Familien Møller fra Hem og Skrødstrup

Familien Møller fra Hem og Skrødstrup

er en oprindelig møllerfamilie og derfor en familie, som der findes data om tilbage til 1570. Selv om Skrødstrup Mølle er ude af familiens hænder tidligt, bevarer man brugen af Møller-navnet - sikkert med det formål, at familiens drenge så ikke kunne tvinges ind i militæret, da møllersønner var fritaget fra denne dont i modsætning til gårdmandssønner og husmandssønner.

Bemærk, at der findes to forskellige Møller-familier fra byen - den gamle familie, som denne side handler om, og den nye Møller-familie, som får møllen senere hen.

Tidens tand gør, at den gamle Møller-familie lidt efter lidt "synker" ned i gårdmandsstanden og senere i husmandsstanden.

Foruden en tæt tilknytning til Hem sogn igennem århundreder har familien også tilknytning til Mariager, Fjelsted i Mariager Landsogn, Haderup i Vindblæs sogn og senere til Edderup-gårdene i Sem sogn.

Læs bl.a. om:
Læs om Christen Sørensen Fur, der egentligt var en Møller, og som højst sandsynligt har set H. C. Andersen i levende live.
Læs også om skrædderen Jens Mortensen Hassing, der stod for rigtige mange bryllupper i Mariager købstad mellem 1744 og 1767 - så mange, at manden vel stadigvæk i Mariager burde være kendt som byens "Kirsten Giftekniv".

Bemærk, at du højst sandsynligt også kan finde oplysninger om Hem og Skrødstrup under Familien Knudsen, da Hem og Sem sogne i gamle dage hængte tæt sammen.

Da vejrguderne slog far og søn ihjel i Skrødstrup 1794

Kirkebøgerne før 1814 kan være svære at læse, men til gengæld kan de også indeholde de gode historier, afhængigt af præstens luner. Den mest rørende sekvens er vel nok, da præsten i Skibinge på Sydsjælland den 16. december 1718 beskriver, hvilken rædsom dag det var for ham selv, da han stod bi ved halshugningen af Søren Andersen Krog, som var kommet til at slå Hemming Olufsøn ihjel under en slåskamp i fuldskab den 29. september 1717:
Gud bevare os fra onde tancher, druchenskab og andre onde gierninger ved heri H. Aandshielp for jesu skuld; Mig var det en tung og Nöÿsom Dag;

En af de interessante sager i Hem-kirkebøgerne foregår i 1794, og selv om Hem-præsten ikke er lige så følelsesladet som Skibinge-præsten, må begivenheden dog have rystet Skrødstrup-bønderne en hel del, da vejrguderne slog til og slog far og søn ihjel på én gang under et uvejr. Præsten skriver nemlig følgende i kirkebogen:

1794 d 27de Ditto [July] Blev Huusman Niels Jensen Truelsen og hans Søn navnelig Mads af Skrødstrup begravet i Hem kirkager som Torsdagen tilforn d 24de Julÿ blev ihielslagen af Torden og Lÿnild i Skrødstrup by. Hand ude i Alder 50 Aar – Sønnen i fataltes 4 ¾ Aar

 

Sekvensen fra Hem kirkebogen om den tragiske hændelse med Torden og lynild.

Sagnet om at hvile før man arbejder - som i Skrødstrup

Hem kirke syd for Mariager - så hvid som himmelen.

August F. Schmidt har i 1957 skrevet bogen "Fra hoveriets dage", hvor der fortælles historier fra de første 50 år af 1800-tallet. Bogen indeholder også en historie fra Skrødstrup på side 99, og den del kan du læse herunder:

Der er en Pold i Trudsholm Kær (Øst for Mariager). Den kaldes for Skrødstruppolden. "Det kommer af, at i fordums Tid da gik Folkene fra Skrødstrup (i Hem Sogn) til Gaarden Trudsholm til Hove, og naar de saa skulde slaa Hø eller bære Tørv, lagde de dem altid først paa den Pold og aad deres Meldmad, før de begyndte paa Arbejdet; derfor blev det til et Mundheld: "De tager Hvilen forud ligesom dem i Skrødstrup!" De kunde ellers ogsaa nok have den behov, for de havde ved Lag halvanden Mil til Arbejdspladsen."

Historien er hentet af A. F. Schmidt fra Jysk Almueliv, skrevet af Evald Tang Kristensen.

Andre slægtsforskere kan muligvis også finde interessante historier fra deres hjemsogne i denne bog.

Sagnene fra Skrødstrup og Vindblæs

Blandt Evald Tang Kristensens indsamlede sagn og historier er der også historier fra Skrødstrup. De kan findes i 7-bindsværket ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde”. Dette er en af disse historier:

Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende:

”En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tornen. Og der kom så en lille dreng med en rød lue på, og ham dandste hun med over korsvejen. Hendes egen lille lå imens ved tornen og så på, og på børns vis fortalte han det siden til andre. Ved klinegilder vilde han gjærne gå hen og se på, og så spurgte de ham ud, men så snart de begyndte at snakke med drengen om sådant noget, varede det ikke længe, før moderen kom og kaldte ad ham, og til sidst svarede han altid på slige spørgsmål: ”A må ingen ting sæjj, få så foer a så manne hog.”

Så holdt de op med at fritte ham.

Dette er blevet mig meddelt af drengens stifmoder, faderens anden kone Karen Marie Rasmussen.

[Redaktøren: Dette er jo en sød lille historie om en hustru nummer 2, der fortæller sin stedsøn, at hans mor, hustru nummer 1, var en heks. Men hvem er disse mennesker så?

Det er et godt spørgsmål, for umiddelbart ser det ikke ud til, at der har været en Karen Marie Rasmussen i Skrødstrup eller Hem sogn i det hele taget.

Et gæt er dog, at det drejer sig om Karen Marie Nielsen, der oprindeligt er gift med Christen Rasmussen. De er fra Kristrup men bor i Hem ved folketællingen i 1880. De får bl.a. deres første datter Nielsine Rasmussen i Kristrup i 1872. Karen Marie Nielsen ser dog ikke ud til at være gift 2 gange, så det er måske ikke hende?

Er der nogen af denne sides læsere, der har et andet bud på, hvem Karen Marie Rasmussen er?]

Et andet sagn stammer fra Vindblæs sogn og fortælles i afsnittet om Silderaden, dvs. overtroen i forbindelse med fiskeben, og at de skal brækkes itu, når fisken er spist. Historien lyder som følgende:

I Ajstrup, Vindblæs sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap nok, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne har derfor levet meget af fiskeri.

Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen var en heks. Når karlen spiste sildene, lod han altid benraden ligge hel og holden, og så tog heksen af hans eget kjød og satte på den igjen, så den sølle karl spiste sig selv til døde.

[Redaktøren: En moderne læge ville jo nok påstå, at karlen led af kræft, og der var derfor at han blev ved med at tabe sig, selv om han spiste meget. Men hvad ved vi nu om dage om sådanne ting?]

Ildebrande og andre forhold omkring Mariager

Ligesom andre byer i Danmark har Mariager – trods sin ringe størrelse – været skueplads for flere store ildebrande, der til tider var ved at udslette byen fra Danmarks-kortet.

Nogle af de største brande er fra byens tidligste historie. Den allerførste fandt sted den 22. juni 1573, hvor det meste af byen gik tabt. Man byggede den op igen bare for at se det samme ske igen 10 år senere i 1583. I bogen ”Mariager – klosters og bys historie” fra 1882 af H. Dahlerup skrives: ”Disse Ildebrande i Forbindelse med Klosterets Nedlæggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder have rimeligvis været de nærmeste Aarsager til Byens senere Tilbagegang, idet de rige adelige Familier, som tidligere havde Boliger der, nu flyttede derfra.” For at kompensere for dette var det nok, at kongen gav byen købstadsrettigheder den 23. maj 1592. Alligevel blev Mariager efter 1583 aldrig mere end halvt så stor, som byen var før den ødelæggende brand.

Den næste større brand fandt sted i 1629 – lige efter at de kejserlige troppper forlod byen. Denne brand kendes, fordi kongen giver de 24 bygningsejere, der mister ejendom ved branden, 2 år skattefrihed. Foruden skattefriheden får de skadeslidte også frihed ”for al Afgift, Arbeide og Trældom til Klosteret”. I 1636 giver kongen yderligere kompensation til nogle af dem.

I 1684 er Mariager ved at gå til grunde på grund af ildebrande og andre ulykker, og for at gøre det værre endnu brænder en fjerdedel af byen den 23. februar 1687. Men Mariager overlever…

Den store ildebrand i 1732 sætter store spor på byen, og når man læser den specielle folketælling fra 1734 over Mariager, kan man stadigvæk se sporene deri. Men i løbet af årene 1732 til 1735 kommer det meste af byen på fode igen.

Igen i 1764 er der en større brand i byen, og den 1. december 1775 er den atter gal. Selv om en del af byen lider skade ved disse ildebrande, er der dog ingen, der var så omfattende som dem i 1573 og 1583.

P. Dahlerup skriver om konsekvenserne i forbindelse med brande i datidens Danmark: ”Hvad der i ældre Tider gjorde Ildebrande langt frygteligere end nu var, at Brandforsikring kun blev lidet brugt, saa at det ikke var sjældent, at en velstaaende Mand ved én eneste Ildebrand kunde blive bragt til Bettelstaven.

I modsætning til mange andre byer har Mariager dog været forskånet fra store epidemier af sygdomsudbrud. Dahlerup skriver, at det kan Mariager nok takke sin sunde beliggenhed og gode drikkevand for. Til gengæld havde byen i 1746 og 1747 et større udbrud af kvægsyge, hvorved byen mistede 148 styks Hornkvæg.

Mariager by har været besat 3 gange, dvs. 1627 til 1629, 1644 og 1658 til 1660 (læs under Skatten i Viuf, hvor heldigt Mariager slap mht. polakkerne i 1658 til 60).

I 1808 og de følgende år var en afdeling af de spanske tropper indkvarteret i Mariager og omegn, indtil de på engelske skibe blev returneret til Spanien.

Laurids Mortensen Hassing

Laurids Mortensøn Hassing bliver rektor ved Mariager Latinskole i 1691, og han fungerer der som rektor til sin død den 21. april 1734. I månederne før hans død skænker han en sølvkande til Mariager kirke og stifter nogle legater. Denne godhed fra hans side belønnes af Mariager by med at lægge friske blomster på hans grav – og gravstenen ligger stadigvæk inde i Mariager kirke – og det sker endnu næsten 200 år senere.

De legater, som den gode hr. Hassing stifter, er:

1.    Til Høreren ved Mariager Latinskole for at holde Aftensangsgudstjeneste anden Helligdag paa de tre store Høitider, Renten af 100 Slettedalere (legat fra 1724)
2.    Til Kirkens Alterdegn for at holde Messesærk, Alterdug, Lysestager og Døbefont rene. Renten af 60 Rdl.
3.    Til Bøger til Latinskolens Disciple, Renten af 166 Rdl.
4.    Til Høreren ved Latinskolen for at forestaa Sangen i Kirken. Renten af 100 Rdl.
5.    Til Husleie til Fattige i Mariager, Renten af 400 Rdl.
6.    Til den Kone, som strør Sand på Testators Grav, Renten af 40 Rdl.
7.    Til Klæder til Latinskolens fattige Disciple, Renten af 200 Rdl.

Latinskolen i Mariager lukkes 1739, og nogle af legaterne flyttes derfor til Randers Latinskole og Skoleholderen i Mariager i 1740.

Om Lauritz Mortensøn Hassing er farbror eller farfars bror til Jens Mortensøn Hassing er ikke helt klart. Hans skifte fra 1734 fortæller følgende:

Laurids Mortensen Hassing, rektor i Mariager Latinskole
Den 24. maj 1734
Enkemand efter Maren Christensdatter, der døde for 1½ år siden.
Hans A:
1)    Bror, død
a)    Morten Jensen i Hals i Vendsyssel
b)    Christen Jensen i Hals
c)    Margrethe Jensdatter, gift med Jens Mortensen i København
2)    Halvsøster Bodil Christensdatter i Stenderup i Føvling sogn i Malt herred, død
a)    Morten Lauridsen Kolding i Tobøl i Føvling sogn
b)    Maren Lauridsdatter, gift med Steffen Jensen i Holleskov i Føvling sogn.

Laurids Mortensen Hassings bror, der er død, må hedde Jens Mortensen, da de 3 børn hedder Jensen/Jensdatter som patronym, men om Jens Mortensen boede i Hals vides ikke.

En af de suverænt smukkeste huse i Danmark: Kirkegade 4 i Mariager

Hvad betyder by- og efternavnene?

Dette afsnit fortæller lidt om de by- og efternavne, der omtales her under denne familie.

På denne side er Hassing og Basballe efternavne, men da Hassing også er en by i Thy, kan man under Thys historie finde materiale om både navnet Hassing og om Basballe alias Basbølle.

Thisted Museum skriver følgende om navnet Hassing:

Hassing (*1421 Hasszingh), som også indgår i herredsnavnet (*1231 Hasingheret), er formodentlig afledt af det gammeldanske tillægsord *has, hvilket betyder grå. (En * foran en gammeldansk ord- eller navneform markerer at formen er (re)konstrueret). Det er muligt, at Hassing, den grålige eller det grå sted, er et andet navn for Ove Sø, hvis beskriverled er det gammeldanske *Ava, den tilbageløbende, på sin side antages at være det oprindelige navn på Hvidbjerg Å. - Sognet har ikke andre bostednavne af ældre type

Thisted Museum skriver følgende om navnet Basbølle/Basballe:
Flertallet af bøl(le) - navnene er sammensat med mandsnavne. Naturnavne med bøl(le) i betydningen dyrebo eller dyrerede er ikke usædvanlige i Norge men sjældne på dansk område. Mulige eksempler er et vendsysselsk Ørnbøl (1638 Ønbøll, 1688 Ørnebølle), dvs. ørnerede, og et himmerlandsk Basbølle (1461 Basbøl), dvs. vildsvinebo (af navneordet basse, der betyder vildsvin). Rotbøl, dvs. rotterede er bl.a. navnet på en tilsandet gård i Lodbjerg sogn (1600 Rottbøll), men hér er der snarest tale om et spottende sammenligningsnavn.

Så Hassing betyder altså ”det grå sted”, og Basballe betyder ”vildsvineboet”. Foruden byen Basballe i Agri sogn på Mors, ligger der også nord for Mariager fjord et mindre område, som oprindeligt kaldtes Basbølle, og man må formode, at det er derfra, at Kirstine Basballe har sit navn.

John Kousgård Sørensen skriver i bogen Danske bebyggelsesnavne på –sted om alle byer, som ender på ordet sted, og der som regel er ældre end vikingetiden. En af byerne under Familien Møller er jo Fjelsted, så hvad betyder mon dette ord? Umiddelbart gætter man måske på, at ordet Fjel er fjeld og svarer til bakke eller bjerg. Men i så tilfælde er man forkert på den.

Kousgård fortæller, at Fjelsted ved Mariager nævnes første gang i år 1259 under navnet Fealstade. I 1455 kaldes byen Fieldsted, I 1464 for Fielsted og i 1479 for Fiælsted eller Fyælsted.

Efter at have diskuteret ordet Fiel på Vestfynsk, hvor det ofte optræder, fortæller Kousgård, at det betyder ”en skovbevoksning”. Om Fjelsted ved Mariager skriver Kousgård:

Af samme oprindelse er sandsynligvis de to jyske landsbyer Fjelsted. De topografiske forhold taler i begge tilfælde til gunst for tolkningen, idet byerne ligger ved eller er omkranset af skov.

Så Fjelsted betyder altså på nudansk ”Et skovbevokset sted”.

Hubæk og andre forsvundne landsbyer ved Hobro

H. Morell Jørgensen skriver i artiklen Skjellerup-kryptogrammet om Hubæk og andre forsvundne landsbyer. Artiklen kan læses i bogen Himmerlands rids sammen med mange andre interessante artikler.

Morell Jørgensen skriver:

For 40 år siden fandt arkitekt Z.K. Zachariassen en kirketomt i Kirkedal syd for Hobro, og efter langvarige undersøgelser fandt man ud af, at det ikke, som man først troede, var Hobros første stenkirke, men en kirke, som var samtidig med Hobros ældste stenkirke.  Kirken har ligget i en landsby, der siden er forsvundet, og som hed Hubæk. Den er antagelig blevet affolket i den ”sorte død”, pestens tid, hvorefter de få bygninger i landsbyen er faldet sammen.  Kirken er simpelthen brudt ned, således at man, som det var almindeligt i den tid, kunne anvende bygningsmaterialet på ny.

I lang tid mente man, at Hubæk var nævnt i gamle dokumenter, første gang i 1259, men i bind 3 af ”Danmarks Riges Breve”, som omfatter tiden fra 1170 til 1199, er gengivet et paveligt brev skrevet af pave Alexander den Tredje i Tusculum i Italien 2. december, sandsynligvis 1170, 1171 eller 1172.

Morell Jørgensen gengiver hele brevet men her gengives det kun delvist:
… giver vi vort samtykke til Eders berettigede forlangeder og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev…. Besiddelsen af tre bol i Handest, et bol i Homtofh (forsvundet landsby i Hørhald Herred), to tredjedele af jorden, skoven og kirken i Als med den tilliggender, fremdeles bispetiender af det halve Hindsted herred, i Skortorp (forsvundet landsby i Glenstrup sogn), to bol, i Sønder Onsild, halvandet i Karlby, et bol, i Hubæk, et halvt bol, i Skjellerup, et halvt bol, Rold, et halvt bol, i Fælmyng (forsvundet landsby i Mou sogn), en fjerding jord og skov …

I et pavebrev fra 1259 står rækkefølgen: Hobro, Hubæk, Skjellerup, Mariager.  Man må gå ud fra, at Hubæk har ligget mellem Hobro og Skjellerup.
I året 1493 har man en optegnelse om, at fru Gyde Laugesdatter skødede en fjerding jord over al Høebechs mark, der sikkert er det samme som Hubæk.
I 1498 lod Mariager Kloster sandemænd sværge ret skel mellem Skjellerup og Hoffbro marker, hvoraf fremgår, at Høebech ikke alene betegner kirkegårdene, en at disse træder frem som en del af Hobros jorder. Hubæks beliggenhed turde derefter være kendt.

Det er konstanteret, at der alene i Ommersyssel har ligget omkring 40 kirker, som er blevet ødekirker, antagelig i pestens tid, og nu ikke eksisterer længere.

Når man ser på statistikken over, hvor mange mennesker der boede i Danmark (på forsiden af Familien Mejlby), og som fortæller, at befolkningstallet mellem 1348 og 1350 er blevet halveret fra mellem 800.000 og en million til det halve deraf, er det forståeligt at tænke sig, at en masse landsbyer og derved landsbynavne i samme periode er forsvundet.

Folk udefra, der kom til Hem kirke ved Mariager - del 1

Bemærk, at Hem kirkebog mangler alt mellem den 27. april 1788 og den 27. februar 1789. Underskrifter for Hem i forbindelse med trolovelse: Niels Klit i Skrødstrup [1791], Jens Nielsen i Skrødstrup [1791], Mads Sørensen Møller [1791], Søren Klith [1791], Peder Nielsen og Niels Jensen af Hem [1791 - næppe ægte]

Folk fra Edderup og Sem sogn
Kristi Himmelfartsdag 1721: Jens Svendsen af Sem er fadder, da Niels Meylbye får døbt datteren Anne Nielsdatter Meylbye. Hustruen til Christen Krog er gudmor. Christen Krog og Jens Truelsen er faddere.
6 p pasch 1721: Laust Olesens kone af Sem er gudmor, da Jesper Møller får døbt sønnen Søren Jespersen Møller. Faddere er Søren Smed, Jens Klit og Mads Bunde.

2 p Epiph 1723: Laurs Pedersen af Sem er fadder, da Mads Bunde af Skrødstrup får døbt datteren Bodil Madsdatter Bunde. Hustruen til Jens Klit af Skrødstrup er gudmor.
3. pinsedag 1723: Anders Kræmmer og Christen Joensen af Edderup er faddere, da Peder Johansen Degn i Skrødstrup får døbt datteren Maren 
Pedersdatter.
Palmarum 1728: Laust Pedersen af Sem troloves til Inger Hansdatter af Skrødstrup.
3. advent 1729: Jens Truelsens kone af Sem er fadder, da Niels Andersen Skræder får døbt datteren Else Nielsdatter. Gudmor er Berthe Christensdatter af ?instrup.

Den 30. juli 1730: Hustruen til Jens Troelsen af Sem er gudmor til den ene søn, da Peder Pedersen i Hem får døbt tvillingerne Peder og Niels Pedersen.
Midfaste søndag 1732: Niels Sørensen af Edderup er fadder, da Olle Christensen i Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
3 p Påske 1732: Niels Møller af Sem er fadder, da Hans Espersen i Skrødstrup skoven får døbt sønnen Esper Hansen.
12 p Trin 1735: Olufs kone, dvs. Olle Smid i Siem, er gudmor, da Christen Reystrup i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen Reystrup. Faddere er Christen Espersen, Anders Krag, Mads Jensen soldat, Peder Michelsen, Jens Troelsens kone og Mads Jensens kone.
5. søndag i fasten 1736: Olle Smid i Siem er fadder, da husmand i Skrødstrup Peder Michelsen får døbt sønnen Jens Pedersen
.

Kyndelmisse 1737: Jens Troelsen fra Siem troloves til Beret Christensdatter af Skrøstrup.

1 søndag i fasten 1737: Jens Pedersen og Niels Povelsen af Siem er faddere, da Povel Andersen får døbt datteren Maren Povelsdatter.
Sankt Hans 1737: Jens Christensen [Troelsen] af Siem vies til Birgete [Beret] Christensdatter af Skrøstrup.
15 p Trin 1738: Niels Povelsen, Troels Povelsen i Siem og Karen Povelsdatter i Siem er faddere, da Povel Andersen i Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen. Måske er Maren Povelsdatter også fra Sem.
12 p Trin 1739: Hustruen til Olle Smid i Siem er gudmor, og Jep Michelsen i Siem er fadder, da Peder Michelsen i Skrødstrup får døbt datteren Maren Pedersdatter.
2. søndag i fasten 1740: Christen Bach af Siem er fadder, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. En søster til hans kone, fra Blenstrup, er gudmor.
Den 5. december 1742: Anders Nielsen Kræmer i Siem troloves til Kiersten Jensdatter Lundkier, datter af Jens Lundkier. Parret vies den 28. juni 1743 i Hem kirke.
2 p Epiphan 1743: Christen Bach af Siem er fadder, da Niels Sørensen [Piilmand] får døbt datteren Anne Nielsdatter [Piilmand].
Judica 1743: Da Niels Dorgen [Degn?] af Hem får døbt datteren Maren Nielsdatter, er hans søster Maren gudmor. To af fadderne er hans 2 søstre af Sem.
2. pinsedag 1744: Svend Laursen af Sem er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
11 p Trin 1744: Søren Kræmer af Sem er fadder i Hem, da Peder Hansen Snedker får døbt sønnen Christen Pedersen.

8 p Trin 1745: Christen Bach af Sem og Niels Ollesens kone af Sem er faddere, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand.
7 p Trin 1746: Søren Kræmers hustru af Sem er fadder, da Peder Hansen Snedker af Hem får døbt datteren Maren Pedersdatter.
8 p Trin 1746: Anders Nielsen Kræmers hustru af Sem er gudmor, da Christen Pedersen Hiuler af Skrødstrup får døbt datteren Maren Christensdatter Hiuler. Faddere er Jens Lundkier, Niels Piilmand, Christen Kour, Anders Ibsen, Albret Madsens hustru af Skrødstrup samt Erich Pedersens hustru.
5 p Pasch 1747: Laust Svendsens hustru af Sem er gudmor, da Niels Laursen Qvotrup får døbt datteren Anne Nielsdatter Qvotrup.  
Den 18. november 1764: Niels Jensen Rytter af Sem er fadder, da Christen Jensen Bieremand af Skrødstrup får døbt sønnen Erich Christensen Bieremand. Gudmor er Niels Sørensens datter, Kiersten Nielsdatter af Waashuset i Hem 
sogn.
Den 27. maj 1776: Christen Pedersen af Edderup bliver trolovet til Anne Christensdatter, der er enke efter Anders Smed af Skrødstrup. Forlovere er Christen Jensen af Edderup og Jens Nielsen af Dalhuset i Hem sogn.
Den 18. juni 1785: Jens Nørgaards kone af Siem er del-gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Lokale faddere er Christen Danielsen og Jens Mortensen + ulæselig linje.
Den 4. marts 1787: Michel Andersen af Sem bliver trolovet til Maren Nielsdatter, der tjener Søren Klith af Skrødstrup.
Den 2. december 1787: Hans Jensen af Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi af Hem får døbt sønnen Niels Christensen Baggi.
Den 13. januar 1788: Hustruen til Niels Refsbech af Sem er del-gudmor, og Christen Andersen og Anders Jepsens karl Jens er faddere, da Niels Andersen af Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen.
Den 10. januar 1790: Christen [Jensen] Smed af Edderup er fadder, da Anders Andersen i provstens skovhus får døbt datteren Johanne Andersdatter. De andre faddere er Jens Christensen Smed af Assens i Falslev sogn og Peder Andersen fra Dyrskovhuset.
Den 1. august 1790: Hans Jensen fra Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi.
Den 20. september 1790: Mads Rasmussens karl, Niels, af Sem er fadder, da Christen Povelsens datter, Maren Christensdatter, i Hem, får døbt den uægte datter for Ane Nielsdatter. Udlagt barnefar er Niels Pedersen Skovxx? i Harridslev. Gudmor er Marens søster, Johanne Christensdatter fulgt af Giertrud Jensdatter, datter af Jens Marcussen.
Den 15. juni 1791: Jens Andersen fra Sem er forlover, da Peder Nielsen Refsbech fra Assens troloves til Berthe Rasmusdatter fra Skrødstrup.
Den 22. maj 1802: Christen Christensen Smed fra Edderup er fadder, da skovfoged Anders [eller Andreas] Andersen og Karen Christensdatter i Hem får døbt sønnen Anders Andreasen [eller Andersen].
Den 23. maj 1803: Jens Lundkier fra Sem er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. november 1807: Niels Christensen af Sem er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.

Folk fra Haderup, Nebstrup, Hadsund og Vindblæs sogn
5 p påske 1721: Jens Christensen af Haderup troloves til Jesper Møllers datter.
3 p Påske 1732: ? Espersdatter i Haderup er gudmor, da Hans Espersen i [Skrødstrup] skoven får døbt sønnen Esper Hansen. Blandt fadderne er Niels Pedersen i Dalhuset og Laust Christensen i Odderhuset i Skrødstrup skov
.
2. søndag i fasten 1736: Jens Christensens kone af Haderup [som er en datter fra Skrødstrup Mølle] er gudmor, da Niels Sørensen [og Giedsche Jespersdatter] i Vaashuuset får døbt datteren Anne Nielsdatter. Samme dag som dåben bliver Niels Sørensens søster, Anne Sørensdatter, trolovet til Christen Jespersen af Skrødstrup.
19 p Trin 1737: Jens Christensen af Hadrup er fadder, da Niels Sørensen i Vaashuset får døbt datteren Kiersten Nielsdatter.

Jubilate 1742: Jens [Christensen] Bach af Hadrup er fadder, da Niels Sørensen i Waashuset får døbt sønnen Søren Nielsen. Efter 12 dage begraves den lille dreng igen.
2 p Trin 1742: Jens Michelsen fra et hus ved Hadsund bliver trolovet til Anne Povelsdatter af Skrødstrup.
Den 14. juli 1776: Maren Jensdatter, der er tjenestepige hos kontrollør Koetrup af Hadsund, er gudmor, da Envold Andersen af Hem får døbt sønnen Jens Envoldsen.
Den 27. april 1788: Christen Jensens kone af Haderup er gudmor, da Thor Christensen i Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 5. februar 1804: Niels Skræders kone, Karen Pedersdatter, og Maren Christensdatter, som er steddatter til Povl Bak [menes nok Poul Christensen Bay], begge af Nebstrup, er faddere, da husmand Christen Christensen og Maren Jensdatter i Hem by får døbt datteren Dorthe Christensdatter. Niels Skrædder er nok Niels Christensen i Nebstrup.

Folk fra Lystrup og Norup i Vindblæs sogn
Den 26. februar 1785: Christen Jensen af Lystrup i Norup sogn bliver trolovet til Mette Jensdatter, som er datter af Jens Smed af Hem. Underskrives af Christen Jensen og Christen Nielsen af Lystrup i Vindblæs sogn.
Den 14. juni 1801: Mette Jensdatter, som er gift med Christen Dannemark i Lystrup, er del-gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen fra Lystrup er fadder.
Den 29. november 1807: Berthe Andersdatter af Norup er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.

Folk fra Assens og Falslev sogn
6 p Trin 1721: Christen Degn af Falslev er fadder, da Peder Johansen af Hem får døbt sønnen Johan Pedersen. Else Pedersdatter er gudmor.
Septuagesima 1733: Anders Christensen af Falslev bliver trolovet til Ane Christensdatter af Hem.
14 p Trin 1734: Da Anders Kour af Hem får døbt sønnen Peder Andersen Kour, er gudmor til drengen, Anders Kours søster, Anne af 
Falslev.
Den 2. juni 1776: Mette Sørensdatter Thorsen af Assens i Falslev sogn er gudmor, da Søren Sørensen Thorsen af Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter Thorsen.
Den 2. april 1785: Christen Nielsens hustru af Falslev er gudmor, da Søren Nielsen i Vaashuuset får døbt datteren Maren Sørensdatter. Christen Nielsen af Falslev står selv fadder.

Den 18. juni 1786: Peder Ipsen af Assens i Falslev sogn er fadder, da [skrevet Thue] Thor Christensen af Hem får døbt datteren Ane Thorsdatter [skrevet Thuesdatter].
Den 10. januar 1790: Jens Christensen Smeds kone af Assens er gudmor, da Anders Andersen i provstens skovhus får døbt datteren Johanne Andersdatter. Del-gudmor er Anders Andersens søster fra Lykkemarck.
Den 8. august 1790: Peder Ipsen af Assens er fadder, da Thor Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Thorsdatter
.

Den 15. juni 1791: Jens Christensen af Assens er forlover, da Peder Nielsen Refsbech fra Assens troloves til Berthe Rasmusdatter fra Skrødstrup.
Den 4. marts 1792: Peder Nielsen Refsbech fra Assens er fadder, da degnen Michel Aabye får døbt datteren Karen Michelsdatter Aabye.
Den 28. juni 1795: Christen Hansen af Falslev er fadder, da Søren Nielsen i Waashuset får døbt datteren Anne Sørensdatter
.

Den 26. januar 1800: Ungkarlen Christen Christensen af Assens er fadder, da Anders Andersen og Karen Christensdatter i Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen.
Den 22. maj 1802: Gårdmand og Smed Jens fra Assens er fadder, da skovfoged [Andreas] Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders Andreasen [eller Andersen]. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens i Falslev sogn.
Den 26. juli 1807: Birthe Justsdatter, hustru til Peder Ibsen i Assens, er fadder, da husmand Søren Jensens steddatter, Maren Nielsdatter, får døbt sin uægte søn for Niels Pedersen. Udlagt far er nemlig Peder Sørensen, der tjener hos gårdmand Peder Danielsen i Skrødstrup.
Den 13. september 1807: Jens Christensens kone, Anne Sørensdatter fra Assens [i Falslev sogn], er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].

Folk fra Dyrby og Gassum sogn
2 p Trin 1723: Anders Lausen af Dyrby er fadder, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Jacob Lassen.
2. juledag 1732: Anders Laursens hustru af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
Fastelavn 1736: Anders Laursens kone af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt datteren Karen Lasdatter. Anders Larsen af Dyrby er selv fadder. Andre faddere er Niels og Søren Laursen af Kvottrup foruden Niels Møller af Hem.
4 p Trin 1742: Anders [Laursen] Qvotrup af Dyrby er fadder, da Niels Lausen af Kvottrup får døbt datteren Karen Nielsdatter. Gudmor er Jens Mortensens kone.

2. pinsedag 1744: Anders Laursen af Dyrby i Gassum sogn er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 4. december 1785: Da Søren Hougaard af Brask Cilien får døbt sønnen Niels Sørensen Hougaard, er hans 2 brødre fra [Hougaard i?] Dyrbye faddere.
Den 14. juni 1795: En bror fra Dyrby til Peder Brix, som tjener i Nye mølle, er fadder, da Peder Brix og Bodil Christensdatter får døbt sønnen Christen Pedersen Brix.
Den 3. november 1799: Hustruen til Rasmus Christensen i Gassum er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt datteren Ingeborre [Ingeborg] Rasmusdatter. Rasmus Christensen står selv fadder.
Den 13. september 1807: Anne Pedersdatter fra Dyrby er fadder, da gårdmand Søren Christensen og Maren Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Johanne Margrethe Sørensdatter.
Den 20. september 1813: Anne Christensdatter fra Gassum sogn og Christen Nielsen Hougaard ligeledes er faddere, da Anders Olesen og Maren Christensdatter i Jolielund? i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.

Folk fra Gjerlev sogn
19 p Trin 1735: Anders Christensen af Gierløf troloves til Karen Andersdatter af Skrødstrup. Parret vies 3. advent 1735.
10 p Trin 1736: Niels Jørgensen af Gierløf står fadder, da Peder Andersen får døbt datteren Karen Pedersdatter.

23 p Trin 1737: Karen Andersdatter af Gjerlev er fadder, da Peder Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.
6 p Trin 1740: Da Peder Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Anders Pedersen, er gudmor til drengen, Peders søster i Gierlef – sikkert Karen Andersdatter.
Alle Helgens dag 1744: Hustruen til Anders Baridz i Gjerlev er gudmor, da Christen Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Ane Christensdatter.
Den 29. november 1807: Pigen Maren Nielsdatter af Gjerlev er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.
Den 21. august 1814: Inger Christensdatter af Gjerlev sogn er gudmor, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.
Den 31. august 1817: Gårdmand Andreas Michelsens kone af Gjerlev, Mette Marie Andersdatter, er gudmor, og hendes mand fadder, da Margrethe Andersdatter i Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Pedersen i Kærby Mølle.

Folk fra Stouby i Gjerlev sogn
Maria Bebudelse 1739: Christen Christensen af Stoubye udlægges til barnefar af Elin Pedersdatter. Præsten skriver ikke, hvad køn barnet er, eller hvilket navn det døbes. Barnet begraves 1 p Trin 1739.

Folk fra Blenstrup i Gjerlev sogn
2. søndag i fasten 1740: Niels’ søster fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. De lokale faddere er Niels Vaasmand [Niels Sørensen i Vaashuset], Søren Find, hustruen til Jens [Pedersen] Am samt datteren til Jens Lundkier.
2 p Epiphan 1743: Niels’ søster, ? Madsdatter, fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen [Piilmand] får døbt datteren Anne Nielsdatter Piilmand. Andre faddere er konens brødre Christen Madsen og Jørgen Madsen foruden Jens Espersen og Jens Povelsens kone. Den lille pige begraves efter 14 dage.
Den 18. juni 1785: Giertrud Jensdatter, som tiæner i Blendstrup og er søster til den forbemelte afdøde kone, er gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Den afdøde hustru, Maren Jensdatter, er samme dag begravet på Hem kirkegård 36 år gammel i barselseng.
Den 15. januar 1792: Hustruen til Anders Jensen i Blendstrup er gudmor, da Christen Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.

Folk fra Asferg sogn
2 p Trin 1723: Da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Jacob Lassen, er hans far fra Asferg fadder for drengen.
Midfaste søndag 1732: Giertrud Pedersdatter af Asferg er gudmor, da Olle Christensen af Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
Den 19. september 1799: Mads Jacobsen [skrevet Jachopsen] og Maren Nielsdatter bliver trolovet i Asferg. Forlovere er Jacob Jensen og Christen Nielsen, begge af Asferg. Endvidere skriver præsten, at parret bliver viet i Asferg kirke. Det vides ikke, hvorfor denne indgang er i Hem-Sem kirkebog. 

Folk fra Fårup sogn
Septuagesima 1741: Niels Jensen af Ørrild i Faarup sogn troloves til Dorethe Pedersdatter af Qvotrup Mølle. Parret vies i Hem den 22. juni 1742.

Folk fra Kousted
Den 11. marts 1801: Hustruen til selvejer Christen Steensgaard i Kousted er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke – hjemmedøbt den 16. januar 1801.

Folk fra Kastbjerg sogn/Katbjerg i Mariager sogn [kan være svært om den ene eller anden – derfor samlet]
Septuagesima 1737: Peder Jespersen af Kasbierg står fadder, da Christen Jespersen får døbt datteren Anne Christensdatter. Andre faddere er Jørgen, Jens og Hans Jespersen.
20 p Trin 1737: Hermand Johansens kone af Katbierg er fadder, da Niels Christensen i Bødicherhuset får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Sankt Hans 1739: Peder Lage af Katbierg er fadder, da Jens Povelsen i Skrødstrup får døbt sønnen Povel Jensen. Jens Povelsens søster, Anne Povelsdatter er gudmor.
Anden juledag 1764: Christen Pedersen af Kastbjerg er fadder, da Søren Pedersen Danielsen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Gudmor er Søren Michelsens tjenestepige Kiersten Laursdatter af Skrødstrup.
Den 1. august 1790: Hustruerne til Michel Bagi og Christen Christensen af Kastberg er gudmødre, da Christen Pedersen Baggi i Hem får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi. Michel Baggi fra Kastbjerg er selv fadder.
Den 4. december 1802: Niels Nielsen af Kastberg sogn troloves til Anne Andersdatter af Hem by. Underskrives af Jørgen Christensen og ?. Parret vies den 17. december 1802.
Den 6. januar 1803: Daniel Nielsens kone, Karen Christensdatter af Kastbjerg, er gudmor, da Thomas Pedersen og hustruen Karen får døbt datteren Anne Thomasdatter.
Den 12. april 1804: Gårdmand Anders Christensens datter, Anne Andersdatter, af Kastbjerg er gudmor, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 21. oktober 1804: Ungkarl Peder Jespersen af Kastbjerg er fadder, da møller Peder Jespersen Bagi og Bodil Sørensdatter af Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter Bagi.

Folk udefra, der kom til Hem kirke ved Mariager - del 2

Folk fra Kærby sogn
6 p Trin 1721: Søren Møller af Kærby Mølle er fadder, da Peder Johansen af Hem får døbt sønnen Johan Pedersen. Else Pedersdatter er gudmor.
Epiphan 1724: Peder Madsen af Kærby er fadder, da Niels Andersen får døbt sønnen Mads Nielsen. Peder Ranch er også fadder.
2. juledag 1732: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
23 p Trin 1737: Christen Pedersen af Kærby er fadder, da Peder Andersen af Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.

20 p Trin 1740: Maren Jensdatter af Kærby er gudmor, da Niels Møller af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Nielsen Møller. Faddere er lokale: Anders Kour, Niels Furboes karl, Peder Snecher og Peder Degns kone. Den lille Jens dør 3 måneder gammel.
Den 3. april 1741: Christen Laustsens hustru af Kærby er gudmor, da Niels Laustsen af Kvottrup får døbt sønnen Laust Nielsen.
2. pinsedag 1744: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
8 p Trin 1745: Christen Madsen af Kærby er fadder, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand. En anden fadder er Albret Madsen af Skrødstrup.
5 p pasch 1747: Christen Laursen Qvotrup af Kærby er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Den 9. december [præsten skriver november] 1787: Da Peder Andersen Kour af Hem får døbt tvillingerne Maren og Giertrud Pedersdatter Kour, er følgende med: Hustruerne til Niels Svendsen, Jens Møller og Peder Ray af Kærby er gudmødre sammen med Niels Snedkers kone af Hem. Faddere er Niels Svendsen af Kærby, Christen Svendsen af Hem, Jens Møller af Kærby, Jens Lassen af Kærby samt Peder Raj af Kærby.
Den 13. april 1788: Christen Johnsen [Joensen]og Niels Svendsen af Kærby er faddere, da Søren Nielsen i Vasehuset får døbt datteren Giedse [Giedske] Sørensdatter.
Den 3. januar 1790: Mads Posts hustru af Kærby er gudmor, og Mads Post selv fadder, da Niels Truelsen får døbt sønnen Mads Nielsen [Truelsen]. Del-gudmor er Mette Nielsdatter Klith. De andre faddere er Michel Klith og Michel Pedersen af Skrøstrup
.
Den 29. oktober 1799: Johanne Christensdatter af Kærby er del-gudmor, da Thor Sørensen af Hem får døbt sønnen Niels Thorsen. Gudmor er Christen Winters tjenestepige, Anne Sørensdatter. Faddere er Peder Kour, Anders Olesen og Thoer Christensen, gårdmænd af Hem.

Den 15. december 1799: Esper Andersens hustru, Lene Jørgensdatter, af Kærby er gudmor, da Jens Jacobsen og hustru Anne Nielsdatter af Skrødstrup får døbt datteren Anne Kirstine Jensdatter. Søren Krogs hustru, Karen, af Skrødstrup er del-gudmor.
Den 23. februar 1800: Rasmus Winters kone, [Karen Andersdatter], i Kierbye er gudmor, da Søren Nielsen og Anne Sørensdatter i Was-huuset får døbt sønnen Søren Sørensen. Andre faddere er Niels Smeds kone, Niels Jensen selv, boelsmand Søren Nielsen samt gårdmanden Christen Madsen [Møller], alle af Hem.
Den 3. august 1800: Peder [Christensen] Willasens hustru, Maren Jensdatter, i Kierbye Mølle er gudmor sammen med Kirsten Pedersdatter i Kærby, som er hustru til Christen Jensen, da Søren Sørensen Thorsen og Maren Christensdatter i Skrødstrup får døbt datteren Margrethe Sørensdatter [Thorsen]. Faddere er Thor Sørensen i Hem præstegaard, Jens Kow og Peder Kow [Kour] i Skrødstrup.
Den 12. december 1802: Morten Pedersen af Kærby er fadder, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter af Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 29. januar 1804: Peder Rasmussen, Peder Nielsen og Peder Andersen af Kærby er faddere, da Christen Rasmussen Skrædder og Mette Nielsdatter af Hem får døbt datteren Anne Marie Christensdatter.
Den 27. september 1807: Maren Pedersdatter, som er tjenestepige hos Rasmus Vinter af Kærby, er fadder, da skrædder Christen Jensen og Mette Povelsdatter af Skrødstrup bødkerhus får døbt datteren Anne Dorthe Christensdatter.
Den 10. april 1808: Karen Nielsdatter, som er gift med gårdmand Christen Møller af Kærby, er gudmor, da gårdmand Jens Nielsen Wase og Inger Jensdatter af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen Wase.
Den 21. august 1814: Gårdmand Christen Jensen af Kærby sogn er fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.

Den 29. august 1814: Niels Sørensen i Kierbye sogn er fadder, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.
Den 19. oktober 1817: Niels Pedersen af Kærby Mølle i Kærby sogn udlægges til barnefar, da Margrethe Andersdatter af Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Gudmor er møller Peder Willadsens kone, Maren Jensdatter af Kærby, da drengen døbes i Hem kirke.
Den 26. oktober 1817: Husmand Niels Andersen af Kærby sogn er fadder, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter af Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.

Folk fra Enslev sogn
18 p Trin 1736: Broren fra Enslev til hustruen til Anders Krag er fadder, da denne får døbt datteren Karen Andersdatter Krag.

Folk fra Nørre eller Sønder Onsild
4 p Trin 1722: Jens Jensen af Onsild bliver trolovet til Else Laustdatter af Kvottrup.
2. pinsedag 1744: Peder Laursen af Onsild er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.

Den 23. juni 1786: Anders Lassen Møller af Sønder Onsild bliver trolovet til Anne Andersdatter af Kvottrup Mølle. Forlovere er Mads Qvotrup og Niels Mortensen af Mariager hedehus. Da parret bliver viet den 11. august 1786, skriver præsten, at bruden er fra Nye Mølle.
Den 7. maj 1799: Lambret Jensen og Jens Marcussen af Sønder Onsild er forlovere, da enkemanden Christen Sørensen af Hem bliver trolovet til Maren Marcusdatter. Parret bliver viet i Sønder Onsild kirke.

Folk fra Spentrup sogn
15 p Trin 1738: Povel Andersens søster af Spentrup er gudmor, da Povel Andersen af Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen.

Folk fra Svenstrup sogn, Kjellerup, Aunsbjerg og True
13 p Trin 1722: Hustruen i Kjellerup Mølle er gudmor, da Thor Christensen af Hem får døbt datteren Anne Thorsdatter. Christen Møller er fadder.
1. søndag i fasten 1740: Christen Møller af Kjellerup Mølle er fadder, da Jens Nielsen af Hem får døbt sønnen Niels Jensen. Gudmor er Dorethe Pedersdatter af Kvottrup Mølle.
8 p Trin 1745: Anders Pedersens hustru af Søhuset [velsagtens det i Svenstrup, da der ikke er et sådan i Hem sogn] er gudmor, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand.
Den 5. maj 1776: Søren Sørensens hustru af Lychemarch i Svenstrup sogn er gudmor, og Giertrud Christensdatter af True i Svenstrup sogn er fadder, da Søren Andersen Piilmand af Hem får døbt sønnen Anders Sørensen Piilmand.
Den 29. juni 1786: Hustruen til Jens Brask af Svenstrup er gudmor, da Niels Truelsen af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter.

Den 21. april 1787: Thomas Jørgensen fra Kieldrup er fadder, da Christen [Christensen Bagi] i Hem får døbt sønnen Jørgen Christensen [Bagge]. Gudmor er Christen Poulsens hustru af Ballegaard Skovhus, mens Søren Hougaards kone er del-gudmor.
Den 27. april 1788: Thomas Jørgensens kone af Kiellerup er del-gudmor, da Thor Christensen i Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 15. maj 1791: Thomas Jørgensens kone fra Aunsbjerg er gudmor, og Thomas Jørgensen selv fadder, da Søren Hougaard og Ane Jørgensdatter i Brask Cilien får døbt sønnen Christen Sørensen Hougaard. Drengen begraves 10 uger gammel.
Den 15. januar 1792: En datter til Jørgen Thomassen i Aunsberg er del-gudmor, og Thomas Jørgensen fra Aunsberg er fadder, da Christen Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Den 15. december 1799: Husmand Jens Marcussen, som dør på Kiellerup Gods, begraves på Hem kirkegaard, 59 år gammel.

Den 11. marts 1801: Kirstine Marie [Michelsdatter], datter af Michel Christensen i Svenstrup, er del-gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.
Den 1. februar 1802: Husmand Peder Ollesens datter, Anne [Pedersdatter] fra Svenstrup, er gudmor, da Christen Giedde i Skrødstrup får døbt sønnen Peder Christensen Giedde.
Den 19. juni 1803: Mette Marie Pedersdatter fra Kiellerup Mølle er gudmor, da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 12. august 1804: Søren Sørensens kone, Sophie Jørgensdatter fra Søehøj [nok i Svenstrup, da hun er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen] er fadder, da husmand i Brask-Cecilieborg, Søren Hougaards ugifte datter, Kirstine Marie [Sørensdatter Hougaard] får døbt sin uægte søn for Søren Jensen. Udlagt barnefar er Jens Christensen, som tjener hos gårdmand Espen Nielsen i Hem by, men udåden skete mens forældrene var på Kjellerup Gods.
Den 19. juli 1807: Christen Christensen på Kjellerup gods og by bliver trolovet til Maren Povelsdatter hos husmand Anders Greve af Kjellerup. Underskrives i Hem af Thor Christensen og Jørgen Christensen.
Den 27. september 1807: Anne Jensdatter og Maren Jensdatter, som er døtre af gårdmand Jens Lykkemark af True i Svenstrup sogn, er gudmødre, da gårdmand Christen Nørgaard og Helene Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt sønnen Christen Christensen Nørgaard.

Den 13. september 1807: Søren Sørensen af Søhøj [nok i Svenstrup, da hustruen er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen], er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter af Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersdatter Bentzen.
Den 11. januar 1808: Kjellerup møller Peder Christian er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter i Nye Mølle i Hem sogn får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 15. april 1808: Peder Ch. Møller af Kjellerup Mølle er fadder, da Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Kvottrup får døbt sønnen Niels Kirkegaard.
Den 11. juli 1813: Niels Pedersen Skov af Svenstrup [oprindeligt Fjelsted] er fadder, da Ane Pedersdatter Skov og Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter
.
Den 20. september 1813: Jens Nielsen af Smedehuset i Svendstrup sogn er fadder, da Anders Olesen og Maren Christensdatter af Tollelund? i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Den 14. maj 1815: Forvalter Clausen på Kjellerup er fadder, da sognepræst Hans Christian Warberg af Hem får døbt sønnen Andreas Ludvig Friderich Warberg.
Den 16. juli 1815: Jens Sørensen af Borrehuset i Svenstrup sogn er fadder, da Niels Christensen og Kirsten Christensdatter af Hem får døbt sønnen Niels Nielsen. Gudmor er Søren Sørensens kone, Maren Christensdatter af Skrødstrup.
Den 15. maj 1817: Gårdmand Niels Pedersens kone, Maren Christensdatter af Svenstrup sogn, er gudmor, da husmand Morten Wogensen og Marie Larsdatter af Hem Skov får døbt sønnen Lars Mortensen. Niels Pedersen af Svenstrup er selv fadder.
Den 31. august 1817: Ungkarl Laurs Pedersen af Svenstrup sogn er fadder, da Margrethe Andersdatter af Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Faren til drengen er Niels Pedersen af Kærby Mølle.

Folk fra Mariager købstad
3 p påske 1742: Christen Wognsen [Vogensøn] og Christen Haastrup [Lostrup] af Mariager by er i Hem og underskriver med egne underskrifter, da Greis Andersen [af Mariager eller Hem] troloves til Maren Frederichsdatter af Hem. Greis [Gregers] Andersen sætter selv sine initialer men kan ikke skrive.
Den 21. januar 1743: Christen Andersen og Maren Friderichsdatter fra Mariager vies i Hem kirke.
Den 16. april 1790: Peder Christensen fra Havnehuset i Mariager sogn troloves til Maren Pedersdatter fra Odders Bæck i Hem sogn. Underskrives af Søren Jespersen og Jens Nielsen Dahl.
Den 10. april 1800: Hustruen til Gregers Bager i Mariager er gudmor sammen med jomfru Karen Volkersen i Dalbyneder, da lægsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter i Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 3. januar 1801: Erick Lange bedemand af Mariager er forlover, Ole Andersen og Methe Christensdatter i Skrødstrup troloves i Mariager. Den anden forlover er Christen Giede af Skrødstrup – begge med egne underskrifter.

Den 15. januar 1801: Erick Lange af Mariager er forlover, da [kusken] Søren Madsen, som tjener hos inspecteur Weisenberg i Mariager [dvs. Ernst Wessenberg], og Anne Marie Jensdatter, som har til huuse hos Mads Finds enke i Hem sogn, troloves. Den anden forlover er Lars Skov i Alstrup i Mariager landsogn.
Den 5. marts 1802: Jens Jonsen og Rasmus Christensen fra Mariager er forlovere, da ungkarl Søren Pedersen troloves til enken Mette Jensdatter i Vogterhuset i Skrødstrup by. Jens Jonsen er muligvis lig med Jens Jensen Norup, og Rasmus Christensen er en pensioneret underbetjent. Begge mænd sætter deres underskrift i Hem kirkebog.
Den 19. juni 1803: Da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen, er følgende fra Mariager: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Mariager købstads hedehus, feldbereder Niels Pedersen Smidt og Christen Nielsen fra Mariager by samt ungkarl Peder Nielsen fra Mariager Købstads hedehus.
Den 23. maj 1803: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Sommerhuset ved Mariager er gudmor, og Peder Nielsen fra Sommerhuset er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 30. juli 1807: Jens Rasmussen Snedker i Mariager er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter i Skrødstrup bliver trolovet.

Folk fra Trinderup, Hou, Alstrup og Fjelsted i Mariager landsogn
19 p Trin 1735: Christen Pedersen af Fielsted vies til Maren Sørensdatter af Hem. De er trolovet 3 p Trin 1735.
16 p Trin 1736: Erich Pedersens kone af Trinderup står fadder, da Niels Pedersen i Dalhuset får døbt datteren Dorethe Nielsdatter. Niels Pedersen kaldes også for Niels Dal

5 p Paascha 1737: Madz Lausens kone af Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen af Skrøstrup får døbt datteren Ane Nielsdatter.
1 advent 1740: Jens Sørensens kone fra Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen i Dalhuset får døbt datteren Mætte Nielsdatter. Blandt fadderne er Anders Pedersen kone i Skrødstrup samt Erich Pedersens kone.
Exaude 1741: Anders Skræders kone af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Jens Sørensen af Trinderup og Rasmus Pedersen af Fielsted er fadder.
2 p påske 1742: Anders Skræders datter af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Sørren Andersen. Fadder er Jens Sørensen af Trinderup. De lokale faddere er Hans Espersen, Laust Christensen i Odderhuset samt hustruerne til Niels Dalmand og Peder Hiulmand.
Søndagen mellem jul og nytår 1743: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen i Skovhuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Gudmor er Hans Espersens datter. Andre faddere er Niels Pedersens kone i Dalhuset og Christen Jespersens kone i [Skrødstrup] Mølle.
6 Paschalis [6. søndag efter påske] 1747: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen får døbt en søn, hvis navn ikke angives. Andre faddere er Søren Sørensen Vaasmand og Christen 
Espersen.
Den 17. december 1775: Jens Laursens hustru af Alstrup er gudmor, da Christen Nielsen Kour af Skrødstrup får døbt en søn med navnet Christen Christensen Kour. Faddere er Jens Lundkiær, Anders Sørensen Møller, Søren Pedersen Koch, Jesper Christensen Møller og Søren Nielsen Piilmand, alle af Skrødstrup. Drengen bliver begravet, da han er 5 uger gammel.
Den 5. maj 1776: Niels Rasmussen af Alstrup i Mariager Landsogn er fadder, da Søren Andersen Piilmand af Hem får døbt sønnen Anders Sørensen Piilmand.
Den 7. april 1785: Søren Jensen Hammer af Alstrup bliver trolovet til Kirsten Sørensdatter af Fedelhuset. Forlovere er Niels Ollesen af Alstrup og Søren Jespersen Møller af Fedelhuset
.

Den 22. juni 1786: Søren Jensen Hammer af Alstrup bliver viet til Kirsten Sørensdatter af Fedelhuset.
Den 8. oktober 1786: Niels Rasmussen af Alstrup i Mariager Landsogn er fadder, og hans datter er del-gudmor, da Anders Andersen i sognepræstens skovhus får døbt datteren Berthe Marie Andersdatter
.

Den 17. juni 1791: Peder Svendsen af Hou i Mariager sogn er forlover, da Bold Pedersen Skræder af Hou bliver trolovet til Maren Christensdatter af Skrødstrup. Den anden forlover er Søren Krog af Skrødstrup.
Den 28. marts 1796: Niels Rasmussens datter af Alstrup i Mariager Landsogn er gudmor, da Søren Christensen Trinderup får døbt tvillingerne Niels Sørensen Trinderup og Christen Sørensen Trinderup.
Den 27. oktober 1799: Rasmus Pedersen fra Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Møller.

Den 26. januar 1800: Rasmus Pedersens kone, Karen, af Trinderup er gudmor, da Anders Andersen og Karen Christensdatter i Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen. Anders Nielsen af Alstrup er fadder.
Den 14. april 1800: Sinne Nielsdatter fra Alstrup er sammen med pigen Maren Christensdatter fra Trinnerup gudmor, da Søren [Christensen] Trinnerup og Maren Nielsdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Sørensdatter Trinnerup. Fadderne er gårdmand Mads Klidt, husmand Christen Odder og ungkarl Christen Pedersen, alle fra Skrødstrup.
Den 22. maj 1802: Rasmus Pedersen fra Trinnerup er fadder, da skovfoged Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens [i Falslev sogn]. Gudmor er Søren Løkkemarks datter, Anne Sørensdatter sammen med Birthe Marie Andersdatter fra Hem præstegårds skovhus. Da drengen konfirmeres i 1817, kaldes han Anders Andreasen født den 21. april 1802, og faren kaldes for Andreas Andersen.
Den 12. december 1802: Rasmus Pedersens kone, Karen Andersdatter, fra Trinnerup er gudmor, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 5. juni 1803: Fæstegårdmanden Rasmus Pedersen af Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Fur.
Den 18. september 1803: Gårdmand Søren Jensen af Alstrup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem. Hans underskrift er typisk Omsysselsk: Sørren Jensen med dobbelt-r
.

Den 12. april 1804: Gårdmand Søren Hammer fra Alstrup, og smed Niels Jensen fra Hou samt Christen Bierregaards datter, Bodil Christensdatter Bierregaard, fra Hou er faddere, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 16. august 1804: Da fæstehusmand Søren Trinnerup og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Anders Sørensen Trinnerup er fadderne: Gårdmand Jens Christensens hustru Bodil Jørgensdatter fra Trinnerup, samt gårdmændene Rasmus Pedersen og Jens Christensen fra Trinnerup foruden ungkarl Anders Nielsen fra Alstrup.
Den 30. juli 1807: Gårdmand Christen Bierge af Alstrup er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter af Skrødstrup bliver trolovet.
Den 11. juli 1813: Giertrud Pedersdatter Skov og Maren Pedersdatter Skov af Fjelsted i Mariager sogn er gudmødre, da Ane Pedersdatter Skov og ægtemanden Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter.

Folk fra Fladbjerg i Mariager sogn
16 p Trin 1721: Niels Lærcke af Fladbjerg bliver trolovet til Kirsten Hansdatter af Skrødstrup.
20 p Trin 1739: Hustruen til Niels Lærche af Fladbjerg er gudmor, da Niels Reystrup af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter Reystrup. Fadderne er Christen Reystrup, Hans Albertsen, Simon Nielsen samt hustruerne til Niels Piilmand og Jens Am, alle af Skrødstrup.

Folk fra Gettrup og Skjellerup sogn
Den 26. december 1804: Peder Nielsens hustru af Gettrup er gudmor, og Peder Nielsen af Gettrup er selv fadder, da sognefoged Mads Rasmussen af Hem får døbt sønnen Rasmus Madsen.
Den 31. august 1817: Pigen Inger Hansdatter af Skjellerup sogn er gudmor, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter af Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.

Folk fra Randers
20 p Trin 1736: Kirsten Rasmusdatter af Randers får døbt sin datter for Anne Jensdatter, idet Jens Rasmussen af Randers udlægges til barnefar.
Den 11. januar 1808: Birthe Madsdatter, som er gift med Søren Søegaard af Randers, er gudmor, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter af Nye Mølle i Hem sogn får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 15. april 1808: Maren Elisabeth Anhutt af Randers, som er datter af købmand Andreas Anhutt, er gudmor, og Else Kirkegaard, som er datter af købmand Kirkegaard, er del-gudmor, da Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Kvottrup får døbt sønnen Niels Kirkegaard. Blandt fadderne er købmand N. Kirkegaard og ? Winding af Randers.
Den 23. oktober 1814: Da gårdmand Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Hem får døbt sønnen Christian Sørensen er følgende 4 til stede fra Randers: Købmand Jens Sørensens kone, Friderikka Esmarck, jomfru Else Maria Sørensen, Anders Daniel Winding og Jens Sørensen selv.
Den 14. maj 1815: Jomfru Else Marie Andersdatter af Randers er gudmor, og Peter Tavesler af Randers er fadder, da sognepræst Hans Christian Warberg af Hem får døbt sønnen Andreas Ludvig Friderich Warberg.

Folk fra Oue sogn
5 p Pasch 1722: Jens Tuesen af Oue bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Hem. Parret bliver viet 2 p Trin 1722.

Folk fra Harridslev
Den 12. september 1790: Niels Pedersen ? i Albæk i Harridslev sogn ved Randers udlægges til barnefar, da Christen Povelsens datter i Hem, Maren Christensdatter, får døbt sin uægte datter for Ane Nielsdatter.


Folk fra Gunderup
Den 8. juni 1746: Christen Pedersen af Gunderup troloves til Anne Thomisdatter af Qvotrup.
Den 14. juni 1801: Christen Jensen fra Gunderup er fadder, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen fra Lystrup er fadder.
Den 18. september 1803: Gårdmand Peder Nielsen af Gunderup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen [Sparre] i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem.

Folk fra Jemmin (skal måske være Jennum i Spentrup sogn)
2 p Trin 1741: Hans Nielsen af Jemmin troloves til Maren Jonsdatter af Hem

Folk fra Bjergby og Borup sogn
2. pinsedag 1744: Hustruen til Christen Rousing af Bjergby i Borup sogn i Randers Amt er gudmor, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 11. marts 1801: Karen Andersdatter, datter af mølleren i Borup, er gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.


Folk fra Råby sogn
Den 13. september 1807: Jens Lauritsens kone, Kirstine Bendtsdatter fra Råby, er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].

Folk fra Udbyneder og Udbyover
Den 15. juli 1765: Jens Mortensen af Udbyover er fadder, da Peder Morthensen af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Pedersen. Gudmor er Christen Jespersens datter af Skrødstrup Mølle, og en af de andre faddere er hustruen til Jørgen Fuhr [alias Jørgen Christensen Furboe].
Den 16. februar 1776: Søren Pedersen af Udbyover bliver viet til Anne Thomasdatter af Skrødstrup.
Den 4. marts 1787: Peder Jacobsen skomager af Udbyneder er forlover, da Michel Andersen af Sem bliver trolovet til Maren Nielsdatter, der tjener hos Søren Klith af Skrødstrup. Han underskriver sig med navnet Petter Jachobsen, men underskriften er nok ikke ægte.
Den 11. januar 1808: Tjenestepigen hos Jacob Kromand af Udbyneder er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Niels Christian Jensen.

Folk fra Dalbyneder, Dalbyover og Stangerum i Dalbyover
Tachsigelsens fest 1736 [11. februar]: Karlen Niels Jensen af Stangerum udlægges til barnefar, da Beret Christensdatter i Hem får døbt sit uægte barn, som ikke navngives i kirkebogen. Hun bliver senere gift med Jens Troelsen i Sem med navnet Birgithe Christensdatter.
Den 19. august 1764: Hustruen til Niels Gudfahr i Dalbyovre er gudmor, da Anders Jensen Skyt får døbt sønnen Anders Andersen Skyt.
Den 6. juni 1785: Giertrud [Madsdatter Krog] af Dalbyneder er gudmor, da Søren Madsen Krog af Skrødstrup får døbt sønnen Rasmus Sørensen Krog. Faddere er Christen Danielsen, Peder Sørensen Daniel. Søren Sørensen Thiesen, alle 4 af Skrødstrup [men en rodet butik med de navne].

Den 13. januar 1788: Mads Pedersens kone fra Dalbyover er gudmor, da Niels Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen. Jens Andersen fra Stangerum er fadder.
Den 8. maj 1795: Christen Bendtzen af Vindstrup [i Dalbyover sogn] vies til enken Eva Nielsdatter af Skødstrup.
Den 10. april 1800: Jomfru Karen Volchersen i Dalbyneder præstegaard er sammen med Gregers Bagers hustru i Mariager gudmor, da lægsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter i Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.

Den 4. september 1803: Gårdmand Jens Andersen og hustru Maren Nielsdatter fra Stangerum er begge faddere, da husmand Christen Andersen i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 27. oktober 1816: Gårdmand Anders Nielsens kone, Ane Christensdatter i Dalbyover, er gudmor, og Anders Nielsen selv fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Ane Pedersdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Peder Jensen.


Folk fra Vester Tørslev

Den 3. juli 1743: Niels Samuelsen af Vester Tørslev vies til Maren Sørensdatter Møller af Hem.
Den 20. januar 1788: Hustruen til Niels Pedersen Hjulmand af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Kour Hjulmand af Hem får døbt sønnen Samuel Nielsen Kour.
Den 23. april 1791: Søren Nielsens datter af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Pedersen Hiulman i Hem får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 23. maj 1803: Christen Lykkemarks datter, Maren Christensdatter Lykkemark fra Vester Tørslev, er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. oktober 1813: Anne Marie Christensdatter af Vester Tørslev er fadder, da Peder Jensen og hustru, ? ?, får døbt datteren Mette Pedersdatter. Et stort kryds hen over indgang siger nok, at pigen døde kort derefter
.

Den 29. august 1814: Anne Christensdatter i Vester Tørslev er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter i Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Øster Tørslev
17 p Trin 1732: Christen Pedersen af Øster Tørslev troloves til Karen Pedersdatter af Kvottrup Mølle. Parret bliver viet i Hem på 21 p Trin 1732.
Den 28. juni 1795: Jens Wellings kone fra Ilshøj i Øster Tørslev sogn er gudmor, da Søren Nielsen i Waashuset får døbt datteren Anne Sørensdatter. Jens Welling er selv fadder foruden Christen Møller i Hem.


Folk fra Randrup i ? sogn
3 p påske 1721: Carl Madsen af Randrup udlægges til barnefar, da Anne Sørensdatter i Skrødstrup får døbt sin uægte søn for Søren Carlsen.

Folk fra Døstrup
Den 14. juni 1801: Jens Christensen fra Døstrup er fadder, og hans kone Anne Jensdatter fra Døstrup er gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter.

Folk fra Hornum
Den 17. august 1743: En karl fra Hornum, Peder Hansen, som tjener hos Niels Reystrup i Skrødstrup, troloves til Anne Christensdatter, som er enke til Niels Krag. Anne og Peder bliver gift i Hem kirke den 22. juni 1744. 11 p Trin får parret så døbt sønnen Christen Pedersen.

Folk fra Kongsted Mølle i ? sogn
Den 11. marts 1801: Christen Andersen møllersvend fra Kongsted mølle er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.

Folk fra Høndrup
Den 25. maj 1795: Jens Christensens kone af Høndrup er gudmor, og Jens Christensen selv fadder, da Niels Jensen Smed i Hem får døbt sønnen Jens Nielsen. Del-gudmor er smedens kone fra Kastbjerg.


Folk fra Mårup i Nødager sogn på Djursland

Den 9. april 1785: En fattig mand og betler, Christen Andersen Wendelboe fra Nødagger sogn – Maarup by, begraves på Hem kirkegård. Hans alder var 80 [hvordan præsten så end kan vide det?]


Folk fra Als i Viborg stift – Aalborg Amt
Den 22. januar 1801: En gift mand, Christen Pedersen, som nu tjener i Als Præstegaard i Viborg stift [Aalborg Amt], udlægges til barnefar af Mette Andersdatter, hyrden i Skrødstrups datter. Pigebarnet døbes Anne Marie Christensdatter, men dør kort efter. Folketællingen 1801 over Als præstegård viser, at Christen Pedersen er 56 år gammel, tjenestekarl og ikke gift!

Folk fra Rise i Aabenraa Amt
19 p Trin 1727: Et fattigt par med pas fra Risøe [nok Rise] dateret den 16. juni 1722 slår sig ned hos Peder Kour i Hem, hvor de får en datter. Forældrene hedder Jens Christensen og Anne Margrethe Jensdatter. Pigen døbes for Marie Christine Jensdatter. Peder Johansen Degns hustru er gudmor. Faddere er Niels Nielsen, Niels Møllers kone, Peder Kours datter samt præstens tjenestepige.

Andet i Hem:
1 - Den 24. juli 1813: Sognefoged Peder Pedersen Sparre og gårdmand Esben Nielsen i Hem by sætter deres underskrifter for, at Ole Christensen og Karen Pedersdatter må troloves.
2 – Opslag 36 i 1807-kirkebogen fortæller denne historie:
? ? ? ? jordemoder Peder Jensens enke Dorthe Sørensdatter, ? ? Maren Albretsdatter og Jørgen Christensens kone Margreta Sørensdatter, forklaret som forelig ? det fornødne angaadende hvorledes huusmand Jens Friderichsen kone, Dorthe Pedersdatter har i dag efter en besværlig barnts nød fød en dødfødt drengebarn til Verden fuld baaren som efter moders ? ? ? ? død i 3 dage, hvortil ingen aarsag vidste barnet kom naturligt til verden, intet blev brugt og intet kunne skaffe ? Hem præstegaard den 1. November 1813
Dorte Sørensdatter! Maren Albert Datter, Magrete Søren datter
Med ? holden pen
--- og derefter på samme side ---
Anno 1817
Niels Hansen Albrecht og hustrue Johanne
Christensdatter søn Niels Christian
Fød i Randers den 12. April 1803
Naturlige kopper

Forlovelser og fadderskaber i Mariager med folk udefra - del 1

Afsnittet er flyttet til siden Meget mere Mariager.

Forlovelser og fadderskaber i Mariager med folk udefra - del 2

Afsnittet er flyttet til siden Meget mere Mariager.

Uddrag fra Mariager sogns afgangsliste

Afsnittet er flyttet til siden Meget mere Mariager.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lise Østerberg Bahr | Svar 11.10.2015 20.23

God søndag.

Sjovt at læse historien jeg faldt over - fin hjemmeside.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.09 | 14:46

Jeg kan bare ikke finde kaptajn Anders Christensen, Åbenrå, fører af galeasen "Fortuna" i 1828. Ved I noget om ham? Christian Wammen

...
07.09 | 14:44

Jeg er vildt imponeret af denne side. Tænk sig: alle de facts, der diskes op med!Og sikken en research, der ligger bag. Sømænd på datadrys, en herlig titel!

...
24.07 | 02:55

hvor lå bagergården..ik' så langt fra Sem...på forhåd tak...min tipoldemor kom fra den gård og blev døbt i Sem kierke

...
15.06 | 15:49

Hej H. Vedr, sønnen Niels bliver han gift i Svenstrup kirke med Anne Andersdatter. Han er bosat på Alstrup Østergård, og dør her 1794. Han får mindst 10 børn

...
Du kan lide denne side