skrødstrup by. Hand ude i Alder 50 Aar – Sønnen i fataltes 4 ¾ Aar

 

Sekvensen fra Hem kirkebogen om den tragiske hændelse med Torden og lynild.

Sagnet om at hvile før man arbejder - som i Skrødstrup

Hem kirke syd for Mariager - så hvid som himmelen.

August F. Schmidt har i 1957 skrevet bogen "Fra hoveriets dage", hvor der fortælles historier fra de første 50 år af 1800-tallet. Bogen indeholder også en historie fra Skrødstrup på side 99, og den del kan du læse herunder:

Der er en Pold i Trudsholm Kær (Øst for Mariager). Den kaldes for Skrødstruppolden. "Det kommer af, at i fordums Tid da gik Folkene fra Skrødstrup (i Hem Sogn) til Gaarden Trudsholm til Hove, og naar de saa skulde slaa Hø eller bære Tørv, lagde de dem altid først paa den Pold og aad deres Meldmad, før de begyndte paa Arbejdet; derfor blev det til et Mundheld: "De tager Hvilen forud ligesom dem i Skrødstrup!" De kunde ellers ogsaa nok have den behov, for de havde ved Lag halvanden Mil til Arbejdspladsen."

Historien er hentet af A. F. Schmidt fra Jysk Almueliv, skrevet af Evald Tang Kristensen.

Andre slægtsforskere kan muligvis også finde interessante historier fra deres hjemsogne i denne bog.

Sagnene fra Skrødstrup og Vindblæs

Blandt Evald Tang Kristensens indsamlede sagn og historier er der også historier fra Skrødstrup. De kan findes i 7-bindsværket ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde”. Dette er en af disse historier:

Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende:

”En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tornen. Og der kom så en lille dreng med en rød lue på, og ham dandste hun med over korsvejen. Hendes egen lille lå imens ved tornen og så på, og på børns vis fortalte han det siden til andre. Ved klinegilder vilde han gjærne gå hen og se på, og så spurgte de ham ud, men så snart de begyndte at snakke med drengen om sådant noget, varede det ikke længe, før moderen kom og kaldte ad ham, og til sidst svarede han altid på slige spørgsmål: ”A må ingen ting sæjj, få så foer a så manne hog.”

Så holdt de op med at fritte ham.

Dette er blevet mig meddelt af drengens stifmoder, faderens anden kone Karen Marie Rasmussen.

[Redaktøren: Dette er jo en sød lille historie om en hustru nummer 2, der fortæller sin stedsøn, at hans mor, hustru nummer 1, var en heks. Men hvem er disse mennesker så?

Det er et godt spørgsmål, for umiddelbart ser det ikke ud til, at der har været en Karen Marie Rasmussen i Skrødstrup eller Hem sogn i det hele taget.

Et gæt er dog, at det drejer sig om Karen Marie Nielsen, der oprindeligt er gift med Christen Rasmussen. De er fra Kristrup men bor i Hem ved folketællingen i 1880. De får bl.a. deres første datter Nielsine Rasmussen i Kristrup i 1872. Karen Marie Nielsen ser dog ikke ud til at være gift 2 gange, så det er måske ikke hende?

Er der nogen af denne sides læsere, der har et andet bud på, hvem Karen Marie Rasmussen er?]

Et andet sagn stammer fra Vindblæs sogn og fortælles i afsnittet om Silderaden, dvs. overtroen i forbindelse med fiskeben, og at de skal brækkes itu, når fisken er spist. Historien lyder som følgende:

I Ajstrup, Vindblæs sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap nok, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne har derfor levet meget af fiskeri.

Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen var en heks. Når karlen spiste sildene, lod han altid benraden ligge hel og holden, og så tog heksen af hans eget kjød og satte på den igjen, så den sølle karl spiste sig selv til døde.

[Redaktøren: En moderne læge ville jo nok påstå, at karlen led af kræft, og der var derfor at han blev ved med at tabe sig, selv om han spiste meget. Men hvad ved vi nu om dage om sådanne ting?]

Ildebrande og andre forhold omkring Mariager

Ligesom andre byer i Danmark har Mariager – trods sin ringe størrelse – været skueplads for flere store ildebrande, der til tider var ved at udslette byen fra Danmarks-kortet.

Nogle af de største brande er fra byens tidligste historie. Den allerførste fandt sted den 22. juni 1573, hvor det meste af byen gik tabt. Man byggede den op igen bare for at se det samme ske igen 10 år senere i 1583. I bogen ”Mariager – klosters og bys historie” fra 1882 af H. Dahlerup skrives: ”Disse Ildebrande i Forbindelse med Klosterets Nedlæggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder have rimeligvis været de nærmeste Aarsager til Byens senere Tilbagegang, idet de rige adelige Familier, som tidligere havde Boliger der, nu flyttede derfra.” For at kompensere for dette var det nok, at kongen gav byen købstadsrettigheder den 23. maj 1592. Alligevel blev Mariager efter 1583 aldrig mere end halvt så stor, som byen var før den ødelæggende brand.

Den næste større brand fandt sted i 1629 – lige efter at de kejserlige troppper forlod byen. Denne brand kendes, fordi kongen giver de 24 bygningsejere, der mister ejendom ved branden, 2 år skattefrihed. Foruden skattefriheden får de skadeslidte også frihed ”for al Afgift, Arbeide og Trældom til Klosteret”. I 1636 giver kongen yderligere kompensation til nogle af dem.

I 1684 er Mariager ved at gå til grunde på grund af ildebrande og andre ulykker, og for at gøre det værre endnu brænder en fjerdedel af byen den 23. februar 1687. Men Mariager overlever…

Den store ildebrand i 1732 sætter store spor på byen, og når man læser den specielle folketælling fra 1734 over Mariager, kan man stadigvæk se sporene deri. Men i løbet af årene 1732 til 1735 kommer det meste af byen på fode igen.

Igen i 1764 er der en større brand i byen, og den 1. december 1775 er den atter gal. Selv om en del af byen lider skade ved disse ildebrande, er der dog ingen, der var så omfattende som dem i 1573 og 1583.

P. Dahlerup skriver om konsekvenserne i forbindelse med brande i datidens Danmark: ”Hvad der i ældre Tider gjorde Ildebrande langt frygteligere end nu var, at Brandforsikring kun blev lidet brugt, saa at det ikke var sjældent, at en velstaaende Mand ved én eneste Ildebrand kunde blive bragt til Bettelstaven.

I modsætning til mange andre byer har Mariager dog været forskånet fra store epidemier af sygdomsudbrud. Dahlerup skriver, at det kan Mariager nok takke sin sunde beliggenhed og gode drikkevand for. Til gengæld havde byen i 1746 og 1747 et større udbrud af kvægsyge, hvorved byen mistede 148 styks Hornkvæg.

Mariager by har været besat 3 gange, dvs. 1627 til 1629, 1644 og 1658 til 1660 (læs under Skatten i Viuf, hvor heldigt Mariager slap mht. polakkerne i 1658 til 60).

I 1808 og de følgende år var en afdeling af de spanske tropper indkvarteret i Mariager og omegn, indtil de på engelske skibe blev returneret til Spanien.

Nogle få ord om Mariager by Night: hyggelig, smuk, charmerende

Laurids Mortensen Hassing

Laurids Mortensøn Hassing bliver rektor ved Mariager Latinskole i 1691, og han fungerer der som rektor til sin død den 21. april 1734. I månederne før hans død skænker han en sølvkande til Mariager kirke og stifter nogle legater. Denne godhed fra hans side belønnes af Mariager by med at lægge friske blomster på hans grav – og gravstenen ligger stadigvæk inde i Mariager kirke – og det sker endnu næsten 200 år senere.

De legater, som den gode hr. Hassing stifter, er:

1.    Til Høreren ved Mariager Latinskole for at holde Aftensangsgudstjeneste anden Helligdag paa de tre store Høitider, Renten af 100 Slettedalere (legat fra 1724)
2.    Til Kirkens Alterdegn for at holde Messesærk, Alterdug, Lysestager og Døbefont rene. Renten af 60 Rdl.
3.    Til Bøger til Latinskolens Disciple, Renten af 166 Rdl.
4.    Til Høreren ved Latinskolen for at forestaa Sangen i Kirken. Renten af 100 Rdl.
5.    Til Husleie til Fattige i Mariager, Renten af 400 Rdl.
6.    Til den Kone, som strør Sand på Testators Grav, Renten af 40 Rdl.
7.    Til Klæder til Latinskolens fattige Disciple, Renten af 200 Rdl.

Latinskolen i Mariager lukkes 1739, og nogle af legaterne flyttes derfor til Randers Latinskole og Skoleholderen i Mariager i 1740.

Om Lauritz Mortensøn Hassing er farbror eller farfars bror til Jens Mortensøn Hassing er ikke helt klart. Hans skifte fra 1734 fortæller følgende:

Laurids Mortensen Hassing, rektor i Mariager Latinskole
Den 24. maj 1734
Enkemand efter Maren Christensdatter, der døde for 1½ år siden.
Hans A:
1)    Bror, død
a)    Morten Jensen i Hals i Vendsyssel
b)    Christen Jensen i Hals
c)    Margrethe Jensdatter, gift med Jens Mortensen i København
2)    Halvsøster Bodil Christensdatter i Stenderup i Føvling sogn i Malt herred, død
a)    Morten Lauridsen Kolding i Tobøl i Føvling sogn
b)    Maren Lauridsdatter, gift med Steffen Jensen i Holleskov i Føvling sogn.

Laurids Mortensen Hassings bror, der er død, må hedde Jens Mortensen, da de 3 børn hedder Jensen/Jensdatter som patronym, men om Jens Mortensen boede i Hals vides ikke.

En af de suverænt smukkeste huse i Danmark: Kirkegade 4 i Mariager

Hvad betyder by- og efternavnene?

Dette afsnit fortæller lidt om de by- og efternavne, der omtales her under denne familie.

På denne side er Hassing og Basballe efternavne, men da Hassing også er en by i Thy, kan man under Thys historie finde materiale om både navnet Hassing og om Basballe alias Basbølle.

Thisted Museum skriver følgende om navnet Hassing:

Hassing (*1421 Hasszingh), som også indgår i herredsnavnet (*1231 Hasingheret), er formodentlig afledt af det gammeldanske tillægsord *has, hvilket betyder grå. (En * foran en gammeldansk ord- eller navneform markerer at formen er (re)konstrueret). Det er muligt, at Hassing, den grålige eller det grå sted, er et andet navn for Ove Sø, hvis beskriverled er det gammeldanske *Ava, den tilbageløbende, på sin side antages at være det oprindelige navn på Hvidbjerg Å. - Sognet har ikke andre bostednavne af ældre type

Thisted Museum skriver følgende om navnet Basbølle/Basballe:
Flertallet af bøl(le) - navnene er sammensat med mandsnavne. Naturnavne med bøl(le) i betydningen dyrebo eller dyrerede er ikke usædvanlige i Norge men sjældne på dansk område. Mulige eksempler er et vendsysselsk Ørnbøl (1638 Ønbøll, 1688 Ørnebølle), dvs. ørnerede, og et himmerlandsk Basbølle (1461 Basbøl), dvs. vildsvinebo (af navneordet basse, der betyder vildsvin). Rotbøl, dvs. rotterede er bl.a. navnet på en tilsandet gård i Lodbjerg sogn (1600 Rottbøll), men hér er der snarest tale om et spottende sammenligningsnavn.

Så Hassing betyder altså ”det grå sted”, og Basballe betyder ”vildsvineboet”. Foruden byen Basballe i Agri sogn på Mors, ligger der også nord for Mariager fjord et mindre område, som oprindeligt kaldtes Basbølle, og man må formode, at det er derfra, at Kirstine Basballe har sit navn.

John Kousgård Sørensen skriver i bogen Danske bebyggelsesnavne på –sted om alle byer, som ender på ordet sted, og der som regel er ældre end vikingetiden. En af byerne under Familien Møller er jo Fjelsted, så hvad betyder mon dette ord? Umiddelbart gætter man måske på, at ordet Fjel er fjeld og svarer til bakke eller bjerg. Men i så tilfælde er man forkert på den.

Kousgård fortæller, at Fjelsted ved Mariager nævnes første gang i år 1259 under navnet Fealstade. I 1455 kaldes byen Fieldsted, I 1464 for Fielsted og i 1479 for Fiælsted eller Fyælsted.

Efter at have diskuteret ordet Fiel på Vestfynsk, hvor det ofte optræder, fortæller Kousgård, at det betyder ”en skovbevoksning”. Om Fjelsted ved Mariager skriver Kousgård:

Af samme oprindelse er sandsynligvis de to jyske landsbyer Fjelsted. De topografiske forhold taler i begge tilfælde til gunst for tolkningen, idet byerne ligger ved eller er omkranset af skov.

Så Fjelsted betyder altså på nudansk ”Et skovbevokset sted”.

Hubæk og andre forsvundne landsbyer ved Hobro

H. Morell Jørgensen skriver i artiklen Skjellerup-kryptogrammet om Hubæk og andre forsvundne landsbyer. Artiklen kan læses i bogen Himmerlands rids sammen med mange andre interessante artikler.

Morell Jørgensen skriver:

For 40 år siden fandt arkitekt Z.K. Zachariassen en kirketomt i Kirkedal syd for Hobro, og efter langvarige undersøgelser fandt man ud af, at det ikke, som man først troede, var Hobros første stenkirke, men en kirke, som var samtidig med Hobros ældste stenkirke.  Kirken har ligget i en landsby, der siden er forsvundet, og som hed Hubæk. Den er antagelig blevet affolket i den ”sorte død”, pestens tid, hvorefter de få bygninger i landsbyen er faldet sammen.  Kirken er simpelthen brudt ned, således at man, som det var almindeligt i den tid, kunne anvende bygningsmaterialet på ny.

I lang tid mente man, at Hubæk var nævnt i gamle dokumenter, første gang i 1259, men i bind 3 af ”Danmarks Riges Breve”, som omfatter tiden fra 1170 til 1199, er gengivet et paveligt brev skrevet af pave Alexander den Tredje i Tusculum i Italien 2. december, sandsynligvis 1170, 1171 eller 1172.

Morell Jørgensen gengiver hele brevet men her gengives det kun delvist:
… giver vi vort samtykke til Eders berettigede forlangeder og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev…. Besiddelsen af tre bol i Handest, et bol i Homtofh (forsvundet landsby i Hørhald Herred), to tredjedele af jorden, skoven og kirken i Als med den tilliggender, fremdeles bispetiender af det halve Hindsted herred, i Skortorp (forsvundet landsby i Glenstrup sogn), to bol, i Sønder Onsild, halvandet i Karlby, et bol, i Hubæk, et halvt bol, i Skjellerup, et halvt bol, Rold, et halvt bol, i Fælmyng (forsvundet landsby i Mou sogn), en fjerding jord og skov …

I et pavebrev fra 1259 står rækkefølgen: Hobro, Hubæk, Skjellerup, Mariager.  Man må gå ud fra, at Hubæk har ligget mellem Hobro og Skjellerup.
I året 1493 har man en optegnelse om, at fru Gyde Laugesdatter skødede en fjerding jord over al Høebechs mark, der sikkert er det samme som Hubæk.
I 1498 lod Mariager Kloster sandemænd sværge ret skel mellem Skjellerup og Hoffbro marker, hvoraf fremgår, at Høebech ikke alene betegner kirkegårdene, en at disse træder frem som en del af Hobros jorder. Hubæks beliggenhed turde derefter være kendt.

Det er konstanteret, at der alene i Ommersyssel har ligget omkring 40 kirker, som er blevet ødekirker, antagelig i pestens tid, og nu ikke eksisterer længere.

Når man ser på statistikken over, hvor mange mennesker der boede i Danmark (på forsiden af Familien Mejlby), og som fortæller, at befolkningstallet mellem 1348 og 1350 er blevet halveret fra mellem 800.000 og en million til det halve deraf, er det forståeligt at tænke sig, at en masse landsbyer og derved landsbynavne i samme periode er forsvundet.

De 2 Milling-døtre fra Mariager og deres ægteskaber

I Personalhistorisk Tidsskrift 97 årh. 16. række 5. bind, 1977, kan man læse forskelligt om familien Milling i Mariager. Henning Jensen skriver lidt i artiklen Kendte danskeres anetavler IV – Ole Bjørn Kraft og hans 32 aner. Som nummer 56-57 skriver Jensen:
Niels Nielsen Hvidt er født den 13. januar 1738 i Mariager og død den 14. april 1798 i København og begravet fra Vor Frelsers kirke. Han er søn af købmand i Mariager og senere toldinspektør Niels Lauridsen Hvid (1703-ca 1755) og hustru Marie Cathrine Milling (1704-1787). Han bliver gift i St. Petri kirke i København den 20. maj 1770 med Anna Beate Schwindt, som er født den 24. juli 1739 i København og død den 17. februar 1808, hvorefter hun begraves fra Helligåndskirken i København. Hun er datter af isenkræmmer Lauritz Schwindt (ca. 1702-1781) og hustru Anna Cathrine N. N. (ca. 1718-1793).
Niels Hvidt var hørkræmmer i København og hofagent med virkning af kommerceråds rang. Han ejede bl.a. ejendommen ”Rolighed” i Gentofte sogn fra 1781. Der findes adskillige slægtsbøger om familien Hvidt.

I samme tidsskrift skriver C. J. Pape artiklen Søren Lauridsen Munch, forvalter på Dronninglund omkring 1695 og hans efterslægt. Denne slægt smedes også sammen med Milling-familien. Pape skriver:
2. generation: Henrik Sørensen Munch er født i Dronninglund den 30. juni 1695* og død i Viborg 47 år gammel, hvor han begraves den 5. juli 1742 i Gråbrødre kirke. Denne kirke blev nedrevet 1813.
[historien er om en hidsig mand med en grov karakter]
Den 23. september 1728 blev han viet i svigerfarens hus i Mariager til Vilhelmine Milling (1701-1774). Skiftet efter hende er i Viborg den 10. juni 1774. Hun var datter af ”Fjordinspektør”, dvs. toldinspektør over Randers og Mariager fjorde, Ludvig Christian Milling og Charlotte Wilhelmine Grebe. Ludvig Christian Milling var født i Hessen-Kassel og havde i 11 år været lakaj i Plön, Holsten, hos en prinsesse af Homburg, hvorfra han blev rekommanderet til stillingen ved det Danske toldvæsen. Formodentligt må han være beslægtet med købmandsfamilien Milling i Ålborg.
Henrik Munch og Vilhelmine Milling fik 10 børn [som efterfølgende omtales i artiklen]
I Rigsarkivet er om fødslen:
-    Registreringer over rangspersoner fra 1730, side 73
-    Enkekassen 1736-82, nummer 841

Millings piger er dog næppe født i Mariager. Der er også en Maren Milling, som står gudmor i Mariager kirke den 19. marts 1730 for Henning Karls datter, som døbes Berte Catrine Henningsdatter Karl.

Folk udefra, der kom til Hem kirke ved Mariager - del 1

Bemærk, at Hem kirkebog mangler alt mellem den 27. april 1788 og den 27. februar 1789. Underskrifter for Hem i forbindelse med trolovelse: Niels Klit i Skrødstrup [1791], Jens Nielsen i Skrødstrup [1791], Mads Sørensen Møller [1791], Søren Klith [1791], Peder Nielsen og Niels Jensen af Hem [1791 - næppe ægte]

Folk fra Sem sogn
Kristi Himmelfartsdag 1721: Jens Svendsen af Sem er fadder, da Niels Meylbye får døbt datteren Anne Nielsdatter Meylbye. Hustruen til Christen Krog er gudmor. Christen Krog og Jens Truelsen er faddere.
6 p Påske 1721: Laust Olesens kone af Sem er gudmor, da Jesper Møller får døbt sønnen Søren Jespersen Møller. Faddere er Søren Smed, Jens Klit og Mads Bunde.

2 p Epiph 1723: Laurs Pedersen af Sem er fadder, da Mads Bunde i Skrødstrup får døbt datteren Bodil Madsdatter Bunde. Hustruen til Jens Klit i Skrødstrup er gudmor.
3. pinsedag 1723: Anders Kræmmer og Christen Joensen af Edderup er faddere, da Peder Johansen Degn i Skrødstrup får døbt datteren Maren 
Pedersdatter.
Palmarum 1728: Laust Pedersen af Sem troloves til Inger Hansdatter af Skrødstrup.
3. advent 1729: Jens Truelsens kone af Sem er fadder, da Niels Andersen Skræder får døbt datteren Else Nielsdatter. Gudmor er Berthe Christensdatter af ?instrup.

Den 30. juli 1730: Hustruen til Jens Troelsen af Sem er gudmor til den ene søn, da Peder Pedersen i Hem får døbt tvillingerne Peder og Niels Pedersen.
Midfaste søndag 1732: Niels Sørensen af Edderup er fadder, da Olle Christensen i Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
3 p Påske 1732: Niels Møller af Sem er fadder, da Hans Espersen i Skrødstrup skoven får døbt sønnen Esper Hansen.
12 p Trin 1735: Olufs kone, dvs. Olle Smid i Siem, er gudmor, da Christen Reystrup i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen Reystrup. Faddere er Christen Espersen, Anders Krag, Mads Jensen soldat, Peder Michelsen, Jens Troelsens kone og Mads Jensens kone.
5. søndag i fasten 1736: Olle Smid i Siem er fadder, da husmand i Skrødstrup Peder Michelsen får døbt sønnen Jens Pedersen
.

Kyndelmisse 1737: Jens Troelsen fra Siem troloves til Beret Christensdatter af Skrøstrup.

1 søndag i fasten 1737: Jens Pedersen og Niels Povelsen af Siem er faddere, da Povel Andersen får døbt datteren Maren Povelsdatter.
Sankt Hans 1737: Jens Christensen [Troelsen] af Siem vies til Birgete [Beret] Christensdatter af Skrøstrup.
15 p Trin 1738: Niels Povelsen, Troels Povelsen i Siem og Karen Povelsdatter i Siem er faddere, da Povel Andersen i Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen. Måske er Maren Povelsdatter også fra Sem.
12 p Trin 1739: Hustruen til Olle Smid i Siem er gudmor, og Jep Michelsen i Siem er fadder, da Peder Michelsen i Skrødstrup får døbt datteren Maren Pedersdatter.
2. søndag i fasten 1740: Christen Bach af Siem er fadder, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. En søster til hans kone, fra Blenstrup, er gudmor.
Den 5. december 1742: Anders Nielsen Kræmer i Siem troloves til Kiersten Jensdatter Lundkier, datter af Jens Lundkier. Parret vies den 28. juni 1743 i Hem kirke.
2 p Epiphan 1743: Christen Bach af Siem er fadder, da Niels Sørensen [Piilmand] får døbt datteren Anne Nielsdatter [Piilmand].
Judica 1743: Da Niels Dorgen [Degn?] af Hem får døbt datteren Maren Nielsdatter, er hans søster Maren gudmor. To af fadderne er hans 2 søstre af Sem.
2. pinsedag 1744: Svend Laursen af Sem er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
11 p Trin 1744: Søren Kræmer af Sem er fadder i Hem, da Peder Hansen [Snecher] får døbt sønnen Christen Pedersen.

8 p Trin 1745: Christen Bach af Sem og Niels Ollesens kone af Sem er faddere, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand.
7 p Trin 1746: Søren Kræmers kone i Siem er fadder, da Peder [Hansen] Snecher i Hem får døbt datteren Maren Pedersdatter.
8 p Trin 1746: Anders [Nielsen] Kræmers kone af Sem er gudmor, da Christen Pedersen Hiuler i Skrødstrup får døbt datteren Maren Christensdatter Hiuler. Faddere er: Jens Lundkier, Niels Piilmand, Christen Kour, Anders Ibsen, Albret Madsens kone af Skrødstrup samt Erich Pedersens kone.
Den 18. november 1764: Niels Jensen Rytter af Sem er fadder, da Christen Jensen Bieremand af Skrødstrup får døbt sønnen Erich Christensen Bieremand. Gudmor er Niels Sørensens datter, Kiersten Nielsdatter af Waashuset i Hem sogn.
Den 18. juni 1785: Jens Nørgaards kone af Siem er del-gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Lokale faddere er Christen Danielsen og Jens Mortensen + ulæselig linje.
Den 4. marts 1787: Michel Andersen af Sem forloves til Maren Nielsdatter, der tjener Søren Klith i Skrødstrup.
Den 2. december 1787: Hans Jensen af Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi i Hem får døbt sønnen Niels Christensen Baggi.
Den 13. januar 1788: Niels Refsbechs kone fra Sem er del-gudmor, og Christen Andersen og Anders Jepsens karl Jens er faddere, da Niels Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen.
Den 10. januar 1790: Christen [Jensen] Smed af Edderup er fadder, da Anders Andersen i provstens skovhus får døbt datteren Johanne Andersdatter. De andre faddere er Jens Christensen Smed af Assens i Falslev sogn og Peder Andersen fra Dyrskovhuset.
Den 1. august 1790: Hans Jensen fra Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi.
Den 20. september 1790: Mads Rasmussens karl, Niels, af Sem er fadder, da Christen Povelsens datter, Maren Christensdatter, i Hem, får døbt den uægte datter for Ane Nielsdatter. Udlagt barnefar er Niels Pedersen Skovxx? i Harridslev. Gudmor er Marens søster, Johanne Christensdatter fulgt af Giertrud Jensdatter, datter af Jens Marcussen.
Den 15. juni 1791: Jens Andersen fra Sem er forlover, da Peder Nielsen Refsbech fra Assens troloves til Berthe Rasmusdatter fra Skrødstrup.
Den 22. maj 1802: Christen Christensen Smed fra Edderup er fadder, da skovfoged Anders [eller Andreas] Andersen og Karen Christensdatter i Hem får døbt sønnen Anders Andreasen [eller Andersen].
Den 23. maj 1803: Jens Lundkier fra Sem er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. november 1807: Niels Christensen af Sem er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.

Folk fra Vindblæs sogn, Haderup, Nebstrup og Hadsund
5 p påske 1721: Jens Christensen af Haderup troloves til Jesper Møllers datter.
3 p Påske 1732: ? Espersdatter i Haderup er gudmor, da Hans Espersen i [Skrødstrup] skoven får døbt sønnen Esper Hansen. Blandt fadderne er Niels Pedersen i Dalhuset og Laust Christensen i Odderhuset i Skrødstrup skov
.
2. søndag i fasten 1736: Jens Christensens kone af Haderup [som er en datter fra Skrødstrup Mølle] er gudmor, da Niels Sørensen [og Giedsche Jespersdatter] i Vaashuuset får døbt datteren Anne Nielsdatter. Samme dag som dåben bliver Niels Sørensens søster, Anne Sørensdatter, trolovet til Christen Jespersen af Skrødstrup.
19 p Trin 1737: Jens Christensen af Hadrup er fadder, da Niels Sørensen i Vaashuset får døbt datteren Kiersten Nielsdatter.

Jubilate 1742: Jens [Christensen] Bach af Hadrup er fadder, da Niels Sørensen i Waashuset får døbt sønnen Søren Nielsen. Efter 12 dage begraves den lille dreng igen.
2 p Trin 1742: Jens Michelsen fra det huus ved Hadsund troloves til Anne Povelsdatter af Skrøstrup.
Den 27. april 1788: Christen Jensens kone af Haderup er gudmor, da Thor Christensen i Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 5. februar 1804: Niels Skræders kone, Karen Pedersdatter, og Maren Christensdatter, som er steddatter til Povl Bak [menes nok Poul Christensen Bay], begge af Nebstrup, er faddere, da husmand Christen Christensen og Maren Jensdatter i Hem by får døbt datteren Dorthe Christensdatter. Niels Skrædder er nok Niels Christensen i Nebstrup.

Folk fra Lystrup og Norup sogn
Den 26. februar 1785: Christen Jensen af Lystrup i Norrup sogn troloves til Mette Jensdatter, datter af Jens Smed i Hem. Underskrives af Christen Jensen og Christen Nielsen fra Lystrup.
Den 14. juni 1801: Mette Jensdatter, som er gift med Christen Dannemark i Lystrup, er del-gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen fra Lystrup er fadder.
Den 29. november 1807: Berthe Andersdatter af Norup er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.

Folk fra Assens og Falslev sogn
Septuagesima 1733: Anders Christensen af Falslev troloves til Ane Christensdatter af Hem.
14 p Trin 1734: Da Anders Kour i Hem får døbt sønnen Peder Andersen Kour, er gudmor til drengen, Anders Kours søster, Anne, i Falslev
.
Den 2. april 1785: Christen Nielsens hustru af Falslev er gudmor, da Søren Nielsen i Vaashuuset får døbt datteren Maren Sørensdatter. Christen Nielsen af Falslev står selv fadder.

Den 18. juni 1786: Peder Ipsen af Assens er fadder, da Thue [Thor] Christensen i Hem får døbt datteren Ane Thuesdatter [Thorsdatter].
Den 10. januar 1790: Jens Christensen Smeds kone af Assens er gudmor, da Anders Andersen i provstens skovhus får døbt datteren Johanne Andersdatter. Del-gudmor er Anders Andersens søster fra Lykkemarck.
Den 8. august 1790: Peder Ipsen af Assens er fadder, da Thor Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Thorsdatter
.

Den 15. juni 1791: Jens Christensen af Assens er forlover, da Peder Nielsen Refsbech fra Assens troloves til Berthe Rasmusdatter fra Skrødstrup.
Den 4. marts 1792: Peder Nielsen Refsbech fra Assens er fadder, da degnen Michel Aabye får døbt datteren Karen Michelsdatter Aabye.
Den 28. juni 1795: Christen Hansen af Falslev er fadder, da Søren Nielsen i Waashuset får døbt datteren Anne Sørensdatter
.

Den 26. januar 1800: Ungkarlen Christen Christensen af Assens er fadder, da Anders Andersen og Karen Christensdatter i Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen.
Den 22. maj 1802: Gårdmand og Smed Jens fra Assens er fadder, da skovfoged [Andreas] Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders Andreasen [eller Andersen]. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens i Falslev sogn.
Den 26. juli 1807: Birthe Justsdatter, hustru til Peder Ibsen i Assens, er fadder, da husmand Søren Jensens steddatter, Maren Nielsdatter, får døbt sin uægte søn for Niels Pedersen. Udlagt far er nemlig Peder Sørensen, der tjener hos gårdmand Peder Danielsen i Skrødstrup.
Den 13. september 1807: Jens Christensens kone, Anne Sørensdatter fra Assens [i Falslev sogn], er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].

Folk fra Dyrby og Gassum sogn
2. juledag 1732: Anders Laursens hustru af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen i Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
Fastelavn 1736: Anders Laursens kone af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen i Qvottrup får døbt datteren Karen Lasdatter. Anders Larsen af Dyrby er selv fadder. Andre faddere er Niels og Søren Laursen i Kvottrup foruden Niels Møller i Hem.
4 p Trin 1742: Anders [Laursen] Qvotrup af Dyrby er fadder, da Niels Lausen af Kvottrup får døbt datteren Karen Nielsdatter. Gudmor er Jens Mortensens kone.

2. pinsedag 1744: Anders Laursen af Dyrby i Gassum sogn er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 4. december 1785: Da Søren Hougaard af Brask Cilien får døbt sønnen Niels Sørensen Hougaard, er hans 2 brødre fra [Hougaard i?] Dyrbye faddere.
Den 14. juni 1795: En bror fra Dyrby til Peder Brix, som tjener i Nye mølle, er fadder, da Peder Brix og Bodil Christensdatter får døbt sønnen Christen Pedersen Brix.
Den 3. november 1799: Hustruen til Rasmus Christensen i Gassum er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt datteren Ingeborre [Ingeborg] Rasmusdatter. Rasmus Christensen står selv fadder.
Den 13. september 1807: Anne Pedersdatter fra Dyrby er fadder, da gårdmand Søren Christensen og Maren Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Johanne Margrethe Sørensdatter.
Den 20. september 1813: Anne Christensdatter fra Gassum sogn og Christen Nielsen Hougaard ligeledes er faddere, da Anders Olesen og Maren Christensdatter i Jolielund? i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.

Folk fra Gjerlev sogn
19 p Trin 1735: Anders Christensen af Gierløf troloves til Karen Andersdatter af Skrødstrup. Parret vies 3. advent 1735.
10 p Trin 1736: Niels Jørgensen af Gierløf står fadder, da Peder Andersen får døbt datteren Karen Pedersdatter.

23 p Trin 1737: Karen Andersdatter af Gjerlev er fadder, da Peder Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.
6 p Trin 1740: Da Peder Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Anders Pedersen, er gudmor til drengen, Peders søster i Gierlef – sikkert Karen Andersdatter.
Alle Helgens dag 1744: Hustruen til Anders Baridz i Gjerlev er gudmor, da Christen Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Ane Christensdatter.
Den 29. november 1807: Pigen Maren Nielsdatter af Gjerlev er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.
Den 21. august 1814: Inger Christensdatter af Gjerlev sogn er gudmor, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.
Den 31. august 1817: Gårdmand Andreas Michelsens kone af Gjerlev, Mette Marie Andersdatter, er gudmor, og hendes mand fadder, da Margrethe Andersdatter i Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Pedersen i Kærby Mølle.

Folk fra Stouby i Gjerlev sogn
Maria Bebudelse 1739: Christen Christensen af Stoubye udlægges til barnefar af Elin Pedersdatter. Præsten skriver ikke, hvad køn barnet er, eller hvilket navn det døbes. Barnet begraves 1 p Trin 1739.

Folk fra Blenstrup i Gjerlev sogn
2. søndag i fasten 1740: Niels’ søster fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. De lokale faddere er Niels Vaasmand [Niels Sørensen i Vaashuset], Søren Find, hustruen til Jens [Pedersen] Am samt datteren til Jens Lundkier.
2 p Epiphan 1743: Niels’ søster, ? Madsdatter, fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen [Piilmand] får døbt datteren Anne Nielsdatter Piilmand. Andre faddere er konens brødre Christen Madsen og Jørgen Madsen foruden Jens Espersen og Jens Povelsens kone. Den lille pige begraves efter 14 dage.
Den 18. juni 1785: Giertrud Jensdatter, som tiæner i Blendstrup og er søster til den forbemelte afdøde kone, er gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Den afdøde hustru, Maren Jensdatter, er samme dag begravet på Hem kirkegård 36 år gammel i barselseng.
Den 15. januar 1792: Hustruen til Anders Jensen i Blendstrup er gudmor, da Christen Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.

Folk fra Asferg sogn
Midfaste søndag 1732: Giertrud Pedersdatter af Asferg er gudmor, da Olle Christensen i Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
Den 19. september 1799: Mads Jachopsen [Jacobsen] og Maren Nielsdatter troloves i Asferg. Forlovere er Jacob Jensen og Christen Nielsen, begge af Asferg. Endvidere skriver præsten, at parret vies i Asferg kirke. Det vides ikke, hvorfor denne indgang er i Hem-Sem kirkebog. 

Folk fra Fårup sogn
Septuagesima 1741: Niels Jensen af Ørrild i Faarup sogn troloves til Dorethe Pedersdatter af Qvotrup Mølle. Parret vies i Hem den 22. juni 1742.

Folk fra Kousted
Den 11. marts 1801: Hustruen til selvejer Christen Steensgaard i Kousted er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke – hjemmedøbt den 16. januar 1801.

Folk fra Kastbjerg sogn/Katbjerg i Mariager sogn [kan være svært om den ene eller anden – derfor samlet]
Septuagesima 1737: Peder Jespersen af Kasbierg står fadder, da Christen Jespersen får døbt datteren Anne Christensdatter. Andre faddere er Jørgen, Jens og Hans Jespersen.
20 p Trin 1737: Hermand Johansens kone af Katbierg er fadder, da Niels Christensen i Bødicherhuset får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Sankt Hans 1739: Peder Lage af Katbierg er fadder, da Jens Povelsen i Skrødstrup får døbt sønnen Povel Jensen. Jens Povelsens søster, Anne Povelsdatter er gudmor.
Anden juledag 1764: Christen Pedersen af Kastbjerg er fadder, da Søren Pedersen Danielsen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Gudmor er Søren Michelsens tjenestepige Kiersten Laursdatter af Skrødstrup.
Den 1. august 1790: Hustruerne til Michel Bagi og Christen Christensen af Kastberg er gudmødre, da Christen Pedersen Baggi i Hem får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi. Michel Baggi fra Kastbjerg er selv fadder.
Den 4. december 1802: Niels Nielsen af Kastberg sogn troloves til Anne Andersdatter af Hem by. Underskrives af Jørgen Christensen og ?. Parret vies den 17. december 1802.
Den 6. januar 1803: Daniel Nielsens kone, Karen Christensdatter fra Kastbjerg, er gudmor, da Thomas Pedersen og hustruen Karen får døbt datteren Anne Thomasdatter.
Den 12. april 1804: Gårdmand Anders Christensens datter, Anne Andersdatter, fra Kastberg er gudmor, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 21. oktober 1804: Ungkarl Peder Jespersen fra Kastberg er fadder, da Skrødstrup-mølleren Peder Jespersen Bagi og Bodil Sørensdatter får døbt datteren Anne Pedersdatter Bagi.

Folk udefra, der kom til Hem kirke ved Mariager - del 2

Folk fra Kærby sogn
2. juledag 1732: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Las Jacobsen i Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
23 p Trin 1737: Christen Pedersen af Kærby er fadder, da Peder Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.

20 p Trin 1740: Maren Jensdatter fra Kierbye er gudmor, da Niels Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Nielsen Møller. Faddere er lokale: Anders Kour, Niels Furboes karl, Peder Snecher og Peder Degns kone. Den lille Jens dør 3 måneder gammel.
Den 3. april 1741: Christen Laustsens kone af Kierbye er gudmor, da Niels Laustsen i Kvotrup får døbt sønnen Laust Nielsen.
2. pinsedag 1744: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
8 p Trin 1745: Christen Madsen af Kærby er fadder, da Niels Piilmand i Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen [Piilmand]. En anden fadder er Albret Madsen af Skrødstrup.
5. søndag efter påske 1747: Christen [Laursen] Qvotrup af Kærby er fadder, da Niels Laursen i Qvotrup får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Den 9. december [præsten skriver november] 1787: Da Peder Andersen Kour i Hem får døbt tvillingerne Maren og Giertrud Pedersdatter Kour, er følgende fra Kærby: Hustruerne til Niels Svendsen, Jens Møller og Peder Ray i Kærby er gudmødre sammen med Niels Snedkers kone i Hem. Faddere er Niels Svendsen [Kærby], Christen Svendsen [Hem], Jens Møller [Kærby], Jens Lassen [Kærby] samt Peder Raj [Kærby].
Den 13. april 1788: Christen Johnsen [Joensen]og Niels Svendsen af Kærby er faddere, da Søren Nielsen i Vasehuset får døbt datteren Giedse [Giedske] Sørensdatter.
Den 3. januar 1790: Mads Posts hustru af Kærby er gudmor, og Mads Post selv fadder, da Niels Truelsen får døbt sønnen Mads Nielsen [Truelsen]. Del-gudmor er Mette Nielsdatter Klith. De andre faddere er Michel Klith og Michel Pedersen af Skrøstrup
.
Den 29. oktober 1799: Johanne Christensdatter fra Kierbye er del-gudmor, da Thor Sørensen i Hem får døbt sønnen Niels Thorsen. Gudmor er Christen Winters [tjeneste]pige, Anne Sørensdatter. Faddere er Peder Kour, Anders Olesen og Thoer Christensen, gårdmænd af Hem.

Den 15. december 1799: Esper Andersens hustru, Lene [Jørgensdatter], fra Kierbye er gudmor, da Jens Jacobsen og hustru Anne Nielsdatter i Skrødstrup får døbt datteren Anne Kirstine Jensdatter. Søren Krogs hustru, Karen, af Skrødstrup er del-gudmor.
Den 23. februar 1800: Rasmus Winters kone, [Karen Andersdatter], i Kierbye er gudmor, da Søren Nielsen og Anne Sørensdatter i Was-huuset får døbt sønnen Søren Sørensen. Andre faddere er Niels Smeds kone, Niels Jensen selv, boelsmand Søren Nielsen samt gårdmanden Christen Madsen [Møller], alle af Hem.
Den 3. august 1800: Peder [Christensen] Willasens hustru, Maren Jensdatter, i Kierbye Mølle er gudmor sammen med Kirsten Pedersdatter i Kærby, som er hustru til Christen Jensen, da Søren Sørensen Thorsen og Maren Christensdatter i Skrødstrup får døbt datteren Margrethe Sørensdatter [Thorsen]. Faddere er Thor Sørensen i Hem præstegaard, Jens Kow og Peder Kow [Kour] i Skrødstrup.
Den 12. december 1802: Morten Pedersen fra Kierbye er fadder, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 29. januar 1804: Peder Rasmussen, Peder Nielsen og Peder Andersen fra Kierby er faddere, da Christen Rasmussen Skræder og Mette Nielsdatter i Hem får døbt datteren Anne Marie Christensdatter.
Den 27. september 1807: Maren Pedersdatter, som er tjenestepige hos Rasmus Vinter i Kærby, er fadder, da skrædder Christen Jensen og Mette Povelsdatter i Skrødstrup bødkerhus får døbt datteren Anne Dorthe Christensdatter.
Den 21. august 1814: Gårdmand Christen Jensen af Kierbye sogn er fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.

Den 29. august 1814: Niels Sørensen i Kierbye sogn er fadder, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.
Den 31. august 1817: Husmand Niels Andersen af Kærby sogn er fadder, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter i Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.
Den 31. august 1817: Niels Pedersen i Kærby Mølle, Kærby sogn, udlægges til barnefar, da Margrethe Andersdatter i Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Gudmor er møller Peder Willadsens kone Maren Jensdatter af Kærby, da drengen døbes i Hem kirke.

Folk fra Enslev sogn
18 p Trin 1736: Broren fra Enslef til hustruen til Anders Krag er fadder, da denne får døbt datteren Karen Andersdatter Krag.

Folk fra Sønder Onsild
2. pinsedag 1744: Peder Laursen af Onsild er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 23. juni 1786: Anders Lassen Møller af Sønder Onsild troloves til Anne Andersdatter af Qvotrup Mølle. Forlovere er Mads Qvotrup og Niels Mortensen i Mariager hedehus. Da de vies den 11. august 1786, skriver præsten, at hun er fra Nye Mølle.
Den 7. maj 1799: Lambret Jensen og Jens Marcussen fra Sønder Onsild er forlovere, da enkemanden Christen Sørensen i Hem forloves med Maren Marcusdatter. Parret bliver vies i Sønder Onsild kirke.

Folk fra Spentrup sogn
15 p Trin 1738: Povel Andersens søster i Spentrup er gudmor, da Povel Andersen i Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen.

Folk fra Svenstrup sogn, Kjellerup, Aunsbjerg og True
Første søndag i fasten 1740: Christen Møller af Kiellerup Møller er fadder, da Jens Nielsen i Hem får døbt sønnen Niels Jensen. Gudmor er Dorethe Pedersdatter af Qvotrup Mølle.
8 p Trin 1745: Anders Pedersens hustru af Søehuset [velsagtens det i Svenstrup, da der ikke er en sådan i Hem sogn] er gudmor, da Niels Piilmand i Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen [Piilmand].
Den 29. juni 1786: Hustruen til Jens Brask i Svendstrup er gudmor, da Niels Truelsen i Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter.

Den 21. april 1787: Thomas Jørgensen fra Kieldrup er fadder, da Christen [Christensen Bagi] i Hem får døbt sønnen Jørgen Christensen [Bagge]. Gudmor er Christen Poulsens hustru af Ballegaard Skovhus, mens Søren Hougaards kone er del-gudmor.
Den 27. april 1788: Thomas Jørgensens kone af Kiellerup er del-gudmor, da Thor Christensen i Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 15. maj 1791: Thomas Jørgensens kone fra Aunsbjerg er gudmor, og Thomas Jørgensen selv fadder, da Søren Hougaard og Ane Jørgensdatter i Brask Cilien får døbt sønnen Christen Sørensen Hougaard. Drengen begraves 10 uger gammel.
Den 15. januar 1792: En datter til Jørgen Thomassen i Aunsberg er del-gudmor, og Thomas Jørgensen fra Aunsberg er fadder, da Christen Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Den 15. december 1799: Husmand Jens Marcussen, som dør på Kiellerup Gods, begraves på Hem kirkegaard, 59 år gammel.

Den 11. marts 1801: Kirstine Marie [Michelsdatter], datter af Michel Christensen i Svenstrup, er del-gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.
Den 1. februar 1802: Husmand Peder Ollesens datter, Anne [Pedersdatter] fra Svenstrup, er gudmor, da Christen Giedde i Skrødstrup får døbt sønnen Peder Christensen Giedde.
Den 19. juni 1803: Mette Marie Pedersdatter fra Kiellerup Mølle er gudmor, da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 12. august 1804: Søren Sørensens kone, Sophie Jørgensdatter fra Søehøj [nok i Svenstrup, da hun er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen] er fadder, da husmand i Brask-Cecilieborg, Søren Hougaards ugifte datter, Kirstine Marie [Sørensdatter Hougaard] får døbt sin uægte søn for Søren Jensen. Udlagt barnefar er Jens Christensen, som tjener hos gårdmand Espen Nielsen i Hem by, men udåden skete mens forældrene var på Kjellerup Gods.
Den 19. juli 1807: Christen Christensen på Kjellerup gods og by troloves til Maren Povelsdatter hos husmand Anders Greve i Kjellerup. Underskrives i Hem af Thor og Jørgen Christensen.
Den 27. september 1807: Anne Jensdatter og Maren Jensdatter, døtre af gårdmand Jens Lykkemark i True, er gudmødre, da gårdmand Christen Nørgaard og Helene Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt sønnen Christen Christensen Nørgaard.

Den 13. september 1807: Søren Sørensen fra Søehøj [nok i Svenstrup, da hustruen er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen], er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].
Den 11. januar 1808: Kjellerup møller Peder Christian er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 11. juli 1813: Niels Pedersen Skov af Svenstrup [oprindeligt Fjelsted] står fadder, da Ane Pedersdatter Skov og Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter
.
Den 20. september 1813: Jens Nielsen i Smedehuset i Svendstrup sogn er fadder, da Anders Olesen og Maren Christensdatter i Tollelund? i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Den 16. juli 1815: Jens Sørensen af Borrehuset i Svenstrup sogn er fadder, da Niels Christensen og Kirsten Christensdatter i Hem får døbt sønnen Niels Nielsen. Gudmor er Søren Sørensens kone, Maren Christensdatter, i Skrødstrup.
Den 15. maj 1817: Gårdmand Niels Pedersens kone, Maren Christensdatter af Svenstrup sogn, er gudmor, da husmand Morten Wogensen og Marie Larsdatter i Hem Skov får døbt sønnen Lars Mortensen. Niels Pedersen af Svenstrup er selv fadder.
Den 31. august 1817: Ungkarl Laurs Pedersen af Svenstrup sogn er fadder, da Margrethe Andersdatter i Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Faren til drengen er Niels Pedersen i Kærby Mølle.

Folk fra Mariager købstad
3 p påske 1742: Christen Wognsen [Vogensøn] og Christen Haastrup [Lostrup] af Mariager by er i Hem og underskriver med egne underskrifter, da Greis Andersen [af Mariager eller Hem] troloves til Maren Frederichsdatter af Hem. Greis [Gregers] Andersen sætter selv sine initialer men kan ikke skrive.
Den 21. januar 1743: Christen Andersen og Maren Friderichsdatter fra Mariager vies i Hem kirke.
Den 16. april 1790: Peder Christensen fra Havnehuset i Mariager sogn troloves til Maren Pedersdatter fra Odders Bæck i Hem sogn. Underskrives af Søren Jespersen og Jens Nielsen Dahl.
Den 10. april 1800: Hustruen til Gregers Bager i Mariager er gudmor sammen med jomfru Karen Volkersen i Dalbyneder, da lægsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter i Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 3. januar 1801: Erick Lange bedemand af Mariager er forlover, Ole Andersen og Methe Christensdatter i Skrødstrup troloves i Mariager. Den anden forlover er Christen Giede af Skrødstrup – begge med egne underskrifter.

Den 15. januar 1801: Erick Lange af Mariager er forlover, da [kusken] Søren Madsen, som tjener hos inspecteur Weisenberg i Mariager [dvs. Ernst Wessenberg], og Anne Marie Jensdatter, som har til huuse hos Mads Finds enke i Hem sogn, troloves. Den anden forlover er Lars Skov i Alstrup i Mariager landsogn.
Den 5. marts 1802: Jens Jonsen og Rasmus Christensen fra Mariager er forlovere, da ungkarl Søren Pedersen troloves til enken Mette Jensdatter i Vogterhuset i Skrødstrup by. Jens Jonsen er muligvis lig med Jens Jensen Norup, og Rasmus Christensen er en pensioneret underbetjent. Begge mænd sætter deres underskrift i Hem kirkebog.
Den 19. juni 1803: Da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen, er følgende fra Mariager: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Mariager købstads hedehus, feldbereder Niels Pedersen Smidt og Christen Nielsen fra Mariager by samt ungkarl Peder Nielsen fra Mariager Købstads hedehus.
Den 23. maj 1803: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Sommerhuset ved Mariager er gudmor, og Peder Nielsen fra Sommerhuset er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 30. juli 1807: Jens Rasmussen Snedker i Mariager er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter i Skrødstrup bliver trolovet.

Folk fra Trinderup, Hou, Alstrup og Fjelsted i Mariager landsogn
19 p Trin 1735: Christen Pedersen af Fielsted vies til Maren Sørensdatter af Hem. De er trolovet 3 p Trin 1735.
16 p Trin 1736: Erich Pedersens kone af Trinderup står fadder, da Niels Pedersen i Dalhuset får døbt datteren Dorethe Nielsdatter. Niels Pedersen kaldes også for Niels Dal

5 p Paascha 1737: Madz Lausens kone af Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen af Skrøstrup får døbt datteren Ane Nielsdatter.
1 advent 1740: Jens Sørensens kone fra Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen i Dalhuset får døbt datteren Mætte Nielsdatter. Blandt fadderne er Anders Pedersen kone i Skrødstrup samt Erich Pedersens kone.
Exaude 1741: Anders Skræders kone af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Jens Sørensen af Trinderup og Rasmus Pedersen af Fielsted er fadder.
2 p påske 1742: Anders Skræders datter af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Sørren Andersen. Fadder er Jens Sørensen af Trinderup. De lokale faddere er Hans Espersen, Laust Christensen i Odderhuset samt hustruerne til Niels Dalmand og Peder Hiulmand.
Søndagen mellem jul og nytår 1743: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen i Skovhuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Gudmor er Hans Espersens datter. Andre faddere er Niels Pedersens kone i Dalhuset og Christen Jespersens kone i [Skrødstrup] Mølle.
6 Paschalis [6. søndag efter påske] 1747: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen får døbt en søn, hvis navn ikke angives. Andre faddere er Søren Sørensen Vaasmand og Christen Espersen.

Den 7. april 1785: Søren Jensen Hammer af Alstrup troloves til Kirsten Sørensdatter af Fedelhuus. Forlovere er Niels Ollesen fra Alstrup og Søren [Jespersen] Møller fra Fedelhuset
.

Den 22. juni 1786: Søren Jensen Hamer af Alstrup vies til Kirsten Sørensdatter af Fedel huuset.
Den 8. oktober 1786: Niels Rasmussen fra Alstrup er fadder, og hans datter er del-gudmor, da Anders Andersen i sognepræstens skovhus får døbt datteren Berthe Marie Andersdatter
.

Den 17. juni 1791: Peder Svendsen fra Hou [i Mariager sogn] er forlover, da Bold Pedersen Skræder fra Hou i Mariager sogn troloves Maren Christensdatter af Skrødstrup. Den anden forlover er Søren Krog fra Skrødstrup.
Den 27. oktober 1799: Rasmus Pedersen fra Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Møller.

Den 26. januar 1800: Rasmus Pedersens kone, Karen, af Trinderup er gudmor, da Anders Andersen og Karen Christensdatter i Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen. Anders Nielsen af Alstrup er fadder.
Den 14. april 1800: Sinne Nielsdatter fra Alstrup er sammen med pigen Maren Christensdatter fra Trinnerup gudmor, da Søren [Christensen] Trinnerup og Maren Nielsdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Sørensdatter Trinnerup. Fadderne er gårdmand Mads Klidt, husmand Christen Odder og ungkarl Christen Pedersen, alle fra Skrødstrup.
Den 22. maj 1802: Rasmus Pedersen fra Trinnerup er fadder, da skovfoged Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens [i Falslev sogn]. Gudmor er Søren Løkkemarks datter, Anne Sørensdatter sammen med Birthe Marie Andersdatter fra Hem præstegårds skovhus. Da drengen konfirmeres i 1817, kaldes han Anders Andreasen født den 21. april 1802, og faren kaldes for Andreas Andersen.
Den 12. december 1802: Rasmus Pedersens kone, Karen Andersdatter, fra Trinnerup er gudmor, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 5. juni 1803: Fæstegårdmanden Rasmus Pedersen af Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Fur.
Den 18. september 1803: Gårdmand Søren Jensen af Alstrup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem. Hans underskrift er typisk Omsysselsk: Sørren Jensen med dobbelt-r
.

Den 12. april 1804: Gårdmand Søren Hammer fra Alstrup, og smed Niels Jensen fra Hou samt Christen Bierregaards datter, Bodil Christensdatter Bierregaard, fra Hou er faddere, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 16. august 1804: Da fæstehusmand Søren Trinnerup og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Anders Sørensen Trinnerup er fadderne: Gårdmand Jens Christensens hustru Bodil Jørgensdatter fra Trinnerup, samt gårdmændene Rasmus Pedersen og Jens Christensen fra Trinnerup foruden ungkarl Anders Nielsen fra Alstrup.
Den 30. juli 1807: Gårdmand Christen Bierge i Alstrup er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter i Skrødstrup bliver trolovet.
Den 11. juli 1813: Giertrud Pedersdatter [Skou] og Maren Pedersdatter [Skov] fra [Fjelsted i ] Mariager sogn er gudmor, da Ane Pedersdatter Skov og ægtemanden Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter.

Folk fra Fladbjerg i Mariager sogn
20 p Trin 1739: Hustruen til Niels Lærche af Fladbjerg er gudmor, da Niels Reystrup i Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter Reystrup. Fadderne er Christen Reystrup, Hans Albertsen, Simon Nielsen, Niels Piilmands kone og Jens Amis kone, alle af Skrødstrup.

Folk fra Gettrup og Skjellerup sogn
Den 26. december 1804: Peder Nielsens hustru fra Gettrup er gudmor, og Peder Nielsen af Gettrup er selv fadder, da sognefoged Mads Rasmussen i Hem får døbt sønnen Rasmus Madsen.
Den 31. august 1817: Pigen Inger Hansdatter i Skjellerup sogn er gudmor, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter i Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.

Folk fra Randers
20 p Trin 1736: Kirsten Rasmusdatter af Randers får døbt sin datter for Anne Jensdatter, idet Jens Rasmussen af Randers udlægges til barnefar.
Den 11. januar 1808: Birthe Madsdatter, som er gift med Søren Søegaard i Randers, er gudmor, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 23. oktober 1814: Da gårdmand Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter i Hem får døbt sønnen Christian Sørensen er følgende 4 til stede fra Randers: Købmand Jens Sørensens kone, Friderikka Esmarck, jomfru Else Maria Sørensen, Anders Daniel Winding og Jens Sørensen selv.

Folk fra Harridslev
Den 12. september 1790: Niels Pedersen ? i Albæk i Harridslev sogn ved Randers udlægges til barnefar, da Christen Povelsens datter i Hem, Maren Christensdatter, får døbt sin uægte datter for Ane Nielsdatter.


Folk fra Gunderup
Den 8. juni 1746: Christen Pedersen af Gunderup troloves til Anne Thomisdatter af Qvotrup.
Den 14. juni 1801: Christen Jensen fra Gunderup er fadder, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen fra Lystrup er fadder.
Den 18. september 1803: Gårdmand Peder Nielsen af Gunderup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen [Sparre] i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem.

Folk fra Jemmin (skal måske være Jennum i Spentrup sogn)
2 p Trin 1741: Hans Nielsen af Jemmin troloves til Maren Jonsdatter af Hem

Folk fra Bjergby og Borup sogn
2. pinsedag 1744: Hustruen til Christen Rousing af Bjergby i Borup sogn i Randers Amt er gudmor, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 11. marts 1801: Karen Andersdatter, datter af mølleren i Borup, er gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.


Folk fra Råby sogn
Den 13. september 1807: Jens Lauritsens kone, Kirstine Bendtsdatter fra Råby, er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].

Folk fra Udbyneder og Udbyover
Den 15. juli 1765: Jens Mortensen af Udbyover er fadder, da Peder Morthensen i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Pedersen. Gudmor er Christen Jespersens datter i Skrødstrup Mølle, og en af de andre faddere er hustruen til Jørgen Fuhr [alias Jørgen Christensen Furboe].
Den 4. marts 1787: Peder Jacobsen skomager af Udbyeneder er forlover, da Michel Andersen af Sem forloves til Maren Nielsdatter, der tjener Søren Klith i Skrødstrup. Han underskriver sig med navnet Petter Jachobsen, men underskriften er nok ikke ægte.
Den 11. januar 1808: Tjenestepigen hos Jacob Kromand i Udbyneder er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Niels Christian Jensen.

Folk fra Dalbyneder, Dalbyover og Stangerum i Dalbyover
Tachsigelsens fest 1736 [11. februar]: Karlen Niels Jensen af Stangerum udlægges til barnefar, da Beret Christensdatter i Hem får døbt sit uægte barn, som ikke navngives i kirkebogen. Hun bliver senere gift med Jens Troelsen i Sem med navnet Birgithe Christensdatter.
Den 19. august 1764: Hustruen til Niels Gudfahr i Dalbyovre er gudmor, da Anders Jensen Skyt får døbt sønnen Anders Andersen Skyt.
Den 6. juni 1785: Giertrud [Madsdatter Krog] af Dalbyneder er gudmor, da Søren Madsen Krog af Skrødstrup får døbt sønnen Rasmus Sørensen Krog. Faddere er Christen Danielsen, Peder Sørensen Daniel. Søren Sørensen Thiesen, alle 4 af Skrødstrup [men en rodet butik med de navne].

Den 13. januar 1788: Mads Pedersens kone fra Dalbyover er gudmor, da Niels Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen. Jens Andersen fra Stangerum er fadder.
Den 8. maj 1795: Christen Bendtzen af Vindstrup [i Dalbyover sogn] vies til enken Eva Nielsdatter af Skødstrup.
Den 10. april 1800: Jomfru Karen Volchersen i Dalbyneder præstegaard er sammen med Gregers Bagers hustru i Mariager gudmor, da lægsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter i Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.

Den 4. september 1803: Gårdmand Jens Andersen og hustru Maren Nielsdatter fra Stangerum er begge faddere, da husmand Christen Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 27. oktober 1816: Gårdmand Anders Nielsens kone, Ane Christensdatter i Dalbyover, er gudmor, og Anders Nielsen selv fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Ane Pedersdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Peder Jensen.


Folk fra Vester Tørslev

Den 3. juli 1743: Niels Samuelsen af Vester Tørslev vies til Maren Sørensdatter Møller af Hem.
Den 20. januar 1788: Hustruen til Niels Pedersen Hjulmand af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Kour Hjulmand af Hem får døbt sønnen Samuel Nielsen Kour.
Den 23. april 1791: Søren Nielsens datter af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Pedersen Hiulman i Hem får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 23. maj 1803: Christen Lykkemarks datter, Maren Christensdatter Lykkemark fra Vester Tørslev, er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. oktober 1813: Anne Marie Christensdatter af Vester Tørslev er fadder, da Peder Jensen og hustru, ? ?, får døbt datteren Mette Pedersdatter. Et stort kryds hen over indgang siger nok, at pigen døde kort derefter
.

Den 29. august 1814: Anne Christensdatter i Vester Tørslev er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Øster Tørslev
17 p Trin 1732: Christen Pedersen af Øster Tørslev troloves til Karen Pedersdatter af Kvottrup Mølle. Parret bliver viet i Hem på 21 p Trin 1732.
Den 28. juni 1795: Jens Wellings kone fra Ilshøj i Øster Tørslev sogn er gudmor, da Søren Nielsen i Waashuset får døbt datteren Anne Sørensdatter. Jens Welling er selv fadder foruden Christen Møller i Hem.


Folk fra Randrup i ? sogn
3 p påske 1721: Carl Madsen af Randrup udlægges til barnefar, da Anne Sørensdatter i Skrødstrup får døbt sin uægte søn for Søren Carlsen.

Folk fra Døstrup
Den 14. juni 1801: Jens Christensen fra Døstrup er fadder, og hans kone Anne Jensdatter fra Døstrup er gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter.

Folk fra Hornum
Den 17. august 1743: En karl fra Hornum, Peder Hansen, som tjener hos Niels Reystrup i Skrødstrup, troloves til Anne Christensdatter, som er enke til Niels Krag. Anne og Peder bliver gift i Hem kirke den 22. juni 1744. 11 p Trin får parret så døbt sønnen Christen Pedersen.

Folk fra Kongsted Mølle i ? sogn
Den 11. marts 1801: Christen Andersen møllersvend fra Kongsted mølle er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.

Folk fra Høndrup
Den 25. maj 1795: Jens Christensens kone af Høndrup er gudmor, og Jens Christensen selv fadder, da Niels Jensen Smed i Hem får døbt sønnen Jens Nielsen. Del-gudmor er smedens kone fra Kastbjerg.


Folk fra Mårup i Nødager sogn på Djursland

Den 9. april 1785: En fattig mand og betler, Christen Andersen Wendelboe fra Nødagger sogn – Maarup by, begraves på Hem kirkegård. Hans alder var 80 [hvordan præsten så end kan vide det?]


Folk fra Als i Viborg stift – Aalborg Amt
Den 22. januar 1801: En gift mand, Christen Pedersen, som nu tjener i Als Præstegaard i Viborg stift [Aalborg Amt], udlægges til barnefar af Mette Andersdatter, hyrden i Skrødstrups datter. Pigebarnet døbes Anne Marie Christensdatter, men dør kort efter. Folketællingen 1801 over Als præstegård viser, at Christen Pedersen er 56 år gammel, tjenestekarl og ikke gift!

Folk fra Rise i Aabenraa Amt
19 p Trin 1727: Et fattigt par med pas fra Risøe [nok Rise] dateret den 16. juni 1722 slår sig ned hos Peder Kour i Hem, hvor de får en datter. Forældrene hedder Jens Christensen og Anne Margrethe Jensdatter. Pigen døbes for Marie Christine Jensdatter. Peder Johansen Degns hustru er gudmor. Faddere er Niels Nielsen, Niels Møllers kone, Peder Kours datter samt præstens tjenestepige.

Andet i Hem:
1 - Den 24. juli 1813: Sognefoged Peder Pedersen Sparre og gårdmand Esben Nielsen i Hem by sætter deres underskrifter for, at Ole Christensen og Karen Pedersdatter må troloves.
2 – Opslag 36 i 1807-kirkebogen fortæller denne historie:
? ? ? ? jordemoder Peder Jensens enke Dorthe Sørensdatter, ? ? Maren Albretsdatter og Jørgen Christensens kone Margreta Sørensdatter, forklaret som forelig ? det fornødne angaadende hvorledes huusmand Jens Friderichsen kone, Dorthe Pedersdatter har i dag efter en besværlig barnts nød fød en dødfødt drengebarn til Verden fuld baaren som efter moders ? ? ? ? død i 3 dage, hvortil ingen aarsag vidste barnet kom naturligt til verden, intet blev brugt og intet kunne skaffe ? Hem præstegaard den 1. November 1813
Dorte Sørensdatter! Maren Albert Datter, Magrete Søren datter
Med ? holden pen
--- og derefter på samme side ---
Anno 1817
Niels Hansen Albrecht og hustrue Johanne
Christensdatter søn Niels Christian
Fød i Randers den 12. April 1803
Naturlige kopper

Konfirmerede i Mariager fra andre byer

Liste over konfirmerede fra omegnsbyerne i den prægtige kirke i Mariager:

1744 [nyt opslag 358]:
Alle er vist fra Mariager sogn, dvs. Søren Giørdings sønner, Ertman og Niels Christian Giørding, Else Vistesdatter Damgaard, Anne Jørgensdatter Skade, Anne Sørensdatter, Peder Thomasen som tjener Christen Lassen, Christian Madsen, Rasmus Mortensen af Mariager Hedehus, Maren Jensdatter Havind, Jens Andersen af Alstrup, Morten Andersen og Niels Andrup af Brølløs, Jens Gundesen af Mariager, Jørgen Jensen i Hou Mølle, Christen Christensen af Fjelsted, Halvor Jensen af Alstrup og Anne Jensdatter af Skovhuset.
1749 [nyt opslag 392] – alle kan ikke læses:
Johanne Jensdatter Lind, Maren Johansdatter, Giertrud Jensdatter, Dorthe Marie Hybner, Johanne Marie Nielsdatter, Dorthe Christensdatter, Maren Christensdatter af Tørslev Mølle, Margrethe Lauritsdatter af Ajstrup [i Vindblæs sogn], Ane Andersdatter, Anne Lauridsdatter af Fjelsted, Anne Lauridsdatter af ?, Peder Sørensen Lange, Jørgen Christensen af Tørslev Mølle, Jens Gundersen [resten er udeladt, da de ikke kan læses].

1768 [nyt opslag 38]:
Kiersten Pedersdatter af Skrødstrup – alle andre er lokale fra Mariager og landsogn:
1769 [nyt opslag 42]:
Kirsten Jørgensdatter og Maren Jørgensdatter fra Kiellerup Hedehus, Maren Andersdatter fra Kærby, Bodel Nielsdatter fra Sem, Maren Christensdatter fra Sem, Karen Christensdatter fra Sem, Maren Christensdatter fra Sem, Dorte Christensdatter fra Skrødstrup, Anne Christensdatter fra Skrødstrup, Anne Pedersdatter fra Skrødstrup, Niels Findesen fra Edderup, Christen Bagge fra Hem, Svend Lauritsen fra Sem og Søren Nielsen fra Skrødstrup

1775 [nyt opslag 72]:
Anne Christensdatter og Maren Christensdatter fra Hem by, Mette Pedersdatter fra Skrødstrup, Anne Nielsdatter fra Skrødstrup, Anne Christensdatter fra Skrødstrup, Anne Andersdatter fra Sem, Anne Marie Jacobsdatter fra Sem, Povel Hagesen fra Kvottrup, Jens Christensen fra Hem, Jørgen Jensen fra Skrødstrup, Christen Pedersen fra Skrødstrup, Michel Pedersen fra Sem og Niels Pedersen fra Sem.

1
777 [opslag 159+160]:
Else Jørgensdatter af Tørslev Mølle, Maren Jensdatter af Hem, Berthe Rasmusdatter af Sem, Kiersten Andersdatter af Siem, Inger Nielsdatter af Skrødstrup, Maren Christensdatter af Skrødstrup, Anne Nielsdatter af Edderup, Karen Sørensdatter af Edderup, Karen Jensdatter af Edderup, Karen Hansdatter af Norup, Knud Nielsen af Norup, Christen Laursen af Sem, Niels Jensen af Sem
.
1780 [nyt opslag 98+99]:
Maren Nielsdatter Feddeler fra Sem, Rasmus Nielsen Feddeler fra Sem, Giertrud Jensdatter Nørgaard fra Sem, Abelone Nielsdatter Bak fra Sem, Maren Andersdatter fra Sem, Karen Pedersdatter fra Edderup, Mette Sørensdatter fra Hem by, Kirsten Nielsdatter fra Hem by, Margretha Christensdatter fra Hem by, Karen Bierris fra Hem by, Søren Pedersen fra Hem by, Maren Larsdatter Rejstrup fra Skrødstrup, Mette Jensdatter fra Skrødstrup, Kirsten Pedersdatter fra Skrødstrup, Kirsten Nielsdatter fra Skrødstrup, Kirsten Jensdatter Rousing fra Skrødstrup, Anders Møllers søn, Christen Andersen Møller fra [Skrødstrup] mølle, Johanne Thomasdatter, som tjener i Skrødstrup mølle, Anna Jensdatter fra Dahlhuset i Skrødstrup, Lauritz Andersen, som tjener i Wasehuset i Skrødstrup, Christen Pedersen, som tjener Søren Lauritzen i Kvottrup.
1
792 [opslag 307]:
Alle er vist fra Mariager by, bl.a. Christen Sørvad, Jens Nielsen, Jens Aarhus, Hans Clemensen, Peder Jespersen, Jens Pedersen, Christen Andersen og Magdalena Hiort.

1793 [opslag 320]:
Maren Rasmusdatter fra Sem, Kiersten Johansdatter fra Sem, Helle Pedersdatter fra Sem, Ole Nielsen fra Sem, Christen Madsen fra Sem, Peder Justsen fra Sem, Morten Pedersen fra Skrødstrup, Jens Nielsen fra Skrødstrup, Kiersten Nielsdatter fra Skrødstrup, Anne Sørensdatter fra Skrødstrup, Ane Jensdatter fra Skrødstrup, Anders Sørensen? fra Hem, Maren Lausdatter Qvotrup fra Hem, Karen Andersdatter fra Hem, Johanne Christensdatter fra Hem, Margrethe Sørensdatter fra Hem, Christen Pedersen fra Edderup, Bodil Sørensdatter fra Edderup og Anne Christensdatter fra Edderup.
1794 [opslag 336]:
Giertrud Wollesdatter [Willadsdatter?] af Hem, Kirsten Andersdatter af Skrødstrup, Anne Andersdatter af Skrødstrup, Mette Christensdatter af Skrødstrup, Kirsten Nielsdatter af Sem, Anne Madsdatter af Sem og Anne Sophie Hendtzdatter af Edderup, Jens Jensen af Sem, Niels Christensen af Sem, Søren Christensen af Sem og Morten Waagesen [Wognsen?] af Hem.
1795 [nyt opslag 6]:
Jens Sørensen Hiort fra Dyrby, Niels Aabye fra Skrødstrup, Jens Christensen fra Skrødstrup, Anders Nielsen fra Skrødstrup, Bendt Jensen fra Edderup i Sem sogn, Anne Christensdatter fra Hem, Ane Christensdatter fra Hem, Maren Christensdatter fra Hem, Mette Sophie Pedersdatter fra Skrødstrup.
1798 [opslag 61 og 62]:
Peder Sørensen, Niels Christian Madsen, Kirsten Marie Sørensdatter, Maren Madsdatter og Karen Envoldsdatter fra Hem, Jens Madsen og Rasmus Andersen fra Skrødstrup.
1
799 [opslag 79]:

Christen Thorsen i Hem, Jens Thomesen i Aistrup [i Vindblæs sogn], Peder Christensen i Hem, ? Povelsen i Hem, Else Sørensdatter i Hem, Maren Nielsdatter i Sem, Birthe Andersdatter i Hem, Else Larsdatter i Sem og Maren Olesdatter i Skrødstrup
1800 [opslag 94]:
Peder Axelsen fra Sem, Peder Nielsen fra Skrødstrup, Peder Nielsen fra Hem by, Dorthe Jensdatter fra Sem, Kiersten Jensdatter fra Sem og Maren Nielsdatter fra Sem. I Hem-Sem [opslag 71] skrives: Peder Nielsen, Niels Hjulmands stedsøn i Hem, Peder Nielsen, afdøde Niels Truelsens søn i Skrødstrup. De unge fra Sem nævnes kun med navn, men præsten var jo også en Hembo.
1801 [nyt opslag 53]:
Mads Christensen fra Skrødstrup, Poul Pedersen fra Skrødstrup, Niels Madsen – tjener i Sem by
Christian Jørgensen – tjener i Sem by, Giertrud Marie Pedersdatter fra Odderhuuset [i Hem sogn], Mette Marie Nielsdatter fra Svenstrup sogn, Maren Bendtsdatter – tjener i Skrødstrup, Karen Andersdatter fra Skrødstrup, Anne Cathrine Pedersdatter – tjener i Skrødstrup og Bodil Christensdatter fra Skrødstrup. I Hem-Sem [opslag 75] skrives: Mads Christensen, stedsøn til Jens Nielsen i Skrødstrup, Povel Pedersen, stedsøn til Peder Jensen i Skrøstrup, Niels Madsen, søn af Mads Rasmussen i Sem, Giertrud Marie Pedersdatter i Odderhuset, Maren Bentsdatter – tjener Søren Krog, Karen Andersdatter, datter af Anders Møller i Skrødstrup, Anne Kathrine Pedersdatter, datter af Peder Danielsen i Skrødstrup, Bodil Christensdatter, datter af Christen Lassen i Skrødstrup. Ekstra er Peder Christensen, som tjener Søren Qvotrup, Kirsten Christensdatter, som tjener i Kielstrup Lund, Kirsten Pedersdatter, som tjener i Nye Mølle samt Niels Jensen, som tjener Mads Rasmussen i Sem by.
1802 [opslag 111] + Hem-Sem [opslag 79]:
Niels Thorsen fra Hem, Ole Jacobsen – født i Understed sogn i Wensyssel d. 1. januar 1784 – tjener i Fielsted, Anne Thorsdatter fra Hem [datter af Thoer Christensen i Hem by], Birthe Marie Andersdatter fra Hem [fra provstens skovhus], Kirsten Christensdatter fra Hem [steddatter til skovfoged Christen Christensen] – kun pigerne er indskrevet i Hem-Sem
1803 [opslag 120]:
Niels Sørensen fra Brude Cilienborg i Hem sogn, Lauritz Jensen fra Blenstrup, Niels Jensen – tjener i Skrødstrup, Niels Nielsen – tjener i Skrødstrup, Peder Povelsen – tjener i Hem by, Peder Olesen – tjener i Hem by, Maren Andersdatter fra Hem by, Mette Marie Jensdatter fra Hem by, Anne Nielsdatter fra Svenstrup sogn, Maren Sørensdatter fra Wasehuuset i Hem sogn og Geedske Sørensdatter fra Wasehuuset i Hem sogn
1804 [opslag 130+131]:
Niels Haderup af Mariager – født i Viborg
Søren Christensen, født i Enslev, tjener i Hou
Anders Olesen, født i Hadsund [i Vindblæs sogn], tjener i Edderup [i Sem sogn] [Sem kirkebog: hos Niels Sommer]
Anne Marie Hansdatter, født i Astrup, tjener i Mariager
Mette Kirstine Hendricksdatter, født i Døstrup, tjener i Mariager
Mariane Andersdatter, født i Ajstrup [i Vindblæs sogn], tjener i Mariager
Dorthe Laursdatter, født i Verestrup, tjener i Kvottrup [Hem kirkebog: hos Søren Qvotrup]
Johanne Christensdatter fra Edderup
Kirsten Madsdatter, Far: afdøde gårdmand Mads Olesens datter i Sem by
Kirsten Andersdatter, Far: hyrden Anders Sørensen i Sem by, født i Dyrby i Gassum sogn
1805 [opslag 140]:
Christen Pedersen, 15½ år, Far: Peder Christensen Møller i Kiellerup Mølle
Rasmus Sørensen [Krog], 17 år, Far: Søren Krog i Skrødstrup
Niels Jensen, 17 år, Far: Jens Nielsen Wase i Skrødstrup
Jens Pedersen, 17 ½ år, Far: afdøde husmand Peder Jensen i Skrødstrup
Maren Jensdatter, 16½ år, Far: Jens Christensen Smed i Skrødstrup
Anne Marie Nielsdatter, 17 år, Far: Niels Finnesen i Nørre Onsild – hun tjener i Brøløs
Maren Nielsdatter, 16 år, Far: afdøde husmand Niels Truelsen i Skrødstrup
Karen Nielsdatter, 15 år, Far: husmand Niels Jensen i Nebstrup – hun tjener i Skrødstrup
Maren Andersdatter, 16½ år, Far: Anders Sørensen i Sem – hun tjener hos Christen Laursen i Sem
1806 [opslag 147]:
Anders Christensen fra Vive sogn – tjener kiøbmand Sørwad
Christen Jensen fra Øster Tørslev – tjener hos Christen Laursen i Sem
Maren Sørensdatter fra True [i Svenstrup sogn] – tjener hos Anders ? i Alstrup
Maren Nielsdatter fra Kærby – tjener hos Peder Sørensen i Skrødstrup
Else Marie Christensdatter fra Sødring – tjener hos Peder Nielsen i Edderup [Skovgård]
1807 [opslag 156-157]:
Laurs Laursen, 15 år, Far: Laurs Smed i Kærby, tjener hos Lars Jensen Smed i Fransborg
Niels Christensen, 19 år, Far: Christen Christensen i Torup i Simested sogn, tjener i Alstrup
Peder Pedersen, 16 år, Far: afdøde husmand Peder Jensen i Skrødstrup
Niels Christensen, 18 år, Far: hanskemager Christen Nielsen i Sem
Søren Sørensen, 17 år, Far: husmand Søren Pedersen i True [i Svenstrup sogn]
Niels Christian Thomsen, 16 år, Far: Thomas Jespersen i Gunnerup
Niels Jensen, 16 år, Far: mølleren Jens Pedersen i Svenstrup Mølle
Niels Christensen, 17 år, Far: husmand Christen Nielsen i Vester Tørslev
Mathias Andersen, 18 år, Far: gårdmand Anders Mathiesen i Vester Tørslev
Cathrine Peitersdatter, 16½ år, Far: møller Peiter Christensen i Vester Tørslev Mølle
Karen Michelsdatter Aabye, 15 år, Far: afdøde degn Michel Aabye i Skrødstrup
Anne Sørensdatter Møller, 17 år, Far: gårdmand Søren Madsen Møller i Skrødstrup
Karen Andersdatter, 15½ år, Far: husmand Anders Nielsen i Skjellerup – tjener i færgestedet
Kirsten Jensdatter Kauring, 15 år, Far: afdøde husmand Jens Kauring i Skrødstrup
Karen Sørensdatter, 16 år, Far: gårdmand Søren Sørensen i Gunnerup
Maren Andersdatter, 15 år, Far: gårdmand Anders Mathiesen i Vester Tørslev
Anne Marie Sørensdatter Alstrup, 22 år, Far: afdøde husmand Søren Alstrup i Vester Tørslev
1808 [opslag 168+169]:
Rasmus Jensen, 19 år, Far: husmand Jens Nielsen ved Hadsund, tjener købmand Sørvad
Christen Andersen, 16 år, Far: afdøde husmand Anders Christensen i Thostrup, Feldballe sogn
Peder Sørensen, 15 år, Far: gårdmand Søren Sørensen i Svenstrup
Samuel Sørensen, 15 år, Far: husmand Søren Pedersen i True [i Svenstrup sogn]
Christen Pedersen, 16 år, Far: gårdmand Peder Rasmussen i Kaatrup, Asferg sogn, tjener i True
Christen Christensen, 16 år, Far: afdøde Christen Mogensen i Kærby, tjener i Skrødstrup
Ane Marie Christensdatter, 16 år, Far: gårdmand Christen Christensen i Vester Tørslev
Maren Jensdatter Høndrup, 16 år, Far: gårdmand Jens Høndrup i Døstrup, tjener i Gunnerup
Ane Johanne Christensdatter, 15 år, Far: husmand Christen Nielsen i Vester Tørslev
1809 [opslag 176+177]:
Peder Christensen, 16 år, Far: gårdmand Christen Sørensen i Vester Tørslev
Anders Pedersen, 16½ år, Far: snedker Peder Christensen i Udbyneder, tjener i Svenstrup Mølle
Jens Christensen, 17 år, Far: afdøde Christen Jensen Smed i Edderup og hustru Karen Sørensdatter
Anders Olesen, 16 år, Far: gårdmand Ole Nielsen i Sem
Laurs Jensen, 18½ år, Far: Jens Christensen Smed i Skrødstrup
Christen Christensen, 19 år, Far: afdøde Christen Pedersen i Skrødstrup
Ane Marie Laursdatter, 16 år, Far: Laurs Laursen Smed i Kærby, tjener i Fransborg
Kirsten Thorsdatter, 16 år, Far: gårdmand Thor Christensen i Hem
Ane Pedersdatter Kour, 16 år, Far: gårdmand Peder Andersen Kour i Hem
Inger Nielsdatter, 14½ år, Far: afdøde Niels Sørensen i Udbyneder, tjener i Katberg
Kirsten Christensdatter, 17 år, Far: Christen Poulsen i Asferg, tjener i Fladberg
Karen Jensdatter, 16 år, Far: Jens Christensen Smed i Skrødstrup
1810 [opslag 187+188]:
Mads Christensen, 15½ år, Far: husmand Christen Nielsen i Ajstrup [i Vindblæs sogn] – tjener Bugge i Alstrup
Maren Poulsdatter, 14 år, Far: husmand Poul Andersen i Valsgaard sogn og by – tjener i Hou
[resten er alle født i Mariager sogn og landsogn]
1811 [opslag 198]:
Hendrick Andreas Gjelstrup, født i Vordingborg – er hos sin morbror pastor Spur i Mariager
Mads Sørensen Piil, født i Sem, Far: forrige gårdmand i Skrødstrup Søren Nielsen Piil
[resten er alle født i Mariager sogn og landsogn]
1812 [opslag 210]:
Morten Jensen, 17 år, Far: afdøde husmand Jens Pedersen i Ullits – tjener i Fjelsted
Johanne Nielsdatter, 15½ år, Far: Niels Albertsen i Fjelsted, født i Øster Tørslev
Ane Jensdatter, 15 år, Far: husmand Jens Pedersen i Ove – født i Kolbekhuus i Veje sogn? – tjener i færgestedet
[resten er alle født i Mariager sogn og landsogn]
1813 [opslag 221-222]:
Franciscus Vilhelm Kaarup, 15 år, Far: Købmand Lars Kaarup i Mariager – født i Aarhus
Ane Poulsdatter, 14½ år, Far: husmand Poul Andersen ?? [opdraget hos]? – født i Jennum i Spentrup sogn
Marie Poulsdatter, 16 år, Far: husmand Poul Andersen - født i Jennum i Spentrup sogn – tjener familien her i byen [Mariager]
[resten er alle født i Mariager sogn og landsogn]

I Hem eller Sem kirke er nok konfirmeret disse 3 i 1813 [opslag 35]: Anders Christensen i Sem [God], Christen Christensen i Hem [God], Albert Jensen i Hem [Meget god]

Forlovelser og fadderskaber i Mariager med folk udefra - del 1

Folk fra Asferg sogn
Den 4. august 1702: Jørgen Møller af Asferg er fadder, da Johan Wollenberig [Vollenberg] i Mariager får døbt sønnen Anders Johansen Wollenberg. Jørgen Møllers kone er gudmor.
Den 14. maj 1706: Peder Ifversen Abel af Asferg er fadder, da sognepræsten Pontus Henrichsen i Mariager får døbt sønnen Jens Pontussen Gyntelberg.
Det er Lauridz Eshøys kierste [kone] i Asferg også, dvs. ? Kiersten Ifversdatter Abel.

Den 4. juni 1715: Hr. Laurids Eshoy af Asferg er fadder, da Pontus Henriksen i Mariager får døbt datteren Lisbeth Pontusdatter. Det samme er Johanne Nicholaj Nabel, Jesper Nørkier, Christian Fisker og Jens Gundisen.
Den 31. maj 1739: Anders Sørensens hustru i Asferg er gudmor, da Christen Jensen Ladefoged får døbt sønnen Jens Christensen [Ladefoged]. Faddere er bl.a. Christen Andersen i Kaatrup og Knud Jensen i Asferg. Desuden er Søren Jensen i Fjelsted Hedehuus fadder.

Den 27. maj 1781: Jørgen Møllers kone fra Asferg er gudmor og Jachob [Jacob] Jensens kone fra Asfierg følger med, da Petter Christensen og Ane Mortensdatter fra Tørslev Mølle får døbt datteren Else Marie Petersdatter. Jørgen Møller er selv fadder.
Den 22. december 1794: Maren Christensdatter fra Asferg vies til Niels Lange, borger i Randers.

Folk fra Kousted sogn
Den 23. april 1730: Christen Nielsens kone i Kousted er gudmor, da Christen Nielsen i Fielsted får døbt datteren Maren Christensdatter. Faddere er Christen Pedersen Felbereder i Mariager, Lauridz Jensen Hyelmand i Fjelsted, Hermand Johansens hustru og søn samt Niels Hermandsen i Katberg.
Den 15. april 1743: Maren Christensdatter, som er gift med Peder Nielsen Steensgaard i Kousted, er gudmor, da Christen Jensen i Celisborg får døbt sønnen Peder Christensen.

Folk fra Vester Kondrup
Den 5 marts 1775: Christen Jensen fra Vester Kondrup ansøger om trolovelse til Johanne Jespersdatter af Fladbjerg. Underskrives af Niels Nielsen og Jens Christensen. De troloves den 14. marts 1775.
Den 12. september 1775: Maren Christensdatter fra Vester Kondrup er gudmor, da Søren Christensen og afdøde hustru Karen Jensdatter fra Jomfru baihet får døbt sønnen Jens Sørensen. Alle fadderne er fra Fladbjerg.

Folk fra Hem og Skrødstrup
Den 24. maj 1715: Christen Mogensens kone i Skrødstrup er gudmor, da Mads Jensen i Trinderup får døbt datteren Maren Madsdatter.
Den 16. januar 1729: Hustruen til Christen Sørensen i Skrødstrup Skovhus er gudmor, da Søren Josephsen i Mariager Smedehus får døbt sønnen Joseph Sørensen. Fadderne er Morten Pedersen Sommer i Hedehuset, Oluf Ibsen, Oluf Jensen, Peder Rebsbech i Alstrup samt Søren Christensens datter, Mette Sørensdatter i Munchhuset.
Den 13. september 1739: Erich Pedersen af Skrødstrup Skovhus vies til Maren Sørensdatter af Trinderup i Mariager. De er trolovet i Mariager den 15. februar 1739, hvor forloverne, som underskriver, er Jens Sørensen og Peder 
Rasmussen.
Den 5. april 1767: Da Christen Jensen i Trinderup får døbt sønnen Søren Christensen, er følgende fra Skrødstrup: Gudmor er hustruen til Søren Klit fulgt af Sørens datter i Hem Skovhus. Faddere er Niels Michelsen i Skrødstrup med Søren Erichsen i Kuskhuset og Jens Christensen i Hou.
Den 13. august 1780: Da Andræjs Murmester får døbt datteren Marie Kirstine Andreasdatter [Andræjsdatter], er følgende fra Skrødstrup: Niels Truelsens kone af Skrødstrup er del-gudmor, og blandt fadderne er Michel Pedersen af Skrødstrup Mølle samt Jens Pedersen af Skrødstrup foruden Romelund-familien i Mariager.
Den 8. juli 1781: Jens Pedersen fra Skrøstrup er fadder, da Rasmus Romelund og Anne Pedersdatter i Mariager får døbt sønnen Peder Rasmussen Romelund.

Den 3. februar 1782: Hustruen til degnen Michel Aabye i Skrødstrup er gudmor, da Rasmus Nielsen og Maren Lausdatter i Trinderup får døbt sønnen Laus Rasmussen. En datter til Michel Lærke i Trinderup er del-gudmor.
Den 23. september 1792: Søren Christensen og Maren Nielsdatter i Alstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Præsten skriver i en note, at pigen er død i ? Skrødstrup ? og begravet i Hem den 31. august 1806.
Den 27. april 1794: Anders Ollesen af Hem troloves til Kiersten Jensdatter Hammer af Alstrup. Underskrives af Søren Hamer og Niels Pedersen. Parret vies den 4. juli 1794, hvor han er af Alstrup.
Den 11. januar 1795: Søren Sørensen i Hem by udlægges til barnefar, da Bolethe Christensdatter i Mariager får døbt sin uægte søn for Christen Sørensen. Gudmødre er hustruerne til Jens Knudsen og Søren Kruse i Mariager. Faddere er Anders Haun i Alstrup og Christen Vægter [Weegter] i Mariager. Drengen begraves vist den 24. januar i Mariager.
Den 4. oktober 1795: Giertrud Sørensdatter fra Hem er fadder, da Niels Nielsen og Kjersten Nielsdatter i Alstrup får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 2. januar 1801: Christen Andersen fra Skrødstrup troloves til Søren Nielsens enke, Karen Sørensdatter i Hou.

Den 27. januar 1801: Da selvejer Christen Jensen i Hem sogn troloves til Helene Christensdatter i Mariager kloster, er forloverne Thor Christensen og Albert Marcussen fra Hem by. Underskrifterne siger: Thoer Christensen og Albret Markuesen. Parret vies i Vester Tørslev kirke den 6. marts 1801 ifølge Mariager kirkebog.
Den 16. juni 1801: Husmand Søren Trinnerup fra Skrøstrup er fadder, da afdøde gårdmand Christen Jensens datter, Maren Christensdatter [i Trinderup] får døbt sin uægte datter for Kirsten Jensdatter. Udlagt barnefar er den 20-årige Jens Jensen, som tjente hos Jens Christensen, som er gårdmand i Trinderup.

Folk fra Sem og Edderup
3 p Pasch 1703: Søren Christensen af Edderup er fadder, da Rasmus Christensen i Alstrup får døbt datteren Dorte Rasmusdatter. Der er Niels Christensen og Jens Dyrbye i Hou også.
St. Michelsdag 1704: Søren Christensen af Ederup er fadder, da Rasmus Christensen i Alstrup får døbt sønnen Peder Rasmussen. Christen Bage i Mariager Hedehus er også fadder.

Den 16. februar 1716: Olle Ibsens bror i Sem er fadder, da Olle Ibsen i Mariager får døbt sønnen Peder Ollesen.
Den 9. august 1732: Gregers Andreisen af Sem troloves til Maren Hansdatter af Mariager. Underskrives af Anders Nielsen Kremmer af Edderup og Christen Christensen Peber af Edderup i Sem sogn. Parret vies i Mariager den 2. november 1732, hvor han kaldes Gregers Andersen.
[I 1704 lever i Mariager en mand med navnet Christen Lauridsen Peber, men denne Christen Christensen Peber er nok søn af Christen Peber i Gassum sogn.]

Folk fra Hou
Den 3. april 1739: Christen Nielsen og Maren Lauridzdatter af Hou forloves. Da de vies den 10. maj 1739, kaldes hun for Maren Christensdatter.

Folk fra Hadsund, Kragelund og Vindblæs sogn
Den 3. januar 1703: Margrethe Erichsdatter af Hadsund, tolderen Eiler Hansens kone, er fadder, da Niels Christensen Byskriver får døbt datteren Margrethe Marie Nielsdatter.
Den 7. marts 1704: Tolderen i Hadsund, Eiler Hansens kone, er gudmor, da Niels Christensen Byskriver i Mariager får døbt sønnen Erich Nielsen. Eiler Hansen ved Hadsund er selv fadder.
Den 23. december 1705: Tolderens kæreste af Hadsund er gudmor, da Niels Christensen Byskriver får døbt sønnen Erich Nielsen. Faddere er rector Laurids Mortensen Hassing, forvalter sr. Christian Fos, Lytchens søn Niklaus Lytchen samt Barbara Hansdatter Abel.
Den 16. marts 1707: Tolderen ved Hadsund, Eiler Hansen, er fadder, da Niels Christensen Byskriver får døbt sønnen Christian Nielsen.
Den 17. september 1780: Jens Christensens kæreste fra Kragelund i Vindblæs sogn er del-gudmor, og Christen Blegvad fra Kragelund er fadder, da forpagter Mathias Blegvad og Johanne Nielsdatter på Mariager kloster får døbt sønnen Christen Niikob Blegvad.
Den 3. februar 1782: Niels Refbæk i Hadsund er fadder, da Rasmus Nielsen og Maren Lausdatter i Trinderup får døbt sønnen Laus Rasmussen.
Den 18. maj 1793: Hustruen til Jens Madsen Nørgaard samt Søren Nielsen Halds enke, begge fra Kragelund i Vindblæs sogn, er gudmødre, da Hans Jørgen Christensen Blegvad og Kiersten Pedersdatter får døbt sønnen Peder Hansen Blegvad. Blegvad boede 17 år tidligere på Kragelund. Hustruen er fra Vejrmøllen i Mariager [18. juni 1776].

Folk fra Falslev og Assens
Den 5. januar 1704: Anders Pedersen af Assens i Falslev sogn er forlover, da Poul Jensen af Assens troloves til Anne Christensdatter af Fladbjerg. Den anden forlover er Poul Christensen Bierbye i Mariager. Anders kan skriver og underskriver; Poul sætter kun sine initialer.
Den 13. marts 1704: Jørgen Nielsen Buxen af Falslev troloves til Karen Nielsdatter af Mariager. Forlovere er Falslevs præst, Stephan Buxen, og Henrich Galth af Mariager.
Den 24. maj 1715: Anne Pedersdatter, datter af Peder Pedersen i Assens, er fadder, da Mads Jensen i Trinderup får døbt datteren Maren Madsdatter.
Den 1. oktober 1717: Rasmus Jensens kone i Assens er del-gudmor, og Bodil Jensdatter i Assens er fadder, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt sønnen Michel Nielsen
.

Den 11. marts 1731: Hustruen til Rasmus Giede i Assens står fadder, da Niels Andersen i Fladberg får døbt datteren Maren Nielsdatter. Det samme gør f.eks. Anders Jensen Dyrbye og Jens Mogensens søn Niels Jensen af Hou.
Den 20. september 1732: Michel Jensen i Assens underskriver, da Niels Lassen og Maren Andersdatter i Hou bliver troloves. Den anden forlover er Niels Christensen Hou
.

Den 15. august 1739: Jens Rasmussen af Assens troloves til Maren Nielsdatter af Fladberg. Underskrives af Rasmus Jensen og Jesper Nielsen.
Den 22. juni 1749: Jens Rasmussen og Karen, som er gift med Rasmus Giøde i Assens [i Falslev sogn] er faddere, da Niels Nielsen i Fladbjerg får døbt sønnen Søren Nielsen.
Den 27. december 1749: Peder Rasmussen i Assens er fadder, da Jesper Nielsen i Fladbjerg får døbt datteren Wolborg Jespersdatter. Gudmor er Niels Nielsens hustru i Fladberg. Niels Nielsen er selv fadder.

Den 9. juni 1799: Mette Andersdatter, datter af Anders Skræder i Falslev er gudmor, da Peder Andersen og hustruen Dorthe [Jensdatter] i Hou får døbt datteren Inger Pedersdatter.
Den 2. januar 1801: Niels Sørensen i Assens er forlover, da Christen Andersen fra Skrødstrup troloves til Søren Nielsens enke, Karen Sørensdatter i Hou. Den anden forlover er Niels Jensen Smed i Hou, og begge mænd sætter deres underskrifter i Mariager kirkebog.


Folk fra Blenstrup
Den 22. april 1715: Niels Michelsen i Blenstrup er fadder, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt sønnen Søren Nielsen.
Den 29. september 1716: Jep Rasmussens kone i Blenstrup er del-gudmor, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt datteren Anne Nielsdatter. Hans søn er måske Christen Ibsen [Jepsen] i Gjerlev?.
Den 26. marts 1792: Anders Jensen af Blenstrup er fadder, da Morten Snæeker [Snedker] og Anne Christensdatter i Mariager får døbt datteren Karen Mortensdatter. Gudmor er Svend Kleinsmeds kone. Maren Joensdatter, som tjener kammerherre Testrup, er del-gudmor. De andre faddere er Michel Snærker [Snedker] og Mads Thergelsen [Therkelsen].


Folk fra Gjerlev
Den 16. december 1705: Hustruen til Niels Knab i Gjerlev er gudmor, da Hans Ollesen i Mariager får døbt sønnen Olle Hansen. Faddere er Peder Ollesen, Jens Andersen, hustruen til Claus Brohe samt Jens Gundersens kone.
Den 22. april 1715: Mads Sørensen Degns kone i Gjerlev er gudmor, og Christen Andersen samt dennes bror, der også hedder Christen Andersen fra Gierløf er faddere, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt sønnen Søren Nielsen.

Den 29. september 1716: Jens Nielsens kone i Gjerlev er gudmor, og Christen Ibsen samt Christen Andersen i Gierløf er faddere, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Den 1. oktober 1717: Christen Ibsens kone i Gjerlev er fadder, da Niels Andersen i Fladbjerg får døbt sønnen Michel Nielsen.
Den 14. april 1734: Jens Christensen Smed af Gjerlev troloves til Inger Nielsdatter af Mariager. Underskrives af Jens Nielsen Feldbereder og Christen Pedersen Feldbereder [af Mariager].

Folk fra Kærby
Den 9. oktober 1740: Christen Væfver [Væver] af Kierbye er fadder, da Hans Jensen i Brølløs får døbt ? Hansen eller Hansdatter [sidste 2 linier på 333]. Gudmor er afdøde Jens Pedersens datter i Katberg. Andre faddere er Knud Sørensen af Brølløs og Hermand Johansens datter Berte [Hermandsdatter] af Katberg.
Den 8. april 1781: Niels Christensen fra Kærby troloves til Kiersten Michelsdatter fra Trinderup. Underskrives af Søren Sørensen og Povel Sørensen [fra Kærby eller Trinderup eller ?].
Den 3. september 1798: Peder Christensen af Kærby sogn troloves til Kiersten Espensdatter [Espersdatter]. Underskrives af Søren Christensen og Christen Jensen.

Folk fra Norup
Den 26. oktober 1739: Jens Jensen af Norup troloves til Anne Christensdatter af Mariager. Underskrives af Anders Christensen og Michel Poulsen. Senere kaldes hun Anne Christensdatter af Hou.
Den 3. februar 1782: Niels Christensen i Norrup er fadder, da Rasmus Nielsen og Maren Lausdatter i Trinderup får døbt sønnen Laus Rasmussen.

Folk fra Dyrby
Den 16. maj 1733: Niels Nielsen af Dyrbye troloves til Kiersten Nielsdatter i Fielsted. Underskrives af Niels Jensen og Christen Pedersen Dyrby. De vies den 28. juni 1733 i Mariager kirke. Niels Nielsen Dyrby får den 12. juli 1733 døbt sin søn for Niels Nielsen Dyrby.
Den 21. april 1799: Kiersten Jørgensdatter i Dyrbye er fadder, da Søren Nielsen og hustruen Ane [Jørgensdatter] i Fielsted får døbt sønnen Niels Sørensen.


Folk fra Nørre Onsild
Den 3. september 1779: Niels Christensens kone fra Nørre Onsild er gudmor, og Frans Christensen fra Nørre Onsild er fadder, da Jens Hansen og hustru i Mariager får døbt datteren Anne Jensdatter.

Folk fra Sønder Onsild – kaldes vist nok nogle gange fejlagtigt for Sønder Vognsild
Den 25. november 1714: Dorthe Nielsdatter i Sønder Onsild er gudmor, da Mads Sørensen får døbt sønnen Søren Madsen.
Den 4. juli 1731: Peder Fallesen? Skou af Sønder Onsild er forlover sammen med Søren Andersen, da karlen Christen Laursen tjenende Jens Lund troloves til Anne Christensdatter af Kielstrup i Ove sogn.

Den 10. juli 1732: Michel Danielsen Glasmeier [Glasmeyer], Degn til Sønder og Nør Vognsild Meenigheder [der menes vel Onsild], troloves til Maren Bertelsdatter, som tjener præsten Friedlieb i Mariager. Underskrives af Peder Mogensen og Jens Jensen Grossi [med underskriften Jens Jensen Goosi].

Den 12. april 1735: Niels Asferg af Sønder Onsild udlægges til barnefar af Maren Lauridzdatter i Mariager, da hun får døbt sin uægte datter for Ellen Nielsdatter Asferg. Oluf Ibsens kone i Alstrup er gudmor.
Den 27. januar 1782: Jørgen Diderichsen af Sønder Onsild er fadder, da Søren Nielsen i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.

Folk fra Dalbyneder sogn
Den 31. januar 1715: Niels Christensen Spentrup vies til Karen Christiansdatter. Bet:  hr. Christen Spentrup i Dalbyneder.
Den 7. februar 1716: Hr. Christen Spentrups kiereste fra Dalbyneder er gudmor, da Henrik Podemester i Mariager får døbt sønnen Johan Friderich Henriksen.

Folk fra Vinstrup og Dalbyover sogn
Anden påskedag 1702: Christian Provst Ømarch af Mariager og Kield Pedersen Smed af Vinstrup er forlovere, da Christen Lauridzen Peber og Maren Jørgensdatter i Mariager forloves.
Den 28. juni 1776: Søren Yttersens kone fra Dalbyover er del-gudmor, da Christen Lauridsen og Bodil Nielsdatter fra Hou får døbt datteren Dorthe Christensdatter.

Folk fra Udbyneder og Udbyovre
Den 26. januar 1707: Sognepræst Christen Nielsen Spendrup i Udbyneder troloves til Engel Vos.
Den 30. januar 1782: Frans Johansen Bærntz og Anne Jørgensdatter Lange af Udbyover troloves i Udbyneder præstegaard.
Den 31. august 1794: Peder Snedker fra Udbyneder er fadder, da Niels Nielsen Fladbjerg får døbt datteren Dorthe Marie Nielsdatter.

Folk fra Hvidsten, Gassum og Spentrup
Den 18. april 1718: Marcus Christensen af Gassum troloves til Maren Nielsdatter i Alstrup. Underskrives af Joen Christensen [i Alstrup] og Rasmus Christensen [i ?].
Den 23. januar 1729: Kirsten Andersdatter i Hvidsten, som er søster til Niels Knudsens hustru, er gudmor, da Niels Knudsen i Brølløs får døbt sønnen Christen Nielsen i Tørslev kirke.
Den 25. september 1731: Kirsten Christensdatter af Hvidsten er fadder, da Niels Knudsen i Brølløs får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.

Den 25. september 1733: Antonette Friis af Spentrup er gudmor, da Sr. Søren Giørding får døbt datteren Marie Anne Sørensdatter Giørding.
Den 27. januar 1782: Jens Nielsens søn fra Gassum er fadder, da Søren Nielsen i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 7. februar 1793: Hustruen til Niels Graufum [Graversen?] af Gassum er gudmor, da Søren Nielsen og Berthe Christensdatter i Katbjerg får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Den 11. oktober 1795: Niels Jensen, som er tjenestekarl hos Anders Søndergaard i Gassum, udlægges til barnefar, da Margaretha Christensdatter får døbt sin uægte søn for Jens Nielsen.

Folk fra Kjellerup, True og Svenstrup sogn
Den 7. december 1701: Forpagter Anders Sørensen Westergaard af Kjellerup troloves til Maren Jensdatter Søskou. Henrich Galth og Christian Lemmiche er forlovere.
Den 16. januar 1715: Mette Sørensdatter, født i Svenstrup, troloves til Oluf Mortensen i Mariager kloster
.
Den 5. november 1740: Niels Jensen af True troloves til Karen Jensdatter af Katberg. To utydelige underskrifter som måske siger: Jens Lassen True og Christen Christensen Møller.
Den 13. december 1748: Anders Brask af Kjellerup er fadder, da hr. Lange på Mariager kloster får døbt datteren Anne Cathrine Lange. Olle Bierres kæreste er gudmor. Andre faddere er Peder Mulvad, Søren Mønsted og husholdersken Sophie Felt.
Den 2. marts 1749: Christen Jensen Foget i Svenstrup Mølle er fadder, da Christen Bierre får døbt datteren Birthe Christensdatter Bierre.

Den 24. juni 1768: Engel Sørensdatter af Kiellerup og Anne Andersdatter af Søehuset [i Svenstrup] er gudmødre, da Søren Andersen i Alstrup får døbt datteren Kiersten Sørensdatter. Faddere er Laus Skov i Alstrup og Søren Skovs søn, Peder Sørensen Skov, i Fjelsted
.
Den 24. juli 1768: Inger Sørensdatter i True er del-gudmor, og Anders Sørensen i True og Anders Pedersens søn, Peder Andersen, i [Svenstrup] Søhus er faddere, da Niels Mortensen i Mariager Hedehus får døbt datteren Kiersten Nielsdatter. Gudmor er hustruen til Anders Lærke i Fladbjerg.
Den 19. september 1779: Joest [Just] Christensen af True er fadder, da Petter Christensen i Tørslev Mølle får døbt sønnen Morten Pettersen. Et kryds over indgangen viser, at drengen nok er død.
Den 24. februar 1782: Las Jensen i True er fadder, da Gerd Skræder i Hou får døbt datteren Karen Gerdsdatter. Dorthe Nielsdatter fra Fladbjerg er gudmor sammen med en datter af Jens Ulstrup i Hou.
Den 19. januar 1794: Inger Nielsdatter af True er del-gudmor, da Peder Rasmussen Skou i Fjelsted får døbt datteren Maren Pedersdatter Skov.
Den 31. august 1794: Niels Smed i Svenstrup Smedehus er fadder, da gårdmand Niels Michelsen og Maren Thumesdatter i Alstrup får døbt sønnen Christen Nielsen. Gudmor er Jens Nielsens kone i Hou, mens del-gudmor er Niels Nielsens kone i Alstrup.

Forlovelser og fadderskaber i Mariager med folk udefra - del 2

Folk fra Vester og Øster Tørslev
5. søndag i fasten 1704: Just Møller i Tørsløf Mølle er fadder, da Jørgen Christensen i Hou får døbt sin søn for Christen Jørgensen.
11 p Trin 1704: Just Møller af Tørslev Mølle er fadder, da Søren Knudsen i Hou får døbt sønnen Knud Sørensen.
Den 18. april 1725: Peder Olufsen af Vester Tørslev er forlover sammen med Søren Jørgensen i Mariager, da soldaten Anders Rasmussen under kaptajn Mutersbach kompagni troloves til Anne Lauridzdatter af Mariager. Peder og Søren sætter deres underskrifter i kirkebogen.
Den 23. januar 1729: Da Niels Knudsen i Brølløs får døbt sønnen Christen Nielsen i Tørslev kirke er faddere: Just Andersen i Tørslev Mølle, Peder Sparre af Tørslev, Søren Nielsen af Tørslev foruden Anders Jensen i Brølløs og Søren Jensen i Fielsted Hedehus
.
Den 6. januar 1731: Christen Jørgensen og ? Hermandsdatter i Tørsløf Mølle får døbt sønnen Jørgen Christensen. Gudmor er Christens kones søster i Kielstrup i Ove sogn, og faddere er hendes brødre Peiter Hermandsen og Augustinus Hermandsen fra Kjelstrup.
Den 25. september 1731: Christen Jørgensens kone af Tørslev Møller er gudmor, og Christen Michelsen af Tørsløf er fadder, da Niels Knudsen i Brølløs får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.
Den 9. marts 1732: Christen Jørgensen i Tørslev Mølle er fadder, da Søren Jensen i Fielsted hedehus får døbt sønnen Jens Sørensen.
De 2. juli 1732: Christen Jørgensen af Tørslev Mølle får døbt datteren Maren Christensdatter. Gudmor er hans kones søster af Kielstrup. Albret Smids datter af Vester Tørslev er fadder sammen med hustruens bror, Hermand af Kielstrup
.

Den 8. februar 1733: Christen Jørgensens kone i Tørslev Mølle er gudmor, og Olle Ollesen i Tørslev er fadder, da Søren Jensen i Fjelsted hedehus får døbt sønnen Jens Sørensen.
Den 3. december 1734: Hr. Niels Lachmands tjenestepige, Anna Andersdatter, af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Knudsen i Brolløs får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Den 16. januar 1735: Hustruen til Christen Pedersen i Øster Tørslev er gudmor, da Jens Sørensen Skoufoged får døbt datteren Maren Jensdatter.
Den 23. januar 1735: Christen Jørgensens kone i Tørslev Møller er gudmor, da Johan Diderich Lauridzen i Katbjerg får døbt datteren Dorthe Johansdatter
.

Den 10. maj 1739: Christen Jørgensens hustru i Tørslev Mølle er gudmor, da Søren Nielsen i Fjelsted får døbt datteren Mette Sørensdatter. Faddere er Lauridz Jensen Hyelmand, Søren Sørensens søn, Niels Madsens bror Søren Madsen, Anders Madsen Trinderup og Peder Lauridzens hustru, alle af Fielsted.

Den 9. oktober 1740: Christen Jørgensen i Tørsløf Mølle får døbt datteren Dorte Christensdatter. Søren Jensens hustru i Fielsted Hedehus er gudmor. Faddere er Søren Jensen i Fielsted Hedehus, Anders Jensens søn i Brølløs, Joen Jensen i Fielsted samt Mette Sørensdatter i Brølløs.
Den 21. maj 1775: Peter Christensen fra Tørslev Møller er fadder, da Niels Hansen og Dorthe Christensdatter i Fjelsted får døbt sønnen Niels Nielsen. Der er et kryds over indgangen.
Den 26. maj 1775: Phillippine Christensdatter fra Tørslev Mølle troloves til enkemanden Jens Sørensen fra Mariager Færgested. Underskrives af Christen Jørgensen og Johan Lausen. Parret vies den 27. september 1775 i Vester Tørslev kirke på bevilling.
Den 19. september 1779: Hans Pedersens kone af Vester Tørslev er gudmor, og Jens Christensen af Øster Tørslev er fadder, da Petter Christensen i Tørslev Mølle får døbt sønnen Morten Pettersen. Et kryds over indgangen viser, at drengen nok er død
.
Den 27. maj 1781: Søren Nielsen og Christen Sørensen i Vester Tørsløv er faddere, da Petter Christensen og Ane Mortensdatter fra Tørslev Mølle får døbt datteren Else Marie Petersdatter i Mariager kirke.
Den 31. december 1791: Søren Mathisen af Vester Tørslev troloves til enken Kiersten Marie Christensdatter af Hou. Underskrives af Christen Bjerregaard og Jens Nielsen. Christen Bierregaard af Hou får kort derefter et dødfødt barn.
Den 6. maj 1792: Soldaten Lyng Sørensen af Øster Tørslev udlægges til barnefar, da Anne Nielsdatter i Alstrup får døbt sin uægte datter for Anne Lyngsdatter. Gudmor er Anne Sørensdatter af Lykkemark.
Den 16. juni 1793: Søren Mæisensmed af Vester Tørslev [nok = Søren Nielsen] er fadder, da Anders Christensen Haure og Maren Ollufsdatter i Alstrup får døbt sønnen Laus Andersen Haure. Mæisensmed betyder måske Messingsmed?.
Den 25. august 1794: Peder Christensens kone af Tørslev Mølle begraves 52 år gammel.
Den 11. oktober 1795: Pigen Ane Poder i Tørslev er fadder, da Margaretha Christensdatter får døbt sin uægte søn for Jens Nielsen.
Den 18. oktober 1795: Peter Christensen Møller af Tørslev Mølle troloves til Birthe Christensdatter af Katbjerg. Niels Christensen og Christen Johansen er forlovere.

Bemærk: I Grynderup kirkebog den 2. marts 1816 udlægges Christian Pedersen Aalborg nu i Vester Tørslev til barnefar, da Marie Sørensdatter får døbt sin uægte datter for Anne Christiansdatter. Man skal dog læse både den gamle og den nye kirkebog for at få sammenhængen. Gudmor er Maren Pedersdatter fra Torup i Simested sogn.

Folk fra Hobro
Den 19. januar 1703: Lauridz Sørensen af Hobro er fadder, da Jens Ottsen Hanskemager i Mariager får døbt datteren Kirsten Jensdatter.
5. søndag i fasten 1704: Lauridz Sørensens datter i Hobroe, Mette Lauridzdatter, er fadder, da Jørgen Christensen i Hou får døbt sin søn for Christen Jørgensen.

11 p Trin 1706: Laurids Sørensens datter i Hobro, Mette Lauridzdatter, er fadder, da Rasmus Møller i Mariager får døbt sønnen Nicolaj Lorens Rasmussen Møller. Hans Peitersen Farvers kone er gudmor.
Den 22. september 1706: Lauridz Sørensens datter i Hobroe, Mette Lauridzdatter, er fadder, da Michel Sørensen tømmermand får døbt sønnen Anders Michelsen. Niels Christensen Byskrivers kone er gudmor
.

Den 9. juli 1715: Anders Christensen Skipper fra Hobro er fadder, da Niels Lund skoemager i Mariager får døbt sønnen Peder Nielsen.
Den 9. juli 1715: Anders Christensen Skipper fra Hobroe er fadder, da Niels Michelsen styrmand i Mariager får døbt sønnen Michel Nielsen. Ole Pedersen Kuldgaards kone fra Mariager er gudmor
.

Den 4. marts 1735: Hæderlige vellærde Hans Jørgen Rector udi Hobroe er fadder, da Sr. Niels Hvidt får døbt sønnen Lauridz Nielsen Hvidt. Inspektør Milling i Mariager står også fadder.
Den 21. februar 1749: Christen Jensen Feldbereders kone af Hobro er gudmor, da Peiter Mortensen Rebslaar får døbt sønnen Niels Peitersen. Jacob Riis er blandt fadderne.
Den 3. oktober 1775: Christen Jensen Feldbereders kone i Hobro er gudmor, da Christian Soersvad og hustru Line Marie får døbt datteren Anne Johanne Christiansdatter Soersvad.

Den 21. november 1776: Hr. Christen Jensen i Hobroe er fadder, da Christian Sørvad får døbt datteren Maren Christiansdatter Sørvad.

Den 4. februar 1782: Peter Danielsen Bøker fra Hobro troloves til Anne Kierstine Nielsdatter af Mariager. Underskrives af Niels Gregersen og Christen Hansen Møller
.

Den 5. december 1794: Byfoged Hiorth [Hans Nielsen Hiort] i Hobroe er fadder, da landdommer Tetens [Henrich Tetens] og hustru Susanna Elisabeth [Strøm] får døbt datteren Anania Olatide Tetens. Pigen er ikke med ved folketællingen i 1801 og derfor nok død.
Den 2. februar 1799: Lauritz Pedersen i Hobro troloves til Anna Maria Smidt i Fransborg. Forlovere:
Laurs Jensen Smed og Niels Kierbye.


Folk fra Handest
Den 19. september 1779: Jens Nielsens kone af Handest er gudmor, og Jens Nielsen af Hannest er selv fadder, da Petter Christensen i Tørslev Mølle får døbt sønnen Morten Pettersen. Et kryds over indgangen viser, at drengen nok er død.

Folk fra Randers
Den 22. januar 1704: Soldaten Niels Michelsen på hind side [nord for] af Randers udlægges til barnefar, da Kirsten Haagensdatter får døbt sin uægte datter for Anne Nielsdatter.
Den 9. juli 1715: Hans Bierring i Randers er fadder, da Niels Lund skoemager i Mariager får døbt sønnen Peder Nielsen.
Den 17. marts 1731: Hustruen til Christen Jensen Ladefoged af Ladegaard ved Randers er gudmor, da Gregers Jensen i Hou Mølle får døbt datteren Dorthe Gregersdatter
.
Den 11. oktober 1733: Rytteren Peder Andersen Sommer fra Brackeren ved Randers udlægges til barnefar, da Maren Jensdatter i Fielsted får døbt sin uægte søn for Jens Pedersen Sommer.
Den 28. november 1790: Christen Jensen Stajelbierg, som tjente på Trusholm godt, men som nu tjener Slyngborre i Randers, udlægges til barnefar, da Else Marie Pettersdatter i Mariager får døbt sin uægte datter for Anne Johanne Christensdatter Stejlbierg. Faddere er Anders Pettersen Bøtker, Jens Nielsen og Niels Pettersen Rebslar i Randers.
Den 9. april 1792: Skipper Niels Møller og Skipper Jens Skov, beg tou fra Randers, er faddere, da Niels Fielbereder får døbt datteren Johanne Charoline Nielsdatter. Gudmor er Jens Aalborg skoemagers kone i Mariager. Oluf Joenstrups [tjeneste]pige Mette er del-gudmor.
Den 7. juli 1793: Da Iver Christensen Aabye og Karen Christensdatter i Mariager får døbt datteren Karen Iversdatter Aabye, er der 4 til stede fra Randers. De er: Anne Kierstine Christensdatter Hollænder og Else Marie Christensdatter Hollænder som gudmødre, samt Peder Christensen Hollænder skomagersvend og Peder Flyboe skoemagersvend.
Den 27. juni 1794: Dragonen Mads Pedersen fra Randers udlægges til barnefar, da Maren Jensdatter i Katbjerg får døbt sønnen Jens Madsen.
Den 22. december 1794: Niels Lange, borger i Randers vies til Maren Christensdatter fra Asferg. Det foregår hos købmand Hans Blegvad. Forlovere er Jens Lausen og Christen Sørensen, begge fra Randers.

Folk fra Bjerring Mølle
Den 29. december 1793: Hans Nielsen Møllers kone fra Bierring Mølle synden Randers er gudmor, da skipper Isach Nielsen Møller og Maren Pedersdatter i Mariager får døbt datteren Anne Malene Isachsdatter Møller.

Folk fra Skjellerup
Den 23. oktober 1701: Anders Christensen af Skjellerup troloves til Karen Christensdatter af Mariager. Forlovere er Anders Knudsen og Christen Knudsen af Skjellerup.
Den 18. januar 1733: Anders Jensen Hyelman [Hjulmand] i Skiellerup er fadder, da Lauridz Jensen Hyelmand i Fjelsted får døbt datteren Anne Lauridsdatter [Der er et skifte efter Anders Jensen Hiulmands datter under Kjellerup Gods fra Vester Tørslev i 1748.].
Den 15. april 1743: Jens Jensen i Strandholt [i Skjellerup sogn] er fadder, da Christen Jensen i Celisborg får døbt sønnen Peder Christensen.
Den 31. marts 1769: Niels Jensens kone i Skallerup [må være Skjellerup] er fadder, da Christen Josvansen får døbt datteren Giertrud Christensdatter
.

Den 29. januar 1775: Hustruen til Niels Ouest [Vest] i Skjellerup er gudmor, da Jens Pedersen Fergemand i Mariager færgested får døbt sønnen Johannes Jensen. Christen Johansens kone i Katbjerg følger med.
Den 24. november 1776: Rasmus Sørensens kone i Skiellerup er gudmor, og Wellas Jensen i Skiellerup er fadder, da Anders Kiliborg [Ciliborg] får døbt sønnen Khristian Andersen Kiliborg.
Den 24. november 1776: Niels Oust i Skiellerup er fadder, da Niels Johansen og Dorthe Christensdatter i Fielsted får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 17. juni 1777: Enkemanden Christen Poulsen fra Skiellerup troloves til Ingeborre [Ingeborg] Christensdatter fra Fielsted. Underskrives af Christen Jackobsen og Rasmus Sørrensen. Sidstnævnte er nok Rasmus Sørensen Skov fra Fielsted.
Den 9. september 1781: Jørgen Ludvigsen Murmester fra Skiellerup er fadder, da Christen Johansen i Katbierg får døbt sønnen Anders Christensen. Et kryds over indgangen viser nok, at Anders døde som spæd.
Den 25. november 1781: Niels Bruns søn, Anders [Nielsen Brun] fra Skjellerup udlægges til barnefar, da Anne Elisabeth Christensdatter får døbt sin uægte datter for Anne Andersdatter Brun. Moren tjente hos Jens Thomsen i Skiellerup
.

Den 2. maj 1794: Niels Pedersen af Skieldrup sønder Randers er fadder, da Niels Pettersen Rebslar og Karen Pedersdatter i Mariager får døbt datteren Kirsten Marie Nielsdatter.
Den 11. oktober 1795: Jacob Poders kone fra Schiellerup og Jacob Poder selv er faddere, da Margaretha Christensdatter får døbt sin uægte søn for Jens Nielsen.
D
en 9. september 1798: Albrecht [Rasmussen] Smeds kone fra Skjellerup er fadder sammen med Christen Rasmussen i Skjellerup, da Lars Christensen og hustru i Cilienborg får døbt sønnen Christen Larsen
.
Den 28. juli 1799: Hermand Jensen i Skjellerup er fadder, da Knud Hendrichsen og hustru Lene [Lauridsdatter] i Mariager [Katbjerg] får døbt datteren Maren Knudsdatter.
Den 22. november 1799: Christen Brun fra Skjellerup er fadder, da Christen Lauridsen og Anne Madsdatter i Katbierg får døbt sønnen Lauritz Christensen.

Folk fra Ulstrup i Sønder Vognsild sogn
Den 22. juli 1730: Jens Jensen, boende i Ulstrup i Sønder Vognsild sogn, troloves til Anne Jensdatter udi Hou [i Mariager landsogn]. Underskrives med initialer af Niels Christensen og med underskrift af Anders Jensen Dyrbye.

Folk fra Gettrup
Den 22. september 1715: Kirsten Ollufsdatter og Karen Sørensdatter i Gietrup er faddere, da Hermand Johansen i Katbjerg får døbt datteren Birgitte Hermandsdatter.
Den 28. marts 1734: Jens Sørensens kone i Giettrup er gudmor, og Jens Sørensen er fadder, da Christen Jørgensen i Tørslevs Mølle får døbt datteren Dorthe Marie Christensdatter.
Den 3. juni 1734: Svends kone i Giettrup er fadder, da Christen Jochumsen skrædder i Mariager får døbt datteren Anne Christensdatter.
Den 19. maj 1735: Jens Sørensens kone i Gettrup er gudmor, og Jens Sørensen selv fadder, da Jens Sørensen i Trinderup får døbt datteren Karen Jensdatter.
Den 21. januar 1744: Lauridz Christensen af Gettrup troloves til enken Dorthe Lauridsdatter af Hou. Underskrives af Johan Lauridsen og Knud Madsen af ?
.
Den 31. juli 1768: Niels Jensen og Laus Johansen i Gietterup [Gettrup] er faddere, da Niels Johansen i Fjelsted får døbt sønnen Christen Nielsen.

Den 22. januar 1769: Jens Thommæsen fra Gillerup [må være Gettrup] er fadder, da Mads Knudsen i Katbjerg får døbt datteren Maren Madsdatter.
Den 9. april 1769: Mads Pedersens kone i Gettrup er gudmor, og Michel Madsen i Gettrup er fadder, da Christen Nielsen i Fjelsted får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 29. januar 1775: Laus Johansen i Gettrup er fadder, da Jens Pedersen Fergemand i Mariager færgested får døbt sønnen Johannes Jensen. Moren, Anne Johansdatter, er død.
Den 29. oktober 1775: Søren Sørensens kone af Gettrup er gudmor, og Christen Nielsens datter af Gettrup fulgte med, da Christen Nielsen og Anne Pedersdatter af Fjelsted får døbt sønnen Peder Christensen. Michel Madsen og Mads Pedersen af Gettrup er faddere.
Den
24. november 1776: Laus Johansens kone i Gietrup er gudmor, da Niels Johansen og Dorthe Christensdatter i Fielsted får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 21. februar 1777: Mads Sørensens kone fra Gietrup er gudmor, og Mads Sørensen selv fadder, da Niels Christensen og Anne Sørensdatter i Fielsted får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 19. september 1779: Laus Johansen af Giettrup er fadder, da Christen Johansen og hustruen Mette i Katbjerg får døbt datteren Anne Christensdatter. Jørgen ?mesters kone fra Kjellerup er gudmor.
Den 26. december 1779: Michel Madsen og Mads Pedersen af Gettrup er faddere, da Christen Nielsen og Anne Pedersdatter i Mariager får døbt sønnen Mads Christensen. Et kryds henover indgangen viser, at drengen nok er død som spæd
.

Den 14. maj 1780: Jens Nielsen af Gettrup er fadder, da Søren Nielsen og Berthe Christensdatter i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 1. oktober 1780: Mads Sørensen fra Giettring [Gettrup] er fadder, da Peder Sørensen Skou og Ane Sørensdatter i Fjelsted får døbt datteren Berthe Pedersdatter [Skou].

Den 22. oktober 1780: Søren Jensen fra Gettrup er fadder, da hyrden Christen Rousing i Katberg får døbt datteren Johanne Christensdatter Rousing. Hustruerne til Christen Johansen og Povel Rousing i Katberg er gudmødre
.

D
en 9. september 1781: Laus Johansen i Giettrup er fadder, da Christen Johansen i Katbierg får døbt sønnen Anders Christensen. Niels Johansens kone i Fjelsted Hedehus er gudmor.
Den 27. januar 1782: Jens Nielsens søn fra Giettrup er fadder, da Søren Nielsen i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 7. februar 1793: Jens Nielsen Søegaard af Giettrup er fadder, da Søren Nielsen og Berthe Christensdatter i Katbjerg får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Den 10. marts 1793: Hustruen til Mads Sørensen i Giettrup er gudmor, da Peder Sørensen Skou og Cine Sørensdatter i Fielsted får døbt datteren Maren Pedersdatter Skou.
Den 5. maj 1793: Mads Sørensen af Giettrup er fadder, da Niels Christensen og Anne Sørensdatter i Fielsted får døbt datteren Inger Nielsdatter. Del-gudmor er søsteren Kiersten til Niels Nielsen Kaael i Fielsted.
Den 31. august 1794: Hustruen til Niels Hou af Giætterup er gudmor, da Niels Nielsen Fladbjerg får døbt datteren Dorthe Marie Nielsdatter.
Den 7. december 1794: Birthe Madsdatter fra Gietterup er gudmor, da Hermand Sørensen Katberg og Inger Sørensdatter får døbt datteren Maren Hermandsdatter Katberg.

Folk fra Gunnestrup eller Gunnerup
Den 20. marts 1705: Pigen Dorothea Søfrensdatter af Gunnerup troloves til Jesper Rasmussen af Mariager. Underskrives af Claus Hansen og Niels Rasmussen af Mariager, sidstnævnte dog kun med initialer, da han ikke kunne skrive.
Den 20. april 1706: Maren Søfrensdatter af Gunderup i ?strup sogn troloves til Herman Johansen i Katbjerg. Forlovere er Niels Rasmussen Baadsmand og Anders Erichsen Rebslaar med egne underskrifter.
Den 22. september 1715: Thomas Sørensen i Gunderup er fadder, da Hermand Johansen i Katbjerg får døbt datteren Birgitte Hermandsdatter.
Den 29. maj 1718: Peder Boldsen i Gunderup er fadder, da Hermand Johansen får døbt tvillingerne Dorthe Hermandsdatter og Johan Hermandsen
.

Den 27. januar 1782: Christen Nielsens kone af Gundestrup er gudmor, da Søren Nielsen i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.

Folk fra Kielstrup og Ove sogn
Den 6. januar 1731: Christen Jørgensen og ? Hermandsdatter i Tørsløf Mølle får døbt sønnen Jørgen Christensen. Gudmor er Christens kones søster i Kielstrup i Ove sogn, og faddere er hendes brødre Peiter Hermandsen og Augustinus Hermandsen fra Kielstrup.
Den 4. juli
1731: Da Anne Christensdatter af Kielstrup i Ove sogn troloves til karlen Christen Laursen [Lauridzen kaldes han 2. gang], tjenende Jens Lund [i Mariager], er forloverne Peder Fallesen Skou af Sønder Onsild sammen med Søren Andersen.
Den 19. april 1744: Anne Nielsdatter af Ove er gudmor, da Niels Nielsen i Fladbjerg får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 18. juli 1775: Niels Christensen fra Nagentoft [i Ove sogn] troloves til Maren Nielsdatter, som tjener hos Peiter Mortensen Lange i Mariager. Underskrifter fra Jens Pedersen og Peiter Mortensen Lange.
Den 4. juli 1801: Niels Pedersen fra Ove sogn troloves til Karen Jensdatter i Mariager. Forlovere er rebslager Erich Lange og feldbereder Niels Smidt af Mariager. Begge forlovere sætter deres underskrift i kirkebogen.

Folk fra Bramslev og Valsgaard sogn
Den 14. maj 1780: Niels Ogesens hustru af Bramslev [Niels Aagesens hustru Anne Christensdatter] er gudmor, da Søren Nielsen og Berthe Christensdatter i Katbjerg får døbt datteren Karen Sørensdatter.

Folk fra Vive sogn

Den 26. oktober 1714: Søren Jensen Østergaard i Vive sogn vies til Maren Sørensdatter. Parret bosætter sig i Mariager.

Folk fra Thorsager sogn
Den 5. december 1748: Sognedegnen for Thorsager, Sten Fischer Lomborg, vies til Anne Elisabeth Buch af Mariager.

Folk fra Store Ajstrup i Gislum herred [Aalborg Amt]

Den 15. december 1799: Christen Møller i Ajstrup, Viborg stift, Gislum herred, udlægges til barnefar af Karen Marie Christensdatter, da hun får døbt sønnen Christen Christensen Møller. Denne Christen Møller er nok Christen Christensen i Røde Mølle i Store Ajstrup? Gudmor er Anne Christensdatter, som tjener hos Søren Falbech i Hobro sammen med Anne Christensdatter i Katbierg. Faddere er Jens Ulstrup hos Anders Christensen i Katbierg, Peder Lauritzen fra Katbierg samt Peder Christensen fra Fielsted.

Folk fra Rørbæk i Gislum herred [Aalborg Amt]
Den 14. maj 1706: Jens Durups kierste [kone] i Store Rørbech ved navn Kiersten Eskelsdatter Gyntelberg er fadder, da sognepræsten Pontus Henrichsen i Mariager får døbt sønnen Jens Pontussen Gyntelberg.

Folk fra Skørping
Den 3. januar 1703: Karen Erichsdatter, Hr. Peders kone i Skørping, er gudmor, da Niels Christensen Byskriver får døbt datteren Margrethe Marie Nielsdatter. Peder i Skiørping er selv fadder.

Folk fra Randrup
Den 17. marts 1715: Peder Pedersen i Randerup er fadder, da Niels Michelsen Styrmand og Karen Ollufsdatter i Mariager får døbt sønnen Christian Friderich Nielsen.

Folk fra Horsens-egnen
Den 24. juni 1750: Johan Haagensen ? af Horsens, feldberedesvend, troloves til Catrine Jørgensdatter af Mariager. Underskrives af Christen Pedersen Wolf og J. Giermansen ?. Ved brylluppet den 4. september 1750 kaldes han kun Johan Haagen og hun Anne Catrine Jørgensdatter.
Den 30. oktober 1750: Nicolay Pedersen Due af Horsens, feldberedersvend, troloves til Anne Kierstine Lorentzdatter Møller af Mariager.

Den 30. juni 1793: Niels Jensen Klaikring [Klakring?] fra Bierrehuset sønden Horsens er fadder, da poedemester Jens Smidt og Anne Nielsdatter får døbt sønnen Niels Jensen Smidt.

Folk fra Aalborg
9 p Trin 1707: En datter til Kej Henrich Piper af Aalborg er fadder, da Niels Pedersen Lund får døbt sønnen Christen Nielsen Lund. Gudmor er hustruen til Thomas Hørrer.
Den 3. november 1707: Key Henrich Piper af Ålborg vies til Elisabeth Hyphof.
Den 20. august 1775: Søren Jens’ kæreste fra Aalborg er gudmor, og Søren Troelsens datter fra Aalborg er del-gudmor, da Erich Lange i Mariager får døbt datteren Anne Marie Erichsdatter Lange.

Folk fra Viborg
Den 9. december 1701: Christen Jensen af Viborg udlægges til barnefar, da Berte Pedersdatter af Hov får døbt sin uægte datter for Mette Christensdatter.
Den 12. maj 1715: Christen Pedersen fenrik ved Viborg udlægges til barnefar af Karen Jensdatter i Mariager, da hun får døbt sønnen Christen Christensen.

Den 27. maj 1716: En søn til Severin Andersen Brun fra Viborg er fadder, da Morthen Mathisen Hovre i Mariager får døbt datteren Margrethe Morthensdatter Hovre. Det samme gør Ernst Pentz kone også
.

Den 2. maj 1743: Peder Nielsen Hanskemager fra Viborg troloves til Anne Margrethe Rasmusdatter af Mariager. Underskrives af Anders Rasmussen og Laurids Christensen Kleinsmed.
Den 4. marts 1801: Da Malthe Sehested von Hoff og Hedevig Susanna Schive i Mariager får døbt datteren Hansine Lauridstine Sehested von Hoff, er følgende faddere fra Viborg: Madame Valeur født Hastrup, ritmester von Hoff – må være faren Hans Nikolaj von Hoff, rector Hansen samt pastor Tilemann.

Folk fra København
3. advent 1704: Anders Knudsen af Mariager, som nu er i København, udlægges til barnefar, da Else Sørensdatter får døbt sin uægte søn for Lauridz Andersen.
Den 8. juli 1735: Justitsråd Reiersens enke, Kathrina Marie Winege af København er gudmor, og søkadet Friederich Reiersen af København er fadder, da Jørgen Hansen Feldbereder får døbt sønnen Hans Jørgensen. Magister rektor Gaverslund er fadder.
Den 29. juni 1792: Klædekræmmer Hans Lorentz Glud fra København troloves til Dorthea Maria Schow i Mariager. Underskrives af Arild Timmermann og ?.

Folk fra Haderslev
Den 13. august 1716: Søren Pedersen Ravn af Hadersleben troloves til Kirsten Lauritsdatter Hvid i Mariager. Underskrives af Christen Pedersen Husum og Morten Pedersen Lange. Brudens stedfar er Jacob Bloch.

Folk fra Rømø
Den 29. september 1714: Niels Michelsen styrmand af Rømoe ved Ribe troloves til Karen Olesdatter, som er datter af Ole Pedersen Kuldgaard. Underskrives af Olluf Pedersen Kulgaard og Niels Pedersen Edenberg.

Folk fra Rendsborg
Den 28. marts 1716: Anne Mette Mannichen fra Rendsborg troloves til Christian Simon Fisker fuldmægtig på Mariager kloster.

Folk fra Norge
Den 13. februar 1775: Matros Anders Pedersen fra Moss i Norge troloves til Maren Augustinsdatter. Underskrivende forlovere: Ole Dramen og Erich Lange [af Mariager].

Soldaterbørn født i Mariager, sjove bryllupper og andre slægtsnavne
Den 13. februar 1705: Soldaten Ib Christensen af Lem? udlægges til barnefar, da Anne Knudsdatter kommer til Mariager og får døbt datteren Anne Ibsdatter. Jens Lassens kone i Mariager står gudmor for denne lille pige.
Den 7. april 1707: Thomas Matthiasen Skiellerup ved landmilitsen under corporal Grafhaus troloves til Else Christensdatter Bromand, som er barnefødt i ? i Snefuring. Underskrifter fra Oluf Pedersen Kieldgaard på Elses vegne og Anders Christensen af Mariager.
4 søndag efter påske 1707: Povel Christensen Furland er fadder, da Jens Klemmendsen får døbt sønnen Klemmend Jensen. Søren Jensen Dreier er også 
fadder.
Den 5. august 1707: Jens Andersen Bloch og Johan Kop er faddere, da Thomas Michelsen Skrædder i Mariager får døbt sønnen Christen Thomsen.
Den 5. august 1707: Benjamin Hansen skomager får døbt sønnen Hans Benjaminsen. Hustruen til Søren Jensen Drejer er gudmor, mens Zacharias Podemester er fadder.
Den 23. september 1707: Niels Shiørning får datteren Anna Nielsdatter Schiørning. Karen Sørensdatter Møller er fadder.

18 p Trin 1707: Alexander Preis er fadder, da Lauridz Rasmussen i Katberg får døbt sønnen Rasmus Lauritzen.
18 p Trin 1707: Anne Joensdatter, der er datter af Joen Færgemand, er fadder, da Mads Jensen i Trinnerup får døbt sønnen Jens Madsen.
Den 1. januar 1717: Johan Michelsen rytter i Mariager får døbt sønnen Johan Michel Johansen. Peder Vigelsens kone i Mariager er gudmor sammen med corporalens frue. Faddere er rytter Hartmann og Christian Sadler.

Den 24. marts 1717: Corporal Feltmand får døbt datteren Cathrina Christina Feltmand. Ridemester Hackens jomfru er gudmor sammen med Tøger Nørkier.
Den 27. Juni 1717: Rytter Friderich Hobert vies til Maren Lauridsdatter, datter af Laurits Jensen Snecher.
Den 28. juli 1717: Rytter Visner får døbt datteren Mette Margrethe Visner. Peder Ollesens kone er gudmor sammen med Jens Gundisens datter i Mariager. Mette Bloch er fadder.
Den 5. oktober 1717: Rytter Hans Jørgen Stein under ritmester Hochen vies til Maren Nielsdatter i Fjelsted.
Den 8. oktober 1717: Rytter Vilhelm Vøliser vies til Else Ottosdatter.
Den 8. oktober 1717: Rytter Gert von Maselen vies til Dorthe Andersdatter.
Den 24. oktober 1717: Rytter Mogens Jagt under ritmester Fingnich udlægges til barnefar, da Søren Rasmussens datter i Katbjerg får døbt sin uægte søn for Jens Mogensen Jagt.
Den 26. juli 1718: Morten Christensen Gassum og Maren Nielsdatter Vies.
Den 7. august 1718: Niels Raun i Alstrup får døbt sønnen Jens Nielsen Raun. Jens Møllers hustru i Hou Mølle er gudmor, mens Jens Jensen Møller i Maren Mølle er fadder.
Den 5. oktober 1718: Ingemand Fuels og Else Pedersdatter i Mariager vies.
Den 20. november 1718: Hustruen til Olle Pedersen Kuldgaard er gudmor, da Jens Vognsen i Mariager får døbt datteren Johanne Jensdatter 
Vognsen.
Den 28. december 1724: Søren Mouridzen Skrædder får sønnen Mouridz Sørensen. Karen Pedersdatter, som er bryggerpige hos kammeråd Wogt, er gudmor.
Den 6. januar 1725: Niels Jensen Horslum er fadder, da Niels Michelsen Styrmand får døbt sønnen Christen Nielsen.

Den 2. april 1725: Da Søren Jachobsen får døbt sønnen Peder Sørensen, er Margretha Milling gudmor. Blandt fadderne er Niels Giørding og Hans Nielsen Hamborg.
Den 17. januar 1731: Johan Hofmand får sønnen Johan Christian Hofmand. Gudmor er hustruen til Johan Anders Rog. Faddere er Peiter Jensen, Vilhelm Schrøder, Magelus Michelsen og Claus Jørgen Rog – alle fra Oberst Brechels kompagni.
Den 13. april 1731: Rytter Gerdz Jensen får døbt datteren Christiana Lucia Gertsdatter. Gudmor er Oberts Indens frue pige [vel nok stuepige?]. Faddere er hr. Cornet Krabe, korporal Strachriahn, en rytter og en rytter kone.
Den 12. juni 1735: Da David Johansen Abel får døbt sønnen Jens Andreis Davidsen Abel, er gudmor og faddere: Kæresten til Jens Brask på Kjellerup gods, kaptajn Hansen, Hans Henrich Sparre, Jens Hansen Bloch og en datter til Jens Brask på Kjellerup.
Den 11. juli 1735: Poul Isachsen Barebant feldberedersvend troloves til Sophie Amalie Lassen
.

Den 17. januar 1749: Johan Friderich Hybner får døbt datteren Marie Lisbeth Hybner. Mads Madsen skomagers kone er gudmor. Jens Sørensen Spentrup er blandt fadderne.
Den 24. januar 1749: Laurs Pedersen Rousing af Hou får døbt datteren Maren Laursdatter Rousing. Christen Jensen Møllers kone er gudmor.
Den 8. juni 1749: Hustruen til Jens Strandholdt er gudmor, da Christen Jensen Ladefoged får døbt sønnen Olle Christensen. Halvor Jensen soldat er fadder.
Den 21. april 1767: Michel Fibvart snedker får døbt datteren Maren Marie Michelsdatter Fibvart. Faddere er Niels Gamborg, Otto Friderich Skomager og Søren Christense Murmester af Mariager.
Den 8. marts 1780: Rytter Niels Sattrup og hustru Sophie Magdalene får døbt datteren Mette Kierstine Nielsdatter Sattrup. Gudmor er hustruen til korporal Bach sammen med major Bugs tjenestepige, Regine Johansdatter Hartvig. Faddere er korporal Spreck, korporal Ingel [som måske er Hans Engelsen], korporal [Justus] Rothæy og korporal Fliis [som måske er Johan Michael Flies] af Mariager.
Den 14. juli 1780: Da rytter Johan Rudolph Lindemann får døbt sønnen Claus Christian Lindemann, er gudmødre Niels Feldbereders kone og tjenestepigen Karen hos hr. Johanne Kierterpe [Kirketerp]. Faddere er korporal Torp, korporal Fliis og Christen Jensen, alle af Mariager.
Den 10. november 1780: Korporal Justus Rothæy og Anne Dorthea Pedersdatter får døbt datteren Margrethe Justusdatter Rothæy. Faddere er Johan Henrich Laard, korporal Fliis, som måske er Johan Michael Flies, og Johan Hinning af Mariager. Vagtmester Johan Henrich Svenskers hustru er gudmor.
Den 23. oktober 1795: Da farver Lund får døbt sønnen Søren Knabe Lund, er følgende faddere: Købmand Christian Sorvad [Survad] af Mariager, købmand Ole Jonstrup af Mariager samt Christian Hamborg af Mariager. Jomfru Ane Kirstine Høyer fulgt af Lisse Hasselbalch er gudmødre.
Den 25. oktober 1795: Lauritz Berentsen får døbt datteren Karen Lauritzdatter, er følgende faddere: Købmand Christian Survad af Mariager, hr. Niels Nielsen Tydsk af Mariager og Sr. Arild Timmermann af Mariager.

Uddrag fra Mariager sogns afgangsliste

Vær opmærksom på at, i modsætning til de fleste andre købstæder har Mariager sogn, dvs. købstaden og tilhørende landsbyer, en afgangsliste, som starter 1814. Her er et lille uddrag, så du kan se, hvad du får for pengene:

1814 - Opslag 175:
Søren Hermandsen Katberg    33 år    Tjenestekarl        Tjenste i Asferg by og sogn
Maren Hermandsdatter          20 år    Tjenestepige         ? i Hobro
Ane Nielsdatter                     24 år    Tjenestepige        Til Sem sogn og by
Ane Nielsdatter                     43 år    Tjenestepige i Fransborg    Gift med Søren Pedersen i Skrødstrup
Johanne Jensdatter              30 år    Tjenestepige        Til Edderup i Sem sogn
Margrethe Jensdatter           16½ år    Tjenestepige        Til Edderup i Sem sogn
1815 - Opslag 175 + 176:
Marie Elisabeth Johansdatter Hempel
                                         17 år      Tjenestepige        Til Randers
Johan Georg Thim              15½ år    Skal lære til grovsmed    Til København
Niels Hempel                      20 år      Smedesvend        Til København
Ane Kierstine Schaarup        15½ år    Tjenestepige        Til Randers
Mads Sørensen                   22 år      Tjenestekarl        Til Sem
1816 - Opslag 176 + 177:
Jens Christian Wisborg        30 år      Tjenestekarl        Til Hobro
Carl Ferdinand Holm           14 år      Var hos moren i ?    Til København
Peter Friderichsen Lange     22 år      Smedesvend        Til Udbyneder by og sogn
Anders Gregersen              46 år      Tjenestekarl        Til Hem by og sogn
Christen Nielsen Andrup     36 år       Tjenestekarl        Til Handest i Glenstrup sogn
Gregers Andersen Brønnum    19½ år    Møllebygger        Til Bælum by og sogn
1817 - Opslag 176 + 177:
Ane Catrine Jonasdatter    33 år       Tjenestepige        ? i Hvidsten, Gassum
Johanne Catrine Hempel    30 år      ?? moren ???        Til Randers
Søren Nielsen Norup        33 år       Tjenestekarl        ..huus i Skrødstrup
Peder Hempel                 33 år       Boede på Jomfru?    Til Husumgaard i Glenstrup sogn
Jacob Nielsen                 18 år        Tjenestedreng i Fladberg    Til Kærby

Så får du ikke mere for den 25-øre. Du må selv læse kirkebogen, hvis du leder efter andre end disse få udvalgte…

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lise Østerberg Bahr | Svar 11.10.2015 20.23

God søndag.

Sjovt at læse historien jeg faldt over - fin hjemmeside.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
19.10 | 00:58

Hej , Har lige læst om Mariane Ejlertsen & Lars Pedersen Sønderbye, Dejlige oplysning især når Mariane var min 3 X tipoldemors søster

...
11.10 | 15:11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

...
Du kan lide denne side