Familien Christensen

Hvem er familien Christensen?

Familien Christensen er en underfamilie til familien Sørensen, der er en underfamilie til familien Svendsen, som er underfamilie til familien Jørgensen. Familien Christensen er en typisk Vendsyssel-familie.

Slutstedet, før at familien Christensen indgår i familien Sørensen, er Hallund sogn, hvortil den er ankommen fra Brønden i Ørum sogn, men der er også spor til Aalborg og Himmerland.

Der er andre grene af familien som fører til familier med tilnavnene Graven og Hvolhøy fra Øster Brønderslev sogn, og der er historier fra Hallund, bl.a. fra hjul-Simon - en pussighed, at præsten har skrevet hans kælenavn ind i kirkebogen.

Om navnet Hallund og byens historie

Hallund kirke fra indgangen

Nogle hævder, at Hallund i Vendsyssel måske er et af de ældste byområder i Danmark. Der er i hvert en teori om, at Hallund sammen med Hellum og Hellevad tidsmæssigt kan spores tilbage til Vandalerne. I så tilfælde betyder Hellum = Hellig heim = det hellige hjem, Hellevad = Hellig vad = den hellige overgang (altså vadested), og Hallund = Hellig lund = den hellige mark.
 
Der findes dog også andre og mere fornuftige teorier om navnet Hallund. Hvis man læser følgende sognevidne fra år 1465, får man noget idéer om, hvordan forskellige navne blev skrevet for 550 år siden og her gengivet som skrevet:

Pær Bang Sognepræst i Hallindh, Oluff Persson Præst paa Segelstropp, Jæp Abelgardh, Las Jahanssen Væbnere, Las Bærtelssen, Pær Vigilssen, Jes Oluffsen, Nis Nielssen og Pær Jonssen. Søndag før Guds Legems Dag, som kaldes Trinitatis Søndag, paa Hallindh Kirkegaard fik velbyrdige Svend Jes Thammessen Foged paa Segelstropp et Sognevidne med 24 gamle Dannemænd: Jes Olsen i Aldropp, Oluff Poulsen sstds., Pær Persson i Helleuad, Las Smidh, Nis Nielssen i Daall, Las Poulssen i Aldropp, Jes Nielsen sstds., Per Trogelssen, Jæp Michelssen, Las Jensen, Per Perssen i Hollensted, Jens Jensen, Oluff Tygerdsen i Halindh, Las Erick i Aldropp, Michell Laurensen, Jes Laurensen i Halindh, Poull Palnesen, Jes Jensen i Aldropp, Nis Je.sen i Halind, Helly Kock i Helleuadh, Michiell Nielssen i Hollenstet, Oluff Jensen, Marquardh og Nis Diegen; hvilke vidnede, at dem vitterligt er, at Clemet Hanssen, Hans Kieldssens Søn i Røgelheede, gjorde hans Lovhævd fra Nødævodet vester ud langs med Helleuatz bæck indtil Rosbæck, fra Rosbæck nør gennem Langesigh ned til Kiølsheedh aa langs ud med Helym bæck øster indtil Røtzlundh vat, fra Røtzlundh vat tvært over Heden og sier skorn marck og sønder igen indtil nødævodet til sin rette Endel, som hans Lovshøringe sagde ham Lov at Hænde og mælte stadfeste at blive, en Del af Aldropps Marks fel(ig)h, en stor Del af Helleuatz Marks fellæ, en stor Del af Leem og Brekiær Præstegaards fælle og Helleuatz kyrckæ fellæ bort, som mestæ er, en stor Del af Hallindæ og Hallindæ Kirkes fellæ bort, huilkæ Clemet Hansen aldrig eller nogen hans Forældre fik eller havde i Hævd i nogen Mands Minde til Endel, men har ligget i fri brugelige fellæ ukært i 100 Aar og længer, end nogen Mand kan mindes.

Hallund hed altså i den tidlige middelalder for Hallind og har mellemliggende også været kaldt Halling og Hallum.  Hald kunne i navnet komme af ordet Hald, som betyder en Skrænt eller et bakkehæld. I bogen Historisk-topografiske optegnelser om Hallund sogn efter C. Klitgaards manuskript er dette ikke sandsynligt, da Hallund ikke ligger på en særlig skrånende flade. Den anden og mere sandsynlige kilde er order Haller. Det er et vendsysselsk ord, som betyder opblødte fordybninger i vejspor og vadesteder. Da byen var anlagt ved en hovedfærdselsvej med vadested over det brede åløb og våde hjulspor i lavningen, synes denne kilde at være sandsynlig.

At byen således har navnet ”Vadestedet med smattede hjulspor” lyder jo ikke særligt tillokkende, men man skal huske på, at byer oftest fik bynavnet af fremmede, der færdedes ad vejene og ikke af stedets beboere. Der var også vadesteder, hvor man skulle vade over i dynd, og de kom f.eks. til at hedde dyndvad og moderniseret til Dybvad. Hvis man f.eks. tænker på navnet Mejlby i Himmerland, som betyder ”byen midtvejs”, kan man netop tænke sig, at bynavnet ikke er givet af beboerne selv men af fremmede rejsende, som gjorde ophold midtvejs mellem Aalborg og Viborg.

Hvolhøy (Huulhøy) og andre høje i Hallund

C. Klitgaard skriver flere steder om stedet Hvolhøj i bogen Historisk-topografiske optegnelser om Hallund sogn.

Hovedparten af Sognet er forholdsvis højtliggende sandmulet Jord med gamle Hedebakker. Højeste Punkt (69 meter over Havoverfladen) er ved Hulknøse, et Bakke parti med gamle fredlyste Hulveje og adskillige Gravhøje; det har forhen ligget i Lyng, men købtes 1921 af Kommunen og er derefter tilplantet med Graner.

Af de øvrige store Rundhøje, der hovedsagelig stammer fra Bronzealderen, er fredlyst 5 høje ved Hulknøse, 2 høje (den ene Klingerhøj er 6,5 meter) under Dyndgaard, 1 Høj under Hedegaard. Under Kølskegaard er fredlyst to Højgrupper, hvoraf den ene omfatter Storhøj og de to Hugormehøje, den anden to af de anselige Brunhøje.

Hulknøse og Hulhøj (1662 Huolshøi) sigter til Huller eller Gravkamre i Højene.

Til Vester Hebbelstrup hørte Bolet Hulhøj, hvis Bondeskyld var 2 Tdr. Hk.; det deltes i to Huse, Øster og Vester Hulhøj, og da Vester Hebbelstrup omkring 1530 deltes i to Gaarde, fik hver Halvdel sit Hus her.

Jens Nielsen Mørk, Søn af Formanden, overtog Fæstet af Vester Hebbelstrup efter Faderens Død og blev 18. januar 1674 stævnet af Husbonden Holger Bille til Burholt for resterende Stedsmaalspenge (Indfæstningsafgift) 20 Rigsdaler. 1683 rejste han Tiltale mod Jens Olufsen i Hulhøj, der hørte til Vester Hebbelstrup, fordi denne en Dag havde pryglet Jens Mørks hustru Ingeborg Rasmusdatter i deres egen Gaard, medens Jens Olufsens Hustru, Maren Andersdatter havde holdt hende.

Hulhøj var bygget på Hebbelstrupgaardenes Grund og var 1683 to Halvbol af Navn Øster og Vester Hulhøj, at hvilke førstnævnte fik Hk. 0-7-0-1 og laa under Burholt (sammen med Øster Hebbelstrup), medens Vester Hulhøj fik Hk. 0-6-2-1 og tilhørte Præsten Peder Christian Olsdorf i Rubjerg, der ejede Vester Hebbelstrup, til hvilket det hørte og 1732 med denne ogsaa kom under Burholt. Begge Hulhøjhalvbolene havde fælles Mark, der bestod af 31 Agre vesten for Stederne, de saaedes med Byg, Rug, Rug og Havre og burde saa hvile i 6 Aar, men paa Grund af Jordmangel brugtes de hvert Aar ligesom et Stykke Toft til Stederne.

1675 lod Rubjergpræsten Peder Christensen tage Tingsvidne, at det Værsted  (lille sted) i Hulhøj (dvs. Vester Hulhøj), at hvilket der svaredes 2 Tdr. Bondeskyld, og som Peder Christensen tilforn iboede, men Niels Svendsen nu paaboede, er Bondeeje, og Skylden derfor er Bondeskyld og under den Herlighed og Mark begreben (underlagt), som Mads Nielsen i Hebbelstrup staar for, hvor der ogsaa gives Bondeskyld.

[Niels Svendsen er i slægtstræet far til Jens Nielsen Hvolhøy og derved farfar til Peder Jensen Hvolhøy i Hvilshøj, men sognemæssigt bor Niels Svendsen i Øster Brønderslev og ikke i Hallund.]

For god skyld skal det bemærkes, at der også ligger en Huulhøj i Serritslev sogn og i mange andre sogne. Da Peder Jensens søn Jens Pedersen f.eks. bliver døbt i Serritslev kirke i januar 1727, er en af fadderne Niels Madsen i Ulhøy.

Der er også en del sagnhistorier fra hele Jylland, hvor ”hulhøj” indgår. Et typisk et af slagsen, som alle ligner hinanden temmelig meget, er dette:

Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang, de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropsstegte ål [dvs. ål stegt i dens eget fedt]. Han fulgte deres råd og kom sig.
Nik. Christensen

De fysiske Hvolhøy'e lå i Hallund sogn sydvest for Hebbelstrup-gårdene. Men den østlige del af Øster Brønderslev kaldes også for Hvolhøy, og familien Hvolhøy har navnet fra området i Øster Brønderslev. Den mest kendte høj i Hallund er Holksnøse, som der er flere sagn omkring.

Sagnet fra Hvilshøjgaard i Øster Brønderslev

Blandt Evald Tang Kristensens sagn i ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde” findes også et sagn fra Øster Brønderslev.

På Hvilshøjgaards mark i Øster Brønderslev var en høj, som kaldes Dandserhøj, fordi man undertiden så højfolkene dandse på den. Manden lod højen udgrave og stenkisterne bortføre. Derover blev højfolkene meget fornærmede, og en morgen tidlig i drivtåge kjørte to vogne forbi gården. Folkene, som var på vognene, så da, at højfolkene med fire heste kjørte på gårdens østre hus. Fra den tid var der ingen lykke mere for de folk.
Nik. Christensen.

Buchholtz’ historier

I Vendsysselske Aarbøger 1951-52 gengiver C. Klitgaard nogle af Erhardt Harald Buchholtz’ optegnelser fra 1879 til 1888. Buchholtz var født i Nørholm sogn og ejede gården Nørre Hallundbjerg i Hallund sogn. Klitgaard refererer 94 historier, og her er kun et lille uddrag med de historier, som jeg finder interessante. Resten må du selv låne årbogen, hvis du vil læse mere.

Troldebarnet

En Gaardmand, Søren Winter fra Gjøl, havde mange Børn, men et Pigebarn, der var næsten 30 Aar, da hun døde, var ikke større end et 5 Aars Barn. Hun kaldtes af alle for en Skiftning eller Troldebarn, selv af Forældrene. Hun havde rødt Haar og et troldagtigt Udseende, søgte ingen andre Børns Selskab, men sad og sugede paa sine Fingre. Der var kun én Gravhøj paa Gjøl, her var hendes kæreste Opholdssted. Her sad hun alene og skuede ud omkring som en Fremmed paa Jorden.

Guldet

Imellem Øster Brønderslev og Hallund i Vendsyssel er der en Hede med mange Gravhøje. Af disse er der nogle, der bærer Navnet Holsknøse, og disse skulde efter Sagnet indeholde Guld og Kostbarheder. Da jeg for nogle og 40 Aar siden boede der i Egnen [1838-1840], og nogle manglede Penge til en større Handel, var det et Ordsprog der: ”Havde du Guldet i Holsknøse, kunde Du Sagen løse”. Fra disse Høje eller nærmeste Omgivelser er der overført en Runesten til København for mange Aar siden. Jeg har selv set den i Opgangen indvendig i Rundetaarn, hvor paa Stenen var mærket i sort Farve: Brynderslev-Stenen. [Klitgaard mener, at der er tale om den sten, der omtales i Wimmer: Runemindesmærker VII Bind.]

Eftertragtet hvidt

Når Pigerne i Vendsyssel vare solbrændte, lavede de en Dejg af Komøg og gammelt Væggeler, som de en Nat lagde i et Tørklæde over Ansigtet; de blev da hvide og smægtende. 1839 brugtes den Kur.

Pigen og plagen  

Da jeg 1839 levede blandt Vendelboerne, var der en rig Bonde, der havde en smuk Datter, som blev trolovet med en ung Gaardmand nogle Mil fra hendes Hjem. Da der var lyst i Kirken første Gang, flyttede den unge Brud efter Datidens Sædvane til Elskeren medtagende med Faderens Tilladelse en udmærket Plag, for hvilken hun altid havde haft en stor Forkærlighed. Men Bruden fandt sig utilfreds i sine nye Omgivelser, og en skøn Dag gaar hun i Marken, hvor Livdyret var tøjret, stiger paa dens Ryg, og nu gik det i strakt Karriere mod Hjemmet. Partiet maatte ophæves, da det ikke var muligt at overtale hende til at vende tilbage. Brudgommen fik en lang Næse, men hverken Pigen eller Plagen.

Mit gamle Øg

Da jeg boede på Gaarden Bjerget, ejedes Herregaarden Kjølskegaard i samme Sogn Hallund af Hr. Thielemann, hvis Fader havde været en københavnsk Snedkermester. Endskønt Thielemann sad i Armod til Ørene, vilde han gerne spille Stormand og gerne ved given Lejlighed hæve sig over mig og andre og, om muligt, øve sine Vittigheder paa os. Jeg havde oftere været Genstand for hans vittige Lune og ventede paa en passende Lejlighed til at gøre Gengæld. Da en af mine Køreheste var bleven halt, købte jeg et gammel Øg, som jeg brugte, indtil den kom sig. En Markedsdag holder jeg ved en Kro, der var fuld af Rejsende, ogsaa Hr. Thielemann med flere af hans Venner var tilstede. Fra et aabent Vindue mønstrer han mit Køretøj og siger til Omgivelserne: ”Buchholtz har købt sig en Araber, kom og se!”. Og hele Selskabet lo paa min Bekostning.

”De tager mærkeligt fejl, mine Herrer, naar de tror, Hr. Thielemann, at mit gamle Øg er kommen fra Arabien, thi jeg kan paa Ære forsikre, at den er nær beslægtet med Hesteracen paa Kjølskegaard, som jeg ser, De rejser jævnlig, naar de falder omkuld for Ploven.”

Forsamlingen lo nu for Alvor, medens Thielemann skar Tænder af Forbitrelse.

Børnene fra Læsø

Da jeg for nogle og fyrretyve Aar siden boede i Hallund sogn i Vendsyssel, var der et gammelt Sagn om vor Kirke, at den var den ældste i Provinsen Vendsyssel, og at Børnene fra Læsø i sin Tid vare blevne førte til Hallund for at kristnes, eftersom sammesteds endnu ingen var bygget, og Hallund Kirke var den nærmeste for dem paa den Tid.

Du må altså selv låne årbogen på biblioteket, hvis du vil læse de andre 88 gode historier fra Buchholtz hånd – de fleste fra Gjøl, Øland, Hallund og omegn.

Krigen 1657-60 og den største fattigdom, man kan forestille sig

Johanne Jensdatter absolveres 1669 i Øster Brønderslev pga. fattigdom

Siden Skatten i Viuf fortæller en masse om krigen 1657 til 1660 og de konsekvenser, der er af krigen i Sydjylland. Herunder er noget tilsvarende men især omkring forholdene i Nordjylland.

I Jyske Samlinger, Tidsskrift for Danmarks Historie, 1954 til 56, skriver C: Klitgaard artiklen Nordjylland i Svenskekrigen 1657-60, hvor de grufulde konsekvenser også opremses. Her er et kort uddrag af den interessante beretning, så du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse hele historien. Klitgaard skriver:
Dr. Villads Christensen har undersøgt de bevarede Kirkebøger fra Thy fra hin Tid for saa vidt som muligt at faa Klarhed over, hvor mange danske Forsvarere, der faldt ved Nabe. Sognepræsten i Skjoldborg-Kallerup Poul Christensen Paaske indberettede 1660, at der faldt nogle Hundreder, hvorefter Svenskerne drog videre med stor Furor og Udplyndring, og Kirkebøgerne oplyser, at der 6. oktober 1657 i Agger blev begravet 20 Faldne fra Sognet, deriblandt 2 Kvinder, som var fra Sognets nordlige Del og vel har fulgt deres Mænd. Mellem den 9. og 15. oktober 1657 begravedes i Thisted 12 Mænd og 6 unge Kvinder, antagelig ogsaa faldne eller nedhuggede i Svenskernes Furor. Den 7. oktober 1657 begraved i Gettrup 6 Faldne, i Skjoldborg 4 og i Kallerup 1, i Heltborg 4, i Tilsted 6, og den 19. oktober i Harring 1 fra Kærup, vist i Janderup sogn. Det er i alt 60. I Danske Atlas oplyses, at i Vestervig faldt 29 Mand fra Sognet.

Som foran nævnt fulgte epidemiske Sygdomme i de polske Styrkers Kølvand og bortrev navnlig i Jyllands sydlige Egne store Dele af den hjemlige Befolkning; hertil kom, at Jordbruget nødvendigvis blev forsømt i disse Aar, og at der i et Par Aar var almindelig Misvækst, saa da Regeringen efter Krigens Afslutning 1660 lod foretage Besigtelser af Tilstanden i Jylland, lød der alle vegne fra højlydt Jammer.

Fra Midtvendsyssel hører vi, at Herredsmændene i Jerslev Herred 15. marts 1660 tog Tingvidne af 24 Dannemænd:
”At det er dem udi Guds Sandhed vitterligt og maa beklages, at den største og fleste Parten af Almuen og Landets [dvs. Vendsyssels] Indvaanere [indbyggere] desværre er forarmet [fattige] formedelst den jammerlige Krigstvang, som ikke aleneste vores Lands Fjender haver Landet med udtvungen baade til Skatter og Eksekveringen, men endogsaa stedse til vores egen Landsøvrighed og Krigsfolk endnu haardeligen udtvinges og udtvungen er med Pengeskatter og andre adskillige Beskatninger; derforuden Indkvarteringer og Eksekvering, fast over vor fattige Evne og Formue, foruden den store Guds Plage og Misvækst, som det Aar forgangen paa Landets Korn og Avling været haver, saa at den største og fleste Part af Almuen er saa meget forarmet derved, at de ikke kan komme til Sæd og Avl, med mindre vor allernaadigste Herre og Konge vil have vores store Udgifter og Armod til nogen Formildelse Betænkende!”

Hvor fortvivlet og opløst Samfundsforholdene var efter disse langvarige Krigsuroligheder haves der gribende Eksempel paa fra Øster Brønderslev. Kirkebogen her oplyser, at 5. oktober 1669 absolveredes Johanne Jensdatter fra Skern Sogn i Bølling Herred (Ringkøbing Amt) for ”Nadvarens Foragtelse”, idet hun i nogle Aar ikke havde været til Alters.
Den stakkels Kvinde oplyste, at hun havde været gift med Niels Nielsen i Skern, som døde 1656, og ved de brandeborgske Hjælpetroppers Umildhed var hun gaaet i Armod og havde paa syvende Aar opholdt sig i Vendsyssel, hvortil hun var kommet med en ”Tiggerseddel” [Et af hendes sognepræst udfærdiget Bevis for, at hun var værdigt trængende]. Men under sin Betlergang havde hun mistet Sedlen, og hun var blevet vanfør, saa hun kunde ikke vandre til sin Hjemstavn og hente en ny, men maatte tage sin kirkelige Straf.

Vi hører ogsaa om Skarer af Mennesker af begge Køn og alle Aldre, der fordrevne fra Hjemmene af Fattigdom og Nød hvirvledes om fra Sted til Sted for at tigge, og i særlig Grad søgte de ud til Kysterne, hvor Fiskeriet maaske kunde give dem noget Føde. Dette var saaledes Tilfældet i Flade sogn ved Frederikshavn, hvor sognepræsten 1658 fik sin Godtgørelse for Vin og Brød til Nadveren forhøjet med en Trediedel ”formedelst den store Conflux af fattige Folk, som dagligen did søger og sig ved Stranden nedsætter.

[Redaktørens kommentar]
Når man læser listen over døde i Øster Brønderslev i 1660’erne og 1670’erne, kan man også se, at den jyske del af Danmark dengang var et land med mange interne flygtninge, og det mærkede Øster Brønderslev, selv om byen ikke engang er en kystby med fiskeri.

Præsten kender jo ikke disse mennesker, som vandrer omkring i deres søgen efter at finde en ny by, som giver dem husly og et levebrød, eller hvor de bare kan tigge med succes, så de får noget mad i maven, selv om de nok kun sjældent blev mætte. Derfor findes der i Øster Brønderslev kirkebog en del begravelser som:
1669: Begrafnet gammele kone Las her i bÿen
1670: Begrafnet en fattig mand aff Øeland, som døde i Damsgaard
1672: Begrafnet en person fød i Aalborg, fundet i Aaen
1676: en stakels Qvinde som døde ved Skærvad
1676: en stakels Karl som døde i Hvilshøy
1677: en fattig Qvindes barn aff Aalborg
Men måske kendte præsten alligevel Johanne Jensdatter, som blev absolveret i 1669 – netop fordi hun var dømt ude og ikke måtte gå i kirke og bede til Gud. Og måske er hun den Johanne Jensdatter, der dør i Øster Brønderslev i oktober 1677, hvor hun er 84 år gammel. I så fald har Johanne været 68 år gammel, da hun vandrede til Vendsyssel, og 76 år gammel og invalid, da hun blev dømt ude af samfundet og måtte leve af de nådiges krummer. Det kan af naturlige årsager kun være et gæt, men hvis det er rigtigt, har hun godt nok begået en bedrift ved at gå fra Skjern og til Øster Brønderslev!  

Trods det, at Vendsyssel naturligvis også blev ramt af krigen både menneskeligt og økonomisk, og trods det, at kongen mere eller mindre tvangsflyttede en del af Vendsyssels ungdom fra Vendsyssel og til de afbefolkede landsbyer vest og nord for Kolding, slap Vendsyssel forholdsvis billigt fra denne krig sammenlignet med de sydligere egne af Jylland.

Bopladserne på Kraghede i Øster Brønderslev sogn

Svend Aakjær skriver i artiklen Om Navnet Vendsyssel en del om Vendsysselske fund sammenlignet med fund gjort længere nede i Europa. Det er en meget teknisk beskrivelse, så du får kun en smule her, der er konkret:

Martin Jahn i Breslau skrev 1932 om Der Wanderweg der Kimbern, Teutonen und Wandalen, og Johannes Brøndsted behandlede den særlige nordjyske Stengrav 1934 fra de første Aarhundreder af vor Tidsregning. Baade Bopladser og Gravformer fra Kraghede i Øster Brønderslev Sogn, vakte straks den største Interesse i Schlesien, fordi det maatte staa enhver klart, at der var meget nære Berøringer mellem Vandalerne i Sydøsttyskland og Polen og det Folk, der omkring 100 f. Kristus boede i Vendsyssel. Brøndsted viste, at den nordjyske Stengrav fandtes i Vendsyssel, Nordthy, Himmerland og ned til Viborg-Egnen. Det hører til mine hyggeligste Minder at have overværet Udgravningen af Højen ved Løvel Mølle, der viste sig at være saa typisk for disse Gravformer.

Du må selv låne bogen på biblioteket og læse resten af Aakjærs tekniske beretning, hvis det har vakt din interesse.

Øster Brønderslev og de andre byer, der ender på –lev

Henrik Larsen skriver i artiklen Bebyggelsen i Hvetbo Herred om byerne i Hvetbo Herred, og denne artikel er i Jyske Samlinger, 5. række, IV bind, 1938. Ind imellem kommer han dog også ind på sammenligninger og skriver bl.a. følgende:

Jeg har andetsteds søgt at paavise, at disse Navne stammer fra Tiden omkring Aar 500 eller maaske for Jyllands Vedkommende fra en noget senere Tid. De Byer, som bærer disse Navne, skulde være Skjoldunge-slægtens Belønninger til de Mænd, som havde hjulpet den i den Kamp. Men Mænd blev da vundet med Guld og Gods og ikke ved, at man skænkede dem nogle øde Strækninger, som de selv kunde opdyrke. Man maa derfor antage, at disse Landsbyer alt da har haft nogen Størrelse, eller ogsaa at der ved dem tidligere har ligget en Storgaard. Vester Hjermeslev bærer dog samme Navn som en lidt længere mod Øst liggende By, det kan derfor være muligt, at den kun har været en Tilgift til den Mand, som fik Øster Hjermeslev. Dog kan det jo ogsaa være muligt, at han skulde særlig belønnes. Nord for Store Vildmose ligger ikke saa faa Byer med denne Endelse, Øster Hjemeslev, Vester og Øster Brønderslev og længere mod Nord Serridslev og Jerslev samt Vreilev. Egnen her maa altsaa paa den Tid have været temmelig vel befolket.

De gamle landsbyer i Vendsyssel

Gården Melbrønd betyder "den mellemste brønd" og lå oprindeligt inde i Ørum by. Det er altså ikke en af Brønden-gårdene, som man skulle tro.

I Vendsysselske Aarbøger 1951- 52 er der følgende byer:

Stenum:

Kortet indeholder ingen dato, men der vises følgende gårde: Stenbjerggaard, Bækgaard, Kærgaard, Leen, Vanggaard I og Vanggaard II, Kokholm. I 1801 var der 14 gårde og bol, og 17 familier, der var husmænd, daglejere eller betlere = 157 personer.

De gamle gårde:
Leen (Matr. 2): Bygget før 1402. Solgt 1865 ved arvefæsteskøde til Maria Christensdatter.
Bækgaard (Matr. 9): Bygget før 1635.  Anders Nielsen (1635). 1662: Niels Sørensen. 1688: Poul Nielsen. 1845 var der 7 huse på gårdens område.
Kokholm (Matr. 16): Bygget før 1533. 1688: Peder Iversen. 1853: Solgt til selveje til Christen Pedersen.
Vanggaard I (Matr. 43): Bygget før år 1500. 1500: Niels Christensen. 1643: Niels Christensen. 1660: Hans Nielsen. Sidstnævnte er begravet i Stenum kirke sammen med hustruen Johanne Jensdatter. 1688: Simon Pedersen. 1838: Anders Jensen køber gården og sælger samtidigt Vanggaard II (Matr. 42) til Jørgen Pedersen.

De nye gårde:
Korsensgaard.
Kærgaard (Matr. 12)
Guldagergaard (Matr. 14)
Stenum Møllegaard (Matr. 40b): 1835: Lars Eriksen skøder til Jakob Henriksen.

Ørum:
Der vises et kort over hele sognet, så de enkelte gårdes placering inde i Ørum by er ikke aftegnet.

Smedegaard (Matr. 8): 1642: Svend Pedersen (smed), 1683: Morten Jensen, 1688: Jens Jensen, 1710: gården er øde, 1844: Jens Olesen. Blev udstykket, så der kun er et husmandsbrug tilbage.
Vestergaard (Matr. 3): 1831: Christen Jensen, nu Matr. 3a 1950: Ejnar Larsen
Damsgaard (Matr. 16): 1831: Jens Damsgaard
Østergaard (Matr. 14): fra før 1650, 1831: Knud Østergaard
Melbrønd (Matr. 5): 1813: Mikkel Nielsen Mørk, 1814: Lars Pedersen, 1831: Lars Pedersen. Flyttet fra byen og til jordlodden Troldbjerg efter 1831.
Bundgaard (Matr. 17): Fra før 1520 (selvejergaard), 1524: Jep Christensen, 1688: Jens Christensen og Mads Jensen, 1710: Peder Thomsen Kjærulf, 1717: Jørgen Birch, 1831: Lars Bundgaard, 1844 – delt i 2 gårde Matr. 17 og 17a.
Overgaard (Matr. 6): 1831: Niels Nielsen, 1844 lagt sammen med Matr. 7a, Niels Steffensen, 1860: Jakob Knudsen, derefter Knud Jakobsen, og derefter Jørgen Jakobsen.
Uden navn (Matr. 12a (sammenlagt med 13a): 2 gårde, 1844: Jørgen Frederiksen og Hans Egholm, 1860: Simon Christian Jensen, derefter sønnen Thomas Simonsen, og 1950 sønnen igen Simon Simonsen.
Broen (Matr. 9a): 1831: Mads Byrholt og Jens Broen. Blev derefter til matrikel 15, som den var 1844. Er udstykket
Nørre Ravnstrup (havde fæstegårde under sig): 1470: Aksel Lagesen Brok ejer, 1471: Mourids Nielsen Gyldenstjerne ejer, fæstes af Poul Pallesen, 1500: Markvard Jul ejer, 1550: Peder Laursen fæster gården, 1560: Laurs Pedersen fæster gården, 1607: Peder Laursen fæster gården1647: Lave Bille ejer, 1662: Lave Bille ejer, 1678: Albert Bille ejer, 1682: Maren Mortensdatter Kjærulf ejer, 1683: gården fæstes ud til Morten Nielsen Kjærulf, 1684: fæster Jakob Mouridsen, 1689: Thomas Steffensen Brøndum ejer, 1704: Henrik Sørensen Kjærulf ejer, 1711: Thomas Brøndums enke køber gården tilbage, 1713: Morten Clausen Kjærulf ejer, 1717: Otto Arenfeldt ejer, 1721: Jesper Pedersen Lykke ejer, 1725: Jakob Hjorth ejer, 1730: Jakob Christensen Rind ejer men fæstes ud til Lars Thorsen… og mange flere
Aagaard: Fra før 1501. 1505: Anders Smidt, 1599: Lars Pedersen Dyrskjøt bruger gården, 1662: Niels Christensen, Jens Hansen og Jens Svendsen er brugere, 1677: Niels Christensen og Jens Svendsen er brugere, 1688: Niels Christensen og Erik Olufsen er brugere, 1690: Niels Christensen, 1707: Otto Jensen bruger gården, 1726: Jakob Rasmussen og Morten Nielsen bruger gården, 1728: Johan Chrystelle, Christen Simonsen, Jens Olufsen og Svend Jensen bruger gården, 1787: Niels Steffensen, Lars Christensen, Svend Simonsen og Christen Johansen bruger gården, 1801: De samme 4 mænd bruger gården, 1844 brugere af gården: Svend Simonsen (Matr. 1) – købt 1804, Niels Christensen (Matr. 2) – sælges 1869 til Jacob Christen Nielsen, Niels Pedersen (Matr. 3) – 1871 købes til selveje af Jens Andersen, og Niels Jensen (Matr. 4) – 1860 købes til selveje af Jens Simonsen
I slutningen af 1800-tallet udstykket 2 af gårdene, så der er 2 tilbage.
Lille Aagaard alias Tækkegaard (Matr. 5 i Aagaard): 1662: brugtes af Niels Christensen og Niels Mikkelsen, 1688: Jens Pedersen, 1950: Agdrup Jensen
Bjørnholm: 1688: Laurs Christensen
Broenvang (Matr. 6): 1688: brugtes af Peder Jensen. Nedlagt i 1880’erne
Glindvad: fra før 1581: 1655: Niels Christensen, 1662: Laurids Mikkelsen, 1688: Søren Larsen, 1755: Søren Pedersen Kjærulf, 1788: Peder Sørensen Kjærulf (blev myrdet i 1813), 1805: Poul Mortensen, 1831. Christian Frederik Wichmann, 1842: Anton Christensen Schov og Christen Sørensen, 1843: Jesper Pedersen Kjær, 1846: Nicolai Kähler, 1854: Peter Fred. Gjerulf, 1865: Søren Jensen, 1875: Søren Christian Pedersen, 1887: Jens Nielsen, 1889: Poul Christian Sørensen, 1896: Søren Christian Pedersen

Derefter er der lange beskrivelser af Kraghede-gårdene, men her kommer kun gårdnavnene:
Kraghedegaard, Vestre Kraghedegaard alias Store Kraghedegaard, Østre Kraghedegaard, Lille Kraghedegaard alias Pramperhede,  Vestre Kraghede alias Kraghedelund, Kællingbro

Endeligt omtales Sønder Ravnstrup, Støvbakken alias Skarvadhus og de 2 Ørum Tved-gårde,

Nye steder efter 1801: Kærholm, Porten, Kjeldsgaard, Skeen alias Skerne (1 hus),  Degnebolet, Nørrekrat, Lunden (1 gård og 1 hus), Brønden (=2 huse), Brøndens Mark (2 huse), Diget (1 hus), Bovet (1 hus), Dalgaard (1 udflyttergaard), Bjørnholmhus (1 hus), Hellede (1 hus), Pindkrogen (1 hus), Trindbjerg (1 gård), Ravnstrup Hede (1 hus), Sønderhede, Sønderkær, Ørumhede, Østermarken (3 huse)

Ørum-degnen, der blev afsat for druk og hor i 1740

Lavst Røjkjær skriver artiklen Tre almuelærere i forrige Aarhundrede i Samlinger til Jydsk historie og topografi, VII bind, 1880-81. Den ene af disse lærere var degnen i Ørum i Vendsyssel, så ham skal I lige høre om. Røjkjær skriver:

I det fjerde tiår af forrige århundrede var der en degn i Hellevad, Hellum og Ørum, som hed Ole Hortulan. Han udviste stor forsømmelighed i sit embede, og derfor blev hans sognepræst konsistorial-assessor Peder Kjældsen Palludan nødt til at anklage ham for herredsprovsten Peter Lorents Frawen, præst i Dronninglund. Dette havde til følge, at degnen blev indstævnet for provsteret i november 1737.

Røjkjær oplæser fra anklagepunkterne, som viser, at Hortulan faktisk ikke lavede noget som helst i sit embede, og Hortulan er derfor et godt eksempel på, at de skoleholdere, som adelen indsatte, ofte var dårlige karle og lidet skikket til at oplyse almuen. I et brev fra den 20. november 1737 lover Ole Hortulan at forbedre sig, og der sker derved ikke yderligere i sagen.

I januar 1739 er den gal med Hortulan igen, og endnu engang undskylder han og lover, at der ikke skal være brændevin mere i hans hus, og at drukkenskab hører fortiden til. Han beder om tilgivelse – ”allermest for min fattige og fremmede Kones Skyld”.

Den 1. marts 1740 indstævnes Ole Hortulan for provsteretten, og han skal møde op i Hallund kirke. Foruden alle de tidligere klagepunkter, kommer nu følgende til:

”været udi ondt rygte for anden mands hustru; ført et meget ukristeligt, forargeligt og skamfuldt liv med sin hustru; forødt de fattiges tavlepenge og en del kollekter; ydermere selv frasagt sig og foragtet Hellevad degnebrød.

Provsten indstævner 15 mand og 3 kvinder fra Hellevad sogn som vidner foruden Ole Hortulans hustru, Johanne Bloch. I Hallund kirke er foruden Provst Frawen fra Dronninglund også Peder Klein, der er præst i Øster Brønderslev og Jakob Holm, præsten i Jerslev. Alle vidnerne taler imod Ole Hortulan. Røjkjær skriver endvidere:

Endvidere vidnede Poul Christensen af Lemb og Niels Sindelsen i Klokkerholms Mølle, at de begge på en gang havde været hos degnens og tilspurgt dem om grunden til deres onde forligelsesmål. Da havde degnens kone svaret, at hun havde sin mand fortænkt for Christen Kjeldsens kone i Hellevad, og da havde degnen lovet dem ikke at komme der oftere, og begge havde lovet at komme godt ud ad det med hinanden. Tillige vidnede de, at der gik ord og spørgsmål rundt i sognet, at degnen havde med Christen Kjeldsens kone at gøre, og at han havde ladet manden bestikke, for at han kunne leve i ondt med konen; endnu vidnede de, at de anden pinsedag 1739 havde igen været hos degnens og påmindet ham om, at han første pinsedag havde siddet hos fornævnte Christen Kjeldsens hustru, Kirsten Simonsdatter, og fyldt sig.

Andre vidner, dvs. Lars Jensen og Niels Thomsen af Hellevad, vidner, at de har set degnen hos Christen Kjeldsens hustru, og at Christen Kjeldsen har sagt, at han ikke selv er far til barnet. Thomas Jeppesen af Klokkerholm havde oplevet, at hans hustru havde været op at toppes med degnen. Unge Niels Thomsen af Hellevad havde set degnen slå sin hustru med 3 dask. Villum Christensen af Klokkerholm havde set degnen være op at skændes med hans hustru. Laurs Jensen og Christen Jensen af Hellevad vidnede, at præsten havde hørt degnen om, hvor mange penge der var indsamlet, og at Hortulans rejsekjortel blev taget i pant hos Villum Christensen i Klokkerholm for de manglende penge. Den 18-årige Christen Nørholm af Hellevad havde hørt degnen skændes med sin hustru, mens de boede hos Nørholms mor.

Der er derefter 3 provsteretter mod Hortulan, og ved den sidste dukker han ikke længere selv op. Han mister sit embede og skal betale 8 rigsdaler i sagsomkostninger.

Røjkjær fortæller derefter historierne om to andre lærere, der ikke levede op til deres embede. Det er hhv. Hans Wium, som var skoleholder i Vester Brønderslev og var alkoholiker lige som Ole Hortulan, samt Christen Sørensen, som var lærer på Kraghede [i Øster Brønderslev sogn]. Christen Sørensen har fået et barn med en gift kone, nemlig Ane Margrethe Christensdatter. Efter at degnen fra Øster Brønderslev og Hallund, Hr. Frost, samt Seign. Krag fra Hvilshøjgaard har vidnet imod Christen Sørensens hor, afsættes Christen Sørensen fra embedet.

Redaktøren: Barnet, som Ole Hortulan er far til og ikke Christen Kjeldsen, er drengen Anders Christensen, der døbes den 12. august 1738 i Hellevad kirke. I bemærkningsrubrikken skriver præsten da også, og det er vel først sket efter 1740:
”* Degnen Ottorfulan var mistænkt for barnefader”

Redaktøren: Man finder i øvrigt også efternavnet Hortulan i Aalborg. Den 26. december 1750 bliver i Vor Frue kirke i Aalborg viet en Christen Jepsen Hortulan til Maren Pedersdatter.

I Vester Brønderslev bliver degnen Jens Hortulan fra Saltum trolovet til Kirstine Marie Pedersdatter på Nepstrup i 1741.

Dåben af Christen Kjeldsens søn i Hellevad, der jo nok var degnens søn i stedet.

Stednavne i Hallund ved folketællingen 1845

Dyngaard: 1 gård + 2 huse, Nymark: 6 huse, Øster Hæbbelstrup Hedehus: 1 hus, Lille Hedegaard: 1 hus, Hedegaard: 1 gård + 1 hus, Øster Hæbbelstrup: 1 gård, Huulhøi [Hvolhøj]: 1 gård, Vester Hæbbelstrup: 3 gårde + 2 huse, Hallund Hedehus: 1 hus, Sønderlunden: 1 gård, Nørrelunden: 1 hus, Skarnvad: 1 boelsted, Grevervadshuset: 1 hus, Skovhuset: 1 hus, Kjølskegaard: 1 hovedgaard, Speilberg: 1 hus, Hallund Mark: 1 hus, Mølmarken: 2 huse, Hallundbjerg: 4 gårde, Hallund Kjær: 4 huse, Sønderfigen: 6 huse, Hallund Udflytter: 3 gårde + 1 hus

I Hallund by er der:
Skolen
7 gårde
21 huse

Sådan så Vendsyssel ud i 1692

I Personalhistorisk Tidsskrift, 97. årgang, 16. række, 5. bind, 1977, finder man artiklen Familien Iacobæus i gamle dage skrevet af Henrik Iacobæus. Den starter med Vejles borgmester Niels Jonsen, som nævnes første gang i 1503. Artiklen omhandler efterkommer i både Danmark og Island frem til begyndelsen af 1900-tallet. For så vidt har Iacobæus-familien ikke meget med Vendsyssel at gøre, men i historien om Holger Iacobæus, som er født den 6. juli 1650, er der et lille afsnit, som gør artiklen interessant for os. Henrik Iacobæus skriver nemlig:

Han har efterladt udførlige optegnelser om sit liv [Danske Samlinger, 3. bind, side 234 og flg.].

Hans optegnelser om denne [1671] og senere rejser er bevaret og udgivet af Vilhelm Maar som ”Holger Iacobæus’ Rejsebog”. Det meste er skrevet på latin. Han har været en interesseret iagttager af alt, hvad han så undervejs. Fra Roskilde domkirke fortæller han om Kirstin Kimers, der slår på den lille klokke, og Peder Døver, der slår på den store klokke, og om to hoveder af træ, naglet fast ved alteret, hvilket i den katolske tid bevægedes ved hjælp af ståltråd og tilnikkede folk syndsforladelse.

Nå, men tilbage til Vendsyssel:

Om Holger Iacobæus’ studier i Holland og hans beskrivelser af levevis, sociale tilstande m.m. er nogle mindre afhandlinger skrevet af Judi H. Mendels, trykt 1938-39 i Tijdschrift voor Geneeskunde og i Maandblad vor de Kennis van Amsterdam.
Rejsebogen indeholder til sidst optegnelser om en lille rejse i Jylland, som Holger Iacobæus i sommeren 1692 foretog ledsaget af sin hustru og den da 9 år gamle søn Jacob samt svogeren magister Johan Adolf Bornemann og dennes hustru.
I Vendsyssel bemærkede han, at der i de fleste landsbyer ingen skorsten var på husene, men kun et lidet hul oven i taget, kaldet lyre. Der tækkedes med lyng, undertiden dog med langhalm. Under fuglelivet omtaler han urfuglene, pomerantzhøns, brushaner, vagtler, brokfugle og kobbersnepper, og af vegetation bemærker han ved Hammelmose multebærrene blandt lyng og porse. Han fandt disse noget blegere og mindre end de norske. De opholdt sig 4 dage hos fætteren Christoffer Bartholin på dennes herregård Kaas i Salling, lidt syd for Spøttrup ude ved Limfjorden. Det var hans rejsefælle fra 1674 til 1677, der nu var landsdommer i Jylland

Det var, hvad der var om Vendsyssel, men hvis du vil vide mere om f.eks. Rudkøbing, Kjeblevig på Island eller f.eks. Hvalsølille, kan du jo låne bogen på biblioteket.

Designationer [Bevillinger] fra Hjørring amt 1812 til 1869

På www.sa.dk finder du under på forsiden under Øvrige samlinger under arkivalieronline, klik på Søg, bøger med bevillinger fra Hjørring amt ved at vælge Amter og len, derefter Amt=Hjørring og derefter Designationer over kongelige bevillinger. Her findes en masse mennesker, der er blevet bevilliget et eller andet mellem 1812 og 1869. Her er nogle eksempler:

Opslag 353 [1816]:
1.2.1816: Gårdmand Jens Nielsen af Serritslev og Ingeborg Cathrine Bang af Smersted [i Serritslev sogn] bevilliges…
9.2.1816: Major Fischer Bentzon til Kokkedahl … Viborg… Thomas Pedersen af Kokkedahls fæstere bevilliges…
28.2.1816: Herredsskriver Christian Henrick Klem af Sæbye bevilliges efter afdøde hustru Anne Fridericke Rask…
8.3.1816: Carl Johan Paulü og jomfru Jacobine Fridericke Lund af Kiøbstaden Hjørring bevilliges…
25.3.1816: Birgithe Magdalene Eskildsen, som er enke efter Peder Eibach af Hjørring bevilliges…
11.5.1816: Hans Thyrrestrup, sognedegn i Torslev og Lendum sogn, og hustru Dorthe Nislef [Nislev] bevilliges…
13.5.1816: Husmand Peder Ottosen [Olsen] og hustru Kirsten Madsdatter af Wolsdam i Tårs sogn bevilliges…
13.5.1816: Husmand Christian Henrik Hansen og hustru Maren Christensdatter af Klarup i Tårs sogn bevilliges…
13.5.1816: Handskemagersvend Niels Johansen og hustru Birgithe Andersdatter af købstaden Hjørring bevilliges…
13.5.1816: Husmand Povel Sørensen og hustru Maren Jensdatter af Vrejlev sogn bevilliges…
13.5.1816: Anne Marie Olesdatter og Maren Olesdatter af Vrejlev sogn bevilliges…
Opslag 354 [1816]:
17.5.1816: Gårdfæster Bagge Madsen og hustru Anne Christensdatter af Fruensgaard i Jetsmark sogn bevilliges…
17.5.1816: Gårdfæster Peder Pedersen og hustru Anne Kirstine Christensdatter af Lundegaard Gods i Qvorup bevilliges…
17.5.1816: Husfæster Ole Christensen og hustru Karen Nielsdatter af Laage i Venneberg sogn bevilliges…
17.5.1816: Husmand Mons Mikkelsen og hustru Anne Pedersdatter af Emb sogn og Em by bevilliges…
17.5.1816: Husmand Jens Nielsen og hustru Johanne Pedersdatter af Lille Ørtofte i Volstrup sogn bevilliges…
17.5.1816: Anthoni Christensen og hustru Kirsten Poulsdatter i Fladstrand [Frederikshavn] bevilliges…
17.5.1816: Husmand Niels Jensen og hustru Kirsten Mortensdatter af Vollerup by i Em sogn bevilliges…
21.5.1816: Niels Hangaard… og Johanne Møller af købstaden Hjørring bevilliges…
23.5.1816: Kromand Peder Pedersen og hustru Johanne Hansdatter bevilliges…
25.5.1816: Waldborg Christensdatter af Østenkjer i Tversted sogn bevilliges…
25.5.1816: Maren Svendsdatter Strøm af Læsø bevilliges…
25.5.1816: Husmand og smed Lars Jeppesen og hustru Birgithe Andersdatter af Dvergetved i Tolne sogn bevilliges…
25.5.1816: Kirstine Nielsdatter af Torslev præstegård bevilliges…
Opslag 355 [1816]:
25.5.1816: Ole Sørensen af Horne by og sogn bevilliges…
25.5.1816: Husmand Morten Jensen og hustru Maren Jensdatter af Hundelev by i Jelstrup sogn bevilliges…
25.5.1816: Husmand og fisker Palle Pedersen Holm og hustru Anne Pedersdatter af øen Læsøe bevilliges…
25.5.1816: Husmand Peder Sørensen Aarestrup og hustru Maren Christensdatter Strandbye af øen Læsøe bevilliges…
25.5.1816: Gårdmand Jørgen Andersen og hustru Mette Simonsdatter af Ruuberg [Raabjerg] by og sogn bevilliges…
8.6.1816: Karen Madsdatter efter afgangen Christen Christensen Møller i Wraagaards Mølle i Torslev sogn bevilliges…
22.6.1816: Gårdmand Søren Jensen og hustru Anna Jensdatter af Nørre Thornbye i Tornby sogn bevilliges…
28.6.1816: Bevilling for Hørmested skole…
19.7.1816: Holten Søeborg og hustru Christiane Charlotte Hesselholdt på Læsøe bevilliges…
20.8.1816: Hans Nielsen og Else Larsdatter af Ørsøe i Dronninglund sogn bevilliges…
28.8.1816: Niels Bodelsen på Fuglsig… bevilliges…
5.9.1816: P. Bech og Margrethe Juul Smith på Læsøe… bevilliges…
10.9.1816: Agnethe Nielsdatter, enke efter afgangen selvejergårdmand Michel Pedersen af Nørre Lyngbye, bevilliges…
12.9.1816: Anne Margrethe Munnich af købstaden Hjørring bevilliges…
Opslag 356 [1816]:
21.10.1816: Kirsten Svendsdatter, enke efter afgangen Niels Winther på Læsøe, bevilliges…
30.10.1816: Husmand Christen Thomsen og hustru Maren Sørensdatter af Heeden i Elling sogn bevilliges…
4.11.1816: Niels Frederik Hiallerup og hustru Elisabeth Dyssel, født Jespersen, af Børglum kloster bevilliges…
11.11.1816: Købmand Otto Busch og Karen Marie Hansen af Fladstrand [Frederikshavn] bevilliges…
27.11.1816: Exam. Juris. Thomas Christian Berbom og Anne Sophie Neuchs af Læsøe bevilliges…. [læs om Neuchs-familien på siden om Koldings historie].
27.11.1816: Søren Sørensen og hustru Anne Geir Larsdatter Dahm på Læsøe bevilliges…
27.11.1816: Bøje Christian Hiort og hustru Margrethe Hiort på Læsøe bevilliges…
29.11.1816: Husmand Anders Andersen og hustru Johanne Christensdatter af Klarup i Tårs sogn bevilliges…
30.11.1816: Jens Degn af købstaden Skagen og Maren Christensdatter Hiort af Stenholm i Raabjerg sogn bevilliges…
2.12.1816: Husmand Jens Christen Nielsen Kaastrup og hustru Kirsten Hansdatter af Løkken bevilliges…
2.12.1816: Husmand Marius Jensen og hustru Johanne Andersdatter af Løkken i Furreby sogn bevilliges…
2.12.1816: Husmand Niels Olesen og hustru Maren Jensdatter af Aasendrup i Vrensted sogn bevilliges…
2.12.1816: Husmand Christen Thomasen og hustru Mette Hansdatter af Klitlund i Råbjerg sogn bevilliges…

Opslag 345 [1817]:
17.1.1817: Maren Sophie Houman i Skagen bevilliges efter afdøde mand, borgerinspektør Otto Christian Ferslew…
20.1.1817: Husmand Jens Andersen Eistrup og hustru Maren Larsdatter af Sæby bevilliges…
20.1.1817: Husmand Anders Pedersen og hustru Malene Sørensdatter af Præstholm i Skallerup bevilliges…
20.1.1817: Husmand Niels Sørensen og hustru Malene Godskesdatter Østersteens hedehus i Lendum bevilliges…
20.1.1817: Husmand Anders Pedersen og hustru Birgithe Knudsdatter af Aarup by i Vrejlev sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Christen Jensen og hustru Kirsten Nielsdatter af Ninasborg i Raabjerg sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Erik Nielsen og hustru Karen Knudsdatter i Flade by og sogn bevilliges….
20.1.1817: Husmand Jens Jensen og hustru Maren Nielsdatter af Krogfølhus i Søndelev [Syndelev] by, Skallerup sogn, bevilliges…
20.1.1817: Husmand Jens Christensen og hustru Kirsten Nielsdatter af Grysberg hus i Lendum sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Knud Andersen og hustru Birthe Marie Andersdatter i Skabach i Jetsmark sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Niels Nielsen og Anne Sørensdatter af Skræm by og sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Christen Mortensen og Maren Christensdatter af Boierhus i Vester Schjerum i Skærum sogn bevilliges…
Opslag 346 [1817]:
20.1.1817: Husmand Niels Jensen og hustru Anne Thomasdatter af Lillemosenshus i Lendum sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Christen Olesen og hustru Maren Jensdatter af Klithuse i Tranum sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Niels Kieldsen og hustru Anne Marie Pedersdatter af Vittrup i Børglum sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Jens Nielsen og hustru Karen Sørensdatter af Skulsmark by i Ingstrup sogn bevilliges…
20.1.1817: Husmand Peder Christensen og hustru Inger Sørensdatter af Hvidsted by i Tårs sogn bevilliges…
24.1.1817: Else Cathrine Gleerup, enke efter proprietær Mads Hastrup af Lundergaard i Jetsmark sogn bevilliges…
3.2.1817: Anders Rasmussen og hustru Charlotte Rasmusdatter af Jetsmark degnebolig bevilliges…
5.2.1817: Lars Jensen Gauen og hustru Anne Christensdatter af Wesbroe sogn, Læsø, bevilliges…
8.2.1817: Gårdmand Jens Jensen Jonstrup og hustru Johanne Jørgensdatter af Sønder Saltum by bevilliges…
11.2.1817: Aftægtsmand Jens Hansen af Hogsten i Vrejlev sogn bevilliges…
11.2.1817: Niels Nielsen Fross og hustru Karen Thomasdatter af Løkken by i Furreby sogn bevilliges…
13.2.1817: Jens Christensen Kragheede og hustru Maren Jensdatter af Stubdrup i Øster Brønderslev sogn bevilliges…
17.2.1817: Bevillinge for sognepræsten af Torslev sogn, Hans Høyer, og hustru Magdalene Borberg af ?...
Opslag 347 [1817]:
21.2.1817: Christen Larsen og hustru Anne Marie Jensdatter af Stensig i Skærum sogn bevilliges…
21.2.1817: Kirsten Monsdatter, enke efter Søren Holst af Bjerregaard i Hellevad sogn, bevilliges…
3.3.1817: Jens Nielsen og hustru Johanne Nielsdatter af Fristrup by i Aaby sogn bevilliges…
3.3.1817: Christen Thomasen Skuden og hustru Maren Christensdatter af Bangsbostrand i Flade sogn bevilliges…
4.3.1817: Selvejergårdmand Jens Sørensen og hustru Abigael Iversdatter af Sønder Harritslev sogn bevilliges…
20.3.1817: Fæstegårdmand Simon Jensen Bair og hustru Kirsten Corneliusdatter af Vester Hjermitslev bevilliges…
24.3.1817: Selvejergårdmand Peder Jensen og hustru Anne Margrethe Michelsdatter af Heitved i Mygdal sogn bevilliges…
29.3.1817: Laurs Nielsen af Schaiberg i Ugilt sogn bevilliges…
1.4.1817: Jens Thomasen og hustru Sophie Marie Jensdatter af Gærum by og sogn bevilliges…
9.4.1817: Jens Nielsen og hustru Kirsten Marie Pedersdatter af Gaarstrup i Sc. Olai sogn bevilliges…
9.4.1817: Husmand Christen Frederichsen og hustru Maren Sørensdatter af Nørre Harritslev by i Vennebjerg sogn bevilliges…
12.4.1817: …efter fæstegårdmand Christen Jensen Hangstrup af Vester Brønderslev bevilliges...
Opslag 348 [1817]:

18.4.1817: Husmand Søren Jensen Soelberg og hustru Anne Larsdatter af Harrestrup? i Sct. Olai sogn bevilliges…
22.4.1817: Husmand Christen Nielsen og hustru Maren Nielsdatter af Werens Lund i Elling sogn bevilliges…
21.4.1817: Heile Christensen og hustru Mariane Andersdatter af Øster Brønderslev sogn bevilliges…
2.5.1817: Husmand Christen Christensen og hustru Mette Kirstine Andersdatter af Vejen i Aasted sogn bevilliges…
6.5.1817: Christian Hassing bevilliges…. efter afgangen skriver Peder Jørgensen af Fladstrand [Frederikshavn].
17.5.1817: Anne Dorthea Mathiasen, enke efter Henrik Winde til Buurholt i Øster Brønderslev sogn bevilliges… [Se siden med Bertel Langthjem-ure, idet Henrik Winde købte standur 45, der den dag i dag står på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring].
17.5.1817: Magdalene Christine Winding, enke efter Henrich Gotfred Hollesen i Ugilt sogn bevilliges…
19.5.1817: Gårdmand Espen Mikkelsen og hustru Anne Marie Sørensdatter af Skræm sogn bevilliges…
29.5.1817: Niels Jensen og hustru Kirsten Thomasdatter af Brovst by i Brovst sogn bevilliges…
17.6.1817: Maren Søeborg, enke efter sognepræst Andreas Søeborg på Læsø bevilliges…
21.6.1817: Gårdmand Jens Hansen og hustru Malene Madsdatter af Møndrup by i Vrejlev sogn bevilliges…
27.6.1817: Proprietær Severin von Deden til Hejselt [i Torslev sogn] bevilliges…
5.7.1817: Gårdmand Niels Laursen og hustru Kirstine Madsdatter af Skjerping i Astrup sogn bevilliges…
8.7.1817: Lars Lund i Skagen bevilliges
Opslag 349 [1817]:
15.7.1817: bevilling for Hesselholdt på Læsøe… afdøde Lars Michel Schmidt og forhen afdøde hustru Anne Juul Gravend på Læsøe…
29.8.1817: Herredsfoged Jørgensen i Fladstrand … for købmand i Fladstrand [Frederikshavn] Johannes Kahlen…
12.9.1817: Husmand Jens Christian Larsen og hustru Kirsten Christensdatter af Fælleden i Krattet i Jerslev sogn bevilliges…
16.9.1817: Bevilling for Gertrud Thomsdatter…  selvejergårdmand Niels Madsen af Østeraae i Serritslev sogn…
19.9.1817: Bevilling for enken Marie Elisabeth Raun af Fladstrand [Frederikshavn]… afdøde ? Anders Thuren [Pedersen]…
20.9.1817: Husmand Niels Jespersen og hustru Karen Andersdatter af Haven i Sct. Hans sogn [i Hjørring] bevilliges…
20.9.1817: Husmand Jens Jensen og hustru Maren Laursdatter af Westerheden i Taars sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Søren Simonsen og hustru Malene Laursdatter af Søerig i Rakkeby sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Anders Pedersen og hustru Johanne Jensdatter af Tranholm i Torslev sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Søren Pedersen og hustru Margrethe Laursdatter af Øster Brønderslev by og sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Christen Poulsen og hustru Mette Marie Sørensdatter af Skibtved i Understed sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Niels Sørensen og hustru Else Christensdatter af Heden i Elling sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Jens Thomsen og hustru Mette Pedersdatter af Haverslev by og sogn bevilliges…
20.9.1817: Peter Christian Lorentzen Fihl og hustru Maren Jensdatter af Fladstrand [Frederikshavn] bevilliges…
20.9.1817: Husmand Niels Simonsen og hustru Maren Laursdatter af Bækken i Asdal sogn bevilliges…
20.9.1817: Husmand Lars Thomsen og hustru Johanne Pedersdatter af Næsset i Ingstrup sogn bevilliges…
20.9.1817: Jomfru Mette Marie Møller af Haibyelund i Hørby sogn bevilliges…
Opslag 350 [1817]:
20.9.1817: Husmand Mads Christensen og hustru Maren Christensdatter af Terpdigel i Tversted sogn bevilliges…
20.9.1817: Aftægtsmand Niels Andersen og hustru Anne Poulsdatter af Guldager i Vrejlev sogn bevilliges…
22.9.1817: Selvejer Johan Frederich Mathiasen Yde og hustru Mette Kirstine Brandt af Hvilshøjgaard i Øster Brønderslev sogn bevilliges…
23.9.1817 Fæster Christen Pedersen og hustru Anne Larsdatter af Lille Ørtoft i Volstrup sogn bevilliges…
24.9.1817: Forpagter Christian Henrich Nichelsen og hustru Dorothea Christina Pylepina Nickelsen født Krull af Vrejlev sogn bevilliges…
29.9.1817: Gårdmand Niels Christensen og hustru Johanne Mortensdatter af Jelstrup by og sogn bevilliges…
4.10.1817: Landsfoged Selgen Poulsen af Hjøring … efter afgangen købmand Niels Løth…
10.10.1817: Selvejergårdmand Jens Andersen af Hundelev  by i Jelstrup sogn bevilliges…
17.10.1817: Else Biørnsdatter ved Niels Christian Thomasen i Byrum sogn på Læsøe bevilliges…
22.10.1817: Fæster Anders Christensen af Bangsboe Mølle i Flade sogn bevilliges efter afdøde hustru Maren Laursdatter…
22.10.1817: Enken Karen Svendsdatter bevilliges efter afgangen fæstemøller Søren Albrechtsen af Hjermitslevgaards Mølle i Tolstrup sogn…
4.11.1817: Gårdmand Mads Jensen og hustru Else Olesdatter af Hundelev i Jelstrup sogn bevilliges…
29.11.1817: Maren Jensdatter af Jonstrup Saltum sogn bevilliges efter afdøde selvejergårdmand Jens Sørensen…

Opslag 294 [1821]:
2.1.1821: H. J. Wollen [måske Volters] og Anne Kirstine Thuren i Frederikshavn bevilliges…
22.1.1821: Fæstehusmand Hans Nielsen og hustru Anne Kirstine Minnelsdatter af Frestrup by i Aaby sogn bevilliges…
30.1.1821: Fæstegårdmand Bertel Andersen af Vester Brønderslev bevilliges… [efter afgangen hustru Maren Christensdatter].
30.1.1821: Cathrine Marie Werenfeldt af Hjørring bevilliges…
Opslag 295 [1821]:
9.2.1821: Lars Jemien Skou fra Læssø bevilliges…
10.2.1821: Friderich Wienholdts enke Apelone Worm af Morup  [måske Maarup] bevilliges…
12.2.1821: Jens Laursen og Maren Jørgensdatter af Knøsene i Albæk bevilliges…
16.2.1821: Niels Pedersen og Maren Knudsdatter af Try by i Dronninglund sogn bevilliges…
27.2.1821: Zacharias Nicolay Zedeler af Sæby bevilliges…
13.3.1821: Cathrine Marie Biørn, enke efter sogne? for Jerslev og Vester Brønderslev, bevilliges… [provst Biørn af Overklit].
17.3.1821: Selvejergårdmand Christen Berthelsen og Malene Pedersdatter af Røgelhede i Hellevad sogn bevilliges…
31.3.1821: Husmand Anders Andersen af Gjølstrup i Jelstrup sogn bevilliges… [overstreget].
4.4.1821: Husmand Peder Madsen Lindeskrog og Dorthea Marie Rose, født Koefoed, af Nørgaardshuset i Albæk sogn bevilliges…
Opslag 296 [1821]:
6.4.1821: Tjenestekarl Jens Jensen Freendahl af Widemansholm i Tårs sogn bevilliges
10.4.1821: Husmand Anders Andersen af Gjølstrup i Jelstrup sogn bevilliges…
10.4.1821: Indsidder og fisker Martin Larsen Bavet på Læssø bevilliges…
21.4.1821: Skindhandler Jens Mallev af Løkken bevilliges… og Friderica Pedersen af Thurreby.
9.5.1821: Fæstehusmand Svend Nielsen og Anne Mortensdatter af Krustrup i Sct. Hans sogn bevilliges…
24.5.1821: Husmand Christen Madsen og Else Larsdatter af Vestermarken i Serritslev sogn bevilliges…
29.5.1821: Fæstehusmand Jens Nielsen og Anne Nielsdatter af Lyngså by i Albæk sogn bevilliges…
11.6.1821: Niels Carl Amdrup og Frederikke Marie Salome Brande bevilliges… [noget om København].


Opslag 150 [1840]:
1.2.1840: Andreas Mørk af Gærup [Gjurup i Sankt Hans sogn] bevilliges ægteskab med Marie Nielsdatter af Guldager [i Vrejlev sogn].
30.3.1840: Christen Christensen af Horne bevilliges ægteskab med Karen Marie Jensdatter af Rævbak.
30.3.1840: Karen Pedersdatter af Sæsing [i Tårs sogn] bevilliges efter ægtemand Anders Pedersen…
30.3.1840: Peder Sørensen af Nørre Saltum bevilliges efter hustru Marie Jensdatter…
151 [1840]:
30.3.1840: Thrine Marie Pedersdatter af Lundergard bevilliges efter mand Peder Christensen…
30.3.1840: G. L. Kragsted på Læssø bevilliges efter hustru Hansine Pedersen…
30.3.1840: Niels Brasen og Ane Josephsdatter af Asaa [i Dronninglund sogn] bevilliges…
30.3.1840: Simon Poulsen og Johanne Pedersdatter af Engesgaard [Engersgaard i Hune sogn] bevilliges…
30.3.1840: Margrethe Madsdatter af Skæve sogn bevilliges…
30.3.1840: Mads Jacobsen og Ane Jensdatter af Hæstrup bevilliges…
30.3.1840: Morten Pedersen af Underline [samt Quistgaard] [i Tranum sogn] bevilliges…
31.3.1840: Maren Nielsdatter af Bonderup [måske Bondrup i Haverslev sogn] bevilliges efter mand Anders Jensen…
1.4.1840: Johanne Marie Christensdatter af Guldager [i Vrejlev sogn] bevilliges efter mand Christen Mathiasen….
Opslag 152 [1840]:
23.4.1840: Markus Jensen Wolstrup og Ane Andersdatter på Læssø bevilliges ægteskab.
25.4.1840: Maren Andersdatter af Nørre Saltum bevilliges efter mand Christen Mortensen…
27.4.1840: Christen Jensen og Karen Marie Christensdatter af Overdal bevilliges ægteskab [måske Dronninglund sogn].
18.5.1840: Jensine Langgaard, født Feveile, bevilliges efter mand Peder Christian Langgaard til Høgholt…
18.5.1840: L.P. Gad [Larsen Prøvestein Gad] i Sæby bevilliges efter hustru Petrine Spliid…
18.5.1840: Else Kirstine Jensdatter af Hjørring bevilliges efter mand Jens Jepsen…
18.5.1840: Maren Heilesdatter [Heilersdatter] af Volstrup sogn bevilliges… bekræftes af degnen Thornskov i Volstrup.
18.5.1840: Afdøde toldbetjent Thomas T. Bonne og Bodil Kirstine Hallager af Frederikshavn [Skippergaden 72] bevilliges…
18.5.1840: Anders Madsen Graven af Bundgaard i Jetsmark sogn bevilliges ægteskab med Else Andersdatter.
10.6.1840: Johanne Madsdatter af Stade bevilliges efter mand Jens Pedersen [måske Vennebjerg sogn]…
15.6.1840: Ane Margrethe Pedersdatter af Soelholt [i Dronninglund sogn] bevilliges for Ane Marie Christensdatter….
19.6.1840: Christen Baltzersen og Kirsten Christensdatter på Heden bevilliges [måske Raabjerg sogn]…
Opslag 153 [1840]:
1.7.1840: Morten Jensen i Rakkeby bevilliges for afdøde hustru Ane Kirstine Nielsdatter…
2.7.1840: Pastor [Jens Bønnetlund] Weise i Harritslev bevilliges for afdøde hustru Christiane Weise [født Lund]…
16.7.1840: Johanne Mortensdatter af Giølstrup [i Jelstrup sogn] bevilliges for Ane Marie Pedersdatter i Vrensted…
16.7.1840: Inger Nielsdatter af Jelstrup bevilliges for Lars Pedersen og Marie Pedersdatter i Hinddal…
16.7.1840: Husmand Søren Hansen bevilliges for afdøde hustru Ane Larsdatter af Nørum [i Skallerup sogn]…
16.7.1840: Peder Andersen af Soelholt [i Dronninglund sogn]bevilliges for Anders Sørensen…
7.7.1840: Georgine Sophie Magdalene Møller bevilliges for mand Erik Møller af Guldbækskær [i Aasted sogn]….
25.7.1840: Jens Christian Pedersen af Hjørring og Johanne Christensdatter af Vrejlev bevilliges ægteskab.
18.8.1840: Pigen Mette Marie Christensdatter af Vibsighus i Tårs sogn bevilliges…
27.8.1840: Husmand Anders Svendsen Neistgaard og Ane Margrethe Andersdatter af Byrum sogn på Læssø bevilliges…
27.8.1840: Niels Christensen af Østerbroen i Albæk sogn bevilliges for Niels Peter Jensen…

 

Opslag 45 [1860]:
10-2-1860: Gårdejer Vitus Bering af Gammelholm i Hørby sogn og Jensine Marie Larsen af Kjæret bevilliges… [hun er hans husholderske]
23-2-1860: Gårdmand Jens Lauritz Pedersen af Øster Brønderslev sogn [i Hvilshøj] og Karen Marie Christensen [Christensdatter] af Ørum sogn bevilliges…
5-3-1860: Anders Andersen Mors og Maren Jørgensdatter af Saltum, Saltum by, bevilliges at indgå ægteskab.
8-3-1860: Hans Heinrich Mahrt af Carlsminde og Margrethe Christiana Bertha Løwe bevilliges… [Mygdal sogn, og hun hedder Bertha Christina Magretha Løve og er hans husbestyrerinde].
9-3-1860: Smedesvend Henning Peter Jensen af Skagen bevilliges…
14-4-1860: Johannes Severinsen af Daggervogn [Sindal sogn, men han er i Borup i Vrå sogn] og Karen Marie Larsdatter af Hæstrup bevilliges at indgå ægteskab.
Opslag 46 [1860]:
6-6-1860: Andreas Christensen i Sindal sogn og Mette Kirstine Pedersdatter bevilliges at indgå ægteskab.
9-8-1860: Niels Laursen af Raminholm i Vrejlev sogn og Mariane Christiansdatter af Dyddal i Tolne sogn bevilliges at indgå ægteskab [de er dog at finde i Nørlev i Skallerup sogn ved FT-1860].
13-8-1860: Carl Marius Terndrup af Blokhus i Hune sogn bevilliges...
22-8-1860: Rathie Mathias Lorentzen af Nørre Sundby og Caroline Poulsen [nok Hjørring] bevilliges…
23-8-1860: [Hjulmand] Jens Christian Poulsen af Tvedens Mark ved Daggervogn i Sindal sogn [måske Teklaborg] og Ane Cathrine Holgersdatter af [Nørre Mølheden] i Harritslev sogn bevilliges at indgå ægteskab.
20-8-1860: Niels Christian Ammundsen af Sæby bevilliges…
30-8-1860: Mogens Andreas Mogensen af Løkken [i Furreby sogn] bevilliges…
13-8-1860: Niels Jørgensen af Tornby og Antoinette Jensdatter Høyrup af Hjørring bevilliges at indgå ægteskab.
15-10-1860: Christian Andersen af Skinnerup sogn [i Thisted amt] og Elise Marie Tobine Jensen [Jensdatter] af Trudslev i Ingstrup sogn [Øster Borup] bevilliges…
25-10-1860: Bogbindersvend Hans Peter Thomsen af Frederikshavn bevilliges…

Drenge- og svendebøgerne fra Ålborg Smedelav

På arkivalieronline finder du under Øvrige samlinger, punktet Lavvæsenet. Herunder finder du Ålborg smedelavs drengebog, der går fra 1716 til 1909. Herunder er et udpluk af bogen, så du kan se, hvad du f.eks. kan finde:

Bog 1716 til 1823:

Opslag 35:
Den 6. oktober 1726: Christen Michelsen indmelder en dreng ved navn Niels Mortensen, som skal tjene i 5 år. Den 12. januar 1732: Klejnsmed Bertel Michelsen udmelder drengen Niels Mortensen, som har udstået sin lære tid.
Den 2. januar 1727: Grovsmed Tommes Poelsen indmelder en dreng ved navn Peder Nielsen, som skal tjene i 4 år. Den 5. februar 1731: Tommes Poelsen udmelder drengen Peder Nielsen, da han læretid er overstået.
Den 13. december 1727: Klejnsmed Knud Christensen indmelder en dreng ved navn Christen Andersen.
Opslag 36:
Den 1. maj 1728: Christen Jensen indmelder en dreng ved navn Anders Jensen, som skal tjene i 5 år.
Den 1. maj 1728: Klejnsmed Søren Jensen indmelder en dreng ved navn Claus Jensen. Læretiden er til 1732. Den 27. april 1732: Klejnsmed Søren Jensen udmelder drengen Claus Jensen, der har udstået sin læretid.
Den 1. maj 1728: Klejnsmed Søren Jensen indmelder en dreng ved navn Peder Andersen. Læretiden er til 30. november 1731.
Opslag 37:
Den 24. juli 1730: Cathrine Michelsdatter, der er enke efter afdøde grovsmed Lauritz Jensen, indmelder en dreng ved navn Poul Pedersen, som er født i Fræer.
Den 25. juli 1733: Klejnsmed Bertel Nielsen udskriver en dreng ved navn Poul Pedersen, der har udstået sin læreår. På vegne af enken.
Den 28. oktober 1728: Christen Jensen Hornum indmelder en dreng ved navn Hendrich Ottesen, som skal tjene 5 fulde år. Den 28. april 1729: Christen Jensen Hornum udmelder drengen Hendrich Ottesen. Christen Jensen Hornum skal betale nogle penge til lauget og underskriver.
Opslag 38:
Den 28. oktober 1728: Søren Jensen indmelder en dreng ved navn Mads Jensen, som skal tjene i 7 år. Den 28. april 1729: Søren Jensen udmelder drengen Mads Jensen. Søren Jensen skal betale nogle penge til lauget.
Den 8. oktober 1728: Grovsmed Just Lauridsen indmelder en dreng ved navn Laurids Nielsen. Hans læretid er 3 år. Den 8. oktober 1737: Just Lauridsen udmelder drengen Laurids Nielsen, der har udstået sin læretid.
Den 6. juni 1729: Klejnsmed Christen Michelsen indmelder en dreng ved navn Abraham Christensen. Hans læretid er 4 år. Den 21. juni 1733: Klejnsmed Bertel Michelsen udmelder ovennævnte dreng på enkens vegne.
Opslag 46:
Den 3. juni 1732: Klejnsmed Søren Gregersen indmelder en dreng ved navn Halvor Torgeirsen, som er født på Kragerø i Norge.
Opslag 47:
Den 26. september 1732: Silbersmed Bertel Michelsen indmelder en dreng ved navn Jens Jensen, som skal være i lære i 3 år.
Opslag 49:
Den 12. januar 1733: Niels Pedersen Nørup indmelder en dreng ved navn Jens Madsen, som er født i Æbelholt i Øster Hassing sogn.
Opslag 52:
Den 18. august 1736: Christen Jensen Hornum indmelder en dreng ved navn Mathias Jensen Solberg.
Opslag 53:
Den 3. april 1734: Klejnsmed Søren Jensen indmelder en dreng ved navn Jens Pedersen, som er født på Randers Ladegaard, hvis læretid er 7 år. Underskrevet er Just Lauridsen og Bertel Michelsen.

Opslag 117:
Den 23. november 1765: Søren Jensen Klidt indmelder en dreng ved navn Søren Andersen, som er født i Nibe.
Den 25. juli 1761: [Sallemon] klejnsmed Salomon Thielsen indmelder en dreng ved navn Niels Jensen, som er født i Ålborg. Niels Jensen har udstået sin læretid den 7. oktober 1764, hvor Sallemon Thielsen udskriver ham igen.
Den 12. oktober 1761: Klejnsmed Jørgen Eilersen indmelder en dreng ved navn Jens Laurentsen, som er født i Ålborg. Jens Lauridsen har udstået sin læretid den 7. oktober 1754, hvor Jørgen Eilersen udskriver ham igen.
Den 2. december 1761: Klejnsmed Jens Christensen Wacker indmelder en dreng ved navn Niels Christensen, som er født i Ålborg. Niels Christensen har udstået sin læretid den 2. december 1765, hvor Jens Christensen Wacker udskriver ham igen.
Opslag 118:
Den 24. april 1762: Klejnsmed Sallemon Thielsen indmelder drengen Jens Nielsen, der er født i Hornum. Den 19. maj 1765: Jens Nielsens læretid er udstået.
Den 30. oktober 1762: Klejnsmed Sallemon Thielsen indmelder drengen Jens Christensen, som er født i Kalum i Serridslev sogn. Den 11. marts 1767: Jens Christensen har udstået sin læretid, og Thielsen udskriver ham igen.
Den 1. januar 1763: Klejnsmed Jens Jensen indmelder drengen Jacob Zachariasen, som er født i Kongsberg i Norge. Læretiden er 6½ år og forventes afsluttet ved Sankt Hans 1770.
Den 3. februar 1763: Grovsmed Jens Hammer indskriver drengen Peder Lauridsen Koch, som er født i Hesselholt. Forventet læretid er 4 år. Den 6. oktober 1766: Peder Laursen Koch har udstået sin læretid, og Jens Hammer udskriver ham.
Opslag 119:
Den 6. april 1763: Søren Jensen Klidt indmelder en dreng ved navn Jens Nielsen, der er født i Øster Brønderslev. Forventet læretid er 4½ år.
Den 30. januar 1764: Jens Christensen Wacker indmelder en dreng ved navn Mads Jensen, der er født i Hals by. Forventet læretid er 5 år.
Den 11. november 1764: Klejnsmed Jens Jensen indmelder en dreng ved navn Morten Christian, der er født i Ålborg. Forventet læretid er 8 år.

Opslag 137:
Den 24. juni 1780: Christen Mogensen Hingelberg, som er bøsmagersvend i Randers, indmelder en dreng ved navn Søren Pedersen, som skal lære bøsmagerfaget. Forventet læretid er 6 år.
Den 3. juli 1786: På vegne af Christen Mogensen Hingelberg i Randers kom grovsmed Christen Madsen og udskrev Søren Pedersen.
Den 3. juli 1786: Christen Mogensen Hingelberg, som er bøsmagersvend i Randers, indmelder en dreng ved navn Hans Nielsen Søeberig [Søberg].
Den 12. juli 1781: Christen Mogensen Hingelberg udskriver Hans Nielsen Søeberg.
Den 23. juni 1780: Christen Madsen af Randers indskriver en dreng ved navn Christen Stausholm, som er født i Lemvig, og som skal oplæres som grovsmed fra 1780 til 1783.
Den 15. oktober 1781: Salomon Thilsen indskriver en dreng ved navn Anders Andersen Fuglsang på en kontrakt på 1½ år.
Den 6. september 1788: Fra bøsmagerregimentets jyske rytteri Randers er kommet Anne Margrethe og udskriver sin søn, Jens Christian Hingelberg.
Opslag 138:
Den 3. november 1781: Emanuel Balling indskriver drengen Niels Christian Nielsen, som er født i Flade sogn. Kontrakten løber til 1784.
Den 12. september 1784: Emanuel Balling udskriver drengen Niels Christian Nielsen.
Den 2. marts 1782: Christen Madsen kommer og indskriver drengen Christen Pedersen, som er født i Skeen Mølle under Odden Gods i Mygdal sogn. Kontrakter løber til 1784.
Den 17. september 1785: Christen Madsen udskriver drengen Christen Pedersen.
Den 2. marts 1782: Christen Madsen indskriver drengen Søren Andersen, som er født i Kaultved, dvs. Kabbeltved i Mygdal sogn under Steensbæk Gods. Kontrakten løber til den 22. juni 1785.
Den 17. september 1785: Christen Madsen udskriver drengen Søren Andersen.
Den 15. juni 1782: Thomas Christophersen Kramer kommer og indskriver drengen Andreas Christensen, som er barnefødt ibid, dvs. nok i Ålborg. Kontrakter løber til 1787.
Opslag 139:
Den 2. april 1782: Salomon Thilsen Hybertz kommer og indskriver en dreng ved navn Simon Christian, som er født i Thisted. Læretiden som kleinsmed er på 5½ år.
Den 5. august 1787: Frederich Balling kommer og udskriver drengen Simon Christian.
Den 27. juli 1782: Jørgen Eyler kommer og indskriver drengen Hans Ollesen Træskallen, som skal i lære som kleinsmed i 6 år.
Den 5. oktober 1782: Salomon Thiilsen kommer og udskriver sin søn, Thiil Salomonsen.
Opslag 140:
Den 6. januar 1783: Emanuel Mortensen Balling kommer og indskriver en dreng ved navn Lars Thousgaard Jensen Londorph, som er født i Thisted. Læretiden er på 5 år.
Den 28. oktober 1786: Emanuel Mortensen Balling udskriver drengen Lars Thousgaard Jensen Londorph.
Den 23. november 1782: Christen Madsen kommer og indskriver en dreng ved navn Thomas Ollesen Neebeledet, som er født i Jerup i Elling sogn under Ellinggaards Gods.
Anno 1783: Jørgen Pedersen Brofman kommer og indskriver drengen Hans Hansen Møller, som er født på Dragø. Læretiden går til 1790.
Den 29. oktober 1783: Jørgen Eilertsen kommer og indskriver drengen Peder Christian Friis, som er født i Ålborg. Læretiden som kleinsmed er på 4 år.

I bogen over smedesvende, som indmeldes i Ålborg Smedelav, finder du bl.a. følgende, selv om der er mange sider og mange afsnit på sider, som ikke kan læses:

Den 27. oktober 1738: Jens Mortensen er skyldig beløb til Ålborg Smedelav. Underskrift fra Jens Mortensen.
Den 4. november 1738: Thomas Andersen indmelder sig i Ålborg Smedelav.
Den 23. november 1739: Der betales af Morten Jensen, Peder Spormajr, Jens Jacobsen, Søren Lassen og Jens Thorsen m.fl. til Ålborg Smedelav.
Den 2. maj 1740: Johan Christophersen låner af oldermanden.
Den 27. september 1740: Peder Nielsen Koch, nu Peder Nielsen Løngbeer, og Anders Knudsen indmelder sig i Ålborg Smedelav.
Den 25. juli 1740: Indbetalinger fra Jens Jacobsen, Niels Fenderojer, Peder Spormejer, Søren Larsen og Jens Kolding.
Den 22. august 1740: Søren Jensen kommer til Ålborg Smedelav og klager over Søren Larsen, da sidstnævnte skylder ham penge.
Den 1. maj 1741: [Lars eller Laurids] Laus Volstrup kommer sammen med Rasmus Nielsen om en sag, hvorefter Volstrup giver noget til de fattige fra Ålborg Smedelav.
Den 12. december 1740: Anders Madsen betaler til Ålborg Smedelav. Samme dag indmelder Christen Povelsen sig i Ålborg Smedelav.
Den 1. maj 1741: Niels Svan indmelder sig i Ålborg Smedelav.
Den 13. november 1741: To unge svende ved navn Christen Laursen og Peder Christensen indmelder sig i Ålborg Smedelav.
Den 11. december 1741: Indbetalinger fra Laurs Koll, Isach og Jens Wacker til Ålborg Smedelav.

Den 5. juli 1757: Hejen Christensen udnævnes til et eller andet af Ålborg Smedelav.
Den 29. august 1757: Niels Jensen Gulløv indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 24. oktober 1757: Jens Svendsen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 24. oktober 1757: Tobias Christensen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 7. november 1757: Christen Jacobsen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 13. marts 1758: Thomas Christensen udnævnes til ? af Ålborg Smedelav.
Den 3. juli 1758: Jens Svendsen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 3. juli 1758: Bertel Jensen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 31. juli 1758: Thomas Christensen udnævnes til ? af Ålborg Smedelav.
Den 28. august 1758: Henrich Nielsen Kleinsmed indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 9. april 1758: Henrich Nielsen Kleinsmed udnævnes til ? af Ålborg Smedelav.
Den 7. maj 1759: Peder Pedersen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 7. maj 1759: Christen Nielsen indmeldes i Ålborg Smedelav.
Den 9. juli 1759: Thomas Christophersen udnævnes til ? af Ålborg Smedelav.
Den 24. september 1759: Jens Thielsen udnævnes til ? af Ålborg Smedelav.

Den 1. august 1774: Svenden Johan Nielsen Agge kommer for at høre, om han kan komme til København hos Ålborg Smedelav.
Den 1. august 1774: Niels Halvorsen Nejetup indfandt sig hos Ålborg Smedelav.
Den 16. oktober 1774: Svenden Jens Jonasen Alling indfandt sig hos Ålborg Smedelav.
Den 16. oktober 1774: Peder Jensen Hols udnævnes til et eller andet i Ålborg Smedelav.
Den 21. december 1774: Jens Andersen Schurup udnævnes til et eller andet i Ålborg Smedelav.
Den 21. december 1774: Johan Nielsen Alke udnævnes til et eller andet i Ålborg Smedelav.
Den 6. februar 1775: Niels Andersen Sønderby [Søndby] melder til ankomst til byen hos Ålborg Smedelav.
Den 3. april 1775: Bent Gren udnævnes til et eller andet i Ålborg Smedelav.
Den 1. maj 1775: Casper Hansen Holmer Normand indfinder sig i Ålborg Smedelav.
Den 3. juli 1775: Willem Jansen indfinder sig i Ålborg Smedelav.

Du får ikke mere her, mens hvis en af dine forfædre var smed i Ålborg eller omegn i perioden, kan de være en god idé at kigge i bøgerne online.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.08 | 23:57

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1783: Hans Jørgensen og Anna Davidsdatter får sønnen Anders døbt i Pjedsted 6. april 1783

...
12.08 | 23:55

Gård nr. 18 - Hvolgård:
1782: Enkemanden Hans Jørgensen vies til David Berthelsens datter Anna Davidsdatter i Pjedsted 12. juni 1782

...
04.08 | 10:29

Hej Henrik.. Vedr. Bolette, hendes mand Peder Feldberedder dør 1791. Det er Bolette der dør i 1813. Hilsen Else Marie

...
29.03 | 22:57

Tusind tak for jeres dejlige beskrivelse af Jens Bak

...
Du kan lide denne side