Anne Marie Jacobsdatter (1669 - 1753)

68 af 128 - Anne Marie Jacobsdatter

vides der ikke noget om, hvor hun er født, men hun er født omkring 1669. Anne Marie Jacobsdatter har dog en bror, der hedder Mathias Jacobsen, som er bosiddende i Søften, idet han benævnes som morbror ved skiftet efter hendes mand i 1720. Samtidigt nævnes det, at Mathias Jacobsen er halvbror til den afdøde, Jens Christensen i Søften. Da begge bor i Søften, kunne det tænkes, at Anne Marie Jacobsdatter er født i Søften. Anne Marie har også en søster, Margrethe Jacobsdatter, der bærer hendes datter til dåben i 1711, og som bor i Voldby på dette tidspunkt. Anne Maries far, Jacob et-eller-andet, dør før 1689, hvor hendes mor får en søn med en ny ægtemand. Dette er før starten af Søften kirkebog.

Anne Marie Jacobsdatter bliver på et eller andet tidspunkt før 1707 gift med Peder Hansen Meier, men det vides ikke, hvor brylluppet foregår. Det ser dog ikke ud til at foregå i Sabro eller Voldby.

Anne Marie Jacobsdatter bliver som 42-årig i stamtræet mor til Anne Pedersdatter Meier i 1711 i Sabro. Hun bliver gift med gårdmand Jens Jørgensen i Voldby, og flytter dertil som voksen.

Anne Marie Jacobsdatter bliver igen som 44-årig mor til sønnen Jacob Pedersen Meier i 1713, der opkaldes efter sin morfar, som vi ikke kender. Jacob Meier forbliver hele livet i Sabro, hvor han også kendes som Jacob Pedersen Hyrde, Jacob Pedersen Skrædder og Jacob Skrædder. Jacob Pedersen, bliver forlovet med Lothe (Charlotte) Pedersdatter på kirkedagen Palmarum 1740, og altså Palmesøndag, der er den 10. april 1740, i Sabro. Jacob Pedersen bliver da også gift med Charlotte. Jacob Pedersen Hyrde får døbt datteren Ane Marie Jacobsdatter i Sabro kirke på kirkedagen 13 p Trin 1750, dvs. den 23. august 1750, og hun opkaldes således efter sin farmor, Anne Marie Jacobsdatter. Jacobs hustru, Charlotte, dør før 1763, hvor Jacob Hyrde bliver trolovet igen og denne gang med Johanne Jensdatter. Jacob Pedersen Hyrde dør i januar 1778, hvor præsten angiver, at Jacob Hyrde er begravet 66 år gammel.

På kirkedagen Dominica Jubilate 1713, som er 3. søndag efter påske og derved den 7. maj 1713, står ”Marie Peder Meiers hustru”, altså Anne Marie Jacobsdatter, fadder i Sabro kirke for Rasmus Andersen, der har fået en datter, som døbes Elle Rasmusdatter. Jens Pelsens hustru, Anne, er gudmor til den lille pige. Andre faddere er Peder Pelsen, Morten Møller i Sabro Mølle samt Maren Jensdatter.

På kirkedagen Ferz Pentie 1714 står Anne Marie Jacobsdatter, benævnt som ”Marie Peder Meiers hustru”, igen fadder i Sabro kirke. Pigebarnet døbes Dorethe Hansdatter Ustrup, og hendes far er Hans Ustrup.

Dend 14 febr; blef Jens Christensen i Zeuthen begrafvet anno at 41. Samme mand blef d. 7 Januarÿ i Zeuthen Kroehus Jammerligen ofverfaldet med ? og ? af en soldat nafnlig Peder Sørensen kaldt. ? ? ? Giernings skyld blef dømt fra sit lifvet ved Handberg ting.

Anne Marie Jacobsdatter efter 1720

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Peder Hansen Meier, dør i begyndelsen af 1720 i Sabro som 37-årig. Der afholdes skifte efter Peder den 26. marts 1720 i Sabro, hvilket du kan læse på siden med datteren Anne Pedersdatter Meier i en længere udgave og her i uddrag:
5, 26. marts 1720, Sabro
Peder Hansen, død
Anne Marie Jacobsdatter, enke
Deres børn:
Anne Pedersdatter, 9 år
Jacob Pedersen, 6 år
Lavværge Jens Willumsen
Formynder Mathias Jacobsen i Søften, morbroder
Som afslutning på skiftet sætter de implicerede deres underskrifter, hvilket vil sige initialer, og det gør Anne Marie Jacobsdatter også.

Hyrden og lavværgen Jens Willumsen bliver gift med den 51-årige Ane Marie Jacobsdatter senere i 1720. Efter trolovelsen og brylluppet i Sabro kirke, skriver præsten:
Fer 3 Pafets: blef Jens Willumsen og Marie Jacobsdatter i Sabroe trolovede. Dom. Trim: blefer de copulerede.

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Willumsen, står fadder i Sabro kirke dom Judica 1727, hvor Jens Nielsen Snecher i Sabro får døbt sønnen Niels Jensen. Jacob Christensens hustru er gudmor, mens de andre faddere er Søren Madsen, Peder Pedersens hustru samt Rasmus Jørgensens hustru.

Anne Marie Jacobsdatters halvbror, Jens Christensen i Søften, dør og begraves den 14. februar 1730, hvor han er 41 år gammel og altså født i 1689. Jens Christensen bliver overfaldet af en soldat ved navn Peder Sørensen med ? og ? den 7. januar 1730 i Søften krohus og dør, og soldaten bliver dømt til døden for sin gerning på Hadberg ting [Søften opslag 111]. Der laves efterfølgende et skifte efter Jens Christensen, hvori det nævnes, at Anne Maries helbror, Mathias Jacobsen i Søften, er halvbror til den afdøde, så Anne Marie må jo også være en halvsøster til Jens Christensen:
G 341-378 7/17
214, 24 februar 1730, Søften
219, 17. marts 1730
Jens Christensen, død
Kirsten Pedersdatter, enke
Fællesbørn:
Peder Jensen, 4 år
Maren Jensdatter, 7 år
Anne Jensdatter, 1 år
Søren Michelsen fra True var lavværge. Moderbroder Rasmus Pedersen i Kollens Mølle i Adslev sogn, Skanderborg amt. Faderens halvbroder Mathias Jacobsen, Søften, samt Anders Clemensen, Søften, og Peder Clemensen i Haar.

Da Anne Marie Jacobsdatter sætter sine initialer på skiftet efter ægtemanden Peder Hansen Meier i 1720.

Anne Marie Jacobsdatter efter 1730

Anne Marie Jacobsdatters søn, Jacob Pedersen alias Jacob Skrædder og Jacob Hyrde, bliver forlovet med Lothe (Charlotte) Pedersdatter på kirkedagen Palmarum 1740 i Sabro, og parret bliver gift 21 p Trin 1740 i Sabro kirke.

12 p Trin 1741 står Anne Marie Jacobsdatters nye ægtemand, Jens Willumsen, fadder i Sabro kirke for hendes søn Jacob Pedersen Skræder, der får døbt sønnen Jens Jacobsen. Gudmor er Mette Mogensdatter, som er gift med Christen Fruegaard. Andre faddere er Jens Pelsen, Inger Gotliebsdatter, Inger Mathisdatter og Jens Frandsens hustru.

Anne Marie Jacobsdatters mand, Jens Villumsen, står nok engang fadder for hendes søn, Jacob Pedersen Skræder, da denne får døbt barnebarnet Matthias Jacobsen i Sabro kirke den 8. marts 1747. Dorthe Hansdatter er gudmor for den lille Matthias. Andre faddere er Jens Pelsen, Ane Skolemester og Mette [Mogensdatter] Fruegaards [hustru].

2 p Epiph 1748 står Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, fadder i Sabro kirke for Søren Rasmussen, da denne får døbt sønnen Jens Sørensen. Gudmor er igen Dorthe Hansdatter. Andre faddere er Rasmus Jørgensen, Kirsten Rasmusdatter og Inger Gotliebsdatter.

Der er nok disputs omkring arven efter den første ægtemand, Peder Hansen Meiers død, idet sagen håndteres igen den 11. oktober 1749.

Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, står igen fadder i Sabro kirke på kirkedagen Lætare 1750, som er den 8. marts 1750. Jens gør det for Jens Høver, der får døbt datteren Maren Jensdatter Høver. Inger Gotliebsdatter er gudmor. Andre faddere er Jens Pelsen, Søren Pelsen og Peder Thomasens hustru.

Anne Marie Jacobsdatter får sit næste barnebarn gennem sønnen Jacob Pedersen Hyrde, da denne får døbt datteren Ane Marie Jacobsdatter i Sabro kirke på kirkedagen 13 p Trin 1750, som er den 23. august 1750. Ane Rasmusdatter af Nedergaard er gudmor. Faddere til den lille pige er Søren Pelsen, Jens Fransen, Karen Pelsen og Inger Gotliebsdatter.

På kirkedagen Cantate 1752, hvilket er den 30. april 1752, står Anne Marie Jacobsdatters ægtemand, Jens Villumsen, nok engang fadder i Sabro kirke. Denne gang gør han det for Povel Smed, som får døbt datteren, Maren Povelsdatter. Ane Mortensdatter af Borum er gudmor. Andre faddere er Peder Fransen, Maren i Kirkegaard og Søren Pelsens hustru. Smedens datter er dog død som spæd.

Jens Villumsen, der er gift med Anne Marie Jacobsdatter, står før hendes død endnu engang fadder i Sabro kirke på dagen Fest Visit Maria 1753. Jens gør det for Rasmus Mogensen, da denne får døbt datteren Kirsten Rasmusdatter. Ellen Rasmusdatter er gudmor, mens de andre faddere er Jens Pelsen og Mogens Møllers hustru samt Dorthe Hansdatter.

Anne Marie Jacobsdatter og Jens Willumsen får af gode grunde ikke børn sammen, da hun er for gammel til det.

Anne Marie Jacobsdatter dør i 1753, hvor hun er 84 år gammel. Præsten skriver
? Nov Jens Willumsens Kone Ane Marie Jacobsd at: 84 aar

Ægtemanden, Jens Willumsen, troloves igen den 18. december 1753 med Mette Christensdatter, som han gifter sig med Trinitatis 1754.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Jørgen Rasmussen <- Rasmus Jørgensen <- Jørgen Jensen <- Anne Pedersdatter Meier <- Anne Marie Jacobsdatter

Anne Marie Jacobsdatter, der også kendes som Marie Peder Meiers hustru, som indskrevet i Sabro kirkebog

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 12:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

...
10.11 | 11:17

Hej. Jeg hedder Karen Randrup. Jeg søger læsestof om "Kærgaarden", da min bedstefar Laust Beeg Lauritsen's gård blev kaldt dette.

...
19.10 | 00:58

Hej , Har lige læst om Mariane Ejlertsen & Lars Pedersen Sønderbye, Dejlige oplysning især når Mariane var min 3 X tipoldemors søster

...
11.10 | 15:11

Hej.
Har 2 scannede tegninger af beskydningen af "Odin".
Har det interesse at få dem tilsendt som jpg.filer?
Med venlig hilsen fra Aarøsund
Jonna L. Chr.

...
Du kan lide denne side